kom (2025) 0081 - Bilag 3: Samlenotat vedr. visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence ifm. bæredygtighed

Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0081 Bilag 3
Offentligt

23. april 2025

SAMLENOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

2025-2104

/askmyr

Forslag til ændring af direktiv 2006/43/EF, 2013/34/EU, (EU)

2022/2464 og (EU) 2024/1760 for så vidt angår visse krav til virksom-

heders bæredygtighedsrapportering og due diligence i forbindelse

med bæredygtighed, (KOM (2025) 81)

Nyt notat

1. Resume

Kommissionen har den 26. februar 2025 fremsat en forenklingspakke med

fire forslag. Pakken har til hensigt at styrke europæiske virksomheders

konkurrenceevne ved at forenkle krav og reducere byrder i bæredygtig-

hedsrapportering og regler for ansvarlig virksomhedsadfærd.

Ift. Kommissionens forslag om krav til virksomheders bæredygtighedsrap-

portering (CSRD) foreslår Kommissionen at reducere antallet af virksom-

heder, der er omfattet af rapporteringskravene. Dertil lægges der op til at

reducere antallet af standarder og give Kommissionen mandat til at sub-

stantielt at reducere antallet af datapunkter, som virksomhederne skal rap-

portere på. I due diligence-direktivet foreslår Kommissionen at forenkle

direktivets krav til bl.a. omfanget af virksomhedernes due diligence-for-

pligtelser. I taksonomiforordningen foreslår Kommissionen at reducere

antallet af virksomheder, der er omfattet af taksonomiens rapporterings-

krav. Derudover foreslår Kommissionen at indføre en mulighed for, at

virksomheder med en lavere omsætning frivilligt kan vælge at rapportere.

Regeringen støtter generelt forslagets formål om at reducere virksomhe-

dernes administrative byrder. Regeringen støtter særligt, at færre virksom-

heder omfattes CSRD og taksonomiforordningens rapporteringsforplig-

telse, og at strømline og forenkle kravene om bæredygtighedsrapportering.

Forenkling skal ske uden at gå på kompromis med reglernes formål om at

fremme bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd og bidrage til den

grønne omstilling både i EU og globalt.

Regeringen er åben for at forenkle kravene i due diligence-direktivet for at

gøre det mindre byrdefuldt for virksomhederne, uden at det går på kom-

promis med direktivets formål.

kom (2025) 0081 - Bilag 3: Samlenotat vedr. visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence ifm. bæredygtighed

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har gjort forenkling af EU-lovgivningen til et af

sine primære fokusområder i denne mandatperiode for

at styrke EU’s

konkurrenceevne. Kommissionen har sat et mål om at lette byrder med 25

pct. for store virksomheder og med 35 pct. for små og mellemstore virk-

somheder (SMV’er).

I Mario Draghis rapport om Europas fremtidige

konkurrenceevne fremgår også,

at forenkling af EU’s lovgivning og en

reduktion af bureaukratiske byrder er afgørende for at fremme innova-

tion, tiltrække investeringer og styrke Europas position i den globale øko-

nomi. Det fokus afspejles i Kommissionens arbejdsprogram for 2025,

hvor 11 ud af 18 nye lovgivningsinitiativer har forenkling som sigte.

Kommissionen fremsatte den 26. februar den første forenklingspakke

med tre forslag om:

1. Udskydelse af implementeringen af reglerne om bæredygtigheds-

rapportering og direktivet om due diligence

2. Ændringer i visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapporte-

ring og due diligence

3. Justeringer

af reglerne for EU’s kulstofgrænsetilpasningsmeka-

nisme.

Formålet med pakken er at reducere de administrative byrder for er-

hvervslivet, samtidig med at reglernes overordnede formål om at styrke

EU’s bæredygtighedsindsats fastholdes.

Dette notat behandler forslag om ændringer i visse krav til virksomheders

bæredygtighedsrapportering og due diligence. Forslaget lægger således

op til ændring af CSRD og due diligence-direktivet og har også betydning

for virkningen af taksonomiforordningen.

CSRD regulerer virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. Due dili-

gence-direktivet forpligter virksomheder til at udføre risikobaseret due di-

ligence for at identificere, forebygge, standse, minimere og afhjælpe ne-

gative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø i deres leverandør-

kæder. Taksonomiforordningen er et klassificeringssystem, som fastsæt-

ter kriterier for, hvornår udvalgte økonomiske aktiviteter kan anses for

miljømæssigt bæredygtige, og som bidrager til at sikre gennemsigtighed

om virksomhedernes miljømæssige bæredygtighed.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 50 og 114 i Traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer af-

gørelse med kvalificeret flertal.

kom (2025) 0081 - Bilag 3: Samlenotat vedr. visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence ifm. bæredygtighed

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag har til formål at mindske administrative byrder. For-

enklingen skal ske uden at gå på kompromis med formålet med regulerin-

gerne og de overordnede målsætninger for den grønne omstilling i EU.

CSRD

I CSRD lægges der op til at reducere antallet af omfattede virksomheder. Det

betyder, at kun virksomheder og koncerner med en omsætning på over

€50

mio. eller en balancesum på over

€25

mio. i to på hinanden følgende regn-

skabsår, der samtidig har mere end 1.000 gennemsnitlige medarbejdere i lø-

bet af regnskabsåret, skal rapportere.

Der lægges også op til at reducere i antallet af og omfanget af rapporterings-

standarderne. Det foreslås:

•

At Kommissionen reviderer de nuværende rapporteringsstandarder

hurtigst muligt for at skære ned på antallet af krav og fokusere på de

mest relevante og målbare oplysninger. Det skal gøre reglerne lettere

at forstå, bedre tilpasset anden EU-lovgivning og sikre, at virksomhe-

der kun rapporterer om det, der er væsentligt.

•

At fjerne Kommissionens mulighed for at lave sektorspecifikke rap-

porteringsstandarder.

•

At indføre en ny frivillig rapporteringsstandard, som virksomheder

–

der ikke er omfattet af de lovpligtige krav

–

kan bruge, hvis de ønsker

at rapportere om bæredygtighed

•

At præcisere, hvilke oplysninger de omfattede virksomheder må bede

deres mindre samarbejdspartnere (med under 1.000 ansatte) om.

•

At præcisere omfanget af revisorerklæring om bæredygtighedsrappor-

tering.

Due diligence-direktivet

Kommissionen foreslår, at due diligence-forpligtelsen som hovedregel be-

grænses til direkte forretningspartnere. Det vil betyde, at virksomheder ikke

skal forholde sig proaktivt til negative indvirkninger i hele aktivitetskæden,

men som udgangspunkt kun til første led. For resterende led skal virksomhe-

den reagere, hvis bliver bekendt med negative indvirkninger. Herefter gælder

de fulde due diligence-krav.

Der lægges også op til at forenkle flere dele af forslaget. Det foreslås:

•

At virksomheder skal foretage en fuld vurdering af deres due diligence-

foranstaltninger minimum hvert femte år i stedet for hvert år.

•

At fjerne fælles EU-krav om civilretligt erstatningsansvar og i stedet

overlade spørgsmålet til national ret,

•

At fjerne krav om at udarbejde og gennemføre en klimaplan

•

At fjerne krav om at afbryde forretningsforbindelser i visse tilfælde.

kom (2025) 0081 - Bilag 3: Samlenotat vedr. visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence ifm. bæredygtighed

•

At begrænse krav om inddragelse af interessenter så det kun gælder

relevante parter i forhold til at identificere og håndtere negative på-

virkninger.

At begrænse hvad omfattede virksomheder kan bede virksomheder

med under 500 ansatte om når negative indvirkninger skal kortlægges.

Taksonomiforordningen

Antallet af omfattede virksomheder foreslås reduceret, så det kun er store

virksomheder med mere end 1.000 medarbejdere og en omsætning over 450

mio. euro, der skal rapportere efter EU-taksonomien. Virksomheder under

denne tærskel kan vælge frivilligt at rapportere efter taksonomiforordnin-

gen. Forslaget giver virksomheder, der frivilligt rapporterer efter EU-tak-

sonomien, mulighed for at gøre det i en forenklet form, herunder ved at

undlade at rapportere om driftsudgifter. Kommissionen foreslår også at gøre

det muligt at rapportere om delvis overensstemmelse med EU-taksonomien

ved kun at opfylde visse kriterier med henblik på at øge disse virksomheders

muligheder for at tiltrække finansiering til grøn omstilling af aktiviteterne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

TEUF art. 294 medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Eu-

ropa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at CSRD allerede regulerer oplysninger om bære-

dygtighed i EU. Væsentlige forskelle i krav til rapportering på tværs af

medlemsstater vil medføre øgede omkostninger og kompleksitet for virk-

somheder, der opererer på tværs af landegrænser. Det samme gør sig gæl-

dende for taksonomiforordningen.

Kommissionen anfører desuden, at due diligence-direktivet sikrer lige vil-

kår på tværs af EU ved at harmonisere regler om due diligence på en bag-

grund af forskellige nationale regelsæt. Formålet om strømlining af krav

kan ikke opnås af medlemsstater alene.

Regeringen er enig i Kommissionen vurdering. De oprindelige restakter

blev vurderet til at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det

er derfor regeringens vurdering, at nærværende forslag også er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

CSRD er implementeret i dansk ret med lov nr. 480 af 22. maj 2024 om

ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love. Lo-

ven trådte i kraft den 1. juni 2024.

kom (2025) 0081 - Bilag 3: Samlenotat vedr. visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence ifm. bæredygtighed

Due diligence-direktivet trådte i kraft den 26. juli 2024 og er endnu ikke

implementeret i Danmark. Der er i øjeblikket ikke andre lovkrav til dan-

ske virksomheder om at udføre due diligence.

Taksonomiforordningen har fundet anvendelse siden 1. januar 2022. Den

er suppleret af flere delegerede forordninger, som præciserer, hvilke oplys-

ninger virksomhederne skal give. Forordningen finder direkte anvendelse

i Danmark og er derfor ikke implementeret i dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil som udgangspunkt medføre behov for tilpas-

ning af årsregnskabsloven og revisorloven og for så vidt angår de finan-

sielle virksomheder i lov om finansiel virksomhed, fondsmæglerloven og

lov om forsikringsvirksomhed. Der kan også være behov for at ændre i Lov

om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd.

Økonomiske konsekvenser

Kommissionen angiver, at hensynet til at forbedre EU’s konkurrenceevne

fordrer hurtig handling. Forslaget er derfor fremlagt uden en konsekvens-

analyse.

CSRD og taksonomiforordningen

Kommissionen estimerer, at de foreslåede ændringer i grænseværdier for

hvilke virksomheder, der omfattes af krav om bæredygtighedsrapportering,

vil reducere antal af rapporteringspligtige virksomheder med i omegnen af

80 pct. for CSRD. Kommissionens forslag til ændringer af taksonomifor-

pligtede virksomheder vurderes at reducere danske rapporteringspligtige

virksomheder fra ca. 2.200 til ca. 150 virksomheder svarende til en reduk-

tion på ca. 93 pct.

Ved implementeringen af CSRD blev de administrative konsekvenser for

CSRD for danske omfattede virksomheder beregnet i en AMVAB-måling

til ca. 6 mia. kr. i omstillingsomkostninger og ca. 5,1 mia. kr. i løbende

administrative byrder

. De administrative konsekvenser ved taksonomirap-

porteringen for danske omfattede virksomheder blev beregnet til ca. 4,8

mia. kr. i omstillingsomkostninger og ca. 2,5 mia. kr. i løbende administra-

tive byrder

Hvis Kommissionens estimat om en 80 pct. reduktion af antal rapporte-

rende virksomheder i Danmark for CSRD lægges til grund, vil det medføre

https://erhvervsstyrelsen.dk/amvab-maaling-direktiv-om-virksomhedernes-baeredyg-

tighedsrapportering-csrd-samt-krav-til-revisorer

https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/2024-03/AMVAB-Taksonomiforordnin-

gen-artikel8-032024_WA.pdf

kom (2025) 0081 - Bilag 3: Samlenotat vedr. visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence ifm. bæredygtighed

en reduktion i løbende administrative byrder på ca. 4 mia. kr. For omstil-

lingsomkostninger vil det føre til en reduktion på ca. 4,8 mia. kr.

Hvis det lægges til grund, at Kommissionens ændringer i taksonomirap-

portering vil medføre en reduktion på ca. 93 pct. i antallet af rapporterende

virksomheder i Danmark, vil det medføre en reduktion i løbende admini-

strative byrder på ca. 2,3 mia. kr. til ca. 0,2 mia. kr. Samtidig vil det føre

til en reduktion i omstillingsomkostninger på ca. 4,4 mia. kr. til ca. 0,3 mia.

kr.

For estimater af reduktioner i omstillingsomkostninger bemærkes det, at

en række virksomheder allerede har afholdt omstillingsomkostninger, idet

de har rapporteret for regnskabsåret 2024 eller er gået i gang med at forbe-

rede deres rapportering for første gang for regnskabsåret 2025. Disse re-

duktioner er derfor forbundet med betydelig usikkerhed.

Disse skøn for erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske virksomhe-

der forudsætter, at den gennemsnitlige omkostningsreduktion pr. virksom-

heder er ens. Det afspejler ikke de forskellige typer af virksomheders om-

kostninger, som varierer med størrelse og aktiviteter, og som den oprinde-

lige AMVAB-måling reflekterer.

Skønnene indeholder ikke de forventede byrdereduktioner forbundet med

reduktion og forenkling af de efterfølgende standarder.

Forslaget kan medføre konsekvenser for den finansielle sektor, da den tilgæn-

gelige bæredygtighedsrapportering som den finansielle sektor anvender til at

leve op til krav i anden regulering, reduceres. Disse konsekvenser kan i et vist

omfang begrænses ved at konsekvensrette krav til finansielle virksomheder

i anden lovgivning.

CSDDD

Kommissionen estimerer, at begrænsningen af due diligence-forpligtelsen

til direkte leverandører vil halvere de samlede byrder for omfattede virk-

somheder. Samtidig estimeres det, at de årlige omkostninger vil reduceres

med 60 pct. som følge af, at den periodiske overvågning kun bliver obliga-

torisk hvert 5. år frem for hvert år. Samlet set forventer Kommissionen, at

disse to ændringer kan reducere de årlige omkostninger med 80 pct. og

engangsomkostninger med 52 pct. for de omfattede virksomheder. Ligele-

des vurderes ændringerne at lette afledte byrder

for SMV’er betydeligt,

men Kommissionen har ikke lavet et estimat.

Der er endnu ikke foretaget en vurdering af de administrative omkostnin-

ger ved det nuværende due diligence-direktiv for danske virksomheder,

men det estimeres foreløbigt og med væsentlig usikkerhed, at omstillings-

omkostninger for Danmark vil ligge i størrelsesordenen 7,5-20 mio. kr.,

kom (2025) 0081 - Bilag 3: Samlenotat vedr. visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence ifm. bæredygtighed

med efterfølgende årlige omkostninger på 54-140 mio. kr. Dette skøn beror

på en anden metode og andre antagelser end Kommissionens estimater.

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Det er uafklaret om forslaget medfører samfundsøkonomiske eller statsfi-

nansielle konsekvenser. I det omfang, at dette forslag medfører statsfinan-

sielle konsekvenser, afholdes de inden for egen ramme.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget vil ikke medføre en entydig negativ eller positiv

indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark. På den ene side reduceres

mængden af tilgængelig bæredygtighedsdata, men på den anden side ven-

tes sammenligneligheden og gennemsigtigheden af denne data at blive

øget.

Reduktion i omfattede virksomheder og datapunkter indebærer risiko for,

at den tilgængelige information om virksomheders påvirkning af klima,

natur og miljø kan blive mere begrænset og mindre detaljeret. Der er såle-

des risiko for, at både virksomhedernes ansvarlighed og incitamentet til at

investere i bæredygtige løsninger svækkes.

Modsat rummer forslaget potentiale for at styrke kvaliteten og anvendelig-

heden af de data, der rent faktisk rapporteres. Ved at strømline kravene og

målrette dem mod de oplysninger, som investorer og finansielle aktører

efterspørger, kan rapporteringen blive mere fokuseret, sammenlignelig og

gennemsigtig. Dette øger dataværdien for kapitalmarkedet og kan styrke

effektiviteten af grønne investeringer. Samtidig vil forenklingen mindske

de administrative byrder, hvilket kan frigøre ressourcer hos virksomhe-

derne. Dermed kan forslaget

–

trods mindre omfang

–

bidrage til en mere

målrettet og investeringsfremmende bæredygtighedsindsats.

Endvidere kan forenkling af virksomheders due diligence-forpligtelse have

negative konsekvenser for menneskerettigheder og miljø, primært uden for

EU, idet virksomhederne kun skal udføre due diligence for deres direkte

forretningspartnere.

8. Høring

Forslaget har været i høring hos medlemmerne af EU-specialudvalget for

konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål og EU-specialudvalget for

den finansielle sektor. Der er indkommet høringssvar fra: 92-gruppen,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal,

Dansk Mode & Textil, Danske Rederier, FH, Forsikring & Pension, Finans

Danmark, Finansforbundet, Fonden Dansk Standard, Forbrugerrådet Tænk,

FSR

–

danske revisorer, GRAKOM, HORESTA, Institut for Menneskeret-

tigheder, Landbrug & Fødevarer, Lederne, Mellemfolkeligt Samvirke, Novo

Nordisk, SMVdanmark, tdc net, TEKNIQ og Vestas.

kom (2025) 0081 - Bilag 3: Samlenotat vedr. visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence ifm. bæredygtighed

92-gruppen

opfordrer regeringen til at bidrage til at sikre, at ændringsforsla-

gene vedrørende CSDDD undlades i Omnibus-processen og anfører at en-

hver diskussion af CSDDD bør være strengt begrænset til vejledning. Med

hensyn til CSRD bør man ifølge 92-gruppen sænke tærsklerne for, hvilke

virksomheder, der omfattes af direktivet ift. det præsenterede Omnibus-for-

slag og sikre en passende standard gældende for store til mellemstore virk-

somheders rapportering. 92-gruppen anfører videre, at der også eksisterer

praksisser, som ikke er bæredygtig i virksomheder med færre end 1000 an-

satte, og at VSME-standarden ikke er tilstrækkelig. 92-gruppen finder, at re-

visionen af standarderne vil have betydelig negativ effekt på indblikket i so-

ciale risici, hvis revisionen prioriterer kvantitative datapunkter frem for nar-

rativ tekst. Det vil også være et tilbageskridt for gennemsigtigheden, hvis

sektorstandarderne afskaffes.

Dansk Arbejdsgiverforening

(DA) støtter fuldt ud Kommissionens hensig-

ter med Omnibus I-pakken. DA bakker således op om ændringerne i omfan-

get af virksomheder, der berøres, ligesom DA støtter at sætte implementering

og ikrafttrædelse på pause og benytte den kommende tid til, hurtigst muligt

at reducere, harmonisere og forenkle rapporteringskravene mest muligt. I

særdeleshed vil DA opfordre til at fokusere indsatsen på horisontale rappor-

teringskrav, der går på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser, da den

største gevinst kan hentes her.

Dansk Erhverv

støtter de politiske ambitioner om reduktion af de admini-

strative byrder i Omnibusforslaget. Dansk Erhverv støtter EU-harmonisering

af virksomheders bæredygtighedsrapportering og støtter også formålet med

CSRD, og at investeringer skal understøtte bæredygtig omstilling. Dansk Er-

hverv anfører, at det er afgørende, at man i det fremtidige arbejde med de tre

regelsæt får ramt den rigtige balance, som på den ene side handler om at sikre

administrative lettelser og på den anden side sikre fokuserede og valide ESG-

data og dermed understøtte virksomheders arbejde med bæredygtig omstil-

ling. Ifølge Dansk Erhverv er der behov for at sikre, at den finansielle lovgiv-

ning bliver bragt i overensstemmelse med fremtidige ændringer i CSRD,

CSDDD og taksonomiforordningen. Derudover bør reguleringen fortsat bi-

drage til ansvarlig virksomhedsadfærd og øget transparens samtidig med, at

lovgivningen bliver praktisk gennemførlig. Dansk Erhverv støtter forslaget

relateret til CSDDD, samtidig med at det er vigtigt, at virksomheder foretager

de nødvendige due diligence-foranstaltninger i tilfælde af begrundet mis-

tanke om væsentlige risici i aktivitetskæden.

Dansk Industri

(DI) støtter fuldt ud op om EU-Kommissionens Omnibus

forslag og ambitionerne omkring lettelser af de administrative byrder. DI fin-

der, at rapporteringen om bæredygtighed har nået et omfang og en komplek-

sitet, der er kommet helt ud af kontrol og

–

på trods af de gode intentioner

–

trækker ressourcer og kræfter ud af den bæredygtige omstilling. DI fremfører,

kom (2025) 0081 - Bilag 3: Samlenotat vedr. visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence ifm. bæredygtighed

at EU og Danmark står i en alvorlig situation, hvor vi skal bruge vores res-

sourcer og kræfter klogt. DI mener, at vi kan reducere rapporteringskravene

uden at gå på kompromis med den grønne omstilling. DI mener, at reduktio-

nen i kravene er nødvendig for at holde momentum og igen fokusere på at

skabe værdi gennem reel bæredygtig omstilling, med færrest mulige admini-

strative byrder.

DI anfører i relation til CSDDD, at forslagene indeholdt i omnibusforslaget

er gode eksempler på en mere målrettet lovregulering, der i højere grad foku-

serer på at opnå direktivets formål uden unødvendige eller disproportionale

byrder for virksomhederne. Dog finder DI dele af forslaget til artikel 8 rela-

teret til begrænsning af due diligence-forpligtelserne til direkte forretnings-

partnere uklart og potentielt i modstrid med formålet om byrdereduktion.

Dansk Metal

anfører, at de støtter regeringens forhandlingsoplæg om at re-

ducere de administrative byrder for virksomhederne og skabe en mere enkel

og digitaliseret proces for bæredygtighedsrapportering. Dansk Metal er enige

i, at det nuværende system er blevet for komplekst og risikerer at aflede res-

sourcer fra den egentlige grønne omstilling i industrien til bl.a. udarbejdelse

af nye revisorerklæringer. Dansk Metal anfører, at færre virksomheder bør

omfattes, men med et mere effektivt system. Dansk Metal bakker op om di-

gitalisering og automatisering af rapporteringen og forenkling af kravene, så

der fokuseres på de mest relevante data og mindre administrative byrder for

industrien, så virksomhederne kan bruge ressourcer på reel grøn omstilling

frem for bureaukrati.

Dansk Mode & Textil

støtter behovet for forenkling af lovgivning for at re-

ducere administrative byrder. Dansk Mode & Textil mener, at Omnibus bør

sikre realiserbarhed, harmonisering af rapporteringskrav samt tilstrækkelig

implementeringstid og vejledning. Dansk Mode & Textil støtter udskydelse

af CSRD-rapportering, men kritiserer den sene timing. Dansk Mode & Textil

finder, at ESRS-datakrav bør forenkles, standardiseres og integreres bedre

med eksisterende systemer for at mindske kompleksitet. Endvidere finder de,

at fleksibilitet i rapporteringskrav bør sikre større strategisk værdi og at en

ensartet tilgang til værdikædedata via VSME er nødvendig for at undgå frag-

menterede krav og sikre proportionalitet for SMV’er.

Desuden anfører Dansk

Mode & Textil. at harmonisering mellem CSRD, CSDDD og Taksonomifor-

ordningen er afgørende for en sammenhængende regulering og for at undgå

dobbeltrapportering og at due diligence-forpligtelser bør præciseres, særligt

for indirekte forretningspartnere.

Dansk Mode og Tekstil anfører ift. CSDDD, at det i relation til begrænsning

af due diligence-forpligtelser til som udgangspunkt direkte forretningspart-

nere fremstår uklart, hvad

begrebet ”plausible information” indebærer. Der-

udover anfører Dansk Mode og Tekstil, at forslaget om

”contractual casca-

ding” fremstår uklart.

kom (2025) 0081 - Bilag 3: Samlenotat vedr. visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence ifm. bæredygtighed

Danske Rederier

byder EU-Kommissionens initiativ om forenkling og re-

duktion af byrder og regler velkommen. Danske Rederier finder det glæ-

deligt, at man fra EU’s side nu vil give virksomheder en håndsrækning i

forhold til administrative byrder. Danske Rederier deler Draghi-rapportens

bekymring om, at hvis omkostningstunge rapporteringskrav ikke fjernes,

vil det yderligere svække den europæiske konkurrenceevne. Bæredygtig-

hedsrapporteringsdirektivet (CSRD) er allerede i kraft i Danmark, så Dan-

ske Rederier mener, at der er behov for hurtig handling i forhold til omfat-

tede virksomheder, så der ikke skabes en konkurrencefordel i forhold til de

lande, som ikke har implementeret rettidigt. Danske Rederier støtter de

størst mulige byrdelettelser, samtidig med at den grønne omstilling fast-

holdes som en prioritet

Danske Rederier støtter desuden forslaget til CSDDD om at afgrænse due

diligence-forpligtelsen til som udgangspunkt direkte forretningspartnere.

Fagbevægelsens Hovedorganisation

fremfører: ”Kommissionsforman-

den har lovet, at regelforenklingsdagsordenen ikke ville ske på bekostning

af lønmodtagerrettigheder. Dette forslag indebærer dog risici for lønmod-

tagerbeskyttelsen og sikringen af denne på mange områder. Reel regelfor-

enkling, simplificering og strømlining kan have en positiv effekt på opnå-

else af formålsbestemmelse og optimering af håndhævelsen, men frem-

lagte forslag bidrager derimod til decideret risikabel deregulering af ved-

tagen lovgivnings målrettede beskyttelse. Dette er ikke acceptabelt. Fx bør

virksomhedernes civilretlige ansvar eller pligt til at bryde samarbejdet med

eksempelvis menneskeretskrænkende virksomheder ikke fjernes. Hverken

reguleringsanvendelsesområde, eller hvem de skal indhente informationer

fra i værdikæderne bør ændres så vidtgående som det er forslået. Dette vil

negativt påvirke alle lønmodtagerrettigheder og -beskyttelse i regulerin-

gen. FH finder det af stor vigtighed at kravet om underretning og høring af

arbejdstagerrepræsentanter i medfør af artikel 19a, stk. 5, og artikel 29a,

stk. 6 i CSRD, bevares. FH er imod, at CSRD får samme anvendelsesom-

råde som CSDDD og herunder grænsen på 1000 medarbejdere. Derudover

finder FH det kritisk, at regeringen før disse høringer allerede har sendt

deres positionspapir til Kommissionen og til Rådet. FH finder en udsky-

delse af lovgivningens ikraftsættelse bekymrende.

”

Forsikring & Pension

(F&P)støtter

intentionerne bag EU’s bæredygtig-

hedsregulering. F&P mener, at for at forbedre den europæiske konkurrence-

evne bør reguleringen dog reduceres og fokuseres væsentligt. Derfor bakker

F&P op om Omnibus-udspillet. F&P mener, at rapporteringsbyrden efter

CSRD bør reduceres betydeligt, så virksomhederne kan fokusere rapporte-

ringsindsatsen på det absolut væsentligste. De finder, at der fra dansk side bør

arbejdes for en meget hurtig vedtagelse af stop-the-clock-direktivet. F&P an-

fører, at virksomheder, der skal rapportere første gang i 2026, har brug for

kom (2025) 0081 - Bilag 3: Samlenotat vedr. visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence ifm. bæredygtighed

hurtig afklaring. Helt centralt bør infrastrukturen i den samlede bæredygtig-

hedsregulering opretholdes. De rettelser, som Omnibus-udspillet giver anled-

ning til i anden regulering (fx SFDR og Solvens II), mener F&P bør gennem-

føres hurtigt.

Forsikring & Pension i relation til CSDDD støtter begrænsningen af due di-

ligence-forpligtelsen til som udgangspunkt direkte forretningspartnere. Dog

anfører Forsikring & Pension i tillæg hertil, at due diligence-forpligtelsen bør

begrænses til udelukkende at gælde for kritiske leverandører, defineret ud fra

blandt andet geografisk placering og sektorspecifikke risici.

Finans Danmark

ser overordnet positivt på Kommissionens omnibuspakke

I vedr. CSRD, CSDDD og taksonomien. De opfordrer til en hurtig vedtagelse

af ”stop the clock” forslaget

mhp. at skabe klarhed for omfattede virksomhe-

der. Finans Danmark bakker

op om ”ændringsdirektivet”,

men påpeger vig-

tigheden i at der tages højde for de konsekvenser, som den lavere datatilgæn-

gelighed vil få for finanssektorens rapportering og investeringsstrategier mm,

i den finansielle lovgivning. Finans Danmark anfører, at det omfatter konse-

kvensrettelse af krav til finansielle virksomheder fra SFDR, MiFID II, CRR,

CRD og ikke mindst værdikæderapportering i CSRD. De mener, at de æn-

drede scopes på taksonomi og CSRD stiller store krav til de tekniske juste-

ringer af ESRS-standarder og delegerede retsakter.

Finans Danmark anfører vedrørende EU-taksonomien, at det fra et investe-

ringsperspektiv vil blive endnu vanskeligere at bruge taksonominøgletal i

udarbejdelsen af investeringsprodukter og -beslutninger, og at det helt kon-

kret vil medføre behov for opdatering af prospekterne til de investerings-

produkter, der indeholder en minimumsandel af taksonomi alignede inve-

steringer. Finans Danmark bemærker desuden, at udsigten til mindre tak-

sonomidata derfor også vil betyde, at finansielle virksomheder i endnu hø-

jere grad vil være afhængige af estimater fra dataleverandører, som opere-

rer med forskellige definitioner og metoder med den usikkerhed og de ri-

sici, det giver.

Finans Danmark støtter ændringsforslagene til CSDDD.

Finansforbundet

støtter en markant forenkling af bæredygtighedsrappor-

teringskravene (ESRS). Finansforbundet ønsker at bevare anvendelsesom-

rådet i CSRD (antallet af omfattede virksomheder), men støtter en udsky-

delse af bølge 2 og 3 efter de nuværende tærskelværdier, så mindre virk-

somheder får længere tid til at omstille sig i kombination med, at alle får

færre rapporteringskrav. De finder, at der hermed undgås spildte investe-

ringer i ESG-rapportering for de virksomheder, der ikke længere vil være

omfattet ifølge Kommissionens forslag. Finansforbundet opfordrer til en

åben og demokratisk regelforenklingsproces (ESRS), og modsætter sig

brugen af delegerede retsakter. De understreger, at regelforenkling ikke må

kom (2025) 0081 - Bilag 3: Samlenotat vedr. visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence ifm. bæredygtighed

ske på bekostning af lønmodtagerbeskyttelse, social dialog og høring af

medarbejderrepræsentanter.

Fonden Dansk Standard, herunder Miljømærkning Danmark og Dansk

StandardFremfører,

at miljømærkninger Danmark finder det vigtigt, at virk-

somheder kun skal rapportere og dokumentere bæredygtighedsdata én gang.

Derfor foreslår Miljømærkning Danmark, at virksomheder med et officielt

anerkendt Type 1-miljømærke kan anvende deres certificering som overens-

stemmelsesdokumentation ift. Omnibussens ændrede forslag til EU-taksono-

mien og CSRD. Videre fremhæver Dansk Standard muligheden for at benytte

allerede eksisterende etablerede standarder og det mulige samspil mellem

disse og europæiske standarder for bæredygtighed (ESRS). De standarder,

der allerede benyttes af virksomhederne, bør spille en rolle i bæredygtigheds-

rapporteringen, for at undgå at duplikere arbejde, øge effektiviteten og mind-

ske de administrative byrder for virksomhederne.

Forbrugerrådet Tænk

anfører, at de anerkender arbejdet om at forbedre

EU’s konkurrenceevne i den globale økonomi, herunder

regelforenkling

for at skabe mere velfungerende markeder, der understøtter innovation,

konkurrence og produktivitet, men dette bør dog ske uden at gå på kom-

promis med forbrugerbeskyttelsen. Forbrugerrådet Tænk peger på føl-

gende positive elementer i simplificeringspakken: Forenkling og reduktion

af unødvendige byrder og frivillige standarder for mindre virksomheder

(VSME). Forbrugerrådet Tænk er heroverfor bekymret for udskydelse af

tidsfrister for CSRD-rapporteringen, forslaget om reduktion antallet af

virksomheder omfattet af CSRD, forenkling af ESRS og fjernelse af sek-

torstandarder. I relation til CSDDD er Forbrugerrådet Tænk kritisk over

for begrænsning af due diligence-forpligtelser til som udgangspunkt di-

rekte forretningspartnere. Derudover stiller Forbrugerrådet Tænk sig kri-

tisk over for minimumsloftet for bøder samt det fælleseuropæiske civilret-

lige ansvar.

FSR

–

danske revisorer

finder, at stabil, forudsigelig, klar og i praksis

brugbar regulering bidrager til effektive rapporteringsprocesser og opti-

male erklæringsaktiviteter. FSR appellerer til et snarligt og i længden hold-

bart udfald af omnibus-pakken. FSR mener, at det er vigtigt at finde en

balance mellem omkostninger og udbytte af reguleringen. De mener, at

CSRD skal styrke synligheden af sammenhængen mellem forretningsmo-

del, strategi, bæredygtighedsforhold og finansielle forhold. Desuden anfø-

rer de, at brugbarheden af standardiserede oplysninger er størst på kvanti-

tative data, mens principbaserede tekstkrav kan forøge nytteværdien af rap-

porteringen. FSR anser derfor målet om forenkling af rapporteringsstan-

darder med fastholdelse af de overordnede krav i CSRD som en positiv

retning frem mod den rette balance. De mener, at det er vigtigt, at en er-

klæringsvejledning ikke vil kunne skabe tvivl om revisors konklusion i er-

kom (2025) 0081 - Bilag 3: Samlenotat vedr. visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence ifm. bæredygtighed

klæringen og grundlaget herfor. FSR i relation til CSDDD finder det væ-

sentligt, at der foretages en vurdering af behovet for yderligere totalharmo-

nisering af direktivet.

GRAKOM

hilser Omnibus-simplificeringspakken velkommen og støtter

målet om at reducere de administrative byrder for særlig SMV’er samtidig

med at klima- og bæredygtighedsmål fastholdes. De støtter specifikt for-

slag om at strømline og forenkle rapporteringskravene for at forhindre, at

SMV'er bliver overvældet af kravene fra deres mange kunder. Derudover

finder GRAKOM, at Omnibus-pakken bør udvides til yderligere lovgiv-

ninger især EUDR, hvor det eks. bør være tilstrækkeligt med due diligence-

erklæringer fra den virksomhed, der først importerede de relevante råma-

terialer eller produkter til EU. Endelig opfordrer GRAKOM til forenkling

af Green Claims direktivet, hvor omstændelige procedurer for kommuni-

kation af miljøpåstande kan afholde virksomheder fra at forpligte sig til

bæredygtighed.

HORESTA

hilser EU- kommissionens initiativ meget velkommen. De fin-

der, at der især er behov for en forsimpling af bæredygtighedsrapporterin-

gen, som betyder reel lettelse af de administrative byrder. HORESTA til-

slutter sig, at grænsen for hvilke virksomheder, som er omfattet af CSRD,

bør hæves jævnfør forslaget, omfanget af rapporteringspunkter bør sænkes

og deadline for de virksomheder, som skal rapportere, bør udskydes med

2 år. ESG-arbejdet går ikke i stå med forsimplingen. Tværtimod kan HO-

RESTA konstatere, at virksomhederne nu kan nå og prioritere at bruge de-

res ressourcer på at implementere og gennemføre deres ESG mål i stedet

for at hyre dyre konsulenter ind til at gennemføre en kompliceret og om-

fattende rapportering med alt for kort tidsfrist.

Institut for Menneskerettigheder

betragter overordnet Kommissionens

forslag som en betydelig afvigelse fra både international konsensus om-

kring menneskerettigheder og erhverv samt EU's hidtidige målsætninger

og ambition på bæredygtighedsområdet. Instituttet vurderer, at de foreslå-

ede ændringer vil gøre reglerne mindre frem for mere kompatible med de

internationale standarder for ansvarlig virksomhedsadfærd til ulempe for

både virksomheder og rettighedshavere. For så vidt angår CSDDD vurde-

rer instituttet, at særligt den foreslåede indskrænkelse af due diligence-for-

pligtelsen til direkte forretningspartnere samt ændringerne omkring det ci-

vilretlige ansvar vil medføre tilbageskridt i de omfattede virksomheders

due diligence praksis og forringe direktivets bæredygtighedseffekt signifi-

kant uden nødvendigvis at bidrage med byrdereduktion. For så vidt angår

CSRD vurderer instituttet, at særligt den massive reduktion af dækkede

virksomheder og den tiltænkte brug af den frivillige rapporteringsstandard

for små og mellemstore virksomheder (VSME) vil underminere reglernes

evne til at resultere i bredt tilgængeligt robust data på bæredygtighedsom-

rådet, og dermed direktivets oprindelige målsætning.

kom (2025) 0081 - Bilag 3: Samlenotat vedr. visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence ifm. bæredygtighed

Landbrug & Fødevarer

er generelt meget positive over for indholdet af

simplificeringspakken vedr. bæredygtighedsrapportering med forslag om at

reducere i administrative byrder i CSRD, CSDDD og EU's taksonomiforord-

ning. Landbrug & Fødevarer finder, at det er meget væsentligt for reduktio-

nen i rapporteringsbyrder, at der indføres krav om mindst 1000 ansatte for at

være omfattet af CSRD. Derudover er det væsentligt for Landbrug & Føde-

varer, at der også bliver reelle og hurtige reduktioner i rapportering for de

virksomheder, som fortsat er omfattet. De finder, at det er positivt, at forslaget

vil begrænse, at de store virksomheders bæredygtighedsrapportering afføder

store rapporteringsbyrder hos virksomheder i deres værdikæde både for

CSRD og CSDDD. Men Landbrug & Fødevarer er bekymret for, at simplifi-

ceringsfordelene i CSDDD delvist rulles tilbage ved, at indirekte forretnings-

forbindelser fortsat skal omfattes fsva. ’plausible information’ om negative

effekter hos dem.

Lederne

støtter Kommissionens ønske om at forenkle reglerne for euro-

pæiske virksomheder for at styrke deres konkurrenceevne, men understre-

ger, at forenklingen skal skabe værdi for både virksomheder, natur og sam-

fund. Lederne fremfører, at mange danske ledere oplever, at CSRD er for

tidskrævende og ikke tilstrækkeligt understøtter den bæredygtige omstil-

ling. Lederne mener, at direktivet i højere grad bør fungere som et strate-

gisk ledelsesværktøj, der skaber transparens for investorer og styrker mu-

lighederne for omstilling. Lederne har ingen indvendinger mod en udsky-

delse af bæredygtighedsrapporteringen, men efterlyser hurtig afklaring for

at undgå usikkerhed. Endelig mener Lederne, at virksomheder, der allerede

har investeret i efterlevelse af CSRD, samtidig ikke bør stilles dårligere af

de kommende ændringer.

Mellemfolkeligt Samvirke

(MS) anerkender, at der er behov for at sim-

plificere, strømline og gøre reguleringen mere smidig. MS mener dog, at

det fremsatte forslag går langt ud over den oprindelige intention om at

”simplificere, men ikke deregulere”, og ønsker at påpege, at det fremsatte

forslag risikerer at underminere danske virksomheders konkurrencedygtig-

hed på mellem- og længere sigt. MS ønsker i at gøre opmærksom på, at

Omnibusforslaget anlægger et ensidigt og ufuldstændigt perspektiv på bæ-

redygtighedsregulering, som overser en række fordele ved rapporteringen,

og desuden undervurderer en række ulemper for virksomhederne, ved at

tilbagerulle vedtaget lovgivning. MS opfordrer på denne baggrund den

danske regering til at indtage en mere nuanceret position i de kommende

forhandlinger, end regeringens indspil til Kommissionen, forud for forsla-

gets lancering, lagde op til. En mere nuanceret tilgang bør have større fokus

på at der skal udarbejdes vejledning og hjælp til virksomheder med at hånd-

tere rapporteringskrav mv., fremfor at udskyde og udtynde den vedtagne

lovgivning. Det bemærkes desuden, at MS i relation til CSDDD anfører, at

begrænsningen af due diligence-forpligtelsen til som udgangspunkt direkte

kom (2025) 0081 - Bilag 3: Samlenotat vedr. visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence ifm. bæredygtighed

forretningspartnere underminerer pointen med CSDDD, da de negative

indvirkninger ofte finder sted længere ude i leverandørkæden.

Novo Nordisk

påpeger, at der er behov for forenkling af reglerne om bæ-

redygtighedsrapportering med fokus på at minimere oplysningskrav, der

vedrører procesbeskrivelser og lignende oplysningskrav fx detaljerede

krav til offentliggørelse af indhold i politikker, der allerede er offentligt

tilgængelige. Novo Nordisk anfører videre, at det nuværende Omnibus-

forslag imidlertid risikerer at underminere såvel ambitionerne på bæredyg-

tighedsområdet og målet om at forbedre europæiske konkurrenceevne.

Forslaget skaber en høj grad af usikkerhed, fjerner kravet om værdikæde-

ansvar og rejser bekymring ift. konkurrenceevnen, idet de største europæ-

iske virksomheder er ene om at skulle bæredygtighedsrapportere.

SMVdanmark

bakker op om Kommissionens Omnibus-pakke for bæredyg-

tighedsrapportering, da den lover reelle lettelser i rapporteringsbyrderne, som

især rammer mindre virksomheder hårdt. SMVdanmark mener, at forslaget

om kun at lade de største virksomheder være omfattet af de mest omfattende

krav, mens øvrige virksomheder kan vælge et mere proportionalt frivilligt

format, vil mindske den såkaldte trickle down-effekt. De mener videre, at den

foreslåede udsættelse af ikrafttrædelsen giver tid til, at både myndigheder og

virksomheder kan forberede sig ordentligt og dermed undgå dyre, forældede

systemer. SMVdanmark finder, at stærk harmonisering mellem CSRD,

CSDDD og Taksonomi-forordningen vil reducere dobbeltarbejde, og enklere

sektorspecifikke standarder vil modvirke yderligere kompleksitet. Samtidig

mener de, at et fokus på digitalisering, engangsindberetning og klare retnings-

linjer er afgørende for at høste de ønskede forenklinger. SMVdanmark me-

ner, at gennem denne tilgang frigives flere ressourcer til reelle, grønne inve-

steringer og innovation.

TDC NET

angiver, at de støtter de overordnede politiske ambitioner om at

reducere mængden af administrative byrder for erhvervslivet og styrke virk-

somhedernes konkurrenceevne, og anerkender, at CSRD kan simplificeres.

Tdc net mener overordnet, at CSRD skal bibeholdes som den ramme, der

beskriver god ESG-rapportering og anfører, at det er afgørende at sikre ens-

artethed, så virksomhederne ikke hver især skal bruge tid på at skære kagen

forskelligt. Tdc net mener ikke, at det er nødvendigt at reducere mængden af

rapporteringspunkter betydeligt, men foreslår en generel simplificering af de-

taljegraden i de bagvedliggende processer. For at sikre troværdighed omkring

de angivne datapunkter, mener tdc net, at det er vigtigt at bibeholde begræn-

set revision af data. Tdc net mener derudover, at det også er vigtigt at bibe-

holde dobbelt væsentlighedsanalysen som et værdifuldt strategisk værktøj til

at forstå forretningens påvirkning samt mulighederne for at tilføre værdi fra

ESG.

kom (2025) 0081 - Bilag 3: Samlenotat vedr. visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence ifm. bæredygtighed

TEKNIQ

bakker fuldt ud op om Kommissionens forslag til udskydelse af

ikrafttrædelsestidspunkter, og simplificering af dokumentationskravene vedr.

bæredygtighed. TEKNIQ hilser flere elementer i direktivforslaget velkom-

men. Særligt positivt er forslaget om at udskyde fristerne for implementering,

hvilket giver virksomhederne tid til at tilpasse systemer og processer til de

kommende, forenklede krav. Organisationen støtter også initiativerne om at

harmonisere dokumentationskrav på tværs af EU-lovgivning og forenkle de

mest ressourcekrævende krav i både taksonomiforordningen og CSRD. Der-

udover bakker TEKNIQ op om, at store virksomheder i mindre grad kan

overføre dokumentationsbyrder til mindre leverandører og partnere. Tydelige

vejledninger og fælles kriterier for rapportering vurderes som nødvendige for

at sikre valid og sammenlignelig dokumentation på tværs af brancher og

lande. Forslaget om en bagatelgrænse i CBAM, der fritager enkeltpersoner

og mindre importører, ses som et vigtigt skridt. I den videre proces er det

afgørende for TEKNIQ, at forenklingerne implementeres effektivt og fører

til mærkbare lettelser for virksomhederne. Særligt kravene om "Do No Sig-

nificant Harm", dobbelt væsentlighedsanalyse og sektorspecifikke standarder

fremstår i dag som komplekse og uhensigtsmæssige og bør forenkles væsent-

ligt. TEKNIQ peger desuden på behovet for at reducere dokumentationskrav

i anden regulering, herunder ESPR og Bygningsreglementet, som i dag påfø-

rer erhvervslivet unødigt store byrder.

Vestas

anfører, at med henblik på at strømline CSRD rapportering, støtter

man en hurtig proces for ændring af ESRS mhp. at give regulatorisk sikker-

hed, en forenkling af såvel kvalitative som kvantitative datapunkter og en

bevarelse af transitionen fra erklæringer om bæredygtighedsrapportering

med begrænset sikkerhed til erklæringer med høj grad af sikkerhed. Vesta

støtter ikke en udskydelse af rapporteringsforpligtelserne for 2. og 3. bølge af

virksomheder, ligesom man ikke vil kunne støtte en udskydelse af revisions-

kravet med 1 år. Endelig støtter Vestas ikke forslaget om, at rapportering efter

taksonomien gøres frivillig for virksomheder omfattet af CSRD med en om-

sætning på under 450 mio. euro.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslande har endnu ikke klare positioner, men der indikeres generel

opbakning til forslagets formål om at reducere virksomhedernes byrder.

Otte medlemslande har endnu ikke implementeret CSRD. Det må forven-

tes, at lande, der har implementeret, vil have fokus på at sikre lige vilkår

for deres virksomheder.

For due diligence-direktivet er nogle medlemsstater skeptiske over for æn-

dringer af direktivet, mens andre ønsker at udskyde på ubestemt tid og bl.a.

hæve tærskelværdierne for, hvilke virksomheder der omfattes.

10. Særlige danske opmærksomhedspunkter

Regeringen er særligt opmærksom på følgende i forslaget:

kom (2025) 0081 - Bilag 3: Samlenotat vedr. visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence ifm. bæredygtighed

Anvendelsesområdet og størrelsesgrænser for, hvor mange virksomhe-

der, der omfattes. Herunder om størrelsesgrænserne strømlines med

due diligence-direktivet, og hvordan de kommer til at påvirke de virk-

somheder, der allerede rapporterer.

Anvendelsesområdet for taksonomirapporteringen, herunder hvorvidt

rapporteringen er frivillig eller ej.

Hvordan reglernes hensigter om at fremme bæredygtig og ansvarlig

virksomhedsadfærd, bæredygtige investeringer og bidrage til den

grønne omstilling i EU og globalt påvirkes, herunder ændringer ift.

’dobbelt væsentlighed’ og virksomheders civilretlige ansvar.

Kommissionens mandat via en delegeret retsakt til at forenkle rappor-

teringsstandarderne, og hvorvidt dette mandat er tilstrækkeligt til at

opnå markant og reel byrdereduktion for de omfattede virksomheder.

Videre om standarderne er mulige at digitalisere i højere grad end de

nuværende, og om der sikres interoperabilitet med internationale stan-

darder.

Den nødvendige overensstemmelse mellem de forskellige lovgivnin-

ger, så de ændringer, der sker i direktiverne også afspejles i de kom-

mende forenklede rapporteringsstandarder, herunder en klar sammen-

hæng mellem det virksomhederne er forpligtet til at gøre, og det de skal

rapportere om.

Kommissionens mandat via en delegeret retsakt til at vedtage en frivil-

lig rapporteringsstandard og hvorvidt standarden kan anvendes som be-

skyttelse af særligt SMV’erne ved at lade den udgøre en grænse for,

hvilke bæredygtighedsoplysninger omfattede virksomheder må bede

deres samarbejdspartnere om at levere.

At det er nødvendigt at arbejde hurtigt for at give virksomhederne re-

elle lettelser og juridisk klarhed. Med et højt tempo øges risikoen for at

ændringer kommer til at have utilsigtet konsekvenser. Derfor er det

centralt for regeringen, at de ændringer, der sker i direktiverne, reelt

forenkler reglerne og skaber byrdelettelser for virksomhederne og ikke

utilsigtet gør det mere kompliceret for virksomhederne at efterleve reg-

lerne.

Konkurrencevilkårene for de virksomheder, der siden 2024 har rappor-

teret.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslagets formål om at forenkle reglerne og

reducere virksomhedernes administrative byrder. Det er en generel priori-

tet for regeringen af reducere byrder og skabe bedre sammenhæng på tværs

af EU-lovgivning.

Det er vigtigt for regeringen at skabe en markant og reel byrdereduktion

for de omfattede virksomheder og tilpasse omfanget af omfattede virksom-

heder, så der er strømlining og proportionalitet i, hvilke virksomheder der

omfattes. Det er samtidig vigtigt, at taksonomirapporteringen forenkles,

kom (2025) 0081 - Bilag 3: Samlenotat vedr. visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence ifm. bæredygtighed

således at antallet af rapporterede datapunkter reduceres, og det kan over-

vejes, om rapporteringen fortsat bør være obligatorisk.

Regeringen finder sammenlignelighed og gennemskuelighed i bæredygtig-

hedsrapporteringen vigtigt. Virksomhederne skal kun levere de oplysnin-

ger, som markedet efterspørger ift. grøn finansiering, og infrastrukturen for

bæredygtighedsrapportering skal hænge sammen på tværs af værdikæden

og sektorer. Regeringen ser potentiale i at strømline og forenkle standar-

derne for bæredygtighedsrapportering betydeligt. Endelig er det vigtigt for

regeringen med en ambitiøs fælles EU-indsats for standardisering, digita-

lisering og automatisering af virksomhedernes arbejde med at indsamle,

behandle og dele data om bæredygtighed.

Regeringen bakker op om forslaget til en frivillig standard for bæredygtig-

hedsrapportering, som alle, der ikke direkte omfattes af CSRD, kan vælge

at bruge på frivillig basis. Regeringen bakker op om, at der sættes en

grænse for, hvilke bæredygtighedsoplysninger, CSRD-omfattede virksom-

heder må bede deres samarbejdspartnere om at levere til brug for deres

egen CSRD rapportering.

Regeringen er åben for at forenkle due diligence-direktivet for at skabe

reelle byrdelettelser for virksomhederne, uden at gå på kompromis med

direktivets formål. Det er vigtigt for regeringen at bevare den risikobase-

rede tilgang, der skal tilskynde virksomheder til på effektiv vis at håndtere

de mest væsentlige negative indvirkninger på mennesker og miljø i deres

aktivitetskæder. Derfor er det vigtigt at undgå, at ændringer utilsigtet ska-

ber mere byrdefulde og komplicerede regler for de omfattede virksomhe-

der og deres forretningspartnere, herunder

SMV’er.

Derudover bør virk-

somheders civilretlige ansvar i due diligence-direktivet bevares.

Regeringen har fokus på at bevare reguleringernes formål om at fremme

bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd, bæredygtige investeringer og

bidrage til den grønne omstilling i EU og globalt. Det indebærer fasthol-

delse af de seks miljøparametre i CSRD og taksonomiforordningen samt

princippet om

’dobbelt væsentlighed’.

Dertil indebærer det også at bevare

princippet om "Do No Significant Harm" (DNSH), men med det klare mål

at sikre simplificering af standarderne og at princippet bliver mere anven-

deligt i praksis.

Regeringen støtter, at Kommissionen fremskynder deres arbejde med vej-

ledninger, så virksomhederne har bedre tid til at forberede deres implemen-

tering af de nye regler.

kom (2025) 0081 - Bilag 3: Samlenotat vedr. visse krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og due diligence ifm. bæredygtighed

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. For

første del af omnibuspakken for bæredygtighedsrapportering, der omhand-

ler en udskydelse af anvendelsesdatoerne for CSRD

–

og derigennem også

rapportering under EU-taksonomien

–

samt for due diligence-direktivet,

blev regeringens forhandlingsoplæg præsenteret for Folketingets Euro-

paudvalg d. 28. februar 2025.