Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0179 Bilag 2
Offentligt
3049421_0001.png
Notat
1. juli 2025
J.nr. 2025-3372
Kontor: MOA/ISK
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Forslag til Parlamentets og Rådets direktiv om registreringsdokumenter for køretøjer og
oplysninger fra nationale køretøjsregistre og om ophævelse af Rådets direktiv 1999/37/EF
(KOM (2025)179 final)
Notatet oversendes også til SAU.
Nyt notat.
1. Resumé
Europa-Kommissionen (Kommissionen) har den 24. april 2025 fremsat forslag til direktiv om registre-
ringsdokumenter for køretøjer og oplysninger fra nationale køretøjsregistre og om ophævelse af Rådets di-
rektiv 1999/37/EF (Registreringsdokumentdirektivet). Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt.
Forslaget er en del af en synspakke bestående af tre forslag, herunder forslag til registreringsdokumentdi-
rektivet, periodesynsdirektivet og vejsidesynsdirektivet. Synspakken har til formål at forbedre trafiksik-
kerheden, at bidrage til en bæredygtig mobilitet samt at lette den frie bevægelighed for personer og varer i
EU.
Registreringsdokumentdirektivet regulerer indholdet i registreringsdokumenterne (registreringsattesterne for
køretøjerne) og data i de nationale registre. Nærværende forslag, som erstatter det eksisterende registre-
ringsdokumentdirektiv, har til formål at bidrage til at forbedre elektronisk lagring og udveksling af rele-
vante køretøjsidentifikations- og statusdata, hvilket vil afhjælpe manglen på sådanne data og forbedre de
håndhævende myndigheders gensidige anerkendelse af data. Desuden vil sikring af mere nøjagtige status-
data (f.eks. kilometertal) og mere effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne bidrage til at
identificere køretøjer med manipulerede kilometertællere.
Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes således at medføre væsentlige
administrative konsekvenser på bl.a. Skatteministeriets område. Skatteforvaltningen vil skulle gennem-
føre betydelig it-udvikling i Motorregistret, herunder mhp. at understøtte registrering og opbevaring af nye
datatyper for køretøjer samt udvidelse af funktionalitet i Motorregistret ift. suspendering af køretøjer.
Derudover skal Motorregistret opkobles til øvrige nationale køretøjsregistre mhp. dataudveksling og af-
rapportering til EU-Kommissionen.
Forslaget forventes desuden at medføre administrative omkostninger for synsvirksomheder og køretøjsfabri-
kanter. Disse omkostninger kan medføre øgede priser på henholdsvis syn og køretøjer. Sidstnævnte inde-
bærer, at der ligeledes kan være statsfinansielle effekter i form af afledt effekt på bilafgifterne.
Initialer: Hw/CBN
kom (2025) 0179 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. registreringsdokumentsdirektivet
3049421_0002.png
Det vurderes, at forslaget vil få positive konsekvenser for forbrugerbeskyttelsen, da oplysninger om syns-
rapporter bliver tilgængelige på tværs af medlemsstater, ligesom forslaget sigter mod at reducere manipula-
tion med kilometertællere. Det forventes desuden, at overgangen til digitale registreringsattester vil kunne
reducere omkostningerne ved registrering af køretøjer.
Regeringen finder det vigtigt, at der foreligger overensstemmelse mellem behovet for og nytteværdien af nye
administrative og økonomiske byrder for borgere og erhvervslivet og de overordnede mål i synspakken om
at forbedre trafiksikkerheden. Ændringer til krav om dataindsamling om køretøjerne og dataudveksling
mellem medlemsstaterne bør indrettes så enkelt som muligt. Det søges afklaret om de administrative kon-
sekvenser som følger af forslaget, står mål med de forventede effekter af forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2025) 179 af 24. april 2025 fremsat forslag om registre-
ringsdokumenter for køretøjer og oplysninger fra nationale køretøjsregistre og om ophæ-
velse af Rådets direktiv 1999/37/EF (Registreringsdokumentdirektivet). Forslaget forelå i
dansk sprogversion den 26. maj 2025.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 91(1) i Traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i
TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget er en del af en synspakke bestående af tre forslag, herunder forslag til registre-
ringsdokumentdirektivet, periodesynsdirektivet og vejsidesynsdirektivet. Synspakken har
til formål at ændre gældende regler om periodisk syn, syn ved vejsiden og registreringsdo-
kumenter til motorkøretøjer for at sikre, at reglerne er mere tidssvarende og i overens-
stemmelse med den teknologiske udvikling af køretøjer.
Det følger af Kommissionens strategi fra 2020 om bæredygtig og intelligent mobilitet, at
reguleringen af teknisk kontrol bør tilpasses for at sikre transportmidlers overholdelse af
emissions- og sikkerhedsstandarder i hele deres levetid. Kommissionen anfører i forsla-
get, at dette også vil bidrage til Europa-Parlamentets (Parlamentet) beslutning af 6. okto-
ber 2021 om EU's trafiksikkerhedspolitiske rammer 2021-2030.
Direktivet om registreringsdokumenter regulerer indholdet i registreringsdokumenterne
(registreringsattesterne for køretøjerne) og data i de nationale registre. Forslaget erstatter
direktivet om registreringsdokumenter 1999/37/EF, som er ændret ved direktiv 2014/46
om ændring af registreringsdokumenter for køretøjer. Ændringerne i 2014 medførte obli-
gatorisk elektronisk registrering af data for alle registrerede køretøjer samt harmoniserede
procedurer for midlertidige tilbagekaldelser af registreringer i tilfælde af farlige mangler
ved køretøjet.
3. Formål og indhold
Synspakken har til formål at forbedre trafiksikkerheden i EU, bidrage til bæredygtig mobi-
litet og lette den frie bevægelighed for personer og varer i EU. Formålet er hertil at sikre
Side 2 af 7
kom (2025) 0179 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. registreringsdokumentsdirektivet
3049421_0003.png
ensartethed og kvalitet i syn af nutidens og fremtidens køretøjer, reducere omfanget af
manipulation med kilometertællere betydeligt og forbedre kontrollen af defekte køretøjer
samt forbedre opbevaring og udveksling af relevante oplysninger om køretøjers elektroni-
ske data.
Forslag om registreringsdokumentdirektivet har til formål at bidrage til at forbedre elek-
tronisk lagring og udveksling af relevante køretøjsidentifikations- og statusdata, hvilket vil
afhjælpe manglen på sådanne data og forbedre de håndhævende myndigheders gensidige
anerkendelse af data. Desuden vil sikring af mere nøjagtige statusdata (f.eks. kilometertal)
og mere effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne bidrage til at identifi-
cere køretøjer med manipulerede kilometertællere.
Kommissionen foreslår en overgang fra fysiske til digitale registreringsattester. Der fore-
slås en overgangsperiode på fire år efter direktivets ikrafttrædelse. I denne periode kan der
udstedes såvel fysiske som digitale registreringsattester. Efter overgangsperiodens udløb
kan der kun udstedes digitale registreringsattester, idet der dog fortsat skal tilbydes fysiske
registreringsattester efter ansøgning.
Fysiske registreringsattester kan udstedes som et chipkort eller ved at påtrykke en QR-
kode på de fysiske registreringsattester, som vil gøre det muligt at kontrollere oplysnin-
gerne på den fysiske registreringsattest. Kommissionen skal vedtage en gennemførelses-
retsakt, der fastsætter detaljerede bestemmelser om anvendelse af QR-koder på fysiske re-
gistreringsattester. Der fastsættes detaljerede krav til indførelsen af digitale registreringsat-
tester, herunder om brugen af den europæiske digitale identitetstegnebog. Senest to år ef-
ter forslagets ikrafttrædelse skal Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fast-
sætter detaljerede bestemmelser om de tekniske specifikationer for digitale registreringsat-
tester.
Forslaget præciserer, hvilke data der skal registreres og ajourføres i de nationale køretøjs-
registre, herunder resultatet af gennemgang ved periodisk syn, oplysninger om ejerskab og
om årsager til annullering af en køretøjsregistrering. Der lægges bl.a. op til, at de nationale
køretøjsregistre skal indeholde civilretlige ejerforhold over køretøjer, og at civilretligt ejer-
skab skal fremgå af medlemsstaternes respektive registreringsattester. Desuden skal mid-
lertidig suspendering af registreringer registreres i de elektroniske registre, indtil der fore-
ligger en godkendelse ved nyt syn. For udrangerede køretøjer skal det oplyses i registrene,
at afmeldingen er permanent.
Det følger af forslaget, at medlemsstaterne gensidigt skal anerkende såvel fysiske som di-
gitale registreringsattester udstedt af de øvrige medlemsstater med henblik på identifika-
tion af et køretøj i international trafik eller ved omregistrering af et køretøj i en anden
medlemsstat. Forslaget lægger op til, at der skal kunne udveksles oplysninger i realtid mel-
lem medlemsstaterne via Kommissionens MOVE-HUB-system. Medlemsstaterne skal
udpege et nationalt kontaktpunkt til udveksling af oplysninger med hinanden og med
Kommissionen.
Side 3 af 7
kom (2025) 0179 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. registreringsdokumentsdirektivet
3049421_0004.png
Forslaget indeholder standardbestemmelser, der giver Kommissionen mulighed for at
vedtage delegerede retsakter med henblik på at ændre visse bestemmelser i bilagene til
forslaget
i tilfælde af EU’s udvidelse, ændringer i definitioner eller indholdet af typeatte-
ster i EU-typegodkendelseslovgivningen eller udvikling af teknisk, operationel eller viden-
skabelig art.
Ifølge forslaget nedsættes et udvalg med ansvar for de generelle regler og principper for,
hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelses-
beføjelser. Medlemsstaterne skal hvert tredje år sende visse data til Kommissionen. Disse
data vil efterfølgende blive sendt til Parlamentet og Rådet.
Forslaget indeholder en frist på to år efter ikrafttrædelsen til at implementere direktivets
bestemmelser. Det gældende direktiv ophæves med virkning fra samme dato.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure TEUF art. 294 med-
lovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i forslaget, at EU allerede har kompetence på området for regi-
streringsdokumenter for køretøjer og oplysninger fra køretøjsregistre.
Kommissionen fastslår, at de regler, der skal indføres ved forslag om direktiv om registre-
ringsdokumenter, ligger inden for de beføjelser, der er tildelt EU samt, at forslaget med
hensyn til dets forbindelse til den allerede eksisterende ramme for køretøjsregistreringsdo-
kumenter, registreringsdata og teknisk kontrol kan gennemføres i tilstrækkelig grad på
EU-plan.
Kommissionen anfører hertil, at der er bred enighed blandt nationale myndigheder og
brancheeksperter om, at de nuværende direktiver ikke er i overensstemmelse med de nye-
ste reguleringsmæssige og teknologiske udviklinger inden for køretøjssikkerhed og emissi-
onskontrol, hvilket har medført nationale løsninger, som ikke er harmoniserede. Ved at
stille minimumskrav vil det indre markeds funktion blive forbedret, fordi køretøjer vil
blive underlagt lignende test under lignende forhold.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.
6. Gældende dansk ret
Registrering af køretøjer er reguleret på Skatteministeriets område i bekendtgørelse om
registrering af køretøjer (registreringsbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 866 af 19.
juni 2023 i medfør af lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af 22.
februar 2023.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Side 4 af 7
kom (2025) 0179 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. registreringsdokumentsdirektivet
3049421_0005.png
Registrering af køretøjer er reguleret i bekendtgørelse om registrering af køretøjer (regi-
streringsbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 866 af 19. juni 2023 i medfør af lov om
registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af 22. februar 2023.
De lovgivningsmæssige konsekvenser er under afklaring.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes således at
medføre væsentlige administrative konsekvenser på bl.a. Skatteministeriets område. Skat-
teforvaltningen vil skulle gennemføre betydelig it-udvikling i Motorregistret, herunder
mhp. at understøtte registrering og opbevaring af nye datatyper om fx civilretlige ejerfor-
hold for køretøjer. Derudover skal funktionalitet i Motorregistret udvides for at mulig-
gøre midlertidig suspendering af køretøjsregistreringer. Endvidere skal Motorregistret op-
kobles til øvrige nationale køretøjsregistre i EU via EU-Kommissionens MOVE-HUB it-
system mhp. dataudveksling og afrapportering til EU-Kommissionen. Endelig vil Skatte-
forvaltningens app
Ejerskifte
skulle tilpasses.
Opgørelsen af de administrative konsekvenser er forbundet med væsentlig usikkerhed og
vil, i samarbejde med øvrige danske myndigheder, skulle konsolideres og kvantificeres i
det videre arbejde.
Forslaget forventes desuden at medføre administrative omkostninger for synsvirksomhe-
der og køretøjsfabrikanter som følge af datastyringsforanstaltningerne. Disse omkostnin-
ger kan medføre øgede priser på henholdsvis syn og køretøjer. Sidstnævnte indebærer, at
der ligeledes kan være statsfinansielle effekter i form af afledt effekt på provenuet fra bil-
afgifterne. En mulig effekt på afgiftsprovenuet er under afklaring.
Såvel de erhvervsøkonomiske som de samfundsøkonomiske konsekvenser er under afkla-
ring.
Det bemærkes, at udgifter som følge af EU-retsakter, der medfører statslige merudgifter,
skal afholdes inden for eksisterende bevillinger., jf. budgetvejledningens bestemmelser
herom.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveau
Forslaget vurderes at få positive konsekvenser for forbrugerbeskyttelsen, da oplysninger
om synsrapporter bliver tilgængelige på tværs af medlemsstater, ligesom forslaget sigter
mod at reducere manipulation med kilometertællere. Det forventes desuden, at overgan-
gen til digitale registreringsattester vil kunne reducere omkostningerne ved registrering af
køretøjer.
8. Høring
Den samlede synspakke har været sendt i høring i erhvervs- og interesseorganisationer fra
den 28. april til den 19. maj i engelsk sprogversion og den 28. maj til den 3. juni i dansk
sprogversion. Der er afgivet høringssvar fra i alt seks organisationer.
Side 5 af 7
kom (2025) 0179 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. registreringsdokumentsdirektivet
3049421_0006.png
Danske Speditører anfører, at forslaget er positivt i sin helhed og finder det velbegrundet,
teknologisk opdateret og i god tråd med målsætningerne om grøn og digital omstilling
samt trafiksikkerhed.
Danske Speditører ser positivt på seks centrale elementer, der med mindre justeringer kan
styrke både mobilitet, digitalisering og retssikkerhed i transportbranchen. Herunder at
gensidig anerkendelse af synsrapporter vil reducere administrative byrder og lette grænse-
overskridende drift. For det andet vil digital registrering og harmonisering af procedurer
fremme effektivitet og reducere fejl. For det tredje vil en bedre dataudveksling og bekæm-
pelse af kilometermanipulation styrke kontrol og tillid i markedet.
Afslutningsvis anfører Danske Speditører, at forslaget understøtter trafiksikkerhed og
grøn omstilling, men bør koordineres med eksisterende regler for at undgå unødig admi-
nistration.
DI Transport anser ændringerne i direktivet som positive, da det særligt forventes at have
en påvirkning på sikkerheden af de køretøjer, der færdes på vejene. Derudover støtter DI
Transport, at der indføres gensidig anerkendelse af synsrapporter mellem EU-medlems-
stater, hvilket vil lette omregistrering og sikre transparens.
DI Transport ser positivt på forslaget om elektronisk adgang til synsrapport via en fælles
EU-database, hvilket vil effektivisere vejsidekontroller uden behov for fysisk dokumenta-
tion.
Afslutningsvist anfører DI Transport, at det længe har været efterspurgt fra branchen og
vil lette det administrative arbejde for virksomhederne.
Erhvervsflyvningens Sammenslutning har ikke bemærkninger til forslaget.
FDM hilser grundlæggende stramning af reglerne velkommen dog med få specifikke be-
mærkninger.
Ved artikel 1, stk. 4 støtter FDM den foreslåede database med kilometertal, herunder krav
om indberetning fra bilproducenter samt i forbindelse med service og reparation.
FDM støtter ikke forslaget ved artikel 1, stk. 5, om at øge hyppigheden af periodesyn af
biler over 10 år. FDM kan ikke efter danske forhold genkende konklusionen om, at det
vil have en færdselssikkerhedsmæssig gevinst.
Dog støtter FDM ved artikel 1, stk. 8, brugen af fjernmålingsteknologi til at screene støj-
og udstødningsmissioner.
Afslutningsvist støtter FDM ændringsforslagene i bilag I i forhold til måling af partikelan-
tal og NOx’er, samt uddannelseskrav i forhold til elektrificerede drivlinjer.
Side 6 af 7
kom (2025) 0179 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat vedr. registreringsdokumentsdirektivet
3049421_0007.png
Mobility Danmark finder overordnet forslaget positivt, da der gøres en indsats for at har-
monisere og digitalisere de datasæt, hvormed motorkøretøjer registreres på tværs af EU.
Afslutningsvist anfører Mobility Danmark, at Transportministeriet og Skatteministeriet
skal være opmærksom på, at der ved evt. ændringer i DMR og i den danske lovgivning
om registrering af motorkøretøjer tages hensyn til de systemer, som branchen og særligt
deres
medlemmer allerede bruger. Det drejer sig om systemer som ”Motorregister.dk”,
der allerede udgør en digital platform for upload af data i DMR. Mobility Danmark me-
ner, at det er yderst vigtigt, at de danske myndigheder implementerer alle ændringer og el-
ler opdateringer i tæt samarbejde med Mobility Denmark og deres IT-partner, DBI-IT.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har været en indledende udveksling af synspunkter. Der blev generelt taget godt
imod den øgede indsats mod manipulation med kilometertællere og øget digitalisering.
Der blev dog rejst en del spørgsmål om sammenhængen mellem samarbejdet blandt de
europæiske registreringsmyndigheder, EUCARIS, og Kommissionens foreslåede MOVE-
HUB. Det er umiddelbart vurderingen, at flere medlemsstater ønsker at fortsætte med at
gøre brug af etablerede systemer som EUCARIS frem for at skulle bruge en ny platform
som MOVE-HUB.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det vigtigt, at der foreligger overensstemmelse mellem behovet for og
nytteværdien af nye administrative og økonomiske byrder for borgere og erhvervsliv og
de overordnede mål med forslagene i synspakken om at forbedre trafiksikkerheden. Rege-
ringen støtter forslag, som på så enkel en måde som muligt, har til formål, at forbedrer
kravene til dataindsamling om køretøjerne og dataudveksling mellem medlemsstaterne.
Det vil i det videre arbejde søges afklaret, hvilke administrative konsekvenser der følger af
forslaget samt, hvorvidt disse står mål med de forventede effekter af forslaget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side 7 af 7