kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0101 Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et fælles

system for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt op-

hold i Unionen og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2008/115/EF, Rådets direktiv 2001/40/EF og Rådets afgørelse

2004/191/EF

KOM (2025) 101

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til forordning om et fælles system for til-

bagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i Unionen og

om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF, Rå-

dets direktiv 2001/40/EF og Rådets afgørelse 2004/191/EF. Formålet med

forslaget er at effektivisere tilbagesendelsesproceduren ved at indføre klare,

moderne og ensartede regler til at forvalte tilbagesendelser. Forslaget er om-

fattet af det danske retsforbehold, men udgør en udbygning af Schengenreg-

lerne. Danmark skal derfor inden seks måneder efter vedtagelsen beslutte, om

Danmark vil gennemføre retsakten i dansk ret og dermed være bundet på

mellemstatsligt grundlag. Nærhedsprincippet vurderes opfyldt. Regeringen

vurderer, at en ny lovgivningsmæssig ramme til effektivisering af tilbagesen-

delser er i overensstemmelse med danske interesser. Hvis Danmark tilslutter

sig forslaget på mellemstatsligt grundlag, vurderes det at have lovgivnings-

mæssige og statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

29. maj 2025

Udlændinge og Integrationsministeriet

Internationalt Migrationssamarbejde

Slotsholsgade 10

1216 København K

Sags nr.

Akt-id

2025 - 4006

3199253

Forslaget er fremsat efter Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del,

afsnit V, artikel 79, stk. 2, litra c. Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark

ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der forslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge

artikel 2 i protokollen er der ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit,

bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmarks (retsforbeholdet). Da forordnin-

gen vil udgøre en videreudvikling af Schengenreglerne, vil Danmark inden seks måneder efter vedta-

gelsen af forordningen skulle træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre den i dansk ret,

jf. protokollens artikel 4.

Side

1/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

Kommissionen har den 11. marts 2025 fremsat et forslag til forordning om

indførelse af et fælles system for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere,

der opholder sig ulovligt i Unionen, og ophævelse af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/115/EF, Rådets direktiv 2001/40/EF og Rådets afgø-

relse 2004/191/EF. Forslaget er oversendt til Rådet den 29. april 2025 i dansk

sprogversion.

Det Europæiske Råd har understreget behovet for en fælles og effektiv politik

for tilbagesendelse og tilbagetagelse og opfordrede i oktober 2024 Kommis-

sionen til at fremsætte et nyt lovgivningsforslag.

Kommissionsformanden

meddelte i sine politiske retningslinjer for 2024-2029, at der vil blive fremlagt

en ny fælles tilgang til tilbagesendelser med ny lovgivningsmæssig ramme,

der har til formål at fremskynde og effektivisere tilbagesendelsesprocedurer.

Tiltag til at ensarte de retlige og administrative rammer for tilbagesendelse,

herunder den praktiske forvaltning heraf, har været et politisk ønske længe. I

marts 2017 påpegede Kommissionen i en række anbefalinger, at fremskrid-

tene med at øge effektiviteten af tilbagesendelser havde været utilfredsstil-

lende. På baggrund heraf fremsatte Kommissionen den 12. september 2018

forslag til omarbejdning af direktiv om tilbagesendelse af tredjelandsstatsbor-

gere med ulovligt ophold (Udsendelsesdirektivet).

Forslaget skulle præcisere

og sikre en mere konsekvent anvendelse af reglerne i medlemsstaterne. For-

handlingerne stod i længere tid stille, navnlig da man afventede Europa-Par-

lamentets betænkning. Forslaget er efterfølgende trukket tilbage og erstattet

af det foreliggende forordningsforslag.

Det nuværende udsendelsesdirektiv har i vidt omfang fokus på regler om ret-

tigheder for tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold og giver medlems-

staterne mulighed for at implementere EU-reglerne med en vis fleksibilitet.

Der er således stor forskel på systemerne i de enkelte medlemsstater. EU-

domstolen har i afgørelser løbende justeret forståelsen af bestemmelser i di-

rektivet, hvilket bl.a. i Danmark har nødvendiggjort lov- og praksisændringer.

Det Europæiske Råds konklusioner af 9. februar 2023 (EUCO 1/23) og Det Europæiske Råds konklu-

sioner af 17. oktober 2024 (EUCO 25/24).

Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-2029: "En mere ambitiøs Union

–

Min dagsorden for Europa".

KOM (2018) 634 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om fælles standarder og

procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

(omarbejdning) Et bidrag fra Europa-Kommissionen til mødet mellem lederne i Salzburg den 19.-20.

september 2018.

Side

2/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

Endvidere indeholder direktivet alene i mindre omfang regler om pligter for

tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold. Det nuværende udsendelsesdi-

rektiv indeholder derfor ikke de elementer, der er nødvendige for et effektivt

tilbagesendelsessystem.

Hjemmelsgrundlag og det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 79, stk. 2, litra c, og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i

vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del,

afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke

finder anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid vil udgøre en vide-

reudvikling af Schengenreglerne, træffer Danmark inden seks måneder efter

vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre

forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.

3. Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at øge effektiviteten af tilbagesendelsespro-

ceduren ved at fastlægge klare, forenklede og fælles regler til at håndtere til-

bagesendelser. Forslaget har derudover til formål at sikre, at tredjelandsstats-

borgere samarbejder med myndighederne ved at kombinere forpligtelser, in-

citamenter og konsekvenser ved manglende samarbejde. Som en del af det

nye forslag indføres muligheden for anvendelse af udrejsecentre i tredjelande.

Derudover indføres fælles regler for at identificere og fremskynde tilbages-

endelse af tredjelandsstatsborgere, der udgør en sikkerhedsrisiko. Endvidere

indføres gensidig anerkendelse af afgørelser om tilbagesendelse i forslaget

for at støtte det overordnede formål.

Herudover er formålet med et nyt fælles tilbagesendelsessystem at harmoni-

sere medlemsstaternes procedurer og regler, hvilket skal bidrage til at sikre

en konsekvent og effektiv anvendelse af reglerne i medlemsstaterne og der-

med modvirke sekundære bevægelser.

Desuden lægges der i forordningsforslaget op til, at de grundlæggende ret-

tigheder for tredjelandsstatsborgere i udsendelsesposition beskyttes gennem

proceduremæssige garantier, som skal sikre, at afgørelser om tilbagesendelse

underlægges kontrol, herunder gennem retten til at klage og ved vurdering af

Side

3/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

non-refoulement-princippet under hensyntagen til sårbare personer og barnets

tarv.

I det følgende fremhæves forslagets centrale elementer:

Forpligtelse til at samarbejde og motiverende foranstaltninger

Det følger af forordningsforslagets artikel 21, at tredjelandsstatsborgere uden

lovligt ophold er forpligtet til at forlade medlemsstaternes område og til at

samarbejde med de nationale myndigheder om deres udrejse. Derudover på-

lægges tredjelandsstatsborgeren en pligt til aktivt at bistå forberedelserne til

egen tilbagesendelse, navnlig fastlæggelse af identitet med henblik på udste-

delse af ID- og rejsedokumenter.

Artikel 23, stk. 1, litra a-c, præciserer, at en tredjelandsstatsborger kan pålæg-

ges motiverende foranstaltninger som opholds- og meldepligt. Det fremgår af

artikel 31, stk. 2, litra a og c, at disse foranstaltninger kan anvendes som al-

ternativer til frihedsberøvelse ved manglende samarbejde om udrejse. Der er

indarbejdet incitamenter til at sikre samarbejde, herunder hjemrejserådgiv-

ning og støtte til frivillig udrejse i henhold til artikel 46, stk. 5.

Udrejsecentre i tredjelande

Af forordningsforslagets artikel 17 fremgår det, at medlemsstater kan indgå

aftaler eller ordninger med et tredjeland om, at tredjelandsstatsborgere uden

lovligt ophold i EU i henhold til indgået aftale eller ordning kan udsendes til

det pågældende tredjeland med henblik på ophold i tredjelandet og evt. videre

udsendelse af tredjelandet. Der kan alene indgås sådanne aftaler med tredje-

lande, der overholder internationale menneskerettigheder og forpligtelser.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at der i aftalen eller ordningen skal

fastsættes den nærmere udformning af ordningen i tredjelandet, herunder de

nærmere vilkår for tredjelandsstatsborgerens ophold i tredjelandet, EU-med-

lemslandet og tredjelandets respektive forpligtelser samt betingelserne og

proceduren for en eventuel efterfølgende udsendelse fra tredjelandet til et en-

deligt destinationsland.

Efter bestemmelsen vil det endvidere være en forudsætning for en ordning

med et tredjeland, at der i aftalen eller ordningen med tredjelandet indskrives

et krav om en monitoreringsmekanisme, der har til formål at føre tilsyn med,

at tredjelandet efterlever sine forpligtelser efter aftalen eller ordningen.

Side

4/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

Endelig fremgår det, at uledsagede mindreårige og familier med mindreårige

ikke kan sendes tilbage til et tredjeland, hvormed der er indgået en sådan af-

tale eller ordning.

Europæisk tilbagesendelsesordre

Der foreslås indført en europæisk tilbagesendelsesordre (European Return

Order), som vil supplere medlemsstaternes afgørelser om tilbagesendelse for

at skabe klarhed på tværs af medlemsstaterne. Der vil blive gjort brug af en

fælles standardformular, som vil indeholde hovedelementer i afgørelsen om

tilbagesendelse og være tilgængelig via Schengeninformationssystemet

(SIS). Den europæiske tilbagesendelsesordre vil blive indført ved en gennem-

førelsesretsakt.

Gensidig anerkendelse

Der foreslås med forordningsforslagets artikel 9 en proceduremæssig forenk-

ling, idet der indføres en mekanisme til direkte fuldbyrdelse af en afgørelse

om tilbagesendelse truffet af en anden medlemsstat. Hensigten med dette for-

slag er ifølge Kommissionen at give medlemsstaterne et værktøj til at fuld-

byrde en anden medlemsstats tilbagesendelsesafgørelse.

I nuværende praksis vælger de fleste medlemsstater at udstede en ny tilbages-

endelsesafgørelse, selvom en anden medlemsstat allerede har udstedt en så-

dan afgørelse, dog ikke i sager om Dublinoverførsler, der efter gældende ret

har forrang. Bestemmelsen vil med visse særlige undtagelser forhindre med-

lemsstater i at udstede egen tilbagesendelsesafgørelse, hvis der foreligger en

sådan afgørelse fra en anden medlemsstat, jf. artikel 8, stk. 4. Hvis forslaget

gennemføres i sin nuværende form vil medlemsstaterne endvidere blive for-

pligtet til at udarbejde en ’europæisk tilbagesendelsesordre’ og uploade denne

i SIS for hver gang der træffes en tilbagesendelsesafgørelse. Denne ordre skal

danne grundlag for sammenlignelige afgørelser på tværs af medlemslandene

og således også gensidig anerkendelse af samme. Disse ordrer skal derfor

også have et standardiseret format, som forslaget lægger op til, at Kommissi-

onen senere skal fastsætte via en gennemførelsesretsakt. Der er ikke i forsla-

get eksplicit taget stilling til forholdet til reglerne om Dublin-overførsler.

Kommissionen vil senest den 1. juli 2027 vurdere, om medlemsstaterne har

indført passende retlige og tekniske foranstaltninger til effektivt at behandle

europæiske tilbagesendelsesordrer gennem SIS og vedtage en gennemførel-

sesafgørelse, der gør det obligatorisk at anerkende og fuldbyrde en tilbages-

endelsesafgørelse meddelt af en anden medlemsstat.

Side

5/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

De relevante proceduremæssige garantier og retsmidler baseret på de erfarin-

ger, der er gjort fra implementeringen af Kommissionens anbefaling fra 2023

om gensidig anerkendelse af tilbagesendelsesafgørelser, tydeliggøres i be-

stemmelsen.

Udvidelse af definitioner

I forordningsforslagets artikel 4 præciseres og udvides en række definitioner

på baggrund af erfaring og praksis siden vedtagelsen af udsendelsesdirektivet.

Herunder udvides definitionen af tilbagesendelsesland til at omfatte andre

lande end tredjelandsstatsborgerens oprindelsesland (stk. 3, litra a-g.). Endvi-

dere er definitionerne tilpasset retsakterne, der udgør asyl- og migrationspag-

ten, så der sikres ensartethed og forudsigelighed i hele migrationsprocessen.

Fælles procedure for afgørelse om tilbagesendelse

Forslaget indeholder en række fælles regler for udstedelse af en afgørelse om

tilbagesendelse og indførelse af indrejseforbud. Dette skal sikre, at tredje-

landsstatsborgere behandles ens i alle medlemsstater, og at forskelle mellem

medlemsstaternes systemer ikke udnyttes. Det følger af artikel 10, stk. 1, at

en tilbagesendelsesafgørelse i nogle tilfælde skal indeholde et indrejseforbud.

Medlemsstater har mulighed for at afgøre, om en tilbagesendelsesafgørelse

skal ledsages af et indrejseforbud under hensyntagen til de relevante omstæn-

digheder, navnlig i hvor høj grad tredjelandsstatsborgeren samarbejder.

Udvidet adgang til frihedsberøvelse

I medfør af forordningsforslagets artikel 32 kan en tredjelandsstatsborger fri-

hedsberøves, hvis det er proportionelt og nødvendigt, under hensyntagen til

eventuelle sårbarheder, og kun med det formål at effektuere en tilbagesen-

delse.

I følger af artikel 32, stk. 3, at medlemsstaterne kan frihedsberøve tredjelands-

statsborgere i op til 24 måneder mod de nuværende 18 måneder. Derudover

kan frihedsberøvelse ske udover 24 måneder for tredjelandsstatsborgere, der

udgør en sikkerhedstrussel, jf. artikel 16, hvis de ikke overholder alternativer

til frihedsberøvelse (artikel 31), eller hvis frihedsberøvelsen er nødvendig for

at fastslå deres identitet eller nationalitet.

Varighed af et indrejseforbud

Det følger af forordningsforslagets artikel 7, at varigheden af et indrejsefor-

bud bør fastsættes under hensyntagen til alle relevante omstændigheder i den

enkelte sag. I henhold til artikel 7, stk. 6, bør varigheden af et indrejseforbud

Side

6/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

ikke overstige 10 år, men såfremt det vurderes nødvendigt at forlænge et ind-

rejseforbud, kan denne løbende forlænges med 5 år (stk. 7).

Særlige regler for udlændinge, der udgør en sikkerhedsrisiko

Ifølge forordningsforslagets artikel 16 skal tredjelandsstatsborgere uden lov-

ligt ophold i EU, og som udgør en trussel mod den offentlige orden, den of-

fentlige sikkerhed eller den nationale sikkerhed, hurtigt identificeres og tilba-

gesendes. Bestemmelsen pålægger de ansvarlige myndigheder en generel for-

pligtelse til at vurdere, om en person udgør en sikkerhedsrisiko og dermed en

trussel mod den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den nationale

sikkerhed. Hvis dette er tilfældet, vil der gælde strenge regler, herunder obli-

gatorisk tvangsmæssig udsendelse og mulighed for længere indrejseforbud og

frihedsberøvelse. Dette er i overensstemmelse med reglerne fra asyl- og mi-

grationspagten samt Schengen grænsekodeks, som vedrører migranter, der

udgør en sikkerhedsrisiko.

Tilbagetagelse som en integreret del af tilbagesendelsesproceduren

Det følger af artikel 36, at medlemsstaterne skal sikre en systematisk opfølg-

ning af tilbagesendelsesafgørelser ved at sende en anmodning om tilbageta-

gelse til destinationslandet. Som følge heraf indføres en fælles procedure for

indgivelse af tilbagetagelsesanmodninger, herunder en standardformular til

anmodningen (stk. 2).

Oplysninger og fremsendte dokumenter som resultat af en sådan anmodning

skal uploades i SIS af den relevante kompetente myndighed og være tilgæn-

gelige for myndigheder i andre medlemsstater på baggrund af en anmodning

herom (stk. 4).

Bestemmelsen har til formål at øge gennemsigtigheden og skabe en mere

sammenhængende tilgang til tredjelande samt et tydeligt retsgrundlag for

overførelse af data til tredjelande med henblik på tilbagetagelse.

Ingen undtagelse af domsudviste fra anvendelsesområdet

Forordningsforslaget indeholder ikke en bestemmelse, der giver mulighed for

undtagelse af domsudviste fra forordningens anvendelsesområde. Det nuvæ-

rende direktiv indeholder en bestemmelse, der giver mulighed for at undtage

sager, hvor en tredjelandsstatsborger er genstand for tilbagesendelse som en

strafferetlig sanktion eller som følge af en strafferetlig sanktion i henhold til

national ret eller som er genstand for udleveringsprocedurer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Side

7/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Eu-

ropa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har henvist til, at formålet med forslaget omhandler:

”Formålet med nærværende forslag er at indføre en fælles procedure for til-

bagesendelse og afhjælpe de største mangler og udfordringer, som medlems-

staterne står over for i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstats-

borgere uden ret til ophold i Unionen. Medlemsstaterne har en fælles inte-

resse i at forebygge og bekæmpe ulovlig immigration og sikre tilbagesendelse

af personer uden ret til lovligt ophold, men de kan ikke gøre dette alene. I

øjeblikket skyldes en del af manglerne i gennemførelsen af tilbagesendelses-

politikken manglende interaktion mellem de nationale systemer, som kun kan

afhjælpes effektivt på EU-plan.

Formålet er at stille en gnidningsløs og effektiv procedure til rådighed for

alle medlemsstater og undgå bevægelser mellem medlemsstater, der står i

vejen for tilbagesendelsesprocessen.

Den nye procedure bør, uanset hvilken medlemsstat der anvender den, være

underlagt de samme regler, så der sikres ligebehandling og en fælles tilgang

til behandling af tredjelandsstatsborgere uden ret til ophold samt klarhed og

retssikkerhed for de enkelte personer.

Desuden vil indførelsen af regler på nationalt plan med det formål at mindske

incitamenterne til uautoriserede bevægelser mellem medlemsstaterne for at

undgå tilbagesendelse ikke løse problemet på effektiv vis. Målene i dette for-

slag kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og

kan på grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre opfyldes på

EU-plan. Derfor må Unionen handle og vedtage foranstaltninger i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæi-

ske Union.”

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er

overholdt.

6. Gældende dansk ret

Side

8/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

6.1. Direktivets gennemførelse i dansk ret

Ved lov nr. 248 af 30. marts 2011 om ændring af udlændingeloven blev Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om

fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tred-

jelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) gennemført

i dansk ret.

Ved lov nr. 516 af 26. maj 2014 om ændring af udlændingeloven (Ændring

af reglerne om afvisning m.v. til gennemførelse af direktiv 2008/115/EF om

fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tred-

jelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) m.v.) blev

der på baggrund af Europa-Kommissionens gennemgang af Danmarks imple-

mentering af direktivet gennemført en række supplerende ændringer af ud-

lændingeloven.

Endvidere blev reglerne om beregning af et indrejseforbud, der følger af ud-

sendelsesdirektivet, ændret på baggrund af EU-domstolens dom i sag C-

225/16 Ouhrami ved lov nr. 318 af 25. april 2018 om ændring af udlændin-

geloven (Indkvartering og forsørgelse af flygtninge og asylansøgere, advise-

ring af kommunerne om visse afgørelser i klagesager og ændring af beregnin-

gen af varigheden af et indrejseforbud m.v.).

Ved lov nr. 821 af 9. juni 2020 om ændring af udlændingeloven, integrations-

loven og forskellige andre love (Forenkling af regler, herunder om klagead-

gangen til Udlændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af en bagatel-

grænse for tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring af

kompetencen til at forlænge en udrejsefrist, opfølgning på evaluering af Dan-

marks anvendelse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse og præcise-

ring af rækkevidden af indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet m.v.)

blev bl.a. reglerne om opsættende virkning, processuelt ophold og meddelelse

af indrejseforbud nyaffattet samt præciseret og forenklet.

Ved lov nr. 982 af 26. maj 2021 blev lov om hjemrejse for udlændinge uden

lovligt ophold (hjemrejseloven) vedtaget. Hjemrejseloven har dels til formål

at sikre myndighederne de fornødne redskaber til at understøtte udlændinges

udrejse, dels til formål at motivere udlændinge til selv at træffe beslutning om

udrejse, at understøtte en sådan beslutning og at tydeliggøre konsekvenserne

ved manglende medvirken til udrejse.

Hjemrejseloven indeholder en række bestemmelser, som viderefører - og træ-

der i stedet for - bestemmelser fra udlændingeloven om udlændinge, som har

Side

9/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

pligt til at udrejse af landet, herunder bestemmelser om pligten til udrejse og

udrejsekontrol, om kontrol og motivationsfremmende foranstaltninger og om

straf for overtrædelse af kontrolforpligtelserne. Endvidere videreføres reg-

lerne om varetægtsfængsling og frihedsberøvelse som led i udsendelse.

Hjemrejseloven indeholder derudover en række helt eller delvist nye bestem-

melser på hjemrejseområdet, bl.a. om pligt til at medvirke, hjemrejsekontrakt,

hjemrejsestøtte og om afbrydelse af straffuldbyrdelse med henblik på straks

at kunne udsende en domsudvist udlænding.

Der er vedtaget to nye forordninger vedrørende Schengeninformationssyste-

met (SIS) på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2018/1860 af 28. november 2018 om brug

af Schengeninformationssystemet i forbindelse med tilbagesendelse af tred-

jelandsstatsborgere med ulovligt ophold (herefter SIS-tilbagesendelsesfor-

ordningen) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1861 af

28. november 2018 om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssy-

stemet (SIS) på området ind- og udrejsekontrol, om ændring af konventionen

om gennemførelse af Schengenaftalen og om ændring og ophævelse af for-

ordning (EF) nr. 1987/2006 (herefter SIS-forordningen).

Ved lov nr. 332 af 28. marts 2023 om ændring af udlændingeloven (Indberet-

ning i Schengeninformationssystemet (SIS) af tredjelandsstatsborgere, som

er genstand for en afgørelse om tilbagesendelse, og bemyndigelse til udlæn-

dinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler om udlændingemyn-

dighedernes kompetence til at foretage indberetninger og forestå konsultatio-

ner i medfør af SIS-forordningen og SIS-tilbagesendelsesforordningen) blev

grundlaget for udlændingemyndighedernes anvendelse af SIS-tilbagesendel-

sesforordningen, der som noget nyt har pålagt medlemsstaterne at indberette

alle tilbagesendelsesafgørelser, etableret.

Ved lov nr. 486 af 13. maj 2023 om ændring af udlændingeloven, hjemrejse-

loven og straffeloven og ophævelse af lov om videreførelse af visse rettighe-

der i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske

Union uden en aftale (Ændring af visse regler om hjælp til hjemrejse, adgang

til hjemrejsestøtte og administrativ frihedsberøvelse, gennemførelse af råds-

afgørelse om Kroatiens fulde optagelse i Schengensamarbejdet og ophævelse

af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede

Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale) blev der fo-

retaget en tilpasning af reglerne om frihedsberøvelse med henblik på udsen-

delse af unionsborgere og deres familiemedlemmer på baggrund af en dom

Side

10/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

fra EU-domstolen. Loven ændrede ikke reglerne for frihedsberøvelse af tred-

jelandsstatsborgere, som er udarbejdet i overensstemmelse med udsendelses-

direktivet, men forkortede den maksimale periode for frihedsberøvelse af uni-

onsborgere og deres familiemedlemmer med henblik på udsendelse.

6.2. Forpligtelse til at samarbejde og motivationsfremmende foranstaltnin-

ger

Det er et grundlæggende princip i hjemrejseloven, at udlændinge, der ikke har

ret til at opholde sig her i landet, skal udrejse, jf. hjemrejselovens § 1, stk. 1.

Det er således den enkelte udlændings eget ansvar at udrejse.

En udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, har derudover

pligt til at medvirke til sin udrejse, herunder fastlægge sin identitet, tilveje-

bringe rejsedokumenter og give møde til samtaler med relevante myndighe-

der, og til at medvirke til sin udrejse i øvrigt, jf. hjemrejselovens § 3, stk. 1.

Hjemrejsestyrelsen træffer efter bestemmelsens § 3, stk. 2, afgørelse om,

hvorvidt en udlænding, der opfylder forpligtelsen efter stk. 1, eller som kan

påvise, at vedkommende forsøger at opfylde forpligtelsen, medvirker til ud-

rejsen.

Har Hjemrejsestyrelsen truffet afgørelse om, at en udlænding ikke lever op til

sin forpligtelse efter stk. 1, jf. stk. 2, kan Hjemrejsestyrelsen efterfølgende,

hvis udlændingen over en periode på op til 2 måneder ved aktiv handling op-

fylder eller forsøger at opfylde forpligtelsen efter stk. 1, træffe afgørelse om,

at udlændingen medvirker til udrejsen.

Spørgsmålet om udlændingens medvirken har betydning for en række forhold

vedrørende udlændingens situation, og reglerne skal så vidt muligt motivere

den pågældende til kontinuerligt at medvirke til sin udrejse, ligesom der er

forskellige reaktionsmuligheder i tilfælde af, at udlændingen ikke medvirker.

Det gælder bl.a. reglerne om adgangen til at modtage hjemrejsestøtte, mulig-

heden for at pålægge motivationsfremmende foranstaltninger i form af kon-

trolforpligtelser, adgang til at foretage tvangsfremstilling af den pågældende,

mulighed for at foretage frihedsberøvelse, fastsættelse af indrejseforbud m.v.

Der kan gives forskellige former for økonomisk hjemrejsestøtte til tilbage-

venden til udlændingen, hvis vedkommende medvirker til sin udrejse, jf.

hjemrejselovens § 8, stk. 1. Hvis en udlænding ikke kontinuerligt har medvir-

ket til sin hjemrejse, jf. § 3, stk. 3, kan der kun gives reduceret hjemrejsestøtte.

Side

11/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

Udlændingens medvirken har desuden betydning for, hvorvidt en afvist asyl-

ansøger pålægges motivationsfremmende foranstaltninger i form af kontrol-

forpligtelser.

Efter hjemrejselovens § 12, stk. 1, kan Hjemrejsestyrelsen eller politiet såle-

des bestemme, at udlændingen skal give møde på nærmere angivne tidspunk-

ter (meldepligt), hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens

tilstedeværelse eller medvirken til udrejse, og hvis udlændingen:

1) uden rimelig grund udebliver fra en samtale, hvortil den pågældende

er indkaldt,

2) udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for perso-

ner, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for ud-

lændinge, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, eller over for de perso-

ner, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, jf. § 13, stk. 3,

3) udlændingen ikke efterkommer et pålæg om opholdspligt efter § 13,

stk. 1 eller 2, eller flyttepåbud efter § 9, stk. 2, 2. pkt., eller udlændin-

gelovens § 42 a, stk. 7, 4. pkt., eller

4) hvis udlændingen ikke medvirker til sin udrejse, jf. § 3, stk. 1.

Medvirker udlændingen ikke til sin udrejse, bestemmer Hjemrejsestyrelsen

desuden efter hjemrejselovens § 13, stk. 1, at den pågældende skal tage op-

hold på et bestemt indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5,

(opholdspligt på et udrejsecenter), medmindre særlige grunde taler derimod.

Hvis udlændingen derimod er udvist efter udlændingelovens §§ 22-24, er på

tålt ophold (det vil sige som har fået afslag på en ansøgning om opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 7, men ikke kan udsendes af landet, jf. udlæn-

dingelovens § 31, eller en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 26

c, eller udlændingelovens § 21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet,

jf. udlændingelovens § 31), er fremmedkriger, jf. udlændingelovens § 21 b,

stk. 1, eller er udvist administrativt efter udlændingelovens § 25 om fare for

statens sikkerhed m.v., har den pågældendes medvirken til udrejsen ikke be-

tydning for, om vedkommende pålægges kontrolforpligtelser i form af mel-

depligt og opholdspligt, ligesom de pågældende også vil blive pålagt pligt til

at give indkvarteringsoperatøren underretning om det, hvis de opholder sig

uden for indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og kl. 6.00 (un-

derretningspligt), jf. hjemrejselovens § 13, stk. 4.

Side

12/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

De nævnte kontrolforpligtelser har dog fortsat som formål bl.a. at motivere

den pågældende til at medvirke til sin udrejse.

Er udlændingen ikke i besiddelse af de fornødne rejsedokumenter, vil Hjem-

rejsestyrelsen søge at fremskaffe sådanne dokumenter ved henvendelse til

hjemlandets eller et andet lands diplomatiske repræsentation. Såfremt dette

ikke er muligt uden udlændingens medvirken, kan Hjemrejsestyrelsen an-

mode retten om at bestemme, at udlændingen tvangsmæssigt skal fremstilles

for repræsentationen, og at udlændingens fingeraftryk kan videregives til re-

præsentationen, jf. hjemrejselovens § 17.

Som motivationsfremmende foranstaltning kan desuden anvendes admini-

strativ frihedsberøvelse efter hjemrejselovens § 16 i en række tilfælde, hvor

den pågældende udlænding ikke medvirker til sin udrejse.

Såfremt de i hjemrejselovens §§ 11 og 12 og udlændingelovens § 34 nævnte

foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for afvisning,

for udvisning efter udlændingelovens § 25, nr. 2, eller §§ 25 a, 25 b eller 25

c, eller for udsendelse af en udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her

i landet, skal den pågældende således så vidt muligt frihedsberøves, jf. hjem-

rejselovens § 16, stk. 1. Har udlændingen fast bopæl her i landet, kan den

pågældende alene frihedsberøves efter 1. pkt. for at sikre muligheden for ud-

visning, når udlændingen anses for at være en alvorlig trussel mod den of-

fentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. udlændingelovens § 25, nr. 2.

Efter § 16, stk. 2, skal der ved beslutning om frihedsberøvelse efter stk. 1

navnlig lægges vægt på, om der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde

eller unddrage sig udsendelse, eller om udlændingen vil undvige eller lægge

hindringer i vejen for forberedelsen af tilbagesendelses- eller udsendelsespro-

cessen. Risiko for at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse,

foreligger, når udlændingen ikke har medvirket under eller har lagt hindringer

i vejen for sagens behandling, eller når der i øvrigt på baggrund af oplysnin-

gerne om udlændingen og opholdets varighed og karakter er grund til at an-

tage, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse.

Hvis en udlænding ikke medvirker til sin udrejse, skal udlændingen efter §

16, stk. 3, så vidt muligt frihedsberøves med henblik på at sikre, at udlændin-

gen medvirker til sin udrejse, til tilvejebringelse af rejsedokumenter og til ud-

rejsen i øvrigt, hvis de i §§ 11 og 12 og § 13, stk. 1, og udlændingelovens §

42 a, stk. 7, 4. pkt. og stk. 10, nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige.

Side

13/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

Medvirker en afvist asylansøger ikke til sin udrejse, skal den pågældende ef-

ter § 16, stk. 4, så vidt muligt frihedsberøves, såfremt de i §§ 11 og 12 og §

13, stk. 1, og udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 4. pkt., og stk. 8, nævnte for-

anstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre dennes medvirken til udrejsen.

Det følger endvidere af bl.a. § 16, stk. 9, at en udlænding, der ikke har ret til

at opholde sig her i landet, kan frihedsberøves, hvis den pågældende ikke ef-

terkommer et påbud om opholdspligt efter § 13, stk. 1, eller et flyttepåbud

efter § 9, stk. 2, 2. pkt., og udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt.

Efter § 16, stk. 10, kan en udlænding, der ikke kan udsendes af landet, jf.

udlændingelovens § 31, og som en eller flere gange ikke har efterkommet et

pålæg om meldepligt, frihedsberøves, hvis det er nødvendigt for at afgøre, om

der er opstået mulighed for udsendelse, jf. udlændingelovens § 32 b.

Efter § 16, stk. 11, kan en udlænding, der er i transit i en dansk lufthavn med

henblik på udsendelse, frihedsberøves, såfremt de i §§ 11 og 12 nævnte for-

anstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre tilstedeværelsen af den pågæl-

dende.

Efter udlændingelovens § 37, stk. 8, kan en frihedsberøvelse af en udlænding,

der ikke er unionsborger eller familiemedlem til en unionsborger, med hen-

blik på udsendelse efter § 36 og hjemrejselovens § 16 ikke finde sted i et

tidsrum, der overstiger 6 måneder. Retten kan dog forlænge dette tidsrum i

op til yderligere 12 måneder, hvis der foreligger særlige omstændigheder, så-

fremt udsendelsesproceduren uanset alle rimelige bestræbelser kan forventes

at tage længere tid som følge af udlændingens manglende medvirken til ud-

sendelsen eller forsinkelser i forbindelse med fremskaffelse af nødvendig rej-

selegitimation og indrejsetilladelse. Frihedsberøvelsen skal være af så kort

varighed som muligt og må kun opretholdes, så længe udsendelsen er under

forberedelse og gennemføres med omhu.

Hvis Hjemrejsestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlændingen ikke har

medvirket til sin udrejse i medfør af hjemrejselovens § 3, stk. 2, fastsættes der

desuden et indrejseforbud, hvorefter den pågældende udlænding ikke uden

tilladelse på ny må indrejse og opholde sig på det i afgørelsen fastsatte om-

råde, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 6. Hvis vedkommende efterføl-

gende medvirker til udrejsen, jf. hjemrejselovens § 3, stk. 3, kan indrejsefor-

buddet efter udlændingelovens § 32, stk. 9, forkortes.

6.3. Udrejsecentre i tredjelande

Side

14/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

Der er ikke specifikt lovgivet om muligheden for etablering af udrejsecentre

i tredjelande, herunder ikke om målgruppen, der evt. ville kunne indkvarteres.

6.4. Gensidig anerkendelse

Efter reglerne i udlændingelovens kapitel 4 a kan der ske fuldbyrdelse af en-

delige administrative afgørelser truffet af myndigheder i andre Schengen-

lande eller i lande, der er tilsluttet Den Europæiske Union, om udsendelse af

udlændinge m.v.

Det følger således bl.a. af udlændingelovens § 27 b, at en tredjelandsstatsbor-

ger kan udsendes af landet, hvis en administrativ myndighed i en anden med-

lemsstat på baggrund af omstændigheder, der her i landet vil kunne medføre

udvisning efter kapitel 4, har truffet endelig afgørelse om udsendelse af den

pågældende, jf. dog § 31om refoulement. Er afgørelsen om udsendelse truffet

på baggrund af et strafbart forhold, kan der alene træffes afgørelse om udsen-

delse, hvis udlændingen er dømt for en lovovertrædelse, der i det pågældende

land kan medføre en straf af mindst 1 års fængsel.

Kapitlet indeholder derudover forskellige procedureregler for behandlingen

af de nævnte sager vedrørende udsendelse, herunder om underretning af det

Schengenland eller det land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, hvor der

er truffet endelig afgørelse om udsendelse af den pågældende, om konsultati-

oner i medfør af SIS-tilbagesendelsesforordningen, og om videregivelse af

oplysninger mellem myndighederne i Danmark og de nævnte andre lande.

Reglerne er en implementering af Rådets direktiv 2001/40/EF af 28. maj 2001

om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsbor-

gere muliggør anerkendelsen og fuldbyrdelsen af en afgørelse om udsendelse,

som er truffet af en administrativ myndighed i et Schengenland.

Som det fremgår er de nævnte regler i udlændingeloven og direktivets regler

om gensidig anerkendelse af afgørelser om udsendelse af tredjelandsstatsbor-

gere ikke obligatoriske i den forstand, at myndighederne i det Schengenland,

hvor udlændingen opholder sig, er forpligtede til at gennemføre en afgørelse

om udsendelse truffet af et andet Schengenland.

Fuldbyrdelse af et andet Schengenlands afgørelse om udsendelse er efter di-

rektivets artikel 3, stk. 1, litra a, betinget af, at den pågældende udlænding er

omfattet af en afgørelse om udsendelse, der er baseret på en alvorlig og kon-

kret trussel mod den offentlige orden og nationale sikkerhed, og som er truf-

Side

15/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

fet, når den pågældende udlænding er dømt for en lovovertrædelse, som straf-

fes med mindst et års frihedsstraf, eller når der foreligger alvorlige grunde til

at antage, at udlændingen har begået alvorlige strafbare handlinger, eller der

foreligger reelle indicier for, at den pågældende påtænker at begå sådanne

handlinger på et Schengenlands område.

6.5. Udlændinge, der udgør en sikkerhedsrisiko

De forskellige særregler i udsendelsesdirektivet vedrørende udlændinge, der

udgør en risiko for den offentlige sikkerhed eller den nationale sikkerhed, er

implementeret i udlændingelovgivningen.

Herunder fastsættes udrejsefristen efter udlændingelovens § 33, stk. 2, 4. og

5. pkt., i overensstemmelse med direktivets artikel 7, stk. 4, til straks i påtræn-

gende tilfælde. Det vil sige navnlig, når udlændingen er til fare for statens

sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller

sundhed.

For så vidt angår varigheden af indrejseforbud for udlændinge omfattet af

direktivet, er udgangspunktet, at indrejseforbuddet ikke må overstige fem år,

medmindre udlændingen udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden,

den offentlige sikkerhed eller den nationale sikkerhed, jf. artikel 11, stk. 3.

For udlændinge, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, fastsættes

indrejseforbuddet for bestandig efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 8, når

udlændingen udvises administrativt, fordi den pågældende anses for en fare

for statens sikkerhed eller for en alvorlig trussel mod den offentlig orden eller

sikkerhed, og efter § 32, stk. 4, nr. 9, når udlændingens opholdstilladelse eller

opholdsret er bortfaldet, fordi vedkommende opholder eller har opholdt sig

uden for landet, og der er grund til at antage, at udlændingen under opholdet

uden for landet deltager eller har deltaget i aktiviteter, hvor dette kan inde-

bære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller

en væsentlig trussel mod den offentlige orden, medmindre bortfald vil være i

strid med Danmarks internationale forpligtelser (fremmedkrigere). Det be-

mærkes, at EU-domstolen i en konkret sag har anlagt den fortolkning, at der

ikke kan meddeles indrejseforbud for bestandigt. Der verserer aktuelt en sag

om spørgsmålet vedr. en person, der i det pågældende medlemsland er vurde-

ret til fare for statens sikkerhed.

6.6. Tilbagetagelse som integreret del af tilbagesendelsesproceduren

Der er ikke i dag noget formelt krav om fremsendelse af en egentlig tilbage-

sendelsesanmodning til destinationslandet eller dettes repræsentation ifm. ud-

sendelsesarbejdet.

Side

16/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

Det ligger i kravet om medvirken, at udlændinge, der skal udrejse, selv skal

fremskaffe rejsedokument. Ønsker den pågældende ikke at medvirke hertil,

vil Hjemrejsestyrelsen, hvor relevant, anmode om udstedelse af rejsedoku-

ment og i den forbindelse eventuelt bekræftelse af den pågældende persons

identitet, herunder nationalitet. Hjemrejsestyrelsen vil således i udgangspunk-

tet ikke direkte anmode om tilbagetagelse, eftersom dette er implicit i anmod-

ning om udstedelse af rejsedokument. Hjemrejsestyrelsen anvender normalt

ikke nogen særlig formular i kontakten med udenlandske ambassader, med-

mindre der specifikt måtte være ønske om det fra tredjelandet.

6.7. Indrejseforbud

Udlændingelovens § 32 indeholder regler om fastsættelse af indrejseforbud,

hvorefter den pågældende udlænding ikke uden tilladelse på ny må indrejse

og opholde sig på det i afgørelsen fastsatte område, herunder som implemen-

tering af udsendelsesdirektivets regler herom.

Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, fastsættes der således i overens-

stemmelse med direktivets artikel 11, stk. 1, litra a og b, et indrejseforbud,

hvis udlændingen er pålagt at udrejse af landet straks eller ikke udrejser i

overensstemmelse med udrejsefristen efter § 33, stk. 2.

For udlændinge, for hvem direktivet finder anvendelse, fastsættes der desu-

den indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 3, om udlændinge,

der er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med

hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller

Den Europæiske Union, nr. 4, om udlændinge, der er optaget på den liste, der

er nævnt i udlændingelovens § 29 c, stk. 1, nr. 5, om udlændinge, hvis op-

holdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b,

stk. 1 (fremmedkrigere) og nr. 6 om udlændinge, om hvem der er truffet af-

gørelse om, vedkommende ikke har medvirket til sin udrejse i medfør af

hjemrejselovens § 3, stk. 2.

I overensstemmelse med udsendelsesdirektivets artikel 11, stk. 3, kan der ef-

ter udlændingelovens § 32, stk. 3, i særlige tilfælde, herunder af hensyn til

familiens enhed, undlades fastsat et indrejseforbud, hvis udlændingen udvises

efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, eller hvis udlændingen er omfattet af stk. 1,

nr. 2 eller 6.

Varigheden af indrejseforbud, der skal fastsættes efter udlændingelovens §

32, stk. 1, nr. 1-6, fastsættes efter bestemmelsen i stk. 4. Der kan efter stk. 5

Side

17/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

dog meddeles indrejseforbud af kortere varighed af hensyn til bl.a. Danmarks

internationale forpligtelser og til familiemæssige og sociale tilknytninger, li-

gesom et indrejseforbud helt kan bortfalde efter bestemmelsen i stk. 8, bl.a.

når vedkommende ophører med at være omfattet af de restriktive foranstalt-

ninger som nævnt i stk. 1, nr. 3, eller når den pågældende ophører med at være

optaget på listen som nævnt i udlændingelovens § 29 c, stk. 1. Hvis en ud-

lænding er pålagt indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 6, på grund af, at ved-

kommende ikke har medvirket til udrejsen, kan indrejseforbuddet desuden

forkortes, hvis udlændingen medvirker til udrejsen, jf. § 32, stk. 9.

6.8. Undtagelser fra anvendelsesområdet

I forbindelse med udsendelsesdirektivets gennemførelse i dansk ret blev det i

henhold til udsendelsesdirektivets artikel 2, stk. 2, litra b, vedtaget, at udsen-

delsesdirektivet ikke finder anvendelse i sager om udvisning af tredjelands-

statsborgere på grund af kriminalitet, dvs. sager om udvisning efter udlæn-

dingelovens §§ 22-24, § 25 a, stk. 1, og § 25 c. Udsendelsesdirektivets regler

finder således ikke anvendelse for disse grupper i Danmark. Som følge heraf

kan der bl.a. frihedsberøves i længere tid og meddeles indrejseforbud for læn-

gere perioder end fastsat i direktivet, herunder til domsudviste, inden for ram-

merne af Danmarks internationale forpligtelser.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningsforslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget vil så-

ledes ikke i sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne

er ikke bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Da formålet med forslaget er at erstatte det nuværende udsendelsesdirektiv,

som Danmark har tiltrådt på mellemstatsligt grundlag, vil Danmark inden

seks måneder efter vedtagelsen skulle meddele Europa-Kommissionen, hvor-

vidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af den nye forordning i dansk

ret.

En gennemførelse af den nye forordning i dansk ret i sin nuværende form

vurderes at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser i forhold til udlæn-

dingeloven og hjemrejseloven på en lang række områder, herunder for så vidt

angår reglerne om indrejseforbuds længde og længden af frihedsberøvelse,

herunder for så vidt angår domsudviste, der er omfattet af forordningsforsla-

get uden mulighed for undtagelse, og for så vidt angår reglerne om fastsæt-

telse af en passende frist for udrejse samt fastsættelse af objektive kriterier

for, hvornår en udlænding er i risiko for at forsvinde i forbindelse med en

Side

18/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

udsendelse. Det vurderes endvidere, at der vil skulle indføres hjemmel til ob-

ligatorisk gensidig anerkendelse af andre medlemsstaters tilbagesendelsesaf-

gørelser.

Regeringen vil i forbindelse med forhandlingerne søge nærmere præciseret, i

hvilket omfang de gældende danske regler og procedurer kan rummes inden

for forordningsforlagets tekst.

Økonomiske konsekvenser

Der forventes på det foreliggende grundlag at være statsfinansielle udgifter

for det offentlige, herunder primært på Udlændinge- og Integrationsministe-

riets og Justitsministeriets område.

Der forventes at være udgifter forbundet med forslagets overordnede formål

med at øge effektiviteten af tilbagesendelsesproceduren, da det vil medføre

øget sagsbehandling primært hos udlændingemyndighederne.

Forslaget om gensidig anerkendelse vil også potentielt medføre øgede ind-

kvarterings-relaterede udgifter i tilfælde af, at en person som opholder sig i

Danmark med en tilbagesendelsesafgørelse fra en anden medlemsstat påkla-

ger denne afgørelse, og hvis behandlingen af en sådan klage i den oprindelige

medlemsstat vil medføre længere behandlingstid, end hvis Danmark selv

havde udstedt sin egne nationale afgørelse og selv havde behandlet klagen

over denne.

Der forventes at være IT-mæssige udgifter som følge af forslagets krav om,

at europæiske tilbagesendelsesordre og tilbagetagelsesanmodninger til desti-

nationslandet skal uploades i SIS af den relevante kompetente myndighed

samt den dertilhørende behandling af tilbagesendelsesafgørelser.

Forslagets element om muligheden for anvendelse af udrejsecentre i tredje-

lande medfører ikke i sig selv statsfinansielle udgifter for det offentlige. En

anvendelse af udrejsecentre i tredjelande vil dog forventeligt have statsfinan-

sielle udgifter for det offentlige.

Der forventes endvidere at være udgifter forbundet med den øgede adgang til

frihedsberøvelse, da medlemsstaterne vil kunne forlænge en frihedsberøvelse

op til 24 måneder i stedet for de nuværende 18 måneder. Derudover kan fri-

hedsberøvelsen forlænges udover 24 måneder for personer, der udgør en sik-

kerhedstrussel. Udgifterne vil forventeligt primært være på Justitsministeriets

område.

Side

19/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

Der forventes ligeledes at være udgifter forbundet med, at forslaget fastslår,

at medlemsstaterne skal meddele indrejseforbud i forbindelse med grænse-

kontrollen, hvilket vil medføre øget sagsbehandling hos udlændingemyndig-

hederne.

Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at konkretisere de forventede

merudgifter forbundet med forslaget.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-retsakter, af-

holdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf.

budgetvejledningens bestemmelser herom.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

8. Høring

Udvidet grund- og nærhedsnotatet har den 29. april 2025 været sendt i høring

hos Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamarbejde (SPAIS).

Der er modtaget høringssvar fra

Dansk Flygtningehjælp,

som har fremsendt

en policy brief med overvejelser om forordningsforslaget.

Det beskrives, at det er bekymrende, at forordningsforslaget ikke indeholder

en konsekvensanalyse, som kan skabe overblik over forslagets mulige be-

grænsninger af tredjelandsstatsborgerens rettigheder. Endvidere rejses be-

kymring om, at oprettelse af udrejsecentre i tredjelande kan medføre risici for

menneskerettighedskrænkelser.

Samlenotatet har endvidere været sendt i høring hos Specialudvalget for Asyl-

og Indvandringssamarbejde (SPAIS) den 22. maj 2025. Dansk Flygtninge-

hjælp afgav følgende høringssvar:

DRC Dansk Flygtningehjælp henviser til vores generelle holdning til tilba-

gesendelsesforordningen, som fremgår af policy brief om forslaget om en til-

bagesendelsesforordning.

DRC Dansk Flygtningehjælp vil gerne fremhæve, at vi grundlæggende er be-

kymrede for brug af tvang og hårde sanktioner i udsendelsesprocessen, da

Side

20/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

det hverken sikrer værdig tilbagevenden eller motiverer til frivillig eller ac-

cepteret udrejse.

Det er vigtigt, at man som afvist asylansøger bliver inddraget i tilbagesendel-

sesprocessen, så man kan få mulighed for at acceptere tilbagevenden og del-

tage i tilbagesendelsesprocessen. Afviste asylansøgere skal have adgang til

uvildig rådgivning om de muligheder, som man har

–

både i forhold til andre

muligheder for lovligt ophold og tilbagevenden. For at sikre bæredygtig til-

bagevenden, er det også afgørende, at afviste asylansøgere får adgang til me-

ningsfuld og passende reintegrationsstøtte.

I forbindelse med den kommende reform af tilbagesendelsesdirektivet mener

DRC Dansk Flygtningehjælp, at:

- Asylansøgeres adgang til fair og effektive asylprocedurer er en forudsæt-

ning for sikker og værdig tilbagevenden.

- Afviste asylansøgeres tilbagevenden bør være frivillig eller accepteret.

Tvangsudsendelser underminerer menneskelig værdighed og bør undgås.

- Afviste asylansøgere skal have adgang til uvildig rådgivning af høj kvalitet

om både deres asylsag og hjemrejse.

Sanktioner og frihedsberøvelse skal ikke bruges til at “motivere” afviste

asylansøgere, da det underminerer menneskelig værdighed.

- Afviste asylansøgere skal have adgang til meningsfuld og passende støtte

for at sikre bæredygtig reintegration.

9. Generelle forventer til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

En reform af tilbagesendelsesreglerne har længe været en politisk prioritet.

Regeringen ser generelt positiv på forslaget og de nye tiltag. Det er en vigtig

prioritet for regeringen at effektivisere og fremskynde tilbagesendelser af

tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold på EU plan.

Det vurderes positivt, at forslaget indfører forpligtelser og motivationsfrem-

mende foranstaltninger for tredjelandsstatsborgen. Dette afspejler det danske

hjemsendelsessystem.

Side

21/22

kom (2025) 0101 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

Regeringen finder det endvidere positivt, at forslaget giver medlemsstaterne

mulighed for at etablere udrejsecentre i tredjelande, hvor tredjelandsstatsbor-

gere uden lovligt opholdsgrundlag i EU kan opholde sig, indtil de udrejser

frivilligt eller kan udsendes tvangsmæssigt til deres hjemland.

Det vurderes at være i særlig dansk interesse at få indført en undtagelse i for-

slaget til forordning, således at tredjelandsstatsborgere, der er udvist som

følge af strafbare forhold eller anses for en trussel mod den nationale sikker-

hed undtages forordningens anvendelsesområde.

Regeringen vil arbejde for, at en anvendelse af andre medlemsstaters tilba-

gesendelsesafgørelser ikke er obligatorisk, således at gensidig anerkendelse

alene skal anvendes i situationer, hvor anvendelsen sikrer en hurtigere tilba-

gesendelse.

Derudover vil regeringen arbejde for at indarbejde muligheden for at meddele

tredjelandsstatsborgere, der er udvist som følge af strafbare forhold eller an-

ses for en trussel mod den nationale sikkerhed, indrejseforbud for bestandigt.

Konsekvenserne ved de nye tiltag vil imidlertid skulle undersøges nærmere

før endelig dansk stillingtagen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Forslaget har været forelagt for Udvalget for Udlændinge og Integration til

tidlig forelæggelse i et fagudvalg den 20. maj 2025, idet Folketingets Euro-

paudvalg udvalgte sagen som en prioriteret sag.

Udvidet grund- og nærhedsnotat blev fremsendt den 12. maj 2025 til Folke-

tingets Europaudvalg og Udvalget for Udlændinge og Integration.

Side

22/22