kom (2025) 0828 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udfasning af russisk naturgasimport, forbedring af overvågningen af potentiel energiafhængighed

Europaudvalget 2024-25
KOM (2025) 0828 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Center

Center for International Klima

og Energi

Kontor

EU-kontoret

Dato

16-07-2025

Forslag om udfasning af russisk naturgasimport, forbedring af over-

vågningen af potentiel energiafhængighed og ændring af forordning

(EU) 2017/1938 (forordning om udfasning af russisk gasimport)

KOM(2025) 828

Notatet er tillige sendt til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg

1. Resumé

Kommissionen har den 17. juni 2025 fremsat forslag til ny forordning om udfasning

af russisk gasimport med henblik på gradvist at udfase importen af russisk gas og

olie og bringe den helt til ophør inden udgangen af 2027 (KOM(2025) 828).

Forslaget indeholder regler, som skal sikre en gradvis udfasning af rørledningsgas

og flydende naturgas (LNG), der har oprindelse i eller eksporteres direkte eller indi-

rekte fra Rusland. Forslaget har til formål at udfase afhængigheden af fossil energi

fra Rusland

og styrke EU’s energiuafhængighed og konkurrenceevne.

Forslaget indebærer, at nye kontrakter for russisk gas forbydes fra 1. januar 2026,

eksisterende korttidskontrakter forbydes fra 17. juni 2026, og langtidskontrakter for-

bydes fra senest den 1. januar 2028. Desuden foreslås det at forbyde LNG-terminaler

i EU at yde tjenester til kunder fra Rusland eller kunder kontrolleret af russiske enhe-

der fra 1. januar 2028. Importører, som importerer naturgas fra tredjelande til Unio-

nen, pålægges desuden at indberette detaljerede kontraktoplysninger til de nationale

toldmyndigheder for at fastslå, om naturgassen er importeret (direkte eller indirekte)

fra Rusland. De nationale toldmyndigheder og andre relevante myndigheder skal

samarbejde og udveksle oplysninger i nødvendigt omfang for at sikre en effektiv

overvågning af forordningen.

Regeringen har siden 2022 presset på for, at Europa målrettet udfaser al import af

russisk energi, også olie og gas. Regeringen hilser derfor forslaget velkomment og

er generelt positiv over for forslagets indhold.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for staten,

samfundsøkonomien eller erhvervslivet.

2. Baggrund

Den 17. juni 2025 fremsatte Europa-Kommissionen forslag til forordning om udfas-

J nr.

2025 - 2168

Akt-id

650767

/ DAHAA

Side 1/8

kom (2025) 0828 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udfasning af russisk naturgasimport, forbedring af overvågningen af potentiel energiafhængighed

ning af russisk gasimport, forbedring af overvågningen af potentiel energiafhængig-

hed og ændring af forordning (EU) 2017/1938, KOM(2025) 828. Hensigten med for-

slaget er gradvist at få stoppet importen af russisk gas og olie til EU inden udgangen

af 2027.

Forslaget bygger på REPowerEU-meddelelsen fra maj 2022 og Versailles-erklærin-

gen fra stats- og regeringscheferne, som opfordrede til at gøre en ende på Europas

afhængighed af russisk energi ved bl.a. at forbedre energieffektiviteten, fremskynde

udbredelsen af vedvarende energi og diversificere forsyningerne. Forslaget udsprin-

ger desuden af Kommissionens seneste meddelelse af 6. maj 2025 om køreplanen

for stop for import af russisk energi (REPowerEU-køreplanen), KOM(2025) 440.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194 om energipolitik og artikel 207

om handelspolitik og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprog-

version den 24. juni 2025.

3. Formål og indhold

Kommissionen har fremsat forslaget med henblik på at udfase importen af russisk

naturgas, styrke overvågningen af energimæssige afhængigheder i EU og forbedre

EU's energisikkerhed. Med forslaget lægger Kommissionen op til en gradvis udfas-

ning for at sikre markedets og forsyningernes stabilitet.

Forbud mod russisk gas import i en trinvis udfasning samt bestemmelser relateret til

brug af LNG-terminaler

I forslaget skelnes der mellem nye gaskontrakter, eksisterende korte gaskontrakter

og eksisterende lange gaskontrakter, som er gaskontrakter med en varighed over et

år.

Det foreslås, at alle nye kontrakter forbydes med virkning fra 1. januar 2026. For så

vidt angår eksisterende, kortfristede kontrakter vil disse også forbydes fra 1. januar

2026, mens kontrakter indgået efter 17. juni 2025 får en særskilt, forlænget frist og

skal udfases senest 17. juni 2026. For så vidt angår eksisterende langtidskontrakter

vil forbuddet gælde fra 1. januar 2028. Det skyldes, at importører med langtidskon-

trakter får brug for ekstra tid til at sikre alternative leverancer, da disse normalt ved-

rører betydeligt større importmængder end kortsigtede kontrakter. Den samme over-

gangsfase (til 1. januar 2028) vil også gælde for kortfristede kontrakter for rørled-

ningsgas, som forsyner lande uden adgang til hav (uden LNG-terminaler eller direkte

adgang til gasinfrastruktur ved havet). For disse lande udskydes forbuddet mod korte

kontrakter til 1. januar 2028.

På grund af den væsentlige rolle, som LNG forventes at spille med hensyn til at sikre

alternative energiforsyninger i EU, vil LNG-terminaltjenester (med varighed over et

år) til kunder i EU fra Rusland også forbydes med virkning fra 1. januar 2026. Dette

Side 2/8

kom (2025) 0828 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udfasning af russisk naturgasimport, forbedring af overvågningen af potentiel energiafhængighed

vil hjælpe med at omdirigere terminalkapaciteten til alternative, pålidelige leverandø-

rer. For tjenester, der leveres i henhold til langtidskontrakter underskrevet før 17. juni

2025, vil forbuddet gælde fra 1. januar 2028.

Transparens og monitorering

For at forhindre omgåelse af forbuddet indeholder forslaget også transparens- og

monitoreringsbestemmelser, der pålægger europæiske gasimportører at deklarere

oprindelsen af al gas til toldmyndighederne. Det betyder, at importører skal doku-

mentere, hvor gassen fysisk kommer fra, herunder oplysninger om leverandør, op-

rindelsesland og transportvej. Denne information skal indsendes regelmæssigt og

være tilgængelig for myndighederne med henblik på effektiv overvågning af import-

volumen og -kilder.

Med forslaget får Kommissionen desuden beføjelser til at kræve yderligere oplys-

ninger og skal løbende overvåge og rapportere om implementeringen af udfasnin-

gen. Forslaget indebærer desuden en ændring af gasforsyningssikkerhedsforord-

ningen ved at udvide medlemsstaternes rapporteringspligt til også at omfatte detal-

jerede oplysninger om gassens oprindelse. Disse oplysninger omfatter blandt andet

kontraktuelle data såsom volumen, fleksibilitetsbestemmelser, kontraktindgåelses-

dato, varighed, samt identitet af kontraktparter, gasproducent og oprindelsesland.

For LNG-importører stilles der yderligere krav til oplysninger om førstebelægnings-

havne, leveringspunkter, tidsplaner og betingelser for suspension eller opsigelse.

Nationale diversificeringsplaner

Med henblik på at sikre, at medlemslandene har en klar og koordineret strategi for at

reducere afhængigheden af russisk gas, pålægges alle medlemsstater at udarbejde

nationale diversificeringsplaner. Planerne skal indeholde foranstaltninger og delmål

vedrørende den gradvise afvikling af direkte eller indirekte russisk gasimport. De før-

ste nationale planer skal indsendes til Kommissionen senest den 1. marts 2026.

Udover at være målrettet import af gas stiller forslaget også krav om, at medlems-

stater, der stadig importerer russisk olie, udarbejder diversificeringsplaner for at ud-

fase al resterende olieimport med henblik på et totalt stop inden udgangen af 2027.

De nationale diversificeringsplaner skal indeholde oplysninger om mængden af di-

rekte eller indirekte olieimport fra Rusland under eksisterende kontrakter, foranstalt-

ninger, der er iværksat eller planlagt for at fremme udfasningen, herunder alternative

forsyninger og forsyningsruter, og potentielle tekniske eller lovgivningsmæssige bar-

rierer for udfasningen samt muligheder for at overkomme dem.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. Forslaget vil blive behandlet i Europa-

Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE) og Udvalget om Inter-

national Hande (INTA). Der er endnu ikke offentliggjort en specifik dato for, hvornår

forslaget vil blive sat på udvalgets dagsorden.

Side 3/8

kom (2025) 0828 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udfasning af russisk naturgasimport, forbedring af overvågningen af potentiel energiafhængighed

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. Det begrundes med, at

de dele af forslaget, som handler om gas (f.eks. krav om, at gasimportører skal dele

information, at medlemslandene skal udarbejde diversificeringsplaner og øget åben-

hed omkring kontrakter), er nødvendige for at sikre, at forbuddet mod russisk gas

virker effektivt. Det samme gælder for olieområdet, hvor de nationale planer også

skal koordineres på EU-niveau for at sikre, at udfasningen af russisk olie sker på en

effektiv og koordineret måde. Kommissionen vurderer således, at disse tiltag ikke

tilfredsstillende kan håndteres af enkeltlande alene, men kræver samarbejde og ko-

ordination på EU-niveau. For de dele af forslaget, som omhandler handelspolitik, har

Kommissionen

henvist til, at handelspolitik er en del af EU’s eksklusive

kompetence,

hvorfor nærhedsprincippet ikke er relevant for disse dele.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der er ikke regler om gasimport og indberetning/kontrol mv. af kommercielle gas-

kontrakter i gasforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023) eller

bekendtgørelser udstedt i medfør af loven. Gasforsyningsloven har dog en generel

regel om, at gasselskaber og systembrugere skal give alle de oplysninger til ministe-

ren, Forsyningstilsynet eller Energiklagenævnet, som disse myndigheder har brug

for i deres tilsyn, markedsovervågning eller klagebehandling.

Gasforsyningssikkerheden og standarder for national forsyningssikkerhed er regule-

ret gennem gasforsyningssikkerhedsforordningen (forordning (EU) nr. 2017/1938 af

25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden

samt i gasforsyningsloven (og i bekendtgørelsen om varetagelse af naturgasforsy-

ningssikkerheden (BEK nr. 1349 af 27. november 2023), som er udstedt med hjem-

mel i lov om gasforsyning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen vil have direkte retsvirkning i Danmark uden national implementering.

Forslaget indeholder samtidig ændringer til den eksisterende gasforsyningssikker-

hedsforordning (EU) 2017/1938, som Danmark har suppleret med nationale regler i

lov om gasforsyning og tilhørende bekendtgørelser. For at sikre overensstemmelse

med de nye EU-krav skal Danmark foretage de nødvendige administrative tilpasnin-

ger i myndigheders praksis og samarbejde, særligt i forhold til rapportering, overvåg-

ning og informationsudveksling med EU-institutioner.

Det er ifølge Energistyrelsen ikke kendskab til, at Danmark importerer russisk gas.

Forordningens hovedkrav om forbud mod import af gas fører derfor ikke til ændringer

i de grundlæggende lovbestemmelser om transport og handel med gas eller forsy-

ningssikkerhed i dansk lovgivning.

Side 4/8

kom (2025) 0828 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udfasning af russisk naturgasimport, forbedring af overvågningen af potentiel energiafhængighed

Økonomiske konsekvenser

Det danske gasmarked forsynes fra den danske del af Nordsøen, indenlandsk pro-

duceret biogas samt import fra Norge. Energistyrelsen har ikke kendskab til, at der

købes eller sælges russisk gas på det danske marked. Forslaget forventes derfor

ikke at påvirke gasmarkedet i Danmark.

Europa-Kommissionen vurderer endvidere, at forslaget ikke vil have en negativ ind-

virkning på gaspriserne, da gasforsyningen parallelt forventes at vokse markant i de

kommende år. Hertil påpeger Kommissionen, at EU har en stor ubrugt LNG-kapaci-

tet, der er tre gange større end den nuværende russiske import, samtidig med at

gasforbruget i EU er faldet med 17 pct. siden 2021. Endelig vurderer Kommissionen,

at infrastrukturen er fleksibel nok til at håndtere alternative forsyningsruter. Denne

vurdering lægges til grund for forslagets økonomiske konsekvenser for Danmark.

Vurderingen af forslagets indvirkning på gaspriserne er behæftet med usikkerhed.

Såfremt forslaget påvirker gasprisen, kan forslaget medføre omkostninger som følge

af ændret gasforbrug, herunder ændringer i sammensætningen af energiforbrug og

energiproduktion.

Statsfinansielle konsekvenser

Det danske gasforbrug skønnes ikke direkte påvirket af forslaget. Givet Kommissio-

nens vurdering af forslagets påvirkning af gasprisen, skønnes forslaget heller ikke at

påvirke Danmark indirekte gennem ændret gaspriser eller forbrugsmønstre. Forsla-

get skønnes derfor ikke at have statsfinansielle konsekvenser som følge af ændret

adfærd hos forbrugere og producenter.

Forslaget kan medføre administrative konsekvenser i form af nye opgaver hos rele-

vante myndigheder, herunder toldmyndighederne. Det præcise omfang vil afhænge

af forslagets endelige udformning. Nye opgaver kan inkludere behandling af detalje-

rede kontraktoplysninger, løbende opdatering af data samt koordinering og rappor-

tering til EU-institutioner som Europa-Kommissionen og ACER.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter, som følger af EU-retsakter, afholdes

inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer, jf. budgetvejlednin-

gens bestemmelser herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Baseret på Kommissionens vurdering skønnes forslaget ikke at have væsentlige

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes at det danske gasforbrug og gaspriser vil være upåvirket af forslaget,

og dermed skønnes forslaget ikke i forhold hertil at have erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser.

Side 5/8

kom (2025) 0828 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udfasning af russisk naturgasimport, forbedring af overvågningen af potentiel energiafhængighed

Forslaget kan medføre administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser for

danske gasimportører, da forslaget indebærer et skærpet dokumentations- og rap-

porteringskrav for importører af russisk gas.

Derudover kan forslaget skabe et øget behov for dialog og koordinering med myn-

dighederne omkring forsyningssikkerhed. De erhvervsøkonomiske konsekvenser

vurderes dog at være begrænsede.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes ikke at få direkte betydning for Danmarks gasforsyning, da Dan-

mark i dag ikke importerer russisk gas og har flere forskellige forsyningskilder, her-

under naturgas produceret i Nordsøen, norsk gas via Baltic Pipe-forbindelsen og

dansk produceret biogas. Forslaget kan dog få indirekte konsekvenser, blandt andet

gennem ændrede forsyningsmønstre på det europæiske gasmarked og øget efter-

spørgsel efter alternative forsyningskilder. Det kan øge fokus på diversificering af

energikilder og andre løsninger i Danmark. Samlet set kan forbuddet bidrage til en

mere robust og mindre sårbar forsyningssituation på længere sigt og dermed et øget

beskyttelsesniveau for danske gasforbrugere.

8. Høring

Kommissionens forslag er den 18. juni 2025 sendt i høring i specialudvalget for

Klima-, Energi- og Forsyningspolitik med frist den 1. juli 2025.

Der er modtaget høringssvar fra Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv, Green Power

Denmark, TEKNIQ, Dansk Fjernvarme, Danske Rederier.

Forbrugerrådet Tænk bakker op om forslaget og ser det som et vigtigt skridt i retning

af et mere sikkert, uafhængigt og bæredygtigt europæisk energisystem. Forbruger-

rådet Tænk understreger behovet for, at medlemsstaterne inddrager forbrugerorga-

nisationerne i udarbejdelsen af de nationale diversificeringsplaner, og at forbrugerne

i omstillingsfasen modtager letforståelig information om de forestående ændringer.

Dansk Erhverv bakker op om Kommissionens lovforslag og understreger, at lavere

afhængighed af energiimport uden for Europa kan styrke konkurrenceevnen og re-

ducere energiomkostninger. Dansk Erhverv fremhæver, at EU på længere sigt bør

sigte mod fuld udfasning af fossile brændsler.

Green Power Denmark støtter Kommissionens forslag og hilser det velkomment, at

der nu sættes et konkret tidsperspektiv på den fulde udfasning af russisk naturgas.

Green Power Denmark støtter desuden forslaget om at styrke overvågningen af im-

porteret russisk gas - herunder krav om, at importører skal fremlægge dokumentation

for gassens oprindelse og eksportvej.

Side 6/8

kom (2025) 0828 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udfasning af russisk naturgasimport, forbedring af overvågningen af potentiel energiafhængighed

TEKNIQ bemærker, at forslaget understøtter både den grønne omstilling og

EU’s

energiforsyningssikkerhed. TEKNIQ ser positivt på de klare tidsfrister for udfasning,

da det giver markedsklarhed og forudsigelighed for virksomheder og forbrugere.

TEKNIQ anerkender desuden behovet for bedre overvågning af energiafhængighe-

der, men understreger, at rapporteringskrav bør udformes proportionalt og ikke på-

lægge virksomhederne unødvendige administrative byrder.

Dansk Fjernvarme støtter forslagets intention om at forhindre gasimport til EU fra

Rusland efter 2027. Dansk Fjernvarme peger på, at der bør igangsættes yderligere

initiativer, der kan nedsætte gasforbruget i EU, herunder anvendelsen af gas som

boligopvarmning, hvor der findes alternativer.

Danske Rederier støtter EU's strategiske målsætning om at blive uafhængig af rus-

sisk energi. Danske Rederier peger imidlertid på behovet for juridisk klarhed om ram-

merne for omstillingen og behovet for tilstrækkelig tid til kontraktuelle og logistiske

tilpasninger. Derudover opfordrer Danske Rederier til at der fokuseres på behovet

for mulige beskyttelsesmekanismer for maritime operatører, der ikke direkte er invol-

veret i russisk LNG, men som potentielt er eksponeret gennem indirekte handel eller

lastblanding.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der har været enkelte indledende drøftelser om forslaget i Rådet. Størstedelen af

medlemsstaterne har foreløbigt taget positivt imod Kommissionens forslag, mens en-

kelte lande er skeptiske og peger på, at forslaget vil få konsekvenser for deres ener-

gipriser og derigennem konkurrenceevne, ligesom de er bekymrede for betydningen

for deres forsyningssikkerhed. En del lande har også lagt stor vægt på, at det er

centralt at forslaget er juridisk solidt og således udgør et godt grundlag for at private

aktører som har kontrakter om import af russisk gas til Europa kan opsige disse.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser forslaget velkomment og ser generelt positivt på forslaget. Dan-

mark har siden 2022 presset på for, at EU målrettet udfaser al import af russisk

energi, også olie og gas. Danmark importerer ikke russisk gas og olie, men der er

stadig en række andre lande i Europa, der gør det. Selv om importen af russisk gas

og olie til EU er faldet betydeligt siden 2021, er Rusland stadig EU andenstørste

gasleverandør.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at Europa øger sin energiuafhængighed med

henblik på at sikre Europas forsyningssikkerhed og resiliens. Der bør derfor skubbes

hårdt på for at gøre EU uafhængig af al energiimport fra upålidelige tredjelande som

Rusland. Regeringen er af den grund klar til at støtte alle initiativer, der kan sikre et

EU-forbud mod russisk gas.

Side 7/8

kom (2025) 0828 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om udfasning af russisk naturgasimport, forbedring af overvågningen af potentiel energiafhængighed

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere nævnt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 11. juni

2025 i forbindelse med forelæggelse af energirådsmødet den 16. juni 2025.

Side 8/8