kom (2025) 0194 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. forhandlinger om frihandelsaftaler med GCC

Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0194 Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Den 6. juni 2025

SAMLENOTAT

Indledning af forhandlinger om frihandelsaftaler med GCC (Gulf Cooperation Council) og dets

medlemslande

KOM (2025) 194

Revideret notat.

1. Resumé

Rådet ventes i juni 2025 at skulle tage stilling til forslag til rådsbeslutning med tilhørende

forhandlingsdirektiver om, at EU kan indlede forhandlinger om frihandelsaftaler med GCC (Gulf Cooperation

Council) og individuelle GCC-medlemslande. Formålet med at indgå frihandelsaftalerne er at skabe bedre betin-

gelser for at styrke det regionale og bilaterale handels- og investeringssamarbejde mellem EU og GCC.

2. Baggrund

GCC består af seks medlemslande: Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater (FAE), Kuwait,

Oman, Qatar og Saudi-Arabien. GCC-regionen

er EU’s

sjettestørste eksportmarked.

EU's handels- og investeringsforbindelser med GCC-landene er i øjeblikket omfattet af partner-

skabs- og samarbejdsaftalen (PCA) fra 1989. I 1989 bemyndigede Rådet Kommissionen til at

indlede forhandlinger med landene i GCC om en interregional frihandelsaftale eller hvis rele-

vant bilaterale frihandelsaftaler. Efter mere end ti års interregionale forhandlinger med GCC

vedtog Rådet i 2001 reviderede forhandlingsdirektiver for at puste nyt liv i processen. Forhand-

lingerne gik i sidste ende i stå i 2008 på grund af uenighed om indholdet

På topmødet mellem EU og GCC den 16. oktober 2024 blev parterne enige om, at handels- og

investeringsforbindelserne mellem Unionen og GCC skal udvikles, hvor det er relevant, i multi-

laterale, regionale og bilaterale rammer, og at begge parter fortsat vil undersøge skræddersyede

aftaler, der støtter handel og investeringer, hvilket danner baggrund for Kommissionens forslag.

Kommissionen har efterfølgende den 8. maj 2025 fremlagt udkast til forhandlingsdirektiver, der

bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger om frihandelsaftaler med GCC og dets

medlemslande.

Udkastet vedrører forhandling af en eller flere aftaler, der falder ind under den fælles handels-

politik, og kan også omfatte specifikke forpligtelser vedrørende transport. Derfor er det væsent-

lige retsgrundlag fastsat i artikel 207, stk. 4, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Uni-

ons funktionsmåde (TEUF) og for transportaspekterne i artikel 91 i TEUF og artikel 100, stk.

2, i TEUF.

De foreslåede forhandlingsdirektiver vil yderligere understøtte det strategiske partnerskab med

Golfstaterne og desuden supplere og indgå i

EU’s

bredere netværk af handelsaftaler med inter-

nationale partnere.

kom (2025) 0194 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. forhandlinger om frihandelsaftaler med GCC

3. Formål og indhold

Rådet ventes i juni 2025 at skulle tage stilling til forslag til rådsbeslutning med tilhørende for-

handlingsdirektiver om, at EU kan indlede forhandlinger om frihandelsaftaler med GCC og in-

dividuelle GCC-medlemslande. Formålet med at indgå frihandelsaftalerne er at skabe bedre be-

tingelser for at styrke det regionale og bilaterale handels- og investeringssamarbejde. Det nye

udkast til forhandlingsdirektiver vil erstatte de tidligere forhandlingsdirektiver fra 1989, som re-

videret i 2001.

Frihandelsaftaler med GCC-landene

er relevante for EU’s handelspolitiske prioriteter, bl.a. i

forhold til at styrke EU’s konkurrenceevne og diversificere handelsforbindelser og forsynings-

kæder.

Udkastet til forhandlingsdirektiver lægger op til, at aftalerne skal være ambitiøse, omfattende og

i fuld overensstemmelse med WTO's regler. Dette inkluderer yderligere gensidig liberalisering

af handel med varer og tjenesteydelser og fastsættelse af regler vedrørende en lang række han-

dels- og investeringsrelaterede spørgsmål.

Udkastet lægger op til, at EU i forhandlingerne med GCC og dets medlemslande skal søge at

inkludere bl.a. nedenstående elementer:

- Handel med varer

- Oprindelsesregler

- Handelsbeskyttelse

- Told- og handelslettelser og gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål

- Tekniske handelshindringer

- Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger

- Dyrevelfærd

- Intellektuelle ejendomsrettigheder og geografiske betegnelser

- Konkurrence, subsidier og statsejede virksomheder

- Offentlige udbud

- Handel og bæredygtig udvikling

- Tjenesteydelser og investeringer

- Digital handel

- Kapitalbevægelser, betalinger og overførsler samt midlertidige beskyttelsesforanstaltnin-

ger

- Energi og råstoffer

- Små og mellemstore virksomheder

- God reguleringspraksis

- Gennemsigtighed

- Bilæggelse af tvister

Hvad angår handel med varer sigtes mod den størst mulige handelsliberalisering i overensstem-

melse med prioriteten om at fremme EU's konkurrenceevne. Aftalerne bør dække stort set al

handel med varer mellem parterne. De bør også indeholde bestemmelser, der begrænser anven-

delsen af handelsbegrænsende praksis såsom import- og eksportrestriktioner, herunder import-

og eksportmonopoler, import- og eksportlicenser, gebyrer og formaliteter, transit, midlertidig

indførsel af varer og reparerede varer.

Hvad angår tjenesteydelser sigtes mod en gradvis og gensidig handelsliberalisering, der omfatter

en betydelig sektordækning og finder anvendelse på alle leveringsmåder.

kom (2025) 0194 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. forhandlinger om frihandelsaftaler med GCC

Hvad angår bæredygtighed, lægges bl.a. op til, at aftalerne bør fremme gennemførelse af 2030-

dagsordenen for bæredygtig udvikling og indeholde bestemmelser, der kan sikre tilslutning til

og effektiv gennemførelse af relevante internationalt aftalte principper, regler og standarder på

miljø-, menneskerettigheds- og arbejdsmarkedsområdet,

herunder bl.a. ILO’s grundlæggende

instrumenter og Paris-aftalen.

Der lægges ikke op til at inkludere investeringsbeskyttelse i aftalerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, hvad angår udkastet til forhandlingsdirektiver.

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218 godkende eventuelle aftaler.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da den fælles handelspolitik henhører un-

der Unionens enekompetence i henhold til artikel 3, stk. 1, litra e), i TEUF, og da forhandlin-

gerne om internationale aftaler om forpligtelser vedrørende levering af tjenesteydelser på trans-

portområdet er blevet en enekompetence i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i TEUF.

6. Gældende dansk ret

En færdigforhandlet frihandelsaftale mellem EU og GCC eller

GCC’s

medlemsstater forventes

ikke at få konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Indgåelse af en frihandelsaftale

med GCC eller GCC’s medlemsstater forventes at få positive

samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget

vækst og et større beskatningsgrundlag.

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser, forventes disse hovedsageligt at ske indirekte

via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også,

idet 20 % af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til EU- bud-

gettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle virkninger af lavere

toldindtægter ventes dog på sigt at blive modvirket af øget vækst og beskatningsgrundlag.

Indgåelse af en frihandelsaftale med GCC eller GCC-medlemsstater forventes ikke at have ne-

gative konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet. Aftalens bestemmelser på området

for bæredygtig udvikling kan have positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Udenrigsministeriet har den 28. maj 2025 sendt Kommissionens forslag i høring i Handelspolitisk

Specialudvalg, inklusive erhvervs- og civilsamfundsorganisationer.

Landbrug & Fødevarer støtter generelt

EU’s handelspolitiske initiativer og således også det

konkrete forslag om at igangsætte forhandlinger vedr. GCC-regionen. Det er positivt, at Kom-

missionen og GCC genoptager de tidligere forsøg på at nå til enighed om at udnytte de handels-

mæssige potentialer, da man siden 1989 ad flere omgange har lagt resurser i at kunne færdiggøre

en interregional frihandelsaftale. Desuden er det positivt, at man samtidig vil muliggøre paral-

lelle forhandlinger med de enkelte lande i regionen.

kom (2025) 0194 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. forhandlinger om frihandelsaftaler med GCC

Landbrug & Fødevarer vurderer, at en frihandelsaftale vil kunne indfri det store potentiale, der

eksisterer på tværs af fødevareklyngens forskellige produktionsgrene og langs dens integrerede

forsyningskæde. Danske produkter og løsninger vil således i endnu højere grad end nu kunne

afsættes til regionen, både som direkte eksport, men også som bidrag til opbygning af regional

produktionskapacitet.

Ifm. opdatering af det eksisterende forhandlingsmandat er det vigtigt, at der fortsat sigtes efter

en ambitiøs frihandelsaftale med reel afvikling af både toldsatser og ikke-tarifære barrierer, her-

under anerkendelse af ækvivalens ifm. SPS-foranstaltninger. Der bør også sikres transparens i

både det interregionale forhandlingsforløb og de bilaterale forhandlinger, herunder afklaring af

timing og indhold af de forskellige forhandlingsforløb. Derved kan danske fødevareklynges in-

put bidrage til at sikre indfrielse af potentialet i EU’s fremtidige aftaler med GCC-regionen.

3F ønsker først og fremmest at udtrykke glæde over, at EU-kommissionen, i disse handelspoli-

tisk turbulente tider, udtrykker ønske om at fastholde sin bæredygtighedspolitik og ikke mindst

har forventninger til at de lande, man vil indgå frihandelsaftaler med,

skal overholde ILO’s

grundkonventioner. For 3F har det højeste prioritet, at EU ikke lader sig friste til at slække på

sine grundlæggende værdier. Forslaget indeholder flg. sætning: ”Aftalerne bør omfatte en for-

pligtelse for hver part til at gøre en vedvarende og vedvarende indsats for at ratificere eventuelle

udestående grundlæggende ILO-konventioner.”

Vi anbefaler, at sætningen strammes, så det bli-

ver et krav, at alle 10 grundkonventioner ratificeres som forudsætning for at komme med i en

frihandelsaftale med EU. Den globale fagbevægelses årlige rettighedsindeks bekræfter, at de

arabiske stater er blandt verdens værste for arbejdstagerrettigheder. Det er især migrantarbej-

dere, der udgør langt hovedparten af arbejdsstyrken, som er underlagt et direkte forbud mod at

organisere sig i fagforeninger. Al erfaring viser, at skal arbejdstageres løn- og arbejdsforhold

forbedres, så skal rettighederne først og fremmest sikres. I Saudi Arabien er fagforeninger for-

budt i det hele taget. Det er ikke acceptabelt for fagbevægelsen at EU indgår frihandelsaftaler

med lande, der hverken tillader foreningsfrihed eller ret til kollektiv forhandling, som er de al-

lermest grundlæggende arbejdstagerrettigheder. 3F ønsker at få tydeliggjort, at bestemmelserne

skal sikre, at grænseoverskridende levering af serviceydelser ikke kan bruges af virksomheder til

at forårsage social dumping i EU. Derfor bør reglerne sikre, at serviceydelser leveres på løn- og

arbejdsforhold, der svarer til tilsvarende serviceydelser i det pågældende land. I Danmark skal

områdets overenskomst-bestemmelser overholdes. I forbindelse med offentlige udbud bør det

endvidere sikres, f.eks. via sociale klausuler, at social dumping ikke kan finde sted hverken di-

rekte eller ved brug af underleverandører eller underentreprenører.

Lægemiddelindustriforeningen anbefaler, at Saudi-Arabien skal sikre patenterbarhed af medi-

cinsk anvendelse af produkter i overensstemmelse med TRIPS og international praksis (fx

EPC2000). At der sikres gennemsigtighed og forudsigelighed i patentmyndighedens praksis,

herunder mulighed for reel appel samt at beskyttelse af regulatoriske data (RDP) udvides til at

opfylde TRIPS+-standarder som minimum og ikke blot baseres på fortrolighedsprincipper.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forventningen er, at EU’s medlemslande generelt vil stille sig positive over for

vedtagelsen af

forhandlingsdirektiver om frihandelsaftaler mellem EU og GCC og dets medlemslande. Der

forventes som udgangspunkt forskellige vægtninger blandt medlemslande for så vidt angår of-

fensive og defensive handelsinteresser.

kom (2025) 0194 - Bilag 1: Revideret samlenotat vedr. forhandlinger om frihandelsaftaler med GCC

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at EU indleder forhandlinger om frihandelsaftaler med GCC og dets med-

lemslande med henblik på at styrke rammevilkårene for samhandel og investeringer til gavn for

danske virksomheder og dansk vækst

og beskæftigelse og for EU’s konkurrenceevne

samt mu-

lighed for at diversificere forsyningskæder og styrke globale partnerskaber.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.