kom (2025) 0087 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0087 Bilag 3
Offentligt

Notat

2. maj 2025

J.nr. 2022-13708

Kontor: International

Koordinering (IKO)

Initialer: CBN, ESD, RHe,

SHL

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Forslag til Parlamentets og Rådets forordning, der ændrer i forordning (EU) 2023/956

for så vidt angår simplificering og styrkelse af CO

-grænsetilpasningsmekanismen

(CBAM) (KOM(2025) 87 final).

1. Resumé

Kommissionen har den 26. februar 2025 fremsat forslag om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen.

Kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM) er en forordning, der prissætter CO

-udledningerne ved

produktion af en række produkter, og således fastsætter et tillæg til prisen på disse produkter, der impor-

teres til EU fra tredjelande. Nærværende forslag til ændring af forordningen har overordnet til formål at

reducere erhvervslivets byrder uden at gå på kompromis med EU’s klimamål, den grønne dagsorden og

klimahensynene bag CBAM.

I forslaget lægges der bl.a. op til en ny bagatelgrænse for, hvornår CBAM finder anvendelse. Den nye ba-

gatelgrænse vil blive fastsat ud fra vægt (50 ton pr. år pr. importør) for cement, jern, stål, aluminium og

gødning. Det skyldes, at vægt vurderes at være en bedre indikator for CO

-udledninger end den nuvæ-

rende bagatelgrænse, som er rettet mod varens værdi (150 euro), og som derfor ikke er relateret til varens

-udledning. Ændringen skønnes at fritage 90 pct. af virksomhederne, mens 99 pct. af udledningerne

fortsat vil være dækket af CBAM.

Derudover foreslås forenklinger, som betyder, at importører ikke skal autoriseres, før de overstiger baga-

telgrænsen på 50 ton pr. år. Der foreslås også en forsimplet proces for autorisationer samt at gøre det mu-

ligt at udpege en CBAM-repræsentant (en tredjepart, fx en ekstern konsulent), der kan håndtere admini-

stration forbundet med CBAM på vegne af importøren. Derudover foreslås der reduktioner i rapporte-

ringskrav mv.

Forslaget skønnes at medføre et mindreprovenu på 35 mio. kr. årligt, da 1 pct. af emissionerne bliver fri-

taget for betaling af CBAM-bidrag. Derudover skønnes forslaget at medføre administrative besparelser

for det offentlige på 3 mio. kr. årligt. Endeligt skønnes det, at erhvervslivet sparer 130 mio. kr. årligt i

administration.

Regeringen finder det centralt, at CBAM-forordningen ikke skaber unødige byrder for erhvervslivet. Re-

geringen mener samtidig, at forordningens formål om at bidrage til indfrielsen af EU’s klimamål og glo-

bal klimahandling ikke må kompromitteres. Regeringen kan derfor støtte det ventede kompromisforslag.

kom (2025) 0087 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 26. februar 2025 sin første såkaldte Omnibus-pakke,

der bl.a. indeholder forslag om at reducere virksomhedernes administrative byrder som

følge af CBAM.

Med CBAM-forordningen indføres en omkostning (CBAM-bidrag) på en række varer

med en høj CO

-intensitet, der importeres til EU. Samtidig indføres en række rapporte-

ringskrav og andre administrative byrder for virksomhederne, der importerer disse varer.

Formålet med CBAM er at begrænse CO

-lækage sfa. EUs emissionshandelssystem

(ETS), hvor man beskatter CO

-udledning ved brug af kvoter internt i EU. Forordningen

om CBAM trådte i kraft den 1. januar 2023, hvor virksomhederne i en overgangsperiode

kun skulle opfylde rapporteringskrav, herunder angivelser ved import. Fra den 1. januar

2026 skal virksomheder forsat opfylde rapporteringskrav, og de skal derudover købe

CBAM-certifikater svarende til CO

-udledningen fra de omfattede importerede produk-

ter, og opfylde krav om at have en vis mængde certifikater på lager. Prisen for disse certi-

fikater kaldes CBAM-bidrag, og importører vil dermed blive pålagt at betale CBAM-bi-

drag fra den 1. januar 2026. Virksomhederne skal efter udløbet af et kalenderår indlevere

årlige CBAM-deklarationer (rapporter) til de kompetente myndigheder (Energistyrelsen i

Danmark), udover de kvartalsmæssige angivelser, og CBAM-certifikater svarende til ind-

lejrede emissioner i de varer, der er importeret i det forgangne kalenderår.

CBAM-forordningen dækker over CO

-intensive varer, der ved produktion inden for EU

omfattet af CO

-kvoter under ETS-systemet, og som dermed ved produktion i EU alle-

rede er pålagt en pris for CO2-udledning. Det gælder cement, jern og stål, aluminium,

brint, elektricitet og gødning. CBAM-forordningen blev indført samtidig med, at ETS

blev ændret, bl.a. med udfasning af gratiskvoter.

Forslaget foreligger endnu ikke i dansk sprogversion.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at simplificere administrative byrder og forbedre funktionen af

CBAM. Forslaget indeholder en ny bagatelgrænse

for CBAM’s anvendelsesområde, juste-

ring af bestemmelser om håndhævelse, simplificering af autorisation, ændring af emissi-

onsudregninger, reduktion af rapporteringskrav og reduktion af finansielle krav.

Ny bagatelgrænse for cement, jern og stål, aluminium og gødning

Kommissionens foreløbige undersøgelser viser, at næsten alle (99 pct.) af de udledninger,

der er omfattet af CBAM-forordningen, kan relateres til 10 pct. af de importvirksomhe-

der, der er omfattet af forordningen.

Kommissionen foreslår at indføre en ny bagatelgrænse for cement, jern og stål, alumi-

nium og gødning. Med Kommissionens forslag indføres i stedet en samlet mængdebase-

ret bagatelgrænse på 50 ton om året pr. importør. Den gældende bagatelgrænse på 150

euro pr. vareforsendelse, som foreslås ophævet, medfører at (stort set) alle virksomheder,

Side 2 af 12

kom (2025) 0087 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

der importerer CBAM-varer fra tredjelande, skal betale CBAM-bidrag. Den forslåede ba-

gatelgrænse har større sammenhæng til CO

-udledning end den gældende bagatelgrænse.

De to resterende varegrupper i CBAM-forordningen (el og brint) foreslås ikke omfattet af

den nye mængdebaserede bagatelgrænse. For el og brint er der ingen bagatelgrænse, der

skal således betales CBAM-bidrag uanset den importerede mængde.

Kommissionen lægger desuden op til, at tærsklen på 50 ton pr. år pr. importør kan juste-

res i efterfølgende år ved delegerede retsakter for at opretholde målsætningen om 99 pct.

omfattede CO

-udledninger. Det skal sikre, at forordningen også fremadrettet kan bi-

drage til EU’s klimamål og global klimahandling.

Justering af bestemmelser om håndhævelse

Kommissionen foreslår at indføre en ny bestemmelse om overvågning og håndhævelse af

den foreslåede mængdebaserede bagatelgrænse. Med overvågnings- og håndhævelsesbe-

stemmelsen kan de nationale kompetente myndigheder (fx Energistyrelsen) og Kommis-

sionen overvåge importen af de i forordningen omfattede varer, og den dertil fastsatte ba-

gatelgrænse på 50 ton. Overvågnings- og håndhævelsesbestemmelsen giver de kompe-

tente myndigheder og Kommissionen mulighed for at kontrollere, hvorvidt importørerne

overskrider den foreslåede bagatelgrænse.

Simplificering af autorisationsprocessen samt introduktion af CBAM-repræsentant

Virksomheder, der importerer CBAM-varer over bagatelgrænsen, skal anmode om at

blive autoriseret som CBAM-klarerere. En CBAM-klarerer kan være importøren selv, el-

ler importørens indirekte toldrepræsentant, som kan autoriseres som CBAM-klarerer for

importøren. Anmodning indgives til en national kompetent myndighed, der skal vurdere

anmodningen. Efter den gældende forordning skal den kompetente myndighed konsul-

tere andre kompetente myndigheder og Kommissionen, inden importøren kan autorise-

res. Kommissionen foreslår at ændre konsultationsproceduren fra at være obligatorisk til

at være frivillig. Det betyder, at de nationale myndigheder kan vælge at igangsætte en kon-

sultationsproces med andre EU-landes kompetente myndigheder eller Kommissionen,

når det anses for nødvendigt på grundlag af de oplysninger, som ansøgeren har indgivet,

og de toldoplysninger, der stilles til rådighed i CBAM-registret. Formålet med at gøre

konsultationsproceduren frivillig er at lette den administrative byrde for de nationale

myndigheder.

Kommissionen foreslår derudover at introducere CBAM-repræsentanter, der kan bistå en

CBAM-klarerer. Med forslaget vil virksomheder kunne udpege CBAM-repræsentanter til

at håndtere dele af administrationen forbundet med CBAM, herunder til at indgive kor-

rekt CBAM-angivelse, fx rapporter om emissionsdata mv. for den importerede mængde

varer, i CBAM-registeret.

Efter den gældende forordning skal CBAM-klarereren opfylde alle forpligtelser i relation

til CBAM. Det er i dag kun en CBAM-klarerer, der kan tilgå CBAM-registeret, mens an-

dre, fx konsulenter, ikke kan tilgå registeret. Importøren eller toldrepræsentanten kan dog

Side 3 af 12

kom (2025) 0087 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

være ukvalificerede eller mangle den nødvendige operationelle kapacitet til at opfylde for-

pligtelserne i forbindelse med at indgive korrekt CBAM-angivelse. Kommissionens for-

slag indebærer derfor, at andre end CBAM-klarereren vil kunne få adgang til CBAM-regi-

steret og retten til at indgive CBAM-angivelse kan delegeres til en CBAM-repræsentant,

som er en tredjepart, fx konsulenter eller miljøeksperter. CBAM-repræsentanten vil skulle

opfylde en række kriterier for at få adgang til CBAM-registret (fx være indehaver af et

EORI-nummer og etableret i EU) og følge procedurer, som vil blive fastlagt i en gennem-

førelsesretsakt, som fremsættes af Kommissionen. Forslaget ændrer ikke på, at autorise-

rede CBAM-klarerere fortsat skal være ansvarlige for alle CBAM-forpligtelser, herunder

køb og returnering af det korrekte antal CBAM-certifikater. Dog kan angivelse af CBAM-

bidrag mv. i CBAM-registeret fremover foretages af CBAM-repræsentanten.

Ændring af emissionsudregninger

Kommissionen foreslår, at ikke-kalcineret ler (ikke-brændt ler) udgår af CBAM-forord-

ningens anvendelsesområde, da ikke-kalcineret ler ikke udgør et CO

-intensivt produkt.

Den nuværende CBAM-forordning omfatter både kalcineret og ikke-kalcineret ler. Kom-

missionen fremhæver, at medtagelsen af ikke-kalcineret ler i CBAM-forordningen hver-

ken er i overensstemmelse med CBAM's formål, der er målrettet mod CO

-intensive va-

rer, eller med anvendelsesområdet for ETS. Den foreslåede ændring vil mindske den ad-

ministrative byrde for importører af varen, og har meget begrænset indvirkning på ind-

tægterne, da primært kulstofintensive produkter er relevante for risikoen for kulstoflæ-

kage, som der søges håndteret via CBAM.

Derudover foreslår Kommissionen at gøre det lettere at anvende standardemissionsvær-

dier samt at ændre fastsættelsen af standardemissionsværdier for CBAM-varer, så man

kan anvende en standardsats fastsat ud fra de 10 mest CO

-udledende anlæg i EU. For-

målet med at fastsætte standardsatsen ud fra de mest CO

-udledende anlæg er at forhin-

dre CO

-lækage.

Kommissionen foreslår også at ekskludere visse processer senere i forsyningskæden, her-

under eks. skruer, bolte, møtrikker osv. fra udledningsberegningen for jern og stål, da

disse udledninger kommer fra input af materiale og ikke fra selve processen. Det vil lige-

ledes være i overensstemmelse med ETS.

Ydermere foreslår Kommissionen at fritage udledningerne fra ETS-varer, der bliver pro-

duceret i EU, men eksporteret til tredjelande og brugt som input i andre CBAM-varer.

Endelig foreslår Kommissionen at præcisere, at udledninger, der stammer fra produktio-

nen af elektricitet (indirekte udledninger), er ekskluderet fra emissionsberegningerne, da

der ikke findes indirekte udledninger fra elektricitet.

Reduktion af rapporteringskrav og udskydelse af muligheden for at købe certifikater

Kommissionen foreslår at ændre den årlige frist for, hvornår CBAM-angivelserne skal

indsendes, og for hvornår CBAM-certifikaterne skal afleveres, fra den 31. maj til den 31.

august. Efter indsigelser fra EU-landene er datoen efterfølgende foreslået ændret til 30.

september, så fristerne følger ETS. Efter den gældende forordning skal CBAM-klarereren

indsende den endelige CBAM-angivelse for det forudgående kalenderår den 31. maj i det

Side 4 af 12

kom (2025) 0087 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

efterfølgende år. CBAM-klarereren skal samtidig den 31. maj aflevere den mængde

CBAM-certifikater, der svarer til CO

-udledningen fra de importerede varer i det forudgå-

ende kalenderår. Denne frist foreslås således ændret til den 30. september, som svarer til

fristen, der gælder for returnering af CO

-kvoter efter ETS-systemet.

Derudover foreslår Kommissionen at udsætte starttidspunktet for, hvornår CBAM-certi-

fikater skal købes fra 1. januar 2026 til 1. februar 2027. Virksomhederne skal dog stadig

leve op til registreringskrav, autorisationer osv. fra 1. januar 2026 og betale CBAM-bidrag

for import foretaget i 2026. Indleveringen af CBAM-certifikater for import i 2026 skal

først ske den 30. september 2027.

Kommissionen forslår desuden at give akkrediterede verifikatorer, som verificerer de fak-

tisk indlejrede emissioner i importerede varer, adgang til CBAM-registret. De akkredite-

rede verifikatorer skal bidrage til at lette rapporteringsforpligtelserne og forbedre pålide-

ligheden af de emissionsdata, som virksomheder deler med klarerere gennem registeret.

For beregning af emissioner fortaget på baggrund af Kommissionens standardemissions-

værdier foreslås det at fjerne kravet om vertifikation af indlejrede emissioner.

Endelig foreslår Kommissionen at forbedre adgangen for tredjelandes operatører til

CBAM-registret.

Reduktion af finansielle krav

Efter den gældende forordning skal importører hvert kvartal have en lagerbeholdning af

CBAM-certifikater på 80 pct. af indlejrede emissioner i virksomhedens import af CBAM-

varer. Kommissionen foreslår at reducere dette lagerbeholdningskrav fra 80 pct. til 50 pct.

CBAM-certifikater af indlejrede emissioner i virksomhedens import af CBAM-varer samt

at udskyde start af denne forpligtelse fra første kvartal 2026 til første kvartal 2027.

Efter den gældende forordning vil beregningen af, hvad der udgør de indlejrede emissio-

ner mhp. opfyldelse af lagerbeholdningskravet alene kunne baseres på standardemissions-

værdier, som forventeligt er højere end de faktiske emissioner. Kommissionen foreslår, at

importører fremover vil kunne anvende informationer fra tidligere CBAM-angivelser i be-

regningen af de 50 pct. af indlejrede emissioner i virksomhedens import af CBAM-varer,

som en virksomhed skal have tilegnet sig i lagerbeholdning hvert kvartal. Dermed vil im-

portørerne have mulighed for at anvende standardemissionsværdier eller informationer

fra tidligere CBAM-angivelser til brug for fastsættelse af, hvornår lagerbeholdningskravet

er opfyldt. Ændringen muliggør en reduktion i antallet af certifikater, som virksomhe-

derne skal købe for at overholde kravet om kvartalsvis lagerbeholdning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.

294) medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger ikke

endnu.

5. Nærhedsprincippet

Side 5 af 12

kom (2025) 0087 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen fremhæver

Kommissionen, at CBAM-forordningen har skabt en fælles ensartet ramme, der sikrer

ækvivalens mellem den emissionspris, der anvendes på EU's indre marked, og den emissi-

onspris, der anvendes på import.

Kommissionen fremhæver desuden, at de simplificeringer af forordningen, som der frem-

sættes i forslaget, vil øge retssikkerheden yderligere og rationalisere rapporteringskravene.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret

Forslaget er en ændring af den nuværende CBAM-forordningen (forordning (EU)

2023/956). Forordningen vil finde direkte anvendelse i dansk ret. Der vil muligvis være

behov for implementering af administrative forhold på bekendtgørelsesniveau.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Da CBAM er en forordning, vil forslaget til simplificering af CBAM gælde direkte i Dan-

mark. Der vil være behov for ændring af bekendtgørelse for CBAM ift. ændrede gebyrsat-

ser for virksomheder omfattet af CBAM sfa. ændring af målgruppen. Der kan desuden

være behov for konsekvensændringer i anden EU-regulering.

Økonomiske konsekvenser

Det skønnes, at Kommissionens forslag om at simplificere CBAM vil mindske CBAM-

provenuet med ca. 35 mio. kr. årligt. Mindreprovenuet skyldes den højere bagatelgrænse,

som fritager virksomheder, der dækker 1 pct. af emissionerne, for at skulle betale CBAM-

bidrag.

På baggrund af Kommissionens konsekvensvurderinger skønnes de administrative lem-

pelser for den danske stat til 10 mio. kr. årligt sfa., at færre importvirksomheder omfattes

af CBAM.

De administrative lempelser for Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen skønnes til ca. 2-3,2

mio. kr. årligt. Det bemærkes, at Energistyrelsens og Erhvervsstyrelsens administration af

CBAM i Danmark er gebyrfinansieret efter et ”forureneren betaler”-princip.

Ændringen

kan have konsekvenser for fastsættelsen af dette gebyr.

Der er en risiko for implementeringsomkostninger grundet systemtilretninger, som skal

kvantificeres på baggrund af følgeretsakter til forordningen, som ikke foreligger på nuvæ-

rende tidspunkt. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen skønner med væsentlig usikkerhed,

at systemændringer mv. sfa. en forenkling af CBAM vil medføre éngangsomkostninger

for staten på 5-10 mio. kr. i 2025.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark skønnes reduceret med ca. 130 mio.

kr. årligt, som følge af, at færre importvirksomheder omfattes af CBAM. Erhvervsstyrel-

sens Område for Bedre Regulering har skønnet med væsentlig usikkerhed, at undtagelsen

fra autorisationskravet vil medføre en lettelse på ca. 20 mio. kr. i omstilling, og at lettelser

Side 6 af 12

kom (2025) 0087 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

vedr. rapportering, verifikation og returnering vil medføre lettelser på mellem 75-150 mio.

kr. årligt for erhvervslivet.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-retsakter, afholdes inden

for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens bestem-

melser herom.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Den nye mængdebaserede bagatelgrænse indebærer, at ca. 90 pct. af de virksomheder,

som i dag er omfattet af CBAM-forordningen, vil blive fritaget fra at betale CBAM-bi-

drag. Disse virksomheder står kun for ca. 1 pct. af importen af CBAM-varer. Omlægnin-

gen af bagatelgrænsen vil derfor betyde, at mere end 99 pct. af udledninger omfattet af

CBAM-forordningen forsat vil falde inden for bagatelgrænsen og således være omfattet.

Det vil desuden være muligt løbende at justere bagatelgrænsen til altid at omfatte 99 pct.

af udledningerne, hvis der opstår behov herfor. Kommissionen fremhæver på denne bag-

grund, at ændringen af bagatelgrænsen forsat vil beskytte klimahensynene bag CBAM.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Skatter og Afgifter fra den 12.

marts 2025 til den 19. marts 2025. Forslaget har været i høring fra den 12. marts 2025 til

og med den 19. marts 2025 i erhvervs- og interesseorganisationer. Der er afgivet hø-

ringssvar fra i alt syv organisationer. Forslaget er ligeledes sendt til orientering til told-

kontaktudvalget, der består af erhvervsorganisationer m.fl., der er involveret i aktiviteter

relateret til import, eksport og transit af varer ind og ud over de ydre EU-grænser via

Danmark.

Bryggeriforeningen støtter de miljømæssige mål, som CBAM-mekanismen sigter mod,

samt initiativer, der bidrager til at reducere CO

-udledningen og bekæmpe klimaforan-

dringer. Foreningen understreger dog vigtigheden af at finde en balance mellem de mil-

jømæssige mål og de økonomiske og administrative byrder, som lovgivningen pålægger

virksomhederne.

Bryggeriforeningen støtter desuden ændringen af bagatelgrænsen for, hvornår CBAM

finder anvendelse, så der indføres en bagatelgrænse på 50 ton CO

pr. år pr. importør.

Bryggeriforeningen glæder sig over, at mange virksomheder kan fritages fra CBAM-kra-

vene, uden at det har betydelige konsekvenser for de udledninger, der er omfattet af for-

ordningen. Samtidig undrer foreningen sig over, at den rette balance mellem den øn-

skede effekt og antallet af virksomheder omfattet af ordningen ikke er blevet fundet tid-

ligere.

Dansk Industri støtter forslaget om simplificering af CBAM, da det vil reducere de ad-

ministrative byrder, som har været en udfordring, særligt for små og mellemstore virk-

somheder (SMV).

Dansk Industri støtter op om at ændre minimumsgrænsen for, hvornår import er omfat-

tet af CBAM-rapportering, fra den nuværende grænse på 150 euro til en vægtbaseret

Side 7 af 12

kom (2025) 0087 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

grænse på 50 tons. Dette vil undtage importører af små mængder af CBAM-omfattede

varer fra den omfattende rapporteringsbyrde og forenkle beregnings- og dataindsam-

lingsprocesserne, hvilket vil lette byrden for virksomheder, særligt

SMV’er.

Dansk Indu-

stri gør dog opmærksom på, at det er væsentligt, at virksomheder, der er ved at overstige

den vægtbaserede minimumsgrænse i et givent år, orienteres herom af de ansvarlige

myndigheder tids nok til at have tilstrækkelig tid til at blive autoriseret som CBAM-im-

portør.

Dansk Industri støtter forslaget om at revidere cyklussen for CBAM-rapportering. Det

giver virksomhederne bedre tid til at indsamle og verificere data. Dansk Industri påpeger

dog, at den foreslåede deadline for indsendelse af CBAM-erklæringer den 31. august fal-

der sammen med sommerferieperioden, hvilket kan medføre udfordringer for både virk-

somheder og myndigheder. Dansk Industri anbefaler derfor, at deadline flyttes til slut-

ningen af september eller begyndelsen af oktober for at sikre tilstrækkelig tid til rappor-

tering uden ferieforstyrrelser.

Dansk Industri er positive overfor, at verifikationskravet kun vil gælde for faktiske vær-

dier og ikke for standardværdier. Man ser ligeledes positivt på forslaget om autoriserede

CBAM-importører til at delegere indsendelsen af CBAM-erklæringer til tredjepart. Af-

slutningsvist er man positive overfor, at det foreslås at etablere en årlig gennemsnitlig

standard-værdi for CO

-pris for de lande, hvor det er vanskeligt at bestemme den faktisk

betalte CO

-pris. Det fremhæves, at disse tiltag kan være med til at mindske den admini-

strative byrder, tid og de ressourcer, virksomheder på nuværende tidspunkt bruger på at

overholde CBAM-forpligtelserne.

Dansk Industri understreger vigtigheden af, at de foreslåede simplificeringer vedtages og

implementeres hurtigt, så virksomhederne kan drage fordel af dem uden forsinkelse.

Dansk Industri anerkender de nye håndhævelsesregler og kompetenceudvidelser for

myndighederne, men påpeger også, at det er vigtigt, at myndighederne fortsat vejleder

virksomhederne for at sikre korrekt efterlevelse. Dansk Industri gør opmærksom på, at

man er bekymret for behandlingstiden for autorisation, da det har direkte indflydelse på

danske virksomheders mulighed for at føre varer ind over grænsen. Dansk Industri op-

fordrer derfor til at dette bør være et vigtigt opmærksomhedspunkt for de danske myn-

digheder.

Endelig fremhæver Dansk Industri behovet for, at der spredes information om CBAM-

kravene til tredjelande, da danske og europæiske virksomheder ofte har vanskeligheder

med at få de nødvendige data fra deres leverandører i disse lande.

Dansk Metal støtter intentionen om at lette reguleringen for europæiske virksomheder,

da de mener, at dette ikke går på kompromis med den grønne omstilling. Dansk Metal

ser positivt på, at man kan lempe byrderne for 90 pct. af importørerne, samtidig med at

99 pct. af udledningerne stadig er omfattet af reguleringen.

Dansk Metal fremhæver, at det er afgørende at bevare en konkurrencedygtig industri i

både Danmark og Europa, da dette er nødvendigt for at sikre velbetalte industriarbejds-

pladser og styrke europæisk økonomi og sikkerhed. De understreger vigtigheden af at

Side 8 af 12

kom (2025) 0087 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

sikre lige konkurrencevilkår for virksomheder, uanset om de producerer indenfor eller

udenfor Europa, for at undgå, at europæiske jobs flyttes ud af Europa.

Dansk Metal støtter en indskrænkning af omfanget af CBAM, særligt når de administra-

tive omkostninger er betydeligt større end de klimagevinster, der opnås. Det fastslås, at

virksomheder, hvor kun en lille del af deres varer er omfattet af CBAM, ikke bør være

underlagt reguleringen, da det medfører unødvendige administrative byrder og øger ar-

bejdsbyrden hos nationale myndigheder. En indskrænkning af omfanget vil hjælpe både

de undtagne virksomheder og de resterende virksomheder ved at muliggøre hurtigere

behandling.

Dansk Metal støtter forslaget om simplificering af CBAM, særligt hvis det kan lette de

administrative byrder gennem en strømlinet rapportering. Dansk Metal understreger, at

CBAM skal anvendes til at forhindre CO

-lækage og ikke som et protektionistisk værk-

tøj, hvilket kan skabe handelstekniske barrierer for udenlandske aktører.

Afslutningsvist påpeger Dansk Metal, at der bør lægges større vægt på digitalisering og

automatisering af rapporteringen. Digitalisering vil lette byrderne for virksomhederne og

gøre processen mere effektiv, hvilket er en vigtig del af simplificeringen af CBAM.

Danske Speditører anfører, at de generelt finder forslaget for et velbalanceret initiativ,

der effektivt imødekommer mange af transport- og speditionsbranchens bekymringer.

Forslaget introducerer blandt andet brugen af standardværdier, herunder regionale til-

pasninger, realistiske undtagelsestærskler, forbedret integration af tolddata samt fjernelse

af overflødige rapporteringstrin. Danske Speditører er positive over for muligheden for,

at klarerere kan uddelegere CBAM-rapporteringen til en udpeget CBAM-repræsentant.

Danske Speditører mener dog, at der fortsat er potentiale for yderligere forenkling. Det

påpeges, at forslaget ikke imødekommer deres ønske om at give mulighed for, at en be-

myndiget repræsentant ("Authorised Representative") kan handle på vegne af enheder i

tredjelande. I stedet fastholder forslaget kravet om, at indirekte toldrepræsentanter skal

påtage sig rollen som CBAM-klarerer, det betyder, at de indirekte toldrepræsentanter vil

blive ufrivilligt ansvarlige som CBAM-klarerere, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Derudover bør CBAM-relaterede forpligtelser ikke pålægges europæiske logistiktjeneste-

udbydere, der opererer uden for forordningens anvendelsesområde. Danske Speditører

foreslår, at CBAM-forordningen bør etablere en selvstændig rammeordning, der er uaf-

hængig af toldlovgivningen og giver mulighed for markedsdrevne valg.

Danske Speditører påpeger, at det nye forenklingsforslag stadig er uklart med hensyn til,

hvordan "Authorised Representatives", der har kunder, der er undtaget fra CBAM, skal

håndtere CBAM-import på vegne af deres kunder.

Desuden udtrykker Danske Speditører bekymring over tidsplanen for CBAM-godken-

delsesprocessen, der forventes at træde i kraft ved udgangen af 2025. De påpeger, at

dette kan medføre unødvendige administrative byrder, særligt da det endnu er uklart,

hvilke virksomheder der skal ansøge om godkendelse. Derfor opfordrer Danske Spedi-

tører til en seks måneders udsættelse af godkendelsesforpligtelsen, så undtagelsesreglerne

kan træde i kraft og mindske byrderne for både virksomheder og myndigheder.

Side 9 af 12

kom (2025) 0087 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

Danske Speditører støtter tilføjelsen af punkt 7a til artikel 5, som giver mulighed for, at

en godkendt CBAM-klarerer kan uddelegere CBAM-angivelser til en person, der handler

på deres vegne. De anbefaler desuden, at henvisningerne til indirekte toldrepræsentanter

erstattes med Authorized CBAM-repræsentant, og at henvisningerne til EU-toldkodek-

sen, som er relevante for toldrepræsentationen, fjernes.

Afslutningsvis anfører Danske Speditører, at CBAM bør fungere som et miljøinstrument

og ikke som en handelsbarriere. De mener, at man bør fjerne den største ansvarsbyrde

for europæiske logistiktjenesteudbydere, som falder uden

for CBAM’s anvendelsesom-

råde, og at forpligtelsen for indirekte toldrepræsentanter ikke bør være obligatorisk.

FSR - Danske Revisorer er positive over for ændringsforslagene, da den nuværende lov-

givning er kompleks og administrativt ressourcekrævende for de berørte virksomheder.

FSR påpeger, at 99 pct. af de udledninger, der er omfattet af CBAM-forordningen, kun

stammer fra 10 pct. af de virksomheder, der er omfattet, og mener derfor, at det er for-

nuftigt at forenkle og begrænse de nuværende regler.

FSR er positiv overfor ændringen af bagatelgrænsen, som ændres til at blive fastsat ud

fra vægt (50 ton CO

pr. år pr. importør). Dette vil reducere antallet af registreringsplig-

tige virksomheder fra cirka 200.000 til cirka 18.000 virksomheder. Det vil dog fortsat

være svært for de ca. 182.000 virksomheder, der er fritaget fra CBAM-kravene, at moni-

torere, om de nærmer sig bagatelgrænsen. De fleste virksomheder har ikke kendskab til,

hvor stort et emissionsindhold deres vareimport har. FSR angiver, at forslagets mulighed

for at anvende Kommissionens standardværdier ligeledes er en byrdefuld moniterings-

proces. FSR foreslår på denne baggrund, at Kommissionen eller Energistyrelsen bør of-

fentliggøre vejledende eksempler på emissionsindholdet i forskellige varekategorier.

Dette vil hjælpe virksomhederne med at vurdere, om de er tæt på at nå bagatelgrænsen.

FSR understreger, at ændringerne indebærer, at virksomheder, der mod forventning når

bagatelgrænsen inden for et år, vil være forpligtet til at rapportere for hele året, hvilket

kan være en administrativ byrde.

FSR er positive overfor, at forslaget giver mulighed for at udpege en CBAM-repræsen-

tant. Denne mulighed vil hjælpe CBAM-importører, der ikke har ressourcerne til at op-

fylde indrapporteringsforpligtelserne, herunder beregningen af emissionsindholdet i va-

rerne.

Green Power Denmark understøtter en revision af CBAM, der vil forenkle og harmoni-

sere reglerne på tværs af EU, hvilket vil reducere den administrative byrde for virksom-

hederne. De påpeger dog, at det er afgørende, at der gennemføres en grundig konse-

kvensanalyse for at vurdere CBAM’s indvirkning på europæiske virksomheders konkur-

renceevne, særligt når det gælder import og potentielle forstyrrelser i forsyningskæderne.

Desuden fremhæves risikoen for, at visse produkter, såsom strømkabler, der indeholder

store mængder CBAM-dækkede råmaterialer, kan blive udsat for en konkurrenceulempe.

Green Power Denmark foreslår desuden, at metanol inkluderes i CBAM og ETS-meka-

nismerne, da dette vil styrke et konkurrencedygtigt europæisk marked for e- og biometa-

nol.

Side 10 af 12

kom (2025) 0087 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

Green Power Denmark fremhæver de udfordringer, der er forbundet med import af

elektricitet fra Storbritannien via Viking Link. Da Storbritanniens CO

-kvotehandelssy-

stem ikke er harmoniseret med

EU’s, vil strøm importeret fra Storbritannien blive pålagt

en CO

-told svarende til det gennemsnitlige CO

-indhold i strøm produceret i Storbri-

tannien. Konsekvensen heraf vil være, at Viking Link stort set udelukkende vil blive

brugt til eksport af strøm fra Danmark til England. Green Power Denmark foreslår der-

for, at elektricitet importeret via Viking Link undtages fra CBAM, og at CO

-prisen be-

talt i Storbritannien skal kunne reducere antallet af nødvendige CBAM-certifikater. Der

opfordres ligeledes til, at

Storbritanniens og EU’s ETS-system

harmoniseres, inden

CBAM træder i kraft i 2026.

Endelig påpeger Green Power Denmark de administrative byrder, der er forbundet med

import af elektricitet, især de krav, der stilles om dokumentation af CO

-udledning. De

understøtter forslaget om forenkling af autorisationsprocesserne og muligheden for at

udpege en CBAM-repræsentant til at håndtere administrationen. Samtidig anbefales det,

at der tages højde for, at strøm ofte handles flere gange og anonymt, hvilket kan skabe

yderligere kompleksitet i administrationen.

Landbrug & Fødevarer anfører, at de generelt er imod CBAM, da mekanismen udgør en

udfordring for fødevareklyngens konkurrenceevne på eksportmarkederne, særligt uden

for EU, hvor produkter konkurrerer med varer, der ikke er underlagt klimaafgifter bl.a.

for de input, der anvendes i produktionen, såsom gødning.

Landbrug & Fødevarer er dog tilfredse med, at simplificeringen af CBAM indgår i Om-

nibus-pakken, da CBAM siden implementeringen i 2023 har pålagt de omfattede virk-

somheder betydelige rapporteringsforpligtelser. Landbrug & Fødevarer ser desuden po-

sitivt på, at udfordringerne relateret til CBAM behandles i et separat forslag, hvilket mu-

liggør en hurtigere vedtagelse og dermed hurtigere lettelse af byrderne for de omfattede

virksomheder.

Landbrug & Fødevarer er positive overfor, at forslaget indeholder en fritagelse af små

importører. Da 90 pct. af importørerne kun står for 1 pct. af emissionerne, vil dette re-

ducere de administrative omkostninger, særligt for små og mellemstore virksomheder

(SMV), uden at det vil have stor indflydelse på de samlede CO

-emissioner. Landbrug &

Fødevarer understreger dog vigtigheden af, at virksomhederne ikke pålægges nye admi-

nistrative byrder for at dokumentere, at de udleder under den nye bagatelgrænse på 50

ton CO

per år, da dette vil underminere forslaget om simplificering.

Landbrug & Fødevarer anerkender, at simplificeringen af reglerne for de tilbageværende

importører, der fortsat er omfattet af CBAM, adresserer flere af de udfordringer, der ek-

sisterer med den nuværende ordning. For eksempel bliver autorisationsproceduren, data-

indsamlingen fra tredjelandsproducenter og beregningen af indlejrede emissioner lettere.

Det er dog forsat en bekymring, at importører skal indhente og stå til ansvar for emissi-

onsdata fra flere niveauer af producenter i værdikæden, især ved import af sammensatte

produkter, hvor emissioner kan stamme fra flere producenter.

Side 11 af 12

kom (2025) 0087 - Bilag 3: Grund- og nærhedsnotat om kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen)

Landbrug & Fødevarer ser positivt på, at der er lagt op til øget dataudveksling mellem

Kommissionen og de nationale myndigheder som en måde at effektivisere håndhævel-

sen af CBAM og forhindre omgåelse af reglerne. Dette kan bidrage til at sikre lige kon-

kurrencevilkår mellem omfattede europæiske importører.

Endelig ser Landbrug & Fødevarer frem til at blive inddraget i det videre arbejde med at

implementere forenklinger af CBAM. Foreningen understreger desuden vigtigheden af,

at interesseorganisationer som Landbrug & Fødevarer bliver involveret i den kommende

revision af CBAM i 2026, hvor det skal besluttes, om flere sektorer skal inkluderes i ord-

ningen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes bred opbakning til forslaget fra EU-landene.

Nogle lande ønsker en udskydelse af implementeringen af forpligtelserne i CBAM fra

2026 til et senere år, ligesom nogle lande ikke anser den nye bagatelgrænse som en sim-

plificering af CBAM.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte forslaget.

Regeringen finder det centralt, at CBAM-forordningen ikke skaber unødige byrder for er-

hvervslivet. Regeringen mener samtidig, at forordningens formål om at bidrage til indfri-

elsen

af EU’s klimamål og global klimahandling ikke må kompromitteres.

Regeringen mener, at man med forenklingen af CBAM skal skabe en markant og reel byr-

dereduktion ved at tilpasse omfanget af omfattede virksomheder, så der sikres proportio-

nalitet i, hvilke virksomheder, der omfattes i forhold til de politiske mål for CBAM.

Derfor finder regeringen det særligt positivt, at Kommissionen har fremsat et forslag, der

ventes at kunne undtage 90 pct. af virksomhederne, mens CBAM-bidrag bibeholdes for

99 pct. af udledningerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 12 af 12