GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Kommissionens meddelelse om opsparings- og investeringsunionen
–
en strategi til fremme af borgernes velstand og økonomisk kon-
kurrenceevne i EU, KOM (2025) 124
28. marts 2025
1. Resume
Kommissionen fremsatte 19. marts 2025 en meddelelse om en opspa-
rings- og investeringsunion (SIU), som bygger videre på Kommissio-
nens arbejde med kapitalmarkedsunionen og bankunionen. Meddelel-
sen indeholder en beskrivelse af og en tidslinje for en række tiltag, som
Kommissionen ventes at fremsætte for at fremme SIU. Meddelelsen skal
ses i sammenhæng med Kommissionens øvrige indsatser, fx om at
styrke EU’s konkurrenceevne
og Konkurrenceevnekompasset.
SIU ventes at forbedre, hvordan
EU’s finansielle
system kanaliserer
europæernes store opsparinger til produktive investeringer og dermed
skaber flere finansieringsmuligheder for virksomheder og bedre afkast
for borgere. Meddelelsen favner bredt og berører forventede emner så-
som fragmentering af kapitalmarkederne og barrierer for investeringer
i EU, behov for en markedsdrevet konsolidering af kapitalmarkederne,
styrket finansiel dannelse hos forbrugere, brug af offentlige EU-midler
til at mindske risikoen ved udvalgte private investeringer samt tilsyn
med kapitalmarkederne. Derudover understreger Kommissionen vig-
tigheden af nationalt at styrke supplerende pensionsopsparinger i sam-
menhæng med stærke kapitalmarkeder samt tiltag, der fremmer en op-
sparings-
og investeringskonto baseret på nationale ’best practices’.
Fremskridt på SIU vil også blive fulgt bl.a. i det europæiske semester
via landespecifikke anbefalinger.
Regeringen tager Kommissionens meddelelse til efterretning og vil tage
stilling til de kommende konkrete forslag i takt med, at de fremsættes,
herunder tilgangen til forskellige opfordringer vedr. nationale tiltag.
Regeringen finder det afgørende at mobilisere og tiltrække privat kapi-
tal for at kunne indfri politiske prioriteter. Det kræver udvikling af mere
effektive og integrerede kapitalmarkeder i Europa. Regeringen støtter
derfor aktivt arbejdet for større og mere effektive fælleseuropæiske ka-
pitalmarkeder. Regeringen finder det vigtigt, at der pågår en parallel
indsats i EU-landene med produktivitetsforbedrende nationale refor-
mer, så det er attraktivt at investere i virksomheder i EU. Regeringen
finder det vigtigt, at et fokus på mobilisering af opsparinger i EU ikke
leder til omfattende omstrukturering af eksisterende velfungerende mo-
deller og rammer for finansielle tjenesteydelser. Fokus bør være på til-