kom (2025) 0087 - Bilag 1: Samlenotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0087 Bilag 1
Offentligt

1. maj 2025

Samlenotat vedrørende Kommissionens forslag om forenkling og

styrkelse af

EU’s

kulstofsgrænsetilpasningsmekanisme (CBAM)

1) Forslag om forenkling og styrkelse af CBAM

KOM(2025)87

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

kom (2025) 0087 - Bilag 1: Samlenotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

Dagsordenspunkt 1: Forenkling af CBAM

KOM(2025)87

1. Resume

Kommissionen har den 26. februar 2025 fremsat forslag til ændring af forord-

ningen om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen.

Kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM) er en forordning, der prissæt-

ter CO

-udledningerne ved produktion af en række produkter, og således fast-

sætter et tillæg til prisen på disse produkter, der importeres til EU fra tredje-

lande. Nærværende forslag til ændring af forordningen har overordnet til for-

mål at reducere erhvervslivets byrder uden at gå på kompromis med EU’s kli-

mamål, den grønne dagsorden og klimahensynene bag CBAM.

I forslaget lægges der bl.a. op til en ny bagatelgrænse for, hvornår CBAM fin-

der anvendelse. Den nye bagatelgrænse vil blive fastsat ud fra vægt (50 ton

pr. år pr. importør) for cement, jern og stål, aluminium og gødning. Det skyl-

des, at vægt vurderes at være en bedre indikator for CO

-udledninger end den

nuværende bagatelgrænse, som er rettet mod varens værdi (150 euro), og som

derfor ikke er relateret til varens CO

-udledning. Ændringen skønnes at fri-

tage 90 pct. af virksomhederne, mens 99 pct. af udledningerne fortsat vil være

dækket af CBAM.

Derudover foreslås forenklinger, som betyder, at importører ikke skal autori-

seres, før de overstiger bagatelgrænsen på 50 ton pr. år. Der foreslås også en

forsimplet proces for autorisationer samt at gøre det muligt at udpege en

CBAM-repræsentant (en tredjepart, fx en ekstern konsulent), der kan håndtere

administration forbundet med CBAM på vegne af importøren. Derudover fo-

reslås der reduktioner i rapporteringskrav mv.

Forslaget skønnes at medføre et mindreprovenu på 35 mio. kr. årligt, da 1 pct.

af emissionerne bliver fritaget for betaling af CBAM-bidrag. Derudover skøn-

nes forslaget at medføre administrative besparelser for det offentlige på 3 mio.

kr. årligt. Endeligt skønnes det, at erhvervslivet sparer 130 mio. kr. årligt i

administration.

Regeringen finder det centralt, at CBAM-forordningen ikke skaber unødige

byrder for erhvervslivet. Regeringen mener samtidig, at forordningens formål

om at bidrage til indfrielsen af EU’s klimamål og global klimahandling ikke

må kompromitteres. Regeringen kan derfor støtte det ventede kompromisfor-

slag.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 26. februar 2025 sin første såkaldte Omni-

bus-pakke, der bl.a. indeholder forslag om at reducere virksomhedernes admi-

nistrative byrder som følge af CBAM.

Side 2 af 16

kom (2025) 0087 - Bilag 1: Samlenotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

Med CBAM-forordningen indføres en omkostning (CBAM-bidrag) på en række

varer med en høj CO

-intensitet, der importeres til EU. Samtidig indføres en

række rapporteringskrav og andre administrative byrder for virksomhederne,

der importerer disse varer. Formålet med CBAM er at begrænse CO

-lækage sfa.

EUs emissionshandelssystem (ETS), hvor man beskatter CO

-udledning ved

brug af kvoter internt i EU. Forordningen om CBAM trådte i kraft den 1. januar

2023, hvor virksomhederne i en overgangsperiode kun skulle opfylde rapporte-

ringskrav, herunder angivelser ved import.

Fra den 1. januar 2026 skal virksomheder forsat opfylde rapporteringskrav, og

de skal derudover købe CBAM-certifikater svarende til CO2-udledningen fra de

omfattede importerede produkter, og opfylde krav om at have en vis mængde

certifikater på lager. Prisen for disse certifikater kaldes CBAM-bidrag, og im-

portører vil dermed blive pålagt at betale CBAM-bidrag fra den 1. januar 2026.

Virksomhederne skal efter udløbet af et kalenderår indlevere årlige CBAM-de-

klarationer (rapporter) til de kompetente myndigheder (Energistyrelsen i Dan-

mark), ud over de kvartalsmæssige angivelser, og CBAM-certifikater svarende

til indlejrede emissioner i de varer, der er importeret i det forgangne kalenderår.

CBAM-forordningen dækker over CO

-intensive varer, der ved produktion in-

den for EU er omfattet af CO

-kvoter under ETS-systemet, og som dermed ved

produktion i EU allerede er pålagt en pris for CO

-udledning. Det gælder ce-

ment, jern og stål, aluminium, brint, elektricitet og gødning. CBAM-forordnin-

gen blev indført samtidig med, at ETS blev ændret, bl.a. med udfasning af gra-

tiskvoter.

Forslaget foreligger endnu ikke i dansk sprogversion.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at simplificere administrative byrder og forbedre funk-

tionen af CBAM. Forslaget indeholder

en ny bagatelgrænse for CBAM’s anven-

delsesområde, justering af bestemmelser om håndhævelse, simplificering af au-

torisation, ændring af emissionsudregninger, reduktion af rapporteringskrav og

reduktion af finansielle krav.

Side 3 af 16

kom (2025) 0087 - Bilag 1: Samlenotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

Tabel 1

Forslagets hovedelementer

Eksisterende regler

Ny bagatel-

Bagatelgrænsen er 150 euro pr.

grænse for

vareforsendelse

cement,

jern og stål,

aluminium

og gødning

I dag er det obligatorisk for myn-

dighederne at høre alle andre

EU-lande forud for autorisatio-

nen af en ansøger ("konsultati-

onsproceduren").

Kommissionens forslag

Samlet bagatelgrænse på 50

ton pr. år pr. importør.

Formål og gevinster

Ændringerne skal fritage

90 pct. af virksomhederne,

mens CBAM-bidrag bibe-

holdes for 99 pct. af udled-

ningerne.

Formålet er at finde en ba-

lance mellem godkendel-

sesprocedurens effektivitet

og ansøgernes risiko-pro-

fil.

Simplifice-

ring af au-

torisations-

processen

samt intro-

Toldrepræsentanter kan autori-

duktion af

seres til at foretage CBAM-angi-

CBAM-re-

velser, fx rapporter om emissi-

præsentant

onsdata mv. for den importerede

mængde CBAM-varer, og til i

øvrigt at opfylde CBAM-forplig-

telser på vegne af en importør.

Fastsættelsen af standardemis-

sionsværdier bliver udført pba.

den gennemsnitlige emissions-

udledning fra det eksporterende

land. Hvis data ikke er tilgænge-

Ændring af

ligt, er der en alternativ måde,

emissions-

som baseres på den gennem-

udregnin-

snitlige emissionsintensitet af

ger

den pågældende vares mest for-

urenende EU ETS installationer.

Ikke-kalcineret ler er omfattet af

CBAM.

Den årlige frist for indsendelsen

af CBAM-angivelserne er sat til

31. maj.

Starttidspunktet for at købe

CBAM-certifikater er sat til 1. ja-

nuar 2026.

Reduktion

af rapporte-

ringskrav

finan-

sielle krav

Virksomheder skal have tilegnet

en lagerbeholdning på 80 pct. af

indlejrede emissioner ift. virk-

somhedens import per år.

Konsultationsproceduren æn-

dres til en frivillig procedure for

myndighederne, hvorved den

nationale kompetente myndig-

hed ikke er forpligtet til at høre

andre landes kompetente myn-

digheder, før autorisation tilde-

les.

Introduktion af CBAM-repræsen-

tanter, som kan være en tredje-

part (fx konsulenter), der vil

kunne opfylde visse CBAM-plig-

ter i CBAM-registeret, fx fore-

tage CBAM-angivelser. Ansvaret

bibeholdes dog hos importøren

Fastsættelsen af standardemis-

sionsværdier ændres, så man

for hver af importkategorierne

kan anvende en standardsats

fastsat ud fra de 10 mest CO

udledende anlæg i EU.

Toldrepræsentanter kan

være ukvalificerede eller

mangle operationel kapa-

citet til at opfylde alle

CBAM-forpligtelser. Den

problemstilling skal intro-

duktionen af CBAM-repræ-

sentanter afhjælpe.

Formålet med at fastsætte

standardsatsen ud fra de

mest CO

-udledende an-

læg er at forhindre CO

lækage.

Ikke-kalcineret ler fritages fra

CBAM.

Det mindsker byrder og

har meget begrænset ind-

virkning på indtægter.

Den årlige frist for indsendelsen Formålet er, at CBAM føl-

af CBAM-angivelserne sættes til ger ETS. Formålet med at

30. september.

ændre starttidspunktet for

køb af CBAM-certifikater

Starttidspunktet for at købe

er at give virksomhederne

CBAM-certifikater udskydes til 1. en længere tid til at ind-

februar 2027. Virksomhederne

samle emissionsdata om

skal dog stadig leve op til rap-

produkterne.

porteringskrav, krav vedr. autori-

sationer ved import over baga-

telgrænsen osv. fra 1. januar

2026 og betale CBAM-bidrag for

import i 2026 til betalingsfristen i

det efterfølgende kalenderår.

Virksomheder skal fra 2027

Formålet er at lempe de fi-

have tilegnet en lagerbeholdning nansielle krav for virksom-

på 50 pct. af indlejrede emissio- heder, der benytter CBAM.

ner ift. virksomhedens import.

Information fra tidligere CBAM-

angivelser kan indgå i de 50 pct.

frem for, at denne alene baseres

på standardemissionsværdier.

Anm.:

Kilde: Skatteministeriet.

Side 4 af 16

kom (2025) 0087 - Bilag 1: Samlenotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

Ny bagatelgrænse for cement, jern og stål, aluminium og gødning

Kommissionens foreløbige undersøgelser viser, at næsten alle (99 pct.) af de ud-

ledninger, der er omfattet af CBAM-forordningen, kan relateres til 10 pct. af de

importvirksomheder, der er omfattet af forordningen.

Kommissionen foreslår at indføre en ny bagatelgrænse for cement, jern og stål,

aluminium og gødning. Med Kommissionens forslag indføres en samlet mæng-

debaseret bagatelgrænse på 50 ton om året pr. importør. Den gældende baga-

telgrænse på 150 euro pr. vareforsendelse, som foreslås ophævet, medfører at

(stort set) alle virksomheder, der importerer CBAM-varer fra tredjelande, skal

betale CBAM-bidrag. Den forslåede bagatelgrænse har større sammenhæng til

-udledning end den gældende bagatelgrænse.

De to resterende varegrupper i CBAM-forordningen (el og brint) foreslås ikke

omfattet af den nye mængdebaserede bagatelgrænse. For el og brint er der ingen

bagatelgrænse, og der skal således betales CBAM-bidrag uanset den importe-

rede mængde.

Kommissionen lægger desuden op til, at tærsklen på 50 ton pr. år pr. importør

kan justeres i efterfølgende år ved delegerede retsakter for at opretholde mål-

sætningen om 99 pct. omfattede CO

-udledninger. Det skal sikre, at forordnin-

gen også fremadrettet kan bidrage til EU’s klimamål og global klimahandling.

Justering af bestemmelser om håndhævelse

Kommissionen foreslår at indføre en ny bestemmelse om overvågning og hånd-

hævelse af den foreslåede mængdebaserede bagatelgrænse. Med overvågnings-

og håndhævelsesbestemmelsen kan de nationale kompetente myndigheder (fx

Energistyrelsen) og Kommissionen overvåge importen af de i forordningen om-

fattede varer, og den dertil fastsatte bagatelgrænse på 50 ton. Overvågnings- og

håndhævelsesbestemmelsen giver de kompetente myndigheder og Kommissio-

nen mulighed for at kontrollere, hvorvidt importørerne overskrider den foreslå-

ede bagatelgrænse.

Simplificering af autorisationsproces og introduktion af CBAM-repræsentant

Virksomheder, der importerer CBAM-varer over bagatelgrænsen, skal anmode

om at blive autoriseret som CBAM-klarerere. En CBAM-klarerer kan være im-

portøren selv, eller importørens indirekte toldrepræsentant, som kan autorise-

res som CBAM-klarerer for importøren. Anmodning indgives til en national

kompetent myndighed, der skal vurdere anmodningen. Efter den gældende for-

ordning skal den kompetente myndighed konsultere andre kompetente myn-

digheder og Kommissionen, inden importøren kan autoriseres.

Kommissionen foreslår at ændre konsultationsproceduren fra at være obligato-

risk til at være frivillig. Det betyder, at de nationale myndigheder kan vælge at

igangsætte en konsultationsproces med andre EU-landes kompetente myndig-

Side 5 af 16

kom (2025) 0087 - Bilag 1: Samlenotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

heder eller Kommissionen, når det anses for nødvendigt på grundlag af de op-

lysninger, som ansøgeren har indgivet, og de toldoplysninger, der stilles til rå-

dighed i CBAM-registret. Formålet med at gøre konsultationsproceduren frivil-

lig, er at lette den administrative byrde for de nationale myndigheder.

Kommissionen foreslår derudover at introducere CBAM-repræsentanter, der

kan bistå en CBAM-klarerer. Med forslaget vil virksomheder kunne udpege

CBAM-repræsentanter til at håndtere dele af administrationen forbundet med

CBAM, herunder til at indgive korrekt CBAM-angivelse, fx rapporter om emis-

sionsdata mv. for den importerede mængde varer, i CBAM-registeret.

Efter den gældende forordning skal CBAM-klarereren opfylde alle forpligtelser

i relation til CBAM. Det er i dag kun en CBAM-klarerer, der kan tilgå CBAM-

registeret, mens andre, fx konsulenter, ikke kan tilgå registeret.

CBAM-klarereren kan dog være ukvalificerede eller mangle den nødvendige

operationelle kapacitet til at opfylde forpligtelserne i forbindelse med at indgive

korrekt CBAM-angivelse. Kommissionens forslag indebærer derfor, at andre

end CBAM-klarereren vil kunne få adgang til CBAM-registeret og at retten til at

indgive CBAM-angivelse kan delegeres til en CBAM-repræsentant, som er en

tredjepart, fx konsulenter eller miljøeksperter. CBAM-repræsentanten vil skulle

opfylde en række kriterier for at få adgang til CBAM-registret (fx være indehaver

af et EORI-nummer

og etableret i EU) og følge procedurer, som vil blive fastlagt

i en gennemførelsesretsakt, som fremsættes af Kommissionen. Forslaget æn-

drer ikke på, at autoriserede CBAM-klarerere fortsat skal være ansvarlige for

alle CBAM-forpligtelser, herunder køb og returnering af det korrekte antal

CBAM-certifikater. Dog kan angivelse af CBAM-bidrag mv. i CBAM-registeret

fremover foretages af CBAM-repræsentanten.

Ændring af emissionsudregninger

Kommissionen foreslår, at ikke-kalcineret ler (dvs. ikke-brændt ler) udgår af

CBAM-forordningens anvendelsesområde, da ikke-kalcineret ler ikke udgør et

-intensivt produkt. Den nuværende CBAM-forordning omfatter både kalci-

neret og ikke-kalcineret ler. Kommissionen fremhæver, at medtagelsen af ikke-

kalcineret ler i CBAM-forordningen hverken er i overensstemmelse med

CBAM's formål, der er målrettet mod CO

-intensive varer, eller med anvendel-

sesområdet for ETS. Den foreslåede ændring vil mindske den administrative

byrde for importører af varen, og har meget begrænset indvirkning på indtæg-

terne, da primært kulstofintensive produkter er relevante for risikoen for kul-

stoflækage, som der søges håndteret via CBAM.

Derudover foreslår Kommissionen at gøre det lettere at anvende standardemis-

sionsværdier samt at ændre fastsættelsen af standardemissionsværdier for

CBAM-varer, så man kan anvende en standardsats fastsat ud fra de 10 mest

Et EORI-nummer er et nummer, virksomheder får tildelt af Erhvervsstyrelsen, når virksomhe-

den registreres som importør eller eksportør.

Side 6 af 16

kom (2025) 0087 - Bilag 1: Samlenotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

-udledende anlæg i EU. Formålet med at fastsætte standardsatsen ud fra de

mest CO

-udledende anlæg er at forhindre CO

-lækage.

Kommissionen foreslår også at ekskludere visse processer senere i forsynings-

kæden, herunder fx skruer, bolte, møtrikker osv. fra udledningsberegningen for

jern og stål, da disse udledninger kommer fra input af materiale og ikke fra selve

processen. Det vil ligeledes være i overensstemmelse med ETS.

Ydermere foreslår Kommissionen at fritage udledningerne fra ETS-varer, der

bliver produceret i EU, men eksporteret til tredjelande og brugt som input i an-

dre CBAM-varer.

Endelig foreslår Kommissionen at præcisere, at udledninger, der stammer fra

produktionen af elektricitet (indirekte udledninger), er ekskluderet fra emissi-

onsberegningerne, da der ikke findes indirekte udledninger fra elektricitet.

Reduktion af rapporteringskrav og udskydelse af køb af certifikater

Kommissionen foreslår at ændre den årlige frist for, hvornår CBAM-angivel-

serne skal indsendes, og for hvornår CBAM-certifikaterne skal afleveres, fra den

31. maj til den 31. august. Efter indsigelser fra EU-landene er datoen efterføl-

gende foreslået ændret til 30. september, så fristerne følger ETS. Efter den gæl-

dende forordning skal CBAM-klarereren indsende den endelige CBAM-angi-

velse for det forudgående kalenderår den 31. maj i det efterfølgende år. CBAM-

klarereren skal samtidig den 31. maj aflevere den mængde CBAM-certifikater,

der svarer til CO

-udledningen fra de importerede varer i det forudgående ka-

lenderår. Denne frist foreslås således ændret til den 30. september, som svarer

til fristen, der gælder for returnering af CO

-kvoter efter ETS-systemet.

Derudover foreslår Kommissionen at udsætte starttidspunktet for, hvornår

CBAM-certifikater skal købes fra 1. januar 2026 til 1. februar 2027. Virksomhe-

derne skal dog stadig leve op til registreringskrav, autorisationer osv. fra 1. ja-

nuar 2026 og betale CBAM-bidrag for import foretaget i 2026. Indleveringen af

CBAM-certifikater for import i 2026 skal først ske den 30. september 2027.

Kommissionen forslår desuden at give akkrediterede verifikatorer, som verifi-

cerer de faktisk indlejrede emissioner i importerede varer, adgang til CBAM-

registret. De akkrediterede verifikatorer skal bidrage til at lette rapporterings-

forpligtelserne og forbedre pålideligheden af de emissionsdata, som virksomhe-

der deler med klarerere gennem registeret. For beregning af emissioner foreta-

get på baggrund af Kommissionens standardemissionsværdier foreslås det at

fjerne kravet om vertifikation af indlejrede emissioner.

Endelig foreslår Kommissionen at forbedre adgangen for tredjelandes operatø-

rer til CBAM-registret.

Reduktion af finansielle krav

Efter den gældende forordning skal importører hvert kvartal have en lagerbe-

holdning af CBAM-certifikater på 80 pct. af indlejrede emissioner i virksomhe-

Side 7 af 16

kom (2025) 0087 - Bilag 1: Samlenotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

dens import af CBAM-varer. Kommissionen foreslår at reducere dette lagerbe-

holdningskrav fra 80 pct. til 50 pct. CBAM-certifikater af indlejrede emissioner

i virksomhedens import af CBAM-varer samt at udskyde start af denne forplig-

telse fra første kvartal 2026 til første kvartal 2027.

Efter den gældende forordning vil beregningen af, hvad der udgør de indlejrede

emissioner mhp. opfyldelse af lagerbeholdningskravet alene kunne baseres på

standardemissionsværdier, som forventeligt er højere end de faktiske emissio-

ner. Kommissionen foreslår, at importører fremover vil kunne anvende infor-

mationer fra tidligere CBAM-angivelser i beregningen af de 50 pct. af indlejrede

emissioner i virksomhedens import af CBAM-varer, som en virksomhed skal

have tilegnet sig i lagerbeholdning hvert kvartal. Dermed vil importørerne have

mulighed for at anvende standardemissionsværdier eller informationer fra tid-

ligere CBAM-angivelser til brug for fastsættelse af, hvornår lagerbeholdnings-

kravet er opfyldt. Ændringen muliggør en reduktion i antallet af certifikater,

som virksomhederne skal købe for at overholde kravet om kvartalsvis lagerbe-

holdning.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentets holdning til

forslaget foreligger ikke endnu.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen

fremhæver Kommissionen, at CBAM-forordningen har skabt en fælles ensartet

ramme, der sikrer ækvivalens mellem den emissionspris, der anvendes på EU's

indre marked, og den emissionspris, der anvendes på import.

Kommissionen fremhæver desuden, at de simplificeringer af forordningen, som

der fremsættes i forslaget, vil øge retssikkerheden yderligere og rationalisere

rapporteringskravene.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er en ændring af den nuværende CBAM-forordningen (forordning

(EU) 2023/956). Forordningen vil finde direkte anvendelse i dansk ret. Der vil

muligvis være behov for implementering af administrative forhold på bekendt-

gørelsesniveau.

7. Økonomiske konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Da CBAM er en forordning, vil forslaget til simplificering af CBAM gælde direkte

i Danmark. Der vil være behov for ændring af bekendtgørelse for CBAM ift. æn-

drede gebyrsatser for virksomheder omfattet af CBAM sfa. ændring af målgrup-

pen. Der kan desuden være behov for konsekvensændringer i anden EU-regule-

ring.

Side 8 af 16

kom (2025) 0087 - Bilag 1: Samlenotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

Økonomiske konsekvenser

Det skønnes, at Kommissionens forslag om at simplificere CBAM vil mindske

CBAM-provenuet med ca. 35 mio. kr. årligt. Mindreprovenuet skyldes den hø-

jere bagatelgrænse, som fritager virksomheder, der dækker 1 pct. af emissio-

nerne, for at skulle betale CBAM-bidrag.

På baggrund af Kommissionens konsekvensvurderinger skønnes de administra-

tive lempelser for den danske stat til 10 mio. kr. årligt sfa., at færre importvirk-

somheder omfattes af CBAM.

De administrative lempelser for Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen skønnes

til ca. 2-3,2 mio. kr. årligt. Det bemærkes, at Energistyrelsens og Erhvervssty-

relsens administration af CBAM i Danmark er gebyrfinansieret

efter et ”forure-

neren betaler”-princip.

Ændringen kan have konsekvenser for fastsættelsen af

dette gebyr.

Der er en risiko for implementeringsomkostninger grundet systemtilretninger,

som skal kvantificeres på baggrund af følgeretsakter til forordningen, som ikke

foreligger på nuværende tidspunkt. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen skøn-

ner med væsentlig usikkerhed, at systemændringer mv. sfa. en forenkling af

CBAM vil medføre éngangsomkostninger for staten på 5-10 mio. kr. i 2025.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark skønnes reduceret med ca.

130 mio. kr. årligt, som følge af, at færre importvirksomheder omfattes af

CBAM. Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering har skønnet med væ-

sentlig usikkerhed, at undtagelsen fra autorisationskravet vil medføre en lettelse

på ca. 20 mio. kr. i omstilling, og at lettelser vedr. rapportering, verifikation og

returnering vil medføre lettelser på mellem 75-150 mio. kr. årligt for erhvervs-

livet.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-retsakter, afhol-

des inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf. budget-

vejledningens bestemmelser herom.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Den nye mængdebaserede bagatelgrænse indebærer, at ca. 90 pct. af de virk-

somheder, som i dag er omfattet af CBAM-forordningen, vil blive fritaget fra at

betale CBAM-bidrag. Disse virksomheder står kun for ca. 1 pct. af importen af

CBAM-varer. Omlægningen af bagatelgrænsen vil derfor betyde, at mere end 99

pct. af udledninger omfattet af CBAM-forordningen forsat vil falde inden for

bagatelgrænsen og således være omfattet. Det vil desuden være muligt løbende

at justere bagatelgrænsen til altid at omfatte 99 pct. af udledningerne, hvis der

opstår behov herfor. Kommissionen fremhæver på denne baggrund, at ændrin-

gen af bagatelgrænsen forsat vil beskytte klimahensynene bag CBAM.

8. Høring

Se bilag 1.

Side 9 af 16

kom (2025) 0087 - Bilag 1: Samlenotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes bred opbakning til forslaget fra EU-landene.

Nogle lande ønsker en udskydelse af implementeringen af forpligtelserne i

CBAM fra 2026 til et senere år, ligesom nogle lande ikke anser den nye bagatel-

grænse som en simplificering af CBAM.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte forslaget.

Regeringen finder det centralt, at CBAM-forordningen ikke skaber unødige

byrder for erhvervslivet. Regeringen mener samtidig, at forordningens formål

om at bidrage til indfrielsen af EU’s klimamål og global klimahandling ikke må

kompromitteres.

Regeringen mener, at man med forenklingen af CBAM skal skabe en markant

og reel byrdereduktion ved at tilpasse omfanget af omfattede virksomheder, så

der sikres proportionalitet i, hvilke virksomheder, der omfattes i forhold til de

politiske mål for CBAM.

Derfor finder regeringen det særligt positivt, at Kommissionen har fremsat et

forslag, der ventes at kunne undtage 90 pct. af virksomhederne, mens CBAM-

bidrag bibeholdes for 99 pct. af udledningerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 10 af 16

kom (2025) 0087 - Bilag 1: Samlenotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

Bilag 1

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Skatter og Afgifter fra

den 12. marts 2025 til den 19. marts 2025. Forslaget har været i høring fra den

12. marts 2025 til og med den 19. marts 2025 i erhvervs- og interesseorganisa-

tioner. Der er afgivet høringssvar fra i alt syv organisationer. Forslaget er lige-

ledes sendt til orientering til toldkontaktudvalget, der består af erhvervsorga-

nisationer m.fl., der er involveret i aktiviteter relateret til import, eksport og

transit af varer ind og ud over de ydre EU-grænser via Danmark.

Bryggeriforeningen støtter de miljømæssige mål, som CBAM-mekanismen sig-

ter mod, samt initiativer, der bidrager til at reducere CO

-udledningen og be-

kæmpe klimaforandringer. Foreningen understreger dog vigtigheden af at

finde en balance mellem de miljømæssige mål og de økonomiske og admini-

strative byrder, som lovgivningen pålægger virksomhederne.

Bryggeriforeningen støtter desuden ændringen af bagatelgrænse for, hvornår

CBAM finder anvendelse, så der indføres en bagatelgrænse på 50 ton CO

pr.

år pr. importør. Bryggeriforeningen glæder sig over, at mange virksomheder

kan fritages fra CBAM-kravene, uden at det har betydelige konsekvenser for de

udledninger, der er omfattet af forordningen. Samtidig undrer foreningen sig

over, at den rette balance mellem den ønskede effekt og antallet af virksomhe-

der omfattet af ordningen ikke er blevet fundet tidligere.

Dansk Industri støtter forslaget om simplificering af CBAM, da det vil reducere

de administrative byrder, som har været en udfordring, særligt for små og mel-

lemstore virksomheder (SMV).

Dansk Industri støtter op om at ændre minimumsgrænsen for, hvornår import

er omfattet af CBAM-rapportering, fra den nuværende grænse på 150 euro til

en vægtbaseret grænse på 50 tons. Dette vil undtage importører af små mæng-

der af CBAM-omfattede varer fra den omfattende rapporteringsbyrde og for-

enkle beregnings- og dataindsamlingsprocesserne, hvilket vil lette byrden for

virksomheder, særligt

SMV’er.

Dansk Industri gør dog opmærksom på, at det

er væsentligt, at virksomheder, der er ved at overstige den vægtbaserede mini-

mumsgrænse i et givent år, orienteres herom af de ansvarlige myndigheder tids

nok til at have tilstrækkelig tid til at blive autoriseret som CBAM-importør.

Dansk Industri støtter forslaget om at revidere cyklussen for CBAM-rapporte-

ring. Det giver virksomhederne bedre tid til at indsamle og verificere data.

Dansk Industri påpeger dog, at den foreslåede deadline for indsendelse af

CBAM-erklæringer den 31. august falder sammen med sommerferieperioden,

hvilket kan medføre udfordringer for både virksomheder og myndigheder.

Dansk Industri anbefaler derfor, at deadline flyttes til slutningen af september

eller begyndelsen af oktober for at sikre tilstrækkelig tid til rapportering uden

ferieforstyrrelser.

Side 11 af 16

kom (2025) 0087 - Bilag 1: Samlenotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

Dansk Industri er positive overfor, at verifikationskravet kun vil gælde for fak-

tiske værdier og ikke for standardværdier. Man ser ligeledes positivt på forsla-

get om autoriserede CBAM-importører til at delegere indsendelsen af CBAM-

erklæringer til tredjepart. Afslutningsvist er man positive overfor, at det fore-

slås at etablere en årlig gennemsnitlig standard-værdi for CO

-pris for de lande,

hvor det er vanskeligt at bestemme den faktisk betalte CO

-pris. Det fremhæ-

ves, at disse tiltag kan være med til at mindske den administrative byrder, tid

og de ressourcer, virksomheder på nuværende tidspunkt bruger på at over-

holde CBAM-forpligtelserne.

Dansk Industri understreger vigtigheden af, at de foreslåede simplificeringer

vedtages og implementeres hurtigt, så virksomhederne kan drage fordel af dem

uden forsinkelse. Dansk Industri anerkender de nye håndhævelsesregler og

kompetenceudvidelser for myndighederne, men påpeger også, at det er vigtigt,

at myndighederne fortsat vejleder virksomhederne for at sikre korrekt efterle-

velse. Dansk Industri gør opmærksom på, at man er bekymret for behandlings-

tiden for autorisation, da det har direkte indflydelse på danske virksomheders

mulighed for at føre varer ind over grænsen. Dansk Industri opfordrer derfor

til at dette bør være et vigtigt opmærksomhedspunkt for de danske myndighe-

der.

Endelig fremhæver Dansk Industri behovet for, at der spredes information om

CBAM-kravene til tredjelande, da danske og europæiske virksomheder ofte har

vanskeligheder med at få de nødvendige data fra deres leverandører i disse

lande.

Dansk Metal støtter intentionen om at lette reguleringen for europæiske virk-

somheder, da de mener, at dette ikke går på kompromis med den grønne om-

stilling. Dansk Metal ser positivt på, at man kan lempe byrderne for 90 pct. af

importørerne, samtidig med at 99 pct. af udledningerne stadig er omfattet af

reguleringen.

Dansk Metal fremhæver, at det er afgørende at bevare en konkurrencedygtig

industri i både Danmark og Europa, da dette er nødvendigt for at sikre velbe-

talte industriarbejdspladser og styrke europæisk økonomi og sikkerhed. De un-

derstreger vigtigheden af at sikre lige konkurrencevilkår for virksomheder,

uanset om de producerer indenfor eller udenfor Europa, for at undgå, at euro-

pæiske jobs flyttes ud af Europa.

Dansk Metal støtter en indskrænkning af omfanget af CBAM, særligt når de

administrative omkostninger er betydeligt større end de klimagevinster, der

opnås. Det fastslås, at virksomheder, hvor kun en lille del af deres varer er om-

fattet af CBAM, ikke bør være underlagt reguleringen, da det medfører unød-

vendige administrative byrder og øger arbejdsbyrden hos nationale myndighe-

der. En indskrænkning af omfanget vil hjælpe både de undtagne virksomheder

og de resterende virksomheder ved at muliggøre hurtigere behandling.

Side 12 af 16

kom (2025) 0087 - Bilag 1: Samlenotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

Dansk Metal støtter forslaget om simplificering af CBAM, særligt hvis det kan

lette de administrative byrder gennem en strømlinet rapportering. Dansk Me-

tal understreger, at CBAM skal anvendes til at forhindre CO

-lækage og ikke

som et protektionistisk værktøj, hvilket kan skabe handelstekniske barrierer

for udenlandske aktører.

Afslutningsvist påpeger Dansk Metal, at der bør lægges større vægt på digitali-

sering og automatisering af rapporteringen. Digitalisering vil lette byrderne for

virksomhederne og gøre processen mere effektiv, hvilket er en vigtig del af sim-

plificeringen af CBAM.

Danske Speditører anfører, at de generelt finder forslaget for et velbalanceret

initiativ, der effektivt imødekommer mange af transport- og speditionsbran-

chens bekymringer. Forslaget introducerer blandt andet brugen af standard-

værdier, herunder regionale tilpasninger, realistiske undtagelsestærskler, for-

bedret integration af tolddata samt fjernelse af overflødige rapporteringstrin.

Danske Speditører er positive over for muligheden for, at klarerere kan udde-

legere CBAM-rapporteringen til en udpeget CBAM-repræsentant.

Danske Speditører mener dog, at der fortsat er potentiale for yderligere forenk-

ling. Det påpeges, at forslaget ikke imødekommer deres ønske om at give mu-

lighed for, at en bemyndiget repræsentant ("Authorised Representative") kan

handle på vegne af enheder i tredjelande. I stedet fastholder forslaget kravet

om, at indirekte toldrepræsentanter skal påtage sig rollen som CBAM-klarerer,

det betyder, at de indirekte toldrepræsentanter vil blive ufrivilligt ansvarlige

som CBAM-klarerere, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Derudover bør CBAM-relaterede forpligtelser ikke pålægges europæiske logi-

stiktjenesteudbydere, der opererer uden for forordningens anvendelsesom-

råde. Danske Speditører foreslår, at CBAM-forordningen bør etablere en selv-

stændig rammeordning, der er uafhængig af toldlovgivningen og giver mulig-

hed for markedsdrevne valg.

Danske Speditører påpeger, at det nye forenklingsforslag stadig er uklart med

hensyn til, hvordan "Authorised Representatives", der har kunder, der er und-

taget fra CBAM, skal håndtere CBAM-import på vegne af deres kunder.

Desuden udtrykker Danske Speditører bekymring over tidsplanen for CBAM-

godkendelsesprocessen, der forventes at træde i kraft ved udgangen af 2025.

De påpeger, at dette kan medføre unødvendige administrative byrder, særligt

da det endnu er uklart, hvilke virksomheder der skal ansøge om godkendelse.

Derfor opfordrer Danske Speditører til en seks måneders udsættelse af godken-

delsesforpligtelsen, så undtagelsesreglerne kan træde i kraft og mindske byr-

derne for både virksomheder og myndigheder.

Danske Speditører støtter tilføjelsen af punkt 7a til artikel 5, som giver mulig-

hed for, at en godkendt CBAM-klarerer kan uddelegere CBAM-angivelser til en

person, der handler på deres vegne. De anbefaler desuden, at henvisningerne

Side 13 af 16

kom (2025) 0087 - Bilag 1: Samlenotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

til indirekte toldrepræsentanter erstattes med Authorized CBAM-repræsen-

tant, og at henvisningerne til EU-toldkodeksen, som er relevante for toldrepræ-

sentationen, fjernes.

Afslutningsvis anfører Danske Speditører, at CBAM bør fungere som et miljø-

instrument og ikke som en handelsbarriere. De mener, at man bør fjerne den

største ansvarsbyrde for europæiske logistiktjenesteudbydere, som falder uden

for CBAM’s anvendelsesområde, og at forpligtelsen for indirekte toldrepræsen-

tanter ikke bør være obligatorisk.

FSR - Danske Revisorer er positive over for ændringsforslagene, da den nuvæ-

rende lovgivning er kompleks og administrativt ressourcekrævende for de be-

rørte virksomheder. FSR påpeger, at 99 pct. af de udledninger, der er omfattet

af CBAM-forordningen, kun stammer fra 10 pct. af de virksomheder, der er

omfattet, og mener derfor, at det er fornuftigt at forenkle og begrænse de nu-

værende regler.

FSR er positiv overfor ændringen af bagatelgrænsen, som ændres til at blive

fastsat ud fra vægt (50 ton CO

pr. år pr. importør). Dette vil reducere antallet

af registreringspligtige virksomheder fra cirka 200.000 til cirka 18.000 virk-

somheder. Det vil dog fortsat være svært for de ca. 182.000 virksomheder, der

er fritaget fra CBAM-kravene, at monitorere, om de nærmer sig bagatelgræn-

sen. De fleste virksomheder har ikke kendskab til, hvor stort et emissionsind-

hold deres vareimport har. FSR angiver, at forslagets mulighed for at anvende

Kommissionens standardværdier ligeledes er en byrdefuld moniteringsproces.

FSR foreslår på denne baggrund, at Kommissionen eller Energistyrelsen bør

offentliggøre vejledende eksempler på emissionsindholdet i forskellige vareka-

tegorier. Dette vil hjælpe virksomhederne med at vurdere, om de er tæt på at

nå bagatelgrænsen. FSR understreger, at ændringerne indebærer, at virksom-

heder, der mod forventning når bagatelgrænsen inden for et år, vil være for-

pligtet til at rapportere for hele året, hvilket kan være en administrativ byrde.

FSR er positive overfor, at forslaget giver mulighed for at udpege en CBAM-

repræsentant. Denne mulighed vil hjælpe CBAM-importører, der ikke har res-

sourcerne til at opfylde indrapporteringsforpligtelserne, herunder beregningen

af emissionsindholdet i varerne.

Green Power Denmark understøtter en revision af CBAM, der vil forenkle og

harmonisere reglerne på tværs af EU, hvilket vil reducere den administrative

byrde for virksomhederne. De påpeger dog, at det er afgørende, at der gennem-

føres en grundig konsekvensanalyse

for at vurdere CBAM’s indvirkning på eu-

ropæiske virksomheders konkurrenceevne, særligt når det gælder import og

potentielle forstyrrelser i forsyningskæderne. Desuden fremhæves risikoen for,

at visse produkter, såsom strømkabler, der indeholder store mængder CBAM-

dækkede råmaterialer, kan blive udsat for en konkurrenceulempe.

Side 14 af 16

kom (2025) 0087 - Bilag 1: Samlenotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

Green Power Denmark foreslår desuden, at metanol inkluderes i CBAM og

ETS-mekanismerne, da dette vil styrke et konkurrencedygtigt europæisk mar-

ked for e- og biometanol.

Green Power Denmark fremhæver de udfordringer, der er forbundet med im-

port af elektricitet fra Storbritannien via Viking Link. Da Storbritanniens CO

kvotehandelssystem ikke er harmoniseret med EU’s, vil strøm importeret fra

Storbritannien blive pålagt en CO

-told svarende til det gennemsnitlige CO

indhold i strøm produceret i Storbritannien. Konsekvensen heraf vil være, at

Viking Link stort set udelukkende vil blive brugt til eksport af strøm fra Dan-

mark til England. Green Power Denmark foreslår derfor, at elektricitet impor-

teret via Viking Link undtages fra CBAM, og at CO

-prisen betalt i Storbritan-

nien skal kunne reducere antallet af nødvendige CBAM-certifikater. Der opfor-

dres ligeledes

til, at Storbritanniens og EU’s ETS-system

harmoniseres, inden

CBAM træder i kraft i 2026.

Endelig påpeger Green Power Denmark de administrative byrder, der er for-

bundet med import af elektricitet, især de krav, der stilles om dokumentation

af CO

-udledning. De understøtter forslaget om forenkling af autorisationspro-

cesserne og muligheden for at udpege en CBAM-repræsentant til at håndtere

administrationen. Samtidig anbefales det, at der tages højde for, at strøm ofte

handles flere gange og anonymt, hvilket kan skabe yderligere kompleksitet i

administrationen.

Landbrug & Fødevarer anfører, at de generelt er imod CBAM, da mekanismen

udgør en udfordring for fødevareklyngens konkurrenceevne på eksportmarke-

derne, særligt uden for EU, hvor produkter konkurrerer med varer, der ikke er

underlagt klimaafgifter bl.a. for de input, der anvendes i produktionen, såsom

gødning.

Landbrug & Fødevarer er dog tilfredse med, at simplificeringen af CBAM ind-

går i Omnibus-pakken, da CBAM siden implementeringen i 2023 har pålagt de

omfattede virksomheder betydelige rapporteringsforpligtelser. Landbrug &

Fødevarer ser desuden positivt på, at udfordringerne relateret til CBAM be-

handles i et separat forslag, hvilket muliggør en hurtigere vedtagelse og dermed

hurtigere lettelse af byrderne for de omfattede virksomheder.

Landbrug & Fødevarer er positive overfor, at forslaget indeholder en fritagelse

af små importører. Da 90 pct. af importørerne kun står for 1 pct. af emissio-

nerne, vil dette reducere de administrative omkostninger, særligt for små og

mellemstore virksomheder (SMV), uden at det vil have stor indflydelse på de

samlede CO

-emissioner. Landbrug & Fødevarer understreger dog vigtigheden

af, at virksomhederne ikke pålægges nye administrative byrder for at doku-

mentere, at de udleder under den nye bagatelgrænse på 50 ton CO

per år, da

dette vil underminere forslaget om simplificering.

Landbrug & Fødevarer anerkender, at simplificeringen af reglerne for de tilba-

geværende importører, der fortsat er omfattet af CBAM, adresserer flere af de

Side 15 af 16

kom (2025) 0087 - Bilag 1: Samlenotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

udfordringer, der eksisterer med den nuværende ordning. For eksempel bliver

autorisationsproceduren, dataindsamlingen fra tredjelandsproducenter og be-

regningen af indlejrede emissioner lettere. Det er dog forsat en bekymring, at

importører skal indhente og stå til ansvar for emissionsdata fra flere niveauer

af producenter i værdikæden, især ved import af sammensatte produkter, hvor

emissioner kan stamme fra flere producenter.

Landbrug & Fødevarer ser positivt på, at der er lagt op til øget dataudveksling

mellem Kommissionen og de nationale myndigheder som en måde at effektivi-

sere håndhævelsen af CBAM og forhindre omgåelse af reglerne. Dette kan bi-

drage til at sikre lige konkurrencevilkår mellem omfattede europæiske impor-

tører.

Endelig ser Landbrug & Fødevarer frem til at blive inddraget i det videre ar-

bejde med at implementere forenklinger af CBAM. Foreningen understreger

desuden vigtigheden af, at interesseorganisationer som Landbrug & Fødevarer

bliver involveret i den kommende revision af CBAM i 2026, hvor det skal be-

sluttes, om flere sektorer skal inkluderes i ordningen.

Side 16 af 16