Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0080 Bilag 6
Offentligt
3000742_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EU-
ROPAUDVALG
27. marts 2025
2024 - 14711
Askmyr
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af di-
rektiv (EU) 2022/2464 og direktiv (EU) 2024/1760 for så vidt angår da-
toerne for fra hvornår medlemsstaterne skal anvende bestemte krav
om virksomheders rapportering og due diligence i forbindelse med bæ-
redygtighed
KOM nr. (2025) 80
1. Resume
Kommissionen har den 26. februar 2025 fremsat en forenklingsomnibus-
pakke bestående af fire forslag. Forslagene udgør første omnibusforenk-
lingspakke, der har til hensigt at reducere administrative byrder forbundet
med krav fra bæredygtighedsregulering.
Kommissionen har som en del af første omnibuspakke fremsat forslag om
at udskyde virkning af CSRD og rapportering under EU-taksonomien med
to år for de næste to bølger af virksomheder, som i dag er omfattet fra hhv.
regnskabsår 2025 og 2026. Det vil sige, at virkningstidspunktet udsættes til
hhv. 2027 og 2028. Dertil udskydes virkning af CSDDD for den første bølge
af virksomheder fra 2027 til 2028. Desuden foreslås det at udskyde med-
lemsstaternes frist for implementering af CSDDD i national lov fra 2026
til 2027.
En udskydelse vil sætte rapporteringsforpligtelsen for virksomheder, der
netop er undervejs med at forberede rapporter for regnskabsår 2025 og
2026, på hold, mens de øvrige dele af omnibuspakken forhandles på plads.
Virksomheder, der har rapporteret fra 2024 og frem, omfattes ikke af ud-
skydelsen.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om udskydelse.
2. Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag
om ændring af direktiv (EU) 2022/2464
(CSRD) og direktiv (EU) 2024/1760 (CSDDD) for så vidt angår datoerne
for fra, hvornår medlemsstaterne skal anvende bestemte krav for virksom-
hedernes bæredygtighedsrapportering og due diligence krav i forbindelse
med bæredygtighed.
Ændringerne til CSRD ændrer også anvendelsesdato-
erne for rapporteringskravene under (EU) 2020/852 (taksonomiforordnin-
gen). Forslaget er endnu ikke oversendt til Rådet i dansk sprogversion.
kom (2025) 0080 - Bilag 6: Opdateret grund- og nærhedsnotat om virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence
3000742_0002.png
2/9
Forslaget er en del af første omnibus forenklingspakke, der har til hensigt
at reducere administrative byrder relateret til bæredygtighedsregulering.
Formålet er at levere på Kommissionens målsætninger om byrdereduktion
Forhandlingerne af retsakten ventes at gå meget hurtigt. Det skyldes bl.a.,
at CSRD allerede er trådt i kraft, og en række virksomheder allerede har
eller er i gang med at forberede sig på at foretage bæredygtighedsrapporte-
ring. Der er derfor brug for hurtig juridisk klarhed for disse virksomheder.
De administrative omkostninger ved CSRD er for Danmark estimeret til 6
mia. kr. i omstillingsomkostninger og 5,1 mia. kr. i årlige omkostninger.
Udskydelse af anvendelsesdatoen for CSRD har også betydning for, hvor-
når virksomhederne skal rapportere efter taksonomiforordningen.
Taksonomiforordningen er for Danmark estimeret til 4,8 mia. kr. i omstil-
lingsomkostninger og 2,5 mia. kr. i årlige omkostninger. Samlet er der tale
om erhvervsøkonomiske konsekvenser for 10,8 mia. kr. i omstillingsom-
kostninger og 7,6 mia. kr. i årlige omkostninger. Der er endnu ikke foretaget
en vurdering af de administrative omkostninger ved CSDDD, men det esti-
meres foreløbigt og med væsentlig usikkerhed, at omstillingsomkostninger
for Danmark vil ligge i størrelsesordenen 7,5-20 mio. kr., med efterføl-
gende årlige omkostninger på 54-140 mio. kr.
Alle estimater baserer sig på de nuværende regler og tager ikke højde for
mulige reduktioner som følge af andre dele af forenklingsomnibuspakken.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 50 og 114 og skal be-
handles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Kommissionen har som en del af første omnibuspakke fremsat forslag om
at udskyde virkning af CSRD med to år for de næste to bølger af virksom-
heder, som i dag er omfattet fra hhv. regnskabsår 2025 og 2026. Det vil
sige, at virkningstidspunktet udsættes til hhv. 2027 og 2028.
Da taksonomiens anvendelsesområde, dvs. hvilke virksomheder der er om-
fattet, er fastsat i CSRD, vil en udskydelse af CSRD også føre til en udsky-
delse af rapporteringsforpligtelsen under taksonomiforordningen.
For CSDDD lægges der op til at udskyde virkning for den første bølge af
virksomheder fra 2027 til 2028 samt at udskyde medlemsstaternes frist for
implementering af CSDDD i national lov fra 2026 til 2027.
Begge udskydelser sker med henblik på at give tid til at revidere retsakter-
nes indhold gennem andre retsakter i samme simplificeringspakke.
kom (2025) 0080 - Bilag 6: Opdateret grund- og nærhedsnotat om virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence
3000742_0003.png
3/9
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
TEUF art. 294 medlovgiver. Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig
om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Det nye forslag udskyder anvendelsesdatoer for forpligtelserne i direktivet
om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Det er regeringens vurde-
ring, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
For CSDDD gælder det også, at fordi det oprindelige direktivforslag vur-
deredes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, vurderes om-
nibusforslaget om udskydelse af samme direktiv ligeledes at være i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
CSRD er implementeret i dansk ret med lov nr. 480 af 22. maj 2024 om
ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love. Lo-
ven trådte i kraft den 1. juni 2024.
En udskydelse af rapporteringsforpligtelsen i CSRD vil kræve efterføl-
gende implementering i dansk ret.
En udskydelse af CSDDD vil ikke få lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen umiddelbare statsfinansielle, samfundsøkonomiske el-
ler andre konsekvenser, da der udelukkende er tale om en udskydelse af
anvendelsesdatoer.
En udskydelse af virkningstidspunktet har ingen direkte påvirkning af de
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Ved måling
af de administrative konsekvenser forudsættes fuld implementering og
kendskab til reglerne, og da en udskydelse isoleret set ikke ændrer ved sub-
stansen i de krav, virksomhederne skal efterleve, vil forslaget ikke påvirke
de direkte konsekvenser for erhvervslivet.
En udskydelse vil give virksomhederne mere tid til at omstille sig forven-
tede nye og lempede krav for bæredygtighedsrapporteringen.
Forslaget betyder også, at bl.a. den finansielle sektors adgang til et bedre
og mere sammenligneligt datagrundlag om virksomhedernes arbejde med
bæredygtighed forsinkes med et par år.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget vil ikke berøre beskyttelsesniveauet i Danmark
negativt.
kom (2025) 0080 - Bilag 6: Opdateret grund- og nærhedsnotat om virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence
3000742_0004.png
4/9
8. Høring
Forslaget er sendt i høring hos medlemmerne af EU-specialudvalget for
konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål og EU-specialudvalget for
den finansielle sektor med frist for bemærkninger den 12. marts 2025.
Der er indkommet høringssvar fra: Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-
hverv, Dansk Industri, Dansk Mode & Textil, Danske Rederier, FH, For-
sikring & Pension, Finans Danmark, Finansforbundet, Forbrugerrådet
Tænk, FSR – danske revisorer, HORESTA, Institut for Menneskerettighe-
der, Landbrug & Fødevarer, Lederne, Mellemfolkeligt Samvirke, SMV-
danmark, TDC NET, TEKNIQ og Vestas.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
bakker op om den foreslåede pause og
udskydelse af implementering og ikrafttrædelse og intentionen om at be-
nytte pausen til hurtigst muligt at reducere, harmonisere og forenkle rap-
porteringskravene i videst muligt omfang. I den forbindelse vil DA opfor-
dre Kommissionen til at fokusere på horisontale rapporteringskrav (eksem-
pelvis ESRS 1 og 2), der går på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser,
da den største gevinst kan hentes her. DA skal hertil gøre opmærksom på,
at der på tværs af taxonomi-forordningen, CSRD, CSDDD og løntranspa-
rens-direktivet er overlap og uoverensstemmelser, der bør adresseres, og
står naturligvis til rådig-hed for nærmere drøftelse om dette.
Dansk Erhverv
fremfører, at det foreslås at udskyde rapportering efter
CSRD to år for virksomheder, som bliver omfattet af CSRD i 2025 og 2026,
det såkaldte ”stop-the-clock”. Idet anvendelsesområdet for Taksonomi-for-
ordningen er fastsat i CSRD, vil det også medføre udsættelse af denne rap-
portering, og endeligt foreslår EU-Kommissionen at udskyde fristen for
medlemsstaternes implementering af CS3D fra 2026 til 2027. Dansk Er-
hverv foreslår desuden at udskyde”phase-in”-kravene for virksomheder
som allerede er omfattet af CSRD i 2024. Det er vigtigt at sikre hurtig klar-
hed for virksomheder og arbejdsro for myndighederne til at ud-forme de
fremtidige regler, og Dansk Erhverv støtter denne del af omnibuspakken.
Det er helt afgørende for virksomhederne, at de hurtigt får vished for, hvilke
regler de er omfattet af, og hvornår de er omfattet. Usikkerhed skal afmon-
teres hurtigst muligt. Dansk Erhverv vil gerne opfordre myndighederne til
snarest at komme med klare udmeldinger, og at dansk lovgivning bliver
tilpasset hurtigst muligt. Behovet for udmeldinger gælder også for de stør-
ste danske børsnoterede virksomheder. Hvis ESRS’erne først ventes tilpas-
set i 2026 vil der være meget stor usikkerhed for de virksomheder, der er
omfattet i første bølge og høj risiko for, at de ressourcer, som virksomhe-
derne anvender, ikke skaber værdi.
kom (2025) 0080 - Bilag 6: Opdateret grund- og nærhedsnotat om virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence
3000742_0005.png
5/9
Dansk Industri (DI)
støtter ’stop-the-clock’-forslagene i KOM(2025)80
og understreger vigtigheden af en hurtig EU-lovproces, således at der ska-
bes klarhed over rapporteringskravene her og nu. Udskydelsen af dels bæ-
redygtighedsrapporteringen for en række selskaber og dels ikrafttrædelsen
af CSDDD er vigtig for at sikre den nødvendige tid til at få de foreslåede
ændringer forhandlet politisk på plads og implementeret i praksis i virk-
somhederne. DI skal i den forbindelse påpege, at de virksomheder, der al-
lerede er omfattet af rapporteringskravet bliver ”klemt” af dette forslag, da
de skal fortsætte med at rapportere de kommende to år uanset om de frem-
over vil blive fritaget helt fra rapporteringskravet eller få betydeligt lempe-
ligere krav. Det bemærkes samtidig, at Non EU-koncerner, stilles forholds-
vis bedre idet deres unoterede EU-datterselskaber først vil skulle rapportere
for regnskabsåret 2027, hvorimod de børsnoterede EU-baserede koncerner
fortsat skal rapportere efter de nuværende regler for regnskabsårene 2025
og 2026. Samlet set sættes de virksomheder, der har rapporteret første gang
for 2024, således i uholdbar situation. Der er derfor behov for at dette adres-
seres både nationalt og på EU-plan, således at selskaberne sikres ”level
playing field” i forhold til selskaber beliggende i de EU-lande, der endnu
ikke har implementeret CSRD i national lovgivning, samt i forhold til sel-
skaber beliggende udenfor EU.
Dansk Mode & Textil (DM&T)
bakker op om, forslaget til at udskyde
tidsfristen for bæredygtighedsrapportering under CSRD. Vi henstiller til, at
det hurtigst muligt bliver vedtaget for de virksomheder, som er omfattet af
rapportering af regnskabsåret 2025 og frem, og at den toårige udskydelse
er relativ i forhold til, hvornår ændringerne formelt træder i kraft.
Danske Rederier
finder det desuden positivt, at anvendelsesområdet for
CSRD reduceres, og at rapporteringsforpligtelsen udskydes med to år (til
2028) for omfattede virksomheder, der ellers skulle have rapporteret fra
2026 og 2027 (bølge 2 og bølge 3). Det er derfor vigtigt, at omnibus-for-
slaget vedtages hurtigt for at imødekomme juridisk afklaring og omstil-
lingsbyrder i de omfattede selskaber ved hurtigt at skabe klarhed over krav,
da virksomhederne allerede har eller er i gang med at forberede sig på at
foretage bæredygtighedsrapportering. Forslaget om udskydelse af fristen
for implementering (til 26. juli 2027), og anvendelsen af due diligence-kra-
vene for virksomheder omfattet af direktivet udsættes med et år (26. juli
2028 og 26. juli 2029) samt virksomhedens vurdering af due diligence
alene skal ske hvert femte år, er gode og fornuftige tiltag.
FH
finder en udskydelse af lovgivningens ikraftsættelse bekymrende.
Mens det ville give særligt de mindre virksomheder tid til at tilpasse sig, så
er de ovennævnte lønmodtagerrettigheder også på spil.
kom (2025) 0080 - Bilag 6: Opdateret grund- og nærhedsnotat om virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence
3000742_0006.png
6/9
Forsikring & Pension (F&P)
ser omnibusdirektivet med udskydelse af
rapporteringsforpligtelsen (Stop-the-clock) som et vigtigt tiltag for at
undgå potentielt urimeligt bela-stende administrative byrder. Som følge af
omnibuspakken er det for en lang række virksomheder uklart, om de frem-
adrettet vil være omfattet af CSRD. Alle de virksomheder, som skal CSRD-
rapportere første gang for regnskabsåret 2025, er i gang med forberedel-
serne. Det er helt centralt for disse virksomheder, at de hurtigst muligt får
klarhed over, hvem der faktisk skal rapportere for regnskabsåret 2025 og
frem. F&P opfordrer til, at der hurtigst muligt kommer en politisk offentlig
udmelding om, hvordan de mange virksomheder, som er ved at forberede
den første rapportering efter CSRD, skal forholde sig. Behov for hurtige
lempelser for virksomheder der ikke omfattes af ”stop-the-clock” direkti-
vet. Rapporteringen efter CSRD har vist sig at være byrdefuld for virk-
somhe-derne i et omfang, der ikke kan retfærdiggøres af formålet. F&P op-
fordrer til, at der kommer fokus på at få gennemført hurtige forenklinger
for de virksomheder, som allerede har rapporteret for første gang. Det er
F&P’s vurdering, at de løbende omkostninger til rapporteringen efter de
nuvæ-rende krav, ligeledes vurderes at være så omfattende, at de ikke kan
retfær-diggøres af formålet. Virksomhederne vil fortsat skulle rapportere
efter de nuværende ESRS’er, indtil både direktivændringerne og de nye
forenklede standarder er vedtaget. F&P opfordrer til, at den danske regering
har fokus på at hjælpe de mange danske virksomheder, der for-venteligt
ikke hjælpes af ”stop-the-clock” direktivet. F&P indgår gerne i en dialog
om dette arbejde. F&P opfordrer til, at EU-Kommissionen ser nærmere på
mulighederne for at udsende et ”no-action letter” samtidig med vedtagelsen
af omnibuspakken, med henblik på at sikre at virksomhederne kan anvende
de tilpassede krav med det samme.
Finans Danmark
ser overordnet positivt på Kommissionens omnibus-
pakke I vedr. CSRD, CSDDD og taksonomien. Vi opfordrer til en hurtig
vedtagelse af ”stop the clock” forslaget (COM(2025)80) mhp. at skabe
klarhed for omfattede virksomheder.
Finansforbundet
ønsker at bevare anvendelsesområdet i CSRD (an-tallet
af omfattede virksomheder), men støtter en udskydelse af bølge 2 og 3 efter
de nuværende tærskelværdier, så mindre virksomheder får længere tid til at
omstille sig i kombination med, at alle får færre rapporteringskrav. Hermed
undgås spildte investeringer i ESG-rapportering for de virksomheder, der
ikke længere vil være omfattet ifølge Kommissionens forslag.
Forbrugerrådet TÆNK
er bekymrede for, at udskydelsen af tidsfrister for
ESG-rapportering kan forsinke nødvendige initiativer. Virksomheder bør
rapportere rettidigt for at sikre virksomheders praksisser, så der opnås en
kom (2025) 0080 - Bilag 6: Opdateret grund- og nærhedsnotat om virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence
3000742_0007.png
7/9
mere ansvarlig produktion, som vi ved, at de danske forbrugere finder vig-
tigt. Dertil kommer, at klima-, kemi- og biodiversitetskriser er akutte. Vi
mener i øvrigt, at G for governance bør vægtes højt, da det er vigtigt for at
højne E og S.
FSR – danske revisorer
understreger behovet for, at man fra dansk side
presser på for, at der kommer en snarlig afklaring af, hvad der bliver gæl-
dende for virksomhederne i 2. og 3. bølge for det igangværende regn-
skabsår 2025. FSR – danske revisorer bakker op om en udskydelse af rap-
porteringskravene for de nuværende virksomheder i bølge 2 og 3, og op-
fordrer til, at den danske regering arbejder for en hurtig vedtagelse af ”stop
the clock”. Selvom vi påskønner Kommissionens hensigter med omnibus-
pakken, bidrager usikkerheden om dens vedtagelse til svære beslutninger
om disposition af ressourcer, herunder planlægningen af erklæringsopga-
ven, der forventes igangsat i efteråret 2025. Virksomheder, der skal rappor-
tere første gang for kalenderåret 2025, er langt fremme i forberedelserne.
Der er allerede investeret betydelige ressourcer på rapporteringsopgaven
og på ledelsesmæssige valg om at tilpasse arbejdet med bæredygtighed til
CSRD som model. Længere tids uklarhed om, hvorvidt tidsfristerne bliver
udskudt, skaber usikkerhed og vil medføre unødige byrder for virksomhe-
derne i bølge 2. En hurtig afklaring er derfor kritisk for at opnå ambitionen
om besparelser på omstillingsomkostninger. FSR – danske revisorer har
noteret os, at en vedtagelse af omnibus-direktiv 81 i 2025 eller 2026 kan
medføre, at virksomheder i bølge 1 - i det omfang virksomhederne omfattes
efter nye grænser - alligevel fritages helt fra rapportering efter CSRD frem
til 2027. Dette uagtet, at de har rapporteret for 2024. Hensigtsmæssigheden
af dette bør nøje overvejes og den danske tilgang hertil udmeldes snarest.
Efter overgangsbestemmelserne ved lovændringen i 2024 skal virksomhe-
der følge de hidtil gældende lovkrav om redegørelse for samfundsansvar til
og med regnskabsåret 2024. Virksomhederne har behov for at vide hurtigst
muligt, om regeringen vil forlænge overgangsbestemmelserne, eller hvilke
regler der eventuelt vil træde i stedet for.
HORESTA
tilslutter sig udskydelsen på 2 år med henblik på, at virksom-
hederne kan nå at indrapportere relevante og korrekte bæredygtigheds-
punkter. For mange af virksomhederne er der tale om et helt nyt rapporte-
rings- og dokumentationskrav. Udskydelsen bør desuden prioritere EU får
udarbejdet bedre vejledninger til rapporteringen, som er overskuelige for
virksomhederne at følge.
Institut for menneskerettigheder
fremfører, at forslagene om at udsætte
implementeringen af bæredygtighedsreglerne (‘stop the clock’) tager ikke
højde for klima- og bæredygtighedskrisernes presserende karakter og straf-
kom (2025) 0080 - Bilag 6: Opdateret grund- og nærhedsnotat om virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence
3000742_0008.png
8/9
fer unødigt de virksomheder, der i god tro allerede har investeret i regelim-
plementering. Forsinkelsen forlænger og forværrer udfordringer med
manglende juridisk klarhed for både virksomheder, rettighedshavere og be-
slutningstagere.
Landbrug & Fødevarer
støtter, at rapporteringskrav for CSRD udskydes
med 2 år og CSDDD med 1 år. Det er meget vigtigt for Landbrug & Føde-
varer, at denne udskydelse besluttes hurtigt, da en lang række af vores med-
lemsvirksomheder efter de gældende regler skal rapportere for året 2025.
Lederne
har ingen indvendinger til, at EU-kommissionen foreslår en ud-
skydelse på to år, men anmoder om, at der opnås en hurtig afklaring, hvor-
vidt udskydelsen vil blive realiseret eller ej. Det kan afbøde den usikkerhed
der ellers er lige nu. Dertil gør Lederne opmærksom på at flere virksomhe-
der, der er underlagt de hidtidige rapporteringskrav, allerede er gået i gang
med de investeringer og den kompetenceopbygning, der skal køre dem i
stilling til rapportering og overholdelse af flere af direktiverne. Disse virk-
somheders bestræbelser skal ikke ende med at være forgæves. Derfor an-
moder Lederne om, at der i de nye direktiver bliver mulighed for at disse
virksomheder ikke "straffes" for deres indsatser, men at der findes en ord-
ning for, at de kan blive belønnet for deres bestræbelser.
Mellemfolkeligt Samvirke (MS)
mener ikke at den foreslåede udskydelse
er velbegrundet, og at den risikerer at skabe mere forvirring og tvivl om
rammevilkår end gavn for danske og europæiske virksomheder.
SMVdanmark
fremfører, at COM(2025) 80 final foreslår at udskyde
ikrafttrædelsestidspunkterne for virksomheder i den “anden og tredje
bølge” med to år. SMVdanmark anser en midlertidig udsættelse som hen-
sigtsmæssig, fordi det giver både virksomheder og myndigheder tid til at
forberede en effektiv implementering og til at inkorporere de forenklinger,
som Omnibus-pakken medfører. Samtidig forebygger man, at virksomhe-
der når at investere i dyre rapporteringssystemer, som de senere måtte op-
give pga. omfattende ændringer.
TDC NET
mener ikke, at rapportering efter CSRD for virksomheder som
er omfattet i 2025 og 2026 bør udskydes til 2028. CSRD er level playing
field for store virksomheder, og det må formodes, at de omfattede virksom-
heder allerede har forberedt sig. Hvis de høje ambitioner om at understøtte
den bæredygtige omstilling af samfundet skal indfris, skal vi sikre ensar-
tede og sammenlignelige bæredygtighedsdata nu. Uden de nødvendige op-
lysninger om bæredygtighed fra virksomhederne, hvordan skal vi så kunne
måle effekterne af vores indsatser. Vi skal sikre den førnævnte intelligente
simplificering, og jo mere data vi kan generere nu, jo bedre grundlag har vi
for at simplificere intelligent i de kommende år. En pragmatisk tilgang til
kom (2025) 0080 - Bilag 6: Opdateret grund- og nærhedsnotat om virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence
3000742_0009.png
9/9
data på den korte bane vil bidrage til et stærkt datagrundlag, som vil under-
støtte en hurtigere omstilling til gavn for planeten.
TEKNIQ
hilser forslagene om at udskyde rapporteringspligten for store
virksomheder, der endnu ikke har implementeret CSRD, eller børsnoterede
SMV’er i 2 år, velkomment. Udskydelsen giver dels EU mulighed for at
foreslå yderligere simplificering og/eller fjernelse af dokumentationskrav
på bæredygtighedsområdet, og giver virksomhederne en tiltrængt pause i
rapporteringen, og mulighed for at omstille systemer, processer og proce-
durer, og tilpasse sig de kommende – forenklede - dokumentations- og rap-
porteringskrav på bæredygtighedsområdet. I det lys giver det tilsvarende
god mening også at udskyde kravet om revisionspligt i forhold til virksom-
hedernes CSRD-rapportering i 1 år. TEKNIQ bakker ligeledes op om ud-
skydelsen af implementeringsfristen for Due Diligence direktivet med 1 år.
Vestas
støtter ikke en udsættelse af rapporteringsforpligtelserne for store
virksomheder under CSRD fra 2025 til 2027. Store virksomheder, der rap-
porterede i overensstemmelse med CSRD for første gang i 2025, har alle-
rede investeret betydelige ressourcer i at imødekomme kravene. En udsæt-
telse på to år vil gøre disse store indsatser spildte.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel opbakning til Kommissionens forslag, da der gene-
relt er enighed om at reducere virksomhedernes byrder og nødvendigheden
af at sætte udskyde rapporteringsforpligtelsen, mens øvrige dele af omni-
buspakken behandles.
Otte medlemslande har endnu ikke implementeret CSRD, hvilket indebæ-
rer, at der er forskel på konsekvenserne af en udskydelse på tværs af lande.
Det må forventes, at lande, der har implementeret, vil have fokus på at sikre
lige vilkår for deres virksomheder.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter forslaget om udskydelse. Det skaber den nødvendige tid
til en gennemarbejdet revision af bæredygtighedsrapporteringen, så byrder
for erhvervslivet reduceres samtidig med, at retsakternes formål oprethol-
des.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg d. 28. februar med henblik
på at indhente forhandlingsmandat.