Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0050 Bilag 2
Offentligt
3008584_0001.png
NOTAT
Sikker kemi
J.nr. 2025-1996
Ref. LOS
Den 24. marts 2025
Orientering om centrale emner på partskonferencerne for
Stockholm-, Basel- og Rotterdamkonventionerne, Geneve d.
28. april
–
9. maj 2025
Der afholdes samtidige partskonferencer for Stockholm-, Basel- og Rotterdamkonventionerne om
henholdsvis persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer), transport af farligt affald og forudgående
samtykke ved handel med kemikalier i perioden 28. april til 9. maj 2025 i Geneve. Desuden afholdes
der fælles sessioner mellem de tre konventioner om tværgående emner, som sikrer fortsat synergi og
tæt samarbejde mellem dem. Der er delt kompetence i forhold til EU, hvad angår konventionerne,
hvorfor Kommissionen og
EU’s medlemsstater forud for partskonferencerne formulerer fælles
holdninger og deler forhandlingsopgaven under møderne.
Centrale emner
Basel-, Rotterdam- og Stockholmkonventionerne afholder partskonferencer sammen og hver for sig i
Geneve d. 28. april
–
9. maj 2025. Der vil på alle tre partskonferencer være både
konventionsspecifikke emner, som udelukkende relaterer sig til den enkelte konvention og emner, som
adresseres på tværs af de tre konventioner. Emner, der skal behandles vedrører tekniske elementer,
assistance til udviklingslande, tilpasning og juridisk afklaring m.v., samt den løbende implementering
af konventionerne. Nedenfor beskrives alene centrale emner.
Tværgående emner
Baggrund
Partskonferencerne afholdes samtidig for at optimere synergi på teknisk og administrativt niveau
mellem de tre konventioner. På partskonferencerne skal der derfor drøftes yderligere koordinering og
samarbejde imellem de tre konventioner og resten af UNEP’s kemikalie-
og affaldsarbejde. Det skal
bl.a. drøftes, hvorledes sekretariatet fortsat kan involveres i arbejdet med at få etableret en ny global
plastikaftale, jf. UNEA-beslutningen om dette samt oprettelsen af et videnskabspolitisk panel, der skal
adressere kemikalier, affald og forebyggelse af forurening.
Danmark støtter, at sekretariatet fortsat involveres i arbejdet med at få etableret en ny global
plastikaftale samt oprettelsen af et videnskabspolitisk panel, der adresserer kemikalier, affald og
forebyggelse af forurening for at bygge på eksisterende viden, kompetencer og synergi på kemikalie- og
affaldsområdet.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
•
Frederiksholms Kanal 26
•
1220 København K
Tlf. 38 14 21 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 kom (2025) 0050 - Bilag 2: Kopi af MOF alm. del - bilag 373: Notat om partskonferencerne for Stockholm-, Basel- og Rotterdamkonventionerne, fra miljøministeren
Stockholmkonventionens 12. partskonference
Baggrund
Stockholmkonventionen regulerer globalt persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer). Det er stoffer,
der er svært nedbrydelige i miljøet, ophobes i fødekæden, skadelige for mennesker eller miljø og kan
transporteres over lange afstande.
Hovedemnet på partskonferencen er at opnå enighed om at optage yderligere tre stoffer/stofgrupper
under konventionen. Den videnskabelige komité under konventionen har anbefalet at forbyde
produktion og brug af mellemkædede chlorparaffiner (MCCP), pesticidaktivstoffet chlorpyrifos og
PFAS gruppen langkædede perfluorcarboxylsyrer, salte heraf og relaterede forbindelser med en række
specifikke undtagelser. Mellemkædede chlorparaffiner anvendes primært som flammehæmmere, som
blødgørere i plast og som tilsætningsstof i metalbearbejdningsvæsker. Chlorpyrifos anvendes i vid
udstrækning på verdensplan som insekticid i landbruget og som biocid til ikke-landbrugsmæssig
bekæmpelse af skadegørere, men er ikke længere tilladt at anvende i EU. Langkædede
perfluorcarboxylsyrer, deres salte og beslægtede forbindelser (C9-C21 PFCA) er en gruppe af per- og
polyfluorerede stoffer (PFAS), der i EU hovedsagelig forekommer som uundgåelige biprodukter ved
fremstillingen af andre (PFAS).
Partskonferencen skal desuden behandle et forslag om at tilføje en ekstra tidsbegrænset undtagelse til
anvendelsen af et UV-filter (UV-328) indenfor luftfartssektoren, der blev forbudt at anvende på sidste
partskonference. Desuden et forslag fra Republikken Korea om at forlænge en eksisterende
tidsbegrænset undtagelse til brug af PFOA og PFOS i brandslukningsskum til særlige anvendelser.
Pesticidet DDT var et af de første stoffer, der blev reguleret under Stockholmkonventionen.
Produktion og brug af DDT er begrænset, og DDT må kun bruges til at udrydde vektorer, der overfører
sygdom, og er primært blevet brug til malariakontrol. For at kunne bruge DDT til denne anvendelse,
skal parter registreres under konventionen. Antallet af registrerede parter (lande) er i dag nede på 13,
og brugen af DDT er faldende i takt med, at der findes alternative løsninger til at begrænse
udbredelsen af malaria. DDT er på partskonferencens dagsorden for at sikre fokus på det fortsatte skift
til alternativer, herunder udvikling af yderligere måder at forhindre overførelse af malaria.
Polychlorerede biphenyler (PCB) var også et af de første stoffer, der blev omfattet af konventionen. Det
har vist sig, at identifikation og udfasning af produkter, der indeholder PCB, er langt mere
udfordrende end først antaget for mange lande. Det er ikke kun i udviklingslandene, at man har en
udfordring med at lokalisere og udskifte hovedsageligt transformer- og kondensatorolier indeholdende
PCB, men også i EU. Fokus på partskonferencen er på at få parterne til at kortlægge og identificere
eventuel brug. Til det formål har EU iværksat et projekt, med det formål at hjælpe især
udviklingslande med at udvikle lovgivning, etablering af fortegnelser, identifikation af affaldslagre og
uddannelse i bortskaffelsesalternativer og -teknologier. Projektet kører stadig og har været baggrund
for et større GEF-projekt (den Globale miljøfond) med samme fokus.
Danmark støtter forslagene om optagelse af de tre nye stoffer/stofgrupper under konventionen,
jævnfør grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketinget d. 20. marts 2025. Som det fremgår af
grund- og nærhedsnotatet, vil Danmark desuden arbejde for, at en evt. ny undtagelse til forbuddet
mod brug af UV-filteret UV-328 til luftfart gives i en så kort periode som muligt. Desuden vil
regeringen ikke gå imod, at Republikken Korea får en forlængelse af den tidsbegrænsede undtagelse
for brug af PFOS og PFOA i brandslukningsskum, der er bestemt til hindring af afdampning fra
flydende brændstof og til brande i flydende brændstof således, at de får tid til at indfase alternativer.
2
 kom (2025) 0050 - Bilag 2: Kopi af MOF alm. del - bilag 373: Notat om partskonferencerne for Stockholm-, Basel- og Rotterdamkonventionerne, fra miljøministeren
3008584_0003.png
Danmark støtter op om at bibeholde fokus på udfasningen af brugen af DDT, og om hvorledes man
bedst kan identificere og udskifte brugen af PCB.
Baselkonventionens 17. partskonference
Baggrund
Et af Baselkonventionens oprindelige hovedformål er at forhindre, at farligt affald eksporteres til
fattige lande, og en af grundstenene i konventionen er således et kontrolsystem for eksport, import og
transit af farligt affald og andet affald (som f.eks. husholdningsaffald, visse former for plastaffald og
ikkefarligt elektronisk affald). Kontrolsystemet omfatter bl.a. proceduren for forudgående informeret
samtykke (”samtykkeproceduren”).
Partskonferencen behandlede på sit 15. og 16. møde i hhv. juni 2022 og maj 2023 blandt andet to
forslag, der nu igen er på dagsordenen:
−
Den Russiske Føderations forslag til ændring af konventionen som bl.a. har til formål at
indføre en frist på 90 dage for et importland til at svare anmelderen af en overførsel af affald.
−
Den Europæiske Unions forslag til ændring af nogle af konventionens bilag
–
forslag, der har
til formål at forbedre gennemførelsen af Baselkonventionen, navnlig ved at ændre
definitionerne af affaldshåndteringsoperationer og affald, der skal kontrolleres, i bilagene til
konventionen.
Ud over de to ovennævnte forslag forventes det, at håndteringen af en forventet henvendelse fra
International Maritime Organizations (IMO) sekretariat om at etablere en samarbejdsproces mellem
IMO’s sekretariat og Basel-sekretariatet om samspillet mellem Baselkonventionen og Hong Kong
konventionen om sikker og miljømæssigt forsvarlig ophugning af skibe, skal drøftes.
Danmark vil på partskonferencen sammen med Kommissionen og øvrige medlemsstater søge at sætte
fokus på brugte tekstiler og tekstilaffald i relation til Baselkonventionens virkemidler via et
informationsmøde og dialog med relevante parter.
Danmarks holdning til de centrale emner fremgår af grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketinget
d.17. marts 2025.
Danmark støtter Kommissionens forslag om ikke at støtte det russiske forslag om at revidere
Baselkonventionen, da processen for at implementere ændringen ikke er hensigtsmæssig og
proportional med den effekt, ændringen vil have, eftersom forslaget vil kræve fornyet ratificering,
hvilket er tidskrævende, byrdefuldt og kan bidrage til at skabe juridisk uklarhed.
Danmark støtter de øvrige initiativer til at forbedre samtykkeproceduren, såfremt den er i
overensstemmelse med Unionens politik og mål og ikke indebærer en ændring af konventionsteksten
eller en særskilt aftale under konventionens artikel 11, da dette kan lede til uønskede retstilstande.
Danmark støtter at fortsætte arbejdet med at få vedtaget ændringsforslag til bilag IV og visse
angivelser i bilag II og IX til konventionen, med henblik på tydeliggørelse af beskrivelserne af
bortskaffelsesoperationerne, men kan støtte, at der udvises fleksibilitet og afviges fra det forslag, der
blev fremsat på COP15, så længe ændringen bidrager til at øge den juridiske klarhed i bilaget og
gennemfører kontrolmekanismerne i konventionen og ikke underminerer EU’s retlige ordning for
håndtering og overførsel af affald.
3
 kom (2025) 0050 - Bilag 2: Kopi af MOF alm. del - bilag 373: Notat om partskonferencerne for Stockholm-, Basel- og Rotterdamkonventionerne, fra miljøministeren
Danmark afventer i lighed med Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvordan forslaget om
samarbejde mellem IMO-sekretariatet og Baselkonventionens sekretariat bliver behandlet på Marine
Environment Protection Commitee (MEPC) 83. møde primo april 2025. Danmarks forventning er, at
det vil være processen i forhold til at få etableret et samarbejde mellem IMO- og Basel-sekretariatet
om samspillet mellem konventionerne, som skal drøftes under COP17.
Danmark arbejder derudover fortsat sammen med Kommissionen og de øvrige medlemsstater om at
starte en drøftelse om brugte tekstiler og affaldstekstiler på globalt plan, herunder evt. at afsøge
muligheden for regulering under Baselkonventionen. Disse drøftelser søges bl.a. igangsat ved et
informationsmøde om tekstil og intensiv dialog med en række af Baselkonventionens øvrige parter.
Rotterdamkonventionens 12. partskonference
Baggrund
Rotterdamkonventionen begrænser eller forbyder i sig selv ikke produktion af farlige stoffer eller deres
anvendelse, men stiller alene krav om informeret samtykke fra importlandets myndigheder inden
eksport af de kemikalier og pesticider, som er optaget på konventionens bilag. Formålet med at optage
stoffer under Rotterdamkonventionen er således at hjælpe, især udviklingslande, med at undgå
uønsket import af farlige kemikalier. Derfor pålægges de eksporterende lande at sikre, at
modtagerlandet konkret har taget stilling til, at de vil modtage stoffet, før eksport finder sted.
På det 12. partsmøde i maj 2025 skal der tages beslutning om optagelse af følgende 10 stoffer på
konventionens liste over kemikalier, der er underlagt konventionens krav om anmeldelse forud for
eksport (konventionens bilag III):
Acetochlor (pesticid)
Carbosulfan (pesticid)
Krysotil asbest (mineralfiber brugt i byggematerialer)
Fenthion (ultra lav volume (ULV)-blandinger med mindst 640 g aktivt stof/L) (pesticid)
Iprodion (pesticid)
Flydende formuleringer (emulgerbare koncentrater og opløselige koncentrater) indeholdende mindst
276 g/L paraquatdiklorid svarende til mindst 200 g/L paraquat-ion (pesticid)
Chlorpyrifos (pesticid)
Kviksølv
Methylbromid (pesticid)
Paraquat (pesticid)
De seks første stoffer har været behandlet på tidligere partsmøder, uden det har været muligt at opnå
enighed om at optage dem på bilag III.
Alle kemikalierne er allerede forbudt eller strengt reguleret i EU. Stofferne er desuden allerede
omfattet af EU’s forordning om eksport og import af farlige kemikalier (PIC-forordningen),
som er den
forordning, der implementerer Rotterdamkonventionens bestemmelser i EU.
En række afrikanske lande har videreført et forslag fra den sidste partskonference relateret til
finansiering. Konventionen indeholder en generel bestemmelse om, at udviklingslande skal have
teknisk assistance til gennemførelsen af konventionens bestemmelser. Forslaget indebærer en
udvidelse af denne forpligtelse til at omfatte finansiel støtte.
Endelig har Kasakhstan foreslået en ændring til konventionens forretningsorden, så uafsluttede
dagsordenspunkter ikke længere automatisk videreføres til næste partskonference, men udgår fra
dagsordenen efter at have været diskuteret på tre partskonferencer. Forslaget vil påvirke en række
forslag om optag af stoffer på bilag III, som har været diskuteret på tidligere møder, uden det har
været muligt at opnå enighed.
4
 kom (2025) 0050 - Bilag 2: Kopi af MOF alm. del - bilag 373: Notat om partskonferencerne for Stockholm-, Basel- og Rotterdamkonventionerne, fra miljøministeren
Danmark støtter forslagene om optagelse af stofferne under konventionen, jævnfør grund- og
nærhedsnotat oversendt til Folketinget d. 25. februar 2025.
Danmark kan, i lighed med resten af EU-gruppen, ikke støtte det afrikanske forslag om at indføre en
ny forpligtelse til at yde finansiel støtte til implementering af konventionen. Finansiel bistand til
implementering af konventionerne på miljøområdet kan søges gennem den globale miljøfond (GEF)
og det specielle program for institutionel styrkelse under FN’s miljøprogram (Special Programme).
Danmark og resten af EU-gruppen kan heller ikke støtte Kasakhstans forslag, da et fåtal af lande har
blokeret for optagelsen af visse stoffer på konventionens bilag III, og forslaget vil introducere et
incitament til, at et fåtal af lande blokerer beslutninger, indtil et punkt udgår af dagsordenen.
5