Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0173 Bilag 2
Offentligt
3033859_0001.png
Den 02. juni 2025
Journalnr. 2021-2051
MIM 28-25
________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Kommissionens Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om
bevaring og bæredygtig anvendelse af marin biologisk diversitet i områder
uden for national jurisdiktion (EU-implementering af BBNJ-aftalen)
KOM (2025) 173
________________________________________________________________
Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om bevaring og bæredygtig
anvendelse af marin biologisk diversitet i områder uden for national jurisdiktion (EU-
implementering af BBNJ-aftalen)
-
Nyt forhandlingsoplæg
KOM (2025) 173
side
2
1
 kom (2025) 0173 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU-implementering af BBNJ-aftalen
3033859_0002.png
________________________________________________________________
Kommissionens Forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om bevaring og
bæredygtig anvendelse af marin biologisk diversitet i områder uden for national
jurisdiktion (EU-implementering af BBNJ-aftalen)
KOM (2025) 173
KOM (2025) 173
Nyt notat
Resumé
Kommissionen har den 24. april 2025 fremsat forslag til Europa Parlamentets og Rådets direktiv om
bevaring og bæredygtig anvendelse af marin biologisk diversitet i områder uden for national
jurisdiktion. Formålet med forslaget er at etablere fælles minimumsregler for implementeringen af
FN’s
BBNJ-aftale i EU. BBNJ-aftalen har til formål at sikre beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af
havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion. BBNJ-aftalen er en tillægsaftale til
FN’s havretskonvention.
Kommissionens forslag indeholder bestemmelser om implementeringen af BBNJ-aftalen i EU
vedrørende 1) marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation, 2)
miljøkonsekvensvurderinger og 3) områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder
beskyttede områder.
Det forventes, at direktivet i vidt omfang kan implementeres ved bekendtgørelse med hjemmel i
bemyndigelsesbestemmelser i L 133 (2025). Forslagets statsfinansielle og erhvervsøkonomiske
konsekvenser er ikke kvantificeret. Forslaget bidrager til at øge beskyttelsesniveauet i havområder
uden for national jurisdiktion.
Regeringen støtter, at der etableres fælles minimumsregler for implementeringen af BBNJ-aftalen i
EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2022) 173 af den 24. april 2025 fremsendt forslag til Europa
Parlamentets og Rådets direktiv om bevaring og bæredygtig anvendelse af marin biologisk diversitet i
områder uden for national jurisdiktion. Forslaget er endnu ikke modtaget i en dansk sprogversion.
Forslaget har baggrund i tillægsaftalen til FN’s
havretskonvention om beskyttelse og bæredygtig
udnyttelse af biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ-aftalen
–
Biodiversity
Beyond National Jurisdiction).
BBNJ-aftalen blev indgået den 19. juni 2023 og træder i kraft, når 60
stater har ratificeret aftalen. Det overordnede formål med BBNJ-aftalen er at sikre bevarelse og
bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion, hvilket i BBNJ-
aftalen er et geografisk afgrænset område, der ligger uden for staters søterritorier, eksklusive
økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder, og som omfatter havbunden, undergrunden og de
overliggende vandmasser.
BBNJ-aftalen fastsætter blandt andet en struktur og proces for udpegning af beskyttede havområder
uden for national jurisdiktion. Beskyttelsestiltag vedtages af BBNJ-aftalens partskonference (en
såkaldt COP) bestående af de lande, der har ratificeret aftalen. Dertil fastsætter aftalen detaljerede
krav til processen for miljøvurderinger for aktiviteter til havs uden for national jurisdiktion. Aftalen
2
 kom (2025) 0173 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU-implementering af BBNJ-aftalen
indeholder endvidere bestemmelser, der skal sikre en rimelig og retfærdig deling af fordele ved
udnyttelse m.v. af marine genetiske ressourcer indsamlet i områder uden for national jurisdiktion
samt digitale sekvensinformation om disse. Marine genetiske ressourcer er f.eks. enzymer, mikrober
og små organismer, der potentielt kan have en forskningsmæssig og/eller kommerciel værdi. Digital
sekvensinformation er en digital lagring af genetiske ressourcer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 192, stk. 1 TEUF (procedure for vedtagelse af retsakter m.v.
på miljøområdet). Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i artikel 294
TEUF.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at etablere fælles minimumsregler for implementeringen af BBNJ-aftalen i
EU.
Forslaget indeholder følgende elementer 1) indsamling og udnyttelse af marine genetiske ressourcer og
digital sekvensinformation, 2) miljøkonsekvensvurderinger af aktiviteter med potentielle
konsekvenser for havmiljøet uden for national jurisdiktion og 3) områdebaserede
forvaltningsforanstaltninger, herunder beskyttede områder, i områder uden for national jurisdiktion.
1) Marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation
Med forslaget forpligtes medlemsstaterne til, at indsamlingen af marine genetiske ressourcer i
områder uden for national jurisdiktion udføres med behørig hensyntagen til staters rettigheder og
legitime interesser, i overensstemmelse med FN’s havretskonvention.
Bestemmelserne finder
anvendelse for aktiviteter fra direktivet træder i kraft. Bestemmelserne finder ikke anvendelse for
fiskeri.
Forslaget indeholder bestemmelser og tidsfrister for notifikation af information om indsamling og
udnyttelse af marine genetiske ressourcer til BBNJ Clearing House-mekanismen. Informationen
vedrører bl.a. formål, lokation, tidspunkt, metode, ansvarsperson, datahåndtering, hvor indsamlede
ressourcer deponeres eller opbevares, samt om salg af relevante produkter. BBNJ Clearing House-
mekanismen etableres som led i BBNJ-aftalen som en digital platform, som skal gøre det muligt for
parterne at få adgang til, levere og formidle oplysninger om aktiviteter, som finder sted i henhold til
bestemmelserne i aftalen.
Udnyttede marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation herom skal deponeres i
offentligt tilgængelige registre og databaser senest tre år efter udnyttelsen er startet, eller så snart de er
tilgængelige. Bekræftelse på deponeringen indgives til den nationale kompetente myndighed, som
udpeges af medlemsstaterne. Meddelelsespligten påhviler den ansvarlige for udnyttelsen. Hvis den
ansvarlige for udnyttelsen ikke er etableret eller bosiddende i et EU-land, går meddelelsespligten
videre til en deltager i projektet, der er etableret eller bosiddende i et EU-land.
I registre og databaser skal stikprøver fra marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation
herom kunne identificeres som stammende fra områder uden for national jurisdiktion i
overensstemmelse med videnskabelig praksis og i det omfang, det kan lade sig gøre.
2) Miljøkonsekvensvurderinger, autorisation og overvågning
Med forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der foretages miljøkonsekvensvurdering inden der gives
autorisation til aktiviteter med potentielle konsekvenser for havmiljøet, som er under deres
3
 kom (2025) 0173 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU-implementering af BBNJ-aftalen
jurisdiktion eller kontrol, og som foregår uden for national jurisdiktion. Miljøkonsekvensvurderingen
kan foretages indenfor medlemsstaternes eksisterende procedurer for autorisation af planlagte
aktiviteter og omfatter ikke aktiviteter, hvor der i anden sammenhæng er foretaget en tilsvarende
miljøkonsekvensvurdering.
For planlagte aktiviteter, som foregår indenfor national jurisdiktion, med sandsynlige væsentlige
konsekvenser for havmiljøet uden for national jurisdiktion, foretages ligeledes
miljøkonsekvensvurdering.
Beslutninger om autorisation kan foretages, når det er fastslået, at aktiviteten kan udføres med alle
rimelige tiltag for at forebygge væsentlige negative konsekvenser for havmiljøet. Konsekvenser for
havmiljøet af autoriserede aktiviteter overvåges, og ved uforudsete konsekvenser revurderes
beslutningen om autorisation.
Indledende vurderinger af behovet for miljøkonsekvensvurderinger, selve
miljøkonsekvensvurderingerne, beslutninger vedrørende autorisation samt overvågningsrapporter
gøres tilgængelige gennem BBNJ Clearing House-mekanismen.
Der kan herudover udføres strategiske miljøvurderinger af planer og programmer.
3) Områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder beskyttede områder
Med forslaget fastsættes bestemmelser om, hvad forslag til områdebaserede
forvaltningsforanstaltninger skal omfatte, herunder bl.a. lokalitet, menneskelige aktiviteter i området,
områdets biodiversitet og forvaltningsplan for området. Det følger af BBNJ-aftalen, at eventuelle
forslag til restriktioner ift. f.eks. fiskeri, skibsfart eller dybhavsminedrift vil skulle vedtages og
gennemføres inden for de organisationer, der har mandat til at regulere området.
Med forslaget skal medlemsstaterne først sende udkast til Kommissionen af forslag til områdebaserede
forvaltningsforanstaltninger inden fremsendelse af forslaget til BBNJ-sekretariatet. Kommissionen
skal præsentere en foreløbig vurdering af, om forslaget bør indsendes på vegne af EU eller EU og dets
medlemsstater. I tilfælde af, at Kommissionen vurderer, at forslaget bør indsendes af EU, afholder
medlemsstaterne sig fra at indsende forslaget.
Med forslaget skal medlemsstaterne sikre, at aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol, der
foregår i områder uden for national jurisdiktion, udføres i overensstemmelse med beslutninger
foretaget af BBNJ-aftalens partskonferencer. Medlemsstaterne skal, hvor passende, fremme tiltag til at
understøtte implementeringen af beslutninger og anbefalinger foretaget af BBNJ-aftalens
partskonferencer.
Afsluttende bestemmelser
Direktivet skal implementeres 6 måneder efter ikrafttrædelse. Kommissionen evaluerer direktivet 8 år
efter ikrafttrædelsen.
Forslaget finder ikke anvendelse for militær sø- og luftfart.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
4
 kom (2025) 0173 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU-implementering af BBNJ-aftalen
Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at nærhedsprincippet er overholdt, idet en harmoniseret tilgang til
implementeringen af BBNJ-aftalen er central for at sikre lige vilkår for interessenter i EU, for at
forenkle tilladelser og administration samt undgå såkaldt ’forum shopping’, dvs. at forskere,
virksomheder mv. søger mod lande med de mest fordelagtige vilkår.
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet forslaget
bidrager til at sikre en mere ensartet tilgang til implementering af BBNJ-aftalen
i EU’s medlemsstater
og koordinering af forslag til områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, der opnås bedre ved EU-
tiltag.
Gældende dansk ret
Med lovforslag nr. L 133 (2025) om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om udbyttedeling ved anvendelse af
genetiske ressourcer og forskellige andre love (Implementering
af aftale inden for rammerne af FN’s
havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i
områder uden for national jurisdiktion (BBNJ-aftalen) foreslås at give hhv. miljøministeren og
ministeren for grøn trepart hjemmel til at implementere BBNJ-aftalen og EU-regulering, der har til
hensigt at implementere BBNJ-aftalen på EU-niveau. Folketingets vedtagelse af lovforslaget
indebærer, at der gives samtykke til, at regeringen kan ratificere BBNJ-aftalen. Lovforslaget vil træde i
kraft 1. juli 2025.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget forventes at ville kunne implementeres ved bekendtgørelse med hjemmel i de
bemyndigelsesbestemmelser, der foreslås indført med L 133 (2025).
Statsfinansielle konsekvenser
De statsfinansielle konsekvenser forventes i det væsentligste ikke at være additionelle ift. en dansk
implementering af BBNJ-aftalen som beskrevet i L133. Statens udgifter kan ikke opgøres på
nuværende tidspunkt, da de afhænger af, hvilke beslutninger der måtte bliver vedtaget under BBNJ-
aftalens efterfølgende partskonferencer i forhold til f.eks. udpegning af beskyttede områder uden for
national jurisdiktion.
Statens udgifter vil desuden afhænge af, om der vil være danske aktiviteter i områder uden for national
jurisdiktion, som vil være underlagt krav om miljøvurdering. Endvidere vil udgifterne afhænge af, hvor
mange offentlige institutioner der indsamler marine genetiske ressourcer uden for national
jurisdiktion eller udnytter sådanne eller digitale sekvensinformationer genereret fra dem. Der kan
både være engangsudgifter samt løbende udgifter.
Der forventes løbende udgifter vedrørende tilsyn med overholdelse af regler, der fastsættes for at
overholde BBNJ-aftalen og direktivet. Med hjemmel i lovforslag L 133 vil miljøministeren dog kunne
fastsætte regler om, at egenkontrol, indberetning og udgifter for tilsynsmyndigheden skal afholdes af
den, der er ansvarlig for en aktivitet.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-retsakter, afholdes inden for de berørte
ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
5
 kom (2025) 0173 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU-implementering af BBNJ-aftalen
3033859_0006.png
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser. De erhvervsøkonomiske konsekvenser
forventes i det væsentligste ikke at være additionelle ift. en dansk implementering af BBNJ-aftalen,
som beskrevet i L133. I forhold til beskyttede havområder vil de erhvervsøkonomiske konsekvenser
afhænge af, hvor områderne bliver placeret, og hvilke restriktioner de kommer til at medføre. For så
vidt angår udgifter til miljøvurderinger vil de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet afhænge af,
hvor mange danske virksomheder, der vil igangsætte aktiviteter, som kræver en forudgående
miljøvurdering og evt. efterfølgende fysisk kontrol, uden for staters jurisdiktion. Udgifter til
miljøvurdering af en aktivitet uden for staters jurisdiktion vurderes at ville udgøre en procentdel af
aktivitetens samlede omkostninger. For så vidt angår deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske
ressourcer vil de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet afhænge af, hvor mange danske
virksomheder, der vil indsamle og udnytte marine genetiske ressourcer fra områder uden for staters
jurisdiktion eller udnytte digital sekvensinformation om disse.
Konsekvenser for beskyttelsesniveauet
BBNJ-aftalen skønnes af have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i havområder udenfor
national jurisdiktion. BBNJ-aftalen skønnes ikke direkte at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark, da
danske havområder ligger meget langt væk fra den del af havet, der ligger uden for national
jurisdiktion. Andre EU-lande samt Grønland og Færøerne har havområder, der grænser op til det
havområde, der reguleres med BBNJ-aftalen og dermed direktivet og vil derfor muligvis kunne opleve
en positiv effekt. Direktivforslaget som sådan, tilfører ikke yderligere beskyttelse ift. BBNJ-aftalen.
Forslaget vurderes
ikke at have væsentlige konsekvenser for klimaet. EU’s medlemsstaters
implementering af BBNJ-aftalen kan dog være med til at mindske tab af havets biodiversitet og
nedbrydelse af havets økosystemer navnlig som følge af klimaændringernes indvirkning på marine
økosystemer såsom opvarmning, af-iltning og forsuring af havene.
Høring
Forslaget har været i høring i EU-miljøspecialudvalget samt en bred kreds af øvrige interessenter med
frist den 9. maj 2025. Der er indkommet følgende høringssvar:
Danske Rederier har ikke bemærkninger til selve forslaget på nuværende tidspunkt, men fremhæver,
at det er vigtigt, at implementeringen af direktivet ikke medfører unødige administrative byrder for
erhvervet og opfordrer til inddragelse af det maritime erhverv i forhandlingerne om udmøntningen af
BBNJ-aftalen.
Novonesis finder det positivt, at der ikke foreslås retroaktive krav, da dette kunne blive meget
komplekst og skabe stor usikkerhed. Novonesis mener, at der i forhold til digitale
sekvensinformationer bør være en reference til den multilaterale mekanisme under
biodiversitetskonventionen (CBD), da der er risiko for duplikering af forpligtelser. Novonesis nævner,
at der for nuværende ikke er en konkret mekanisme for udbyttedeling på plads, og at denne bør
tilpasses
CBD’s multilaterale mekanisme.
Tænketanken Hav anbefaler, at Danmark fuldt ud støtter en snarlig vedtagelse af BBNJ-direktivet. Et
direktiv vil sikre en bedre miljøbeskyttelse end en national dansk minimumsimplementering, ligesom
6
 kom (2025) 0173 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU-implementering af BBNJ-aftalen
en fælles EU-tilgang kan skabe bedre rammer for erhvervslivet ved at sikre klare og ensartede regler,
fair konkurrence og adgang til globale markeder.
Tænketanken Hav finder, at Danmark bør lægge afgørende vægt på, at Kommissionen sikres de mest
optimale mekanismer for at sikre, at BBNJ-direktivet bliver effektivt implementeret i alle
medlemslande. I den forbindelse finder Tænketanken Hav, at Danmark bør arbejde for yderligere
tiltag for at styrke implementeringen, herunder en forpligtelse for medlemslandene til at udarbejde og
indsende nationale BBNJ-implementeringsplaner med klare tidslinjer, ansvarsfordeling og
indikatorer.
Tænketanken Hav bemærker, at yderligere relevante tiltag kan omfatte
score cards
eller
benchmarks
for medlemslandenes BBNJ-indsats, fælles EU-minimumsstandarder for nøgleelementer såsom
miljøkonsekvensvurderinger, datarapportering og udbyttedeling af marine genetiske ressourcer,
muligheder for koordinerede audits i medlemslande, konditionalitet i adgang til relevante EU-midler
og en indikatorramme.
Tænketanken Hav finder bestemmelser om offentlig deltagelse og klageadgang vigtige og anbefaler, at
Danmark aktivt støtter dem. Samtidig anbefales det, at Danmark arbejder for at styrke
bestemmelserne om civilsamfundets inddragelse, fx gennem etablering af et EU-civilsamfundsforum
om BBNJ-implementering.
Sagen har været i høring forud for møde i EU-miljøspecialudvalget den 28. maj 2025. Der er ikke
indkommet yderligere høringssvar.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter en effektiv implementering af BBNJ-aftalen, som understøtter langsigtet
beskyttelse samt bæredygtig udnyttelse af den marine biodiversitet. Sunde marine økosystemer er
mere modstandsdygtige i forhold til klimaændringer, og velfungerende verdenshave har en afgørende
funktion i forhold til at holde det globale klima stabilt. Regeringen støtter i den sammenhæng, at der
etableres fælles minimumsregler for implementeringen af BBNJ-aftalen i EU.
Regeringen støtter, at BBNJ-aftalens bestemmelser om marine genetiske ressourcer og digital
sekvensinformation implementeres i EU’s medlemsstater. Regeringen støtter, at reglerne ikke
anvendes med tilbagevirkende kraft. Regeringen finder det vigtigt, at forskere og virksomheder ikke
pålægges unødige meddelelsespligter ved deltagelse i projekter vedrørende udnyttelse af marine
genetiske ressourcer.
Regeringen støtter, at der i overensstemmelse med BBNJ-aftalen fastsættes bestemmelser mhp. at
sikre tilstrækkelig miljøkonsekvensvurdering af aktiviteter med potentielle negative effekter for
havmiljøet, der planlægges at finde sted uden for national jurisdiktion. Regeringen støtter herunder
forslaget om, at de kumulative effekter inddrages i miljøkonsekvensvurderingerne. Regeringen støtter,
at der fastsættes en procedure for autorisation af planlagte aktiviteter, og at der foretages løbende
overvågning.
Regeringen finder det vigtigt, at en eventuel procedure mhp. at koordinere EU-landenes forslag til
etablering af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger er så smidig som muligt for at fremme
7
 kom (2025) 0173 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU-implementering af BBNJ-aftalen
beskyttelsen af havmiljøet, herunder at der ikke stilles uhensigtsmæssige hindringer for
medlemsstaternes indsendelse af forslag.
Regeringen støtter, at medlemsstaterne skal sikre efterlevelse af beslutninger foretaget af BBNJ
partskonferencer.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8