Den 2. juni 2025
Journalnr. 2021-2051
MIM 30-25
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om
bevaring og bæredygtig anvendelse af marin biologisk diversitet i områder
uden for national jurisdiktion (EU-implementering af BBNJ-aftalen)
KOM (2025) 173
Nyt notat
Resumé
Kommissionen har den 24. april 2025 fremsat forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om
bevaring og bæredygtig anvendelse af marin biologisk diversitet i områder uden for national
jurisdiktion. Formålet med forslaget er at etablere fælles minimumsregler for implementeringen af
FN’s
BBNJ-aftale i EU. BBNJ-aftalen har til formål at sikre beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af
havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion. BBNJ-aftalen er en tillægsaftale til
FN’s havretskonvention.
Kommissionens forslag indeholder bestemmelser om implementeringen af BBNJ-aftalen i EU
vedrørende 1) marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation, 2)
miljøkonsekvensvurderinger og 3) områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder
beskyttede områder.
Det forventes, at direktivet i vidt omfang kan implementeres ved bekendtgørelse med hjemmel i
bemyndigelsesbestemmelser i L 133 (2025). Forslagets statsfinansielle og erhvervsøkonomiske
konsekvenser er ikke kvantificeret. Forslaget bidrager til at øge beskyttelsesniveauet i havområder
uden for national jurisdiktion.
Regeringen støtter, at der etableres fælles minimumsregler for implementeringen af BBNJ-aftalen i
EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2022) 173 af den 24. april 2025 fremsendt forslag til Europa
Parlamentets og Rådets direktiv om bevaring og bæredygtig anvendelse af marin biologisk diversitet i
områder uden for national jurisdiktion.
Forslaget har baggrund i tillægsaftalen til FN’s havretskonvention om beskyttelse og bæredygtig
udnyttelse af biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ-aftalen
–
Biodiversity
1