Europaudvalget 2024
KOM (2024) 0147
Offentligt
2853781_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.3.2024
COM(2024) 147 final
ANNEXES 1 to 3
BILAG
til
forslag til Rådets henstilling
om et europæisk kvalitetssikrings- og anerkendelsessystem inden for videregående
uddannelse
{SWD(2024) 74 final}
DA
DA
kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853781_0002.png
BILAG I
Byggesten til en tværinstitutionel kvalitetssikringsramme for alliancer af videregående
uddannelsesinstitutioner
1.
I
NDLEDNING
Følgende byggesten er formuleret med henblik på at danne grundlag for udviklingen af en
fuld ramme for en ny tværinstitutionel kvalitetssikringstilgang til alliancer mellem
videregående uddannelsesinstitutioner.
De bygger på resultaterne af de Erasmus+-finansierede
projekter QA-FIT og IMINQA.
Disse byggesten blev udviklet sammen med interessenter
inden for kvalitetssikring, og det er ikke hensigten, at de skal overlappe andre
kvalitetssikringsprocesser. De vil blive videreudviklet i samarbejde med medlemsstaterne og
interessenter inden for videregående uddannelse. De vil fungere som et frivilligt redskab, som
alliancer mellem videregående uddannelsesinstitutioner kan bruge til at sikre kvaliteten og
effektiviteten af de aktiviteter, som de forvalter i fællesskab.
2.
F
ORMÅL
I overensstemmelse med principperne i standarderne og retningslinjerne for kvalitetssikring i
det europæiske område for videregående uddannelse
1
bør en kvalitetssikringsevaluering
kombinere de to formål om ansvarlighed og forbedring, nemlig:
a)
b)
bidrage til alliancens kvalitetsforbedring og støtte alliancen med hensyn til at nå dens
mål
gøre det muligt for alliancen at demonstrere kvaliteten af sine fælles forvaltede
aktiviteter.
Som følge heraf bør evalueringen, der skal foretages af et kvalitetssikringsorgan, der
udvælges af alliancen:
a)
b)
anerkende, at samarbejdet mellem videregående uddannelsesinstitutioner er en
alliance i henhold til denne henstilling
føre til en reduktion af den administrative byrde for alliancen ved at gøre det muligt
for fælles forvaltede aktiviteter kun at undergå en fælles ekstern kvalitetssikring én
gang i løbet af en fastsat gyldighedsperiode i stedet for at være underlagt flere
nationale eksterne kvalitetssikringssystemer
fremme kvalitetssikringen af fælles uddannelsestilbud fra alliancer, f.eks. fælles
programmer eller mikroeksamensbeviser.
P
RINCIPPER
c)
3.
Den evalueringsmetode, der er udviklet af kvalitetssikringsorganerne, bør:
a)
b)
c)
afspejle alliancernes autonomi og mangfoldighed
tilskynde en alliance til at etablere et fælles internt kvalitetssikringssystem, der
dækker alle dens fælles uddannelsestilbud
følge et engangsprincip: Det fælles uddannelsestilbud bør kun kvalitetssikres én gang
inden for samme gyldighedsperiode.
European_Standards_and_Guidelines_for_Quality_Assurance_in_the_EHEA_2015_MC_613727.pdf.
1
DA
1
DA
kom (2024) 0147 - Ingen titel
d)
integrere alle relevante dele af ESG, den europæiske tilgang til kvalitetssikring i
fælles programmer og, hvor det er relevant, de europæiske kriterier for en fælles
europæisk grad som fastsat i bilag II til denne henstilling.
K
RITERIER FOR DELTAGELSE
4.
Evalueringen bør være åben for enhver alliance af videregående uddannelsesinstitutioner i det
europæiske område for videregående uddannelse.
Alliancen bør have en form for intern kvalitetssikring på allianceniveau, der tager ansvar for
visse aktiviteter, der forvaltes i fællesskab.
5.
A
NVENDELSESOMRÅDE
Evalueringen bør fokusere på effektiviteten af alliancens interne kvalitetssikrings- og
kvalitetsforbedringsmekanismer.
6.
A
LLIANCEN
BØR FASTLÆGGE OG GØRE DET GENNEMSIGTIGT
,
HVILKE FÆLLES
UDDANNELSESTILBUD OG
-
AKTIVITETER DER ER UNDERLAGT DEN FÆLLES INTERNE
KVALITETSSIKRING PÅ ALLIANCENIVEAU
. V
IGTIGSTE TRÆK
Evalueringen bør baseres på standarder, der fuldt ud omfatter ESG del 1.
Standarderne bør også indeholde en bekræftelse af, at alliancens interne kvalitetssikring
sikrer, at:
a)
b)
fælles uddannelsesprogrammer, der tilbydes af alliancen, er i overensstemmelse med
standarderne i den europæiske tilgang til kvalitetssikring af fælles programmer
fælles uddannelsesprogrammer opfylder de europæiske kriterier for at levere mærket
for en europæisk grad eller i givet fald den europæiske grad, hvis alliancen beslutter
at tilbyde det.
Evalueringen bør foretages af et EQAR-registreret organ, der vælges af alliancen.
Evalueringen bør have en konsekvent metode og procedure, der skal fastlægges inden for en
fuldstændig ramme, der skal udvikles på grundlag af disse byggesten, og som anvendes uanset
det EQAR-registrerede organ, der foretager evalueringen.
Metoden bør sikre, at hver procedure er skræddersyet til den enkelte alliance under
hensyntagen til alliancens mission og sammensætning (f.eks. størrelse og geografisk
spredning) samt omfanget af fælles forvaltede aktiviteter.
7.
R
ESULTATER OG KONSEKVENSER
Evalueringen bør resultere i en afgørelse fra det EQAR-registrerede organ, som kan være
positiv, positiv med forbehold eller negativ.
En positiv afgørelse bør give alliancen ret til at:
a)
b)
selvakkreditere sine fælles uddannelsestilbud, der er omfattet af evalueringen, ved
hjælp af den europæiske tilgang til kvalitetssikring af fælles programmer
anvende mærket for en europæisk grad for de programmer, der opfylder kriterierne
for (mærket for) den europæiske grad, og om muligt og på frivillig basis tilbyde en
europæisk grad.
Medlemsstaterne bør anerkende en positiv afgørelse som følger:
DA
2
DA
kom (2024) 0147 - Ingen titel
a)
for så vidt angår national ekstern kvalitetssikring på institutionelt plan: fritage alle
fælles uddannelsestilbud, der er omfattet af en fælles intern kvalitetssikring, der har
bestået
evalueringen,
fra
at
gennemgå
yderligere
nationale
kvalitetssikringsprocedurer
for så vidt angår national ekstern kvalitetssikring på programniveau: fritage alle
programmer, der er omfattet af en fælles intern kvalitetssikring, der har bestået
evalueringen, fra at gennemgå yderligere nationale kvalitetssikringsprocedurer.
b)
DA
3
DA
kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853781_0005.png
BILAG II
De europæiske kriterier fastlægger de vigtigste elementer i den europæiske grad og mærket
for en europæisk grad. De sikrer overholdelse de højeste standarder for at tilbyde
tværnationale programmer og tværnationale grader og forklarer, hvorfor det adskiller sig fra
grader, der tildeles i andre dele af verden.
Videregående uddannelsesinstitutioner vil kunne tildele den europæiske grad på grundlag af
en vurdering foretaget af eksisterende nationale strukturer (f.eks. nationale
kvalitetssikringsorganer) af, hvorvidt det fælles program opfylder alle disse europæiske
kriterier.
De foreslåede europæiske kriterier, der præsenteres nedenfor, er resultatet af et omfattende
samarbejde og afprøvning, der involverede mere end
140 videregående
uddannelsesinstitutioner i alle medlemsstater, 17 ministerier og 20 nationale
kvalitetssikringsorganer, studenterorganisationer og økonomiske og sociale partnere.
EQF-
niveauer
Tværnational
Involverede videregående
Det fælles program tilbydes af mindst to 6, 7 og 8
programorganisation
uddannelsesinstitutioner
videregående uddannelsesinstitutioner fra
og -forvaltning
mindst to forskellige medlemsstater.
Tværnational fælles grad
Det fælles program udformes og gennemføres 6, 7 og 8
i fællesskab af alle de involverede
videregående uddannelsesinstitutioner.
Det fælles program fører til tildelingen af en 6, 7 og 8
fælles grad.
Et fælles tillæg til eksamensbeviser
2
udstedes
6 og 7
til studerende.
Det fælles program beskriver læringsresultater
6 og 7
og meritter i overensstemmelse med ECTS-
brugervejledningen.
Fælles ordninger for det
Det fælles program har fælles politikker, 6, 7 og 8
fælles program
procedurer og/eller ordninger, der definerer
planlægning og gennemførelse af læseplaner
samt alle organisatoriske og administrative
spørgsmål.
De studerendes repræsentanter er en del af
beslutningsprocessen med henblik på at
fastlægge de fælles politikker og procedurer
og/eller ordninger.
Kvalitetssikringsmekanismer Intern og ekstern kvalitetssikring udføres i 6, 7 og 8
overensstemmelse
med
standarder
og
retningslinjer for kvalitetssikring i det
europæiske
område
for
videregående
uddannelse
(ESG).
De
videregående
uddannelsesinstitutioner, studieretningen eller
Europæiske kriterier for (mærket for) en europæisk grad
2
Tillægget til eksamensbeviset | Europass.
DA
4
DA
kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853781_0006.png
uddannelsen evalueres af et EQAR-registreret
organ.
Det fælles program evalueres ved hjælp af
standarderne i den europæiske tilgang til
kvalitetssikring af fælles programmer (EA).
Det
fælles
program
overvåger
færdiguddannede gennem et system til sporing
af færdiguddannede.
Det fælles program udformes og udvikles
løbende på en måde, der tilskynder eleverne til
at tage en aktiv rolle i læringsprocessen. De
studerendes vurdering afspejler denne tilgang.
Det fælles program omfatter integrerede
tværfaglige komponenter.
Det
fælles
program
lever
op
til
arbejdsmarkedets krav ved at indarbejde
tværsektorielle komponenter eller aktiviteter
3
samt udvikling af tværfaglige færdigheder.
Det fælles program omfatter komponenter og
foranstaltninger vedrørende udviklingen af
avancerede
digitale
færdigheder
hos
studerende, der er skræddersyet til det fælles
programs kapacitet og omstændigheder, og
sikrer tilpasning til dets anvendelsesområde og
videnskabelige fokus.
Programmet har fælles politikker for
studerende og personale til at få adgang til
relevante serviceydelser på alle deltagende
videregående uddannelsesinstitutioner på lige
vilkår som alle indskrevne studerende og
lokalt personale.
Det fælles program giver dyb interkulturel
erfaring, herunder mindst én periode med
fysisk mobilitet for den studerende (der kan
opdeles i flere ophold) på en eller flere
partnerinstitutioner,
der
tilsammen
repræsenterer mindst 60 ECTS på EQF 6-
niveau og 30 ECTS på EQF 7-niveau. Det
fælles program har en politik, der tilbyder
alternativer til studerende, der ikke er i stand
til at rejse.
6, 7 og 8
Sporing af færdiguddannede
6, 7 og 8
Læringserfaring
Elevcentreret læring
6, 7 og 8
Tværfaglighed
Arbejdsmarkedsrelevans
6, 7 og 8
6, 7 og 8
Digitale færdigheder
6, 7 og 8
Tværnationalt
universitetsområde —
adgang til serviceydelser
6, 7 og 8
Fleksibel og integreret
mobilitet for studerende
6 og 7
3
Tværsektorielle komponenter og aktiviteter omfatter, men er ikke begrænset til, elementer såsom
samarbejde med økonomiske og sociale sektorer i forbindelse med udformning og gennemførelse af
læseplaner, praktikophold, arbejdsbaseret læring, udstationering/praktikophold, frivilligt arbejde,
servicelæring og udfordringsbaserede tilgange.
DA
5
DA
kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853781_0007.png
Fælles evaluering og
vejledning i forbindelse med
afhandlinger
Europæiske værdier
Demokratiske værdier
Flersprogethed
Inklusivitet
Grøn omstilling
Det fælles program giver dyb interkulturel
erfaring, herunder i alt mindst seks måneders
fysisk mobilitet på en eller flere
partnerinstitutioner.
Det fælles program har en politik, der tilbyder
alternativer til studerende, der ikke er i stand
til at rejse.
Afhandlinger er tilknyttet mindst to vejledere
og evalueres af fælles vejledere eller et udvalg
med medlemmer fra mindst to forskellige
institutioner beliggende i to forskellige lande.
Det fælles programs fælles politikker fremmer
og overholder demokratiske værdier.
I løbet af det fælles program møder den
studerende mindst to forskellige EU-sprog.
Det fælles program sikrer bred deltagelse ved
at fremme mangfoldighed, lighed og inklusion
og
ved
at
indføre
skræddersyede
foranstaltninger til støtte for studerende og
personale med færre muligheder.
Det fælles program skal overholde
principperne i det europæiske charter for
forskere.
Det fælles program indeholder politikker og
foranstaltninger vedrørende miljømæssig
bæredygtighed
og
gennemfører
foranstaltninger til at minimere det
miljømæssige fodaftryk af dets aktiviteter.
8
8
6, 7 og 8
6, 7 og 8
6, 7 og 8
8
6,7 og 8
DA
6
DA
kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853781_0008.png
BILAG III
Glossar
Alliance
henviser til en gruppe af europæiske videregående uddannelsesinstitutioner, der har
indgået et tværnationalt langsigtet strukturelt samarbejde, som bekræftes i en fælles
missionserklæring, der er godkendt af de relevante besluttende organer på institutionelt plan
for hvert medlem af alliancen. Dette samarbejde indebærer fælles beslutningstagning i
forvaltningsmæssige aspekter og omfatter et tilbud om fælles uddannelsestilbud som en
central opgave. Dette omfatter f.eks. alliancer af videregående uddannelsesinstitutioner, der
finansieres under Europauniversitet-initiativet
4
.
Uddannelsestilbud
henviser til videregående uddannelse i bred forstand, herunder
programmer, der fører til en fuld grad, kurser, der fører til et mikroeksamensbevis, samt
tilbud, der ikke er en del af et program, der fører til en formel grad.
Evaluering
henviser til en kvalitetssikringskontrol af en videregående uddannelsesinstitution
eller et uddannelsestilbud, der gennemføres enten internt eller eksternt.
Fælles program
henviser til en integreret læseplan, der koordineres og tilbydes i fællesskab
af forskellige videregående uddannelsesinstitutioner, og som fører til flere grader eller en
fælles grad.
Fælles studieprogram
refererer til et fælles program, der fører til en fælles grad.
Aktiviteter, der forvaltes i fællesskab
henviser til de aktiviteter, der udføres af alliancen og
dens medlemmer af de videregående uddannelsesinstitutioner, som alliancen har besluttet at
gøre til genstand for alliancens fælles interne kvalitetssikringssystem.
Kvalitetssikring
henviser til de processer, både interne og eksterne, der gennemføres af en
videregående uddannelsesinstitution eller et kvalitetssikringsorgan, for at sikre et
læringsmiljø, hvor indholdet af programmer, læringsmuligheder og -faciliteter er retfærdigt og
formålstjenligt. Kvalitetssikringsaktiviteter har to formål:
Ansvarlighed:
Et kvalitetssikringssystem giver de videregående uddannelser
og offentligheden sikkerhed for kvaliteten af den videregående
uddannelsesinstitutions aktiviteter ved at overholde et sæt standarder. Det kan
danne grundlag for visse rettigheder for institutionen: rekruttering af
studerende, tildeling af grader, opnåelse af offentlig finansiering.
Forbedring:
Kvalitetssikringssystemer yder også rådgivning og anbefalinger
til og inden for de videregående uddannelsesinstitutioner om, hvordan de kan
forbedre det, de gør.
Samlet set skaber ansvarlighed og forbedring af et kvalitetssikringssystem tillid til den
videregående uddannelsesinstitutions resultater. Det er nøglen til at understøtte udviklingen af
en kvalitetskultur, som alle tager til sig: fra studerende og medarbejdere til institutionens
ledelse. Udtrykket "kvalitetssikring" anvendes i dette dokument til at beskrive alle aktiviteter i
den løbende forbedringscyklus, dvs. både aktiviteter, der vedrører ansvarlighed, og aktiviteter
med henblik på forbedring.
4
Europauniversitet-initiativet| Det europæiske uddannelsesområde (europa.eu)
.
DA
7
DA
kom (2024) 0147 - Ingen titel
2853781_0009.png
a)
Intern kvalitetssikring
henviser til de processer, der udføres internt af de
videregående uddannelsesinstitutioner selv. De udvikles normalt som led i de
videregående uddannelsesinstitutioners kvalitetssikringsstrategi, idet de anerkender
deres primære ansvar for kvaliteten.
Ekstern kvalitetssikring
kvalitetssikringsorganer.
henviser
til
de
processer,
der
udføres
af
b)
c)
Institutionel tilgang til ekstern kvalitetssikring
betyder, at institutionen kun skal
gennemgå en ekstern kvalitetssikringsproces på institutionelt plan for at vurdere
effektiviteten af institutionens interne kvalitetssikringsprocesser samt hvorvidt
institutionen har en tilstrækkelig moden kvalitetskultur til at sikre, at dens
læringstilbud er af høj kvalitet. Det giver institutionen mulighed for at udvikle og
levere programmer uden behov for ekstern kvalitetskontrol på programniveau (dette
kaldes selvakkreditering i mange lande).
Programbaseret tilgang til ekstern kvalitetssikring
betyder, at hvert enkelt
program (eller gruppe af programmer), der tilbydes af en eller flere videregående
uddannelsesinstitutioner, skal gennemgå en ekstern kvalitetssikringsproces.
En kombineret tilgang til ekstern kvalitetssikring
henviser til en situation, hvor et
videregående uddannelsessystem både har institutionelle og programbaserede
tilgange til ekstern kvalitetssikring. Dette er tilfældet i de fleste videregående
uddannelsessystemer i EU
5
.
d)
e)
5
Ifølge svarene på Kommissionens undersøgelse fra 2023 om gennemførelsen af Rådets henstilling om
brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde om videregående uddannelse
rapporterede 14 medlemsstaters ministerier, at de anvender en kombineret tilgang til ekstern
kvalitetssikring.
DA
8
DA