Europaudvalget 2024
KOM (2024) 0556
Offentligt
2945467_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 28.11.2024
COM(2024) 556 final
KOMMISSIONENS ÅRLIGE OVERSIGT
over medlemsstaternes årlige aktivitetsrapporter om eksportkreditter som omhandlet i
forordning (EU) nr. 1233/2011
DA
DA
 kom (2024) 0556 - Ingen titel
2945467_0002.png
1. Indledning:
Denne årlige oversigt for 2023 over offentligt støttet eksportkreditvirksomhed udarbejdes i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1233/2011 af 16. november
2011 om anvendelse af visse retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter. Den
omfatter offentligt støttet eksportkreditvirksomhed, der udføres af medlemsstaternes
eksportkreditinstitutter (EKI'er), og er baseret på oplysninger fra medlemsstaterne i de årlige
aktivitetsrapporter, som de stiller til rådighed for Kommissionen, også i henhold til
forordningen. Rapporterne følger en standardiseret model (også kaldet "tjeklistemodellen"),
som er aftalt mellem medlemsstaterne, og som er blevet gennemgået og forbedret over tid.
Den model, som medlemsstaterne anvender til deres rapporter for 2023, er en ny udgave, som
indeholder yderligere oplysninger om klimabeskyttelse i forhold til den tidligere udgave,
navnlig en sektorspecifik klimaorienteret gennemgang af offentligt støttet
eksportkreditvirksomhed samt mere harmoniseret finansiel rapportering.
2. Årlige aktivitetsrapporter for kalenderåret 2023:
Følgende 20 medlemsstater ydede offentligt støttede eksportkreditter i 2023 inden for
anvendelsesområdet for arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter
("arrangementet"): Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Italien, Kroatien,
Luxembourg, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Spanien,
Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Alle indsendte en årlig aktivitetsrapport for
2023.
De resterende medlemsstater, Bulgarien, Cypern, Grækenland, Irland, Letland, Litauen og
Malta, bekræftede, at de ikke ydede offentligt støttede eksportkreditter i rapporteringsåret.
3. Analyse af de årlige aktivitetsrapporter:
a) Generelle oplysninger:
I 2023 var de 20 medlemsstater, der ydede offentligt støttede eksportkreditter, alle "pure
cover"-udbydere, dvs. udbydere af eksportkreditter i form af garantier og/eller
forsikringsprodukter. 13 af disse medlemsstater (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien,
Kroatien, Polen, Slovakiet, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn) ydede desuden
offentlig finansieringsstøtte, dvs. direkte finansiering, refinansiering af kommercielle lån til
eksporttransaktioner eller rentestøtte. Et lille antal medlemsstater (Polen, Spanien, Ungarn og
Østrig) oplyser, at de yder bunden bistand, som er en form for eksportkreditter på lempelige
vilkår, der er reguleret inden for rammerne af OECD-arrangementet.
Arrangementet vedrørende offentligt støttede eksportkreditter
1
og OECD's tre henstillinger
om god forvaltningspraksis
2
sikrer harmonisering af praksis i hele OECD-medlemskabet og
inden for EU. Inden for disse rammer udformer regeringerne dog deres egne politikker. De
fleste eksportkreditinstitutter har yderligere regler end dem i OECD's retningslinjer, f.eks. om
nationalt og lokalt indhold, og der er indført strengere standarder, herunder for at afspejle
deres egne nationale politikker og internationale forpligtelser såsom Ækvatorprincipperne (en
ramme for risikostyring for finansielle institutioner til at identificere, vurdere og styre
1
2
Arrangement vedrørende offentligt støttede eksportkreditter.
Henstilling om fælles tilgange til offentligt støttede eksportkreditter og miljømæssig og social due diligence,
Henstilling om bæredygtig udlånspraksis og offentligt støttede eksportkreditter, Henstilling om bestikkelse og
offentligt støttede eksportkreditter.
1
 kom (2024) 0556 - Ingen titel
2945467_0003.png
miljømæssige og sociale risici i forbindelse med finansiering af projekter, der er knyttet til
Den Internationale Finansieringsinstitution under Verdensbankgruppen). En række EKI'er
vælger at tilbyde programmer, der er skræddersyet i forhold til bestemte sektorer eller
bestemte mål. Dette kan afspejle de særlige forhold, der gør sig gældende for særskilte
sektoraftaler i arrangementet, coassurancestrukturer eller strategiske retningslinjer.
Eksportkreditinstitutternes organisatoriske struktur og styring med hensyn til ydelse af støtte
varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Offentligt støttede eksportkreditter forvaltes af 26
organer i medlemsstaterne, enten offentlige organer eller private virksomheder, i henhold til et
offentligt mandat og under statsligt tilsyn. De er opført på listen i bilag 1. Medlemsstater, der
både yder dækning og finansiering, har sædvanligvis en særskilt, specialiseret institution, der
tager sig af finansiering, undertiden kaldet en EXIM-bank (kort for "eksport-import").
b) Omfanget af offentlig støtte:
De årlige aktivitetsrapporter indeholder relevante finansielle oplysninger om offentlig støtte
fra EKI'er i overensstemmelse med medlemsstaternes respektive nationale
lovgivningsmæssige rammer og organisatoriske struktur. Kommissionen har ingen
bemærkninger til de finansielle aspekter af de årlige aktivitetsrapporter for 2023.
For så vidt angår offentlig støtte i form af "pure cover" viser nedenstående tabel den samlede
nominelle risikoeksponering pr. 31. december 2023 for de største udbydere i EU:
Tabel 1. EU's og medlemsstaternes samlede offentlige støtteporteføljer i form af "pure
cover" i 2023 (mio. EUR)
De største bidragydere i EU set i forhold til den samlede nominelle risikoeksponering
Samlet "pure cover"-eksponering i EU
Tyskland
Italien
Frankrig
Sverige
Nederlandene
372 082
99 583
81 220
70 327
32 100
26 856
For så vidt angår offentlig finansieringsstøtte indeholder nedenstående tabel den indberettede
nominelle værdi af den offentligt støttede låneportefølje pr. 31. december 2023 for de større
udbydere i EU:
Tabel 2. EU's og medlemsstaternes samlede offentlige støtteportefølje i form af offentlig
finansieringsstøtte i 2023 (mio. EUR)
De største EU-bidragydere i henhold til den nominelle værdi af den offentligt støttede låneportefølje
Samlet låneportefølje i EU
Italien
Frankrig
Tyskland
Sverige
Finland
101 388
40 840
16 913
15 571
9 124
7 456
Det er nyttigt at bemærke, at en kumulering af tallene i tabel 1 og 2 ikke vil give et nøjagtigt
billede af den samlede værdi af støtten til eksporttransaktioner, da en medlemsstat kan støtte
den samme eksporttransaktion med både direkte finansiering og "pure cover". Desuden
dækker disse tabeller alle produkter fra eksportkreditinstitutter, eksportkreditdækning og
2
 kom (2024) 0556 - Ingen titel
2945467_0004.png
støtte, der finansieres i henhold til OECD-arrangementet, samt anden eksportdækning og
støtte, der ydes af medlemsstaterne, herunder f.eks. kortfristede eksportkreditter.
For at repræsentere strømmen af offentlig støtte henviser nedenstående tabel kun til værdien
af de transaktioner, der støttes af nye tilsagn om eksportkredit, der støttes i henhold til
arrangementet, i kalenderåret 2023 for de større leverandører i EU:
Tabel 3. Nye tilsagn fra EU's medlemsstaternes side anmeldt til OECD i løbet af 2023
(mio. EUR)
Største EU-bidragydere af OECD-eksportkreditter
Samlet antal
eksportkredittransaktioner
Samlede nye forpligtelser anmeldt i EU
Italien
Tyskland
Danmark
Sverige
Frankrig
1 341
277
249
32
325
34
Samlet kreditværdi
af projekter, der
støttes med
eksportkredit
31 224
10 092
9 903
2 890
2 885
1 825
c) Hensyntagen til klimaændringsmålene:
Den 15. marts 2022 skitserede medlemsstaterne i Rådet for Den Europæiske Unions
konklusioner om eksportkreditter
3
en "EU-klimapagt for eksportfinansiering", som omfattede
en række forpligtelser. Blandt disse gav medlemsstaterne udtryk for deres "vilje til at berige
deres årlige rapportering" i forbindelse med denne årlige gennemgang "med en
klimaorienteret gennemgang af deres respektive offentligt støttede eksportkreditvirksomhed,
sektor for sektor". Den nye udgave af den tjeklisteskabelon, der er i brug for 2023, beskriver
metodologien for dette, og dette afsnit gør brug af den berigede rapportering fra
medlemsstaterne.
Et af elementerne er Rådets tilsagn, i samme konklusioner, om, at medlemsstaterne inden
udgangen af 2023 i deres nationale politikker ville fastsætte "deres egne videnskabeligt
baserede frister for afskaffelse af offentligt støttede eksportkreditter til projekter i den fossile
energisektor, medmindre der er tale om begrænsede og klart definerede omstændigheder, der
er forenelige med grænsen for den globale opvarmning på 1,5 °C og målene i Parisaftalen". I
deres årlige aktivitetsrapporter rapporterede 14 medlemsstater (Belgien, Danmark, Finland,
Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien,
Sverige, Tyskland og Østrig), at de havde offentliggjort en sådan politik senest den 31.
december 2023. Grækenland, Polen, Portugal og Tjekkiet rapporterede, at de var ved at gøre
det. De øvrige medlemsstater har enten erklæret, at de ikke har nogen interesse i sektoren for
energi fra fossile brændstoffer, eller at de ikke yder offentligt støttede eksportkreditter.
Med hensyn til kulsektoren har enhver støtte til projekter vedrørende kulfyrede kraftværker
med uformindsket CO
2
-udledning været forbudt siden 2021 i henhold til arrangementet med
3
Rådets konklusioner om eksportkreditter af 15. marts 2022.
3
 kom (2024) 0556 - Ingen titel
2945467_0005.png
undtagelse af projekter, der reducerer forurening eller installerer CO
2
-
emissionsreduktionssystemer, hvilket hverken fører til en forlængelse af kraftværkets
nyttelevetid eller en kapacitetsforøgelse. De fleste medlemsstater har i deres klimarelaterede
politikker indført en strengere politik for udfasning af kul end arrangementets forbud,
herunder ingen finansiering i hele værdikæden. I 2023 indberettede europæiske
eksportkreditinstitutter ingen transaktioner vedrørende projekter inden for kulenergisektoren
(som omfatter udnyttelse, produktion, transport, lagring i forbindelse med
distributionsinfrastruktur, raffinering, distribution og elproduktion).
Med hensyn til oliesektoren har de 14 medlemsstater pr. 31. december 2023 fastsat forskellige
frister for at bringe støtten til ophør. 10 medlemsstater forpligtede sig til ikke længere at støtte
disse projekter efter den 31. december 2023 (Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Italien,
Luxembourg, Nederlandene, Spanien, Sverige og Tyskland). De resterende medlemsstater
fastholdt muligheden for at finansiere sådanne transaktioner med en slutdato frem til 2030,
selv om ingen af disse anmeldte olierelaterede transaktioner i disse sektorer i 2023.
I gassektoren gav de samme 10 medlemsstater, igen pr. 31. december 2023, klare tilsagn om
at ophøre med finansiering af kraftværks- og værdikædeprojekter. Nogle
eksportkreditinstitutter (Danmark, Finland, Nederlandene og Tyskland) fastholder dog
muligheden for at yde støtte under begrænsede omstændigheder, f.eks. ved at reducere
elproduktionen, udvikle de fattigste lande eller lande, hvor naturgas er en del af en
overgangsløsning, der er i overensstemmelse med vejen mod 1,5 °C. I ét tilfælde omfatter
medlemsstatens retningslinje kun elproduktion. De resterende medlemsstater fastholdt, for så
vidt angår olie, muligheden for at finansiere sådanne transaktioner med en slutdato frem til
2030, selv om ingen af disse anmeldte olierelaterede transaktioner i disse sektorer i 2023.
I praksis blev der anmeldt fire eksportkreditstøttede transaktioner i olie- og gassektoren af
eksportkreditinstitutter i EU i 2023 med en samlet kreditværdi på 1 104 mio. EUR:
Bistandsydende
medlemsstat
Danmark
Italien
Tyskland
Transaktionens
værdi
45 mio. EUR
219,1 mio. EUR
282,6 mio. EUR
Projekttype
Et anlæg til lagring og aftapning af
gas til madlavning
Et olieraffinaderi
Modernisering af et gasfyret
kraftværk
Et opstrømsolieprojekt
1.
2.
3.
4.
Italien og Nederlandene
364,7 mio. EUR
(Italien) + 193,2
mio. EUR
(Nederlandene)
Med hensyn til den første transaktion rapporterede medlemsstaten, at støtten blev ydet i
overensstemmelse med en undtagelse i dens politik for "ren madlavning". I ESG-vurderingen
konkluderedes det, at alternativerne ville føre til mere CO
2
-forurening. Med hensyn til de tre
resterende transaktioner blev disse udstedt af tre forskellige medlemsstater, før deres
klimaforpligtelser trådte i kraft. Fra den 1. januar 2024 ville disse tre transaktioner ikke
længere være tilladt. For alle transaktioner bemærkede de rapporterende medlemsstater, at de
4
 kom (2024) 0556 - Ingen titel
gennemførte en due diligence-procedure svarende til den, de anvendte til andre sociale og
andre miljømæssige virkninger.
Ud over disse begrænsninger for sektoren for fossile brændstoffer har medlemsstaternes
eksportkreditinstitutter vedtaget incitamentsprogrammer for klimavenlige transaktioner ud
over de længere maksimale løbetider, der er tilladt i henhold til arrangementets sektoraftale
om klimaændringer. Nogle eksportkreditinstitutter tilbyder f.eks. mere fleksible nationale
indholdsregler, bl.a. et større maksimalt lånebeløb, et større dækningsforhold, en
minimumspræmiesats, der anvendes som standard, eller tilbagebetaling af studieudgifter i
forbindelse med klimavenlige transaktioner.
Nærmere bestemt er 36 projekter blevet finansieret i 2023 i sektorerne for modvirkning af og
tilpasning til klimaændringer som defineret i sektoraftalen om klimaændringer af fem
forskellige lande til et samlet beløb på 7 256 mio. EUR (næsten syv gange mere end den
kreditværdi, der er ydet til projekter vedrørende fossile brændstoffer). De fleste af disse
projekter vedrørte vedvarende energi (31 transaktioner til en kreditværdi på 6 925 mio. EUR).
d) Behandling af andre miljørisici:
OECD's henstilling om fælles tilgange til offentligt støttede eksportkreditter og miljømæssig
og social due diligence fastsætter fælles principper for gennemførelse af miljømæssig og
social due diligence. Alle EU's medlemsstater tilslutter sig henstillingen, i henhold til hvilken
de identificerer og håndterer de potentielle virkninger og risici, der er forbundet med
ansøgninger om offentlig støtte. Nævnte henstilling bygger på veletablerede standarder såsom
Den Internationale Finansieringsinstitutions standarder for miljømæssige og sociale resultater,
Verdensbankgruppens retningslinjer for miljø, sundhed og sikkerhed, Verdensbankens
beskyttelsespolitikker og Verdensbankens miljømæssige og sociale standarder. Henstillingen
omfatter centrale miljøspørgsmål, såsom emissioner til luften, herunder drivhusgasemissioner,
ressourceeffektivitet, affaldshåndtering, støj og vibrationer, håndtering af farlige materialer,
indvirkning på økosystemer, beskyttelse af biodiversitet og betydelig udnyttelse af
naturressourcer. Den omfatter også krav om kriseberedskab og -indsats, således at
projektejerne kan reagere på uheld og krisesituationer på en hensigtsmæssig måde for at
forebygge og afbøde miljømæssige virkninger.
Derfor er EU's eksportkreditinstitutters due diligencepolitikker og risikovurderingsprocedurer
hovedsagelig baseret på henstillingen, selv om den spiller en ikke-eksklusiv rolle, og
politikkerne er baseret på andre standarder og gældende EU-ret. Alle medlemsstater, der yder
offentligt støttede eksportkreditetter, rapporterer om overensstemmelse med henstillingens
miljømæssige dimension, og at den er en integreret del af deres due diligence- og
risikostyringssystemer og af deres beslutningsproces. Procedurerne for forudgående vurdering
afhænger af typen, størrelsen og kategorien af en given ansøgning om officielt støttet
eksportkredit. Risiciene identificeres, klassificeres og evalueres og kan have konsekvenser for
berettigelsen til støtte. Alle EKI'er i EU bekræftede, at de screenede samtlige ansøgninger om
offentligt støttede eksportkreditter med henblik på at fastslå, om der skulle foretages en
miljøgennemgang.
I henhold til henstillingen skal EKI'er klassificere disse ansøgninger, afhængigt af den
potentielle negative miljøpåvirkning, i tre risikokategorier: høj (kategori A), middel (kategori
B) eller lav (kategori C). Mange medlemsstater rapporterer, at de anvender henstillingen
bredere end dens anvendelsesområde. Dette omfatter klassificering af alle transaktioner,
herunder transaktioner, hvor de yder støtte til en andel med en værdi på under 10 mio. SDR,
som i princippet ikke ville blive medtaget i screeningsfasen. Medlemsstaterne rapporterer, at
der blev gennemført en miljømæssig og social konsekvensanalyse (ESIA) i overensstemmelse
med henstillingens artikel 18 for alle kategori A-ansøgninger, for hvilke et EKI havde indgået
5
 kom (2024) 0556 - Ingen titel
en endelig forpligtelse. For så vidt angår kategori B-ansøgninger rapporterer medlemsstaterne,
at ansøgerne altid har fremlagt tilstrækkelige oplysninger om projektets relevante
miljøvirkninger i overensstemmelse med henstillingens artikel 19. Inden der blev truffet
afgørelse om at yde støtte til kategori A- eller B-projekter, rapporterede alle
eksportkreditinstitutter, der finansierede sådanne projekter, at de altid evaluerede
oplysningerne fra screeningen og gennemgangen af transaktionerne via en due diligence-
rapport, der blev udarbejdet af enten et internt uafhængigt organ eller en ekstern konsulent,
hvis positive udtalelse er et krav for udstedelse. Relevante oplysninger blev modtaget gennem
ESIA-rapporter, men blev også indsamlet takket være EKI'ernes ansøgningsskemaer og
spørgeskemaer, skrivebordsundersøgelser, besøg på stedet, undersøgelser udført af eksterne
konsulenter og direkte kontakter med ansøgerne.
Medlemsstaterne rapporterede ikke om situationer med vedvarende manglende overholdelse,
selv om der kan forekomme mindre tilfælde af manglende overholdelse, f.eks. overskridelse
af frister for indsendelse af oplysninger eller rapporter. Situationer med manglende
overholdelse løses i samarbejde med projekternes sponsorer og til tider med støtte fra
medlemsstatens ambassade ved at udforme korrigerende og afbødende foranstaltninger, der
overvåges over tid, eller ved at suspendere støtten eller nægte godtgørelse, selv om
sidstnævnte værktøjer ikke blev anvendt i rapporteringsperioden.
e) Due diligence på det sociale område og i forbindelse med menneskerettigheder:
Ud over den miljømæssige dimension har der siden 2012 i OECD's henstilling været fastsat
fælles principper for gennemførelse af social due diligence. Henstillingen dækker vigtige
potentielle projektrelaterede sociale virkninger, herunder for beskæftigelses- og arbejdsvilkår
(f.eks. retfærdig behandling, forskelsbehandling, foreningsfrihed, kollektive forhandlinger,
arbejdstageres indkvartering), sundhed og sikkerhed i lokalsamfundet (f.eks. eksponering for
sygdom i lokalsamfundet, brug af sikkerhedspersonale), erhvervelse af jord og ufrivillig
genbosættelse (f.eks. fysisk fordrivelse, økonomisk fordrivelse), passende samarbejde med
berørte samfund (f.eks. informeret hørings- og deltagelsesproces, klagemekanisme),
oprindelige folk (f.eks. fri, forudgående og informeret samtykke) og kulturarv. Den dækker
også centrale projektrelaterede indvirkninger på menneskerettighederne, herunder
tvangsarbejde, børnearbejde, kønsspørgsmål og livstruende arbejdsmiljøsituationer. Der
lægges særlig vægt på sårbare grupper.
Den rapporterede due diligence-praksis fra EU's eksportkreditinstitutter svarer til den, der
gælder for miljørisici. Alle 20 rapporterende medlemsstater, der yder offentlig støtte, angiver,
at de overholder den sociale dimension og menneskerettighedsdimensionen i OECD's
henstilling om fælles tilgange, og at den udgør en integreret del af deres beslutningstagning,
due diligence og risikostyringssystemer. Alle bekræftede, at de har screenet samtlige
ansøgninger med henblik på at fastslå, om der bør foretages en gennemgang af sociale forhold
og menneskerettigheder. De rapporterede, at der blev gennemført en miljømæssig og social
konsekvensanalyse for alle kategori A-ansøgninger. For så vidt angår kategori B-ansøgninger
rapporterede de, at ansøgerne altid fremlagde tilstrækkelige oplysninger til, at der kunne
foretages en vurdering af projektets relevante virkninger. Inden der blev truffet beslutning om
at yde offentlig støtte til kategori A- eller B-projekter med en potentiel negativ indvirkning på
sociale forhold og menneskerettigheder, evaluerede EKI'erne altid oplysningerne fra
screeningen og gennemgangen på samme måde som for miljømæssige risici.
Medlemsstaterne rapporterede ikke om situationer med vedvarende manglende overholdelse i
2023 i deres due diligence-procedurer på det sociale område og i forbindelse med
menneskerettigheder. En af EKI'erne rapporterede, at den havde oplevet situationer med
6
 kom (2024) 0556 - Ingen titel
afvigelser fra aftalte foranstaltninger og internationale standarder i overvågningsfasen for
visse transaktioner, og at den havde truffet foranstaltninger fra sag til sag.
Alle eksportkreditinstitutter undtagen to har enten en deltagelsesbaseret høringsproces eller en
klagemekanisme for de berørte samfund. I alle tilfælde anmodes projektsponsorer om at
indføre mekanismer uden inddragelse af EKI'er Medlemsstaterne rapporterede ikke nogen
klager til Kommissionen i deres årlige aktivitetsrapporter for 2023.
7
 kom (2024) 0556 - Ingen titel
2945467_0009.png
f) Foranstaltninger til bekæmpelse af bestikkelse:
Alle medlemsstater, der yder offentligt støttede eksportkreditter, rapporterer om
overensstemmelse med OECD's henstilling om bestikkelse og offentligt støttede
eksportkreditter. Denne henstilling indeholder foranstaltninger til screening, gennemførelse af
due diligence, evaluering og beslutning vedrørende støtteberettigelse med henblik på at
afskrække fra bestikkelse i forbindelse med offentligt støttede eksportkreditter. Det betyder
navnlig, at det skal kontrolleres, hvorvidt parter, der er involveret i transaktioner, er opført på
udelukkelseslisterne for de multilaterale finansielle institutioner.
g) Bæredygtig udlånspraksis:
Alle medlemsstater, der yder offentligt støttede eksportkreditter, rapporterer om
overensstemmelse med OECD's henstilling om bæredygtig udlånspraksis og offentligt
støttede eksportkreditter. Henstillingen har til formål at sikre, at finansieringen af
udviklingsbehovene i lavindkomstlande mobiliseres, uden at disse lande opbygger
uforholdsmæssigt stor gæld i fremtiden. Overholdelsen af henstillingen går hånd i hånd med
en nøje overholdelse af Verdensbankens og Den Internationale Valutafonds (IMF's) politikker
om gældsgrænser for lån, der ikke er på lempelige vilkår, og for så vidt angår bæredygtig
långivning. I henhold til henstillingen er de deltagende parter også blevet enige om vigtige
gennemsigtighedsforanstaltninger, der omfatter oplysninger til Verdensbanken og IMF. I de
fleste tilfælde er gældsholdbarhedsvurderinger en del af de overordnede
landerisikovurderinger, der påvirker EKI'ernes politikker.
h) Andre oplysninger i de årlige aktivitetsrapporter:
Medlemsstaterne rapporterer, at de sørger for, at deres EKI'er fungerer så gennemsigtigt som
muligt, samtidig med at fortroligheden i forbindelse med forretningsfølsomme oplysninger
respekteres. I henhold til OECD's henstilling om fælles tilgange er den harmoniserede
procedure i hele EU at offentliggøre detaljerede oplysninger om projekter, der kan have
negative miljømæssige eller sociale virkninger. EKI'erne offentliggjorde altid alle de
oplysninger, der kræves i henhold til henstillingens artikel 39 og 41, dvs. relevante
forudgående oplysninger om kategori A-projekter, herunder miljømæssige og sociale
konsekvensanalyser og efterfølgende oplysninger for alle støttede kategori A- og B-projekter,
via særlige sider på deres websteder, som der henvises til i bilag 2.
Mange EKI'er i EU har en politik om virksomhedernes sociale ansvar, hvilket typisk ikke kun
omfatter interne bestræbelser, men også en tæt dialog med EKI'ets kunder. I den forbindelse
evaluerer EKI'erne i stigende grad deres egen praksis og udarbejder planer for at mindske
deres egen miljøpåvirkning, herunder skøn over CO
2
-fodaftrykket.
4. EKI'ernes overholdelse af EU's mål og forpligtelser:
Artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) indeholder en liste over Den
Europæiske Unions generelle mål. I artikel 21 fastsættes principperne og målene for Unionens
optræden udadtil. Ifølge artikel 3, stk. 5, i TEU bidrager Den Europæiske Union i sine
forbindelser med den øvrige verden til "[...] bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og
gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af
menneskerettighederne, især børns rettigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af
folkeretten, herunder overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt". For så vidt
angår EU's fælles handelspolitik, henvises der til principperne og målene for Unionens
optræden udadtil i artikel 206 og i artikel 207, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde.
8
 kom (2024) 0556 - Ingen titel
Europa-Parlamentet har opfordret Kommissionen til at fremsætte en erklæring om, hvorvidt
medlemsstaterne overholder EU's mål og forpligtelser, når der ydes offentligt støttede
eksportkreditter. Kommissionen har udarbejdet sin årlige oversigt i overensstemmelse med
forordning (EU) nr. 1233/2011. Kommissionens oversigt er således baseret på de årlige
aktivitetsrapporter, som medlemsstaterne har indsendt, og kan ikke betragtes som
udtømmende.
Kommissionen mener, at de foreliggende oplysninger giver dokumentation for, at den
offentligt støttede eksportkreditvirksomhed i EU er i overensstemmelse med artikel 3 og 21 i
TEU. OECD's henstillinger udgør en ramme for forvaltningen af medlemsstaternes
eksportkreditprogrammer. Medlemsstaterne fastlægger også deres egne politikker på grundlag
af disse henstillinger og i overensstemmelse med EU's mål. Medlemsstaterne er ved at indføre
en række politikker til støtte for klimaomstillingen og reduktion af støtten til projekter
vedrørende fossile brændstoffer, samtidig med at støtten til projekter, der støtter omstillingen,
øges. Kommissionen støtter naturligvis yderligere fremskridt på dette område, herunder en
yderligere styrkelse af medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til udfasning af fossile
brændstoffer. Med hensyn til overholdelsen af internationale forpligtelser og forpligtelser i
henhold til EU's konkurrencelovgivning har der ikke været nogen tvister i
Verdenshandelsorganisationen vedrørende eksportkreditvirksomhed i en EU-medlemsstat i
2023, og Kommissionen har ikke modtaget nogen klager vedrørende potentielle overtrædelser
af EU's bestemmelser, som involverer EKI'er i EU.
9