kom (2025) 0348 - Bilag 2: Samlenotat om forslag til ændring af direktiv om forlængelse af perioden for nedsatte brugsafgifter for tunge nulemissionskøretøjer (eurovignetdirektivet)

Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0348 Bilag 2
Offentligt

Transportministeriets Logo

SAMLENOTAT

10. juli 2025

2025-3087

Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

1999/62/EF for så vidt angår forlængelse af den

periode, hvor tunge nulemissionskøretøjer kan

drage fordel af væsentligt nedsatte infrastruktur-

afgifter eller brugsafgifter eller af fritagelser for at

betale dem

KOM (2025) 348

Revideret notat

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 27. juni 2025 fremsat forslag om

at ændre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af

17. juni 1999 om afgifter på køretøjer for benyttelse af vejinfra-

strukturer, med senere ændringer (herefter benævnt Eurovignet-

direktivet). Forslaget har til formål at forlænge fristen indtil den

30. juni 2031 for, at medlemsstaterne kan fastsætte væsentligt

nedsatte satser for infrastruktur- eller brugsafgifter og undtagel-

ser for betaling af infrastrukturafgifter eller brugsafgifter for

tunge nulemissionskøretøjer. Samtidig udskydes begrænsningen

af, hvor længe der kan gives nedsættelse på mere end 75 % i for-

hold til den afgift, der gælder for CO2-emissionsklasse 1, til 1. juli

2031.

Formålet med forslaget er at sikre, at omstillingen af den tunge

transport forsat kan ske på et stærkt forretningsmæssigt grund-

lag og derved fremme tunge nulemissionskøretøjer.

Da Danmark ikke benytter undtagelsen i den kilometerbaserede

vejafgiftsordning for lastbiler i dag, har forslaget ikke lovgiv-

ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen er overordnet positiv overfor forslaget, da regeringen

støtter EU-initiativer og incitamenter til fremme af den grønne

omstilling af den tunge vejgodstransport i EU.

kom (2025) 0348 - Bilag 2: Samlenotat om forslag til ændring af direktiv om forlængelse af perioden for nedsatte brugsafgifter for tunge nulemissionskøretøjer (eurovignetdirektivet)

Side 2/8

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 27. juni 2025 fremsat forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

1999/62/EF for så vidt angår forlængelse af den periode, hvor

tunge nulemissionskøretøjer kan drage fordel af væsentligt ned-

satte infrastrukturafgifter eller brugsafgifter eller af fritagelser for

at betale dem.

Forslaget er oversendt til Rådet den 27. juni 2025 i dansk sprogver-

sion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 91, stk. 1, og

skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Eurovignetdirektivet blev vedtaget i 1999 og fastsætter regler for,

hvordan vejafgifts- og brugsafgiftsordninger

kan udformes i EU’s

medlemsstater, hvis landene ønsker at have sådanne ordninger.

Hensigten bag direktivet er, at vejafgiftsordninger på tværs af EU

indeholder incitamenter ud fra princippet om, at brugeren/forure-

neren betaler. Eurovignetdirektivet er løbende blevet opdateret og

er i dag retligt gældende ved direktiv 1999/62/EF, med senere æn-

dringer, ligesom grundlaget for anvendelse af vejafgifter er regule-

ret i direktiv 1999/37/EF

og (EU) 2019/520

Den 24. februar 2022 trådte den seneste ændring af Eurovignetdi-

rektivet i kraft. Ændringsdirektivet (EU) 2022/362 muliggjorde

blandt andet en CO2-emissionsbaseret differentiering af vejafgifter

for tunge godskøretøjer med henblik på at tilskynde aktørerne til at

anvende grønne køretøjer, hvilket ikke havde været tilfældet tidli-

gere.

Medlemsstaterne har mulighed for at opretholde eller indføre vej-

afgifter, der afspejler infrastrukturafgifter og eksterne omkostnin-

ger forbundet med trafikbaseret luftforurening, støjforurening og

CO2-emissioner

–

eller en kombination heraf. Med ændringsdirek-

tivet (EU) 2022/362 blev det muligt at differentiere vejafgifter spe-

cifikt på baggrund af køretøjers CO2-emissioner. Denne CO2-diffe-

rentiering sker gennem en inddeling i fem emissionsklasser, hvor

klasse 5 omfatter nulemissionskøretøjer.

Indplaceringen i CO2-emissionsklasserne sker på baggrund af kø-

retøjets certificerede CO2-emissionsdata, som fastsættes i henhold

Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motor-

køretøjer

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/520 af 19. marts 2019 om inter-

operabilitet mellem elektroniske vejafgiftssystemer og fremme af udvekslingen på tværs

af landegrænser af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen

kom (2025) 0348 - Bilag 2: Samlenotat om forslag til ændring af direktiv om forlængelse af perioden for nedsatte brugsafgifter for tunge nulemissionskøretøjer (eurovignetdirektivet)

Side 3/8

til forordning (EU) 2019/1242

. Denne forordning fastlægger præ-

stationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner og anven-

der et gennemsnitligt emissionsniveau som reference. Køretøjer

med lavere emissioner end dette gennemsnit placeres i højere

emissionsklasser (dvs. mere fordelagtige), mens køretøjer med hø-

jere emissioner placeres i lavere klasser. Systemet er dynamisk og

tager højde for teknologisk udvikling, idet emissionsgrænserne ju-

steres over tid i takt med skærpede klimamål.

Omstillingen af vejgodstransporten er endnu ikke er kommet lige

så langt som omstillingen af for eksempel personbiler. Formålet

med CO

-differentieringen er at skabe økonomiske incitamenter,

der fremmer anvendelsen af mere klimavenlige og energieffektive

køretøjer i den tunge transportsektor.

Producenter af tunge køretøjer er underlagt krav til at reducere de

beregnede CO

-udledninger fra de køretøjer, der sælges i EU. I

2025-2029 er kravet for reduktion af tunge køretøjers beregnede

udledning 15 % i forhold til 2019-værdierne, hvilket producen-

terne kan nå gennem forbedret energieffektivitet i konventionelle

køretøjer og gennem salg af nulemissionskøretøjer. I 2030 øges

kravet til 45 %, hvilket forudsætter, at producenterne øger andelen

af nulemissionskøretøjer i deres salg. Den indledende investering i

forbindelse med erhvervelse af et nulemissionskøretøj er imidlertid

ca. 2,5 gange højere end omkostningerne ved tilsvarende konventi-

onelle køretøjer og er fortsat en af de største hindringer for en hur-

tigere udbredelse heraf. De høje investeringsomkostninger skal dog

ses i lyset af lavere driftsomkostninger. Der forventes i Danmark et

betydeligt salg af nulemissionslastbiler

i slutningen af 2020’erne.

Medlemsstaternes mulighed for at anvende betydeligt nedsatte sat-

ser for infrastrukturafgift eller brugsafgift for nulemissionskøretø-

jer eller fritage dem helt for infrastrukturafgifter eller brugsafgifter

udløber ifølge eurovignetdirektivets artikel 7 ga den 31. december

2025. Europa-Kommissionen vurderer, at perioden har været for

kort, og at der er behov for at forlænge den med henblik på at sikre

en forsat efterspørgsel for nye tunge nulemissionskøretøjer.

For at hjælpe europæiske fabrikanter med at opfylde kravet om at

reducere CO

-emissionerne fra nye tunge køretøjer med 45 % i

2030-indberetningsperioden (som fastsat i forordning (EU)

2019/1242) foreslår Europa-Kommissionen, at undtagelsen for-

længes indtil udgangen af 2030-indberetningsperioden, som

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 af 20. juni 2019 om fast-

sættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO2-emissioner og om ændring

af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 og (EU) 2018/956 og

Rådets direktiv 96/53/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning

nr. 2024/1610.

kom (2025) 0348 - Bilag 2: Samlenotat om forslag til ændring af direktiv om forlængelse af perioden for nedsatte brugsafgifter for tunge nulemissionskøretøjer (eurovignetdirektivet)

Side 4/8

udløber den 30. juni 2031. Denne ændring vil sikre en sammen-

hængende lovgivningsmæssig ramme.

3. Formål og indhold

Eurovignetdirektivet fastsætter regler for, hvordan vejafgifter på

køretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer skal udformes, hvis

medlemsstaterne benytter det.

Eurovignetdirektivets artikel 7 ga, stk. 1, femte afsnit, fastsætter

medlemsstaternes mulighed for at anvende nedsatte satser for in-

frastrukturafgifter eller brugsafgifter uden at sætte noget loft over

sådanne nedsættelser eller for at anvende fritagelser for sådanne

afgifter indtil den 31. december 2025. Fra den 1. januar 2026 be-

grænses sådanne nedsættelser til 75 % i forhold til den afgift, der

gælder for CO2-emissionsklasse 1, som defineret i artikel 7 ga, stk.

I Europa-Kommissionens forslag fastsættes det i

artikel 1,

at euro-

vignetdirektivets artikel 7 ga, stk. 1, femte afsnit, ændres, således at

datoen for udløb af muligheden ændres fra "31. december 2025" til

"30. juni 2031", og at datoen "1. januar 2026" ændres til "1. juli

2031".

Artikel 1

i forslaget har til formål at sikre, at omstillingen af den

tunge transport fortsat kan ske på et stærkt forretningsmæssigt

grundlag og derved fremme udbredelsen af tunge nulemissionskø-

retøjer.

Artikel 2

fastsætter, at medlemsstaterne straks skal underrette Eu-

ropa-Kommissionen om foranstaltninger, som er truffet i medfør

af direktivet.

Forslaget træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, og

det fremgår endnu ikke, hvornår Europa-Parlamentet har forslaget

på dagsorden.

5. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen anfører, at EU og medlemsstaterne har delt

kompetence til at regulere på transportområdet, jf. artikel 4, stk. 2,

litra g), i TEUF, og at kun EU kan tilpasse de eksisterende EU-reg-

ler.

kom (2025) 0348 - Bilag 2: Samlenotat om forslag til ændring af direktiv om forlængelse af perioden for nedsatte brugsafgifter for tunge nulemissionskøretøjer (eurovignetdirektivet)

Side 5/8

Eurovignetdirektivet fastsætter de tilfælde, hvor der kan indrøm-

mes lempelser eller fritagelser for vejafgifter og brugsafgifter. De

nationale myndigheder har skønsbeføjelser til at beslutte, hvordan

disse muligheder skal udnyttes. De væsentligt nedsatte satser for

nulemissionskøretøjer eller fritagelse af dem fra infrastrukturafgif-

ter eller brugsafgifter kan kun forlænges efter udgangen af 2025

ved at ændre direktivet. Det er op til de nationale myndigheder at

vælge, om de vil gøre brug af denne mulighed eller ej.

Da formålet med forslaget er at harmonisere rammevilkårene for,

hvordan medlemsstaterne opgør vejafgifter for blandt andet den

grænseoverskridende lastbiltrafik, er det regeringens opfattelse, at

direktivets formål bedre kan opnås på EU-plan frem for medlems-

statsniveau. Regeringen vurderer på den baggrund, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Eurovignetdirektivet giver retningslinjer for udformningen af vej-

afgifter, herunder klasser og standarder, der kan differentieres ef-

ter, hvis det ønskes af medlemsstaten. Direktivet er delvist gen-

nemført i dansk ret gennem bekendtgørelse af lov om vejafgift jf.

lovbekendtgørelse nr. 647 af 28. maj 2025, med senere ændringer,

og lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 179 af

22. februar 2023, med senere ændringer.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke få lovgivningsmæssige konse-

kvenser, da Danmark ikke benytter undtagelsen eller muligheden

for væsentligt reduceret sats i artikel 7 ga, stk. 1, i dag. Satsen for

infrastrukturafgiften for tunge nulemissionskøretøjer i den kilome-

terbaserede vejafgiftsordning er fastsat i medfør af anden bestem-

melse i eurovignetdirektivet og er nedsat med 75 % i forhold til

-emissionsklasse 1.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke få statsfinansielle konsekvenser,

da Danmark ikke benytter undtagelsen eller muligheden for væ-

sentligt reduceret sats i artikel 7 ga, stk. 1, i den kilometerbaserede

vejafgiftsordning i dag. Satsen for infrastrukturafgiften for tunge

nulemissionskøretøjer i den kilometerbaserede vejafgiftsordning er

fastsat i medfør af anden bestemmelse i eurovignetdirektivet og er

nedsat med 75 % i forhold til CO

-emissionsklasse 1.

kom (2025) 0348 - Bilag 2: Samlenotat om forslag til ændring af direktiv om forlængelse af perioden for nedsatte brugsafgifter for tunge nulemissionskøretøjer (eurovignetdirektivet)

Side 6/8

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke få samfundsøkonomiske konse-

kvenser, da Danmark ikke benytter undtagelsen eller muligheden

for væsentligt reduceret sats i artikel 7 ga, stk. 1, i den kilometerba-

serede vejafgiftsordning i dag. Satsen for infrastrukturafgiften for

tunge nulemissionskøretøjer i den kilometerbaserede vejafgiftsord-

ning er fastsat i medfør af anden bestemmelse i eurovignetdirekti-

vet og er nedsat med 75 % i forhold til CO

-emissionsklasse 1.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil ikke få erhvervsøkonomiske konse-

kvenser, da Danmark ikke benytter undtagelsen eller muligheden

for væsentligt reduceret sats i artikel 7 ga, stk. 1, i den kilometerba-

serede vejafgiftsordning i dag. Satsen for infrastrukturafgiften for

tunge nulemissionskøretøjer i den kilometerbaserede vejafgiftsord-

ning er fastsat i medfør af anden bestemmelse i eurovignetdirekti-

vet og er nedsat med 75 % i forhold til CO

-emissionsklasse 1.

Øvrige konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesni-

veauet i Danmark, men forslaget kan potentielt have en positiv mil-

jømæssig indvirkning.

8. Høring

Den danske sprogversion af forslaget er den 27. juni 2025 sendt i

høring i EU-specialudvalget for transport med frist for høringssvar

den 4. juli 2025.

ITD har afgivet høringssvar og bemærker, at

”ITD støtter en forlængelse af tiltagene, sat at der er sikkerhed for

at reduktion/bortfald af afgift for omfattede køretøjer er mulig til

2030 hhv. 2031 netop af hensyn til, at sikre bedre sikkerhed for

omkostninger i forbindelse med investering i de omfattede køretø-

jer. ITD bemærker dog, at initiativet ikke alene er tilstrækkeligt til

at fremme brugen af nulemissionskøretøjer. Særligt for den inter-

nationale transport er der brug for en mere omfattende og relevant

ladeinfrastruktur. Yderligere bør der ses på andre muligheder for

at sænke emission, på områder hvor nulemissionskøretøjer ikke er

en reel mulighed. Dette kan eksempelvis være alternative brænd-

stoffer.”

kom (2025) 0348 - Bilag 2: Samlenotat om forslag til ændring af direktiv om forlængelse af perioden for nedsatte brugsafgifter for tunge nulemissionskøretøjer (eurovignetdirektivet)

Side 7/8

Mobility Denmark har afgivet høringssvar og bemærker, at

”Mobility

Denmark kan overordnet bakke op om Kommissionens

forslag til ændring af Eurovignettedirektivet 1999/62/EF som æn-

dret ved direktiv (EU) 2022/362, hvorved den kilometerbaserede

og CO2-differentierede vejafgift er indført i dansk lovgivning i kraft

af ”Vejafgiftsloven” (LBK nr. 647 af 28. maj 2025 om lov om vejaf-

gift).

Vi er således enige med Kommissionen i det synspunkt, at ”Total

Cost of Ownership” (TCO) spiller en afgørende rolle i et ”business-

to-business

marked” som netop kendetegner markedet for tunge

køretøjer. Her indgår vejafgiften som et væsentligt element i TCO

og dermed også i transportørernes beslutning om at anskaffe nule-

missionslastbiler fremfor dieseldrevne.

Eldrevne lastbiler (og andre nulemissionslastbiler) er fortsat væ-

sentligt dyrere end tilsvarende dieseldrevne, og derfor har det be-

tydning for udbredelsen, at der kan opnås en besparelse gennem

lavere takster for vejafgiften ved anvendelse af nulemissionslastbi-

ler i lang tid fremover.

Derfor kan vi også støtte Kommissionens forslag om at forlænge

muligheden i direktivets artikel 7ga, stk. 1, femte afsnit for at an-

vende betydeligt nedsatte satser for vejafgiften for nulemissionskø-

retøjer eller fritage dem for infrastrukturafgifter eller brugsafgifter,

der ellers ville udløbe den 31. december 2025. Med Kommissio-

nens forslag forlænges fristen til 30. juni 2031 svarende til udløbet

af 2030-indberetningsperioden i løbet af hvilken, de europæiske

fabrikanter skal nå et CO2-reduktionsmål på 43 pct.

Vores vigtigste supplerende kommentar er, at den forlængede frist

gennemføres tilsvarende i Vejafgiftsloven, så mulighederne for

nedsatte afgiftssatser for nulemissionslastbiler jf. Kommissionens

forslag udnyttes fuldt ud.”

DTL har afgivet høringssvar og bemærker, at

”Artikel 1 ændrer artikel 7ga, stk. 1, femte

afsnit, i direktiv

1999/62/EF ved at forlænge den undtagelse, der er fastsat i denne

bestemmelse, indtil den 30. juni 2031.

Artikel 7ga, stk. 1, femte afsnit, i direktiv 1999/62/EF ”Uden at

dette berører nedsættelsen af satser i stk. 3 kan medlemsstaterne

fastsætte nedsatte satser for infrastruktur- eller brugsafgifter eller

undtagelser for betaling af infrastruktur- eller brugsafgifter for

nulemissionskøretøjer i enhver køretøjsgruppe fra den 24. marts

2022 indtil den 31. december 2025.

kom (2025) 0348 - Bilag 2: Samlenotat om forslag til ændring af direktiv om forlængelse af perioden for nedsatte brugsafgifter for tunge nulemissionskøretøjer (eurovignetdirektivet)

Side 8/8

Fra den 1. januar 2026 begrænses sådanne nedsættelser til 75 % i

forhold til den afgift, der gælder for CO2 -emissions klasse 1 som

defineret i stk. 2.”

Det støtter DTL, og vi skal opfordre til at muligheden implemente-

res i Danmark ved en fjernelse/nedsættelse af den danske vejafgift

på nulemissionslastbiler, ligesom det allerede er tilfældet i Tysk-

land med Lkw-Mauten. Finansiering kan fx findes i de kommende

ETS2-indtægter (CO2-kvoter

på transport).”

Dansk Erhverv har afgivet høringssvar og bemærker, at

”Dansk

Erhverv er positive overfor Kommissionen forslag om at

forlænge perioden, hvor medlemslande kan nedsætte eller fritage

tunge nulemissionskøretøjer for vejafgifter. Dansk Erhverv støtter

formålet bag forslaget om at fremme udbredelsen af nulemissions-

køretøjer ved at forbedre deres samlede totalomkostning (TCO).

Størrelsen på fx vejafgiftssatser kan her spille en stor rolle for at

gøre investeringen i et nulemissionskøretøj rentabelt, og Dansk Er-

hverv anbefaler, at man i Danmark også benytter dette ’værktøj’

som incitament i den grønne omstilling. Samtidig er det vigtigt, at

Danmark i forhandlingerne sikrer forslaget mod mulige konkur-

renceforvridninger mellem medlemslande.”.

9. Generelle forventninger til andre landes hold-

ninger

Europa-Kommissionen har præsenteret forslaget den 4. juli 2025 i

arbejdsgruppen for landtransport.

Nogle medlemsstater støttede forslaget, mens flere medlemsstater

tog undersøgelsesforbehold.

10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning

Regeringen støtter op om forslaget, da

den foreslåede forlængelse

vil bidrage til at understøtte og fremme den grønne omstilling i EU.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Euro-

paudvalg

Grund- og nærhedsnotat har været sendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 10. juli 2025.