GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europa-Kommissionens meddelelse om omnibus om forsvarsberedskab
KOM (2025) 820
Nyt notat
1. Resumé
Europa-Kommissionen (Kommissionen) har den 17. juni 2025 fremsat en meddelelse om en
omnibus om forsvarsberedskab (herefter forenklingspakken på forsvarsområdet). Meddelelsen
understreger behovet for at fjerne unødvendige barrierer og
tilpasse EU’s
lovgivningsmæssige
rammer for at understøtte opbygningen af europæisk forsvarsparathed.
Meddelelsen fremsættes sammen med seks underliggende dele, hvoraf de tre er selvstændige
retsakter, som skal forhandles i Rådet under dansk EU-formandskab. De tre retsakter behand-
les i særskilte grund- og nærhedsnotater. For de tre øvrige ikke-lovgivningsmæssige dele er
der tale om justeringer af to eksisterende retsakter og en notifikation. Meddelelsen ramme-
sætter den samlede forenklingspakke på forsvarsområdet og berører de underliggende ele-
menter i pakken. Samtidigt opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at udnytte gældende
undtagelsesbestemmelser mere effektivt til at understøtte aktiviteter inden for forsvarspara-
thed.
Regeringen byder meddelelsen velkommen, herunder den samlede forenklingspakke på for-
svarsområdet og
ambitionen om at tilpasse EU’s lovgivningsmæssige rammer til den nye sik-
kerhedspolitiske situation. Regeringen er positiv over for den brede tilgang til
at tilpasse EU’s
lovgivningsmæssige rammer samt opfordringen fra Kommissionen til medlemsstaterne om at
udnytte gældende undtagelsesbestemmelser i EU-lovgivningen mere effektivt i lyset af den
skærpede sikkerhedspolitiske situation.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen (Kommissionen) har ved KOM (2025) 820 af 17. juni 2025 fremsat
meddelelse om en omnibus om forsvarsberedskab (herefter forenklingspakken på forsvars-
området). Meddelelsen udgør den strategiske overlægger for den samlede forenklingspakke
på forsvarsområdet, der har til formål at fjerne unødvendige barrierer og
tilpasse EU’s lovgiv-
ningsmæssige rammer, så de i højere grad understøtter medlemslandenes bestræbelser på at
styrke den europæiske forsvarsindustri og EU’s forsvarsparathed.
Pakken er en leverance i
opfølgningen på den fælles meddelelse fra Kommissionen og EU's højtstående repræsentant
for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om hvidbogen om europæisk forsvarsparathed
2030 samt Kommissionens ReArm Europe-plan. Begge blev præsenteret i marts 2025.
Forenklingspakken på forsvarsområdet er den femte i rækken af forenklingspakker, hvor de
foregående fire pakker omhandler 1) bæredygtighed, 2) investeringer, 3) landbrug samt 4)
en ny virksomhedskategori og digitalisering af papirkrav. Der fremsættes løbende forenklings-
pakker på områder, hvor lovgivning med fordel kan forsimples, og byrder for medlemsstater
og virksomheder kan lettes.
Side 1 af 7