GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
10. juli 2025
2025 - 7208
jajora
Kommissionens meddelelse om det indre marked: vores europæiske
hjemmemarked i en usikker verden: En strategi for at gøre det indre
marked enkelt, gnidningsløst og stærkt
KOM(2025) 500
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde den 21. maj 2025 en meddelelse om en stra-
tegi for at gøre det indre marked enkelt, gnidningsløst og stærkt.
Det overordnede formål med strategien er at styrke og modernisere det
indre marked, så det i højere grad bidrager til at øge den europæiske kon-
kurrenceevne i en stadig mere usikker og turbulent verden.
Regeringen støtter generelt meddelelsen og finder det afgørende at styrke
den europæiske konkurrenceevne. Regeringen ser det indre marked som et
helt centralt middel hertil. Det kræver, at det indre marked bliver moder-
niseret, fuldendt og styrket for at udnytte det indre markeds fulde potentiale
i en turbulent verden.
Det er vigtigt for regeringen at fjerne unødige barrierer, understøtte effek-
tiv håndhævelse af reglerne og reducere administrative byrder for virksom-
hederne. Det bør bl.a. ske gennem digitalisering, automatisering og stan-
dardisering.
Regeringens holdning til de konkrete forslag, der bebudes i strategien, vil
blive fastlagt i takt med, at forslagene fremsættes.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede den 21. maj 2025 en strategi for at gøre det
indre marked enkelt, gnidningsløst og stærkt (KOM(2025) 500).
Strategien præsenteres på opfordring af Det Europæiske Råd af den 23.
marts 2024 og Konkurrenceevnerådet af den 24. maj 2024. Opfordringerne