kom (2025) 0820 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. omnibus om forsvarsberedskab

Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0820 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Europa-Kommissionens meddelelse om omnibus om forsvarsberedskab

KOM (2025) 820

Nyt notat

1. Resumé

Europa-Kommissionen (Kommissionen) har den 17. juni 2025 fremsat en meddelelse om en

omnibus om forsvarsberedskab (herefter forenklingspakken på forsvarsområdet). Meddelelsen

understreger behovet for at fjerne unødvendige barrierer og

tilpasse EU’s

lovgivningsmæssige

rammer for at understøtte opbygningen af europæisk forsvarsparathed.

Meddelelsen fremsættes sammen med seks underliggende dele, hvoraf de tre er selvstændige

retsakter, som skal forhandles i Rådet under dansk EU-formandskab. De tre retsakter behand-

les i særskilte grund- og nærhedsnotater. For de tre øvrige ikke-lovgivningsmæssige dele er

der tale om justeringer af to eksisterende retsakter og en notifikation. Meddelelsen ramme-

sætter den samlede forenklingspakke på forsvarsområdet og berører de underliggende ele-

menter i pakken. Samtidigt opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at udnytte gældende

undtagelsesbestemmelser mere effektivt til at understøtte aktiviteter inden for forsvarspara-

thed.

Regeringen byder meddelelsen velkommen, herunder den samlede forenklingspakke på for-

svarsområdet og

ambitionen om at tilpasse EU’s lovgivningsmæssige rammer til den nye sik-

kerhedspolitiske situation. Regeringen er positiv over for den brede tilgang til

at tilpasse EU’s

lovgivningsmæssige rammer samt opfordringen fra Kommissionen til medlemsstaterne om at

udnytte gældende undtagelsesbestemmelser i EU-lovgivningen mere effektivt i lyset af den

skærpede sikkerhedspolitiske situation.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen (Kommissionen) har ved KOM (2025) 820 af 17. juni 2025 fremsat

meddelelse om en omnibus om forsvarsberedskab (herefter forenklingspakken på forsvars-

området). Meddelelsen udgør den strategiske overlægger for den samlede forenklingspakke

på forsvarsområdet, der har til formål at fjerne unødvendige barrierer og

tilpasse EU’s lovgiv-

ningsmæssige rammer, så de i højere grad understøtter medlemslandenes bestræbelser på at

styrke den europæiske forsvarsindustri og EU’s forsvarsparathed.

Pakken er en leverance i

opfølgningen på den fælles meddelelse fra Kommissionen og EU's højtstående repræsentant

for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om hvidbogen om europæisk forsvarsparathed

2030 samt Kommissionens ReArm Europe-plan. Begge blev præsenteret i marts 2025.

Forenklingspakken på forsvarsområdet er den femte i rækken af forenklingspakker, hvor de

foregående fire pakker omhandler 1) bæredygtighed, 2) investeringer, 3) landbrug samt 4)

en ny virksomhedskategori og digitalisering af papirkrav. Der fremsættes løbende forenklings-

pakker på områder, hvor lovgivning med fordel kan forsimples, og byrder for medlemsstater

og virksomheder kan lettes.

Side 1 af 7

kom (2025) 0820 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. omnibus om forsvarsberedskab

3. Formål og indhold

Formålet med forenklingspakken på forsvarsområdet er at tilpasse relevant EU lovgivning til

den nye sikkerhedspolitiske situation og understøtte medlemslandenes oprustning. Harmoni-

sering, forenkling og tilpasning af de lovgivningsmæssige rammer kan understøtte en hurtig

og omkostningseffektiv oprustning i Europa og bidrage til at sikre bedre rammer for forsvars-

industrien og virksomheder. Kommissionen peger i meddelelsen på en række udfordringer og

barrierer, som i dag står i vejen for en koordineret og effektiv oprustning og etableringen af

et reelt indre marked for forsvarsprodukter.

Meddelelsen udgør den strategiske overlægger for forenklingspakken og indeholder ingen kon-

krete forslag. Meddelelsen præsenterer de tre forslag til retsakter, som skal forhandles i Rådet,

og som håndteres i særskilte grund- og nærhedsnotater: 1) forordning om fremskyndelse af

tilladelsesproceduren for forsvarsprojekter, 2) forordning om forsvarsberedskab og om

fremme af forsvarsinvesteringer og forsvarsindustriens vilkår (herefter forordning om for-

svarsparathed og om fremme af forsvarsinvesteringer og forsvarsindustriens vilkår) samt 3)

direktiv om forenklingen af overførsler af forsvarsrelaterede produkter inden for EU og forenk-

lingen af sikkerheds- og forsvarsindkøb.

Ud over at præsentere retsakterne indeholder meddelelsen også en opfordring fra Kommissi-

onen til medlemsstaterne om at udnytte eksisterende undtagelsesbestemmelser i forskellige

EU-lovgivningen

mere effektivt til at understøtte forsvarsprojekter.

Dertil indeholder meddelelsen tre øvrige ikke-lovgivningsmæssige tiltag. For det første inde-

holder forenklingspakken et forslag til revidering af delegeret retsakt (EU) 2020/1818 om

Paris-tilpassede EU-benchmark og benchmark for klimalovgivningen Her ønskes artikel 12,

stk. 1, a) vedrørende udelukkelse af visse våben ændret fsva. den gældende definition af

kontroversielle våben. Formålet er at tydeliggøre regelsættet for virksomheder og sikre en

mere ensartet forvaltning af undtagelserne vedrørende kontroversielle våben. Kontroversielle

våben defineres i den gældende retsakt

’våben

som omhandlet i internationale traktater og

konventioner, FN’s principper og i givet fald national lovgivning’. I stedet foreslås det at

er-

statte kontroversielle våben med

’forbudte

våben’ for at ensrette med internationale traktater

og konventioner. Definitionen præciseres endvidere, så det i den reviderede version fremgår,

at forbudte våben omfatter følgende: landminer, klyngevåben, biologiske våben og kemiske

våben. Dette forudsat, at brug, eje, udvikling, overførsel, fremstilling eller opbevaring af disse

våben er klart forbudt af internationale våbenkonventioner, som flertallet af medlemslandene

er en del af.

For det andet ønsker Kommissionen at opdatere en delegeret retsakt om justeringer til støt-

teberettigelse under InvestEU, hvor der lægges op til en klarere definition af anvendelsesom-

rådet og simplere processer for ikke-EU kontrollerede enheder samt støtteberettigelse til as-

socierede lande under EU's forsvarsprogrammer.

F.eks. undtagelserne i habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt

vilde dyr og planter, EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7), vandrammedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EFT

L 327 af 22.12.2000, s. 1), fugledirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november

2009 om beskyttelse af vilde fugle (Kodificeret udgave), EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7) og forordningen om overførsel

af affald (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1157 af 11. april 2024 om overførsel af affald, om

ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013 og (EU) 2020/1056 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1013/2006,

PE/84/2023/REV/1, EUT L, 2024/1157, 30.4.2024.

Sagsnr.: 2025/007091

Dok.nr.: 1095881

Side 2 af 7

kom (2025) 0820 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. omnibus om forsvarsberedskab

For det tredje har Kommissionen fremlagt en notifikation om anvendelsen af ESG-kriterier

(environmental, social and governance) og CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence

Directive) for forsvarssektoren. Med notifikationen ønsker man at skabe klarhed om definitio-

ner for at imødegå udfordringen med overimplementering af de eksisterende regler.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke forholdt sig til meddelelsen.

5. Nærhedsprincippet

Ej relevant.

6. Gældende dansk ret

Ej relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

Statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen forventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser. Retsakterne,

der udspringer af meddelelsen, forventes dog at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser,

hvilket belyses i særskilte grund- og nærhedsnotater.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke direkte effekt i form af lovgivning, men opfordrer medlemslandene til at

benytte sig af en række undtagelsesbestemmelser. Dette vil forventeligt kunne medføre ad-

ministrative konsekvenser i form af lettelser for dansk erhvervsliv, men det er ikke muligt at

kvantificere yderligere på nuværende tidspunkt.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen forventes ikke i sig selv at have direkte indvirkning på beskyttelsesniveauet. De

forskellige retsakter, der udspringer af meddelelsen, forventes dog at kunne have en positiv

indvirkning på det overordnede beskyttelsesniveau i Danmark og EU, hvilket belyses i sær-

skilte grund- og nærhedsnotater.

8. Høring

Kommissionens meddelelse om forenklingspakken på forsvarsområdet (KOM (2025) 820) og

tilhørende forslag til retsakter har været i høring i Regeringens Rådgivende Gruppe for For-

svarsindustri. Der er modtaget seks høringssvar, der fremgår i det følgende i fuld længde.

Dansk Industri (DI)

Generelt ser DI positivt på mange af de foreslåede elementer indeholdt i forenklingspakken

på forsvarsområdet og hæfter sig særligt ved betydningen for den Europæiske Forsvarsfond

(EDF). I relation til EDF anser DI det som positivt, at der arbejdes for en forenkling af de

administrative byrder igennem hele processen. DI foreslår endvidere, at man i forbindelse

Sagsnr.: 2025/007091

Dok.nr.: 1095881

Side 3 af 7

kom (2025) 0820 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. omnibus om forsvarsberedskab

med forslaget indarbejder fælles IPR-policy for EDF-projekter i direktivet for at have en stan-

dardiseret tilgang til intellektuelle ejendomsrettigheder vedr. EDF Capability Development Pro-

jekter. Ligeledes foreslås en 'Central Ownership Control Database (OCA)', hvor virksomheder

vil kunne registrere sig én gang for at deltage i EU-projekter. Endelig foreslås det, at der

inkluderes klare retningslinjer for eksportkontrol for at sikre harmonisering.

For de øvrige elementer er DI positiv over for oprettelsen af nationale kontaktpunkter for

tilladelser, idet de vurderer, at det vil kunne lette administrative byrder for industrien. DI

støtter derfor også tiltaget ift. at reducere tiden for behandling af tilladelser igennem en fast-

track model. DI anbefaler dog, at man adresserer teknologioverførsel og klassifikationsgrader,

hvilket kan gøres igennem harmoniserede standarder. Fælles krypteringsstandarder og certi-

ficerede datadelingsplatforme kan sikre kompatibilitet og sikkerhed på tværs af grænserne.

Forslaget om produktionsgodkendelser vurderes ligeledes positivt, da en gensidig anerken-

delse af produktionsgodkendelser for forsvarsprodukter vurderes at kunne bidrage til en mere

effektivt produktion. DI er også positive over for introduktionen af et dynamisk indkøbssystem,

men understreger, at det skal sikres, at systemet er transparent og retfærdigt for alle virk-

somheder. I forhold til innovationspartnerskaber er DI positive over for en mere fleksibel pro-

cedure, men det understreges, at de innovationsrettede kriterier skal være klart definerede

og harmoniserede på tværs af medlemsstater for at undgå fragmentering.

Endelig foreslår DI, at det overvejes at indføre et 'Repaired as Produced'-princip, der skal

sikre, at strategiske lagre af forsvarsmateriel og udstyr kan repareres og vedligeholdes med

de oprindelige komponenter, selvom reguleringerne ændres.

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)

IDA byder afbureaukratisering velkommen med henvisning til, at det er afgørende for at sikre

hurtigere processer og reducere omkostninger for universiteter, Godkendte Teknologiske Ser-

viceinstitutter, industrivirksomheder og Forsvaret. Det påpeges dog, at det er vigtigt, at dette

ikke har væsentlige negative konsekvenser, herunder ift. miljø, sundhed og arbejdstagerret-

tigheder. IDA fremhæver, at forskning og disruptiv innovation og teknologiudvikling er be-

skrevet som essentiel for at omstille Europas forsvar i Kommissionens hvidbog for forsvars-

parathed, og at det i dag er vanskeligt for netop disse aktører at deltage i programmer under

EDF grundet dennes store kompleksitet. IDA ser derfor positivt på, at forenklingspakken ift.

EDF lægger op til at forenkle procedurer og reducere administrative byrder. Ligeledes påpeger

IDA, at der er perspektiver i forslaget om at gøre det nemmere at afprøve nye EDF-teknologier

uden for EU, primært i Ukraine.

Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC)

NFC hilser forslaget til forenklingspakken og afbureaukratisering velkommen. NFC forholder

sig positivt til, at der lægges op til at fremskynde processer samt mindske omkostninger og

udgifter for universiteter og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter. Det påpeges, at afbu-

reaukratisering ikke alene bør omfatte lovtekster, men også procedurer og arbejdsprocesser.

Dette særligt ift. sikkerhedsprocedurer i programmer under eksempelvis EDF, hvor den mang-

lende transparens og strømlining resulterer i, at der opleves forskelle i fortolkning og (over)im-

plementering af sikkerhedsprocedurer blandt medlemslande.

Sagsnr.: 2025/007091

Dok.nr.: 1095881

Side 4 af 7

kom (2025) 0820 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. omnibus om forsvarsberedskab

NFC understreger, at det er vigtigt at have den langsigtede forskning og udvikling for øje

parallelt med den kapabilitetsudvikling, der foregår. Derfor anses det som væsentligt at for-

simple adgangen til EDF, hvor det i dag primært er de store forsvarsindustrielle aktører, der

hjemtager flest midler.

Dansk Standard

Dansk Standard anerkender behovet for at styrke Europas forsvarsberedskab og støtter in-

tentionen om at forenkle og effektivisere udbudsprocedurer på forsvarsområdet. Dansk Stan-

dard påpeger i den forbindelse, at civile standarder har et stort potentiale i udviklingen og

indkøb af dual-use teknologier. Dansk standard fremhæver, at man ved at anvende eksiste-

rende internationale og europæiske standarder kan: 1) reducere udviklings- og indkøbsom-

kostninger, 2) øge interoperabilitet og forsyningssikkerhed på tværs af medlemslande og sek-

torer, 3) fremme deltagelse af små og mellemstore virksomheder i forsvarsrelaterede udbud

samt 4) sikre hurtigere udbudsprocesser. Det påpeges, at sådanne standarder skal tage højde

for både civile og militære behov allerede i design- og planlægningsfasen.

Dansk Standard appellerer til, at Kommissionens initiativer vedr. standarder for dual-use ope-

rationaliseres hurtigst muligt, og at det bør kobles tæt til udbudsområdet, hvor standardisering

kan skabe både økonomiske og strategiske gevinster. Man anbefaler derfor, at Kommissionen

i det videre arbejde eksplicit fremhæver og fremmer brugen af civile standarder i udbud af

dual-use teknologier, og at dette sker i tæt samarbejde med de tre officielt anerkendte euro-

pæiske standardiseringsorganisationer (CEN, CENELEC og ETSI) og nationale standardise-

ringsorganisationer.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

FH understreger vigtigheden af, at forenklinger på forsvarsområdet ikke må ske på bekostning

af arbejdstagerrettigheder, arbejdsmiljø eller overenskomstmæssige vilkår. Særligt advares

der mod hævelsen af tærskler i forsvarsudbud (direktiv 2009/81/EF), da disse kan føre til

udhuling af sociale klausuler og kontrol med arbejdsvilkår i små og mellemstore kontrakter.

I forhold til udbud vurderer FH, at der bør være arbejdsklausuler, der sikrer den sociale pro-

gressive dagsorden, herunder gode løn- og arbejdsvilkår. FH finder det i den forbindelse vig-

tigt, at der er gode, stærke kriterier for, at et udbudstilbud vælges, herunder kvalitet og ar-

bejdsforhold. Det understreges, at disse forhold skal være dokumentarbare, og at der er sik-

kerhedsmæssige kriterier forbundet med valget af en leverandør. Hertil påpeges, at der bør

være et loft for, hvor mange underentreprenører, leverandøren kan udlicitere. FH foreslår

endvidere, at der anvendes sanktioner over for leverandører, såfremt kriterierne og vilkårene

ikke overholdes. Endelig foreslås det, at EU indfører fælles minimumskrav for arbejdstager-

rettigheder og social ansvarlighed i fælles EU-indkøb og licensordninger.

FH kan ikke støtte den anbefalede tilgang fra Kommissionen om, at medlemsstaterne fjerner

beskyttelsesregler, der går videre end EU-reglerne

–

såkaldt

”gold-plating”.

FH påpeger, at

der er en betydelig værdi i at gå længere end den laveste fællesnævner på relevant lovgivning,

da dette ikke kun sikrer overholdelse af lovgivningen, men også fremmer innovation og for-

bedring.

FH ser endvidere med bekymring på forenklingspakken, idet det vurderes, at der er risiko for

social dumping, forringelse af arbejdsvilkår og uigennemsigtige udbudsprocedurer.

Sagsnr.: 2025/007091

Dok.nr.: 1095881

Side 5 af 7

kom (2025) 0820 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. omnibus om forsvarsberedskab

FH understreger, at der skal der være kvalitative kriterier for statsstøttemodtagere, og at der

skal være kontrol af disse. Det påpeges, at sociale konditionaliteter kan være en særlig god

løsning, der sikrer den sociale dagsorden, men samtidig bidrager til højere kvalitet i projek-

ternes udførelse. Det påpeges, at udvidet adgang til ikke-notificeret statsstøtte aldrig må ske

på bekostning af arbejdstagerrettigheder, arbejdsmiljø eller overenskomstmæssige vilkår. FH

bemærker, at der bør stilles krav om, at virksomheder, der modtager EU-støtte gennem di-

verse forsvarsprogrammer, overholder CSDDD med særligt fokus på arbejdstagerrettigheder

i hele værdikæden.

Endvidere fremhæver FH, at en sikring af høje standarder for sikkerhed, sundhed or arbejds-

tagerrettigheder er en nødvendighed, når det kommer til at opnå målet om et højere niveau

for forsvarsberedskab. Endelig hilses henvisningen til arbejdstidsdirektivet og specifikationer

på undtagelserne velkommen, om end det påpeges, at der er eksisterende undtagelser, der

kan oppebære og støtte ønsket om ”defense agility”.

Dansk Metal

Dansk Metal bakker generelt op om EU’s ambitioner om at simplificere lovgivning, ligesom

Dansk Metal bakker op om at tilstræbe forenklinger specifikt på forsvarsområdet. Dansk Metal

bakker særligt op om forenklingspakkens ambition om, at forsvarsinvesteringer skal bidrage

til vækst og udvikling af hele industrien på tværs af Europa.

Dansk Metal tilslutter sig det generelle behov for færdigheder i forsvarsindustrien, hvortil det

påpege, at dette særligt gælder flere faglærte og erhvervsuddannede. Dansk Metal lægger

samtidig afgørende vægt på, at de initiativer, som Europa-Kommissionen lægger op til i form

af eksempelvis Union of Skills, fastholder kompetencedelingen mellem EU og medlemssta-

terne, og at de væsentlige hjørnesten i uddannelsespolitikken fastholdes som et anliggende

for medlemsstaterne. Ift overimplementering understreger Dansk Metal, at man skal sikre, at

arbejdet med forenkling på eksempelvis forsvarsområdet ikke forringer arbejdstagerrettighe-

der og arbejdsmiljø.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv bakker op om Kommissionens forslag om tilskyndelse af tilladelsesprocedurer

for forsvarsparathedsprojekter i EU. Dansk Erhverv ser positivt på etableringen af nationale

kontaktpunkter og faste tidsrammer for sagsbehandling, men det påpeges, at det er afgø-

rende, at små og mellemstore virksomheder sikres reel adgang, og at offentlig-private sam-

arbejder fremmes som implementeringsmodel.

Dansk Erhverv anbefaler endvidere, at man supplerer med krav om åben adgang til digitale

portaler, proportionalitet i dokumentationskrav og proaktiv vejledning, så små aktører ikke

ekskluderes grundet manglende administrative ressourcer. For at realisere det potentiale, der

ligger i et reelt indre marked for forsvarsprodukter, anbefaler Dansk Erhverv, at der arbejdes

en model for, hvordan private virksomheder aktivt inviteres ind i planlægning og udførelse,

herunder gennem offentlig-private samarbejder. Endelig opfordrer Dansk Erhverv til, at den

videre proces fokuserer på effektiv implementering med blik for små og mellemstore virksom-

heder deltagelse og offentlig-private samarbejder.

9. Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger

EU's medlemsstater har indledende budt meddelelsen velkommen, og der er generelt en bred

opbakning til at prioritere hurtig forhandling af de underliggende retsakter. Meddelelsen ses

Sagsnr.: 2025/007091

Dok.nr.: 1095881

Side 6 af 7

kom (2025) 0820 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. omnibus om forsvarsberedskab

af medlemsstaterne som en rammesætning og et velegnet politisk bagtæppe på baggrund af

hvilket, de kommende drøftelser om forenklingstiltag kan finde sted.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen, herunder den samlede forenklings-

pakke på forsvarsområdet og ambitionen om at tilpasse EU’s lovgivningsmæssige rammer til

den nye sikkerhedspolitiske situation.

Regeringen er positiv over for den brede tilgang til forenklingspakken mhp. at sikre optimale

rammebetingelser og fjerne unødvendige barrierer, herunder så der kan leveres på ambitionen

om øget forsvarsparat og styrkelse af Europas forsvarsevne frem mod 2030.

Regeringen støtter op om opfordringen til at udnytte eksisterende undtagelsesbestemmelser

mere effektivt mhp. at understøtte øget europæisk forsvarsparathed. Regeringen anser det

som væsentligt, at man lykkes med at skabe bedre vilkår for en effektiv og hastig europæisk

oprustning.

Regeringen finder det endvidere væsentligt, at forslaget bidrager til at fremme konkurrence-

evne og innovation i den europæiske forsvarsindustri. En stærk og innovativ forsvarsindustri

er afgørende for EU’s strategiske

autonomi og for at kunne imødekomme de stigende sikker-

hedsmæssige udfordringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagsnr.: 2025/007091

Dok.nr.: 1095881

Side 7 af 7