Europaudvalget 2024
KOM (2024) 0033
Offentligt
2831715_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.1.2024
COM(2024) 33 final
2024/0011 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2005/44/EF om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS)
på de indre vandveje i Fællesskabet
{SEC(2024) 38 final} - {SWD(2024) 15 final} - {SWD(2024) 16 final}
DA
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
2831715_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
EU's indre vandveje strækker sig over 42 286 km og er et afgørende middel til at forbinde
søhavne, storbyer og industricentre
1
. Det sammenkoblede vandvejsnet på 13 000 km dækker
13 medlemsstater
2
og betjener over 250 indlandshavne i TEN-T-nettet. Hvad angår
transportmængderne på EU-plan, spiller transport ad indre vandveje, trods sektorens relativt
beskedne størrelse, en vigtig rolle i det samlede europæiske transportsystem. I 2020 blev
131,7 milliarder ton-km gods transporteret ad de indre vandveje, hvilket udgjorde 4,1 % af
transportmiddelfordelingen, når det drejer sig om gods (mens vejtransport stod for 54,9 %,
søtransport 29,1 % og jernbanetransport 11,9 %)
3
. Tørlast (landbrugsprodukter, malm,
metaller, byggematerialer, kul osv.) udgjorde 59,8 % af de mængder, der blev transporteret ad
indre vandveje i 2020, mens flydende last (kemikalier og olieprodukter) udgjorde 28,1 % og
containere 12,1 %
4
.
Transport ad indre vandveje håndterer 0,9 vægtprocent af den samlede import og eksport i
EU. Af natur er transport ad indre vandveje et geografisk begrænset og fokuseret net, men det
udgør ikke desto mindre et vigtigt alternativ til vej- og jernbanetransport for regioner i det
europæiske bagland, som ligger nærmest de indre vandveje. Derfor konkurrerer transport ad
indre vandveje primært – og klassificeres ofte på linje med – landtransportformer
5
og dækker
kun 6 % transport af gods, som flyttes over land og 0,01 % af indlandspassagertrafikken.
Udviklingen af de indre vandvejes aktivitet afhænger i høj grad af: i) geografi (flodernes
beliggenhed), ii) typen af gods, som transporteres eller kan transporteres, ii) beliggenheden af
produktionsanlæg og forbrugssteder i forhold til nettet af indre vandveje og iv)
tilgængeligheden af omladningsinfrastruktur.
Flodinformationstjenester (RIS) er avancerede tjenester og funktioner, som primært refererer
til enten trafikrelaterede eller transportrelaterede aspekter. De trafikrelaterede tjenester er
farvandsinformationstjeneste, trafikinformation, trafikregulering, trafikovervågning og
katastrofehjælp. De transportrelaterede tjenester er ruteplanlægning, havne- og
terminalledelse, ladningsregulering og flådeledelse, statistikker og infrastrukturafgifter for
indre vandveje.
RIS støtter trafik- og transportstyring inden for sejlads ad indre vandveje. RIS har navnlig til
formål at bidrage til: i) en sikker og effektiv transportproces og ii) brug af de indre vandveje i
videst mulig udstrækning. Lovgivningsprocessen til regulering af RIS på EU-plan begyndte i
2005 med vedtagelsen af RIS-direktivet (direktiv 2005/44/EF). Ved direktivet fastsættes en
ramme for udnyttelse og anvendelse af harmoniseret, samvirkende og åbent RIS, som har til
formål at øge sikkerheden, effektiviteten og miljøvenligheden af transport ad indre vandveje i
EU. Samtidig har direktivet til formål at fremme sammenknytningen mellem transport ad
indre vandveje og andre transportformer (dvs. multimodal transport). Inden for EU-rammerne
1
2
3
4
5
Kilde: Statistical pocketbook 2022 (europa.eu).
Belgien, Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Rumænien, Slovakiet
Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
Kilde:
EU transport in figures.
https://transport.ec.europa.eu/facts-funding/studies-data/eu-transport-
figures-statistical-pocketbook/statistical-pocketbook-2022_en
CCNR (2022). Thematic report an assessment of new market opportunities for inland waterway
transport. Kan ses på:
https://inland-navigation-market.org/wp-content/uploads/2022/03/Thematic-
report_20212022_EN_BD.pdf.
Europa-Kommissionen (2016), arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Refit Ex-Post
Evaluation of Combined Transport Directive 92/106/EEC Final Report, SWD(2016) 140 final.
DA
1
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
2831715_0003.png
fastsætter direktivet: i) de generelle krav til, hvordan RIS bør oprettes i medlemsstaterne, ii)
de områder, hvor det er nødvendigt at udvikle standarder, og iii) de principper, der skal følges.
De egentlige tekniske retningslinjer og specifikationer udarbejdes af Kommissionen og
vedtages gennem afledt ret.
Kommissionen har gennemført en efterfølgende evaluering af direktivet
6
, som viste, at
direktivet havde haft en positiv virkning, for så vidt angår harmonisering af RIS. Evalueringen
viste imidlertid også, at der stadig er plads til forbedring. Dette skyldes, at i betragtning af
gennemførelsen af direktivet: i) har ikke alle RIS-teknologier nået det samme niveau med
hensyn til gennemførelse og modenhed, og ii) er ikke alle RIS-teknologier blevet benyttet
fuldt ud i samme omfang i alle flodkorridorer. Desuden har den langsomme ajourføring af
standarder været en væsentlig årsag til den langsomme udvikling af RIS. Dette skyldes, at
standarderne i den nuværende situation udvikles på grundlag af input fra medlemsstaternes
eksperter på en løst koordineret og tidskrævende måde, inden en ny udgave er klar til
vedtagelse inden for rammerne af en gennemførelsesretsakt. Erfaringen har vist, at det tager
mellem 5 og 12 år, før standarderne er udarbejdet og gennemføres i sektoren. Dette gør igen
operatører inden for transport ad indre vandveje mindre effektive, og de ender med at benytte
gamle standarder og gammel teknologi. I DINA-rapporten (2017) blev faktorer vedrørende
digitalisering og disses indvirkning på sektorens konkurrenceevne undersøgt og sammenholdt
med andre sektorers konkurrenceevne, og rapporten fandt, at RIS potentielt kan spille en
vigtig rolle i transporten ad indre vandveje. Hvis RIS ikke bliver udbredt ordentligt, kan dette
derfor være til hinder for konkurrenceevnen i sektoren for transport ad indre vandveje.
Desuden kræver den europæiske grønne pagt, at alle transportformer, herunder transport ad
indre vandveje, bidrager til at nå EU's mål om at blive en klimaneutral økonomi og beskytte
miljøet. For transport ad indre vandveje betyder dette en bedre integration med forskellige
transportformer, så de danner en gnidningsfri, intermodal logistikkæde. Transportsektoren har
allerede gennemgået en udvikling, når det drejer sig om andre transportformer. Eksempelvis
blev der gennemført retlige bestemmelser for digitale værktøjer vedrørende gods i 2019 for
EMSWe og i 2020 for eFTI. RIS-direktivet har dog indtil videre været koncentreret om sikker
sejlads, mens det ikke har muliggjort integrationen af transport ad indre vandveje i
multimodale forsyningskæder. Desuden er effektiv udveksling af oplysninger på tværs af
grænserne mellem myndigheder vigtigt for et effektivt transportsystem. Til trods for, at
samarbejdet mellemstaterne imellem med tiden er blevet bedre, er det ikke alle meldinger, der
benyttes inden for transport ad indre vandveje, der er blevet digitaliseret. Selv når de er blevet
digitaliseret, benytter medlemsstaterne forskellige applikationer til meldinger, som ikke er
indbyrdes kompatible. Dette betyder, at der de seneste år ikke er konstateret nogen væsentlig
reduktion i antallet genindsendelser af elektroniske skibsmeldinger. Desuden indeholder RIS-
direktivet i øjeblikket ikke nogen forpligtelse til at udveksle personoplysninger via RIS. Ikke
desto mindre har nogle interessenter, særlig blandt fartøjsoperatører, givet udtryk for
betænkeligheder, når det drejer sig om fortroligheden af oplysninger om fartøjers position, og
dette har gjort, at medlemsstaterne tøver med at dele RIS-oplysninger. Dette eksempel tyder
på, at både medlemsstater og interessenter ikke synes at være bevidste om, i hvilken
udstrækning og til hvilke formål personoplysningerne udveksles eller på lovlig vis kan
udveksles via RIS. Endelig kunne det i evalueringen (der var påvirket af en væsentlig mangel
på tilgængelige data) ikke konstateres, at RIS havde nogen indvirkning på hverken
bæredygtighed eller et skift i transportform for sektoren.
Derfor er det primære problem den langsomme og fragmenterede udbredelse af RIS, hvilket
er til hinder for konkurrenceevnen og sikkerheden i sektoren og er en hindring for, at sektoren
6
SWD(2021)0050 final.
DA
2
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
2831715_0004.png
kan bidrage til at nå målene i den europæiske grønne pagt.
Da transport ad indre vandveje er koncentreret på sejlbare vandveje, optræder ovenstående
problemer på disse vandveje, hvor RIS er indført og anvendes. Disse problemer er derfor
stærk koncentreret og specialiseret, hvad geografi angår. I betragtning af sektorens størrelse er
problemernes størrelse nødvendigvis begrænset i enhver sammenligning med resten af
transportsektoren.
Med henblik herpå sigter initiativet mod at løse de centrale problemer, der er kortlagt. Det
overordnede mål med at ændre direktivet er at skabe en effektiv ramme for udbredelsen og
brugen af RIS. De specifikke mål er at:
–
–
–
•
sikre tilgængeligheden af RIS-data og harmoniserede standarder
lette integrationen af transport ad indre vandveje i den multimodale kæde
sikre større optag af og interoperabilitet mellem digitale løsning og at afhjælpe
betænkeligheder vedrørende databeskyttelse.
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Begrundelsen for at revidere RIS-direktivet er forbundet med de vigtigste mål for den
nuværende EU-politik som fastsat i den europæiske grønne pagt
7
. Efter strategien for
bæredygtig og intelligent mobilitet, hvori der er fastsat delmål om at øge transporten ad indre
vandvejede og med nærskibstrafik med 25 % i senest 2030 og med 50 % i senest 2050,
fremlagde Europa-Kommissionen i juni 2021 NAIADES III-handlingsplanen, som indeholder
35 punkter, og som skal fremme den rolle, transport ad indre vandveje spiller i vores
mobilitets- og logistiksystemer. De vigtigste mål er at: i) flytte mere gods via Europas floder
og kanaler og ii) lette overgangen til nulemissionspramme i senest 2050. Dette er i
overensstemmelse med den europæiske grønne pagt, hvori der argumenteres for, at en
væsentlig del af det gods, som i dag transporteres over land ad landevej, bør skifte til jernbane
og indre vandveje. I meddelelsen om NAIADES III peges der på, at RIS bør spille en vigtig
rolle i denne politik, da datakilder fungerer som input i det fremtidige fælles europæiske
mobilitetsdataområde og dermed letter integrationen af transport ad indre vandveje i
multimodal mobilitet og multimodale logistikkæder.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget er i overensstemmelse med og supplerer eksisterende lovgivningsmæssige retsakter
på området for transport ad indre vandveje og retsakter på transportområdet generelt. På et
strategisk plan er forslaget i overensstemmelse med TEN-T-forordningen
8
, som blandt sine
prioriteter vedrører: i) informations- og kommunikationsteknologi (som f.eks. indførelse af
IT-applikationer, herunder RIS) og ii) multimodale aspekter, som f.eks. etablering af
forbindelse mellem indlandshavneinfrastrukturen og godstogs- og vejtransportinfrastrukturen.
Derudover yder Connecting Europe-faciliteten under TEN-T finansiering til udvikling af RIS.
Den tilgang, der i den forbindelse benyttes i alle de politiske løsningsmodeller er ikke at
duplikere eller udvikle overlappende digitale værktøjer for transportformer og funktioner,
men i stedet at muliggøre og forbedre forbindelser med eksisterende værktøjer (gennem
udveksling af hensigtsmæssige oplysninger) og således gøre bedste mulig brug af eksisterende
systemer.
7
8
https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/?qid=1588580774040&uri=CELEX%3A52019DC0640.
Forordning (EU) 1315/2013.
DA
3
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
2831715_0005.png
Ved forordningen om elektronisk godstransportinformation (eFTI)
9
blev der fastsat retlige
rammer, som giver virksomheder mulighed for at udveksle oplysninger med
håndhævelsesmyndigheder (for godstransport ad landevej, jernbane, indre vandveje og ad
luftvejen i Den Europæiske Union) i elektronisk format. Operatørerne er ikke forpligtet til at
stille lovgivningsmæssige oplysninger til rådighed elektronisk for en kompetent myndighed.
Når de vælger at gøre disse oplysninger tilgængelige elektronisk, skal de dog følge det sæt
krav, der er fastsat i eFTI-forordningen. I øjeblikket er der begrænset interaktion mellem RIS
og eFTI, selv om der er potentielle synergier, som kunne opnås ved at benytte eFTI-platforme
til udveksling af de fragtoplysninger, som RIS kræver.
Ved den nye forordning om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR)
10
indføres mål for
strømforsyning fra land i indlandshavne. Forordningen kræver også, at medlemsstaterne
udarbejder nationale politikrammer, som omfatter planlagte initiativer for udbredelse af
infrastruktur for alternative drivmidler inden for transport ad indre vandveje, såsom for brint
og elektricitet. RIS kan supplere forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler ved
at lette udvekslingen af oplysninger: i) mellem fartøjer til sejlads ad indre vandveje og havne
med udstyr til sådanne alternative drivmidler og navnlig ii) om infrastrukturens
tilgængelighed i realtid. Dette kan igen støtte udbredelsen af disse drivmidler i sektoren for
transport ad indre vandveje.
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) tjener som
retsgrundlag for vedtagelse af EU-lovgivning vedrørende en fælles transportpolitik. I stedet
for blot at afhænge af de enkelte medlemsstaters ukoordinerede handling fastsætter EU inden
for disse retlige rammer en koordineret og harmoniseret udbredelse af informations- og
kommunikationsteknologier på de indre vandveje, som hjælper med at øge sikkerheden og
effektiviteten af transporten ad indre vandveje.
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
På tidspunktet for vedtagelsen af RIS-direktivet blev det anerkendt, at der var behov for
handling på EU-plan, da RIS blev udviklet i forskellige hastigheder og med forskellige
teknologier og applikationer i hele Europa, hvilket lægger hindringer i vejen for
grænseoverskridende sejladser. I mangel af handling på EU-plan ville der således
sandsynligvis være forskelle i niveauet og leveringen af RIS mellem medlemsstaterne eller i
tilgangene i initiativerne på regionalt plan eller ved den enkelte flod (dvs. på
flodkommissionsniveau). Dette ville igen sandsynligvis føre til regional fragmentering, da
hver kommission ville fokusere på at anvende sine egne løsninger, hvorved der ville blive
indført hindringer for fællesmarkedet og trådt et skridt tilbage, når det drejer sig om
harmonisering på korridorplan.
De medlemsstater, der er direkte påvirket, er dem, der er omfattet af direktivets
anvendelsesområde, nærmere bestemt dem, der har sejlbare vandveje af betydning i
forbindelse med TEN-T.
9
10
Forordning (EU) 2020/1056.
Forordning (EU) 2020/1056.
DA
4
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
•
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er blevet udarbejdet med henblik på at håndtere resultaterne af nedenstående
evaluering. Kommissionen har også foretaget en konsekvensanalyse for at indkredse, vurdere
og evaluere alternative foranstaltninger med henblik på at nå de samme mål.
Formålet med forslaget er at ajourføre rammerne for leveringen af RIS. Dette opnås ved at: i)
forbedre harmoniseringen og indføre tekniske specifikationer, ii) lette og udvide udvekslingen
af RIS-oplysninger mellem brugerne og iii) fokusere direktivets anvendelsesområde på de
sejlbare vandveje af betydning for TEN-T. Der indføres ingen omkostninger for
virksomhederne, mens de yderligere omkostninger for de nationale myndigheder synes at
være begrænsede, særlig sammenholdt med de fordele, der hidrører fra mindskede byrder for
fartøjsoperatørerne, og de positive virkninger af det forventede skift i transportformer.
•
Valg af retsakt
Da der med dette forslag alene er tale om at foretage en række ændringer af direktiv
2004/44/EF, er et ændringsdirektiv den mest hensigtsmæssige retsakt.
3.
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER
Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
15 år efter vedtagelsen af direktiv 2005/44/EF om harmoniserede flodinformationstjenester
(RIS) på de indre vandveje i Unionen gennemførte Kommissionen en efterfølgende
evaluering. Formålet med den efterfølgende evaluering var at støtte eventuelle yderligere
afgørelser vedrørende udviklingen af de lovgivningsmæssige rammer på dette politikområde,
herunder en mulig revision af det gældende direktiv. De vigtigste resultater af evalueringen
var knyttet til graden af harmonisering, som varierer mellem RIS-teknologierne, da de ikke
benyttes i samme udstrækning i alle lande og flodkorridorer. Evalueringen konkluderede også,
at der ikke var tegn på, at et skift i transportform i retning af sejlads ad indre vandveje var ved
at ske på grund af RIS-direktivet. Desuden viste evalueringen, at RIS-direktivet og dets
gennemførelsesretsakter stadig var relevante, men at direktivets primære fokus på sikker
sejlads ikke længere i tilstrækkelig grad var tilpasset sektorens behov. Mere specifikt viste
evalueringen, at RIS-direktivet ikke imødekommer behovet for at forbedre effektiviteten af
transport ad indre vandveje og integrationen heraf i multimodale forsyningskæder. Desuden
viste evalueringen, at der i RIS-direktivet ikke i tilstrækkelig grad tages højde for nye
teknologiske udfordringer og den videre digitalisering af sektoren. Alle disse resultater blev
taget i betragtning og håndteret i konsekvensanalysen.
•
Høringer af interessenter
Med henblik på konsekvensanalysen blev interessenternes input indsamlet ved hjælp af
forskellige midler, herunder en indledende konsekvensanalyse, en åben offentlig høring og
målrettede høringer foretaget af en ekstern kontrahent ved hjælp af onlinespørgeskemaer,
målrettede undersøgelser, interview, møder og workshopper. Der blev indhentet såvel
kvalitative bidrag (holdninger, synspunkter og forslag) som kvantitative oplysninger (data og
statistikker).
Interessenterne omfattede: deltagere fra de nationale myndigheder, RIS-brugere, producenter
af RIS-udstyr, SMV'er, internationale organisationer, brancheforeninger, faglige
sammenslutninger på europæisk plan, medlemsstaternes myndigheder og skippere (dvs. de
relevante grupper med særlige interesser i RIS).
DA
5
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
2831715_0007.png
•
Indhentning og brug af ekspertbistand
Kommissionen gennemførte en evalueringsundersøgelse (en efterfølgende evaluering af
direktiv 2005/44/EF om harmoniserede flodinformationstjenester på de indre vandveje i
Unionen) til støtte for evalueringen og for udarbejdelsen af et arbejdsdokument fra
Kommissionens tjenestegrene
11
. Dette arbejde blev indledt i januar 2019 og afsluttet i januar
2020.
•
Konsekvensanalyse
Forslaget er baseret på resultaterne af en konsekvensanalyse, som igen er baseret på en
støtteundersøgelse foretaget af en ekstern konsulent med særlig viden på dette område.
Tre politiske løsningsmodeller er blevet udarbejdet og vurderet med henblik på at løse de
problemer og problemkilder, der blev kortlagt i konsekvensanalysen. Alle tre politiske
løsningsmodeller indeholder forskellige foranstaltninger, som skal bidrage til at nå målene
med initiativet, selv om de alle har forskellige niveauer af effektivitet.
Med løsningsmodel A indføres en begrænset ajourføring af direktivet uden at ændre
direktivets anvendelsesområde og ved at stræbe efter at afhjælpe de grundlæggende mangler
ved direktivet, der er konstateret. Med denne løsningsmodel vil den grundlæggende
overordnede struktur for RIS for det meste forblive uændret, både med hensyn til de
teknologiske elementer og til den måde, hvorpå oplysninger udveksles mellem
interessenterne. I denne løsningsmodel spiller forklarende retningslinjer om standarder og
medlemsstaternes anvendelse af dem en central rolle som en ikkelovgivningsmæssig
foranstaltning, der har til formål at forbedre harmonisering. Et vigtigt nyt element, som
indføres med denne politiske løsningsmodel, er beslutningen om at tildele Det Europæiske
Udvalg for Udarbejdelse af Standarder for Sejlads på Indre Vandveje (CESNI) en rolle i
udarbejdelsen af standarder. For at forbedre kvaliteten af grundlæggende RIS-data skal
medlemsstaterne øge den hyppighed, hvormed de leverer opdateringer til det europæiske
system til forvaltning af referencedata (ERDMS). Medlemsstaterne skal også oprette en
klagebehandlingsmekanisme for RIS-brugere til at indberette problemer med gennemførelsen
af RIS (og medlemsstaterne skal årligt rapportere om denne mekanisme til Europa-
Kommissionen). Endelig skal medlemsstaterne vurdere, i hvor vid udstrækning
personoplysninger er berørt, og sikre, at disse oplysninger behandles korrekt.
I løsningsmodel B er adskillige foranstaltninger fra løsningsmodel A bibeholdt, f.eks.
klagebehandlingsmekanismen, kravet om opdatering af ERDMS-data, CESNI's involvering
og præciseringen vedrørende personoplysninger. Løsningsmodel B går dog videre, når det
drejer sig om at støtte udviklingen af RIS, ved at indføre en væsentlig ændring i arkitekturen
for RIS, da denne politiske løsningsmodel ville kræve oprettelsen af et centralt knudepunkt
for udveksling af oplysninger og levering af tjenester (RIS-platformen). Derfor ville
oplysninger nu ikke længere blive udvekslet direkte mellem de forskellige brugere (f.eks.
fartøjsoperatører med indlandshavne), men ville i stedet blive udvekslet via RIS-platformens
platforme og funktioner. Nye standarder for sejlads og ruteplanlægning, som for indeværende
mangler, ville blive indført med denne løsningsmodel, hvilket ville stille yderligere
oplysninger til rådighed for fartøjsoperatørerne. Udvekslingen af oplysninger ville også
indtage en mere fremtrædende rolle med denne løsningsmodel. Med denne løsningsmodel
ville meldingen af fragtoplysninger via eFTI nu blive obligatorisk for fartøjsoperatører, som
også ville få mulighed for at udveksle driftsrelaterede oplysninger elektronisk med
11
090166e5d9dfde69.pdf.
DA
6
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
2831715_0008.png
indlandshavne. Det ville også være muligt at udveksle driftsrelaterede oplysninger med andre
transportformer. RIS ville desuden være fokuseret på de vigtigste vandveje, da deres
anvendelsesområde ville svare til anvendelsesområdet for TEN-T-vandvejene.
Løsningsmodel C er den mest ambitiøse, da den bygger videre på den foregående
løsningsmodel med to obligatoriske foranstaltninger, nemlig: i) et krav om, at
fartøjsoperatørerne elektronisk skal melde deres ruteplaner, og ii) et krav om udveksling af
data med indlandshavne, således at der indføres en ny ramme for trafikregulering og for
teknisk udvikling som f.eks. digitalisering og automatisering.
Den politiske løsningsmodel B er den foretrukne løsning, da den giver den bedste balance
mellem de mål, der skal nås, graden af proportionalitet i interventionen, omkostninger og
fordele samt let gennemførelse. Selv om løsningsmodel C giver flest nettofordele, medfører
den samtidig de største omkostninger. De samlede omkostninger for løsningsmodel C er
434 % højere end for løsningsmodel B, mens de samlede fordele kun er 107 % større for
løsningsmodel C i forhold til løsningsmodel B. Desuden sikres det med løsningsmodel B, at
der tages hånd om de specifikke mål på en mere progressiv og effektiv måde, hvilket giver et
højere cost-benefit-forhold (4,8 mod 1,9) og medfører en gnidningsløs omstilling for
myndigheder og operatører (grundet færre obligatoriske foranstaltninger).
Den foretrukne politiske løsningsmodels samlede fordele anslås til 450,4 mio. EUR udtrykt i
nutidsværdi for den samlede periode 2025-2050 i forhold til referencescenariet. Den forventes
også at medføre indirekte fordele for samfundet i form af besparelser i de eksterne
omkostninger, som anslås til 311 mio. EUR udtrykt i nutidsværdi i perioden 2025-2050 i
forhold til referencescenariet. Kilden til disse fordele er bedre brug af transport ad indre
vandveje og skiftet væk fra vejtransport. For så vidt angår omkostninger, anslås
nettofordelene for den foretrukne løsningsmodel til 356,7 mio. EUR udtrykt i nutidsværdi i
perioden 2025-2050 i forhold til referencescenariet.
Dette forslag ledsages af en konsekvensanalyserapport
12
, hvis udkast blev forelagt Udvalget
for Forskriftskontrol i august 2023. Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse,
og konsekvensanalyserapporten blev revideret i overensstemmelse med henstillingerne fra
Udvalget for Forskriftskontrol. Bemærkningerne fra Udvalget for Forskriftskontrol er
behandlet i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager dette
lovgivningsforslag.
•
Målrettet regulering og forenkling
Dette initiativ indgår i Kommissionens arbejdsprogram for 2023 i bilag II (Refit-initiativer)
under overskriften "Et Europa klar til den digitale tidsalder". Det har en Refit-dimension, for
så vidt angår forenkling og harmonisering af udvekslingen af oplysninger ved hjælp af RIS.
Initiativet vil reducere den administrative byrde for fartøjsoperatører ved at reducere behovet
for på ny at registrere fragtoplysninger og behovet for at melde fragtoplysninger til havne.
Ved at forbedre harmoniseringen og lette udvekslingen af RIS-oplysninger skønnes det, at den
foretrukne politiske løsningsmodel vil medføre administrative omkostningsbesparelser for
fartøjsoperatører på 28,5 mio. EUR udtrykt i nutidsværdi for den samlede periode 2025-2050 i
forhold til referencescenariet. Ved at reducere den indsats, der kræves af fartøjsoperatørerne
for at indhente de oplysninger, der er nødvendige med henblik på ruteplanlægning og sejlads,
forventes tilpasningsomkostningerne for fartøjsoperatørerne at blive mindsket med
72,1 mio. EUR udtrykt i nutidsværdi for den samlede periode 2025-2050 i forhold til
referencescenariet. Desuden ville leverandører af RIS-softwaretjenester drage fordel af
12
SWD […] 2023.
DA
7
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
2831715_0009.png
adgangen til flere data af bedre kvalitet, idet besparelserne i forbindelse med
tilpasningsomkostninger anslås til 8,1 mio. EUR udtrykt i nutidsværdi for den samlede
periode 2025-2050 i forhold til referencescenariet.
•
Grundlæggende rettigheder
De politiske løsningsmodeller blev vurderet med henblik på at fastslå, om de ville påvirke de
grundlæggende rettigheder og/eller ligebehandlingen af EU-borgere. Udgangspunktet for
vurderingen af de grundlæggende rettigheder er Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder
13
. Alle politiske løsningsmodeller blev vurderet med hensyn til det
relevante EU-instrument, og det blev konkluderet, at alle tre løsningsmodeller fuldt ud
opretholder menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder, og at ingen af
løsningsmodellerne ville påvirke dem negativt. Dette er i fuld overensstemmelse med
gældende lovgivning og øger således den juridiske klarhed for brugerne af RIS-tjenester.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkninger for EU-budgettet.
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Der er udpeget tilstrækkelige overvågnings- og rapporteringsordninger. Den klagemekanisme,
der indføres på medlemsstatsniveau vil gøre det muligt at gå til værks nedefra og op og
konstatere eventuelle udfordring ved anvendelse af direktivet. Medlemsstaterne vil årligt
skulle rapportere til Kommissionen og forelægge oplysninger om områder, der er blevet
klaget over, og afhjælpende foranstaltninger. Desuden vil RIS-platformen som det digitale
værktøj til RIS-udvekslinger gøre det muligt at indsamle statistikker, som igen vil gøre det
muligt at overvåge brugen af RIS. Særlige indikatorer, som skal overvåges, vil blive
udarbejdet sideløbende med den videre udvikling af platformens tekniske specifikationer.
Desuden vil oplysninger fra kilder, der allerede er offentligt tilgængelige (Eurostat) eller fra
ad hoc-undersøgelser og høringer med eksperter fra sektoren, give oplysninger om direktivets
driftsmæssige virkninger og markedsvirkninger.
Da initiativet er afhængigt af anvendelsen af afledt ret (tekniske standarder), er det vigtigt at
give mulighed for en tidsplan, i løbet af hvilken denne afledte ret kan udarbejdes og
gennemføres. Syv år efter udløbet af gennemførelsesdatoen for retsakten bør Kommissionen
derfor foretage en evaluering for at kontrollere, i hvilket omfang initiativets mål er nået.
•
Forklarende dokumenter (for direktiver)
Der er ikke behov for forklarende dokumenter, da forslaget har til formål at forenkle og
præcisere den eksisterende ordning.
•
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Artikel 1 i ændringsdirektivet udgør dets primære del og indeholder ændringer af adskillige
bestemmelser i direktiv 2005/44/EF.
De indholdsmæssige ændringer af direktivet er gengivet nedenfor.
13
EUT C 326 af 26.10.2012, s. 2.
DA
8
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
Genstand og anvendelsesområde
Ved nr. 1 erstattes artikel 1 for at fjerne forældede henvisninger. Ved nr. 2 ændres artikel 2,
stk. 1, for at tilpasse direktivets anvendelsesområde, således at det fokuseres på indre
vandveje i medlemsstater, som er en del af det transeuropæiske transportnet.
Definitioner
Ved nr. 3 indføres definitioner, som afspejler nye elementer, der indføres med dette direktiv,
navnlig vedrørende elektroniske systemer og platforme, som benyttes i transportsektoren.
Oprettelse af RIS samt tekniske retningslinjer og specifikationer
Ved nr. 4 erstattes artikel 4 for at ajourføre den måde, hvorpå disse tjenester vil blive leveret
inden for rammerne af RIS, og for at ajourføre, hvilken type tjenester der vil blive leveret. I
stk. 3 styrkes og finjusteres kravet til medlemsstaterne om at levere data om sejlads og
ruteplanlægning, og der indføres et nyt krav om at levere data til ERDMS for at forbedre den
generelle kvalitet og rettidigheden af de oplysninger, der leveres til RIS-brugere. For at
forbedre udvekslingen af oplysninger og multimodaliteten for transport ad indre vandveje
indføres der desuden krav til udveksling af oplysninger med andre systemer og platforme, der
anvendes inden for transportsektoren (herunder for EMSWe, eFTI, havnefællesskabssystemer
og intelligente infrastruktursystemer for indre vandveje).
Derudover fastsættes i stk. 6 strukturen for den digitale arkitektur for RIS ved at oprette en
fælles digital platform (RIS-platformen) som det primære digitale grundlag for leveringen af
RIS, hvorigennem alt RIS bør udvikles og leveres. Kommissionen bemyndiges til at træffe
afgørelse om RIS-platformens funktionelle og tekniske specifikationer ved hjælp af
gennemførelsesretsakter.
Ved nr. 5 erstattes artikel 5 for at fjerne forældede elementer og indføre nye tekniske
specifikationer, som medlemsstaterne skal anvende for at sikre leveringen af tjenester, jf.
artikel 4.
Kompetente myndigheder og behandling af klager
Ved nr. 6 erstattes artikel 8 for at indføre kompetente myndigheder for driften af RIS-
platformen og behandlingen af klager. Ved nr. 7 indføres en ny artikel 8a, som beskriver
rollen for og de primære elementer i den procedure, som skal følges ved behandlingen af
klager. Medlemsstaterne har ansvaret for at udarbejde og anvende denne procedure og skal
regelmæssigt rapportere om resultaterne til Kommissionen. Dette vil medføre forbedret
overvågning og hurtigere håndtering af problemer i forbindelse med gennemførelsen af
direktivet.
Regler for fortrolighed, sikkerhed og videreanvendelse af oplysninger
Ved nr. 8 erstattes artikel 9 for at ajourføre kravene til fortrolighed, sikkerhed og
videreanvendelse af oplysninger. Ved nr. 8 fjernes desuden forældede bestemmelser.
Ændringsprocedure og udøvelse af de delegerede beføjelser
Ved nr. 9 erstattes artikel 10 om ændringsproceduren, idet der i stk. 1 fastsættes en delegeret
retsakt. som har til formål at ajourføre de minimale datakrav i bilag I. I stk. 2 fastsættes, at
Kommissionen kan ændre bilag III for at indføre den seneste version af ES-RIS ved hjælp af
en delegeret retsakt, da de nødvendige standarder for RIS nu bliver en integreret, men ikke
obligatorisk del af direktivet på visse betingelser. I stk. 3 tillægges Kommissionen beføjelse til
at ændre bilag III ved hjælp af en delegeret retsakt i tilfælde af, at en række betingelser ikke
kan opfyldes.
DA
9
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
Ved nr. 10 og 11 erstattes artikel 10a, stk. 2 og 6, for at ajourføre forældede elementer.
Ved nr. 12 erstattes artikel 11, hvorved forældede bestemmelser fjernes og Udvalget for
Transport ad Indre Vandveje indsættes som det relevante udvalg som omhandlet i forordning
(EU) nr. 182/2011.
Ved nr. 13 udgår artikel 12:, stk. 2 og 3, som indeholder forældede specifikke
omsætningsbestemmelser, i betragtning af, at der er tilstrækkelig erfaring med
gennemførelsen af RIS, og at anvendelsesområdet for ændringsdirektivet nu er de vigtigste
vandveje.
Ved nr. 14 indsættes artikel 12a, hvorved der indføres overvågningsbestemmelser for
gennemførelsen af direktivet.
Ved nr. 15 erstattes bilag I til direktiv 2005/44/EF, herunder med ajourføringer af de
minimale datakrav.
Ved nr. 16 erstattes bilag II til direktiv 2005/44/EF med en ajourføring og strømlining af
principperne for de tekniske specifikationer for RIS.
Ved nr. 17 tilføjes et nyt bilag III, som indeholder henvisningen til ES-RIS.
Andre bestemmelser
Ved artikel 2 i ændringsdirektivet fastsættes gennemførelsesforpligtelsen.
Ved artikel 3 i ændringsdirektivet fastsættes dette direktivs ikrafttræden.
Ved artikel 4 i ændringsdirektivet fastsættes adressaterne.
Bilag
Ved bilag I fastsættes de minimale datakrav for sejlads og ruteplanlægning. Ved bilag II
fastsættes principperne for udarbejdelsen af tekniske specifikationer for RIS. Ved bilag III
fastsættes de tekniske specifikationer, der finder anvendelse for RIS.
DA
10
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
2831715_0012.png
2024/0011 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2005/44/EF om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS)
på de indre vandveje i Fællesskabet
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91,
stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
14
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
15
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF
16
opstilles rammerne for
udnyttelse og anvendelse af harmoniserede flodinformationstjenester ("RIS") i
Unionen. Udbredelsen af RIS på indre vandveje er til støtte for sikkerheden og
effektiviteten inden for transport ad indre vandveje og i sidste ende bæredygtigheden
heraf ved at øge effektiviteten i driften på de indre vandveje.
Siden direktiv 2005/44/EF trådte i kraft, har sektoren for indre vandveje nydt godt af
leveringen af harmoniseret RIS. Niveauet af harmonisering varierer medlemsstaterne
imellem, mens processen til indførelse af de nødvendige specifikationer har vist sig at
være langvarig. Samtidig opfordres der i den europæiske grønne pagt
17
til yderligere
udvikling af automatiseret og forbundet multimodal mobilitet, og RIS bør tilpasses til
at håndtere disse nye udfordringer. Desuden indeholder strategien for bæredygtig og
intelligent mobilitet
18
blandt sine foranstaltninger til at nå målet om at fremme
skabelsen af et virkelig intelligent transportsystem og effektiv kapacitetsfordeling og
trafikstyring et forslag om revision af direktiv 2005/44/EF. I NAIADES III-
handlingsplanen
19
peges der på, at for at støtte målet om, at indre vandveje skal være
en del af et gnidningsløst system med harmoniseret RIS senest i 2030, vil revisioner af
de retlige rammer for RIS få til formål at bidrage til at lukke disse huller i
harmoniseringen og interoperabiliteten og bidrage til forbedret datatilgængelighed, -
(2)
14
15
16
17
18
19
EUT C , , s. .
EUT C , , s. .
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/44/EF af 7. september 2005 om harmoniserede
flodinformationstjenester (RIS) på de indre vandveje i Fællesskabet (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 152,
ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2005/44/oj).
COM/2019/640 final.
COM/2020/789 final.
COM/2021/324 final.
DA
11
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
2831715_0013.png
genbrug og -interoperabilitet i overensstemmelse med den europæiske datastrategi
20
.
Disse ændringer og denne udvikling samt erfaringerne med gennemførelsen af direktiv
2005/44/EF bør tages i betragtning i forbindelse med tilpasningen af RIS.
(3)
Ved gennemførelsen af RIS-platformen og andre løsninger inden for den retsakts
anvendelsesområde,
bør
principperne
i
den
seneste
europæiske
interoperabilitetsramme (EIF)
21
følges, jf. artikel 6 i forslaget til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om foranstaltninger til sikring af et højt niveau af
interoperabilitet i den offentlige sektor i hele Unionen ("forordningen om et
interoperabelt Europa")
22
, med henblik på at vedtage en sammenhængende tilgang til
interoperabilitet i den offentlige sektor.
Ved forordning (EU) nr. 1315/2013
23
fastsættes kravene til udviklingen af det
transeuropæiske transportnet ("TEN-T")
24
for at opnå, at det indre marked fungerer
gnidningsløst, og forordningen har til formål at sikre, at de samme tjenester af høj
kvalitet er tilgængelige og kompatible med de systemer, der benyttes af andre
transportformen langs nettet.
Da størstedelen af de sejladser, som fartøjer til sejlads ad indre vandveje foretager, er
internationale sejladser, bør RIS have fokus på de indre vandveje, som er en del af
TEN-T og således af stor betydning for Unionen, og ikke kun de vandveje, som er en
del af et sammenkoblet net. Medlemsstaterne bør kunne fortsætte med på frivillig
basis at udvide RIS-kravene til dele af deres net af indre vandveje udover dem, der er
omfattet af TEN-T for at tage højde for særlige nationale forhold.
Erfaringerne fra anvendelsen af direktiv 2005/44/EF har vist, at det er vigtigt at styrke
de tekniske specifikationer, der vedrører leveringen af data om sejlads og
ruteplanlægning, med henblik på at forbedre kvaliteten og rettidigheden af de
oplysninger, der leveres til RIS-brugere. Det europæiske system til forvaltning af
referencedata ("ERDMS") indeholder de oplysninger, der er nødvendige, for at RIS
kan fungere korrekt, og etableres og drives af Kommissionen. Medlemsstaterne bør
derfor støtte driften af ERDMS ved at levere alle de påkrævede data rettidigt og
revidere og opdatere dem efter behov og mindst en gang årligt.
RIS-brugernes adgang under sejladsen til opdaterede og nøjagtige oplysninger om
farvandets tilstand og særlige punkter som f.eks. broer, sluser og indlandshavne bør
forbedre effektiviteten i sektoren for transport ad indre vandveje. RIS bør derfor
omfatte opdaterede udvekslinger af data med halv- og fuldautomatiseret styring af
infrastruktursystemer for sluser og bevægelige broer, og med indlandshavnes
havnefællesskabssystemer.
For at RIS kan muliggøre sammenkobling med logistikkæden, er det vigtigt, at
oplysninger ikke kun deles med brugere af transport ad indre vandveje, men også med
andre transportformers systemer og applikationer. De nationale søfartsmiljøer med ét
kontaktpunkt ("MNSW") inden for rammerne af det europæiske søfartsmiljø med ét
COM/2020/66 final.
COM/2017/134 final.
COM/2022/720 final.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens
retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr.
661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1315/oj).
EU's politik for de transeuropæiske transportnet, TEN-T-politikken, er et vigtigt instrument til
udviklingen af en sammenhængende, effektiv, multimodal transportinfrastruktur af høj kvalitet i hele
EU. Det omfatter jernbaner, indre vandveje, nærskibsruter og veje, der forbinder byer, søhavne og
indlandshavne, lufthavne og terminaler.
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
20
21
22
23
24
DA
12
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
2831715_0014.png
kontaktpunkt ("EMSWe")
25
bør muliggøre harmoniseret skibsmelding i hele Unionen.
Udvekslingen af trafikrelaterede oplysninger som f.eks. ankomst- og afgangstider vil
sikre interoperabilitet, multimodalitet og gnidningsløs integration af transport ad indre
vandveje i den overordnede logistikkæde. Elektronisk godstransportinformation bør
udgøre grundlaget for udvekslingen af fragtoplysninger mellem RIS-brugere, hvor det
er påkrævet. Når det er nødvendigt, bør RIS skabe forbindelser og udveksle
oplysninger med andre transportformers systemer og platforme.
(9)
Udvekslingen af oplysninger mellem fartøjer til sejlads på indre vandveje og
indlandshavne, f.eks. om havnefaciliteter, driftstider eller oplysninger om fartøjer og
fragt, er ikke altid optimal, hvilket påvirker effektiviteten af driften inden for transport
ad indre vandveje. Oplysninger om tilgængeligheden af infrastruktur for alternative
drivmidler i havne er af særlig betydning, når det drejer sig om at fremme sektorens
miljømæssige præstationer. For at forenkle og strømline udvekslingen af sådanne
oplysninger og forbedre sektorens samlede effektivitet er det væsentligt, at sådanne
udvekslinger bliver en del af RIS, og at de nødvendige tekniske specifikationer
udarbejdes.
Brugen af en fælles digital platform for RIS bør strømline leveringen af RIS, forbedre
effektiviteten i driften inden for transport ad indre vandveje og mindske den byrde, der
påhviler RIS-leverandører og -brugere. Platformen ("RIS-platformen") bør støtte
relevante tjenester, være et centralt punkt for udveksling af RIS-oplysninger inden for
sektoren for transport ad indre vandveje såvel som andre transportformer og bør derfor
være det primære digitale grundlag for leveringen af RIS i Unionen. Medlemsstaterne
bør udpege en eller flere kompetente myndigheder med ansvar for at drive RIS-
platformen.
Disse myndigheder er dataansvarlige med henblik på driften af RIS-
platformen.
For at sikre ensarterede betingelser for indførelsen af RIS-platformen bør
Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at etablere rammerne for
platformens udvikling og funktion. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011
26
.
For at sikre en korrekt og effektiv anvendelse af direktiv 2005/44/EF bør
medlemsstaterne sikre, at der findes en effektiv procedure til at behandle klager.
Medlemsstaternes myndigheder bør samarbejde, når de håndterer klager, som omfatter
grænseoverskridende elementer (f.eks. inkompatible standarder i forbindelse med
melding af fartøjsoplysninger), da 75 % af driften på de indre vandveje omfatter
internationale sejladser. Ved at analysere genstanden for klagerne såvel som deres
hyppighed samt den måde hvorpå og den hastighed hvormed de bliver løst, er det
muligt at konstatere, i hvor vid udstrækning direktivets bestemmelser overholdes, og
på denne måde støtte overvågningen af gennemførelsen ved at udpege områder, hvor
gennemførelsen kan forbedres. Derfor er det vigtigt, at medlemsstaterne årligt
indsamler og indberetter oplysninger til Kommissionen. Al behandling af klager i
henhold til dette direktiv bør ske, uden at det berører tilsynsmyndighedernes
(10)
(11)
(12)
25
26
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1239 af 20. juni 2019 om oprettelse af et
europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt og om ophævelse af direktiv 2010/65/EU (EUT L 198 af
25.7.2019, s. 64, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/1239/oj).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser
(EUT
L 55
af
28.2.2011,
s. 13,
ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2011/182/oj).
DA
13
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
2831715_0015.png
kompetencer i henhold til EU-retten og medlemsstaternes love, herunder forordning
(EU) 2016/679
27
og forordning (EU) 2018/1725
28
.
(13)
Udarbejdelsen af tekniske specifikationer bør følge en række principper (særlig dem,
der er omfattet af bilag II) med henblik på at sikre korrekt og harmoniseret
gennemførelse af bestemmelserne i direktiv 2005/44/EF. Disse principper bør
fastlægge de primære elementer, som hver RIS-komponent bør omfatte.
Kravene til og de tekniske specifikationer for RIS bør navnlig sikre, at RIS-data kun
kan behandles i overensstemmelse med en omfattende med et omfattende
rettighedsbaseret adgangskontrolsystem, der leverer tildelte funktioner, at alle
kompetente myndigheder kan få øjeblikkelig adgang til disse data i overensstemmelse
med deres respektive lovgivningsmæssige håndhævelsesbeføjelser, at passende
tekniske og organisatoriske foranstaltninger gennemføres for at sikre, at elektronisk
behandling af personoplysninger kan udføres i overensstemmelse med Europa-
Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2016/679
29
og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2018/1725
30
, herunder for at beskytte mod brud på
persondatasikkerheden, og at behandlingen af forretningsmæssigt følsomme
oplysninger kan udføres på en måde, der respekterer fortroligheden af disse
oplysninger.
For at sikre sikker og optimal sejlads for fartøjer på indre vandveje bør
medlemsstaterne kende positionen for alle fartøjer til sejlads på indre vandveje,
herunder gennem anvendelse af data fra automatiske identifikationssystemer ("AIS").
Medlemsstaterne bør også udveksle RIS-relaterede oplysninger for at øge
effektiviteten af RIS og mindske rapporteringskravene. Hvis overførsel og udveksling
af RIS-relaterede oplysninger til disse formål ikke kan gennemføres uden behandling
af personoplysninger. bør medlemsstaterne sikre, at behandlingen af disse
personoplysninger er lovlig og i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 2016/679.
For at sikre, at RIS-brugere forsynes med de nødvendige oplysninger vedrørende
sejlads og ruteplanlægning, og i betragtning af de videnskabelige og tekniske
fremskridt bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i
TEUF til at ændre de minimale datakrav i bilag I til direktiv 2005/44/EF delegeres til
Kommissionen.
Når det er behørigt begrundet i en egnet analyse og i mangel af relevante og ajourførte
internationale standarder til sikring af sejladssikkerheden, eller hvis ændringer i
beslutningsprocessen i Det Europæiske Udvalg for Udarbejdelse af Standarder for
Sejlads på Indre Vandveje (CESNI) kan kompromittere Unionens interesser, bør
beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF delegeres til
Kommissionen med henblik på at ændre bilag III til direktiv 2005/44/EF for at
(14)
(15)
(16)
(17)
27
28
29
30
EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer,
kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF)
nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39, ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj).
DA
14
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
2831715_0016.png
fastlægge tilstrækkelige tekniske forskrifter for RIS, i overensstemmelse med bilag II i
direktiv 2005/44/EF med henblik på at sikre Unionens interesser.
(18)
Erfaringerne med gennemførelsen af direktiv 2005/44/EF viser, at indførelsen og
ajourføringen af tekniske specifikationer har været langvarig, hvilket har påvirket
sektorens ydeevne. Derfor er det vigtigt at ændre proceduren til indførelse af tekniske
specifikationer.
Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1629
31
blev der indført en
sådan procedure på grundlag af tekniske specifikationer udarbejdet af CESNI.
CESNI
32
, som er under ledelse af CCNR og åbent for eksperter fra alle medlemsstater,
er ansvarligt for udarbejdelsen af tekniske standarder for sejlads på indre vandveje.
Erfaringer har vist, at CESNI har udarbejdet og ajourført tekniske krav til fartøjer til
sejlads på indre vandveje på organiseret og rettidig vis. I betragtning af CESNI's
ekspertise og erfaringerne med gennemførelsen af direktiv (EU) 2016/1629 bør en
tilsvarende tilgang anvendes for direktiv 2005/44/EF.
For at sikre et højt niveau af sikkerhed og effektivitet inden for sejlads ad indre
vandveje, sikre leveringen af RIS og sikre, at de videnskabelige og tekniske fremskridt
og anden udvikling i sektoren tages i betragtning, bør henvisningen til de gældende
tekniske specifikationer for flodinformationstjenester, den europæiske standard for
flodinformationstjenester (ES-RIS), som er fastsat i overensstemmelse med
principperne i bilag II, udgøre en integreret, men ikke obligatorisk del af direktiv
2005/44/EF og holdes ajour. Derfor bør beføjelsen til at vedtage retsakter om ændring
af bilag III til direktiv 2005/44/EF, med henblik på at ajourføre henvisningen til den
seneste version af ES-RIS-standarden og at fastsætte dens anvendelsesdato, tillægges
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF.
I forbindelse med vedtagelsen af delegerede retsakter er det navnlig vigtigt, at
Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde,
herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med
principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning
33
.
For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-
Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som eksperterne, og deres
eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der
beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.
Udvalget om gensidig anerkendelse af nationale bådførercertifikater for transport af
varer og personer ad indre vandveje, jf. artikel 11 i direktiv 2005/44/EF, er blevet
opløst. I dets sted er Udvalget for Transport ad Indre Vandveje, som har ekspertise
inden for standarder og tekniske specifikationer for sektoren for transport ad indre
vandveje relevant, når det drejer sig om at bistå Kommissionen som omhandlet i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 182/2011
34
, for så vidt angår RIS.
Desuden indføres der ved nærværende direktiv ændringer af artikel 5 og 12 i direktiv
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1629 af 14. september 2016 om fastsættelse af
tekniske forskrifter for fartøjer til sejlads på indre vandveje, om ændring af direktiv 2009/100/EF og om
ophævelse af direktiv 2006/87/EF (EUT L 252 af 16.9.2016, s. 118, ELI:
http://data.europa.eu/eli/dir/2016/1629/oj).
CESNI blev oprettet ved CCNR resolution 2015-i-3.
EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1, ELI:
http://data.europa.eu/eli/agree_interinstit/2016/512/oj.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser
(EUT
L 55
af
28.2.2011,
s. 13,
ELI_
http://data.europa.eu/eli/reg/2011/182/oj).
(19)
(20)
(21)
(22)
31
32
33
34
DA
15
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
2831715_0017.png
2005/44/EF vedrørende den udvalgsprocedure, som skal afspejles i en ajourført artikel.
Derfor bør artikel 11 i direktiv 2005/44/EF ændres for at afspejle disse ændringer.
(23)
Som led i målsætningen om bedre lovgivning og forenkling bør det være muligt for
direktiv 2005/44/EF at henvise til internationale standarder uden at duplikere dem i
EU-lovgivningen.
RIS har været etableret i Unionen siden 2005, og medlemsstaterne har høstet
betragtelige erfaringer under udarbejdelsen og gennemførelsen heraf. Desuden er de
tekniske specifikationer, der er nødvendige, for at RIS fungerer, omfattet af bilag III til
direktiv 2005/44/EF. Med henblik herpå bør artikel 12, stk. 2, i direktiv 2005/44/EF
udgå. Ved at ændre anvendelsesområdet for direktiv 2005/44/EF, således at det har
fokus på TEN-T, finder kravet om gennemførelse af RIS desuden anvendelse på de
vigtigste vandveje, hvorved der skabes et pålideligt transportnet. Derfor bør artikel 12,
stk. 3, i direktiv 2005/44/EF udgå.
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er det, for at nå det
grundlæggende mål om at oprette et net til levering af flodinformationstjenester (RIS)
i Unionen, nødvendigt og hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser om oprettelse og
drift af og tekniske specifikationer for RIS. Dette direktiv går ikke videre, end hvad
der er nødvendigt for at nå de tilstræbte mål, i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4,
i traktaten om Den Europæiske Union.
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse
med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 og
afgav udtalelse den [XX XX 2024]
35
.
Direktiv 2005/44/EF bør derfor ændres —
(24)
(25)
(26)
(27)
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændring af direktiv 2005/44/EF
Direktiv 2005/44/EF ændres således:
(1)
Artikel 1 affattes således:
"Artikel 1
Genstand
1.
Dette direktiv opstiller rammerne for udnyttelse og anvendelse af
harmoniserede flodinformationstjenester (RIS) i Unionen til støtte for
vandvejstransporten for at øge dens sikkerhed, effektivitet og bæredygtighed
og fremme dens tilknytning til andre transportformer.
Dette direktiv danner grundlag for etablering og videre udvikling af tekniske
krav, specifikationer og betingelser, som skal sikre harmoniseret, samvirkende
og åbent RIS på Unionens indre vandveje og sikre kontinuitet med andre
trafikreguleringstjenester, ikke mindst søfartens trafikregulerings- og
informationstjenester."
2.
35
EUT C […], […], s. […].
DA
16
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
2831715_0018.png
(2)
Artikel 2, stk. 1, affattes således:
"1.
Dette direktiv gælder indførelse og anvendelse af RIS på alle indre vandveje og
i alle indlandshavne i medlemsstaterne, som er en del af det transeuropæiske
transportnet, som specificeret og anført i bilag I og II til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013
36
."
(3)
I artikel 3 tilføjes følgende som litra ha)-hi):
"ha) "transeuropæisk transportnetværk" (TEN-T): indre vandveje som defineret i
bilag I til forordning (EU) nr. 1315/2013
hb) "elektronisk
godstransportinformation"
(eFTI):
elektronisk
godstransportinformation som defineret i artikel 3, nr. 4, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2020/1056
37
hc) "europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt" ("EMSWe"): et europæisk
søfartsmiljø med ét kontaktpunkt som defineret i artikel 2, nr. 1, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1239
38
hd) "nationalt søfartsmiljø med ét kontaktpunkt": nationalt søfartsmiljø med ét
kontaktpunkt som defineret i artikel 2, nr. 3, i forordning (EU) nr. 2019/1239
he) "europæisk system til forvaltning af referencedata" (ERDMS): et centralt
register (bibliotek), som drives af Kommissionen, med referencedata og
kodelister, som anvendes af IT-applikationer i transport ad indre vandveje
hf) "havnefællesskabssystem": en elektronisk platform til udveksling af oplysninger
mellem offentlige og private interessenter til sikring af gnidningsløse transport-
og logistikprocesser
hg) "intelligente infrastruktursystemer for indre vandveje": en elektronisk platform,
som støtter halv- og fuldautomatiseret styring af infrastruktur til transport ad
indre vandveje i sluser og ved bevægelige broer inden for TEN-T, som drives
af de offentlige myndigheder, som forvalter vandvejene
hh) "RIS-platform": en elektronisk platform med ét adgangspunkt, som forsynes
med data fra nationale RIS-oplysninger og leverer farvands-, infrastruktur,
trafik-
og
transportinformationstjenester,
herunder
rute-
og
transportplanlægning, for RIS-brugere, og som benyttes til elektronisk
indberetning efter engangsprincippet
hi) "indlandshavn": en havn på en indre vandvej på TEN-T-hovednettet eller det
samlede TEN-T-net som opført og kategoriseret i bilag II til forordning (EU)
nr. 1315/2013."
(4)
Artikel 4 affattes således:
36
37
38
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013 om Unionens
retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr.
661/2010/EU (EUT L 348 af 20.12.2013, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/1315/oj).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1056 af 15. juli 2020 om elektronisk
godstransportinformation
(EUT
L
249
af
31.7.2020,
s.
33,
ELI:
http://data.europa.eu/eli/reg/2020/1056/oj).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1239 af 20. juni 2019 om oprettelse af et
europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt og om ophævelse af direktiv 2010/65/EU (EUT L 198 af
25.7.2019, s. 64, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/1239/oj).
DA
17
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
2831715_0019.png
"Artikel 4
Oprettelse af RIS
1.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at indføre RIS på
de indre vandveje og i de indlandshavne, der falder ind under
anvendelsesområdet for dette direktiv.
Medlemsstaterne udvikler RIS, således at RIS-systemet er effektivt og kan
udvides, er interoperabelt og kan indgå i et samspil med andre RIS-systemer og
med systemer til andre transportformer, samtidig med at det også skal kunne
knyttes til transportstyringssystemer og forretningsaktiviteter.
For at kunne oprette RIS skal medlemsstaterne:
(a)
sikre, at RIS-brugerne gives alle relevante oplysninger om sejladsen og
ruteplanlægningen på indre vandveje. Disse oplysninger, som defineret i
bilag I, er ajourførte og gives som mindstemål i et tilgængeligt
elektronisk format
sikre, at RIS-brugerne foruden oplysningerne i litra a) har adgang til
anvendelige elektroniske søkort over alle deres indre vandveje på TEN-
T-nettet
sikre, at de kompetente myndigheder, når nationale eller internationale
regler kræver skibsmelding, kan modtage elektroniske meldinger med de
krævede oplysninger fra skibene. Ved grænseoverskridende transport
skal disse oplysninger videresendes til nabostatens kompetente
myndigheder, og sådan videresendelse skal være tilendebragt, inden
fartøjerne ankommer til grænsen
sikre, at efterretninger for skippere, herunder vandstands- og ismeldinger
(eller meldinger om maksimalt tilladt dybgang) for de indre vandveje,
udsendes som standardiserede, kodede og overførbare meddelelser. Den
standardiserede meddelelse skal som mindstemål indeholde de
oplysninger, som er nødvendige for sikker sejlads. Efterretningerne for
skippere skal være ajourførte og skal som mindstemål gives i et
tilgængeligt elektronisk format
sikre, at ERDMS holdes ajour, ved uden ophold at levere alle de
nødvendige data og revidere dem mindst én gang om året
sikre, at som mindstemål trafikrelaterede oplysninger udveksles mellem
RIS og elektroniske informationsudvekslingsmiljøer, der er fastsat ved
EU-retten og anvendes ved andre transportformer, herunder gennem
nationale søfartsmiljøer med ét kontaktpunkt inden for EMSWe
sikre, at oplysninger vedrørende farligt gods, som krævet i henhold til del
5, kapitel 5.4, i de bestemmelser, der er knyttet som bilag til den
europæiske konvention om international transport af farligt gods ad indre
vandveje (ADN), indgået i Genève den 26. maj 2000, som omhandlet i
bilag III, del III.1, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/68/EF
39
, stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på en
2.
3.
(b)
(c)
(d)
(e)
(f)
(g)
39
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF af 24. september 2008 om indlandstransport af
farligt gods (EUT L 260 af 30.9.2008, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2008/68/oj).
DA
18
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
2831715_0020.png
eFTI-platform ved hjælp af et unikt elektronisk identificerende link, jf.
artikel 9, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2020/1056
(h)
sikre, at oplysninger udveksles mellem RIS og indlandshavnes
havnefællesskabssystemer, herunder bl.a. opdateret tilgængelighed af
kajpladser og infrastruktur for alternative drivmidler, særlig de anlæg, der
kræves i henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2023/1804
40
sikre, at oplysninger udveksles mellem RIS og andre intelligente
infrastruktursystemer for indre vandveje med henblik på regulering af
flodtrafikken.
(i)
Forpligtelserne i dette stykke opfyldes i overensstemmelse med kravene og
principperne i bilag I og II.
4.
5.
De kompetente myndigheder i medlemsstaterne opretter RIS-centre efter
regionalt behov.
Medlemsstaterne opretter, driver, anvender og vedligeholder en fælles RIS-
platform, som leverer farvands-, infrastruktur, trafik- og transportrelaterede
data. RIS-platformen er tilgængelig for alle RIS-brugere og er den vigtigste
platform til udveksling af RIS-relaterede oplysninger. Den omfatter
grænseflader til forbindelser med andre transportformers og indlandshavnes
systemer.
Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder
med ansvar for at drive RIS-platformen.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, hvorved RIS-platformens
operationelle karakteristika, roller og procedurer fastsættes og dens operative
enhed anføres, på grundlag af principperne for de tekniske specifikationer for
RIS i punkt 7 i bilag II, for at sikre, at de gennemføres på ensartet vis i hele
Unionen.
Disse
gennemførelsesretsakter
vedtages
efter
undersøgelsesproceduren i artikel 11, stk. 2.
Hvis der anvendes automatiske identifikationssystemer (AIS), gælder den
regionale ordning vedrørende radiotelefonitjeneste på indre vandveje, som blev
vedtaget i Basel den 6. april 2000 inden for rammerne af den internationale
telekommunikationsunions (ITU) radioreglementer.
Medlemsstaterne opfordrer, eventuelt i samarbejde med Unionen, førere og
ejere af fartøjer, der sejler på deres indre vandveje, eller agenter for disse
fartøjer eller speditører eller ejere af gods, som transporteres på dem, til at
udnytte de tjenester, der stilles til rådighed i henhold til dette direktiv, fuldt ud.
Kommissionen træffer relevante foranstaltninger til at sikre interoperabilitet,
pålidelighed og sikkerhed i forbindelse med RIS."
6.
7.
8.
9.
(5)
Artikel 5 affattes således:
"Artikel 5
Tekniske specifikationer
40
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1804 af 13. september 2023 om etablering af
infrastruktur for alternative drivmidler og om ophævelse af direktiv 2014/94/EU (EUT L 234 af
22.9.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/1804/oj).
DA
19
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
1.
For at støtte RIS og sikre interoperabiliteten af disse tjenester som krævet i
artikel 4, stk. 2, finder de tekniske specifikationer som omhandlet i bilag III, i
overensstemmelse med principperne i bilag II anvendelse på og omfatter særlig
følgende områder:
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
(f)
(g)
(h)
(i)
det elektroniske kortvisnings- og informationssystem for indlandssejlads
(indlands-ECDIS)
elektronisk skibsmelding
efterretninger for skippere
fartøjssporingssystemer
kompatibilitet for det udstyr, der er nødvendigt for anvendelsen af RIS
drift af RIS-platformen
sammenkobling og udveksling af oplysninger med Unionens databaser
(ERDMS)
sammenkobling og udveksling af oplysninger med IT-platforme for
andre transportformer, herunder som mindstemål eFTI og EMSWe
sammenkobling
og
udveksling
af
oplysninger
med
havneforvaltningssystemer og intelligente infrastruktursystemer for indre
vandveje
bestemmelser vedrørende sejlads og ruteplanlægning."
(j)
(6)
Artikel 8 affattes således:
"Artikel 8
Kompetente myndigheder
Medlemsstaterne udpeger kompetente myndigheder for RIS-systemet, international
udveksling af data, driften af RIS-platformen og behandling af klager fra RIS-
brugerne. Kommissionen underrettes om disse myndigheder senest den … [et år efter
datoen for dette direktivs ikrafttræden]."
(7)
Følgende indsættes som artikel 8a:
"Artikel 8a
Behandling af klager
1.
2.
Hver medlemsstat sikrer, at der findes en effektiv procedure til at behandle
klager, der følger af anvendelsen af dette direktiv.
Klager behandles på en måde, hvorved interessekonflikter undgås, og som er
funktionelt uafhængig af nogen myndighed med kompetence for RIS-systemet,
den internationale udveksling af data og driften af RIS-platformen. Behandling
af klager skal være upartisk og gennemsigtig og tage behørigt hensyn til retten
til fri udøvelse af forretningsaktiviteter.
DA
20
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
3.
Klager indgives i den medlemsstat, på hvis vandveje eller i hvis indlandshavn
grunden til klagen opstod. Medlemsstaterne sikrer, at RIS-brugere og andre
relevante interessenter er informeret om, hvor og hvordan de kan indgive en
klage, og hvilke myndigheder der er ansvarlige for behandling af klager.
De myndigheder, der har ansvaret for at behandle klager, samarbejder om
behandlingen af klager med en grænseoverskridende karakter.
De myndigheder. der har ansvaret for at behandle klager, har i
overensstemmelse med folkeretten beføjelse til at kræve, at de kompetente
myndigheder for RIS-systemet og den internationale udveksling af data,
leverandører af RIS-tjenester, infrastrukturforvaltere og indlandshavne forsyner
dem med de oplysninger, der er relevante for en klage.
De myndigheder, der er ansvarlige for behandling af klager, skal, hvor det er
relevant, have beføjelse til i overensstemmelse med national ret at træffe
afgørelser, der har bindende virkning med forbehold af domstolsprøvelse.
Medlemsstaterne oplyser senest den … [et
år efter datoen for dette direktivs
ikrafttræden]
Kommissionen om proceduren for behandling af klager og
derefter om ændringer af disse oplysninger. Kommissionen offentliggør og
ajourfører regelmæssigt disse oplysninger på sit websted.
Medlemsstaterne oplyser årligt Kommissionen om antallet og typen af klager,
som modtages af myndighederne med ansvar for behandling af klager, antallet
af trufne korrigerende foranstaltninger og den tid, det har taget at behandle
klager."
4.
5.
6.
7.
8.
(8)
Artikel 9 affattes således:
"Artikel 9
Regler for fortrolighed og informationssikkerhed
Medlemsstaterne træffer de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger i
overensstemmelse med gældende EU-ret og national ret for at beskytte RIS-
oplysninger og -registre mod utilsigtede hændelser eller misbrug, herunder
uberettiget adgang, ændring eller tab, og for at sikre fortroligheden af de
kommercielle og andre følsomme oplysninger, der udveksles i henhold til dette
direktiv."
(9)
Artikel 10 affattes således:
"Artikel 10
Ændringsprocedure
1.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 10a til at ændre bilag I ved at ajourføre og
revidere de minimale datakrav under hensyntagen til erfaringerne fra
anvendelsen af dette direktiv og de tekniske fremskridt i udviklingen af RIS-
teknologier og -systemer.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 10a til at ændre bilag III ved, hvis det er
hensigtsmæssigt i betragtning af de kriterier, der er defineret i stk. 3, og i
2.
DA
21
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
2831715_0023.png
overensstemmelse med principperne i bilag II, at ajourføre henvisningen til den
seneste version af ES-RIS og fastsætte datoen for dens anvendelse.
3.
I mangel af relevante og ajourførte tekniske specifikationer eller når de
tekniske specifikationer, der er udarbejdet af CESNI, ikke opfylder de
gældende krav i bilag II, eller når ændringer af CESNI's beslutningsproces eller
ændringer af andre elementer i standarden kan kompromittere Unionens
interesser, og når det er behørigt begrundet af en passende analyse, tillægges
Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 10a til at ændre bilag III for at tilvejebringe hensigtsmæssige
tekniske specifikationer på grundlag af principperne i bilag II."
De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 10,
tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra [ikrafttrædelsesdatoen].
Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser
senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser
forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-
Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder
inden udløbet af hver periode.
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til denne artikel træder kun i kraft, hvis
hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist
på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-
Parlamentet og Rådet."
(10)
Artikel 10a, stk. 2, affattes således:
"2.
(11)
Artikel 10a, stk. 6, affattes således:
"6.
(12)
Artikel 11 affattes således:
"Artikel 11
Udvalgsprocedure
1.
Kommissionen bistås af Udvalget for Transport ad Indre Vandveje. Dette
udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 182/2011
41
.
2.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU)
nr. 182/2011."
(13)
(14)
Artikel 12, stk. 2 og 3, udgår.
Følgende indsættes som artikel 12a:
"Artikel 12a
Overvågning
Kommissionen overvåger oprettelsen af RIS i Unionen og aflægger beretning for
Europa-Parlamentet og Rådet senest den … [fem år efter ikrafttrædelsesdatoen]."
41
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser
(EUT
L 55
af
28.2.2011,
s. 13,
ELI_
http://data.europa.eu/eli/reg/2011/182/oj).
DA
22
DA
 kom (2024) 0033 - Ingen titel
(15)
(16)
(17)
Bilag I til direktiv 2005/44/EF erstattes af teksten i bilag I til nærværende direktiv.
Bilag II til direktiv 2005/44/EF erstattes af teksten i bilag II til nærværende direktiv.
Teksten i bilag III til nærværende direktiv tilføjes som bilag III.
Artikel 2
Gennemførelse
1.
Medlemsstater, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, sætter de
nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette
direktiv senest den … [et år efter ikrafttrædelsen] . De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Ikrafttræden
2.
3.
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 4
Adressater
Dette direktiv er rettet til de medlemsstater, der har indre vandveje, som falder ind under
anvendelsesområdet for artikel 2 i direktiv 2005/44/EF.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
23
DA