kom (2025) 0281 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske havpagt

Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0281 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

9. juli 2025

2025 - 6687

cetono

Kommissionen og EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanlig-

gender og sikkerhedspolitiks meddelelse: ’Den europæiske havpagt’

KOM (2025) 281

Nyt notat

Resume

Europa-Kommissionen

og EU’s højtstående repræsentant for udenrigsan-

liggender og sikkerhedspolitik (herefter blot omtalt som Kommissionen)

fremsatte den 5. juni 2025 meddelelsen om den europæiske havpagt.

Meddelelsen fokuserer på den afgørende betydning, som havene og ocea-

nerne har for vores eksistens, herunder velstanden, konkurrenceevnen, sik-

kerheden og en bæredygtig fremtid og samler en række havrelaterede po-

litikker og initiativer, der skal bidrage til at styrke det europæiske leder-

skab inden for disse områder.

Med meddelelsen ønsker Kommissionen, at EU spiller en mere aktiv rolle

i international havforvaltning. Kommissionen påpeger, at havpagten skal

skabe bedre sammenhæng mellem EU’s forskellige havpolitikker for

højne effekten heraf. Havpagtens hovedfokus vil bl.a. være at fremme et

sundt hav, styrke EU’s bæredygtige og konkurrencedygtige blå økonomi og

bidrage til global, videnskabsbaseret viden om havet og ansvarlig forvalt-

ning.

Meddelelsen omhandler hovedsageligt

EU’s egne

målsætninger, men også

EU’s og medlemsstaternes internationale rolle som foregangsregion med

en ambition om at hæve de internationale standarder for havforvaltning.

Regeringen hilser meddelelsen velkommen. Regeringen vil tage nærmere

stilling til de specifikke tiltag, når disse foreligger.

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske eller øv-

rige konsekvenser.

kom (2025) 0281 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske havpagt

2/13

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 5. juni en fælles meddelelse under titlen ’Den

europæiske havpagt’. Meddelelsen

er ikke tidligere blevet fremsendt.

Havenes sundhedstilstand forværres grundet de kumulative virkninger af

klimaforandringer, forurening og overudnyttelse af havets ressourcer. De

miljømæssige konsekvenser forværres af voksende geopolitiske spændin-

ger, som udfordrer forvaltningen af havet og udgør en trussel mod vores

sikkerhed.

Havene er afgørende for livet på jorden, velstanden, konkurrenceevnen,

sikkerheden og en bæredygtig fremtid. Hertil er havet afgørende for energi-

, data- og strategiske ressourcer samt for reguleringen af jordens klima.

Kommissionen ønsker at styrke Europas lederskab på det maritime do-

mæne samt sit engagement inden for international havforvaltning med den

europæiske havpagt. Havpagten har en holistisk tilgang, der skal skabe

større sammenhæng mellem EU’s forskellige havpolitikker og initiativer

for at højne effekten heraf, herunder en forenkling og bedre regulering.

Meddelelsen om havpagten bygger på eksisterende lovgivning og initiati-

ver og for første gang vil EU samle de forskellige havpolitikkerne under én

ramme. Meddelelsen skal derfor læses med baggrund i de ambitioner, som

fremgår i den europæiske grønne pagt, direktivet for maritim fysisk plan-

lægning, den fælles fiskeripolitik, havstrategirammedirektivet, forordnin-

gen om naturgenopretning, Konkurrenceevnekompasset, Clean Industrial

Deal, den europæiske strategi for sikkerhed samt EU’s politik for Arktis.

Hertil ønsker Kommissionen bl.a. at fremme global havforvaltning baseret

på UNCLOS (FN’s havretskonvention), som

er den overordnede retlige

ramme for forvaltning af udnyttelsen af havene og deres ressourcer samt

EU vil fremme havspørgsmål gennem den årlige hav- og klimadialog inden

for UNFCCC (FN konvention), der har til formål at mindske udledning af

drivhusgasser.

Formål og indhold

I meddelelsen skitseres et behov for at styrke Europas lederskab på det mari-

time område og en fortsættelse af det europæiske engagement inden for inter-

national havforvaltning. Den europæiske havpagt skal med en holistisk til-

gang adressere de aktuelle udfordringer ved at samle eksisterende lovgivning

og initiativer for havet på tværs af alle politikområder under en fælles refe-

renceramme for at højne effekten heraf.

Kommissionen understreger, at havene er afgørende for livet på jorden, vel-

standen, konkurrenceevnen, sikkerheden og en bæredygtig fremtid. Dertil er

kom (2025) 0281 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske havpagt

3/13

havene udfordret af, at de er blevet en arena for geopolitiske spændinger, hvor

bl.a. retten til fri sejlads udfordres til søs og kritisk maritim infrastruktur ud-

sættes for angreb.

For at imødekomme en række forskelligartede udfordringer vil havpagten

derfor understøtte seks centrale prioriteter for EU:

•

beskytte og genoprette havenes sundhed

fremme bæredygtig konkurrenceevne i den blå økonomi

støtte kystsamfund, øsamfund og regioner i den yderste periferi

fremme forskning, viden, færdigheder og innovation vedrørende ha-

vene

styrke maritim sikkerhed og forsvar som en forudsætning

styrke EU's havdiplomati og international regelbaseret forvaltning

På baggrund af disse prioriteter præsenterer meddelelsen en række initiativer

inden for disse områder.

En styrket forvaltningsramme

Kommissionen lægger op til en mere sammenhængende forvaltningsramme,

der bygger på eksisterende EU-lovgivning og skal understøtte bevarelsen af

havmiljøet og en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Et centralt ele-

ment er forslaget om en ny havlov, der skal tage afsæt i en revision af direk-

tivet om maritim fysisk planlægning og samtidig understøtte havpagtens seks

prioriteter.

Derudover vil Kommissionen fremme forenkling og bedre koordinering af

medlemsstaternes rapporteringsforpligtelser med henblik på at udvikle en

EU-resultattavle for havforvaltningen.

Regionalt samarbejde og investeringer

Kommissionen fremhæver vigtigheden af regionalt samarbejde, da presset på

havområderne fra forskellige interesser (fx energi, fiskeri, transport, naturbe-

skyttelse) vokser. Der opfordres derfor til, at medlemsstaterne i højere grad

orienterer sig mod en regional tilgang frem for en udelukkende national til-

gang.

For at realisere havpagtens ambitioner lægger Kommissionen vægt på mobi-

lisering af både private og offentlige investeringer. Her fremhæves bl.a. In-

vestEU-programmet, som mobiliserer privat kapital via garantier fra bl.a. Den

Europæiske Investeringsbank og nationale erhvervsfremmebanker.

Endelig nævnes EU’s nye strategi for opstart og opskalering af teknologi-

drevne virksomheder, som også omfatter udvikling af blå teknologi og inno-

vation i den maritime sektor.

kom (2025) 0281 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske havpagt

4/13

Integreret tilgang til havets sundhed og bæredygtighed

Kommissionen påpeger vigtigheden af at forbedre havmiljøet, som påvirker

havets mangfoldighed af liv, herunder levesteder for marine arter og biodi-

versitet. For at modvirke dette vil Kommissionen fokusere på 4 hovedprin-

cipper, som er en-kilde-til-hav-tilgang, et forsigtighedsprincip, en videnska-

belig baseret tilgang samt en økosystembaseret tilgang.

Kommissionen understreger vigtigheden af at udpege beskyttede havområder

samt opfordrer medlemslandene til at fremskynde opfyldelsen af 2030-må-

lene.

Ligeledes tilstræber Kommissionen en mere effektiv gennemførelse og hånd-

hævelse af eksisterende EU-lovgivning fx fugle- og habitatdirektiverne samt

havstrategidirektivet. Hertil foreslår Kommissionen en revision af havstrate-

gidirektivet.

Fremme af den bæredygtige blå økonomi med henblik på en bedre konkur-

renceevne

Kommissionen påpeger, at der er behov for at styrke den blå økonomi for, at

EU kan bevare sin styrkeposition. Dette gælder bl.a. inden for fiskeri og akva-

kultur, skibsfart, kystturisme, vedvarende energi, havteknologi samt forsk-

ning.

Kommissionen har igangsat en evaluering af den fælles fiskeripolitik, som

evt. vil medføre en revision heraf.

Kommissionen italesætter, at EU skal styrke sin konkurrenceevne og frem-

skynde omstillingen i den blå økonomi med fokus på dekarbonisering, digi-

talisering og innovation. Her er den europæiske maritime industristrategi samt

havnestrategi essentielle for EU's autonomi, velstand og sikkerhed, og en ny

havnestrategi vil styrke havnene som knudepunkter for handel og innovation.

Kommissionen fremhæver dertil, at EU skal sikre konkurrencedygtige forsy-

ningskæder og kvalificeret arbejdskraft for at fastholde sit lederskab inden for

den blå økonomi.

Kommissionen foreslår en ny strategi for generationsskifte i blå sektorer plan-

lagt til 2027. Formålet hermed vil være at fremme digitale og iværksætterfær-

digheder, som vil være i overensstemmelse med det nye videns- og innovati-

onsfællesskab (VIF), en færdighedsunion, der støtter tværsektorielle partner-

skaber, samt flagskibsstrategien for retfærdighed mellem generationer.

Beskyttelse og styrkelse af kystsamfund og øer

kom (2025) 0281 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske havpagt

5/13

Kommissionen fremhæver, at kystsamfund spiller en vigtig rolle bl.a. ved at

forsyne europæerne med sunde og bæredygtige fødevarer, vedvarende energi.

Samtidig er disse samfund sårbare over for klimaændringer, herunder sti-

gende havniveauer, ekstreme vejrfænomener og kysterosion, hvilket påvirker

deres bidrag til den blå økonomi.

For at styrke kystsamfundenes modstandsdygtighed og udvikling foreslår

Kommissionen at fremlægge en ny strategi i 2026.

Kommissionen nævner at kystsamfundenes rolle som centrale interessenter

bør anerkendes bedre.

Samspillet ml. havforskning, viden, forståelse, færdigheder og blå innovation

Kommissionen understreger den væsentlige rolle, som havforskning, viden

og kompetencer spiller for blå innovation. Observationer af havene og ocea-

nerne danner fundamentet for maritim viden, der leverer data til brug for både

civile og militære formål, men i dag er EU i høj grad afhængig af samarbejde

med internationale partnere for at have adgang til maritim viden baseret på

undersøgelser og forskning.

Kommissionen påpeger, at i en risikofyldt geopolitisk verden bør Europa

kunne agere uafhængigt i forvaltningen af alle kritiske havinfrastrukturer

samt data- og informationstjenester samtidig med, at det internationale viden-

skabelige samarbejde bevares og styrkes.

Kommissionen foreslår at lancere et havobservatorium, herunder kyst

–

dybhavsområdet for at

styrke EU’s indsats

heri. Ligeledes vil Kommissionen

se på oprettelsen af et europæisk netværk for afprøvningssteder for havtekno-

logi mhp. fremskyndelse af innovation og udbredelse af havteknologier.

Maritim sikkerhed og forsvar som en grundlæggende forudsætning

Kommissionen påpeger, at den voksende kompleksitet af trusler, såsom an-

greb på undersøisk infrastruktur og cybertrusler, kræver en koordineret, frem-

tidssikret reaktion. Kommissionen fremhæver specifikt, hvordan skyggeflå-

den i Østersøen udgør en akut risiko for miljøet, international handel og sik-

kerheden til søs.

Kommissionen nævner behovet for at styrke flåde- og kystvagtsamarbejdet

gennem maritime operationer og investering i overvågningsteknologi samt en

handlingsplan for kabelsikkerhed med henblik på, at EU kan beskytte sine

interesser til søs, sit territorium og blå økonomi.

International havforvaltning og styrke havdiplomati

kom (2025) 0281 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske havpagt

6/13

EU vil styrke den regelbaserede multilaterale orden ved at opretholde hav-

retskonventionen (UNCLOS), hertil vil EU udnytte sin diplomatiske gennem-

slagskraft bl.a. på basis af sin kumulative økonomiske zone og sit engagement

i bæredygtighed. Dette med formålet om at styrke international havforvalt-

ning. Hertil vil Kommissionen fokusere på hurtig og effektiv ratifikation af

BBNJ-aftalen samt arbejde for etablering af en global plasttraktat.

I forhold til dybhavsminedrift vil Kommissionen fortsat tage udgangspunkt i

et forsigtighedsprincip, indtil der foreligger tilstrækkelig videnskabeligt bevis

for, at dybhavsminidrift ikke er en trussel mod marine økosystemer.

EU er fortaler for en international platform for bæredygtighed i havene

(IPOS), der har til formål at fremme samspillet mellem videnskab og politik

mhp. at fremme evidensbaseret beslutningstagning, der vil bidrage til en

mere bæredygtig forvaltning.

EU vil fortsætte sin nultolerancepolitik over for ulovligt, urapporteret og ure-

guleret fiskeri (IUU), herunder fortsætte dialogen med tredje lande.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets holdning foreligger ikke for nuværende.

Nærhedsprincippet

Meddelelsen er baseret på eksisterende lovgivning.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske kon-

sekvenser. De konkrete forslag kan have statsfinansielle, erhvervsøkono-

miske og samfundsøkonomiske konsekvenser, som vil blive beskrevet, når

de præsenteres.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke statsfinansielle, erhvervsøkonomiske eller samfunds-

økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

kom (2025) 0281 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske havpagt

7/13

Høring

Kommissionens meddelelse med bilag har været sendt i høring i Skibsfarts-

politisk Specialudvalg den 13. juni 2025 med frist for bemærkninger den

20. juni 2025. Der er indkommet høringssvar fra Danmarks Fiskeri-for-

ening PO (DFPO) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO),

Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri - Tu-

risme, Kultur & Oplevelser, Danske Rederier, Danske Shipping- og Hav-

nevirksomheder, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO, Marine Ingre-

dients Denmark, Plastindustrien, Tænketanken Hav og WWF Verdensna-

turfonden.

Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske Producentor-

ganisation

har sendt et samlet høringssvar, hvor det vurderes positivt, at

fødevareproduktion og fiskeri er et af EU’s strategiske fokusområder, som

styrkes gennem Havpagten, men at det er nødvendigt, at det udmøntes gen-

nem konkrete handlinger. Hertil hilses en øget finansiering til grøn omstil-

ling af fiskerflåden velkommen og påpeges, at der er behov for medfinan-

siering fra EU’s fonde hertil. Samtidig fremhæves det positive i at anven-

delsesområderne

for EU’s fonde udvides med en direkte kobling mellem

Havpagten og finansieringen af de initiativer til opnåelse af de opstillede

målsætninger. Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske Pro-

ducentorganisation understreger, at i forhold til at reducere trawlaktiviteten

i marine beskyttede områder er det afgørende, at dette kun sker, hvor en

reduktion af aktiviteten vurderes at være gavnlig for den natur, der er

grundlaget for udpegningen, og at en reduktion af trawlaktivitet skal vur-

deres ud fra et videnskabeligt grundlag.

Danmarks Naturfredningsforening

anerkender pagten som et vigtigt po-

litisk skridt mod en mere samlet og koordineret havforvaltning i EU og

støtter ambitionen om fælles mål for et sundt havmiljø, og særligt hensigten

om at fremlægge en EU-havlov, men påtaler, at Pagten i høj grad bygger

på eksisterende strategier uden at tilføre nye retlige forpligtelser fx for ma-

rine beskyttede områder, og at den mangler ambition, klarhed og håndhæ-

velighed. Danmarks Naturfredningsforening påpeger behovet for miljøfag-

lig ledelse og tæt involvering af Miljøministeriet i den danske implemente-

ring af havpagten og noterer sig med stor bekymring, at Havpagten ikke

indeholder et eksplicit forbud mod bundtrawl og anden destruktiv aktivitet

i marine beskyttede områder. Herudover findes det problematisk, at Hav-

pagten i sin nuværende form fastholder et vækstnarrativ i den blå økonomi

uden at inddrage en økologisk balancering og nedskalering af skadelige

sektorer. Slutteligt pointeres det, at den eksisterende Europæiske Hav-, Fi-

skeri- og Akvakulturfond har vist sig uegnet i udmøntningen til at under-

støtte en reel grøn omstilling af fiskeriet.

kom (2025) 0281 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske havpagt

8/13

Dansk Erhverv

finder det positivt, at havpagten bl.a. har til formål at

strømline koordineringsprocesser og forenkle rapporteringsforpligtelser.

Herudover fremhæves EU’s havnestrategi og opfordrer til, at der fra dansk

side arbejdes på, at den kommende danske havnestrategi og EU-havnestra-

tegi supplerer og komplementerer hinanden. Her er det vigtigt, at der også

ses på den kritiske maritime infrastruktur. Dansk Erhverv fremhæver, at det

er væsentligt at fastholde en ambition om, at havpagten og kommende lov-

mæssige initiativer i forlængelse af havpagten ikke medfører flere admini-

strative byrder for medlemsstaterne og europæiske virksomheder og der-

med tab af konkurrenceevne.

Dansk Industri - Turisme, Kultur & Oplevelser (DITKO)

fremhæver

bl.a. de positive aspekter ved initiativerne vedr. den europæiske strategi for

bæredygtig turisme samt forslaget om en ny EU-strategi for kystsamfunde-

nes udvikling og modstandsdygtighed og pointerer generelt, at turismeer-

hvervet kan spille en relevant og aktiv rolle ifm. havpagten.

Danske Rederier

fremhæver og støtter EU’s ambition om at gå forrest in-

den for havvind og havenergi og peger på, at en ensartet regulering i off-

shore sektoren, særligt i vindsegmentet, på tværs af medlemsstaterne vil

sikre lige konkurrencevilkår, mindske omkostninger og gøre offshore akti-

viteter mere effektive. Danske Rederier støtter ligeledes Kommissionens

fokus på maritim sikkerhed og forsvar i Havpagten og fremhæver, at det er

afgørende, at EU beskytter kritisk maritim infrastruktur og sikrer retten til

fri sejlads.

Danske Shipping- og Havnevirksomheder

støtter generelt Havpagtens

prioriteringer samt Kommissionens målsætning om, at Havpagten skal

sigte mod at styrke EU’s lederskab inden for havpolitik gennem koordina-

tion og simplificering af eksisterende lovgivning.

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO

ser Havpagten som et skridt i

den rigtige retning for det skånsomme fiskeri. Hertil hilses det velkomment,

at der kommer en strategi for kystsamfundenes udvikling og fremhæver, at

skånsomt kystfiskeri bidrager med beskæftigelse, kulturarv og lokalt ejer-

skab. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO fastslår, at i forhold til ma-

rine beskyttede områder er det skånsomme fiskeri ofte fuldt foreneligt med

bevaringsmålene. Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO ser det derfor

som meget positivt, at Kommissionen lægger op til at inddrage lokale fi-

skere i planlægningen mhp. at tage hensyn til hvilke redskaber og metoder

der anvendes og pointerer endvidere, at programmer som BlueInvest og

brug af ETS-midler bør målrettes og tilpasses, så de også er relevante og

tilgængelige for de mindre skånsomme fartøjer.

kom (2025) 0281 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske havpagt

9/13

Marine Ingredients Denmark

hilser Havpagten velkommen og ser med

stor tilfredshed, at Havpagten lægger vægt på både bæredygtighed, fødeva-

resuverænitet, konkurrenceevne og kystsamfundenes rolle, hvorfor det bl.a.

anbefales, at Havpagtens videre arbejde og indsatser fremmer kontrolsyste-

mer baseret på uafhængighed og transparens i hele EU mhp. at styrke da-

tadrevet forvaltning og skabe fair rammevilkår for aktører på tværs af med-

lemslandene i et internationalt marked.

Plastindustrien

bakker op om, at der sættes ind over for spild af mikroplast

til naturen. Det er en dagsorden, som Plastindustrien tager meget seriøst,

og brancheforeningen peger på, at IMO bør øge indsatsen ifm. søtranspor-

tens udfordringer på dette område, så risikoen for tab af containere med

plastgranulat minimeres.

Tænketanken Hav

udtrykker, at det er positivt, at pagten anerkender be-

hovet for at udvide og effektivt forvalte beskyttede havområder i tråd med

EU’s biodiversitetsstrategi og Marine Action Plan og støtter,

at der kommer

en revision af direktiverne om maritim fysisk planlægning og havstrategi,

mens en EU Havgenopretningsfond også bør overvejes. Tænketanken Hav

betoner derudover vigtigheden af, at regeringen sikrer effektiv koordine-

ring mellem ministerierne. Tænketanken Hav pointerer også, at Pagten

mangler et eksplicit fokus på fiskeriforvaltning og opfordrer derfor den

danske regering til at understrege behovet for yderligere indsatser på fiske-

riområdet, da en bæredygtig og helhedsorienteret fiskeriforvaltning er af-

gørende for at sikre sunde marine økosystemer og robuste fiskebestande.

Tænketanken Hav påminder desuden den danske regering om nødvendig-

heden af et EU-dækkende forbud mod anvendelsen af tunge bomtrawl og

behovet for en hurtig ratifikation af BBNJ-aftalen.

WWF Verdensnaturfonden

ser overordnet positivt på den europæiske

havpagt, men påpeger, at havpagten mangler elementer som konkrete skridt

til udfasning af ødelæggende fiskerimetoder, såsom bundslæbende fiskeri,

i beskyttede områder, klare offentlige finansielle forpligtelser til havbeva-

relse og -genopretning samt en køreplan for en retfærdig omstilling til en

regenerativ blå økonomi.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andre landes officielle

holdning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag om en europæisk

havpagt som en strategisk og koordinerende ramme for at styrke EU’s ind-

sats for sunde og bæredygtige have. Havpagten repræsenterer en mulighed

for at samle og styrke eksisterende politikker inden for havforvaltning og

kom (2025) 0281 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske havpagt

10/13

blå økonomi gennem en mere helhedsorienteret tilgang, der balancerer hen-

syn til klima, biodiversitet, energiforsyning, sikkerhed og vækst.

En styrket forvaltningsramme

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en styrket

og mere sammenhængende forvaltningsramme, der kan forbedre samspillet

mellem eksisterende initiativer og mål. Havpagten bør bidrage til en for-

enkling, bedre regulering og øget koordinering på tværs af havrelaterede

politikområder, så medlemsstaternes gennemførelse heraf lettes, og imple-

mentering af havpolitikkerne bliver mere effektiv.

Det er regeringens opfattelse, at havpagten bør tage udgangspunkt i eksi-

sterende EU-regulering og nationale strategier og understøtte medlemssta-

ternes indsats frem for at indføre nye unødige bindende krav. Regeringen

lægger vægt på, at havpagten bygger videre på det arbejde, der allerede er

i gang i medlemsstaterne. Danmark har med sin nationale havplan et red-

skab, der i vidt omfang imødekommer en lang række af havpagtens mål om

langsigtet og helhedsorienteret planlægning af havområderne.

En kommende havlov, der bygger på en revision af direktivet om maritim

fysisk planlægning, bør ligeledes fungere som en strategisk ramme, der

ikke begrænser den fleksibilitet, der er nødvendig for at tilpasse indsatsen

til nationale forhold og planlægningssystemer.

Regeringen støtter intentionen om at styrke den tværsektorielle koordina-

tion og dataudveksling, herunder oprettelsen af en EU-resultattavle og et

havudvalg, forudsat at disse initiativer bidrager til en mere effektiv gen-

nemførelse og ikke medfører unødigt bureaukrati.

Regeringen finder det endvidere relevant at styrke det regionale samarbejde

i de europæiske havområder. Navnlig i Østersøregionen, hvor et højniveau-

initiativ som "Vores Østersø" kan fremme en helhedsorienteret og balance-

ret tilgang til både planlægnings-, miljø- og sikkerhedspolitiske udfordrin-

ger.

Hertil er det samtidigt vigtigt, at et øget regionalt samarbejde i de europæ-

iske havområder tager afsæt i medlemsstaternes nationale rammer og kom-

petencer og respekterer forskelle i juridiske og planlægningsmæssige for-

hold. En effektiv koordination bør bygge videre på eksisterende nationale

strategier og sikre fleksibilitet i gennemførelsen, som implementeringen af

den danske havplan er et godt eksempel på.

Integreret tilgang til havets sundhed og bæredygtighed

Regeringen er enig i Kommissionens analyse af, at havmiljøet forringes på

grund af kumulative virkninger af klimaforandringer, forurening og over-

udnyttelse af havets ressourcer. Regeringen er derfor enig i, at der er behov

kom (2025) 0281 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske havpagt

11/13

for en styrket politisk indsats med afsæt i en holistisk tilgang på tværs af

alle politikområder. Regeringen anerkender, at en effektiv beskyttelse og

genopretning af marine økosystemer er afgørende for både klimaindsats,

biodiversitet og den langsigtede bæredygtighed af den blå økonomi.

Regeringen bifalder i den sammenhæng, at indsatsen og foranstaltninger er

baseret på fire hovedprincipper: en kilde-til-hav-tilgang til bekæmpelse af

forurening, forsigtighedsprincippet, et videnskabeligt baseret grundlag for

politiske beslutninger og en økosystembaseret marin forvaltning.

Regeringen støtter behovet for at tilskynde medlemsstaterne til udpegning

og forvaltning af beskyttede havområder samt for effektiv gennemførelse

og håndhævelse af den eksisterende EU-lovgivning, navnlig fugle- og ha-

bitatdirektiverne, havstrategidirektivet og forordningen om naturgenopret-

ning og herunder anvendelse af teknologier, der kan lette overvågning og

kontrol. Regeringen støtter også, at der er behov for yderligere skridt for at

opnå ”god miljøtilstand”.

Regeringen støtter op om at revidere havstrategidirektivet med henblik på

forenkling, uden at reducere miljøbeskyttelsen, omkostningseffektivitet og

et effektivt regionalt samarbejde om forbedring af havmiljøet, herunder at

støtte samarbejdet i de regionale havkonventioner.

Endelig støtter regeringen, at der er behov for at adressere de betydelige

trusler fra diverse forureningskilder, herunder landbaserede forureningskil-

der i overensstemmelse med EU’s handlingsplan for nul-forurening.

Det vurderes, at Kommissionens fokus på innovation, naturbaserede løs-

ninger og udvikling af nye forretningsmodeller, herunder inden for blå kul-

stoflagring, er i overensstemmelse med regeringens prioriteter for en grøn

omstilling af havforvaltningen.

Fremme af den bæredygtige blå økonomi med henblik på en bedre konkur-

renceevne

Regeringen støtter Kommissionens

intention om at styrke EU’s blå øko-

nomi på tværs af forskellige sektorer. Regeringen vil derfor fortsat arbejde

for en europæisk konkurrencedygtig blå økonomi, der bidrager til Europas

strategiske autonomi, konkurrenceevne, grønne omstilling og sikkerhed.

Regeringen anerkender Kommissionens analyse af behovet for investerin-

ger i grønne teknologier, herunder lavemissionsskibsfart, vedvarende off-

shore energi, marine bioteknologi og cirkulære løsninger med henblik på,

at den grønne omstilling bidrager til et styrket, modstandsdygtigt og kon-

kurrencedygtigt Europa.

kom (2025) 0281 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske havpagt

12/13

Regeringen vil lægge vægt på, at den europæiske havpagt skal gøre hver-

dagen lettere for virksomheder og andre aktører ved at fremme effektivitet

og kohærens uden at introducere unødvendig kompleksitet i EU’s havpoli-

tikker. Havets ressourcer skal udnyttes på en mere bæredygtig måde, der

indebærer en mindre påvirkning af havets økosystemer.

Regeringen mener, at der er brug for fortsat innovation og nytænkning i

fiskeriet. Regeringen støtter op om igangsættelse af en evaluering af den

fælles fiskeripolitik, som eventuelt vil medføre en revision.

Beskyttelse og styrkelse af kystsamfund og øer

Regeringen støtter Kommissionen i at havpagten bør understøtte bæredyg-

tig udvikling og grøn omstilling i kyst- og øsamfund.

Regeringen mener også, at det er vigtigt, at der sikres fleksibilitet og lokal

tilpasning af initiativer til nationale og regionale forhold.

Den afgørende rolle, som havforskning, viden, forståelse og færdigheder

spiller for blå innovation

Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt at få styrket viden

og tilgængelige data om havet fra havobservationer. Regeringen støtter op

om EU’s havobservationsinitiativ, der dækker observationskampagner, da-

tabehandling, infrastrukturer og levering af nøgletjenester.

Hertil tilslutter regeringen sig meddelelsen i, at EU bør understøtte videns-

baseret forvaltning gennem forskning og maritim observation.

Regeringen kunne dog ønske sig, at Kommissionens initiativ koordineres

med arbejdet omkring dataindsamling, standardisering og udveksling af

marine date i regi af International Hydrographic Organisation (IHO).

Maritim sikkerhed og forsvar som en grundlæggende forudsætning

Regeringen støtter behovet for øget sikkerhed i nærområdet som Østersøen,

herunder en styrkelse af flåde- og kystvagtsamarbejdet gennem maritime

operationer. Herunder støtter regeringen intentionen om og vil arbejde for

en koordineret og fremtidssikret håndtering af nye trusler, herunder mod

undersøisk infrastruktur og den risiko for miljøet og sikkerheden som skyg-

geflåden udgør.

Regeringen støtter generelt, at maritim sikkerhed indtænkes i forvaltningen

af verdenshavene og at EU styrker sin evne til at bidrage globalt til opret-

holdelsen af maritim sikkerhed gennem fuld brug af EU og dets medlems-

landes samlede civile og militære politikker, initiativer og kapaciteter.

kom (2025) 0281 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske havpagt

13/13

Regeringen vil tage nærmere stilling til konkrete forslag om styrket samar-

bejde mellem flåder og kystvagter, øgede investeringer i overvågningstek-

nologi, en koordineret indsats for at fjerne ueksploderet ammunition

(UXO), og øget operationelt samarbejde i Arktis mellem EU og de nordiske

medlemsstater og andre ligesindede arktiske tredjelande, når disse måtte

foreligge.

International havforvaltning og styrket havdiplomati

Regeringen støtter ligeledes, at EU styrker den internationale havforvalt-

ning for at sikre en bæredygtig forvaltning af verdenshavene. Dette kræver

et tættere samarbejde mellem stater, internationale organisationer og civil-

samfundet, samt en effektiv implementering af eksisterende konventioner

såsom FN’s havretskonvention (UNCLOS).

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Nærværende meddelelse har ikke tidligere været forelagt.