kom (2025) 0270 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-strategi for opstarts- og vækstvirksomheder

Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0270 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

EU-strategi for opstarts- og vækstvirksomheder: Gør Europa til valget for

opstart og opskalering

KOM (2025) 270 final

1. Resumé

En meddelelse om

”EU-strategien

for opstarts- og vækstvirksomheder: Gør Eu-

ropa til valget for opstart og opskalering” blev offentliggjort af Europa-Kommissio-

nen den 28. maj 2025. Meddelelsen er modtaget i dansk sprogversion den 25.

juni.

Strategien har til formål at gøre Europa til det bedste sted i verden at lancere og

skabe vækst i globale teknologidrevne virksomheder. Europa-Kommissionen øn-

sker med strategien at forbedre rammevilkårene for opstarts- og vækstvirksomhe-

der i Europa, og sætte dem i stand til at udnytte nye geopolitiske muligheder samt

mindske grundene til at flytte uden for EU.

Strategien er struktureret omkring syv afsnit, som skal imødekomme de forskellige

behov, som innovative virksomheder kan have gennem deres livscyklus, fra op-

start til opskalering til modning og succes i EU. Overskrifterne på afsnittene er: 1)

Indledning, 2) innovationsvenlig regulering, 3) bedre finansiering, 4) hurtig mar-

kedsudbredelse og ekspansion, 5) støtte til de bedste talenter, 6) adgang til infra-

struktur, netværk og tjenester og 7) måling af fremskridt. Afsnittene indeholder for-

slag til en række kommende lovmæssige, politiske og finansielle støtteforanstalt-

ninger.

Regeringen støtter Europa-Kommissionens ambitioner om at gøre Europa til det

bedste sted i verden at lancere og skabe vækst i globale teknologidrevne virksom-

heder. Regeringen er enig i de identificerede områder for handling i strategien,

herunder særligt i forhold til at skabe bedre adgang til risikovillig kapital, talent og

infrastrukturer samt at nedbringe administrative byrder for opstarts- og vækstvirk-

somheder, så flere virksomheder vælger at blive i EU for at vokse og vækste.

Generelt anser regeringen det for vigtigt at skabe en bedre kultur omkring iværk-

sætteri og innovation i Europa. I den sammenhæng ser regeringen bl.a. et behov

for at styrke kommercialisering af forskningsresultater, så Europa i højere grad

kan udnytte sit stærke fundament i grundforskning. I regi af dette finder regeringen

det vigtigt, at europæiske opstarts- og vækstvirksomheder har adgang til højtkvali-

ficeret arbejdskraft og færdigheder samt verdensklasse infrastrukturer for at

fremme implementeringen af ny forskning og teknologi.

2. Baggrund

En meddelelse om EU-strategien for opstarts- og vækstvirksomheder blev offent-

liggjort af Europa-Kommissionen den 28. maj 2025. Europa-Kommissionen henvi-

ser i indledningen af strategien til de nuværende problemstillinger og barrierer i

værdikæden af opstarts- og vækstvirksomheder i Europa. Det omfatter bl.a. en da-

lende kommercialiseringsgrad af forskningsresultater, manglende adgang til kapi-

tal og talent samt manglende adgang til vellykkede exit-muligheder (f.eks. stifteres

salg af andele i virksomheder) for opstarts- og vækstvirksomheder i Europa. Frag-

Side 1/9

kom (2025) 0270 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-strategi for opstarts- og vækstvirksomheder

mentering og regionale ubalancer i det indre marked bliver også fremhævet af Eu-

ropa-Kommissionen som hæmmende over for kommercialiseringen af forsknings-

resultater og opskaleringen af vækstvirksomheder.

Europa-Kommissionen henviser også

til de to ”dødsdale” i Europa,

som er en me-

tafor for de problemstillinger, som opstarts- og vækstvirksomheder oplever gen-

nem deres livscyklus, når de forsøger at udvikle og opskalere deres virksomhed.

Den første dødsdal referer til innovation, som ikke bliver til salgbare produkter,

mens den anden dødsdal referer til vækstvirksomheder, som kæmper med at op-

skalere. I regi af dette bliver det oplyst, at næsten 30 procent af de europæiske

”enhjørninger”

mellem 2008 og 2021 flyttede ud af EU, og at kun 8 procent af de

globale vækstvirksomheder er baseret i Europa.

3. Formål og indhold

Strategien har til formål at gøre Europa til det bedste sted i verden at lancere og

skabe vækst i globale teknologidrevne virksomheder. Europa-Kommissionen øn-

sker med strategien at forbedre rammevilkårene for opstarts- og vækstvirksomhe-

der i Europa, sætte dem i stand til at udnytte nye geopolitiske muligheder samt

mindske grundene til at flytte uden for EU. Dette skal også fremme udviklingen og

implementeringen af strategiske teknologier som f.eks. kunstig intelligens, kvante-

teknologier, avancerede halvledere, medicinsk teknologi, bioteknologi, økonomi-

ske applikationer, ren teknologi og energi, vandteknologi og blå teknologi, sikker-

hed, forsvar, rumteknologi, robotteknologi og avancerede materialer.

Et blomstrende økosystem for opstarts- og vækstvirksomheder i Europa er ifølge

Europa-Kommissionen også afgørende for Europas bredere strategiske autonomi,

konkurrenceevne og modstandsdygtighed. Europa-Kommissionen ønsker også, at

strategien skal være med til at lede den europæiske økonomi i retningen af en

mere iværksætteriorienteret og innovativ model, hvor kalkuleret risikotagning frem-

mes, og hvor fiasko ses som et nødvendigt skridt på vejen mod fremskridt.

Strategien er struktureret omkring syv afsnit, som skal imødekomme de forskellige

behov, som innovative virksomheder kan have gennem deres livscyklus, fra op-

start til opskalering til modning og succes i EU. Overskrifterne på afsnittene er: 1)

Indledning, 2) innovationsvenlig regulering, 3) bedre finansiering, 4) hurtig mar-

kedsudbredelse og ekspansion, 5) støtte til de bedste talenter, 6) adgang til infra-

struktur, netværk og tjenester og 7) måling af fremskridt. Afsnittene indeholder for-

slag til en række kommende lovmæssige, politiske og finansielle støtteforanstalt-

ninger.

Afsnittet

Innovationsvenlig regulering

fokuserer på at nedbringe administrative byr-

der for opstarts- og vækstvirksomheder samt adresserer den nuværende fragmen-

tering af lovgivning bl.a. om beskatning, selskabsret, værdipapirlovgivning, ar-

bejdsmarkedsret og godkendelse af nye teknologier på tværs af medlemsstaterne.

Konkret foreslår Europa-Kommissionen en

”28.

ordning”, som skal skabe et fælles

regelsæt for europæiske virksomheder. Ordningen skal forenkle de gældende reg-

ler inden for relevante retsområder, herunder insolvens-, arbejds- og skattelovgiv-

ning. I afsnittet foreslår Europa-Kommissionen også en kommende retsakt om eu-

ropæisk innovation, som bl.a. skal fremme brugen af regulatoriske sandkasser til

Side 2/9

kom (2025) 0270 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-strategi for opstarts- og vækstvirksomheder

at udvikle og teste nye ideer, teknologier og produkter i virkelighedsnære, men

kontrollerede testmiljøer under forskellige lovgivningsmæssige forhold. Samspillet

mellem iværksættere, virksomheder og myndighederne i de regulatoriske sand-

kasser giver samtidig myndighederne bedre forståelse for nye ideers, teknologiers

og produkters behov, som kan bruges til at tilpasse regler. Afsnittet indeholder

også en række forslag til andre foranstaltninger. Det omfatter en europæisk virk-

somhedstegnebog til virksomhedsdrift, en frivillig

”innovationsstresstest” foretaget

af medlemsstaterne, der består af landespecifikke henstillinger om effekten af nati-

onal lovgivning på innovation og en kommende undersøgelse, som skal vurdere,

hvordan regulering om selvskabsomstrukturering på EU- og medlemsstatsplan

skaber hindringer for opstarts- og vækstvirksomheder.

Europa-Kommissionen ønsker også at fremsætte fremtidige forslag til at mindske

de lovgivningsmæssige byrder i strategiske sektorer gennem kommende sektor-

specifikke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige forslag. Det omfatter

bl.a.

EU’s retsakt om bioteknologi, EU’s strategi for

bioøkonomi, retsakten om

avancerede materialer, forordningen om medicinsk udstyr og omnibuspakken om

forenkling af forsvarsområdet. I afsnittet meddeler Europa-Kommissionen også, at

de vil revidere standardiseringsforordningen for at gøre standardiseringsprocesser

hurtigere og mere tilgængelige, herunder særligt for SMV’er og opstartsvirksomhe-

der.

Afsnittet

Bedre finansiering

fokuserer på det nuværende finansieringsbehov i for-

hold til opskalering af kapitalintensive højrisikoteknologier og behovet for at udvide

det europæiske venturekapitalmarked. Selvom EU’s finansieringsinstrumenter har

medvirket til at styrke venturekapitalmarkedet i Europa og mobilisere privat kapital

til investeringer i opstarts- og vækstvirksomheder, konkluderer Europa-Kommis-

sion, at der stadig er et behov for at forbedre adgangen til risikovillig kapital til op-

skalering. I den forbindelse vil Europa-Kommissionen bl.a. skabe flere incitamen-

ter for pensionskasser og andre investorer til at udbyde risikovillig venturekapital

samt udbyde flere EU-midler til vækstvirksomheder.

Konkret foreslår Europa-Kommissionen at udvide det Europæiske Innovationsråd

(EIC) under rammeprogrammet for forskning og innovation, Horisont Europa, og

forenkle dets regler samt lancere en privat forvaltet og privat medfinansieret op-

skaleringsfond

”Scaleup

Europe-fond”

under EIC sammen med private investorer.

Fonden skal mobilisere betydelige private midler og foretage direkte egenkapitalin-

vestering i strategiske sektorer.

Afsnittet indeholder også en række forslag til andre initiativer, herunder en frivillig

europæisk innovationsinvesteringspagt drevet af gruppen under den Europæiske

Investeringsbank sammen med store institutionelle investorer. Det omfatter ligele-

des nye instrumenter til at understøtte europæiske opstarts- og vækstvirksomhe-

der på sikkerheds- og forsvarsområdet, en ny ramme til at værdiansætte intellek-

tuelle ejendomsrettigheder og et europæisk virksomhedsnetværk, som skal inte-

grere store virksomheder, venture-investorer

og indkøbere i EU’s innovationsøko-

system. I afsnittet oplyser Europa-Kommissionen også, at de vil støtte europæiske

”business

angels”

og deres netværk for at skabe flere vækstmuligheder for nye

opstartsvirksomheder. Europa-Kommissionen ønsker også at revidere definitionen

Side 3/9

kom (2025) 0270 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-strategi for opstarts- og vækstvirksomheder

af en ”kriseramt virksomhed” i forbindelse med den kommende revision

af ramme-

bestemmelserne for redning og omstrukturering samt gennemgå retningslinjerne

for horisontale og ikke-horisontale fusioner.

Afsnittet

Hurtig markedsudbredelse og ekspansion

fokuserer særligt på kommerci-

aliseringen af innovative produkter, herunder kommercialiseringen af forskningsre-

sultater. Meddelelsen peger på, at universiteter spiller en afgørende rolle i innova-

tionsøkosystemet, idet alumner står bag 157.000 spinoff- og opstartsvirksomheder

i Europa, som potentielt kan generere 6,1 millioner job i det næste årti. I afsnittet

fremhæver Europa-Kommissionen særligt behovet for at skabe bedre sammen-

hænge mellem EU’s forskningsøkosystemer gennem større støtte til universiteter,

forskningsinstitutioner og opstartsvirksomheder for bedre at kunne skabe samar-

bejde på tværs af landegrænser i EU omkring kommercialiseringen af forsknings-

resultater.

Konkret foreslår Europa-Kommissionen en initiativpakke kaldet

”Lab

to Unicorn-

initiativ”,

som skal fremskynde kommercialiseringen af forskningsresultater. Under

pakken vil Europa-Kommissionen bl.a. forbinde europæiske opstarts- og vækst-

knudepunkter, som er rodfæstet i universitetsøkosystemer med henblik på at

fremme samarbejde på tværs af landegrænser. Europa-Kommissionen vil som et

led i pakken også udvikle en plan for licensudstedelse, royalty- og indtægtsdeling

og egenkapitaldeltagelse for akademiske institutioner og deres opfindere. Planen

skal understøtte akademiske institutioner og deres opfindere i at kommercialisere

intellektuel ejendom og skabe spinoffvirksomheder. Pakken indeholder også et til-

bud fra Europa-Kommissionen i forhold til juridisk og implementeringsrelateret vej-

ledning til medlemsstaterne om de gældende statsstøtteregler for at overdrage IP-

rettigheder til opstartsvirksomheder.

I afsnittet fremhæver Europa-Kommissionen også en række forslag til foranstalt-

ninger inden for innovationsfremmende udbud. Europa-Kommissionen ønsker

bl.a. at undersøge, hvordan adgangen til offentlige udbud kan forbedres og forenk-

les i forbindelse med revisionen

af EU’s direktiver om offentlige udbud

via en kom-

mende offentlig høring. I

forbindelse med revisionen af EU’s direktiv om offentlige

udbud på forsvars- og sikkerhedsområdet vil Europa-Kommissionen også under-

søge, hvordan EU kan fremme inddragelsen af opstarts- og vækstvirksomheder i

udbud og tage hensyn til en mulig EU-præference

i udbud for at styrke EU’s kon-

kurrenceevne og teknologisk suverænitet. Europa-Kommissionen vil også identifi-

cere nye metoder til at øge de samlede investeringer i offentlige og private innova-

tionsindkøb i hele Europa. Det skal ske i forbindelse med den kommende retsakt

for europæisk innovation.

Afsnittet

Støtte til de bedste talenter

fokuserer på skabe adgang til højtkvalificeret

talent for opstarts- og vækstvirksomheder samt styrke iværksætteruddannelser.

Dette skyldes, at opstart- og vækstvirksomheder i Europa oplever problemer med

at rekruttere kvalificerede talenter og færdigheder, samt at kun 50 procent af stu-

derende på ungdoms- og videregående uddannelser i EU har adgang til iværksæt-

teruddannelser.

Konkret foreslår Europa-Kommissionen en større pakke kaldet

”Blue

Carpet-initia-

tivet”, som skal støtte tiltrækning og fastholdelse af højt kvalificerede talenter fra

Side 4/9

kom (2025) 0270 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-strategi for opstarts- og vækstvirksomheder

EU og fra lande uden for EU. Under pakken vil Europa-Kommissionen styrke

iværksætteruddannelser og udvikle en plan for akademisk karriereudviklings-

ramme, der belønner aktiviteter til kommercialisering af forskning, herunder over-

gangen fra universitet til industri og vice versa.

Som et led i

Blue Carpet-pakken

ønsker Europa-Kommissionen også at under-

søge bedste praksis for behandling af medarbejderaktieordninger for opstartsvirk-

somheder samt foreslå en henstilling om at fjerne skattemæssige hindringer for

grænseoverskridende fjernarbejdstagere. Europa-Kommissionen planlægger også

at gennemføre pilotinitiativet

”Multipurpose

Legal Gateway Offices”,

som skal ud-

byde information og bistand til højt kvalificerede fagfolk, studerende og forskere.

Europa-Kommissionen vil også udarbejde nye foranstaltninger under

Blue Carpet-

pakken om arbejdskraftens frie bevægelighed samt vedtage en EU-visumstrategi,

som vil omfatte foranstaltninger til bedre at kunne tiltrække højtkvalificerede stude-

rende, forskere, iværksættere og uddannede arbejdstagere fra tredjelande. Pak-

ken indeholder også en række forslag til mindre foranstaltninger, herunder et initi-

ativ som skal fremme kendskab til direktivet om det blå EU-kort blandt højt kvalifi-

cerede arbejdstagere samt en forenkling af de eksisterende EURAXESS-tjenester

for innovatorer, som skal tilbyde skræddersyet støtte til talenter fra lande uden for

EU om de respektive procedurer i de forskellige medlemsstater. Som et led i pak-

ken vil Europa-Kommissionen også tilskynde medlemsstaterne til at indføre haste-

ordninger, der gør det muligt for kvalificerede stiftere af opstartsvirksomheder at få

opholds- og arbejdstilladelse under for forenklede og fremskyndede procedurer.

Afsnittet

Adgang til infrastrukturer, netværk og tjenester

fokuserer på det nuvæ-

rende behov hos opstartsvirksomheder for adgang til banebrydende forskning,

teknologifaciliteter og ekspertise til hurtigt at afprøve, opskalere og validere nye

produkter. Europa-Kommissionen ønsker at strømline eksisterende IT-knudepunk-

ter med henblik på at oprette et fælles digitalt kontaktpunkt, hvor europæiske inno-

vatorer, investorer og tjeneste udbydere kan finde, sammenligne og få adgang til

finansieringsprogrammer, tjenester og infrastruktur. Dette skal ifølge Europa-Kom-

missionen understøtte, at flere opstarts- og vækstvirksomheder får hurtigere og

bedre adgang til de ressourcer, der er nødvendige for at trives og vokse.

Konkret foreslår Europa-Kommissionen et charter om industrielle brugeres adgang

til forsknings- og teknologiinfrastrukturer, som i sammenspil med den kommende

europæiske innovationsretsakt, skal skabe bedre adgang for opstarts- og vækst-

virksomheder til infrastrukturer. Europa-Kommissionen henviser i afsnittet også til

en kommende juridisk og implementeringsrelateret vejledning til medlemsstaterne

om de gældende statsstøtteregler i forhold til, hvornår universiteter og offentlige

forskningsorganisationer kan give adgang til deres infrastrukturer til private aktø-

rer.

Afsnittet

Måling af fremskridt

fokuserer på, hvordan Europa-Kommissionen vil

måle effekten af de foreslåede foranstaltninger i strategien. Konkret vil Europa-

Kommissionen foreslå en ny definition for opstartsvirksomheder, vækstvirksomhe-

der og innovative virksomheder, som bl.a. skal bruges til at oprette en resultattavle

for europæiske opstarts- og vækstvirksomheder. Resultattavlen vil bl.a. indeholde

indikatorer, som skal måle resultatet af de europæiske og nationale økosystemers

Side 5/9

kom (2025) 0270 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-strategi for opstarts- og vækstvirksomheder

støtte til opstarts- og vækstvirksomheder. Europa-Kommissionen foreslår også at

gennemføre en årlig undersøgelse af opstart- og vækstvirksomheder for at vur-

dere opfattelsen af EU’s lovgivningsmæssige ramme over tid.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er

tale om stillingtagen til konkrete forslag.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Strategien har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Ind-

holdet i strategien kan dog senere blive udmøntet i konkrete retsakter, der kan

medføre økonomiske eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Der vil blive foreta-

get en særskilt vurdering af dette ved fremsættelsen af sådanne retsakter.

8. Høring

Europa-Kommissionens meddelelse om EU-strategien for opstarts- og vækstvirk-

somheder har været i høring i EU-specialudvalget for forskning med frist den 11.

juni 2025.

Aarhus Universitet har afgivet følgende bemærkninger:

”Aarhus

Universitet kvitterer for muligheden for at kommentere på kommunikeet

om Startup- og Scaleup-strategien, og vores bemærkninger kan sammenfattes i

syv punkter:

1. EU bør begynde at kigge ud over USA for inspiration til nye innovationsveje.

Vi kan f.eks. lære meget af Kina ved at studere, hvordan de investerer i nye

teknologiske gennembrud og bygger videre på eksisterende styrkepositioner.

2. Universiteterne er kun en drivkraft for iværksætteri på grund af deres kerneop-

gaver med at levere excellent forskning og uddannelse i verdensklasse.

Denne gensidige afhængighed bør anerkendes.

3. Det er vigtigt at anerkende, at universiteterne leverer mere end kritisk teknolo-

gioverførsel, f.eks. ved at skabe rammer, incitamenter og faciliteter til at flytte

akademia mod mere innovation.

4. EIC går glip af potentielle nye teknologiske gennembrud på grund af for lave

succesrater, og hvad der synes at være en stram definition af deep tech.

5. Europa har brug for flere fremragende innovationsøkosystemer, og vi mener,

at dette spørgsmål bør have endnu mere opmærksomhed.

6. Det er vigtigt at adressere, at opholdsmulighederne for talenter uden for

EU/EØS bør forbedres, når de vil overgå fra akademia til iværksætteri.

7. Vi er enige i, at det er vigtigt at sikre adgangen til forsknings- og teknologiinfra-

strukturer, men vi bemærker, at dette så vidt muligt også bør omfatte infra-

strukturer på universiteterne.”

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har afgivet følgende bemærkninger:

Side 6/9

kom (2025) 0270 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-strategi for opstarts- og vækstvirksomheder

”DTU

bifalder Kommissionens ambitiøse strategi for at styrke Europas innovati-

onsøkosystem og gøre EU til det foretrukne sted at starte og skalere teknologiba-

serede virksomheder. Strategien rammer bredt og konstruktivt ned i de centrale

barrierer for europæiske vidensbaserede startups

–

bl.a. regulering, adgang til ka-

pital, talent, infrastruktur og efterspørgsel.

DTU ser især strategiens helhedsorienterede tilgang og fokus på sammenhæng

mellem initiativer på EU- og medlemsstatsniveau som positivt. Vi bakker op om, at

Europa skal kunne konkurrere på lige fod med USA og Asien, når det gælder at

fastholde og tiltrække tech-iværksættere og investeringer. DTU vil gerne opfordre

til at flg. indsatser især målrettes udviklingen og adoptering af kritiske og strategi-

ske teknologier således, at indsatsen fokuseres der hvor der er mest behov og

den største effekt af statens engagement ift. den private sektor udnyttes.”

Novo Nordisk Fonden har afgivet følgende bemærkninger:"

”Novo

Nordisk Fonden byder Kommissionens meddelelse om strategien for inno-

vative start-ups og scale-ups velkommen og ser positivt på dens holistiske tilgang,

der adresserer vigtige elementer for Europas konkurrenceevne og teknologiske

suverænitet. Novo Nordisk Fonden er særlig optaget af øgede investeringer i ba-

nebrydende forskning, mere risikovillig kapital, venturekapital til skalering, fælles

retningslinjer for teknologioverførsel, samarbejde mellem akademia og industri,

samt simplere reguleringsprocesser for hurtigere godkendelser af biosolutions,

hvilket der tages højde for i strategien.

Elementer som bl.a. plan for udvikling af førende innovationsdistrikter og standar-

diserede retningslinjer for IP-håndtering kunne med fordel også have været adres-

seret i strategien.”

Videnskabernes Selskab har afgivet følgende bemærkninger:

”Et

stærkt innovationsøkosystem indeholder gode rammebetingelser for grund-

forskning på grundforskningens egne præmisser. Grundforskning er et vigtigt ele-

ment i innovationsøkosystemet fordi: a) den er nysgerrighedsdrevet og leverer

derfor viden inden for områder, vi ikke kunne forudsige samfundets behov for, b)

tidshorisonten i omsætningen af grundforskningsviden kan være meget forskellig,

det skal der være plads til og forståelse for, c) grundforskning omsættes til sam-

fundet via forskningsbaserede uddannelser. Vores erhvervsliv profiterer på nyeste

viden og metoder herfra, d) grundforskning er langt mere risikofyldt end virksom-

hedernes egen FoU-indsats kan være. Derfor har grundforskningen en central pla-

cering i innovationsøkosystemet.

Videnskabernes Selskab understøtter tilgange og initiativer, der i langt højere grad

anerkender og fremmer omsætningen af forskningsbaseret viden i udvikling i er-

hvervslivet, i opstart af nye virksomheder og en generel videnskabelig understøt-

telse af samfundet og demokratiet. Vi ønsker her at påpege vigtigheden af grund-

forskningen som en central og integreret del af innovationsøkosystemet. I en inno-

vationsstrategi er det af afgørende betydning at anerkende og indarbejde grund-

forskningens rolle som netop et centralt element i økosystemet.”

Lægemiddelindustriforeningen (LIF) har afgivet følgende bemærkninger:

Side 7/9

kom (2025) 0270 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-strategi for opstarts- og vækstvirksomheder

”LIF bakker om kommissionens fokus på at Europa skal være et ”start-up

power-

house”. Vi minder om de særlige udfordringer der er for start-up

og opskalering in-

den for life science, og håber på at dette fokus også bliver en del af den kom-

mende europæisk life science-strategi. Vi minder endvidere om, overvejelsen om

at reducere beskyttelsen af intellektuel ejendomsret i forbindelse med revisionen

af den generelle lægemiddellovgivning trækker i den forkerte retning og vil af-

skrække investeringer og bringe udviklingen af innovative behandlinger i Europa i

fare.”

Dansk Industri (DI) har afgivet følgende bemærkninger:

”DI

støtter Kommissionens ambition om at skabe et Europa, som bliver det fore-

trukne kontinent for udvikling og skalering af start-ups og scale-ups. DI er overord-

net enige i diagnosen og de mange spor, som nu bliver lagt ud. Særligt vigtigt bli-

ver det at få etableret den Scaleup Europe Fund, som Kommissionen foreslår. Det

er afgørende, at Europa lykkes med at mobilisere langt mere risikovillig privat ka-

pital. Det gælder særligt til deep tech-scale-ups og i de senere finansrunder - de

såkaldte C og D-runder frem mod en eventuel børsnotering. For DI er det afgø-

rende, at fonden bliver attraktiv for private investorer

–

fx pensionsselskaber

–

at offentlige fonde går med. DI støtter derfor Kommissionens ambition om, at den

nye fond skal være privat administreret og privat medfinansieret.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning til strategien blandt medlemsstaterne, da de adres-

serede barrierer og problemstillinger i strategien vil være relevante på tværs af

medlemsstaterne i EU.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Europa-Kommissionens ambitioner om at gøre Europa til det

bedste sted i verden til at lancere og skabe vækst i globale teknologidrevne virk-

somheder. Regeringen er enig i de identificerede områder for handling i strate-

gien, herunder særligt i forhold til at skabe bedre adgang til risikovillig kapital, ta-

lent og infrastrukturer, styrkelse af det indre marked samt at nedbringe administra-

tive byrder for opstarts- og vækstvirksomheder, så flere virksomheder vælger at

blive i EU for at vokse og vækste.

Regeringen er enig i, at der er behov for initiativer, som bidrager til, at regulering

bliver mere simpel, mindre byrdefuld og mere innovationsvenlig for iværksættere,

vækstvirksomheder og det øvrige erhvervsliv. Regeringen hilser det derfor vel-

komment, at Europa-Kommissionen vil foreslå en retsakt om europæisk innova-

tion, som bl.a. skal fremme brugen af regulatoriske sandkasser, samt at Europa-

Kommissionen ønsker at fremsætte sektorspecifikke forslag til at mindske de lov-

givningsmæssige byrder i strategiske sektorer som life science, biosolutions og

forsvar.

Generelt anser regeringen det for vigtigt, at skabe en bedre kultur omkring iværk-

sætteri og innovation i Europa, hvor kalkuleret risikotagning fremmes, og hvor fia-

sko ses som et nødvendigt skridt på vejen mod fremskridt.

Side 8/9

kom (2025) 0270 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-strategi for opstarts- og vækstvirksomheder

Regeringen støtter udvidelsen af det Europæiske Innovationsråd og simplificerin-

gen af dets deltagelsesregler for bedre at kunne understøtte teknologidrevet virk-

somheder i Europa. Regeringen støtter også lanceringen af en opskaleringsfond

under EIC og anbefaler Europa-Kommissionen til at skabe stærke synergier mel-

lem fonden og resten af delprogrammerne i rammeprogrammet for forskning og in-

novation.

Regeringen er enig i, at der er behov for at styrke kommercialiseringen af forsk-

ningsresultater, så Europa i højere grad kan udnytte sit stærke fundament i grund-

forskning. Dette bør gøres ved at styrke de europæiske forskningsøkosystemer og

forbinde dem for at fremme samarbejde på tværs af landegrænser i EU samt for at

styrke økosystemernes muligheder for at kunne understøtte opstarts- og vækst-

virksomheder. Regeringen ser dertil et stort potentiale i, at Europa-Kommissionen

vil udbyde netværksaktiviteter for at forbinde europæiske opstarts- og vækstknu-

depunkter, som er rodfæstet i universitetsøkosystemer. Regeringen hilser det der-

udover velkomment, at Europa-Kommissionen vil præcisere den juridiske og im-

plementeringsrelaterede vejledning til medlemsstaterne om de gældende stats-

støtteregler for at overdrage IP-rettigheder til opstartsvirksomheder.

Regeringen finder det vigtigt, at europæiske opstarts- og vækstvirksomheder har

adgang til højtkvalificeret arbejdskraft og færdigheder som kan fremme implemen-

teringen af ny forskning og teknologi. Regeringen understreger, at initiativer, som

har til formål at styrke iværksætteruddannelser og en iværksætteribaseret kultur

hos akademiske institutioner, skal lanceres i overensstemmelse med nationale

kompetencer og institutionel autonomi.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 9/9