19. juni 2025
SAMLENOTAT
Europa-Kommissionens forslag til forordning om tilskyndelse til
forsvarsrelaterede investeringer i EU-budgettet til gennemfø-
relse af ReArm Europe-planen
KOM (2025) 188
Nyt notat.
1. Resumé
Europa-Kommissionen (Kommissionen) har den 22. april 2025 fremsat
forslag til forordning om tilskyndelse til forsvarsrelaterede investeringer
i EU-budgettet (KOM (2025) 188). Forslaget er modtaget i dansk sprog-
version den 3. juni.
Forordningsforslaget er en leverance under Kommissionens ReArm Eu-
rope-plan, der skal understøtte en hurtigere og smidigere oprustning af
Europa mhp. at styrke europæisk forsvarsparathed frem mod 2030. For-
slaget har til formål at tilpasse en række eksisterende EU-programmer
til bedre at muliggøre øgede forsvarsrelaterede investeringer under EU-
budgettet, herunder projekter med dobbelt anvendelse samt projekter
med henblik på udviklingen og kommercialiseringen af nye og disruptive
teknologier i Europa.
Der foreslås konkret ændringer til forordningerne, der etablerer hhv.
programmet for et digitalt Europa (DEP), Horizon Europe (HE), den eu-
ropæiske forsvarsfond (EDF), Connecting Europe-faciliteten (CEF), støtte
til produktion af ammunition (ASAP) og platformen for strategiske tek-
nologier for Europa (STEP).
Forslagets foranstaltninger finansieres gennem omprioritering af eksiste-
rende midler fra de berørte programmer. Der lægges med forslaget op
til at tilføre det Europæiske Innovationscenters (EIC) acceleratorprogram
1,5 mia. DKK fra uallokerede midler fra pilotprojektet for EIC under det
tidligere rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020
(2014-2020).
Forslagets er fremsat i tråd med et andet forslag under ReArm Europe-
planen, Kommissionens forslag til en midtvejsevaluering af samhørig-
hedspolitikken, der blev fremsat den 1. april 2025. Her lægges op til at
medlemslandene kan omprioritere samhørighedsmidler under program-
perioden 2021-2027 til
EU’s strategiske prioriteter, herunder forsvar og
sikkerhed.
Regeringen hilser forslaget velkomment og bakker op om formålet med
at tilpasse relevante eksisterende EU-programmer og -instrumenter
mhp. at tilskynde til og skabe incitamenter for yderligere fælleseuropæ-
iske forsvarsinvesteringer. Regeringen finder det positivt, at der med
Side 1 af 6