Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0350 Bilag 1
Offentligt
3021721_0001.png
Grund- og nærhedsnotat
Kommissionens forslag til ændringsbudget 1 til EU's 2025-budget
KOM (2025) 350
Nyt notat
1. Resume
14. maj 2025
Kommissionen fremsatte d. 9. april 2025 forslag til ændringsbudget 1
til EU’s 2025-budget.
Ændringsbudgettet er af teknisk karakter og vedrører overførsel af overskydende midler for i alt
ca. 1,3 mia. euro
fra EU’s 2024-budget til EU’s 2025-budget.
Vedtages ændringsbudgettet
uændret skønnes dansk EU-bidrag i 2025 isoleret set at blive reduceret med ca. 230 mio. kr.
Regeringen forholder sig positivt til forslaget til ændringsbudget 1, idet der er tale om en årlig,
teknisk justering, der muliggør overførelse af overskydende midler fra det foregående budgetår,
hvorved medlemslandenes EU-bidrag reduceres i indeværende budgetår.
2. Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag til ændringsbudget nr. 1
til EU’s budget for
2025 (KOM (2025) 350). Forslaget fremsættes med hjemmel i Traktaten om den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TFEU) art. 314 vedr. beslutningsproceduren
for budgettet, og finansforordningens
1
art. 44. Forslaget er modtaget i dansk sprog-
version d. 16. april 2025.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 1 tilpasser 2025-budgettet i lyset af
en overførsel af overskydende midler på samlet set 1,3 mia. euro fra budgetåret
2024. De overskydende midler overføres til 2025, hvilket isoleret set reducerer
medlemsstaternes BNI-baserede bidrag tilsvarende i budgetåret 2025.
Samlet set kan ca. 1 mia. euro af de overskydende midler henføres til indtægtssi-
den, mens de resterende ca. 272 mio. euro kan henføres til udgiftssiden,
jf. tabel 1.
1
Forordning (EU, Euratom) nr. 2018/1046 af 18. juli 2018
kom (2025) 0350 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til ændringsbudget 1 til EU's 2025-budget
3021721_0002.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Overskydende midler for budgetåret 2024, mio. euro
Indtægtssiden
Udgiftssiden
I alt
1.071,9
272,5
1.344,5
Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding.
Kilde: Kommissionens forslag til ændringsbudget 1 til EU’s 2025-budget.
For så vidt angår indtægtssiden anfører Kommissionen, at forskellen primært kan
henføres til to modsatrettede bevægelser. For det første en mindre negativ over-
førsel som følge af valutakursudsving, og for det andet højere end forventede ind-
tægter fra bøder og afledte morarenter, jf.
tabel 2.
En stor del af bødeindtægterne
kan henføres til bøder relateret til gennemførelsen af konkurrencereglerne og er
blevet korrigeret for kompensation til syv virksomheder i henhold til forligsaftaler,
der blev indgået og betalt i 2024, jf. dom i sag C-221/22 P af 1. juni 2024
Tabel 2
Afvigelser på indtægtssiden
af EU’s budget i 2024,
mio. euro
1. Egne indtægter
Heraf sukkerafgifter mv.
Heraf toldindtægter
Heraf moms-baseret bidrag
Heraf BNI-baseret bidrag
Heraf BNI-rabatter
Heraf indtægter baseret på ikke-genanvendt plastik
2. Overskud, saldi og tilpasninger
3. Indtægter ifm. institutionernes administration
4. Finansielle indtægter, morarenter og bøder
Heraf indtægter fra investeringer og konti
Heraf morarente
Heraf bøder og sanktioner
5. Lånoptagelse og -givning
6. Diverse indtægter, bidrag og tilbagebetalinger relateret til EU-politikker
I alt
-123,1
0
-52,6
-24,3
-114,7
22,9
45,5
36,2
83,8
1.210,7
175,8
409,1
625,8
-
-135,5
1.071,9
Anm.: Afvigelse i summer skyldes afrunding.
Kilde: Kommissionens forslag til ændringsbudget 1
til EU’s 2025-budget.
Endelig oplyser Kommissionen for så vidt angår udgiftssiden, at forskellen til
budgetteringen kan henføres til mindreforbrug af bevillinger. I alt udgør disse
mindreforbrug ca. 78 mio. euro. Ligeledes forekommer en række ubrugte videre-
førelser fra tidligere år på ca. 151 mio. euro, mens valutakursudsving medfører en
mindreudgift på ca. 44 mio. euro,
jf. tabel 3.
kom (2025) 0350 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til ændringsbudget 1 til EU's 2025-budget
3021721_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 3
Afvigelser på udgiftssiden
af EU’s budget
i 2024, mio. euro
Afvigelsesforklaringer
Mindreforbrug på bevillinger
Annullerede videreførsler fra foregående år
Valutakursudsving
I alt
Forskel mellem bevilling
og faktiske udgifter
-77,8
-151,1
-43,6
-272,5
Anm.: Afvigelse skyldes afrundinger
Kilde:
Kommissionens forslag til ændringsbudget 2 til EU’s 2023-budget
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning kendes endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet et for-
slag i relation til EU’s budget kun kan behandles på EU-niveau.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Vedtages Kommissionens forslag til ændringsbudget 1 uændret, skønnes det danske
EU-bidrag isoleret set reduceret med ca. 230 mio. kr. i 2025.
Ændringsbudgettet har ikke erhvervsøkonomiske eller samfundsøkonomiske kon-
sekvenser eller konsekvenser for miljøet.
8. Høring
Ej relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemslandes holdninger kendes endnu ikke. Der forventes bred støtte til
forslaget, idet der er tale om en teknisk justering i tråd med gældende regler.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 1, idet der er tale
om en årlig teknisk justering, hvor overskydende midler fra det tidligere budgetår
overføres til det indeværende finansår,
jf. finansforordningens artikel 18 stk. 3.
Regeringen bemærker desuden, at Kommissionen i lighed med tidligere år har haft
et mindreforbrug på udgiftssiden samt en væsentlig underbudgettering af bødeind-
tægter. Regeringen vil fortsat have fokus på
retvisende budgettering af EU’s budget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.