Europaudvalget 2024
KOM (2024) 0187
Offentligt
2869056_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.5.2024
COM(2024) 187 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
Årsrapport fra Europa-Kommissionen om sikkerheden i forbindelse med offshore olie-
og gasaktiviteter i 2022
DA
DA
 kom (2024) 0187 - Ingen titel
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
Årsrapport fra Europa-Kommissionen om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter i 2022
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
4.
INDLEDNING
............................................................................................................................................ 2
RETSGRUNDLAG
..................................................................................................................................... 3
METODE OG MODTAGNE OPLYSNINGER
......................................................................................... 3
EU'S OFFSHORE OLIE- OG GASSEKTOR
............................................................................................. 4
4.1 Anlæg og produktion
................................................................................................................................. 4
4.2 Offshoreinspektioner, undersøgelser, håndhævelsesforanstaltninger og reguleringsramme
..................... 6
5.
6.
HÆNDELSER OG SIKKERHED
.............................................................................................................. 7
KONKLUSIONER
...................................................................................................................................... 8
1
 kom (2024) 0187 - Ingen titel
2869056_0003.png
1.
INDLEDNING
Siden 2016 har Europa-Kommissionen offentliggjort en årsrapport om sikkerheden i forbindelse med
offshore olie- og gasaktiviteter i EU.
Retsgrundlaget for rapporten er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU
1
af 12. juni 2013 om
sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF (herefter:
"offshoresikkerhedsdirektivet"). Direktivet sigter mod at opnå et højt sikkerhedsniveau for offshore
olie- og gasaktiviteter til fordel for:
i.
ii.
iii.
iv.
arbejdstagere
miljøet
offshoreplatforme og -udstyr
økonomiske aktiviteter såsom fiskeri og turisme.
Direktivet er gennemført i medlemsstaterne og bidrager derigennem til at:
i.
ii.
iii.
forebygge større uheld og hændelser
reducere antallet af hændelser
sikre en effektiv opfølgning af uheld og hændelser for at mindske alvoren af deres
konsekvenser.
Som tidligere rapporter indeholder denne årsrapport:
i.
ii.
iii.
data om antallet af anlæg i EU og deres type
oplysninger om sikkerhedshændelser i disse anlæg
en vurdering af sikkerhedsniveauet i offshore olie- og gasaktiviteter.
Rapporten dækker nu en periode på seks år og har til formål at registrere sikkerheden i
medlemsstaternes offshore olie- og gasaktiviteter.
Denne rapport er baseret på årlige rapporter og data, der er indberettet af medlemsstaterne i henhold
til offshoresikkerhedsdirektivet.
Der er 164 offshore olie- og gasanlæg i Middelhavet, 135 i Nordsøen og Atlanterhavet, 8 i
Sortehavet og 4 i Østersøen. I 2022 foretog de kompetente myndigheder i medlemsstaterne
inspektion af 485 offshoreanlæg i deres jurisdiktion. Der blev ikke indberettet større uheld.
Antallet af hændelser steg fra 26 i 2021 til 37 i 2022.
1
EUT L 178 af 28.6.2013, s. 66.
2
 kom (2024) 0187 - Ingen titel
2869056_0004.png
2.
RETSGRUNDLAG
Kommissionen offentliggør i henhold til offshoresikkerhedsdirektivets artikel 25 en årlig rapport om
sikkerheds- og miljøvirkningerne af offshore olie- og gasaktiviteter. Rapporten er baseret på
individuelle årlige rapporter, som medlemsstaterne skal indsende til Kommissionen. Bilag IX,
punkt 3, til direktivet fastsætter, hvilke oplysninger årsrapporterne som minimum skal indeholde:
i.
ii.
iii.
iv.
v.
anlæggenes antal, alder og placering
antallet og arten af udførte inspektioner og undersøgelser og derudover eventuelle
håndhævelsesforanstaltninger eller domstolsafgørelser
hændelser, der har fundet sted
alle væsentlige ændringer af reguleringsrammerne for offshoreaktiviteter
sikkerheden i offshore olie- og gasaktiviteter.
Medlemsstaterne offentliggør og indgiver de krævede oplysninger senest den 1. juni efter
indberetningsperioden (f.eks. den 1. juni 2023 for indberetningsperioden 2022).
Medlemsstaterne indsender oplysningerne ved hjælp af skemaerne i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 1112/2014 af 13. oktober 2014
2
. Skemaerne giver mulighed for,
at:
i.
ii.
operatører og ejere af offshore olie- og gasanlæg kan udveksle oplysninger om indikatorer for
større farer
medlemsstaterne kan offentliggøre oplysninger om indikatorer for større farer.
Der er udarbejdet en vejledning
3
, der indeholder konkrete oplysninger om
gennemførelsesforordningen og en gennemgang af, hvordan indberetningsskemaerne skal anvendes.
3.
METODE OG MODTAGNE OPLYSNINGER
Medlemsstaterne skal indsende bestemte oplysninger om sikkerhedshændelser i offshore olie- og
gassektoren ved hjælp af skemaerne. Dataene skal omfatte oplysninger om offshore olie- og
gasanlæg i EU, som f.eks. antal, type, placering og alder. Rapporterne fra medlemsstaterne skal også
indeholde oplysninger om antallet af i) offshoreinspektioner, undersøgelser og trufne
håndhævelsesforanstaltninger, ii) hændelser efter kategori og iii) skader.
I forbindelse med denne årsrapport har Kommissionen anvendt oplysninger fra Bulgarien, Cypern,
Danmark, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Malta, Nederlandene, Polen, Rumænien,
Spanien og Tyskland. De øvrige medlemsstater er enten ikke aktive i offshore olie- og gassektoren
2
3
EUT L 302 af 22.10.2014, s. 1.
Vejledning om Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1112/2014 af 13. oktober 2014.
https://energy.ec.europa.eu/document/download/68234e29-37c0-48ed-a48c-cb6c488415f5_en? filename=
guidelines_reporting_of_accidents.pdf.
3
 kom (2024) 0187 - Ingen titel
2869056_0005.png
eller har ikke fremsendt oplysninger. Alle medlemsstater med offshore olie- og gasaktiviteter har
oplyst, at de har indsendt alle de krævede oplysninger om alle anlæg.
4.
EU'S OFFSHORE OLIE- OG GASSEKTOR
4.1 Anlæg og produktion
Medlemsstaterne indberettede 311 anlæg i EU-farvande i 2022 (se tabel 1):
•
•
De fleste offshoreanlæg
4
befandt sig i Middelhavet. Italien har flest anlæg (45 % af alle anlæg
i EU-farvande), efterfulgt af Kroatien.
I Nordsøen og Atlanterhavet befandt de fleste anlæg (ca. 36 % af alle anlæg i EU-farvande)
sig i den nederlandske del af Nordsøen (kendt som Nederlandenes eksklusive økonomiske
zone).
I Sortehavet har Rumænien en veletableret offshore olie- og gasindustri. Bulgarien har fortsat
offshoreefterforskning efter kulbrinte, men har kun ét anlæg og producerer meget små
mængder af olie og gas.
I Østersøen har kun Polen offshoreanlæg.
•
•
Tabel 1: Anlæg pr. 1. januar 2022: type anlæg fordelt på område og medlemsstat
Område
Land
Type anlæg (*)
FMI
NUI
FNP
FPI
I alt
(område/land)
4
4
8
1
7
164
19
2
140
3
135
19
2
2
112
311
Ændring i
forhold til
2021
--
--
--
--
--
--
--
--
--
--
-36
--
--
--
-36
-36
Østersøen
Polen
Sortehavet
Bulgarien
Rumænien
Middelhavet
Kroatien
Grækenland
Italien
Spanien
Nordsøen og
Atlanterhavet
Danmark
Tyskland
Irland
Nederlandene
I alt (type anlæg)
3
3
5
0
5
13
2
1
9
1
36
7
1
2
26
57
1
1
3
1
2
149
17
1
129
2
96
11
1
0
84
249
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
3
1
0
0
2
3
0
0
0
0
0
2
0
0
2
0
0
0
0
0
0
2
(*) FMI: faste, bemandede anlæg, FNP: faste, ikkeproduktionsanlæg, FPI: flydende
produktionsanlæg, NUI: normalt ubemandede anlæg.
4
Mobile offshoreboreenheder indgår ikke i dataene i afsnit 4.1.
4
 kom (2024) 0187 - Ingen titel
2869056_0006.png
Over halvdelen af offshoreanlæggene blev idriftsat i perioden 1980-2000. I 2022 blev der taget ét nyt
fast anlæg i brug. Siden 2010 er udviklingen af nye produktionsanlæg faldet markant i Nordsøen og
Atlanterhavet.
Omkring 80 % af EU's indenlandske olie og gas (16 264 kiloton olieækvivalenter, "ktoe") produceres
i Nordsøen og Atlanterhavet (se tabel 2). De største producenter i Nordsøen og Atlanterhavet er
Nederlandene og Danmark. Italien og Kroatien er de største producenter i Middelhavet. Spanien og
Grækenland har ingen produktion. I Sortehavet har kun Rumænien en betydelig produktion.
Tabel 2: Offshore olie- og gasproduktion i EU i ktoe i 2022
Område
Land
ktoe
% af EU som
helhed
271
Polen
Sortehavet
Bulgarien
Rumænien
Middelhavet
Kroatien
Grækenland
Italien
Spanien
Nordsøen og Atlanterhavet
Danmark
Tyskland
271
922
15
907
2069
197
0
1872
0
13002
4435
755
7812
1,6 %
1,6 %
5,7 %
0,1 %
5,6 %
12,1 %
1,2 %
0%
11,5 %
0%
80 %
27,2 %
4,6 %
48 %
Nederlandene
I alt
16 264
100 %
-11 %
Procentvis
ændring i
forhold til 2021
+1 %
+1 %
-12 %
+1 %
-13 %
-4,2 %
+6 %
-100 %
-1 %
-100 %
-12 %
-3 %
-12 %
-16 %
Østersøen
Produktionen steg en smule i Kroatien og var næsten konstant i Polen og Bulgarien, men faldt i alle
andre medlemsstater, navnlig Nederlandene, Tyskland og Rumænien. Grækenland og Spanien havde
ingen produktion. Sammenlignet med produktionen i medlemsstaterne i 2021 var der et
produktionstab på 11 % (ca. 1 923 ktoe) i 2022.
Af den samlede produktion i EU målt i ktoe var 69 % gas og 31 % olie. Danmark var med 3230 ktoe
den største olieproducent, efterfulgt af Tyskland (745 ktoe), Italien (390 ktoe) og Nederlandene
(308 ktoe).
5
 kom (2024) 0187 - Ingen titel
2869056_0007.png
4.2 Offshoreinspektioner, undersøgelser, håndhævelsesforanstaltninger og
reguleringsramme
De kompetente myndigheder i medlemsstaterne foretog regelmæssigt inspektion af
offshoreanlæggene under deres jurisdiktion i 2022 (se tabel 3). Jo flere anlæg et land havde, desto
flere inspektioner udførte det normalt.
Sammenlignet med 2021 steg antallet af inspektioner, og antallet af inspicerede anlæg blev næsten
fordoblet. Medlemsstaterne rapporterede, at af geopolitiske hensyn blev anlæg, der var planlagt
afviklet, sat i drift igen for at sikre forsyningssikkerheden i EU. For at genoptage sikker drift af
anlæggene planlagde myndighederne flere inspektioner end i det foregående år.
Grækenland og Nederlandene udgør to særtilfælde. I Grækenland var der 36 manddage med
inspektioner og ingen aktive anlæg. Da anlæggene havde været lukket ned for længe, måtte
myndighederne foretage en omfattende inspektion for at bekræfte, at driften kunne genoptages
sikkert (den største inspektion nogensinde i Grækenland). I Nederlandene tredobledes antallet af
inspektioner i forhold til 2021. Samtidig nedlagde Nederlandene tre anlæg i rapporteringsperioden.
Tabel 3: Offshoreinspektioner fordelt på område og medlemsstat i 2022
Område
Land
Inspektioner
Arbejdsdage tilbragt på
anlæg (rejsetid ikke
medregnet)
8
8
31,5
0
31,5
408
36
10
36
325
1
Antal
inspicerede
anlæg
5
5
9
0
9
271
9
2
1
257
2
Østersøen
Polen
Sortehavet
Bulgarien
Rumænien
Middelhavet
Kroatien
Cypern
Grækenland
Italien
Spanien
Nordsøen og
Atlanterhavet
Danmark
Tyskland
Irland
Nederlandene
I alt
2
2
15
0
15
333
36
3
1
291
2
174
28
4
0
142
524
199
136
9
0
54
646,5
200
23
2
0
175
485
5
5
Et anlæg kan inspiceres mere end én gang i løbet af et rapporteringsår, og "antal inspicerede anlæg" (485) er derfor
forskelligt fra antallet af "anlæg i alt" (311).
6
 kom (2024) 0187 - Ingen titel
2869056_0008.png
Offshoresikkerhedsdirektivets artikel 18 giver de kompetente nationale myndigheder rettigheder og
beføjelser med hensyn til aktiviteter og anlæg i deres jurisdiktion. Disse beføjelser omfatter retten til
at forbyde drift og til at kræve foranstaltninger, der garanterer både overholdelse af risikostyring og
sikker drift.
I 2022 blev der ikke foretaget undersøgelser vedrørende større uheld. I 2021 var der én undersøgelse
i gang (Kroatien).
I 2022 traf kun Nederlandene en håndhævelsesforanstaltning.
5.
HÆNDELSER OG SIKKERHED
Operatører og ejere af anlæg og de nationale myndigheder skal indberette et uheld eller situationer
med alvorlig fare (kaldet "hændelser"). En enkelt hændelse kan falde ind under flere kategorier. Hvis
der for eksempel i forbindelse med samme hændelse a) er sket et utilsigtet udslip af gas, som b) har
krævet evakuering af personale, skal hændelsen indberettes under begge kategorier.
Medlemsstaterne indberettede 37 hændelser
6
i 2022, sammenlignet med 26 i 2021:
-
-
-
Danmark og Kroatien havde hver 12 hændelser og ingen større uheld (sammenlignet med
henholdsvis 13 hændelser og 2 hændelser i 2021)
7
.
Nederlandene havde11 hændelser, men ingen større uheld
8
(11 hændelser i 2021)
9
.
Rumænien og Spanien — én hændelse hver (ingen hændelser indberettet i 2021)
10
.
Af de hændelser, der fandt sted i 2022, faldt 75,67 % ind under utilsigtet udslip af gas og/eller olie,
18,91 % faldt ind under kategorien tab af kontrol over et sikkerheds- og miljøkritisk element, og
5,40 % vedrørte tab af kontrol over boringer. Ingen af disse hændelser førte til tab af menneskeliv.
Der blev heller ikke indberettet kollisioner mellem fartøjer eller helikopteruheld.
Tabel 4: Hændelser fordelt på kategori (som fastsat i bilag IX til offshoresikkerhedsdirektivet) i 2022
Kategori
Utilsigtede udslip — i alt
Brande forårsaget af antændelse af olie/gas
Eksplosioner forårsaget af antændelse af olie/gas
Ikkeantændt gas
I alt
Andel af
kategori som
helhed
100 %
0%
0%
60,7 %
Andel af
samlet antal
hændelser
75,67 %
0
0%
45,95 %
a)
28
0
0
17
6
7
8
9
10
Visse hændelser er ikke omfattet af indberetningspligten (f.eks. hændelser, der ikke vedrører driften).
For Danmarks vedkommende bestod alle 12 hændelser af utilsigtede udslip. For Kroatiens vedkommende skyldtes 7
af de 12 hændelser utilsigtede udslip, og 5 skyldtes svigt i sikkerheds- og miljøkritiske elementer.
Større uheld omfatter hændelser, der kan forårsage dødsfald eller alvorlige kvæstelser (også selv om der ikke skete
nogen).
Hvad angår Nederlandene bestod hændelserne af 2 tab af kontrol over boringer og 9 utilsigtede udslip.
Hændelserne bestod i svigt i sikkerheds- og miljøkritiske elementer.
7
 kom (2024) 0187 - Ingen titel
2869056_0009.png
Ikkeantændt olie
Farlige stoffer
b)
Tab af kontrol over boring – i alt
Udblæsninger
Udblæsning/aktivering af afleder
Svigt i en borehulsbarriere
c)
d)
Tab af kontrol over et sikkerheds- og miljøkritisk element
Tab af konstruktiv integritet — i alt
Tab af konstruktiv integritet
Tab af stabilitet/opdrift
Tab af positionsstabilitet
e)
f)
g)
h)
i)
j)
I alt
*)
Kun i forbindelse med større uheld.
Kollisioner mellem fartøjer
Helikopteruheld
Uheld med dødelig udgang
Evakuering af personale
Miljøulykker
(*)
11
0
2
0
2
0
7
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
37
39,2 %
0%
100 %
0%
100 %
0%
100 %
0%
0%
0%
0%
29,70 %
0%
5,40 %
0%
5,40 %
0%
18,91 %
0%
0%
0%
0%
Alvorlig kvæstelse af fem eller flere personer i samme uheld
100 %
Det samlede antal af hændelser i EU steg fra 26 i 2021 til 37 i 2022. Dette skyldes en stigning i
antallet af utilsigtede udslip af både olie og gas fra 20 til 28 og af sikkerheds- og miljøkritiske fejl fra
3 til 7. Antallet af hændelser med tab af kontrol over boring faldt fra 3 til 2 mellem 2021 og 2022.
Ingen hændelser blev klassificeret som større uheld i 2022. Medlemsstaternes myndigheder vurderer
sammen med operatørerne årsagerne til hændelserne for at afgøre, om der er behov for undersøgelser
eller håndhævelsesforanstaltninger.
6.
KONKLUSIONER
I 2022 var der 311 offshore olie- og gasanlæg i EU. Nederlandene nedlagde tre anlæg i
rapporteringsperioden.
Den samlede olie- og gasproduktion faldt fra 18 187 ktoe i 2021 til 16 264 ktoe i 2022 (et
produktionstab på 11 %). Danmark og Nederlandene tegnede sig for 75 % af EU's samlede
produktion af offshoreolie og -gas.
Kommissionen har vurderet sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter i EU på
grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne har fremsendt i overensstemmelse med reglerne i
gennemførelsesforordningen om indberetning. Nøjagtigheden af Kommissionens vurdering afhænger
derfor af nøjagtigheden af de fremsendte oplysninger.
I 2022 fortsatte de nationale myndigheder deres bestræbelser på at opretholde et højt
sikkerhedsniveau i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter ved at inspicere 485 anlæg
8
 kom (2024) 0187 - Ingen titel
(sammenlignet med 248
håndhævelsesforanstaltning.
i
2021).
En
medlemsstat
(Nederlandene)
indberettede
en
Der var ingen større uheld i 2022. Det samlede antal hændelser steg fra 26 i 2021 til 37 i 2022.
Medlemsstaterne indberettede 44 tilfælde med kvæstelser og 4 tilfælde med alvorlige kvæstelser,
men ingen uheld med dødelig udgang.
Af geopolitiske hensyn blev anlæg, der var planlagt afviklet i 2022, sat i drift igen for at sikre
forsyningssikkerheden i EU. Dette kan forklare stigningen i antallet af hændelser. Medlemsstaternes
myndigheder har truffet foranstaltninger til at håndtere årsagerne til og afhjælpe de indtrufne
hændelser. Om nødvendigt vil der blive iværksat undersøgelser og eventuelt også
håndhævelsesforanstaltninger.
Det kan konkluderes, at der takket være de obligatoriske inspektioner og trufne foranstaltninger som
fastsat i offshoresikkerhedsdirektivet ikke var nogen væsentlig negativ indvirkning på offshore olie-
og gasaktiviteterne.
For at opretholde det høje sikkerhedsniveau arbejder Kommissionen fortsat tæt sammen med Den
Europæiske Unions Myndighedsgruppe for Offshore Olie- og Gasaktiviteter (EUOAG). EUOAG
fremmer bedste praksis med henblik på sikker udførelse af alle aktiviteter og bistår de nationale
myndigheder, der er repræsenteret i gruppen.
9