kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0165 Bilag 1
Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 9.4.2025

COM(2025) 165 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,

DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG

REGIONSUDVALGET

Handlingsplan for AI-kontinentet

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

Handlingsplan for AI-kontinentet

Den Europæiske Union er forpligtet til og fast besluttet på at blive en global leder inden for

kunstig intelligens, et

førende AI-kontinent.

I denne meddelelse skitseres en række ambitiøse

foranstaltninger til at nå dette mål. Kunstig intelligens er lige begyndt at blive indført i

nøglesektorerne i vores økonomi og bidrager til at tackle nogle af de mest presserende

udfordringer i vores tid. Selv om den fulde virkning af denne omstilling stadig ikke er helt klar,

skal Europa handle ambitiøst, hurtigt og fremsynet for at forme fremtiden for kunstig

intelligens på en måde, der forbedrer vores konkurrenceevne, beskytter og fremmer vores

demokratiske værdier og beskytter vores kulturelle mangfoldighed. En pålidelig og

menneskecentreret kunstig intelligens er både afgørende for økonomisk vækst og vigtig for at

bevare de grundlæggende rettigheder og principper, der ligger til grund for vores samfund.

Hurtige politiske tiltag har højeste prioritet.

Det globale kapløb om lederskabet inden for kunstig intelligens er langt fra slut.

De mange

gennembrud flytter hele tiden grænserne for, hvad der er muligt. Fra banebrydende

grundmodeller til specialiserede AI-applikationer er AI-landskabet i EU fortsat dynamisk,

drevet af forskning, nye teknologier og et blomstrende økosystem for startupvirksomheder og

vækstvirksomheder.

Opfyldelsen af vores ambitioner inden for kunstig intelligens vil kræve lederskab med hensyn

til både udvikling og anvendelse af kunstig intelligens. Det indebærer

vedvarende

investeringer i infrastruktur

(herunder computerkraft og netværk) samt fremskridt inden for

modeludvikling og bred anvendelse i hele økonomien. Kun ved at arbejde sammen på EU-plan,

nationalt plan og lokalt plan vil vi lykkes med denne opgave. Både den private og den offentlige

sektor spiller en vigtig rolle. Virksomhederne skal opskalere deres investeringer og omfavne

kunstig intelligens på deres områder, mens den offentlige sektor skal forbedre sin kapacitet.

Offentlige indkøb bør fremme europæisk præference for kritiske sektorer og teknologier, som

foreslået i konkurrenceevnekompasset

EU skal fastholde

sin egen særlige tilgang til kunstig intelligens

ved at udnytte sine styrker

og det, den er bedst til. Det omfatter: For det første et stort indre marked med et enkelt sæt

sikkerhedsregler i hele EU, herunder den nyligt vedtagne AI-forordning, der sikrer, at kunstig

intelligens er pålidelig og i overensstemmelse med EU's værdier, for det andet at få mest muligt

ud af sin forskning af høj kvalitet og videnskab, den betydelige pulje af videnskabsfolk og

kvalificerede fagfolk, for det tredje et blomstrende opstarts- og opskaleringsmiljø, industriel

knowhow og ekspertise og sidst, men ikke mindst, et solidt fundament med computerkraft i

verdensklasse med dataområder, der er tilgængelige for alle.

Den europæiske form for

åben innovation

viser gode resultater. I EU er computerkraft

offentligt tilgængelig gennem det europæiske netværk af avancerede supercomputere, der

COM(2025) 30 final.

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

anvendes af

fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling

(EuroHPC

Netværket giver AI-innovatorer og forskningsorganisationer et åbent miljø, hvor de kan få

adgang til databehandlingsressourcer for at træne og finjustere modeller, sammenkoble med

dataområder af høj kvalitet og muliggøre bred deltagelse i banebrydende modeludvikling.

Udviklingen af AI-modeller i EU drager fordel af fremskridtene inden for open source-

metoder. Det fremmer videndeling, muliggør samarbejde, letter integration i specifikke

applikationer og øger gennemsigtigheden.

Set i det lys er det ikke overraskende, at EU's AI-opstarts- og opskaleringsmiljø blomstrer.

Dette afspejles i de øgede investeringer og det stigende antal enhjørninger på dette område i de

senere år. EU er hjemsted for mere end 6 800 AI-startupvirksomheder

. Dette

levende

fællesskab af innovative AI-startupvirksomheder og -innovatorer

flytter grænserne for AI-

modeller og anvender dem i industrispecifikke applikationer. Der er imidlertid stadig meget,

der skal gøres. EU er nødt til at sikre, at startupvirksomheder, industrien, den offentlige sektor

og videnskabsfolk som helhed har det, de har brug for til at udnytte det potentiale, der ligger i

kunstig intelligens. Dette omfatter sikring af sikre værdikæder, deres modstandsdygtighed og

modstandsdygtigheden i EU's indre marked, hvilket er af særlig betydning for EU's

konkurrenceevne og fremtidige innovation i den nuværende geopolitiske kontekst.

For at EU kan blive et AI-kontinent

skal indsatsen fremskyndes og intensiveres på fem

nøgleområder:

For det første:

databehandlingsinfrastruktur:

EU's offentlige AI-infrastruktur skal

opskaleres, så innovatorer og forskere kan træne og finjustere avancerede AI-modeller. Dette

indebærer både styrkelse af

netværket af AI-fabrikker

– som lanceres for at sikre større

databehandlingskapacitet til kunstig intelligens og relaterede tjenester – og etablering af

ressourceeffektive gigafabrikker,

der integrerer massiv computerkraft i datacentre.

Inspirationen til disse gigafabrikker kommer fra den ambition, der ligger til grund for CERN.

Disse gigafabrikker vil fremme videnskabeligt samarbejde omkring stærke og unikke

infrastrukturer, der samler forskere, iværksættere og investorer for at tackle ambitiøse og

fremadrettede projekter – "moonshots" – på områder som sundhedspleje, bioteknologi,

industri, robotteknologi og videnskabelig opdagelse. I denne ånd kan Det Europæiske

Forskningsråd for Kunstig Intelligens (Resource for AI Science in Europe – RAISE) samle

ressourcer til AI-forskere og domæneforskere, der anvender kunstig intelligens i hele EU.

Samtidig skal den private sektors investeringer i cloudkapacitet og bæredygtige datacentre

lettes og opskaleres.

For det andet er vi nødt til at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre bedre adgang til

data

af høj kvalitet

for AI-innovatorer. Med dette mål for øje vil EU arbejde hen imod en særlig

Fællesforetagendet for europæisk højtydende databehandling (EuroHPC) blev lanceret i 2018 og er

samfinansieret af EU, medlemsstaterne og private aktører. De mest bemærkelsesværdige eksempler på EuroHPC-

supercomputere omfatter LUMI (rangeret som nr. 8 globalt), Leonardo (nr. 9) og MareNostrum 5 (nr. 11), som

kollektivt styrker Europas databehandlingskapacitet. Den offentlige kontrakt for den første EuroHPC-

exaskalasupercomputer JUPITER er blevet underskrevet.

https://www.appliedaiinstitute.de/en/hub/2024-generative-ai-study.

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

strategi for en europæisk dataunion og vil blandt andre foranstaltninger undersøge udviklingen

af datalaboratorier som integrerede komponenter i AI-fabrikkerne for at muliggøre

tilvejebringelse, samkøring og sikker deling af data af høj kvalitet.

For det tredje er vi nødt til at stimulere den videre

udvikling af AI-algoritmer og udnytte

brugen af dem i EU's strategiske sektorer.

Med den kommende strategi for anvendelse af

kunstig intelligens vil konkrete tiltag blive iværksat for at fremme nye industrielle og

videnskabelige anvendelser af kunstig intelligens og forbedre de offentlige tjenester. De

europæiske digitale innovationsknudepunkter vil omlægge fokus for at støtte SMV'ers,

midcapselskabers og offentlige forvaltningers indførelse af kunstig intelligens, og yderligere

teknologiske fremskridt i strategiske sektorer vil blive støttet af europæiske

finansieringsprogrammer i løbet af de næste tre år.

For det fjerde er EU's

stærke AI-talentbase

et stort aktiv. Vi er nødt til at styrke AI-

færdigheder, herunder grundlæggende AI-færdigheder og forskellige talenter, i hele EU ved at

lukke eksisterende huller, ved yderligere at udvikle ekspertise inden for AI-uddannelse, -

træning og -forskning, ved at tiltrække flere kvinder til området, ved at øge bevidstheden om

kunstig intelligens i samfundet som helhed og i den offentlige forvaltning samt ved at tiltrække

og fastholde AI-talenter fra lande uden for EU. Som en global leder inden for fri videnskabelig

forskning er EU en attraktiv destination og skal forblive åben for globale talenter.

For det femte er EU's store indre marked et betydeligt aktiv med ét sæt klare regler, herunder

AI-forordningen, der forhindrer markedsfragmentering og øger tilliden til og sikkerheden ved

anvendelsen af AI-teknologier. Ikke desto mindre er der behov for at

gøre det lettere at

overholde

AI-forordningen, navnlig for mindre innovatorer.

Disse er de søjler, der er nødvendige for, at Europa kan blive et AI-kontinent. Kommissionens

formand fremlagde denne vision på topmødet AI Action Summit i Paris

i februar 2025, da hun

annoncerede

InvestAI,

som er et initiativ til at mobilisere 200 mia. EUR til investeringer i

kunstig

intelligens

overensstemmelse

med

politiske

prioriteter

konkurrenceevnekompasset.

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/speech_25_471.

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

1. Opbygning af store AI-data- og databehandlingsinfrastrukturer i hele Europa til AI-

økosystemet

Infrastruktur – navnlig computerkraft – er afgørende for udviklingen af AI-modeller

gennem

hele AI-livscyklussen.

Fra

træning,

hvor modellen lærer af enorme mængder data og kræver

massive computerressourcer, der ofte er afhængige af højtydende avancerede AI-processorer,

finjustering,

hvor den optimeres til specifikke anvendelser,

afprøvning,

hvor modellen, når den

er trænet og valideret, testes for at vurdere dens performance, til

inferens og udrulning,

hvor

modeloutputtet integreres i applikationer i den virkelige verden. Tilgængeligheden af stærke

computerressourcer er et vigtigt element for at tiltrække akademisk, teknisk og industrielt talent

og er afgørende for at forbedre AI-økosystemet. Det er derfor afgørende, at EU og

medlemsstaterne samarbejder om at sikre en tilstrækkelig forsyning af computerkraft på hele

AI-kontinentet, herunder også i samarbejde med EU's kandidatlande og potentielle

kandidatlande.

1.1 Udrulning og skalering af AI-fabrikker

EU har senest styrket EuroHPC-netværket af supercomputere gennem

initiativet om AI-

fabrikker,

som bebudet i

pakken om AI-innovation

fra 2024. AI-fabrikker er dynamiske

Pakken om AI-innovation

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

økosystemer, der fremmer innovation, samarbejde og udvikling inden for AI. De integrerer AI-

optimerede supercomputere, store dataressourcer, programmerings- og uddannelsesfaciliteter

og menneskelig kapital for at skabe banebrydende AI-modeller og -applikationer. Ved at bringe

supercomputercentre, universiteter, nystartede virksomheder, industrien, den offentlige sektor

og finansielle interessenter sammen vil AI-fabrikker styrke samarbejdet inden for kunstig

intelligens i hele Europa. De vil drive fremskridtet inden for AI-applikationer på tværs af flere

domæner. Desuden vil AI-fabrikker forbedre adgangen til data af høj kvalitet ved at linke til

store nationale datalagre, EU-dataområder og særlige datalaboratorier (se afsnit 2).

Initiativet om AI-fabrikker har været en enorm

succes, der viser medlemsstaternes stærke

engagement og støtte.

Efter den første frist for indkaldelse af forslag vedrørende AI-fabrikker

den 1. november 2024 blev syv konsortier, der spænder over 15 medlemsstater

og to

associerede EuroHPC-deltagerlande

, udvalgt til at huse de første AI-fabrikker. Efter dette

første momentum blev yderligere seks AI-fabrikker udvalgt i marts 2025

. Med i alt 13 AI-

fabrikker i 17 medlemsstater og to EuroHPC-deltagerlande vil de samlede investeringer i

supercomputerinfrastrukturer og AI-fabrikker i EU nå op på 10 mia. EUR i perioden 2021-

2027. I denne sammenhæng vil

ni nye AI-optimerede supercomputere blive indkøbt og

taget i brug i hele EU i 2025/26, og en eksisterende supercomputer vil blive opgraderet

med AI-kapacitet

. Dette vil mere end tredoble den nuværende EuroHPC AI-

computerkapacitet.

AI-fabrikker har unikke styrker og specialiserede fokusområder og spiller en afgørende rolle i

at fremme AI-applikationer på tværs af strategiske sektorer som følger:

Bilag I indeholder en oversigt over de 13 udvalgte EuroHPC-AI-fabrikker.

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/ip_24_6302.

Ikke-EU-medlemsstater, der deltager i EuroHPC-fællesforetagendet, dvs. Island, Israel, Montenegro,

Nordmakedonien, Norge, Serbien, Tyrkiet, Det Forenede Kongerige og snart Schweiz:

Discover EuroHPC JU – EuroHPC JU.

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/news/second-wave-ai-factories-set-drive-eu-wide-

innovation#:~:text=This%20follows%20the%20first%20selection,of%20around%20%E2%82%AC485%20mill

ion.

Se nærmere oplysninger i bilag I.

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

Interessen og tilliden fra medlemsstaterne vokser fortsat, og flere lande har givet udtryk for, at

de vil deltage i den igangværende tredje indkaldelse, der afsluttes i andet kvartal 2025, hvilket

understreger initiativets succes og dets strategiske betydning for Europas AI-fremtid.

Deltagerlandene kan desuden oprette

AI-fabriksantenner

for at støtte tjenester til deres

nationale AI/HPC-økosystem uden behov for dedikeret supercomputerinfrastruktur. AI-

fabriksantenner vil give fjernadgang til AI-optimerede supercomputerressourcer på den

forbundne AI-fabrik, der er beliggende i en anden medlemsstat.

Inden udgangen af 2025 vil alle udvalgte AI-fabrikker og AI-fabriksantenner være fuldt

operationelle, sammenkoblet i netværk og forbundet med andre større AI-støtteinitiativer

såsom test- og forsøgsfaciliteter for kunstig intelligens

, der tilbyder dedikerede ressourcer til

test af AI-løsninger og netværket af europæiske digitale innovationsknudepunkter.

EuroHPC-fællesforetagendet vil fungere som fælles kontaktpunkt for brugere i hele EU

og give adgang til databehandlingstid og støttetjenester, der tilbydes af enhver EuroHPC

AI-fabrik.

AI-fabrikkerne er åbne for europæiske

brugere fra forskellige sektorer, herunder

industri, forskning, den akademiske verden og offentlige myndigheder.

Nye skræddersyede

adgangsmetoder

vil

prioritere

AI-innovatorer

–

startupvirksomheder,

vækstvirksomheder, SMV'er

–

og udvalgte EU-finansierede forskningsprojekter,

hvilket

sikrer strømlinet hurtig adgang til computerressourcer med minimale administrative

omkostninger. Bestyrelsen for

EuroHPC-fællesforetagendet

planlægger at vedtage denne

adgangspolitik sammen med offentliggørelsen af denne meddelelse. I tråd med vores

strategi

for en beredskabsunion og strategi for den indre sikkerhed

er der medtaget bestemmelser

om direkte tildeling af adgangstid til strategiske EU-projekter

samt i nød- og

krisestyringssituationer.

Kommissionens/EuroHPC's vigtigste foranstaltninger:

Etablere og udrulle udvalgte AI-fabrikker og deres tjenester (2. kvartal 2025)

Oprette et fælles kontaktpunkt for alle brugere i hele Europa for adgang til AI-

fabrikker og deres tjenester (2. kvartal 2025)

Iværksætte indkøb af de første AI-optimerede fabrikssupercomputere (2./3. kvartal

2025)

Iværksætte indkaldelsen af forslag til oprettelse af AI-fabriksantenner (2. kvartal

2025)

Iværksætte en indkaldelse af forslag til netværkssamarbejde om alle AI-fabrikkers og

AI-fabriksantenners aktiviteter (2. kvartal 2025).

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/testing-and-experimentation-facilities.

Etableret eller beliggende i en EU-medlemsstat eller i en deltagende stat eller i et tredjeland, der er associeret

med programmet for et digitalt Europa eller Horisont Europa.

Destination Earth, flagskibsinitiativet Human Brain, ekspertisecentrene for højtydende databehandling eller

"1+ Million Genomes"-initiativet.

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

1.2 Investering i AI-gigafabrikker

Selv om de seneste fremskridt inden for træningsteknikker og optimering af arkitekturen har

gjort AI-modeller mere effektive, kræver forfølgelse af avancerede AI-modeller stadig enorme

mængder computer- og datakapacitet.

I løbet af de sidste to år er

AI-modeller blevet stadig mere komplekse og har udviklet sig

fra tekstbehandling til ræsonnering, multimodale kapaciteter og agentisk adfærd.

Denne

tendens vil fortsætte, idet den næste generation af avancerede AI-modeller forventes at

forårsage et kapacitetsspring, i retning af generel kunstig intelligens, der er i stand til at tackle

meget komplekse og forskelligartede opgaver, der matcher menneskelige evner.

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

I øjeblikket spiller de mest effektive AI-fabrikkers supercomputere, der er udstyret med op til

25 000 avancerede AI-processorer, en afgørende rolle i udviklingen og træningen af den

nuværende generation af AI-modeller. At lede den næste bølge af avancerede AI-modeller

kræver betydeligt større computerkraft og flere data. Som bebudet i

konkurrenceevnekompasset vil EU

investere i AI-gigafabrikker.

AI-gigafabrikker vil være

store anlæg, der udvikler og træner komplekse AI-modeller i et

hidtil uset omfang,

med hundreder af billioner af parametre. De vil integrere massiv

computerkraft,

med mere end 100 000 avancerede AI-processorer,

samtidig med at der tages

hensyn til elkapacitet samt energi, vandeffektivitet og cirkularitet. Disse faciliteter er afgørende

for, at Europa kan konkurrere globalt og bevare sin strategiske autonomi med hensyn til

videnskabelige fremskridt og kritiske industrisektorer. De vil blive kombineret med EuroHPC-

netværket af AI-fabrikker, hvilket vil sikre problemfri integration og videndeling på tværs af

det europæiske AI-økosystem. Dette bør også stimulere udformningen – og med tiden

fremstillingen – af AI-processorer i Europa. Covid-19-krisen og den seneste geopolitiske

udvikling

har vist, hvor vigtigt det er for Europa at kunne støtte sig til sine sikre og

modstandsdygtige værdikæder og et stærkt indre marked. EU er fast besluttet på at undgå

fragmentering af sit indre marked og øge sin kapacitet til at mindske afhængigheden af kritiske

teknologier og styrke suveræniteten inden for avancerede halvledere

. Selv om der allerede er

iværksat aktiviteter på dette område under fællesforetagenderne for mikrochips og EuroHPC,

bør dette være en central prioritet for revisionen af mikrochipforordningen, som har til formål

at sikre strategisk autonomi i udformningen og produktionen af AI-halvledere. Kommissionen

vil fremskynde det forberedende arbejde med henblik på revisionen af mikrochipforordningen

i 2026. Høj energieffektivitet og sikkerhed bør være blandt de centrale krav til europæiske AI-

mikrochips.

Oprettelsen af

én AI-gigafabrik skønnes at kræve betydelige investeringer,

der omfatter

både kapitaludgifter og driftsudgifter. Eftersom det kræver store investeringer, vil disse AI-

gigafabrikker blive gennemført gennem

offentlig-private partnerskaber

og innovative

finansieringsmekanismer. I den forbindelse annoncerede Kommissionens formand Ursula von

der Leyen på AI Action Summit i Paris

lanceringen af

InvestAI-faciliteten

med henblik på

at mobilisere investeringer på 20 mia. EUR til AI-infrastruktur, navnlig til op til fem AI-

gigafabrikker i hele Unionen. Faciliteten, der skal udvikles i samarbejde med Den Europæiske

Investeringsbank-Gruppe, har til formål at lette og tiltrække private investeringer i kombination

med tilskud og garantier fra Unionens budget og medlemsstaterne. Kommissionen opfordrede

også indtrængende medlemsstaterne og regionerne til at øge støtten til digital kapacitet såsom

Fælles erklæring fra ledende næstformand Henna Virkkunen og kommissær Maroš Šefčovič

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/statement_25_255.

EuroHPC har iværksat DARE-initiativet med et budget på 240 mio. EUR til udvikling af et komplet HPC-

økosystem baseret på åbne RISC-V-processorer (generelle og acceleratorer, herunder AI-specifikke mikrochips)

og deres integration i europæiske supercomputere i exaskala og post-exaskala. Dette initiativ vil styrke EU's

strategiske teknologiske suverænitet og producere konkurrencedygtig HPC-teknologi til at drive de fremtidige

europæiske supercomputere og have en betydelig indvirkning på andre områder såsom kunstig intelligens, cloud-

og datacentre eller bilindustrien.

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/en/speech_25_471.

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

AI, cloud og gigafabrikker

samhørighedspolitikken

forbindelse

med

sin

midtvejsevaluering

EU og medlemsstaterne vil f.eks. inden for rammerne af et sådant offentlig-privat partnerskab

bidrage med direkte tilskud

i overensstemmelse med de gældende statsstøtteregler, mens

private aktører vil være ansvarlige for at finansiere det resterende beløb – med mulighed for at

mindske risikoen ved investeringer gennem InvestAI-faciliteten. Disse AI-gigafabrikker kan

også blive den platform, der vil tiltrække store internationale finansielle investorer.

Etableringen af de første AI-gigafabrikker på europæisk jord nogensinde vil kræve en betydelig

indsats med hensyn til investeringer og politikkoordinering, med en klar merværdi for EU's

konkurrenceevne. Derfor vil AI-gigafabrikkerne fungere som et af pilotprojekterne i

værktøjet

til koordinering af konkurrenceevnen,

som blev bebudet i konkurrenceevnekompasset.

I overensstemmelse med denne vision vil følgende tiltag blive gennemført:

En indkaldelse af interessetilkendegivelser for konsortier, der er interesserede i at

oprette AI-gigafabrikker, vil blive iværksat sammen med vedtagelsen af denne

handlingsplan.

Målet er at indgå i en dialog med de enkelte aktører. Dialogen vil omfatte

partnerskabet, det foreslåede budget, den geografiske placering, computerkraft, tekniske

specifikationer og bæredygtighedshensyn samt en gennemførlighedsanalyse af deres AI-

gigafabrik.

- Efter resultatet af drøftelserne i forbindelse med de foreløbige indkaldelser af

interessetilkendegivelser med interesserede parter, herunder medlemsstaterne, erhvervslivet og

finansielle institutioner

vil den officielle indkaldelse af forslag til etablering af AI-

gigafabrikker blive offentliggjort i fjerde kvartal 2025 af EuroHPC-fællesforetagendet.

At rykke endnu mere på grænserne for AI-modeller, herunder i retning af generel kunstig

intelligens, kræver også, at det bliver lettere at opskalere virksomheder.

For at tiltrække

betydelige kapitalinvesteringer til udvikling af nye AI-modeller

kan investeringsfonde

træde til, f.eks. dem, der støttes gennem Det Europæiske Innovationsråds Fond, den planlagte

TechEU Scale-up Fund

, EIB-Gruppens European Tech Champions-initiativ eller InvestEU-

garantien. Desuden kunne EU's offentlige indkøb, der tegner sig for over 15 %

af vores BNP,

skabe et enormt marked for innovative produkter og tjenesteydelser. I den forbindelse blev det

i konkurrenceevnekompasset bebudet, at

offentlige indkøb vil fremme europæisk

præference for kritiske sektorer og teknologier

i forbindelse med den kommende revision

af EU-reglerne.

Særlige løsninger, der har til formål at lette innovative nystartede virksomheders og

vækstvirksomheders adgang til finansiering, offentlige udbud, markeder, tjenesteydelser og

talent, vil blive undersøgt i tilknytning til EU's

opstarts- og opskaleringsstrategi,

som

Kommissionen annoncerede i konkurrenceevnekompasset.

Meddelelse om en moderniseret samhørighedspolitik: midtvejsevalueringen [henv. til 1.4.2025 (COM(2025)

163].

Fra konkurrenceevnekompasset: "med henblik på at støtte disruptiv innovation, styrke EU's industrielle

kapacitet og opskalere virksomheder".

Access to public procurement | Single Market and Competitiveness Scoreboard.

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

Kommissionens/EuroHPC's vigtigste foranstaltninger:

Udsende en indkaldelse af interessetilkendegivelser med henblik på investering i AI-

gigafabrikker (9.4.2025)

Udforme InvestAI-faciliteten med EIBG (3./4. kvartal 2025)

Iværksætte den officielle indkaldelse af forslag om AI-gigafabrikker under

EuroHPC-fællesforetagendet (4. kvartal 2025)

Tage hånd om finansieringskløften for startupvirksomheder og vækstvirksomheder

og lette deres adgang til markeder, offentlige udbud, tjenesteydelser og talent i EU's

opstarts- og opskaleringsstrategi (2. kvartal 2025).

1.3 Etablering af støtterammen for styrkelse af EU's cloud- og datacenterkapacitet

EU har også brug for yderligere

instrumenter, der gør det muligt for den private sektor at

lukke andre kapacitetsmangler langs databehandlingskontinuummet,

der påvirker alle

faser af en AI-models livscyklus, fra udvikling og finjustering til udrulning og anvendelse i

realtid. Disse mangler omfatter navnlig:

generel cloudkapacitet,

som typisk leveres fra store

datacentre, og

edgekapacitet,

der leverer lignende tjenester, men med betydeligt kortere

svartid (latens), f.eks. i et telekommunikationsmiljø (telco edge)

. I forbindelse med kunstig

intelligens er cloud- og edgecomputing vigtige katalysatorer for mindre finjusteringer, navnlig

dem, der tilpasser trænede AI-modeller til specifikke opgaver ved hjælp af mindre datasæt, og

for inferens, anvendelse af trænede AI-modeller til generering af output fra nye data.

EU halter i øjeblikket bag USA og Kina med hensyn til at tilgængelig datacenterkapacitet og

er stærkt afhængig af den infrastruktur, der er installeret i og kontrolleres af andre regioner i

verden, som brugere i EU får adgang til via cloud. Selv om adgang til innovative og økonomisk

overkommelige cloudtjenester er afgørende for EU's konkurrenceevne, kan en overdreven

afhængighed af infrastruktur uden for EU medføre økonomiske sikkerhedsrisici og giver

anledning til bekymring

for industrien, centrale økonomiske sektorer og offentlige

forvaltninger i Europa. For i tilstrækkelig grad at opfylde virksomhedernes og de offentlige

forvaltningers behov for kunstig intelligens og generel databehandling i hele EU og for at sikre

konkurrenceevne og suverænitet er det

afgørende, at EU øger sin nuværende cloud- og

datacenterkapacitet

på en geografisk afbalanceret måde.

Retsakten om udvikling af cloudtjenester og kunstig intelligens

vil skabe de rette

betingelser for, at EU kan tilskynde til store investeringer i cloud- og edgekapacitet. I dag tager

det i gennemsnit ofte over 48 måneder at opnå en tilladelse og de tilhørende miljøgodkendelser

Begrebet telco edge beskriver edgecomputingmiljøer, som teleoperatører udbyder som en tjeneste til

tredjeparter. Disse er de mest almindelige edgecomputingmiljøer, der udbydes i dag. Der findes yderligere

oplysninger

her:

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/library/white-paper-how-master-europes-digital-

infrastructure-needs.

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

til opførelse af et datacenter i Europa. Datacenterindustrien kæmper for at finde egnede steder

og for at få adgang til tilstrækkelig energi til at drive deres faciliteter. Retsakten om udvikling

af cloudtjenester og kunstig intelligens vil tage fat på disse hindringer

med henblik på som

minimum at tredoble EU's datacenterkapacitet inden for de næste fem til syv år og bringe

den op på et niveau, der opfylder behovene hos EU's virksomheder og offentlige

forvaltninger senest i 2035.

Med henblik herpå forventer Kommissionen, at

datacenterprojekter, der opfylder krav vedrørende ressourceeffektivitet, herunder vedrørende

energi- og vandeffektivitet, cirkularitet og krav vedrørende innovation, vil drage fordel af

forenklede tilladelser, samtidig med at miljøbeskyttelsesforanstaltninger og beskyttelse af

menneskers sundhed opretholdes, og af andre offentlige støtteforanstaltninger i

overensstemmelse med gældende statsstøtteregler.

Tilføjelse af nye datacentre til nettet indebærer vigtige udfordringer, navnlig med hensyn til

potentielle virkninger for forbruget, andre energiforbrugere, netværk og dekarbonisering. Den

strategiske køreplan for digitalisering og kunstig intelligens i energisektoren

vil indeholde

forslag til foranstaltninger til at lette en bæredygtig integration af datacentre i energisystemet

og behandle andre energirelaterede spørgsmål, der følger af den omfattende udbredelse af

datacentre i EU, såsom optimering af elnettet, energieffektivitet i bygninger og industrien og

fleksibilitet på efterspørgselssiden. På samme måde vil den kommende

strategi for

vandresiliens

have som et af sine formål at reducere disse anlægs vandfodaftryk og øge deres

cirkularitet gennem genbrug af vand, effektivitet og tør køling.

Til meget kritiske anvendelsestilfælde, herunder AI-applikationer,

kræver

suverænitet og

operationel autonomi en meget sikker EU-baseret cloudkapacitet.

Retsakten om udvikling

af cloudtjenester og kunstig intelligens vil sikre, at den offentlige og private sektor i EU har

adgang til en sådan kapacitet til disse anvendelsestilfælde, og dermed skabe grundlag for, at

den offentlige sektor kan indføre kunstig intelligens i et miljø præget af tillid. Mere generelt

vil man ved at udnytte de eksisterende bestemmelser i dataforordningen om cloudskift i

retsakten om udvikling af cloudtjenester og kunstig intelligens undersøge muligheden for at

etablere en

fælles EU-markedsplads for cloudkapacitet og -tjenester

for at gøre det muligt

for flere forskellige udbydere af cloudtjenester at komme ind på markedet.

Kommissionen opfordrer interessenterne til at dele deres synspunkter om

retsakten om

udvikling af cloudtjenester og kunstig intelligens

som led i en offentlig høring, der ledsager

denne handlingsplan.

Kommissionens foranstaltninger på dette område vil supplere indsatsen fra medlemsstaterne,

som i øjeblikket er ved at udforme to mulige nye vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse

(IPCEI) på dette område. Ét initiativ fokuserer på at fremme avanceret forskning ud over den

nuværende teknologiske udvikling og den første industrielle udbredelse af løsninger i et

kontinuum af forbundne og distribuerede AI-tjenester. Et andet initiativ fokuserer på udrulning

af infrastruktur i stor skala inden for databehandlingsinfrastruktur og -tjenester.

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

Kommissionens vigtigste tiltag:

Vedtage et forslag til retsakten om udvikling af cloudtjenester og kunstig intelligens

(4. kvartal 2025 – 1. kvartal 2026), efterfulgt af iværksættelsen af en offentlig høring

(9.4.2025)

Vedtage en strategisk køreplan for digitalisering og kunstig intelligens i

energisektoren (2026)

Støtte medlemsstaterne i deres arbejde med at udforme mulige fremtidige IPCEI'er

inden for kunstig intelligens og databehandlingsinfrastruktur.

2. Data til kunstig intelligens

Adgang til pålidelige og velorganiserede data er afgørende, hvis EU skal frigøre det fulde

potentiale af kunstig intelligens. Kommissionen vil tage fat på dette i anden halvdel af 2025

med en ny

strategi for en dataunion

for at stille flere data til rådighed til støtte for udvikling

og innovation inden for kunstig intelligens.

Strategien for en

dataunion

vil fokusere på at styrke EU's dataøkosystem ved at øge

interoperabiliteten og datatilgængeligheden på tværs af sektorer for at løse manglen på robuste

data af høj kvalitet til træning og validering af AI-modeller. Den vil sigte mod bedre tilpasning

af datapolitikkerne til virksomhedernes, den offentlige sektors og samfundets behov, samtidig

med at der skabes et pålideligt miljø for datadeling. For at opnå dette vil der blive indført de

nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre fortroligheden, integriteten og sikkerheden

af delte data og dermed fremme en tillids- og samarbejdskultur. Der vil blive lagt særlig vægt

på at strømline den eksisterende datalovgivning for at mindske kompleksiteten og den

administrative byrde og sikre, at dataforvaltningsstrukturerne er effektive og virkningsfulde på

grundlag af en inkluderende proces, der tager hensyn til gældende ophavsretslovgivning.

Et vigtigt redskab i denne sammenhæng vil være

datalaboratorier,

som vil blive oprettet som

led i initiativet vedrørende AI-fabrikker. Disse datalaboratorier vil samle og forene data fra

forskellige AI-fabrikker, der dækker de samme sektorer. Desuden vil de blive knyttet sammen

med de tilsvarende fælles europæiske dataområder og stille disse data til rådighed for AI-

udviklere på passende betingelser. Datalaboratorierne vil således sikre, at AI-udviklere får

adgang til store mængder data af høj kvalitet inden for sundhed, energi eller andre sektorer

(altid i overensstemmelse med de regler, der gælder for hvert dataområde).

Datalaboratorier vil ikke kun sikre adgang til

fælles europæiske dataområder,

men kan også

tilbyde en række andre tjenester. Disse kan omfatte rensning og berigelse af datasæt,

tilvejebringelse af tekniske værktøjer (f.eks. standardiserede formater, syntetiske data, fælles

tekniske byggesten) og fremme af interoperabilitet på tværs af sektorer og grænser.

Datalaboratorier kan også tilbyde datasamkøring, der kan hjælpe virksomheder med at dele

data, samtidig med at de overholder kartel- og monopolreglerne, ved at trække på

rammen for

forordningen om datastyring

for pålidelige dataformidlere. De vil kort sagt gøre

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

fragmenterede datakilder til en pålidelig og tilgængelig ressource til udvikling af kunstig

intelligens.

Kommissionen støtter disse bestræbelser ved at udvikle

Simpl,

som er fælles cloudsoftware,

der gør det nemmere at administrere og forbinde dataområder

. Denne software fungerer

som et fælles lag og letter samarbejdet mellem deltagerne i et dataområde. Den omfatter

værktøjer, der er klar til brug – f.eks. sikker udveksling af data, adgangsstyring og

identitetskontrol, og reducerer dermed den tekniske kompleksitet og omkostningerne. Dette vil

igen hjælpe flere organisationer med at komme i gang og udvide dataområder i hele EU.

Sprogdataområdet er et klart eksempel på, hvordan samkøring af data fra forskellige

medlemsstater kan give håndgribelige resultater. Sprogdata er grundlaget for store

sprogmodeller. De er afgørende for at nedbryde sprogbarrierer på det indre marked og

potentielt øge handelen inden for EU med op til 360 mia. EUR

Alliancen for

sprogteknologier (ALT-EDIC)

er en storstilet indsats for at samle EU-sprogdata, der blev

lanceret i marts 2025. Den vil samle 17 medlemsstater om at opbygge et omfattende register

over sprogressourcer af høj kvalitet for at bygge bro over kløften inden for flersprogede data

og bevare Europas sproglige og kulturelle mangfoldighed og fremme teknologisk ekspertise

og lederskab.

Et andet eksempel er sundhedsområdet, hvor forordningen om det europæiske

sundhedsdataområde fastsætter en fælles ramme for at gøre sundhedsdata fra forskellige

medlemsstater tilgængelige til sekundær anvendelse i hele EU på sikker vis. Ved at sikre

adgang til datasæt af høj kvalitet, der afspejler mangfoldigheden i Europas befolkning, vil dette

bidrage til at mindske skævheder og øge retfærdigheden og effektiviteten i udviklingen af AI-

applikationer til sundhedssektoren.

Desuden indsamler den europæiske åbne videnskabscloud, som er Europas dataområde for

forskning og innovation, enorme mængder forskningsdata af høj kvalitet fra

forskningsinstitutter for at gøre dem tilgængelige for innovative applikationer. EU leverer selv

gennem Copernicus frit tilgængelige geospatiale data til udvikling af AI-teknologier.

Ud over at stille flere data til rådighed, vil

strategien for en dataunion

også undersøge,

hvordan unødvendigt bureaukrati kan mindskes. Den har til formål at gøre det lettere for

virksomheder at overholde EU's dataregler, så det er nemmere for dem at dele og anvende data

til kunstig intelligens. Strategien vil også se på, hvordan EU kan tiltrække mere værdifulde data

– samtidig med at det sikres, at følsomme EU-data beskyttes, når de deles internationalt.

For at udforme strategien vil Kommissionen iværksætte en offentlig høring for at indsamle

input fra virksomheder, den offentlige sektor, forskere og andre interessenter. Dette vil bidrage

til at identificere specifikke databehov, finjustere foreslåede foranstaltninger og sikre, at

strategien støtter et stærkt, konkurrencedygtigt og innovativt AI-økosystem i EU.

https://simpl-programme.ec.europa.eu/.

Studie om sprogteknologiske løsninger (CNECT/LUX/2022/OP/0030).

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

Kommissionens vigtigste tiltag:

•

Iværksætte en offentlig høring om strategien for en dataunion for bedre at forstå

industriens databehov (2. kvartal 2025), inden strategien for en dataunion fremlægges

(meddelelse, 3. kvartal 2025)

Oprette datalaboratorier i tilknytning til AI-fabrikkerne (3.-4. kvartal 2025)

Fortsætte med at støtte udbredelsen af fælles europæiske dataområder (herunder brug af

fælles software og brug af fælles tekniske byggesten for at sikre interoperabilitet) og

fremme deres forbindelser med AI-fabrikker (programmet for et digitalt Europa 2025-

2027).

•

3. Fremme innovation og fremskynde indførelsen af kunstig intelligens i strategiske

EU-sektorer

I dag kæmper mange europæiske virksomheder, navnlig midcapvirksomheder og SMV'er, med

at indføre kunstig intelligens. I 2024 havde kun 13,5 % af virksomhederne i EU indført kunstig

intelligens

. Fremskyndelse af udbredelsen af kunstig intelligens på tværs af alle sektorer,

herunder den offentlige forvaltning, fremmer innovation og er afgørende for at øge

konkurrenceevnen og den økonomiske vækst samt for at mindske den administrative byrde.

Dette er målet med den kommende

strategi for anvendelse af kunstig intelligens,

som er

EU's tilgang til at fremskynde indførelsen af kunstig intelligens og fremme innovation og

samtidig udnytte AI-løsninger, der er "fremstillet i Europa". Den vil fokusere på

industrisektorer, hvor EU's knowhow kan bidrage til yderligere at øge produktiviteten og

konkurrenceevnen. Den vil også omhandle anvendelsen i den offentlige sektor, hvor kunstig

intelligens på områder som sundhedspleje kan skabe transformative fordele for velfærden. Som

supplement hertil vil en særlig europæisk strategi for kunstig intelligens inden for videnskaben

omhandle anvendelsen af kunstig intelligens på tværs af videnskabelige discipliner, øge

produktiviteten og bane vejen for videnskabelige landvindinger.

3.1 En use case-baseret tilgang i centrale europæiske industrisektorer og den offentlige

sektor

I overensstemmelse med Draghi-rapporten vil strategien for anvendelse af kunstig intelligens

være rettet mod

centrale europæiske industrisektorer, hvor EU har et stærkt lederskab.

Disse sektorer har det største uudnyttede potentiale med hensyn til indførelse af kunstig

intelligens og omfatter bl.a.

avanceret produktion, luftfartsindustrien, sikkerhed og

forsvar

, landbrugsfødevarer, energi- og fusionsforskning, miljø og klima, mobilitet og

bilindustrien, medicinalindustrien, bioteknologi, design af avancerede materialer,

https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/isoc_eb_ai/default/table?lang=en.

I overensstemmelse med hvidbogen om fremtiden for det europæiske forsvar 2030 er grundlæggende

teknologier som kunstig intelligens vigtige for både langsigtet økonomisk vækst og militær overlegenhed.

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

robotteknologi, elektronisk kommunikation, kulturelle og kreative industrier

videnskaben.

Desuden vil

den offentlige sektor

være en førende strategisk drivkraft for

strategien for anvendelse af kunstig intelligens. Strategien vil sikre, at kunstig intelligens

anvendes til at forbedre kvaliteten og effektiviteten af offentlige tjenester på områder som f.eks.

sundhedspleje, retsvæsen, uddannelse og offentlig forvaltning.

I den forbindelse har kunstig

intelligens potentiale til at blive et effektivt redskab til at forebygge og bekæmpe

forskelsbehandling og sikre lige muligheder for alle, herunder ved at skabe tilgængelige

løsninger og fjerne hindringer for personer med handicap. Samtidig er det afgørende at sikre,

at yderligere integration og anvendelse af kunstig intelligens i disse sektorer ikke underminerer

EU's økonomiske sikkerhedsinteresser. Med henblik herpå vil EU's værktøjskasse for

økonomisk sikkerhed spille en central rolle.

Strategien vil indeholde forslag til foranstaltninger til håndtering af sektorspecifikke

udfordringer, herunder adgang til data, talent, udvikling og opgradering af færdigheder,

automatiseret kontraktindgåelse og afprøvning. Tilgangen har helt grundlæggende til formål at

fastlægge de mest effektive politiske instrumenter til at lette indførelsen af AI-løsninger inden

for og på tværs af sektorer. Dette omfatter strategisk positionering af passende

støtteinstrumenter

såsom

AI-fabrikker/-gigafabrikker,

europæiske

digitale

innovationsknudepunkter, test- og forsøgsfaciliteter, strategien for en dataunion og akademiet

for AI-færdigheder (se afsnit 4). Derudover vil det i strategien blive foreslået, at Det

Europæiske AI-Kontor som EU's ekspertisecenter for kunstig intelligens opretter et

observatorium til at overvåge udviklingen og gennemførelsen.

For at indsamle en bred vifte af synspunkter og bidrag, identificere interessenternes prioriteter

og udfordringer og vurdere relevansen af potentielle løsninger opfordrer Kommissionen

For de kreative industrier vil der blive udviklet en AI-strategi for de kulturelle og kreative sektorer og industrier

sideløbende med den kommende strategi for anvendelse af kunstig intelligens. Den vil fokusere på at sikre, at

kunstig intelligens muliggør og styrker menneskelig kreativitet i stedet for at erstatte mennesker, og at den bidrager

til at beskytte Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed.

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

interessenterne til at dele deres synspunkter om strategien for anvendelse af kunstig intelligens

som led i

den offentlige høring,

som ledsager denne meddelelse.

Kommissionen indleder også

strukturerede dialoger med repræsentanter for erhvervslivet

(herunder SMV'er, startup- og vækstvirksomheder) samt den offentlige sektor. På grundlag af

eksisterende platforme for høring af interessenter har disse dialoger til formål at finde relevante

eksempler på uudnyttet potentiale med hensyn til indførelse af AI-teknologier i specifikke

sektorer, den nuværende integration i erhvervs- og produktionsprocesser samt potentialet for

opskalering i sektoren og økonomien som helhed.

3.2 Europæiske digitale innovationsknudepunkter som de vigtigste drivkræfter for at

fremme udbredelsen af kunstig intelligens

Netværket af

europæiske digitale innovationsknudepunkter, der findes i alle EU's

medlemsstater

og ti andre europæiske lande, herunder kandidatlande, der dækker 85 % af de

europæiske regioner, vil spille en central rolle i at støtte en effektiv integration af kunstig

intelligens. De europæiske digitale innovationsknudepunkter har til formål at sikre en vellykket

digital omstilling af SMV'er, midcapselskaber og organisationer i den offentlige sektor. I den

anden fase, fra december 2025, vil de europæiske digitale innovationsknudepunkter

blive AI-

oplevelsescentre.

Deres fokus på udbredelsen af kunstig intelligens vil blive styrket for at

sikre, at de effektivt kan støtte indførelsen af sektorspecifikke AI-løsninger, samtidig med at

de fortsat yder ledsagetjenester såsom finansieringsrådgivning, netværkssamarbejde og

uddannelse.

Netværket af europæiske digitale innovationsknudepunkter vil arbejde i tæt synergi med AI-

fabrikkernes økosystem. Det vil bl.a. lette virksomhedernes adgang til AI-fabrikkernes

databehandlings- og dataressourcer samt til andre AI-initiativer såsom reguleringsmæssige

sandkasser og test- og forsøgsfaciliteter.

Sidstnævnte er store, virkelighedstro miljøer til at teste og forfine AI, hvilket sikrer, at AI-

modellen valideres, optimeres og forberedes til udrulning. Test- og forsøgsfaciliteterne

opererer især inden for sundhed, produktion, intelligente byer (herunder transport og mobilitet),

landbrug og energi

. En ny sådan facilitet vil blive lanceret i 2026.

For eksempel kan en virksomhed, der er villig til at implementere en AI-drevet prognosemodel

for energiforbrug inden for et eksisterende produktionssystem, have brug for specifik

uddannelse og opkvalificering af personale. Europæiske digitale innovationsknudepunkter kan

tilbyde sådanne kurser, og de vil også støtte virksomheden ved at tilbyde klare

uddannelsesforløb afhængigt af medarbejdernes behov.

Følgende eksempler viser, hvordan europæiske digitale innovationsknudepunkter allerede har

hjulpet SMV'er med at anvende AI-løsninger:

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/testing-and-experimentation-facilities

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

AI-algoritmer og sensorintegration til robotfartøjer (Estland)

Mindchip OÜ, som er en mikroopstartsvirksomhed inden for maritim teknologi i Estland, stod over

for udfordringer med at udvikle et effektivt AI-baseret maskinsynssystem til autonome skibe. I

samarbejde med AI & Robotics Estonia EDIH, som ydede bistand gennem initiativet "test før

investering" og hjalp med at finde finansiering, integrerede de et avanceret AI-baseret

maskinsynssystem, der i væsentlig grad forbedrede deres autonome navigationskapaciteter. Dette

system reducerede omkostningerne og miljøpåvirkningen betydeligt, samtidig med at sikkerheden

og driftseffektiviteten blev forbedret.

ARACNE – Maskinsyn til kontrol af nåle og synkere for fejlfri produktion: fra proof of concept

til spin-off-selskab (Spanien)

CANMARTEX, en lille virksomhed i Spanien, fokuserede på ineffektivitet i tekstilproduktionen på

grund af stoffejl. Ved at samarbejde med Eurecat gennem det europæiske digitale

innovationsknudepunkt DIH4CAT udviklede de ARACNE-løsningen, der er bygget på avancerede

AI- og maskinsynsteknologier. Dette prædiktive kvalitetskontrolsystem registrerer og løser

potentielle fejl i strikkemaskiner i realtid, hvilket reducerer spildet betydeligt og øger produktiviteten.

Den innovative tilgang førte til oprettelsen af en spin-off-virksomhed og indbragte CANMARTEX

flere prestigefyldte priser, herunder for den bedste AI-løsning til industriel fremstilling ved et

arrangement om fremtidens fabrikker i 2023.

Støtte til Gas Grün GmbH's succes inden for kunstig intelligens, markedsføring og fremstilling

af prototyper ved hjælp af 3D-print (Tyskland)

Gas Grün GmbH, der er en lille opstartsvirksomhed inden for biogas i Tyskland, kæmpede med at

optimere energiudbyttet fra sine biogasanlæg. Ved hjælp af et digitalt innovationsknudepunkt, som

gav mulighed for at teste teknologier såsom 3D-print, inden der blev investeret i dem, og skabte

kontakt mellem Gas Grün og specialiserede partnere, udviklede virksomheden et AI-baseret

kontrolsystem, der maksimerede energiproduktionen og minimerede spild. Det hjalp virksomheden

med at vokse og fremvise deres arbejde ved branchearrangementer.

ArtCentrica: onlineplatform, der revolutionerer læring af kunst og humaniora (Italien)

ArtCentrica

giver adgang til over 8 000 kunstværker i høj opløsning fra globale museer og skaber

et unikt uddannelsesværktøj, hvor menneskelig og kunstig intelligens arbejder sammen for at skabe

interaktive multimediefortællinger centreret omkring kunstværker:

AI ArtCentrica Stories.

Dette

innovative værktøj forvandler kunstværker til dynamiske elementer, der tjener både som genstand

for fortællingen og et middel til at illustrere forskellige koncepter. FoU for dette projekt gennemføres

takket være støtte fra et digitalt innovationsknudepunkt.

3.3 Kunstig intelligens "fremstillet i Europa" fra forskning til markedet

For at udbrede AI-løsninger er det vigtigt at sikre en kontinuerlig proces, der spænder over hele

teknologiens udviklingscyklus, fra forskning til markedet.

Det er derfor afgørende at fremme

FoI-indsatsen.

Kommissionen har allerede indledt bestræbelser i denne retning med

pakken

https://european-digital-innovation-hubs.ec.europa.eu/knowledge-hub/success-stories/ai-algorithms-and-

sensor-integration-robotic-vessels.

https://european-digital-innovation-hubs.ec.europa.eu/knowledge-hub/success-stories/aracne-machine-vision-

needles-and-sinkers-control-zero-defect

https://european-digital-innovation-hubs.ec.europa.eu/knowledge-hub/success-stories/supporting-gas-grun-

gmbhs-success-ai-marketing-and-prototyping-using

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

om AI-innovation,

der blev lanceret i januar 2024, og yder finansiel støtte til forskning og

innovation inden for generativ kunstig intelligens under

GenAI4EU-initiativet,

som støtter

anvendt forskning og udgør hjørnestenene i et stærkt europæisk AI-økosystem.

GenAI4EU-initiativet har en sektorspecifik tilgang og har indtil videre

tildelt næsten

700 mio. EUR i planlagte indkaldelser under Horisont Europa og programmet for et

digitalt Europa

til udvikling af avancerede AI-modeller og -løsninger inden for en lang

række sektorer. Projekterne vil bl.a. udvikle generativ kunstig intelligens til optimering af

produktionslinjer inden for fremstilling, forbedre robotautonomien og samarbejdet mellem

mennesker og robotter i komplekse opgaver samt forbedre vores cyberforsvarskapacitet og

billeddiagnosteringskapacitet.

Inden for den offentlige sektor vil

op til fire pilotprojekter sigte mod at fremskynde

udbredelsen af europæiske generative AI-løsninger i offentlige forvaltninger.

Disse

pilotprojekter vil fokusere på at styrke beslutningstagningen, strømline de interne

administrative processer og forbedre borgernes interaktion ved at gøre offentlige tjenester mere

tilgængelige. Ved at udnytte den offentlige købekraft fremmer indkaldelsen

innovationsindkøb, sætter skub i udviklingen og udbredelsen af nye løsninger, fremskynder

indførelsen og forbedrer de offentlige tjenester. På grundlag af GenAI4EU-initiativet vil

Kommissionen fortsat støtte den europæiske FoI og udvikling af løsninger inden for kunstig

intelligens i 2026 og 2027 som en integreret del af strategien for anvendelse af kunstig

intelligens. Der vil blive lagt vægt på de mest lovende anvendelsestilfælde, der er identificeret

i strategien. Desuden vil GovTech Incubator-initiativet i perioden 2025-2029 støtte 21

GovTech-aktører fra 16 lande med henblik på at samarbejde og som et første skridt udvikle

AI-løsninger til offentlige udbud, dokumentationsbehandling og tilgængelighedsassistenter.

For at supplere og styrke ovennævnte initiativer er det afgørende med betydelige investeringer

i grundforskning. Dette er afgørende

for at opretholde Europas ekspertise inden for kunstig

intelligens ved at udnytte ekspertise i verdensklasse i medlemsstaterne,

forene kræfterne

på europæisk plan for at stimulere samarbejdet, fastholde og tiltrække de bedste

forskningstalenter og fremskynde den næste generation af teknologiske og videnskabelige

landvindinger, der støtter både industrien og samfundet.

Det Europæiske Forskningsråd for

Kunstig Intelligens,

der blev bebudet i de politiske retningslinjer for 2024-2029 i form af en

ressource for kunstig intelligens inden for videnskaben i Europa (RAISE),

vil samle

ressourcer, der flytter de teknologiske grænser for kunstig intelligens og udnytter dens

potentiale til at fremme videnskabelige gennembrud. Den vil støtte både "videnskab for kunstig

intelligens", der er drivkraften bag udviklingen af næste generation af AI-teknologier, og

"kunstig intelligens inden for videnskaben", der fremmer brugen af kunstig intelligens til

opdagelse og udforskning på tværs af en række videnskabelige discipliner og giver mulighed

for gensidig inspiration mellem kunstig intelligens og domænevidenskab. På grundlag af de

input, der er modtaget under de åbne offentlige høringer om både strategien for anvendelse af

Beløb for aktuelle og planlagte indkaldelser: for perioden 2024-2025 under Horisont Europa-programmet og

for perioden 2024-2027 under programmet for et digitalt Europa.

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

kunstig intelligens og strategien for kunstig intelligens inden for videnskaben, vil

Kommissionen videreudvikle konceptet, herunder dets forvaltning, og iværksætte en pilotfase

af ressourcen for kunstig intelligens inden for videnskaben i Europa (RAISE) senest i 2026.

Den kommende strategi for anvendelse af kunstig intelligens vil derfor omfatte videnskab som

en vertikal sektor og knytte an til

strategien for kunstig intelligens inden for videnskaben

(skal vedtages sammen med strategien for anvendelse af kunstig intelligens). Denne strategi

har til formål at lette forskeres

ansvarlige

hurtige indførelse

af kunstig intelligens støttet

RAISE.

Den vil indføre en handlingsplan for at overvinde identificerede hindringer for

forskere, styrke det videnskabelige samfund og tilskynde til samarbejde og videnskabelig

topkvalitet. Den vil blive forbundet med gigafabrikkernes computerkraft og skabe et åbent

miljø for videnskabeligt samarbejde.

Kommissionens vigtigste tiltag:

Iværksætte en offentlig høring og indkaldelse af dokumentation for at identificere

interessenternes prioriteter og danne grundlag for strategien for anvendelse af kunstig

intelligens (9.4.2025)

Iværksætte en indkaldelse af dokumentation og målrettede høringsaktiviteter med

det videnskabelige samfund for at danne grundlag for strategien for kunstig

intelligens inden for videnskaben (2. kvartal 2025)

Tilrettelægge strukturerede dialoger med repræsentanter for industrien og den

offentlige sektor for at identificere sektorspecifikke AI-relaterede resultater og KPI'er

og danne grundlag for strategien for anvendelse af kunstig intelligens (2.-3. kvartal

2025)

Tilpasse de europæiske digitale innovationsknudepunkters mission for at sikre, at de

fuldt ud støtter indførelsen af relevante AI-løsninger i strategiske sektorer (2.-3.

kvartal 2025)

Vedtage strategien for anvendelse af kunstig intelligens sammen med strategien for

kunstig intelligens inden for videnskaben (3. kvartal 2025)

Vedtage FoI-arbejdsprogrammet Horisont Europa 2026-2027, der yderligere

fremmer udviklingen og udbredelsen af kunstig intelligens/generativ kunstig

intelligens i strategiske sektorer (4. kvartal 2025)

Som led i GenAI4EU-initiativet iværksætte indkaldelser fra Horisont Europa og

programmet for et digitalt Europa inden for sundhed, cybersikkerhed, energi,

lægemidler, elektronisk kommunikation, luft- og rumfart, robotteknologi,

produktion, den offentlige sektor, videnskab osv. – med det mål at nå op på

investeringer på næsten 700 mio. EUR (1. kvartal 2026)

Iværksætte en pilotfase for RAISE, Det Europæiske Forskningsråd for Kunstig

Intelligens (2026).

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

4. Styrke AI-færdigheder og -talent

Som fremhævet i

færdighedsunionen

, ligger Europas konkurrencemæssige styrke hos

borgerne. En kvalificeret befolkning er afgørende for at kunne reagere på nutidens hurtige

teknologiske forandringer og sikre EU's fremtidige velstand og konkurrenceevne. Kunstig

intelligens påvirker i stigende grad arbejdstageres og borgeres jobprofiler og færdigheder. EU

er derfor nødt til at afhjælpe enhver mangel på talent og tværsektorielle misforhold mellem

udbudte og efterspurgte færdigheder i overensstemmelse med målet i strategien for anvendelse

af kunstig intelligens. I den forbindelse og i overensstemmelse med arbejdsområderne

færdighedsunionen

vil AI-kontinentet fokusere på foranstaltninger til at udvide EU's pulje af

AI-specialister og til i tilstrækkelig grad at opkvalificere og omskole EU's arbejdstagere og

borgere i brugen af kunstig intelligens.

Udviklingen af en bredt funderet arbejdsstyrke med kendskab til kunstig intelligens begynder

med inkluderende grunduddannelse og træning af høj kvalitet.

2030-køreplanen om

fremtiden for digital uddannelse og digitale færdigheder

og initiativet om

AI på

uddannelsesområdet

under køreplanen vil støtte udviklingen af AI-færdigheder på primær-

og sekundærtrinnet og fremme strategisk og etisk udbredelse af kunstig intelligens på

uddannelsesområdet, herunder gennem støtte og kapacitetsopbygning for lærere og

uddannelsesinstitutioner. På grundlag heraf og som bidrag til de fire arbejdsområder

færdighedsunionen og navnlig den strategiske plan for STEM-uddannelse

vil AI-kontinentet

fokusere på foranstaltninger til at udvide EU's pulje af AI-specialister og til i tilstrækkelig grad

at opkvalificere og omskole EU's arbejdstagere og borgere i brugen af kunstig intelligens.

4.1 Udvidelse af EU's pulje af AI-specialister

EU er nødt til at udvide sin AI-talentpulje for at holde trit med den stigende efterspørgsel efter

AI-relateret ekspertise, navnlig i forbindelse med udvikling af AI-applikationer og

branchespecifikke færdigheder

. Kommissionen vil gøre dette ved at fokusere på at:

•

uddanne og træne den næste generation af AI-eksperter med base i EU

tilskynde europæiske AI-talenter til at blive og vende tilbage til EU samt

tiltrække og fastholde dygtige AI-talenter fra lande uden for EU, herunder forskere.

En færdighedsunion – Europa-Kommissionen.

1) Opbygning af færdigheder for livet gennem et solidt uddannelsesmæssigt fundament, 2) opkvalificering og

omskoling for at sikre fremtidsorienterede færdigheder, 3) sikring af, at færdigheder kan cirkulere, og fordele

færdigheder for at frigøre det indre markeds fulde potentiale, 4) tiltrækkelse og fastholdelse af talenter fra

tredjelande for at afhjælpe manglen på færdigheder og udvikle de bedste talenter i Europa.

Samt de dermed forbundne politiske strategier, såsom den strategiske plan for STEM-uddannelse (COM(2025)

89 final).

Som annonceret i færdighedsunionen.

1) Opbygning af færdigheder for livet gennem et solidt uddannelsesmæssigt fundament, 2) opkvalificering og

omskoling for at sikre fremtidsorienterede færdigheder, 3) sikring af, at færdigheder kan cirkulere, og fordele

færdigheder for at frigøre det indre markeds fulde potentiale, 4) tiltrækkelse og fastholdelse af talenter fra

tredjelande for at afhjælpe manglen på færdigheder og udvikle de bedste talenter i Europa.

COM(2025) 89 final.

LeADS, D1.3 Final ADS demand and forecast report, 2023.

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

Som supplement til de eksisterende

uddannelsesprogrammer

og for at forberede den næste

generation af AI-eksperter i Europa vil Kommissionen støtte stigningen i det samlede udbud i

EU af

bachelor- og kandidatuddannelser og ph.d.-programmer inden for centrale

teknologier, herunder kunstig intelligens

, samt tilrettelægge virtuelle studiemesser og

stipendieordninger for at fremme sådanne programmer. En vigtig foranstaltning i denne

forbindelse vil være lanceringen af

akademiet for AI-færdigheder,

som er en kvikskranke,

der tilbyder uddannelse i færdigheder i forbindelse med udvikling og udbredelse af kunstig

intelligens, navnlig generativ kunstig intelligens

. Gennem akademiet vil Kommissionen også

afprøve et AI-lærlingeprogram for at skabe en pipeline af AI-specialister, der er uddannet i

projekter i den virkelige verden og klar til at (gen)indtræde på EU's arbejdsmarked. Med

henblik herpå er der planlagt

tilbagevendingsordninger

("returnship") for kvindelige

arbejdstagere

. For at skabe yderligere gode udvekslinger mellem den akademiske verden og

industrien vil Kommissionen desuden udvikle

europæiske konkurrencer om avancerede

digitale færdigheder,

som vil inddrage unge i den fælles skabelse af AI-drevne løsninger på

centrale samfundsmæssige og industrielle udfordringer og fremme kreativ og innovativ

tænkning.

Sammen med

AI-fabrikker

vil akademiet for AI-færdigheder

også være vigtigt for at udnytte

ekspertise inden for

uddannelse og forskning på området for kunstig intelligens

Akademiet vil støtte

AI-stipendieordninger,

der giver højt kvalificerede ph.d.-kandidater fra

EU og tredjelande samt unge fagfolk, der bor uden for EU, mulighed for at arbejde i enheder i

EU. AI-stipendier vil sikre, at de dygtigste eksperter inden for generativ kunstig intelligens kan

undervise de studerende på akademiet for AI-færdigheder, samtidig med at de fremmer deres

egen forskning på området. AI-akademiet vil derfor

udvikle et pilotforsøg med en generativ

AI-fokuseret grad

AI-fabrikker

vil på den anden side være afgørende for at skabe et meget

dynamisk miljø for forskere på topniveau og vil fremme innovation og samarbejde om

udvikling og udbredelse af AI-løsninger til strategiske sektorer.

For yderligere at tiltrække de bedste ph.d.-kandidater og forskere vil Kommissionen fokusere

på foranstaltninger til at tiltrække de bedste studerende og

forskere

(herunder i AI-sektoren)

fra lande uden for EU.

Med henblik herpå vil Kommissionen i den kommende visumstrategi

Herunder initiativer som

Erasmus+, alliancen mellem europæiske universiteter, MSCA's ph.d.-netværk

samt

initiativerne under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og dets videns- og

innovationsfællesskaber (VIF).

Se foranstaltningerne i arbejdsprogrammet for et digitalt Europa 2025-2027:

Work Programme 2025-2027 of

the Digital Europe Programme (DIGITAL) | Shaping Europe's digital future.

EU Funding & Tenders Portal | EU Funding & Tenders Portal.

Returnship-programmer støtter genindtræden i arbejdsstyrken efter en længere karrierepause, f.eks. i

forbindelse med barselsorlov. Disse ordninger supplerer yderligere EU-initiativer for at tiltrække flere kvinder og

piger til uddannelse og erhvervsuddannelse i kunstig intelligens, herunder den strategiske plan for STEM-

uddannelse.

Akademiet for AI-færdigheder vil undersøge mulighederne for samarbejde med andre relevante initiativer, f.eks.

den europæiske alliance for AI-færdigheder (ARISA).

Sikring af komplementaritet og synergi med andre relevante initiativer, f.eks. den

den europæiske alliance for

AI-færdigheder

(ARISA).

Dette vil være et godt supplement til Erasmus+-programmets indsats for at støtte innovative tilgange til

anvendelsen af generative AI-værktøjer på uddannelsesområdet (EdTech) og vil tage hensyn til relevante tiltag i

færdighedsunionen såsom den europæiske grad/det europæiske mærke.

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

fastlægge foranstaltninger til at forbedre gennemførelsen af direktivet om studerende og

forskere og

direktivet om det blå EU-kort

samt ved at afprøve

Marie Skłodowska-Curie-

aktiviteten "MSCA Choose Europe".

Som med andre MSCA-initiativer vil dette pilotprojekt

være åbent for alle forskningsområder, så forskningsinstitutioner såsom universiteter og

forskningsinfrastrukturer kan tiltrække, udvikle og fastholde fremragende internationale AI-

forskere. Pilotprojektet medfinansierer rekrutteringsprogrammer, der gør det muligt for dem at

knytte deres MSCA-stipendier til mere langsigtede perspektiver inden for institutionen,

herunder f.eks. udvælgelsesprøver til faste stillinger. Det har til formål at tackle usikkerhed i

forskeres karriere, gøre det europæiske FoI-økosystem mere attraktivt og styrke den

europæiske forskningskapacitet på lang sigt.

Endelig vil Kommissionen på grundlag af EU's eksisterende retlige rammer træffe

foranstaltninger til at støtte medlemsstaterne og arbejdsgiverne i at

tiltrække og fastholde

flere højt kvalificerede statsborgere fra lande uden for EU, herunder eksperter i kunstig

intelligens.

Et vigtigt redskab til dette vil være den fremtidige

EU-talentpulje,

som bør

vedtages så hurtigt som muligt af medlovgiverne. Senest i 2026 vil Kommissionen desuden

iværksætte de første

Multipurpose Legal Gateway Offices

i vigtige partnerlande for at

fremme den internationale arbejdskraftmobilitet og kompetenceudvikling mellem EU,

medlemsstaterne og partnerlandene, herunder inden for IKT. Kommissionen vil også fortsat

styrke

talentpartnerskaber

for at maksimere arbejdskraftens mobilitet og udviklingen af

færdigheder i sektorer, der er relevante for kunstig intelligens, såsom IKT, som er en prioriteret

sektor i fire af de fem nuværende talentpartnerskaber.

4.2 Opkvalificering og omskoling af EU's arbejdsstyrke og befolkning

For at støtte en effektiv udbredelse af kunstig intelligens i hele EU og sikre en

menneskecentreret digital omstilling på arbejdspladsen og i samfundet som helhed, er

Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne nødt til at støtte opkvalificering og

omskoling af fagfolk på alle områder og den bredere befolkning i forbindelse med anvendelsen

af kunstig intelligens

. I den forbindelse er den sociale dialog afgørende for at foregribe og

imødekomme behovene for færdigheder på arbejdsmarkedet og lette indførelsen af digitale

teknologier på Europas arbejdspladser på en retfærdig og inkluderende måde.

Med henblik på at sikre arbejdstagernes fortsatte læring (i SMV'er, midcapselskaber,

startupvirksomheder og offentlige organisationer) vil Kommissionen basere sig på netværket

europæiske digitale innovationsknudepunkter,

som vil øge deres færdigheds- og

uddannelsestjenester og tilbyde praktiske kurser om kunstig intelligens til forskellige tekniske

og ikketekniske profiler og til specifikke sektorer. Kommissionen vil også

øge bevidstheden

I de kommende år vil 61 % af de voksne arbejdstagere have brug for nye færdigheder for at kunne håndtere de

ændringer, som den kunstige intelligens har betydet for deres arbejde, men kun 15 % har allerede modtaget

uddannelse i brug af AI-værktøjer (Cedefop,

undersøgelse af AI-færdigheder, 2025).

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

om AI-færdigheder

fremme dialogen om kunstig intelligens for alle

, navnlig ved at

fremme formidlingsaktiviteter og ved at føre en fortegnelse over initiativer vedrørende AI-

færdigheder, der gennemføres af private og offentlige organisationer

Kommissionens vigtigste tiltag:

Støtte et større udbud i EU af bachelor- og kandidatgrader samt ph.d.-grader med

fokus på nøgleteknologier, herunder kunstig intelligens (2. kvartal 2025)

Lancere akademiet for AI-færdigheder (2. kvartal 2025), herunder:

AI-stipendieordninger for at tiltrække ph.d.-kandidater fra EU- og ikke-EU-

lande, forskere og unge fagfolk, der bor i udlandet

(sammen med "AI-fabrikker") et pilotforsøg med en generativ AI-fokuseret

grad for at lette undervisning og forskning på højeste niveau for AI-

stipendiater

et pilotforsøg med et AI-lærlingeprogram med industrien

stipendie- og tilbagevendingsordninger for kvindelige arbejdstagere

Afholde konkurrencer om avancerede digitale færdigheder inden for

nøgleteknologier, herunder kunstig intelligens (2. kvartal 2025)

Bidrage til at tiltrække og fastholde kvalificerede AI-talenter fra lande uden for EU,

herunder via "MSCA Choose Europe"-ordningen for forskere (4. kvartal 2025-2026)

Støtte kontinuerlig læring blandt arbejdstagere i SMV'er, midcapselskaber,

startupvirksomheder og organisationer i den offentlige sektor med de europæiske

digitale innovationsknudepunkter (2. kvartal 2025)

Fremme AI-færdigheder gennem formidlingsaktiviteter og et register over initiativer

vedrørende AI-færdigheder (2. kvartal 2025)

Iværksætte et pilotprojekt, der udnytter eksisterende talentpartnerskaber og

Multipurpose Legal Gateway Offices til at fremme mobiliteten for højt kvalificerede

arbejdstagere fra tredjelande i AI-sektoren (4. kvartal 2025).

5. Fremme af overholdelse af lovgivningen og forenkling

En brugbar og robust lovgivningsmæssig ramme er afgørende for at skabe et positivt og

konkurrencedygtigt miljø, hvor EU's AI-virksomheder kan trives, og for innovation i EU's AI-

økosystem. EU har vedtaget

AI-forordningen for at skabe betingelserne for et

velfungerende indre marked

for kunstig intelligens, der sikrer fri bevægelighed på tværs af

Dette vil ske i overensstemmelse med parallelle aktiviteter såsom 2030-køreplanen for fremtiden for digital

uddannelse og digitale færdigheder, initiativet om AI på uddannelsesområdet og ajourføringen af den digitale

kompetenceramme for borgerne (DigComp 3.0), der alle er bebudet i forbindelse med færdighedsunionen.

I overensstemmelse med AI-forordningen, den europæiske erklæring om digitale rettigheder og principper og

navnlig princippet om, at ingen må lades i stikken.

Fortegnelsen blev lanceret i forbindelse med arbejdet med at støtte gennemførelsen af artikel 4 i AI-forordningen

og indeholder indtil videre praksis indsamlet blandt organisationerne bag AI-pagten:

Living repository to foster

learning and exchange on AI literacy | Shaping Europe's digital future.

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

grænserne og harmoniserede betingelser for adgang til EU's marked. Den sikrer også, at kunstig

intelligens, der udvikles og anvendes i Europa, er sikker, respekterer de grundlæggende

rettigheder og er af højeste kvalitet, hvilket er et salgsargument for europæiske udbydere, og

fremmer udbredelsen af kunstig intelligens. AI-forordningen følger en målrettet og

risikobaseret tilgang, der kun pålægger krav til højrisiko-AI-applikationer. Den trådte i kraft

den 1. august 2024 og er ved at blive indfaset gradvist med fuld anvendelse senest den 2. august

2027.

Succesen af AI-forordningen vil primært afhænge af, hvor anvendelige dens regler er i praksis.

Den igangværende forberedelsesfase er afgørende for at opnå en

vellykket gennemførelse.

Medlemsstaterne og Kommissionen, herunder AI-Kontoret, skal intensivere deres bestræbelser

på at fremme en gnidningsløs og forudsigelig anvendelse af AI-forordningen. Som et første

skridt lancerer Kommissionen

servicedesken for AI-forordningen,

som vil være et centralt

informationsknudepunkt for forordningen, der giver interessenter mulighed for at bede om

hjælp og modtage skræddersyede svar. Dette initiativ vil give nem og gratis adgang til

oplysninger og vejledning om den gældende lovgivningsmæssige ramme, som navnlig vil

opfylde behovene hos mindre udbydere og idriftsættere af AI-løsninger. Svarene vil bestå af

praktiske råd, der vil hjælpe dem til at forstå og overholde AI-forordningen. Servicedesken vil

blive varetaget af et særligt team i AI-Kontoret. Den vil tilbyde en interaktiv platform, hvor

virksomheder og andre interessenter, herunder offentlige myndigheder, vil kunne stille

spørgsmål, få svar og få adgang til tekniske værktøjer, der kan hjælpe dem med at anvende AI-

forordningen, f.eks. beslutningstræer og andre selvevalueringsværktøjer.

Servicedesken for AI-forordningen vil fuldende EU's økosystem for støtte til interessenter, som

også

omfatter

indledende

oplysninger

gennem

europæiske

digitale

innovationsknudepunkter og muligheden for at samarbejde under udviklingen af et højrisiko-

AI-system i en national reguleringsmæssig AI-sandkasse. De reguleringsmæssige AI-

sandkasser er i øjeblikket ved at blive oprettet i medlemsstaterne og vil være operationelle

senest i august 2026. Interessenter kan også allerede nu gå i direkte dialog med AI-Kontoret

ved at deltage i

AI-pagten

, som tilskynder og støtter dem – ved at dele erfaringer og viden –

i planlægningen af gennemførelsen af foranstaltninger i AI-forordningen. Desuden vil

Kommissionen fortsat yde vejledning om anvendelsen af AI-forordningen til støtte for

overholdelse. Dette omfatter udarbejdelse af delegerede gennemførelsesretsakter og

retningslinjer, der f.eks. letter en konsekvent anvendelse af AI-forordningen i forhold til

sektorspecifik produktlovgivning, f.eks. forordningen om medicinsk udstyr

, og dens samspil

med anden beslægtet lovgivning

. Desuden letter Kommissionen overholdelsen ved at styre

samregulerende instrumenter såsom udviklingen af standarder til støtte for AI-forordningen og

adfærdskodeksen om kunstig intelligens til generelle formål

. I betragtning af den vigtige

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/ai-pact

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/745 af 5. april 2017 om medicinsk udstyr, om ændring

af direktiv 2001/83/EF, forordning (EF) nr. 178/2002 og forordning (EF) nr. 1223/2009 og om ophævelse af Rådets

direktiv 90/385/EØF og 93/42/EØF (EUT L 117 af 5.5.2017, s. 1).

F.eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om

ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/ai-code-practice.

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

rolle, som standarder spiller med hensyn til at reducere overholdelsesomkostningerne og

fremme effektive, praktiske og bredt vedtagne løsninger, vil Kommissionen intensivere

indsatsen sammen med de ansvarlige organisationer for at fremskynde deres udvikling.

Kommissionen vil fortsat samarbejde med

Det Europæiske Udvalg for Kunstig Intelligens

som består af medlemsstaterne, og som bistår med at vejlede om anvendelsen af AI-

forordningen, herunder inden for rammerne af

sektorspecifik lovgivning.

Som et næste skridt vil Kommissionen bygge videre på de erfaringer, der er gjort i den

igangværende gennemførelsesfase, og

udpege yderligere foranstaltninger, der er

nødvendige for at fremme en gnidningsløs, strømlinet og enkel anvendelse af AI-

forordningen,

navnlig for mindre virksomheder. Den offentlige høring om strategien for

anvendelse af kunstig intelligens, der iværksættes sammen med denne meddelelse, omfatter

derfor også specifikke spørgsmål om udfordringerne i forbindelse med

gennemførelsesprocessen for AI-forordningen for at identificere, hvor lovgivningsmæssig

usikkerhed hindrer udviklingen og indførelsen af kunstig intelligens, og undersøge, hvordan

Kommissionen og medlemsstaterne bedre kan støtte interessenterne i gennemførelsen af AI-

forordningen. Kommissionen vil tage hensyn til resultaterne af høringen af interessenter og

stille skabeloner, vejledninger, webinarer og uddannelseskurser til rådighed for at strømline

procedurerne og lette overholdelsen. Resultaterne af denne offentlige høring vil også indgå i

den bredere vurdering i mandatperiodens første år af, hvorvidt de udvidede EU-regler på det

digitale område i tilstrækkelig grad afspejler behovene og begrænsningerne hos virksomheder

såsom SMV'er og små midcapselskaber og går videre end nødvendige retningslinjer og

standarder, der letter overholdelsen

AI-forordningen er en horisontal retsakt, der skaber et indre marked for sikker og pålidelig

kunstig intelligens på tværs af sektorer og områder, herunder retshåndhævelse, sundhed,

maskiner, radioudstyr, motorkøretøjer, finansielle tjenesteydelser og beskæftigelse. AI-

forordningen vil få sin fulde virkning, efterhånden som den gradvist træder i kraft i løbet af de

næste to år

. Eftersom innovation kræver klare regler, vil Kommissionen sikre, at

gennemførelsesforanstaltningerne er på plads i god tid inden ikrafttrædelsen af de respektive

bestemmelser i AI-forordningen. For at skabe et ægte indre marked, hvor kunstig intelligens

kan trives under fælles, forudsigelige lovgivningsmæssige betingelser, er det afgørende, at både

medlemsstaterne og EU fokuserer på en effektiv gennemførelse heraf. I princippet bør vi først

opnå erfaring med anvendelsen af disse nye horisontale regler og evaluere deres virkning, før

en eventuel ny lovgivning om kunstig intelligens kan overvejes.

https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/policies/ai-board.

COM(2025) 47 – Et enklere og hurtigere Europa: Meddelelse om gennemførelse og forenkling.

AI-forordningen trådte i kraft den 1.8.2024. Bestemmelserne deri finder gradvist anvendelse frem til den

2.8.2027. De almindelige bestemmelser og forbuddene fandt anvendelse fra den 2.2.2025, reglerne vedrørende

forvaltning og AI-modeller til almen brug finder anvendelse den 2.8.2025, den generelle anvendelse, som omfatter

reglerne for højrisiko-AI-systemer, gennemsigtighed og foranstaltninger til støtte for innovation, træder i kraft

den 2.8.2026, og reglerne for højrisiko-AI-systemer, der er omfattet af eksisterende produktlovgivning, finder

anvendelse den 2.8.2027.

kom (2025) 0165 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. meddelelse om en handlingsplan for AI-kontinentet (AI Continent Action Plan)

Kommissionens vigtigste tiltag:

Lancere en servicedesk for AI-forordningen i EU's AI-Kontor (juli 2025)

Iværksætte, som led i den offentlige høring om strategien for anvendelse af kunstig

intelligens, en proces for at afdække interessenternes lovgivningsmæssige

udfordringer og danne grundlag for eventuelle yderligere foranstaltninger til fremme

af overholdelse og mulig forenkling af AI-forordningen (april 2025).

6. Konklusion

Handlingsplanen for AI-kontinentet har til formål at sætte skub i og fremskynde EU's AI-

politikker ved at

investere i storstilede AI-computinginfrastrukturer, forbedre adgangen

til data, fremskynde indførelsen af kunstig intelligens i strategiske EU-sektorer, styrke

AI-færdigheder og -talent og fremme overholdelse og forenkling af lovgivningen.

For at

nå dette mål skal EU-institutionerne, regeringerne, virksomhederne, forskerne og udviklerne

arbejde sammen og forpligte sig til en fælles indsats, der bringer samarbejdet op på et nyt

niveau. EU's AI-Kontor vil navnlig arbejde tæt sammen med medlemsstaterne gennem Det

Europæiske Udvalg for Kunstig Intelligens for at sikre en konsekvent politisk tilgang under

hensyntagen til den dynamiske teknologiske udvikling.

Internationalt engagement

er en integreret del af strategien, som har til formål at styrke EU's

position og indflydelse inden for kunstig intelligens. EU søger – gennem proaktivt bilateralt og

multilateralt samarbejde med partnerlande – at lede den globale indsats inden for kunstig

intelligens ved at støtte innovation, sikre tillid gennem beskyttelsesforanstaltninger og udvikle

den globale AI-forvaltning. Det er afgørende, at EU går sammen med ligesindede partnere,

kandidatlande og potentielle kandidatlande om at fremme en sikker, pålidelig og

menneskecentreret AI-udvikling i multilaterale fora. EU vil yderligere undersøge potentialet i

sine digitale partnerskaber og sit internationale digitale samarbejde for at fremme en tilgang til

kunstig intelligens, der øger menneskers trivsel og samfundsmæssige fremskridt. Den

kommende meddelelse om en international

strategi for digital suverænitet, sikkerhed og

demokrati

(2. kvartal 2025) vil skitsere EU's internationale tilgang yderligere.

Handlingsplanen for AI-kontinentet samler en række initiativer, der har til formål at

fremskynde den politiske indsats, der er nødvendig for at sætte Europa i spidsen for innovation

i teknologisektorerne. Ved at investere i nøgleområder som kunstig intelligens,

kvantedatabehandling og mikrochipdesign kan Europa øge sin produktivitet og

konkurrenceevne, sikre sin teknologiske suverænitet og levere offentlige tjenester af høj

kvalitet til sine borgere.

Dette er en enestående mulighed for Europa til at handle hurtigt

for at forme fremtiden for kunstig intelligens og skabe en bedre fremtid for alle

europæere og i sidste ende blive et førende AI-kontinent.