kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0090 Bilag 1
Offentligt

Den 25. april 2025

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens meddelelser om færdighedsunionen, en handlingsplan for grundlæggende

færdigheder og en strategisk plan for STEM-uddannelser: færdigheder til støtte for konkurren-

ceevne og innovation

KOM(2025)90, KOM(2025)88 og KOM(2025)89

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde sine tre meddelelser om færdighedsunionen, en handlingsplan for grundlæggende færdigheder

og en strategisk plan for STEM-uddannelser: færdigheder til støtte for konkurrenceevne og innovation den 5. marts

2025. Førstnævnte er en overliggermeddelelse, mens de to sidstnævnte er initiativer under den. Kommissionens pakke skal

ses som et svar på, hvordan EU

–

nationalt og europæisk

–

kan tackle opgaven med at sikre en kvalificeret arbejds-

styrke, der kan bidrage til et mere produktivt og konkurrencedygtigt EU. Kommissionens pakke er et af svarene på

Draghi- og Letta-rapporternes konstateringer af, at manglen på færdigheder og færdighedskløfter, utilstrækkelig omstil-

lingshastighed og ineffektiv styring

hæmmer EU’s konkurrenceevne.

Færdighedsunionen bygger på fire søjler: 1) Opbyggelsen af færdigheder til kvalitetsjob og

–liv,

2) opkvalificering og om-

skoling af arbejdsstyrken, 3) arbejdskraftmobilitet og 4) tiltrækning, udvikling og fastholdelsen af talenter.

Meddelelserne i sig selv forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-budgettet, statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, men visse af de bebudede initiativer vil kunne få lovgivningsmæssige

og økonomiske konsekvenser ved mulig implementering i Danmark.

Regeringen hilser overordnet de tre meddelelser velkommen og bakker generelt op om, at der sættes fokus på at styrke den

europæiske konkurrenceevne gennem opkvalificering og omskoling af den europæiske arbejdsstyrke. Regeringen er ligeledes

enig i, at en styrkelse af grundlæggende færdigheder og STEM-fagene er afgørende for vækst og beskæftigelse i EU og her-

under den grønne og digitale omstilling. Regeringen sætter desuden pris på Kommissionens fokus på at uddanne flere fag-

lærte ved at gøre erhvervsuddannelserne og herunder STEM-fagene mere attraktive. Det er dog vigtigt, at man ikke samti-

dig mister blik for, at uddannelsessystemet

–

og særlig grundskolen

–

også har en alment dannende funktion, som ikke

kun er arbejdsmarkedsrettet. Regeringen bakker generelt op om tiltag, der kan understøtte en fri og fair bevægelighed. I

forhold til nye governance-strukturer ser regeringen frem til, at Kommissionen giver uddybende oplysninger herom. Det er

væsentligt, at der ikke etableres parallelle processer eller overflødige administrative strukturer i forhold til de nuværende

governance-strukturer for det europæiske samarbejde på uddannelses, social- og beskæftigelsesområdet. Regeringen vil tage

specifik stilling til de enkelte initiativer i takt med, at de konkretiseres af Kommissionen.

Endvidere skal nye EU-tiltag ske i respekt for den nationale kompetence på uddannelsesområdet og for velfungerende na-

tionale arbejdsmarkedsmodeller.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 5. marts 2025 sine tre meddelelser om

færdighedsunionen,

handlings-

plan for grundlæggende færdigheder

og en

strategisk plan for STEM-uddannelser: færdigheder til støtte for konkurrence-

evne og innovation,

hvoraf den førstnævnte er en overliggermeddelelse, mens de to sidstnævnte er initiati-

ver under den. Meddelelsen om færdighedsunionen blev oversendt til Rådet i dansk sprogversion den

29. marts 2025. Pakken har baggrund i Draghi-rapporten om europæisk konkurrenceevne og er et af

initiativerne i Konkurrenceevnekompasset.

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

3. Formål og indhold

Udgangspunktet for Kommissionens pakke om færdighedsunionen er konklusionerne i Draghi- og

Letta-rapporterne om, at manglen på færdigheder, færdighedskløfter, utilstrækkelig omstillingshastighed

og ineffektiv styring

hæmmer EU’s konkurrenceevne.

Pakken skal bidrage til et mere konkurrencedyg-

tigt EU ved at fokusere på at 1) opbygge færdigheder til kvalitetsjob og

–liv,

2) opkvalificere og om-

skole arbejdsstyrken, 3) sikre at færdigheder kan cirkulere via den frie bevægelighed og 4) tiltrække, ud-

vikle og fastholde talenter.

Pakken skal således adressere følgende udfordringer:

- Behovet for at øge adgangen til uddannet arbejdskraft særligt for små- og mellemstore virksom-

heder

(SMV’er),

der har problemer med at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer

og kvalifikationer.

- Styrkelse af grundlæggende færdigheder for at sikre, at alle er rustet til fremtiden inden for læs-

ning, matematik, naturfag, digitale færdigheder og medborgerskab.

- Vedblivende mangel på STEM-uddannede (naturfag, teknologi, ingeniørfag, matematik), særligt

blandt kvinder.

- Behov for styrkelse af digitale færdigheder både hos voksne og børn/studerende, og herunder

at øge deltagelsen i efteruddannelse og livslang læring.

- En demografisk udvikling, der fører til et fald i andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige al-

der.

Meddelelse om færdighedsunionen (KOM(2025)90)

Formålene med færdighedsunionen er dels at sikre, at alle i Europa er i stand til at opnå et grundlag af

færdigheder og deltage i livslang opkvalificering og omskoling, dels at styrke virksomhedernes konkur-

renceevne ved at give dem adgang til kvalificeret arbejdskraft og nødvendige talenter, og endeligt at fær-

digheder og kvalifikationer skal være transparente og anerkendte i hele EU ligegyldig, hvor eller hvor-

dan de er opnået.

Hovedtrækkene

i planen om færdighedsunionen består af initiativer inden for disse fire områder:

•

Opbygning af færdigheder for livet gennem et solidt uddannelsesmæssigt fundament

•

Opkvalificering og omskoling for at sikre fremtidsorienterede færdigheder

•

Cirkulering og allokering af færdigheder for at opnå det fulde potentiale af det indre marked

•

Tiltrækning og fastholdelse af færdigheder fra tredjelande for at afhjælpe manglen på færdighe-

der og udvikle de bedste talenter i Europa

Kommissionens væsentligste initiativer inden for disse områder er følgende. Det bemærkes, at en række

af disse er allerede tidligere fremsatte tiltag.

Opbygning af færdigheder for livet gennem et solidt uddannelsesmæssigt fundament

- Styrke grundlæggende færdigheder fra de tidlige år til voksenuddannelse gennem en handlings-

plan for grundlæggende færdigheder (se nedenfor)

- Sikre, at alle børn og unge forlader skolen med tilstrækkelige grundlæggende færdigheder via et

pilotprojekt om en ordning for støtte til grundlæggende færdigheder (i 2026) i samarbejde med

medlemsstaterne (se nedenfor)

- Justere det nuværende EU-mål for grundlæggende færdigheder til følgende:

I 2030 bør andelen af

15-årige med ringe resultater i læsning og skrivning, matematik, naturvidenskab og digitale færdigheder være

mindre end 15 pct., mens andelen af personer med topresultater i læsning og skrivning, matematik og naturfag

bør være mindst 15 pct.

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

Præsentere en 2030-køreplan for fremtiden for digital uddannelse og færdigheder (4. kvartal

2025) baseret på en evaluering af handlingsplanen for digital uddannelse fra 2020

Fremme excellence i uddannelse inden for STEM-fagene gennem en strategisk plan for STEM-

uddannelser (se nedenfor)

Fremlægge en EU-agenda for lærere og undervisere (2026) for at håndtere manglen på lærere og

undervisere, forbedre deres vilkår og fremme deres karrierer

Gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, innovative og inkluderende gennem en EU-er-

hvervsuddannelsesstrategi (2026)

Opkvalificering og omskoling for at sikre fremtidsorienterede færdigheder

- Fortsætte med at støtte implementeringen af individuelle læringskonti, jf. rådshenstilling af 16.

juni 2022 (2022/C 243/03)

- Udvide anvendelsen af mikroeksamensbeviser, jf. rådshenstilling af 16. juni 2022 (2022/C

243/02)

- Hjælpe arbejdstagere, der er involveret i omstruktureringsprocesser gennem et pilotprojekt om

en færdighedsgaranti (2025)

- Opkvalificere og omskole flere arbejdstagere i strategiske sektorer gennem en styrket færdig-

hedspagt

- Udbyde færdigheder til sektorer, der indgår i den grønne og digitale omstilling, gennem at evalu-

ere og styrke EU Skills Academies (2026)

- Træne personer til sektorer med kompetencegab via pilotprojekter om etablering af transnatio-

nale universitets-erhvervs-partnerskaber (2026)

Cirkulering og allokering af færdigheder for at opnå det fulde potentiale af det indre marked

- Simplificere anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer på tværs af EU gennem et Skills

Portability Initiative (evt. lovgivningsforslag, 2026)

- Forbedre den frie bevægelse af studerende/elever og faglærte gennem udvikling af en fælles eu-

ropæisk grad/mærke (2026) og et pilotprojekt om et potentielt europæisk erhvervsuddannelses-

diplom (2025-26)

- Styrke samarbejdet mellem universiteter gennem de Europæiske Universitets-alliancer, herunder

udvikling af en mulig juridisk status for dem (2027)

- Styrke elevers og læreres mobilitet på tværs af skoler gennem et pilotprojekt om Europæiske

Skole-alliancer (2026)

- Gøre Erasmus+-programmet mere inkluderende og tilgængeligt

Tiltrækning og fastholdelse af færdigheder fra tredjelande for at afhjælpe manglen på færdigheder og udvikle de bedste ta-

lenter i Europa

- Facilitere målrettet rekruttering af fagfolk fra ikke-EU-lande for at håndtere kritiske mangler,

bl.a. ved oprettelse af en såkaldt EU-talentpulje

–

en EU-dækkende it-platform til rekruttering

af international arbejdskraft

- Tilbyde konkurrencedygtige arbejdsvilkår for at tiltrække toptalenter til Europa via et pilotpro-

jekt under

Maria Skłodowska-Curie

Action med titlen Choose Europe (4. kvartal 2025)

- Nyt forslag til mål om, at

i 2030 bør det årlige antal studerende fra ikke-EU-lande, der kommer for at stu-

dere og opnå en videregående uddannelsesgrad i EU, være mindst 350.000

- Tiltrække topstuderende og forskere gennem en ny strategi, der bl.a. vil indeholde tiltag, der kan

understøtte en bedre implementering af den nuværende EU-lovgivning på området (4. kvartal,

2025)

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

Investering i uddannelse og færdigheder

–

mobilisering af offentlige og private investeringer

Det slås fast i meddelelsen, at uddannelse og færdigheder er en investering

–

og ikke en omkostning

–

som kommer mange gange igen. Det estimeres, at EU inden for den nuværende flerårige finansielle

ramme (2021-2027) investerer hen mod 150 mia. EUR som støtte til personer, virksomheder, uddan-

nelsesinstitutioner og andre med henblik på at udvikle uddannelse og færdigheder via genopretnings- og

resiliensfaciliteten, den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Erasmus+, den Europæiske Fond for Re-

gionaludvikling (ERDF), Just Transition Fund og InvestEU.

Fremtidig EU-finansiering vil fortsat støtte investeringer i uddannelse og færdigheder på EU-niveau,

men EU-budgettet er kun en del af billedet, da det fastslås, at medlemsstaterne og den private sektor

bør investere mere i uddannelse, opkvalificering og omskoling.

Blandt de vigtigste mål herunder nævnes, at Kommissionen fuldt ud skal udnytte mulighederne under

InvestEU og lancere

en fælles ”EU Invest in Talent”-platform

i samarbejde med den Europæiske Inve-

steringsbank-gruppe og herunder koordinere initiativer i den private sektor og fremme den private sek-

tors investeringer i uddannelse, opkvalificering og omskoling.

Governance

Det understreges i meddelelsen, at der for at levere på prioriteten om udvikling af stærk menneskelig

kapital, der er en horisontal katalysator for styrkelse af EU’s konkurrenceevne, er behov for en stærk

struktur og styring, som er tilpasset den nye styringsmekanisme for konkurrenceevne, skitseret i medde-

lelsen om Konkurrenceevnekompasset, hvilket vil muliggøre en hurtig integration af spørgsmål vedrø-

rende færdigheder, herunder i de konkrete sektorer, der identificeres som kritiske for europæisk kon-

kurrenceevne.

Færdighedsunionen skal derfor bygge på en ny governance-struktur, med følgende hovedelementer:

•

Der skal etableres et nyt Europæisk Skills Intelligence Observatorium, der skal samle data fra en

række eksisterende kilder og agenturer for at sikre de nødvendige data for forudsigelse om

fremtidige behov for færdigheder og kompetencer med henblik på en velunderbygget politik

herfor.

Skills Intelligence Observatoriet skal give input til et Europæisk Råd på Højt Niveau for Færdig-

heder (European Skills High Level Board) under ledelse af Kommissionen og med deltagelse af

centrale interessenter, herunder virksomhedsledere, uddannelsesudbydere og arbejdsmarkedets

parter. Det skal rådgive EU’s beslutningstagere om spørgsmål om færdigheder og

kompetencer

og være forandringsdrivende.

Det skal ligeledes understøtte Kommissionens arbejde med en EU-27 henstilling om menneske-

lig kapital inden for det europæiske semester. En sådan horisontal henstilling til alle medlems-

stater skal have fokus på strukturelle spørgsmål vedrørende uddannelse og færdigheder, og der

skal følges op på den gennem det europæiske semester og via et tættere samarbejde mellem rele-

vante rådsformationer såsom uddannelse, social- og beskæftigelse og økonomi.

Endelig kan en forenklet governance-struktur for det europæiske uddannelsesområde integreres

i governance-strukturen for færdighedsunionen med henblik på at opnå en større systemisk ef-

fekt. Kommissionen vil offentliggøre sin evalueringsrapport for det europæiske uddannelsesom-

råde i 1. halvår af 2025.

•

Meddelelse om en handlingsplan for grundlæggende færdigheder (KOM(2025)88)

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

Formålet med meddelelsen, som er et af initiativerne under færdighedsunionen, er at understøtte med-

lemsstaterne i at forbedre de grundlæggende færdigheder hos skoleelever, på erhvervsuddannelserne og

blandt voksne. Baggrunden er de faldende PISA-resultater gennem en årrække, hvor europæiske 15-

årige sakker bagud i forhold til andre lande særligt i Asien, men også Canada, Japan, UK og USA. Util-

strækkelige grundlæggende færdigheder inden for erhvervsuddannelserne og blandt voksne er ligeledes

bekymrende, idet grundlæggende færdigheder er grundlaget for at blive aktive medborgere og for Euro-

pas konkurrenceevne og sociale sammenhængskraft.

I meddelelsen forstås grundlæggende færdigheder som

- Læse- og skrivefærdigheder

- Matematik

- Naturfag

- Digitale færdigheder

- Medborgerskab

Dermed udvides den gængse forståelse af grundlæggende færdigheder med tilføjelsen af digitale færdig-

heder og medborgerskab med den begrundelse, at digitale færdigheder er afgørende for konkurrenceev-

nen og hverdagslivet i et moderne samfund, ligesom mediekundskab er centralt for at være en aktiv og

velinformeret medborger. Medborgerskabsfærdigheder fremmer aktiv deltagelse i samfundet gennem

kritisk tænkning og forståelse for demokratiske processer.

Meddelelsen fokuserer på tre hovedindsatsområder for at forbedre niveauet for grundlæggende færdig-

heder:

Fremme af undervisning og læring i grundlæggende færdigheder

ii.

Støtte til undervisere og pædagoger

iii.

Fremme af understøttende miljøer

Det

vigtigste tiltag

er gennemførelsen af et

pilotprojekt for en ordning for støtte til grundlæggende færdigheder

(2026). Ordningen skal adressere mangler i grundlæggende færdigheder hos børn. Pilotprojektet skal

gennemføres af Kommissionen i samarbejde med interesserede medlemsstater, der sammen skal defi-

nere en ramme for effektive tiltag, herunder tidlig indgriben og individuel skræddersyet støtte fra skolen

til grundlæggende erhvervsuddannelse. Fokus vil være på gennemprøvede tiltag såsom:

- Tidlig identificeringsmekanismer og regelmæssig monitorering

- Personaliseret støtte

- Faglige udviklingsmuligheder for undervisere

- Specialistroller på skolerne, f.eks. mæglere og specialister i skole-hjem-samarbejde

- Læringsnetværk blandt skoler

- Støtte til forældre og stærkere samarbejde med det omgivende samfund

- Opstilling af nationale mål for bund- og toppræstationer med fokus på udsatte grupper

Blandt øvrige initiativer fra Kommissionen kan nævnes:

•

Pilotprojekt om de første

europæiske skolealliancer

finansieret via Erasmus+ i 2026

•

Pilotprojekt om

personaliserede læringsveje inden for grundlæggende færdigheder gennem brug af kunstig intelli-

gens-systemer,

finansieret via Erasmus+ i 2026

•

Fremlæggelse af en

EU Teachers and Trainers Agenda

i 2026, som skal forbedre underviseres ar-

bejdsvilkår og karrieremuligheder, inkl. i dagtilbud

•

Pilotprojekt om en

mentorordning for nye lærere i alle fag

for at integrere undervisning i grundlæg-

gende færdigheder i alle fag (2026)

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

•

Inddragelse af frivillige under det Europæiske Solidaritetskorps i 2026 til

mentor- og tutoraktiviteter

for underpræsterende børn og voksne

Lancering af en

EU-koalition for læse- og skrivefærdigheder

i 2026 med inddragelse af regeringer,

virksomheder og biblioteker

Tiltagene skal drives af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne, uddannelsesudbydere, den

private sektor, arbejdsmarkedets parter og aktører fra civilsamfundet. Kommissionen vil styrke monito-

reringen af grundlæggende færdigheder inden for det europæiske semester og det kommende europæi-

ske Skills Intelligence Observatorium.

Meddelelse om en strategisk plan for STEM-uddannelser: færdigheder til støtte for konkurren-

ceevne og innovation (KOM(2025)89)

Formålet med Kommissionens strategiske plan for STEM-uddannelser, som er et andet af initiativerne

under færdighedsunionen, er at fremme STEM-uddannelserne for at øge talentmassen i hele EU, da

STEM-uddannede er afgørende for at opretholde konkurrenceevnen, beredskabet og det teknologiske

lederskab. Baggrunden er, at de seneste PISA-undersøgelser viser et markant fald i visse STEM-færdig-

heder og i andelen af personer med gode resultater i hele EU. Ligeledes er der mangel på visse kvalifice-

rede færdiguddannede i STEM-fag både fra erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser, og

samtidig er der en vedvarende kønsskævhed blandt STEM-studerende og

–fagfolk,

ligesom det er en

voksende udfordring at tiltrække og fastholde STEM-talenter globalt. Dette kræver nye tiltag fra EU og

medlemsstaterne.

Som svar på det opstilles tre centrale mål:

Forankre STEM som en strategisk søjle i EU’s

politik for uddannelse og færdigheder (LEDE)

- Opbygge en stærkere og mere inkluderende EU-pipeline for STEM-talenter (OPGRADERE)

- Få flere kvinder inden for STEM-fagene og inspirere fremtidige innovatorer (FJERNE barrie-

rer)

Under hvert mål lanceres en række initiativer:

1. LEDE

•

Introducere nye 2030-mål for STEM-fagene på EU-plan. Senest i 2030:

Andelen af studerende, der er indskrevet på STEM-områder inden for erhvervsuddannelse på mellem-

niveau, bør være 45 pct., hvor mindst én ud af fire studerende bør være kvinder.

ii.

Andelen af studerende, der er indskrevet på STEM-områder på videregående niveau, bør være mindst

32 pct., hvor mindst to ud af fem studerende bør være kvinder.

iii.

Andelen af studerende, der er indskrevet på ph.d.-uddannelser inden for IKT, bør være mindst 5 pct.,

hvor mindst én ud af tre studerende bør være kvinder.

•

Etablere et europæisk STEM Executive Panel (i 2025), der på øverste plan skal rådgive om stra-

tegiske spørgsmål. STEM-panelet vil komme med handlingsrettede anbefalinger om samarbej-

det mellem erhvervsliv og STEM-uddannelser til det nye Europæiske Råd på Højt Niveau for

Færdigheder

•

Forbedre den generelle viden om STEM-færdigheder bl.a. gennem det kommende europæiske

Skills Intelligence Observatorium

2. OPGRADERE

•

Udvikle en STEM-kompetenceramme (2026)

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

•

Arbejde hen mod en europæisk grad for ingeniører ved at bygge videre på de Europæiske Uni-

versitets-alliancer og igangværende pilotprojekter under Erasmus+

Lancere pilotprojekt i form af STEM-uddannelsescentre for skoler og erhvervsuddannelsesinsti-

tutioner i hele EU med det formål at forbedre, hvordan STEM-fag udbydes og opleves

Udvikle mikroeksamensbeviser inden for strategiske STEM-sektorer

Fremme opkvalificering og omskoling gennem STEM-bootcamps

Lancere pilotprojekt (i 2026) om STEM-færdighedsinkubatorer i strategiske sektorer, der skal

vejlede unge studenter-iværksættere

Foreslå

”kapacitetsopbygning inden for STEM-fagene”

for uddannelsesinstitutioner i udvidel-

seslande og andre prioriterede EU-partnerlande

3. FJERNE barrierer

•

Lancere et nyt

”Girls go STEM”-

initiativ i 2025 for at tiltrække flere piger og kvinder til

STEM-fagene med det mål at uddanne 1 million piger inden 2028

•

Lancere

”STEM Futures”

for at udpege de mest vellykkede uddannelsespraksisser for at til-

trække piger og kvinder til STEM-fag

•

Øge andelen af kvinder i STEM-lærepladser gennem udveksling af god praksis

Implementeringen af den strategiske plan for STEM-uddannelser skal integreres i styringsstrukturerne

for færdighedsunionen. Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne og uddannelsesinteres-

senterne udvide og tilpasse STEM-uddannelsesstrategierne

baseret på EU’s strategiske mål. Det nye eu-

ropæiske STEM Executive Panel vil levere handlingsrettede, industridrevne anbefalinger for at støtte

STEM-uddannelser i verdensklasse til det Europæiske Råd på Højt Niveau for Færdigheder. Implemen-

teringen af den strategiske plan for STEM vil bero på finansiering fra genopretnings- og resiliensfacilite-

ten, samhørighedsfondene og Erasmus+ sammen andre midler og instrumenter som Horizon Europe,

Digital Europe og det tekniske støtteinstrument (TSI).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om meddelelser.

6. Gældende dansk ret

Meddelelserne i sig selv medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Meddelelserne i sig selv forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-budgettet, statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Eventuelle initiativer som fremsættes med henblik på implementering af visse af forslagene i meddelel-

serne, herunder Skills Portability Initiative, vil kunne medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Høring

De tre meddelelser blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den

7. marts 2025 og i EU-specialudvalget for Arbejdsmarked og Sociale Forhold den 12. marts 2025. Der

indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde længde.

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

Finans Danmark:

Finans Danmark takker for høringen vedr. ”Union of Skills” og de to

underliggende meddelelser om

hhv. ”Action Plan on Basic Skills” og ”A STEM Education Strategic Plan”.

Helt overordnet støtter Finans Danmark målet om, at medlemslandene sætter turbo på at øge både ba-

sale færdigheder og specialiserede kompetencer for på den måde at sikre bl.a. EU’s samlede konkurren-

ceevne, skabe bedre betingelser for vækst og beskæftigelse og et bedre grundlag for at tackle de udfor-

dringer, EU står over for mht. sikkerhed og grøn omstilling.

For Finans Danmark er det centralt, at Europa-Kommissionen fokuserer på at påpege udfordringer og

identificere ”best practice” hos medlemslandene, frem

for at skabe nye institutioner på EU-plan (som

fx de foreslåede Intelligence Observatory og Skills High-Level Board).

Det er Finans Danmarks vurdering, at EU-initiativer giver mest mening, dér hvor der er tale om græn-

seoverskridende udfordringer. Af den grund støtter Finans Danmark især initiativer, som handler om at

øge den frie bevægelighed for arbejdskraft og afklaring af kompetencer på tværs af landegrænser.

Mere specifikt vil Finans Danmark henlede opmærksomheden på, at der blandt arbejdsmarkedets parter

i dag allerede er taget fat på nogle af de udfordringer, som Europa-Kommissionen konkret identificerer.

Det gælder f.eks., når det handler om kønsubalancer inden for STEM-uddannelser, hvor Finans Dan-

mark sammen med Finansforbundet så sent som den 7. marts i år har lanceret ni konkrete anbefalinger

til at skabe en bedre kønsbalance i uddannelserne og på arbejdsmarkedet. Og det gælder, når det hand-

ler om øget fokus på efter- og videreuddannelse, hvor Finans Danmark og Finansforbundet har aftalt at

øge midlerne til kompetenceudvikling i finanssektoren betragteligt (ca. 40 pct. forøgelse) fra den 1. april

i år.

Endelig støtter Finans Danmark målet om, at EU skal være i stand til at tiltrække og fastholde talenter

fra tredjelande inden for de områder, hvor der er mangel på kompetencer.

Lederne:

Ledernes Hovedorganisation (Lederne) takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende

pakken om

Union of Skills,

som omfatter overligger-meddelelsen

om ”The Union of Skills” samt de to

underliggende meddelelser om henholdsvis

”Action Plan on Basic Skills”

”STEM Strategic Plan: Skills for

Competitiveness and Innovation”.

Bemærkninger til ”The Union of Skills”

Lederne byder EU-Kommissionens nye strategi

Union of Skills

velkommen. Det er positivt, at EU-

Kommissionen præsenterer en plan for at styrke Europas konkurrenceevne gennem et øget fokus på

uddannelse og kompetenceudvikling af både medarbejdere og ledere.

Ledere står fortsat overfor rekrutteringsudfordringer på tværs af brancher, fra faglærte til akademikere,

og fra STEM-uddannelser til velfærdsuddannelser. Derfor er det vigtigt for de europæiske ledere og

virksomheder, at EU-Kommissionen har fokus på at styrke videregående uddannelser og erhvervsud-

dannelser.

Lederne støtter EU-Kommissionens mål om at reducere andelen af personer med lave basale færdighe-

der. Udover de individuelle konsekvenser, som manglende basale færdigheder medfører, har det også

konsekvenser for ledere og virksomheder. Uden tilstrækkelige basale færdigheder vil medarbejdere ikke

kunne udføre opgaverne med tilstrækkelig høj kvalitet, hvilket skaber udfordringer for arbejdspladsen.

Det er ofte ledere, som skal hjælpe og motivere medarbejdere i at forbedre deres basale færdigheder.

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

Derfor er der brug for at udbrede viden om, hvor medarbejdere kan opkvalificere deres basale færdig-

heder, så ledere har mulighed for at sende medarbejderne afsted.

Lederne støtter EU-Kommissionens fokus på at opnå en bedre kønsbalance på STEM-uddannelserne.

Øget diversitet i uddannelser og arbejdspladser fører til øget innovation, mere bæredygtige løsninger og

højere trivsel.

Lederne anerkender EU-Kommissionens fokus på livslang læring og målrettet kompetenceudvikling.

Opkvalificering og omskoling er nødvendigt for at sikre et konkurrencedygtigt Europa. Det er afgø-

rende, at både ledere og medarbejdere besidder de rette kompetencer med et arbejdsmarked i rivende

udvikling. Ledere spiller f.eks. en central rolle i den bæredygtige og grønne omstilling, da de står for at

træffe de svære strategiske beslutninger - som f.eks. hvilke strategiske investeringer og satsninger, der

skal foretages ude i virksomhederne. Samtidig skal ledere understøtte trivsel og work-life balance på ar-

bejdspladsen. Derfor foreslår Lederne, at den nye strategi også bør have et særligt fokus på lederes mu-

ligheder for kompetenceudvikling inden for af højeste kvalitet på tværs af EU, og Lederne tilbyder at

deltage i dette udviklingsarbejde. Hvis vi skal i mål med styrke Europas innovationsvelstand og konkur-

renceevne, kræver det kompetenceudvikling af ledere, så de kan holde sig opdateret på branchetrends

og nye kompetencekrav til medarbejdere.

Derudover er ledernes rolle i at sikre en arbejdsstyrke med de rette kompetencer afgørende. Ledere har

en unik indsigt i både medarbejdernes individuelle behov og virksomhedens strategiske krav og funge-

rer som bindeled mellem medarbejdere og virksomhedens overordnede mål. Lederne opfordrer derfor

EU-Kommissionen til at inkludere ledere i diskussionerne om, hvordan man sikrer de nødvendige

kompetencer, som virksomhederne efterspørger, der skal styrke konkurrenceevnen og drive innovatio-

nen.

Lederne bakker op om EU-Kommissionens bestræbelser på at styrke den frie bevægelighed i EU ved at

fjerne barrierer for mobilitet, herunder gennem øget sammenlignelighed af kvalifikationer, så det bliver

lettere at oversætte medarbejderes og lederes kvalifikationer på tværs af landegrænser.

For at imødekomme den øgede efterspørgsel efter arbejdskraft er det nødvendigt at tiltrække medarbej-

dere fra lande uden for EU. Lederne støtter derfor EU-Kommissionens ambition om at placere EU i

spidsen for den globale tiltrækning af talent.

Lederne understreger vigtigheden af, at den nye strategi realiseres inden for den traktatbestemte kom-

petencefordeling mellem EU og medlemsstaterne, hvor uddannelse er en eksklusiv national kompe-

tence. I Danmark spiller arbejdsmarkedets parter en central rolle i at sikre et velfungerende arbejdsmar-

kedsrettet voksen- og efteruddannelsessystem. Derfor opfordrer Lederne EU-Kommissionen til at ind-

drage europæiske arbejdsmarkedsparter, herunder europæiske ledere (CEC), i arbejdet med at konkreti-

sere og implementere initiativerne.

Bemærkninger til ”Action Plan on Basic Skills”

Lederne byder EU-Kommissionens handlingsplan for basale færdigheder velkommen. Det er bekym-

rende, at ca. hver femte leder angiver, at en eller flere af deres medarbejdere mangler læse-, skrive- og

matematiske færdigheder, og over hver fjerde leder oplever udfordringer med medarbejderes IT-færdig-

heder. Basale færdigheder er fundamentet for livslang læring og er essentielle for, at både ledere og

medarbejdere kan udvikle deres kompetencer og bidrage til at bevare EU's konkurrenceevne.

Lederne bemærker, at der er behov for indsats på flere niveauer for at styrke basale færdigheder, herun-

der i grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Der bør også være fokus på,

hvordan arbejdsmarkedet herunder ledere kan støtte op om opkvalificeringen af medarbejdere, der alle-

rede er i beskæftigelse, i basale færdigheder. Det bør overvejes, at efteruddannelse inden for basale fær-

digheder kan tilbydes uden brugerbetaling.

Lederne opfordrer EU-Kommissionen til at inddrage arbejdsmarkedets parter, herunder europæiske

ledere, da det er disse, der har en central rolle i at motivere medarbejdere til at deltage i relevante kurser

og opkvalificeringsforløb.

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

Bemærkninger til ”STEM Strategic Plan: Skills for competitiveness and innovation”

Ledere oplever store rekrutteringsudfordringer inden for STEM-medarbejdere. Derfor hilser Lederne

EU-Kommissionens strategiske plan indenfor STEM-kompetencer velkommen.

Lederne støtter initiativer, der har til formål at få flere kvinder ind i STEM-uddannelserne. Øget diversi-

tet bidrager til bedre studiemiljøer, reducerer frafald blandt minoritetskønnet og fremmer mere bære-

dygtige løsninger på samfundets udfordringer.

Der er samtidig behov for efter- og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere indenfor STEM-

feltet, da dette område er i konstant udvikling. Mikrokurser med eksamensbeviser kunne være en effek-

tiv måde at lukke kompetencegab på.

Lederne finder det beklageligt, at den danske regering med aftalepartierne har besluttet at skære i antal-

let af studiepladser på de efterspurgte STEM-uddannelser på universiteterne. Lederne opfordrer derfor

regeringen til at støtte EU-Kommissionens målsætning om at øge antallet af STEM-uddannede, som

arbejdsmarkedet har brug for.

Danske Lærerorganisationer International (DLI):

DLI

–

der repræsenterer BUPL, DLF, FSL, GL, DM og Uddannelsesforbundet

–

takker for mulighe-

den for at afgive høringssvar.

Opsummering af DLI’s høringssvar til Meddelelsen om Union of Skills

Her følger hovedpointerne i høringssvaret. De enkelte punkter opsummeres i de efterfølgende afsnit:

1. Uddannelse og færdigheder

–

og investeringer heri

–

er centrale for Europas konkurrenceevne,

arbejdsmarked og værdier som demokrati og menneskerettigheder

2. Kommissionens tilgang til at løfte digitale færdigheder er dybt bekymrende. Det arbejde skal

ledes af fagprofessionelle, ikke af kommercielle EdTech-virksomheder

3. Arbejdet omkring anerkendelse af kvalifikationer, validering af færdigheder og tredjelandsborge-

res adgang til uddannelse og job i EU skal være mere afbalanceret og inddrage relevante aktører

4. Koblingen mellem European Skills High Level Board, Skills Observatory og Det Europæiske

Semester kan bidraget til resultater, men forudsætter at inddragelse af arbejdsmarkedets parter

sker både generelt og på uddannelsessektorniveau

5. Danmark skal gøre brug af det nye uddannelsesfokus i Det Europæiske Semester, men begynde

at inddrage sektorens parter og aktører reelt, samt gerne Folketingets relevante fagudvalg

6. European Skills Observatory skal også anvende data og viden om rammer, vilkår, systemiske og

kontekstuelle forhold for uddannelser og -systemer for at skabe resultater

DLI er enig i Kommissionens vurdering af at uddannelse og færdigheder er centrale for Europas kon-

kurrenceevne, arbejdsmarked og EU’s værdier som demokrati,

menneskerettigheder, solidaritet, social

inklusion og diversitet. Kommissionen understreger nødvendigheden af at der investeres i uddannelse,

og at sådanne investeringer kan betale sig. Investeringerne kædes både sammen med konkurrenceevne

preparedness,

styrkelse af den europæiske sociale model og beskyttelse af europæiske værdier og demo-

krati.

EdTech og AI i uddannelse

DLI mener at Kommissionen tilgang til at løfte digitale færdigheder i uddannelse er dybt bekymrende.

Kommissionen foreslår at digitale færdigheder skal fremmes gennem et langsigtet partnerskab med EU-

baseret EdTech. DLI er helt enig i behovet for at fremme europæiske digitale teknologiske løsninger,

også i uddannelsessektoren, og deler bekymringerne omkring den amerikanske dominans på teknologi-

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

området. Derfor skal teknologiprodukter udarbejdet til uddannelsessektoren som har en høj pædago-

gisk, didaktisk og faglig kvalitet og som samtidig lever op til høje standarder hvad angår etik og datasik-

kerhed naturligvis fremmes inden for rammen af EU og af medlemsstaterne. Men det skal samtidig sik-

res at de fagprofessionelle og ansvarlige myndigheder i uddannelsessektoren gives rammerne til at

træffe

reelle valg

om hvilke produkter der skal anvendes. Det sker blandt andet gennem en inddragelse af

fx pædagoger, lærere og undervisere i udvikling af produkterne.

Det er problematisk, at Kommissionen, uden tilstrækkelig forskningsbaseret viden, vil kaste uddannel-

sessektoren, og dermed børn, unge og voksne, i armene på kommercielle EdTech-virksomheder efter at

have erkendt det problematiske i den dominerende rolle som amerikanske Tech- og EdTech-virksom-

heder har.

Digitale færdigheder

afgørende færdigheder der skal indgå i både generel uddannelse og i erhvervsret-

tede uddannelser, men de skal implementeres af de fagprofessionelle og gennem demokratiske kanaler,

ikke gennem partnerskaber mellem Kommissionen og kommerciel EdTech.

Anerkendelse af kvalifikationer, validering af færdigheder og borgere fra tredjelande

Kommissionen undlader i Meddelelsen om Union of Skills, som i andre sammenhænge, at beskrive de

problemer som fx automatisk anerkendelse og hurtig validering af færdigheder hos bl.a. borgere fra

tredjelande kan medføre. Det er nødvendigt for tilliden til borgernes kvalifikationer og til uddannel-

serne. Kommissionen bør inddrage de relevante aktører i arbejdet for at sikre netop dette.

Det samme gælder i forhold til Kommissionens ambitioner om at tiltrække tredjelandsborgere til uni-

versiteter og forskning i EU’s medlemsstater. Kommissionen peger på vigtige forudsætninger, fx or-

dentlige arbejdsvilkår for og løn til forskere, som naturligvis skal gælde alle forskere.

Governance, herunder Skills Intelligence Observatory, High Level Board og Det Europæiske Semester

Det er positivt at Kommissionen understreger vigtigheden af at inkludere arbejdsmarkedets parter i

European Skills High-Level Board

og anvende Boardet med dets aktørrepræsentation til at under-

støtte Kommissionens arbejde inden for rammen af Det Europæiske Semester, herunder de landespeci-

fikke henstillinger. Det forudsætter dog, at arbejdsmarkedets parter er repræsenteret både på hovedor-

ganisations- og uddannelsessektorniveau i Boardet.

DLI ser mange muligheder i at anvende

Det Europæiske Semester

til at understøtte en positiv udvik-

ling af uddannelsessystemer med de rette investeringer og prioriteringer der fremmer kvalitetsuddan-

nelse for alle, herunder grundlæggende færdigheder og de rette færdigheder for arbejdsmarked, sam-

fund og konkurrenceevne. Dette forudsætter dog at medlemsstater som Danmark anvender rammen

for Semesteret til dialog med og involvering af arbejdsmarkedets parter (generelt og i uddannelsessekto-

ren) samt andre relevante aktører til at udvikle uddannelse, bl.a. baseret på en fælles strategi for anven-

delsen af resultaterne af arbejdet inden for rammen af Union of Skills, som data fra Observatory og

analyser fra High Level Board. Det er desværre ikke tilfældet nu. DLI opfordrer til at fokus på uddan-

nelse og færdigheder i Det Europæiske Semester giver anledning til at regeringen (i Danmark) også in-

volverer relevante fagudvalg i Folketinget i drøftelserne af landerapport, det nationale reformprogram

og, hvis relevant, også de landespecifikke anbefalinger.

European Skills Intelligence Observatory

kan blive en relevant kilde til viden og data om udviklin-

gen inden for færdigheder, hvis der er blik for hvilke data der er relevante for at informere praksis og

politisk niveau. Fx er der behov for at der indhentes data og analyseres på rammer, vilkår, systemiske og

kontekstuelle forhold for uddannelser og -systemer.

Opsummering af DLI’s høringssvar til Action Plan on Basic Skills

Her følger hovedpointerne i høringssvaret. De enkelte punkter opsummeres i de efterfølgende afsnit:

1. Grundlæggende færdigheder og kompetencer er afgørende for deltagelse i samfund, arbejds-

marked og videre uddannelse

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

2. Det er positivt at initiativerne i Meddelelsen kobles til Det Europæiske Semester

3. Det er positivt at samarbejder mellem skoler/uddannelsesinstitutioner samt læreruddannelser

m.v. prioriteres

4. Pointen omkring sammenhængen mellem

curriculum overload

og manglende ressourcer til priorite-

ring af fremme af grundlæggende færdigheder i uddannelsessystemet er et vigtigt opmærksom-

hedspunkt

5. Påstanden om, at voksnes manglende deltagelse i læringsaktiviteter primært skyldes dårlige erfa-

ringer fra grundlæggende uddannelse er udokumenteret og fejlagtigt

–

og modsagt af EU Rådet

6. Personaliseret læring gennem AI-systemer har ikke dokumenteret effekt, men kan være relevant

hvis den implementeres af fagprofessionelle pædagoger, lærere eller undervisere

7. Forslag til måleværktøjer bør på en række områder ændres, suppleres og justeres

8. Det er uforsvarligt at lægge op til at frivillige i Solidaritetskorpset skal anvendes som mentorer

og tutorer for børn og voksne der underpræsterer i uddannelse (færdigheder)

9. Det er vigtigt at digitalisering og medborgerskab er blevet defineret som grundlæggende færdig-

heder i Meddelelsen

Indledende bemærkninger

Grundlæggende færdigheder (og kompetencer) er afgørende for alle menneskers mulighed for at deltage

aktivt på arbejdsmarkedet, i samfundet og i videre uddannelse. Kommissionens meddelelse om en

handlingsplan om grundlæggende færdigheder kan bidrage som en vigtig ramme for at fremme europæ-

iske borgeres grundlæggende færdigheder.

DLI er særligt tilfreds med at Kommissionen vil sætte yderligere fokus på grundlæggende færdigheder

inden for rammen af Det Europæiske Semester. DLI mener dog, at Kommissionen bør forudsætte, at

medlemsstaterne søger at finde løsninger sammen med arbejdsmarkedets parter og andre relevante ak-

tører, da det er den mest effektive metode til at sikre resultater.

Det er også positivt at der prioriteres samarbejder mellem skoler/uddannelsesinstitutioner samt mellem

uddannelser for lærere, pædagoger og undervisere i Europa, fx gennem European School Alliances og

gennem Erasmus+ Teacher Academies for at fremme grundlæggende færdigheder. På samme måde er

det vigtigt at der er opmærksomhed på hvordan

’curriculum overload’ er en udfordring for uddannelser

og for at fremme grundlæggende færdigheder.

Årsager til manglende deltagelse i voksenlæring

Kommissionen angiver uden dokumentation flere steder i Meddelelsen, at det er svært at motivere

mange af de voksne med de svageste grundlæggende færdigheder til at deltage i uddannelse grundet

dårlige erfaringer i den grundlæggende uddannelse. Det kan synes misvisende, set i lyset af EU Rådet i

forbindelse med vedtagelsen af henstillingen om individuelle læringskonti, anfører at den primære hin-

dring for voksnes uddannelse er utilstrækkelig økonomisk støtte til enkeltpersoner, at mange virksom-

heder ikke tilbyder eller finansierer uddannelse til deres medarbejdere og at personer i atypiske jobs har

mindre eller ingen adgang til arbejdsgiverfinansieret uddannelse. Argumentationen i Meddelelsen om

grundlæggende færdigheder bidrager på den måde til en fejl- og undervurdering af hvordan det sikres at

alle voksne har reelle muligheder for at deltage i uddannelse.

Personaliseret læring gennem anvendelsen af AI-systemer

Kommissionen fremhæver i Meddelelsen at AI-systemer kan understøtte personaliseret læring der

fremmer grundlæggende færdigheder, særligt hos elever der underpræsterer og for dem der præsterer

højt. Kommissionen ønsker at anvende Erasmus+-projekter i 2026 der skal eksperimentere på policy-

niveau for netop disse grupper. Kommissionen angiver ingen form for dokumentation for effekten af

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

anvendelsen af AI-systemer i denne sammenhæng. Dette er problematisk i sig og set i lyset af underfi-

nansierede uddannelsessystemer, hvor der ikke er tilstrækkelig finansiering af det grundlæggende. På

trods af at der ikke er dokumentation for at personaliserede AI-systemer har den ønskede effekt, kan

der godt være konkrete situationer hvor anvendelsen er meningsfuld. Men den skal implementeres af

fagprofessionelle i konkrete kontekster hvor det opfylder konkrete behov og formål.

Anvendelse af måleværktøjer

Vi har gennem en årrække set både EU- og nationale mål for præstationer i uddannelse, herunder inden

for grundlæggende færdigheder. I Meddelelsen foreslår Kommissionen yderligere værktøjer der helt ned

på individ- og skole-/institutionsniveau skal monitorere og måle på konkrete færdighedsniveauer samt

oprette tidlig identifikationsmekanismer. Disse værktøjer fremmer ikke undervisningsmiljøer hvor læ-

ring og udvikling er topprioritet. Der er i stedet behov for at prioritere ressourcerne på at de fagprofes-

sionelle, som fx pædagoger, lærere, undervisere og vejledere har de bedste forudsætninger for at udvikle

undervisning der skaber de ønskede resultater. De politiske beslutningstagere har ansvaret for at defi-

nere formål og sikre ressourcer, rammer og vilkår der sikrer, at de fagprofessionelle kan lykkes med op-

gaven. Der er i den sammenhæng nogle alvorlige mangler i Meddelelsen. DLI ønsker at handlingspla-

nen indeholder:

- Fokus på ansvaret for efter- og videreuddannelse af de fagprofessionelle: pædagoger, lærere og

undervisere

- Involvering af arbejdsmarkedets parter i uddannelsesreformer, herunder som parameter i Det

Europæiske Semester

- At Kommissionen konsekvent i deres samarbejde med medlemsstater, fx inden for rammen af

The Basic Skills Support Scheme, forudsætter involvering af arbejdsmarkedets parter i landet

Solidaritetskorpset kan ikke løse udfordringer omkring lærermangel

Det er uforsvarligt at Kommissionen i Meddelelsen anser at frivillige i Solidaritetskorpset kan anvendes

som mentorer og tutorer for børn og voksne der underpræsterer. Netop disse grupper har behov for

fagprofessionelle.

Kommissionen har dog ret i at den akutte mangel på lærere, pædagoger og undervisere har en negativ

betydning for fremme af læringsresultater. Manglen på fagprofessionelle i uddannelsessektoren er højt

på dagsordenen nordisk, europæisk og

globalt. FN’s High Level Panel on the Teaching Profession har

en række anbefalinger på dette område, ligesom en hel del andre aktører har beskrevet udfordringerne

og løsningsmodeller. Fx har DLI’s medlemsorganisationer flere anbefalinger i en dansk kontekst

NLS

–

Nordiske Lærerorganisationers Samråd

–

har udarbejdet en rapport om lærermangel i de nordi-

ske lande.

Grundlæggende digitale og demokratiske færdigheder

Det er vigtigt at digitale færdigheder defineres som en grundlæggende færdighed og har fået en relativt

bred definition. Også ’medborgerskabsfærdigheder’ er vigtige grundlæggende færdigheder der er afgø-

rende for den sociale sammenhængskraft i samfundet og for vores økonomi og konkurrenceevne. DLI

mener dog at definitionen er for ufuldstændig. Det hænger til dels sammen med et ensidigt fokus på

færdigheder. Uddannelse og læring indeholder flere komponenter end færdigheder.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA):

Dansk Arbejdsgiverforening har gennem EU-Specialudvalget for uddannelse og ungdom den 7. marts

2025 modtaget høring om Kommissionens pakke vedr. færdighedsunionen (”Union of Skills”) bestå-

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

ende af en overligger-meddelelse

om ”The Union of Skills” og to underliggende meddelelser

om hen-

holdsvis ”Action Plan on Basic Skills” og ”STEM Strategic Plan:

skills for competitiveness and innova-

tion”.

Generelle kommentarer

DA støtter EU-Kommissionens fokus på erhvervsuddannelser og livslang læring som drivkraft for øget

konkurrenceevne, men advarer mod unødig regulering, der kan begrænse effektive nationale løsninger.

DA bakker op om fokus på at styrke erhvervsuddannelserne i EU. Ligeledes bakker DA op om et

stærkt fokus på livslang læring, der knyttes op på arbejdsmarkedets behov. DA byder derfor det over-

ordnede fokus i den nye strategi velkommen.

Det er helt afgørende, at medlemslandene og EU investerer i uddannelse og livslang læring for at sikre,

at borgerne kan tilpasse sig de hurtigt skiftende krav på arbejdsmarkedet. DA støtter derfor Kommissi-

onens forslag om at anvende det europæiske semester til at anbefale prioriteringer indenfor forbedret

uddannelse og kompetenceudvikling.

DA støtter Kommissionens overordnede strategi for at forbedre den europæiske konkurrenceevne, her-

under Kommissionens ”Competitiveness Compass”, som understreger, at grundlaget

for den europæi-

ske konkurrenceevne er færdigheder og kompetencer som en afgørende betingelse (enabling condition).

Draghi påpegede også behovet for en revision af EU’s tilgang til færdighedsdagsordenen

ved at gøre

den langt mere strategisk, fremtidsorienteret og fokuseret på kommende færdighedsmangler, herunder

særligt med fokus på erhvervsuddannelser og relevant livslang læring, samt behovet for at i højere grad

involvere arbejdsgiverne for at sikre færdigheder i tråd med arbejdsmarkedets behov. DA finder det po-

sitivt, at EU-Kommissionen har fokus på, at arbejdskraft med de rette kompetencer kan være en kataly-

sator for vækst og styrket europæisk konkurrenceevne. Der er behov for flere faglærte, og det er vigtigt

for de europæiske virksomheder, at EU-Kommissionen også har et øget fokus på livslang læring, mål-

rettet kompetenceudvikling og behovet for medarbejdere fra lande uden for EU.

Samtidig finder DA det vigtigt at påpege, at de gode hensigter ikke bør omsættes til ny regulering, og at

EU-Kommissionen holder et skarpt øje med den traktatbestemte kompetencefordeling mellem EU og

medlemsstaterne, hvor uddannelse er en eksklusiv national kompetence, hvilket er afgørende for at

sikre fleksible og effektive nationale modeller.

Initiativer fra EU-Kommissionens side skal være fuldt ud forenelige med de forskellige europæiske ar-

bejdsmarkedsmodeller. I Danmark har vi gode nationale uddannelsesordninger, og arbejdsmarkedets

parter spiller en vigtig rolle i at sikre opdateret og arbejdsmarkedsrelevant undervisning. Den danske

model har vist, at involvering af arbejdsmarkedets parter er nyttig til at sikre moderne erhvervsuddan-

nelser, der svarer til arbejdsmarkedets behov.

Ligeledes er der i Danmark et veludbygget arbejdsmarkedsrettet voksen- og efteruddannelsessystem, og

Danmark ligger internationalt højt i medarbejderes og virksomheders brug af relevant efteruddannelse.

Det er vigtigt, at det enkelte medlemsland kan finde de nationale løsninger, som er effektive og rele-

vante i deres kontekst. I Danmark har den tætte inddragelse af arbejdsmarkedets parter vist sig at være

effektiv for at finde gode løsninger på udfordringerne på arbejdsmarkedet.

DA finder samtidig, at der er en række bekymringspunkter i udspillet, hvor EU-Kommissionens forslag

kan risikere at skabe dødvægt og mismatch på arbejdsmarkedet. Derfor ser DA frem til en videre kon-

kretisering af pågældende initiativer og bidrager i den forbindelse meget gerne med vores erfaringer og

eksempler på konstruktive løsninger. Nedenfor et par af de forslag, hvor DA mener, at der er risiko for

at forslagene ikke vil løse de kompetenceudfordringer, som er Kommissionens intention.

ILA er ikke det mest effektive svar på opkvalificering

Både i den overordnede ”Union of Skills”-strategi

og i handlingsplanen for grundlæggende færdigheder

lægger Kommissionen vægt på ILA (individuelle læringskonti) som et redskab til at sikre den nødven-

dige opkvalificering, herunder for voksne, som har haft dårlige skoleerfaringer. DA har tidligere udtrykt

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

bekymring for, at individuelle læringskonti ikke er en hensigtsmæssig eller effektiv måde at sikre opkva-

lificering og omskoling af arbejdsstyrken.

Erfaringen viser, at det ikke er mangel på efteruddannelsesmuligheder, der er den største udfordring,

når det gælder opkvalificering af lavt- og mellemuddannede, men snarere mangel på motivation for op-

kvalificering. Den udfordring vil individuelle læringskonti ikke adressere og vil hovedsageligt være til

gavn for personer, der allerede er meget motiverede for videreuddannelse

–

typisk dem med en videre-

gående uddannelse

–

og vil indebære et betydeligt dødvægtstab. Det betyder, at det ikke er det mest ef-

fektive værktøj til at håndtere de presserende problemer, som Kommissionen også peger på i "Union of

Skills"-initiativet, herunder i forhold til det lave niveau af grundlæggende færdigheder, som er et sti-

gende problem for mange europæere. Det er desuden vigtigt, at rådshenstillingen om individuelle læ-

ringskonti indeholder den nødvendige nationale fleksibilitet til eksisterende videre- og efteruddannelses-

modeller og de allerede eksisterende rammer etableret i regi af det danske overenskomstsystem.

”Skills guarantee for workers”

På samme måde som med individuelle læringskonti mener DA ikke, at en såkaldt ”færdighedsgaranti”

for medarbejdere i forbindelse med omstruktureringer er en effektiv eller hensigtsmæssig måde at sikre

færdighederne for fremtidens arbejdsmarkedet. Det løses mest effektivt så lokalt som muligt. Det kan

både være på virksomhedsniveau eller mellem arbejdsmarkedets parter igennem overenskomsterne.

Grundlæggende færdigheder skal sikres i grundskolen

DA bakker op om Kommissionens fokus på at forbedre de grundlæggende færdigheder, det gælder

både fokus på elevernes og voksnes grundlæggende færdigheder. Derimod mener DA, at det er proble-

matisk, når Kommissionen i handlingsplanen vil skubbe ansvaret for grundlæggende færdigheder over

på erhvervsskolerne og på arbejdsgivere, som er engageret og tager ansvar ifbm. at uddanne elever på

erhvervsuddannelserne og tilbyde lærepladser.

”Skills portability” skal fokusere på at nedbringe lange anerkendelsesprocedurer

DA er positivt indstillet ift. det overordnede

formål med ”Skills portability”-forslaget –

med fokus på at

gøre anerkendelse af kvalifikationer langt mere smidigt og digitalt. Det er derimod bekymrende at høre

Kommissionen omtale initiativet som et harmoniseringsredskab. EU har allerede udviklet en række red-

skaber for øget transparens af kvalifikationer, såsom Europass og ECVET. Brugen af de eksisterende

redskaber er begrænsede, og brugen varierer i høj grad mellem medlemslandene. Det er derfor vigtigt at

gøre redskaberne lettilgængelige og letanvendelige.

EUD skal fortsat være nationalt forankret

DA støtter op om at øge mulighederne for udlandsophold under erhvervsuddannelserne, bl.a. ved

hjælp af Erasmus+-programmet. DA mener, at udlandsophold kan gøres mere attraktivt ved at gøre

processerne enklere og i højere grad digitale. Efter DA’s

vurdering er en såkaldt ”Europæisk

VET de-

gree/label” ikke svaret på

at sikre højere mobilitet på erhvervsuddannelserne. Det er afgørende, at

EUD er nationalt forankret og bygger på gode nationale erfaringer. At etablere et europæisk system er

ikke hensigtsmæssigt og vil ikke kunne tilgodese de velfungerende nationale systemer. Kommissionen

bør i stedet sætte fokus på at øge mobilitet igennem udlandsophold på erhvervsuddannelser.

STEM Education Strategic Plan

DA deler Kommissionens fokus på også at sikre faglært arbejdskraft med kompetencer indenfor STEM

til bl.a. grøn og digital omstilling. De grønne ambitioner bliver meget svære at indfri, hvis danske og eu-

ropæiske virksomhederne ikke sikres flere faglærte hænder med STEM kompetencer.

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

DA finder brugen af STEM målsætninger hensigtsmæssig, og det rummer et potentiale, som kan sikre

retning og momentum. Hvad angår planens fokus på køn, så deler DA Kommissionens ønske om at

gøre op med kønsopdelte uddannelser og skabe kulturforandringer på uddannelsesinstitutioner og på

arbejdspladser, hvilket også kan forventes at gøre STEM-uddannelserne mere attraktive for begge køn.

Danske Erhvervsskoler og

–Gymnasier

(DEG):

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne (DEG-L) takker indledningsvist for muligheden for

at afgive høringssvar ifm. Kommissionens tre meddelelser om "The Union of Skills", "the Action Plan

on Basic Skills" og "A STEM Strategic Plan: skills for competitiveness and innovation".

DEG-L ser overordnet positivt på initiativet

The Union of Skills

og støtter dets ambition om at styrke

europæernes kompetencer gennem hele livet. Vi deler EU-Kommissionens analyse af, at Europas kon-

kurrenceevne afhænger af en stærk uddannelsessektor, hvor erhvervsuddannelser (VET) spiller en afgø-

rende rolle. Derfor bifalder DEG-L

EU’s fokus på at øge attraktiviteten af erhvervsuddannelserne gen-

nem en europæisk strategi for VET. Det er afgørende, at erhvervsuddannelserne anerkendes som en

ligeværdig og attraktiv vej til et godt job og en videregående karriere

–

både i Danmark og på europæisk

plan.

Dog er det fortsat afgørende at holde fast i den nationale autonomi over politik på erhvervsuddannel-

sesområdet. I Danmark har vi en velfungerende, decentral og vekselsuddannelsesmodel, hvor skoler,

virksomheder og arbejdstagere arbejder tæt sammen om uddannelserne ud fra lokale behov.

Portabilitet af erhvervskompetencer i EU

–

udfordringer ved et fælles VET-diploma

Initiativet Facilitating portability of skills and qualifications og idéen om et fælles VET-diploma er am-

bitiøst, men også meget udfordrende. Erhvervsuddannelser varierer markant på tværs af EU, både i ni-

veau, struktur, længde og indhold. I Danmark har vi fx en stærk vekseluddannelsestradition, mens

mange andre lande har skolebaserede modeller. DEG-L er bekymret for, at dette vil føre til en mere ri-

gid standardisering, der ikke matcher behovene på det danske arbejdsmarked.

I den forbindelse mener vi, at nationale forskelle skal respekteres, og at et eventuelt VET-diploma ikke

underminerer nationale kvalitetsstandarder og strukturer.

Behovet for flere STEM-kompetencer og helhedsorienteret undervisning

I DEG-L er vi enige i vigtigheden af at styrke rekrutteringen og undervisningen i STEM, hvorfor det er

positivt, at der blandt andet sættes midler af til en række indsatser med dette formål. En evaluering lavet

af Danmarks Evalueringsinstitut viser, at en helhedsorienteret undervisningstilgang

–

hvor STEM-fag

kobles tættere til praksis og elevernes erhvervsuddannelser

–

øger elevernes motivation og læringsud-

bytte. Derfor kan det være en fordel med EU-tiltag, der støtter efteruddannelse og kompetenceudvik-

ling af STEM-undervisere på erhvervsuddannelserne, som er tæt koblet med praksis og erhvervslivet.

DEG-L kan være bekymrede for, at Centres of Vocational Excellence skal udvikle mikro-kvalifikatio-

ner (micro-credentials) i strategiske STEM-sektorer, da vi i Danmark har et velfungerende system med

korte kurser, hvor de faglige udvalg vurderer, hvordan der skal tildeles certifikater, diplomer mv.

Inklusion og ligestilling i erhvervsuddannelser

Der peges også på det kønnede uddannelsesvalg i STEM-områder, hvilket også er en udfordring i Dan-

mark, hvor vi ser markante kønsopdelte valg

–

ikke kun på STEM, men generelt blandt erhvervsuddan-

nelserne.

Det er noget, som der arbejdes med i flere dele af erhvervsskolesektoren

–

både internt på skolerne ift.

at sikre, at minoritetskøn føler sig velkomne på deres uddannelser, men også med indsatser, som har til

formål at nedbryde fordomme og inspirere til et mindre kønsstereotypt uddannelsesvalg. Blandt indsat-

ser, som måske kan inspirere til det videre arbejde, er det danske forandringsprojekt Boss Ladies. Boss

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

Ladies arbejder bl.a. med et ambassadørkorps, som skal inspirere den nuværende og de kommende ge-

nerationer af kvindelige håndværkere, men også med intensiverede diversitets- og undervisningsforløb

for lærere, vejledere og ledere på skoler og virksomheder, som skal understøtte tiltrækning og fasthol-

delse af flere kvinder i de tekniske håndværksfag.

Styrkelse af basale færdigheder

–

herunder digitale og demokratiske kompetencer

DEG-L bakker op om initiativet i

Action Plan on Basic Skills,

som bl.a. går ud på at udvide forståelsen af

basale færdigheder til også at omfatte digitale færdigheder og demokratiske kompetencer.

Digitale færdigheder er både afgørende for fremtidens arbejdsmarked, men også for at kunne begå sig i

et digitaliseret samfund, som det danske. Derfor har DEG-L blandt andet været med til at foreslå,

hvordan faget Teknologiforståelse bør blive en del af de gymnasiale uddannelser, og det er ligeledes vig-

tigt, at også elever og lærlinge på erhvervsuddannelserne også opnår en kritisk forståelse for brug af og

samspil med teknologien.

Demokratiske færdigheder er ligeledes vigtige at styrke, især for elever på erhvervsuddannelser. En un-

dersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at elever på erhvervsuddannelser har lavere demokra-

tisk selvtillid end deres jævnaldrende på gymnasiale uddannelser. Dette bør være et fokusområde for

EU, da demokratiske færdigheder er fundamentale for et velfungerende samfund.

Derfor anbefaler DEG-L, at EU i højere grad understøtter udviklingen af læringsforløb, der kombine-

rer erhvervsfaglighed med digital dannelse og demokratiske kompetencer.

Det bemærkes, at erhvervsskolerne i Danmark har fokus på at styrke elevernes basale kompetencer, da

eleverne fx også modtager undervisning i dansk og matematik. Det er væsentligt, at erhvervsuddannel-

serne ikke bliver skubbet yderligere i en akademisk retning, da mange elever oplever boglig skoletræt-

hed og derfor vil risikoen for frafald øges.

DEG-L anerkender Union of Skills som et vigtigt skridt mod at styrke Europas konkurrenceevne gen-

nem bedre uddannelse og kompetenceudvikling og ser især positivt på ambitionerne om at styrke

mangfoldigheden på uddannelserne, erhvervsuddannelser generelt, digitale kompetencer og demokrati-

ske færdigheder. Samtidig ser vi frem til en videre dialog om Union of Skills og bidrager gerne med er-

faringer fra Danmark.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU):

DTU takker for høringen over Kommissionens tre meddelelser om "The Union of Skills", "the Action

Plan on Basic Skills" og "A STEM Strategic Plan: skills for competitiveness and innovation”.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) anerkender og understreger vigtigheden af at sikre en tilstræk-

kelig tilgang af ingeniører for at understøtte Danmarks konkurrenceevne, innovation og økonomiske

robusthed. I en tid med stigende global konkurrence om kvalificeret arbejdskraft og en faldende ar-

bejdsdygtig befolkning er det afgørende at investere i ingeniøruddannelser for at styrke økonomisk

vækst, modstandsdygtighed og den grønne omstilling.

1. Efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft inden for STEM

EU oplever en markant mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for STEM-fagene, hvor ingeniører er

særligt efterspurgte. Ifølge en rapport fra IRIS Group vil der alene i Østdanmark mangle mellem 17.000

og 21.000 personer med en teknisk lang videregående uddannelse i 2030

. Denne udvikling afspejles

også i

DTU’s dimittendledighed, der er på blot 3,1 pct. for diplomingeniører og 2,8 pct. for civilingeni-

ører, hvilket understreger arbejdsmarkedets behov.

Ny rapport: Ingeniørmangel bremser væksten i life science-industrien

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

DTU opfordrer til, at regeringen aktivt understøtter EU’s STEM-strategi

og tager ansvar for at ud-

danne ingeniører, der kan imødekomme den voksende efterspørgsel. Uden et tilstrækkeligt antal ingeni-

ører og STEM-uddannede risikerer Danmark og EU at miste konkurrenceevne inden for centrale om-

råder som kunstig intelligens, cybersikkerhed, rumfart og energi. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at

DTU på trods af stigende søgning er nødt til at afvise kvalificerede ansøgere, hvilket strider imod både

nationale og europæiske politiske ambitioner. Denne tendens ses tydeligt i stigningen på 23 pct. i kvote

2 ansøgninger fra 2024 til 2025, hvoraf 30 pct. flere har DTU som førsteprioritet

2. Styrkelse af STEM-uddannelser og grundlæggende færdigheder

Den europæiske strategi for STEM-uddannelse og handlingsplanen for grundlæggende færdigheder un-

derstreger behovet for at styrke STEM-kompetencer i EU. DTU bakker op om disse strategier og vur-

derer, at initiativer som "Girls Go STEM" og STEM Tech Talent Induction-programmet er vigtige

skridt mod en bredere rekruttering af talent, herunder kvinder og unge, til STEM-fagene

For at disse initiativer skal have reel effekt, er det imidlertid afgørende, at dimensioneringen af STEM-

uddannelserne ikke udgør en begrænsning. Hvis optaget på STEM-uddannelser

som DTU’s ikke udvi-

des i takt med efterspørgslen, vil initiativerne primært resultere i en stigning i antallet af kvalificerede

ansøgere, der må afvises, snarere end en reel vækst i udbuddet af ingeniører. DTU opfordrer derfor til,

at de gode initiativer ledsages af en øget kapacitet på STEM-uddannelserne.

3. Samarbejde mellem industri og akademia

DTU understreger vigtigheden af et tæt samarbejde mellem industri og akademia for at sikre, at STEM-

uddannelserne afspejler arbejdsmarkedets behov. Et sådant samarbejde er afgørende for at sikre, at de

uddannede ingeniører har de nødvendige kompetencer til at bidrage til innovation og vækst. DTU ar-

bejder allerede tæt sammen med erhvervslivet gennem bl.a. strategiske partnerskaber og DTU’s

Afta-

gerpanel, og denne tilgang bør styrkes yderligere for at sikre Danmarks og EU’s konkurrencedygtighed.

Konklusion

DTU opfordrer til at fjerne lofterne (jf. sektordimensionering, loft over optaget på hovedcampus og

loft over antallet af engelsksprogede studiepladser) over optaget på ingeniøruddannelserne for at sikre,

at Danmark og EU har en veluddannet arbejdsstyrke, der kan imødekomme fremtidens teknologiske og

økonomiske udfordringer. En stigning i antallet af ingeniører vil styrke

Danmarks og EU’s konkurren-

ceevne, innovation og bæredygtige udvikling. Det er derfor afgørende, at STEM-fagene prioriteres, og

at der ikke indføres begrænsninger såsom dimensionering eller begrænset optag.

Danske Regioner:

Danske Regioner kan tilslutte sig

hovedlinjerne i Kommissionens plan ”Union of Skills”. Danske Regi-

oner er enig i, at det er en helt central opgave at sikre det fremtidige kompetencebehov, herunder ikke

mindst kompetencebehovet inden for sundheds- og plejeområdet.

Som det fremgår af Kommissionens plan kræver det indsatser over en bred front, herunder fx både

indsats ift. at sikre basiskompetencer, livslang læring og tænke innovativt ift. kompetencedækning, fx i

form af arbejde med microcredentials.

I forhold til anbefalingen om støtte

til implementering af ”Individual Learning Accounts” skal Danske

Regioner bemærke, at parterne på det regionale arbejdsmarked

–

i lighed med parterne på det øvrige

Stor stigning i kvote 2-ansøgere

til DTU’s uddannelser

A STEM Education Strategic Plan: skills for competitiveness and innovation

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

offentlige arbejdsmarked

–

har aftalt kompetencefonde baseret på, at der kan søges om tilskud til kom-

petenceudvikling til den enkelte medarbejder, men ikke i form af individuelle konti.

Kommunernes Landsforening (KL):

Hermed fremsendes KL’s bemærkninger til høringen i EU-specialudvalget

for uddannelse og ungdom

ang. Kommissionens meddelelse om Union of Skills herunder Action Plan on Basic Skills og STEM

Education Strategic Plan.

Det bemærkes, at høringssvaret ikke har været politisk behandlet pga. den korte høringsfrist og der ta-

ges derfor forbehold herfor.

Union of Skills

KL bakker op om et styrket fokus på at sikre de rette kompetencer i EU. Det er i den sammenhæng

vigtigt, at der tages højde for forskellige forhold og behov lokalt, så initiativer og indsatser er relevante

og skaber værdi lokalt i kommunerne.

Building skills for life through a solid educational foundation

KL er optaget af, at folkeskolen og ungdomsuddannelserne styrkes, så flere børn trives, lærer og får

kompetencer, der er efterspørgsel på. Der er foretaget flere initiativer i Danmark, som forventes at un-

derstøtte dette arbejde:

- Der er vedtaget ny lov på folkeskoleområdet (Folkeskolens Kvalitetsprogram). Den skal bl.a.

styrke undervisningen via nye fagplaner for fagene

–

herunder den praktiske og anvendelsesori-

enterede del af undervisningen

–

skabe bedre rammer for inklusion, så flere børn og unge kan

trives i almentilbuddet og skabe bedre rum for faglig ledelse på skolerne, fordi der lempes på

centrale regler og love. De kommende år vil KL arbejde tæt sammen med kommunerne om, at

intentionerne i Folkeskolens Kvalitetsprogram realiseres.

- I 2023 startede der en ny læreruddannelse, som bl.a. har fokus på at styrke lærernes faglighed og

skabe bedre sammenhæng til praksis.

- Der er netop indgået politisk aftale om en ungdomsuddannelsesreform, som bl.a. lægger op til

en styrkelse af de gymnasiale uddannelser i hele landet med fokus på erhvervs- og professions-

rettede kompetencer.

- Der er gennemført samt planlægges reformer for de videregående uddannelser i Danmark. For-

målet for universitetsreformen og for den ventede reform af de professionsrettede videregående

uddannelser er at fremtidssikre, at vi fortsat har en veluddannet arbejdsstyrke med en bedre ba-

lance i det samlede uddannelsessystem, hvis vi skal møde både arbejdsmarkedets og samfundets

behov samt forbedre mulighederne for livslang læring.

Derudover er det afgørende for KL at understrege, at alle initiativer, herunder initiativer i forhold til

forbedring af lærernes arbejdsvilkår jf. side 8, respekterer at det i Danmark er arbejdsmarkedets parter,

der regulerer løn- og arbejdsvilkår.

Action Plan on Basic Skills

KL er enig i kommissionens betragtning om, at basale færdigheder er afgørende for medarbejderes mu-

lighed for udvikling og sporskifte på et arbejdsmarked i forandring. For at understøtte dette arbejder

KL sammen de faglige organisationer allerede med puljer og arbejdspladsrettede indsatser, der under-

støtter, at flere får opkvalificeret deres basale færdigheder (læse, skrive, regne og IT). Erfaringen fra

disse indsatser er, at voksne med utilstrækkelige basale færdigheder ikke selv søger opkvalificering,

tværtimod vil de ofte forsøge at undgå at afsløre manglende kompetencer, og derfor kræver et succes-

fuldt arbejde med styrkelse af basale færdigheder en indsats, hvor medarbejdere motiveres til at indgå i

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

screening og kurser. En individuel læringskonto vil derfor ikke være et anvendeligt redskab til styrkelse

af basale færdigheder.

KL har desuden sammen med regeringen og de øvrige arbejdsmarkedsparter indgået en række initiati-

ver for løft af basale

færdigheder, herunder ’Alliancen for løft af basale færdigheder’ der arbejder

for at

øge fokus på vigtigheden af at styrke basale færdigheder, samt et initiativ for modeller for, hvordan flere

voksne screenes og evt. testes for ordblindhed og andre læse- og skrivevanskeligheder, samt hvordan

der følges op med konkrete undervisningstilbud. Dertil kommer at ledige i regi af beskæftigelsesindsat-

sen i Danmark har mulighed for at deltage i undervisning, der styrker deres basale kompetencer ved be-

hov.

Basic Skills Support Scheme

KL bakker op om, at der arbejdes målrettet for at sikre, at alle børn og unge opnår de grundlæggende

færdigheder til at kunne videreuddanne sig og komme i job. KL bakker også op om, at der videndeles

og samarbejdes på tværs af EU-lande om opgaven.

KL mener dog, at det er en national og kommunal opgave at tilrettelægge undervisningen i folkeskolen,

så den tilgodeser alle elever. Det gælder både i forhold til undervisningens indhold, særlige forløb for

elever med faglige udfordringer samt test og evaluering.

I Danmark er der netop nu ved at blive udviklet nye fagplaner (læreplaner for fagene), nye nationale

færdighedstest og der bliver drøftet eventuelle nye prøveformer i folkeskolen. Samtidig er der sat en

stor indsats i gang med at styrke elevernes dansk- og matematikfærdigheder. Det er derfor afgørende, at

eventuelle nye tiltag fra EU understøtter dette arbejde.

Individual Learning Accounts

KL er enig i betragtningerne om, at det er afgørende for både den enkelte ansatte, arbejdsgiverne samt

for arbejdsmarkedet i sin helhed, at der løbende er mulighed for kompetenceudvikling og efteruddan-

nelse, hvor kompetencer udvikles efter arbejdsmarkedets samt den enkelte arbejdsplads behov.

KL mener dog ikke at oprettelse af en individuel læringskonto (ILA) vil være vejen frem til at sikre de

rette kompetencer ift., hvad hhv. arbejdspladserne og arbejdsmarkedet efterspørger, og kan ikke bakke

op om ILA som en obligatorisk ordning eller universel rettighed.

Dette skyldes primært, at en individuel læringskonto vil bryde med den måde hvorpå kompetenceudvik-

ling og efteruddannelse i dag bliver tænkt og organiseret i Danmark. I Danmark er det i høj grad par-

terne (dvs. en kollektiv tilgang til uddannelse), der afsætter midler til efteruddannelse og kompetenceud-

vikling. Derfor vil det i en dansk kontekst ikke være givtigt at indføre en individuel læringskonto, da

denne vil gribe ind i den eksisterende nationale uddannelsespraksis. Netop denne problematik er frem-

hævet under punkt 37 i det fælles arbejdsgiverbidrag

. Dertil kommer, at parterne ligeledes er med til at

beslutte hvilke uddannelser og kurser det er muligt for ledige at deltage i, i regi af beskæftigelsesindsat-

sen.

KL finder den nuværende organisering hensigtsmæssig og værdifuld ift. at arbejde effektivt med kom-

petenceudvikling og efteruddannelse på det kommunale område

–

dette gælder både den indsats som

kommunerne selv finansierer, den supplerende indsats, som parterne centralt understøtter via fonde,

puljer og indsatser og den måde uddannelse tilrettelægges på i beskæftigelsesindsatsen.

KL mener desuden, at en individuel læringskonto ikke vil afhjælpe problemet med at få de, som har

mest brug for at deltage i uddannelsesaktiviteter til at deltage. For at understøtte kompetenceudvikling

og efteruddannelse af disse grupper, har parterne igangsat fælles initiativer således, at der via puljer og

opsøgende indsatser arbejdes målrettet med at øge deltagelse i efteruddannelse og kompetenceudvik-

ling.

Union of Skills: A Joint Employers’ Input

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

Circulate and allocate skills

KL ser mange positive takter i forslagene om at styrke muligheder og vilkår for rekruttering af arbejds-

kraft fra tredjelande.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH):

FH takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende de tre meddelelser. Nedenfor følger

først FH’s bemærkninger til den

overordnede meddelelse og herefter bemærkningerne til de to under-

liggende meddelelser om henholdsvis grundlæggende færdigheder og STEM strategisk plan.

Resumé

FH støtter overordnet ambitionen om at styrke færdighederne blandt borgerne i EU. Det er afgørende

for FH, at EU-indsatser sker i respekt for kompetencefordelingen og herunder i respekt for de natio-

nale arbejdsmarkedsmodeller. Desuden er det afgørende for FH’s opbakning, at styrkelsen af færdighe-

der ikke kun har fokus på arbejdsgivernes behov, men i lige så høj grad på behovet for at sikre livslang

læring for arbejdstagerne og sikre ordentlige arbejdsforhold.

Det er også afgørende for FH, at indsatsen for at styrke færdighederne i EU først og fremmest har fo-

kus på den eksisterende arbejdsstyrke i EU. FH mener ikke, at der er behov for at styrke adgangen for

arbejdskraft fra tredjelande. Såfremt der alligevel igangsættes initiativer, der skal gøre det lettere for ar-

bejdskraft fra tredjelande at få adgang til EU, er det afgørende, at der samtidig sker en styrkelse af hånd-

hævelsen af reglerne om fri bevægelighed herunder særligt med fokus på tredjelandeborgere.

FH foreslår, at temaerne omkring opkvalificering og omskoling suppleres med et fokus på mere kollek-

tive og arbejdsmarkedsrettede ordninger, der kan øge incitamenterne for uddannelse og opkvalificering.

Hvad angår

skills portability initiative,

er det afgørende for FH, at det fortsat er muligt for medlemssta-

terne at opretholde visse lovregulerede erhverv, at vurdere uddannelserne mod hinanden og stille

sprogkrav under varetagelsen af visse erhverv. FH vil desuden afvente den konkrete udformning af ini-

tiativet, før vi tager endelig stilling til

skills portability initiative.

Afslutningsvis vil FH gerne understrege behovet for en tæt og forpligtende inddragelse af arbejdsmar-

kedet i de forskellige initiativer. Det gælder ikke mindst forslagene om oprettelse af nye styringsredska-

ber (governance).

Union of Skills

FH støtter ambitionen om at styrke færdighederne blandt borgerne i EU. FH deler til fulde analysen af,

at det er en grundlæggende forudsætning for øget produktivitet og konkurrenceevne i EU, at investerin-

ger og indsatser for uddannelse, opkvalificering og omskoling for lønmodtagerne i EU-landene styrkes.

Medlemsstaterne står overfor flere af de samme udfordringer, så fælles indsatser på EU-niveau er op-

lagt på flere områder. FH værner om den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsmarkedets parter

spiller en afgørende rolle i kompetenceudvikling og efteruddannelse. En stærkere EU-styring kan po-

tentielt udfordre den danske model, og det er derfor afgørende for FH’s opbakning, at alle initiativer

sker i respekt for kompetencefordelingen og herunder i respekt for de nationale arbejdsmarkedsmodel-

ler.

Der lægges i Union of Skills vægt på, at "human capital" (menneskelige ressourcer) skal udvikles for at

styrke EU’s konkurrenceevne. Her er det afgørende, at opkvalificering ikke kun skal tjene erhvervslivets

behov, men også skal sikre ordentlige arbejdsforhold, social beskyttelse, et sundt arbejdsmiljø og livs-

lang læring for arbejdstagerne.

Fokus bør være på den europæiske arbejdsstyrke

Det er afgørende for FH, at indsatsen med at styrke færdighederne i EU først og fremmest har fokus

på den eksisterende arbejdsstyrke i EU. Der kan bl.a. gøres en større indsats for at øge kvinders er-

hvervsfrekvens, der kan gøres en større indsats for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, ligesom

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

den frie bevægelighed i EU gør det muligt for arbejdsgiverne at rekruttere arbejdskraft fra andre med-

lemsstater. Derfor mener FH ikke, at der er behov for at styrke adgangen for arbejdskraft fra tredje-

lande.

Såfremt der alligevel igangsættes initiativer, der skal gøre det lettere for arbejdskraft fra tredjelande at få

adgang til EU, er det afgørende, at der samtidig sker en styrkelse af håndhævelsen af reglerne om fri be-

vægelighed herunder særligt med fokus på tredjelandeborgere. FH vil i den anledning kvitterer over for

regeringens deltagelse i det hollandske non-paper om behov for fokus på udstationering af tredjelands-

borgere med ny EU-lovgivning, som skal bidrage til klarhed for virksomheder og bedre beskyttelse af

fra lønmodtagere.

Det er ligeledes afgørende for FH, at der skal være tale om reel mangel på arbejdskraft i udvalgte sekto-

rer og ikke et udslag af, at det er vanskeligt for arbejdsgiverne at rekruttere arbejdskraft til en given sek-

tor på grund af dårlige løn og arbejdsvilkår. Meddelelsen omtaler en række elementer, der skal styrke

tiltrækningen af arbejdskraft fra tredjelande og herunder forslaget om etablering af en EU-talentpulje.

FH henviser i den forbindelse til vores høringssvar vedr. Kommissionens forslag om EU-talentpuljen.

Investeringer i erhvervsuddannelser, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt voksen- og efteruddannelse

Det er positivt, at meddelelsen blandt andet har fokus på at styrke erhvervsuddannelserne og gøre dem

til et mere attraktivt uddannelsesvalg. FH er enig i, at EU kun kan indfri den grønne omstilling, hvis vi

kommer manglen på kvalificerede erhvervsuddannede til livs. Det er også positivt, at meddelelsen frem-

hæver behovet for, at flere voksne tager del i efter- og videreuddannelse, opkvalificering eller omsko-

ling. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at de grundlæggende færdigheder styrkes, så unge ikke forlader sko-

lesystemet uden at beherske elementære færdigheder, og at voksne lønmodtagere løbende kan ajourføre

og løfte deres færdigheder i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet.

Meddelelsen nævner også behovet for at styrke lærerprofessionen. Her vil FH gerne bemærke, at der er

en stor opgave med at gøre ikke kun læreruddannelsen, men også en række af de andre professionsba-

cheloruddannelser attraktive, såfremt vi skal sikre arbejdskraft i den offentlige sektor. Det er afgørende

for FH, at investeringer i uddannelserne sker i respekt for de nationale arbejdsmarkedsmodeller.

Kollektiv og arbejdsmarkedsrettet uddannelsesstøtte

FH bemærker, at ”Union of Skills”-temaer

indenfor opkvalificering og omskoling med fordel kan sup-

pleres af et fokus på mere kollektive og arbejdsmarkedsrettede ordninger, som kan øge incitamenterne

for uddannelse og opkvalificering. Dette som supplement til fokus på eksempelvis individuelle uddan-

nelseskonti (Individual

Learning Accounts).

Sådanne ordninger kan være opbygget i dialog med brancher og arbejdsmarkedets parter. Som eksem-

pler kan fremhæves branchenære eller centrale kompetencefonde, lovreguleret økonomisk støtte til løn-

tab ved deltagelse i opkvalificering/kortere uddannelse mv. Sådanne tiltag kan desuden

–

som i eksem-

pelvis det danske voksen- og efteruddannelsessystem

–

understøtte

korte kurser og understøtte ”mikro-

eksamensbeviser”,

og kan desuden mindske udfordringen

med motivation til opkvalificering, fordi inci-

tamenterne i højere grad målrettes arbejdsgivere og kan understøtte arbejdspladsfælles indsatser. Kol-

lektive ordninger er dertil særligt relevant for kortuddannede og lønmodtagere med dårlige skoleerfarin-

ger.

Vurdering af EU-statsstøttereglers begrænsninger for uddannelse

FH støtter, at der laves en fornyet vurdering af de gældende EU-statsstøtteregler ift. uddannelsesord-

ninger, så det sikres, at der er opdaterede rammer for medlemsstaternes uddannelses- og opkvalifice-

ringsindsatser

–

særligt i lyset af de skitserede økonomiske og geopolitiske udfordringer. De eksiste-

rende rammer skaber allerede nu uhensigtsmæssige begrænsninger og usikkerhed på en række danske

ordninger målrettet bl.a. lærlinge, indvandrere og opkvalificeringen af ufaglærte.

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

Skills Portability Initiative

FH støtter, at det i vidt omfang skal være muligt at bruge sin færdigheder erhvervet i én medlemsstat i

en anden medlemsstat på baggrund af anerkendelse af de oparbejdede færdigheder. Det er dog samti-

digt afgørende, at det sker i respekt for medlemsstaternes mulighed for at opretholde udvalgte erhverv

som lovregulerede og vurdere uddannelsernes indhold op mod den tilsvarende danske. Det er også af-

gørende for det danske arbejdsmarked, at vi kan opretholde de gældende uddannelseskrav og standar-

der indenfor arbejdsmiljø og sikkerhed. Dette er særligt afgørende for en lang række brancheområder,

hvor der arbejder forholdsvis mange ufaglærte og faglærte. Det er herudover vigtigt, og, at der tages

hensyn til medlemsstaternes mulighed for at stille sprogkrav undervaretagelsen af visse erhverv og

funktioner.

FH’s

endelige stillingtagen afventer den nærmere udformning af det omtalte lovgivningsforslag, der skal

adressere barrierer for arbejdstageres mobilitet.

Styring (Governance)

FH finder det interessant, at EU-Kommissionen vil oprette forskellige styringselementer, for at kunne

levere på Union of Skills og det forsatte fokus på færdigheder i EU. FH ser både mulighed og udfor-

dringer ved en mere centraliseret styring af kompetenceudvikling gennem "European Skills Intelligence

Observatory" og et "European Skills High-Level Board."

For FH er det positivt, at der kommer et fokus på at kigge mere sammenhængende på data, og at der

foreslås en styring, som skal understøtte Kommissionens fortsatte arbejde. FH er opmærksom på, at

der eksisterer EU-agenturer, der allerede anvender ressourcer på at kortlægge diverse trends og behov

inden for færdigheder, men som også sammenkobler det med andre perspektiver som fx arbejdsvilkår

og mobilitet. Derfor må de specialiserede agenturernes roller og viden ikke underkendes i et nyt kom-

missionsforankret observatorium.

FH har ligeledes en bekymring over det kommende High-Level Boards sammensætning og anvendelse

af disse anbefalinger. Arbejdsmarkedets parter (social partners) nævnes som centrale aktører, men det

er uklart, hvor meget indflydelse fagbevægelsen konkret får i den nye styring. For FH er det afgørende,

at arbejdsmarkedets parter får reel medbestemmelse og ikke blot en rådgivende rolle. Ligesom i Dan-

mark, hvor parterne spiller en afgørende rolle i kompetenceudvikling og efteruddannelse.

STEM Strategic Plan: skills for competitiveness and innovation

FH støtter overordnet set ambitionen om at styrke deltagelsen i STEM-uddannelser herunder særligt at

se på, hvordan man gør op med kønsstereotyper i uddannelsesvalget. Meddelelsen indeholder bl.a. et

forslag om at adressere arbejdsgivernes behov i VET og videregående uddannelse. FH vil gerne opfor-

dre til, at fremtidige initiativer involverer arbejdsmarkedets parter på både europæiske og nationalt plan.

Herigennem kan man sikre viden om arbejdsgivernes behov samtidig med, at lønmodtagernes behov

for brugbare kvalifikationer også tilgodeses.

De kommende initiativer bør fastholde et stærkt fokus på, hvordan støtte til videreuddannelse samt at-

traktive og sammenhængende uddannelsesveje indenfor STEM-områderne kan skabe løft af kompeten-

cerne i hele uddannelseskæden. Fra ufaglært til erhvervsuddannelse og fra faglært til eksempelvis aka-

demi-, diplom- og professionsbachelorniveau mv.

Action Plan on Basic Skills (grundlæggende færdigheder)

FH støtter det store fokus på løft af grundlæggende færdigheder. Det er dertil positivt, at der er en op-

mærksomhed på og forståelse for, at der er en stor ulighed i færdighedsniveauer, herunder betydningen

af den enkeltes sociale baggrund, herunder uddannelse, økonomi og arbejdsmarkedsstatus. FH bemær-

ker, at løftet af grundlæggende færdigheder bør målrettes både børn, unge og voksne borgere. Den se-

neste internationale PIACC-undersøgelse understreger netop, at der er brede udfordringer med svage

færdigheder indenfor både matematik og læsning i alle aldersgrupper.

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

Som det fremgår tidligere i høringssvaret, vil FH særligt fremhæve indsatser og programmer, som retter

fokus mod arbejdsgivernes incitamenter til at igangsætte og planlægge opkvalificeringsindsatser, og som

kan være kollektive og arbejdspladsnære, herunder tæt dialog mellem uddannelsesinstitutioner og ar-

bejdsgivere om opkvalificering både ift. curriculum og afvikling. Sådanne politikker vil samtidig kunne

fremme en kultur og et miljø på den enkelte arbejdsplads, hvor opkvalificering anses som mere naturligt

og normalt.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne støtter generelt fokus på at styrke EU’s konkurrenceevne. Derudover

er der ikke

kendskab til andre landes holdninger til de konkrete initiativer i meddelelserne. Det må dog forventes,

at der er divergerende holdninger til bl.a. de foreslåede nye EU-målsætninger, et europæisk erhvervsud-

dannelsesdiplom og governance-spørgsmålet, og at uddannelse omfatter andet og mere end færdighe-

der til markedsmarkedet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser overordnet de tre meddelelser velkommen og bakker generelt op om, at der sættes

fokus på at styrke den europæiske konkurrenceevne gennem opkvalificering og omskoling af den euro-

pæiske arbejdsstyrke samt bedre vilkår for fri og fair bevægelighed af arbejdskraft i EU.

Regeringen er ligeledes enig i, at en styrkelse af grundlæggende færdigheder og STEM-fagene er afgø-

rende for vækst og beskæftigelse i EU og herunder den grønne og digitale omstilling. Regeringen sætter

desuden pris på Kommissionens fokus på at uddanne flere faglærte ved at gøre erhvervsuddannelserne

og herunder STEM-fagene mere attraktive. Det er dog vigtigt, at man ikke samtidig mister blik for, at

uddannelsessystemet

–

og særlig grundskolen

–

også har en alment dannende funktion, som ikke kun er

arbejdsmarkedsrettet.

I forhold til nye governance-strukturer ser regeringen frem til, at Kommissionen giver uddybende op-

lysninger om det Europæiske Skills Intelligence Observatorium, det Europæiske Råd på Højt Niveau

for Færdigheder og den styrkede tilknytning til det europæiske semester. Det er væsentligt, at der ikke

etableres parallelle processer eller overflødige administrative strukturer i forhold til de nuværende

governance-strukturer for det europæiske samarbejde på uddannelses-, social- og beskæftigelsesområ-

det.

For så vidt angår handlingsplanen om grundlæggende færdigheder, anerkender regeringen analysen om,

at for mange elever forlader grundskolen uden de fornødne grundlæggende færdigheder, og kvitterer

for, at Kommissionen vil iværksætte initiativer, der skal rette op herpå. Regeringen er enig i, at læsning

er en grundlæggende forudsætning for de øvrige basale færdigheder, og at det er vigtigt, at elevers læse-

færdigheder og læselyst styrkes. Regeringen bifalder, at digitale færdigheder og medborgerskab medtæn-

kes i forståelsen af grundlæggende færdigheder, herunder at eleverne skal kunne anvende digitale red-

skaber, men også have en reflekteret forståelse af brugen af dem. Regeringen er ligeledes enig i, at der er

tæt sammenhæng mellem at styrke grundlæggende færdigheder og STEM-færdigheder bredere set. Re-

geringen finder det dog vigtigt, at Kommissionens anbefalinger og tiltag formuleres og udarbejdes, så

de kan tilpasses de enkelte medlemsstaters uddannelsessystemer.

Med hensyn til den strategiske plan for STEM-uddannelser er regeringen enig i, at det er vigtigt, at flere

elever og studerende, særligt piger og kvinder, får interesse for STEM-fag. Samtidig er det vigtigt, at

blikket for den samlede balance inden for uddannelsessystemet ikke mistes.

kom (2025) 0090 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om færdighedsunionen

Regeringen vil tage specifik stilling til de enkelte initiativer i takt med, at de konkretiseres af Kommissi-

onen.

Endelig skal nye EU-tiltag ske i respekt for den nationale kompetence på uddannelsesområdet og for

velfungerende nationale arbejdsmarkedsmodeller.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.