Europaudvalget 2024
KOM (2024) 0701
Offentligt
2985350_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.12.2024
COM(2024) 701 final
FORSLAG TIL RÅDETS OG KOMMISSIONENS FÆLLES RAPPORT OM
BESKÆFTIGELSEN
DA
DA
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
Indholdsfortegnelse
NØGLEBUDSKABER .............................................................................................................. 3
KAPITEL 1. OVERSIGT OVER ARBEJDSMARKEDSTENDENSER OG SOCIALE
TENDENSER, FREMSKRIDT MED HENSYN TIL 2030-MÅLENE OG CENTRALE
HORISONTALE RESULTATER VEDRØRENDE SOCIAL KONVERGENS ................... 27
1.1 Centrale tendenser på arbejdsmarkedet ...........................................................................27
1.2 Centrale sociale tendenser ...............................................................................................30
1.3 Fremskridt med hensyn til EU's overordnede mål og de nationale mål for 2030 ...........33
1.4 Centrale horisontale resultater vedrørende konvergens fra første fase af landeanalysen39
KAPITEL 2. BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE OG SOCIALPOLITISKE REFORMER –
MEDLEMSSTATERNES RESULTATER OG INDSATS .................................................... 48
2.1 Retningslinje 5: Skabe øget efterspørgsel efter arbejdskraft ...........................................48
2.1.1 Nøgleindikatorer ...................................................................................................... 48
2.1.2 Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne ............................................................ 62
2.2. Retningslinje 6: Styrke udbuddet af arbejdskraft og forbedre adgangen til
beskæftigelse og erhvervelse af færdigheder og kompetencer gennem hele livet ................65
2.2.1 Nøgleindikatorer ...................................................................................................... 66
2.2.2 Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne ............................................................ 94
2.3 Retningslinje 7: Forbedre arbejdsmarkedernes funktion og effektiviteten af den sociale
dialog 103
2.3.1 Nøgleindikatorer .................................................................................................... 104
2.3.2 Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne .......................................................... 121
2.4 Retningslinje 8: Fremme lige muligheder for alle, støtte social inklusion og bekæmpe
fattigdom .............................................................................................................................126
2.4.1 Nøgleindikatorer .................................................................................................... 126
2.4.2 Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne .......................................................... 158
KAPITEL 3. FØRSTE FASE AF LANDEANALYSEN ...................................................... 164
Belgien ................................................................................................................................166
Bulgarien .............................................................................................................................168
Tjekkiet................................................................................................................................170
Danmark ..............................................................................................................................172
Tyskland ..............................................................................................................................174
Estland .................................................................................................................................176
Irland 178
Grækenland .........................................................................................................................180
1
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
Spanien ................................................................................................................................182
Frankrig ...............................................................................................................................184
Kroatien ...............................................................................................................................186
Italien 188
Cypern .................................................................................................................................190
Letland .................................................................................................................................192
Litauen.................................................................................................................................193
Luxembourg ........................................................................................................................195
Ungarn .................................................................................................................................197
Malta 199
Nederlandene .......................................................................................................................201
Østrig 203
Polen 205
Portugal ...............................................................................................................................207
Rumænien............................................................................................................................209
Slovenien .............................................................................................................................211
Slovakiet ..............................................................................................................................213
Finland .................................................................................................................................215
Sverige.................................................................................................................................217
2
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0004.png
NØGLEBUDSKABER
Den fælles beskæftigelsesrapport fra Europa-Kommissionen og Rådet indeholder en
gennemgang af beskæftigelsessituationen i Unionen og status for gennemførelsen af
beskæftigelsesretningslinjerne i overensstemmelse med artikel 148 i TEUF.
Beskæftigelsesrapporten giver et årligt overblik over de vigtigste beskæftigelsesmæssige og
sociale tendenser i Den Europæiske Union og over medlemsstaternes seneste politiske
foranstaltninger i overensstemmelse med retningslinjerne for medlemsstaternes
beskæftigelsespolitikker
1
. I rapporten udpeges også de relaterede nøgleprioritetsområder for
politiske tiltag. Der rettes fokus på gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale
rettigheder, navnlig via tematiske bokse, der dækker forskellige søjleprincipper i lyset af de
socioøkonomiske udsigter og de seneste politiske initiativer. Kapitel 1 i rapporten indeholder
en oversigt over de vigtigste beskæftigelsesmæssige og sociale tendenser og de fremskridt,
der er gjort med hensyn til EU's overordnede mål og de nationale mål frem til 2030, samt
horisontale resultater baseret på analysen af risici for opadgående social konvergens. I kapitel
2 analyseres udfordringer og politiske reaktioner i medlemsstaterne for hver af de fire
beskæftigelsesretningslinjer. Kapitel 3 indeholder en analyse for hver medlemsstat baseret på
principperne i rammen for social konvergens
2
. Analysen er i overensstemmelse med artikel
148 i TEUF. Den er også en reaktion på artikel 3, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2024/1263
om effektiv samordning af de økonomiske politikker og multilateral budgetovervågning, på
grundlag
af
hvilken
Kommissionens
overvågning
af
gennemførelsen
af
beskæftigelsesretningslinjerne i det europæiske semester omfatter en ramme til identifikation
af risici for den sociale konvergens
3
. Løsning af de udfordringer, der påpeges i rapporten, kan
bidrage til en opadgående social konvergens, styrke Unionens indsats for en retfærdig grøn
og digital omstilling og bidrage til at imødegå de demografiske forandringer, nå målene for
bæredygtig udvikling og gennemføre EU's ligestillingsstrategier
4
. På baggrund af
Kommissionens forslag og efter behandling i de relevante rådgivende udvalg under Rådet vil
den endelige tekst til rapporten blive vedtaget af Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik,
Sundhed og Forbrugerpolitik (EPSCO-Rådet).
I rapporten måles EU's overordnede mål for beskæftigelse, færdigheder og
fattigdomsbekæmpelse for 2030,
som blev bifaldet af EU's ledere på topmødet i Porto og af
Det Europæiske Råd i juni 2021. EU er på vej til at nå sit overordnede beskæftigelsesmål
inden 2030 på trods af den økonomiske afmatning, men der er behov for en betydelig
yderligere indsats for at nå EU's overordnede mål for færdigheder og fattigdomsbekæmpelse:
•
Beskæftigelsesfrekvensen i EU nåede op på 75,3 % i 2023, hvilket er kun 2,7
procentpoint fra målet på 78 % for 2030. De fleste medlemsstater gjorde yderligere
1
Den seneste ajourføring af beskæftigelsesretningslinjerne blev vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union i
november 2024 (EUT
L 2024/3134, 13.12.2024).
2
Efter drøftelserne i EPSCO-Rådet i juni 2023 om en ramme for social konvergens og
nøglebudskaber fra
Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse
baseret på
arbejde udført af den fælles EMCO-
SPC-arbejdsgruppe
fra oktober 2022 til maj 2023.
3
Desuden hedder det i betragtning 8 til samme forordning: "Som
led i sin integrerede analyse af den
beskæftigelsesmæssige og sociale udvikling inden for rammerne af det europæiske semester vurderer
Kommissionen risiciene for den opadgående sociale konvergens i medlemsstaterne og overvåger fremskridtene
med gennemførelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder på grundlag af den sociale
resultattavle og principperne i rammen for social konvergens".
4
Strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-25, EU-handlingsplanen mod racisme 2020-25, EU's
strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse 2020-30, strategien for ligestilling af
LGBTIQ-personer og strategien for rettigheder for personer med handicap 2021-30.
3
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0005.png
•
•
fremskridt hen imod deres nationale beskæftigelsesmål i 2023, mens fem allerede
havde nået eller overgået deres mål.
På området for færdigheder blev der kun gjort begrænsede fremskridt med hensyn til
voksnes deltagelse i uddannelse i EU, fra 37,4 % i 2016 til 39,5 % i 2022, hvilket
fortsat er langt fra EU's overordnede mål på 60 %. De fleste medlemsstater tabte også
terræn i forfølgelsen af deres nationale mål. Dette tyder på, at der er behov for en
betydelig yderligere indsats i overensstemmelse med ambitionen om, at Europa skal
forblive konkurrencedygtigt, innovativt og inklusivt i forbindelse med den grønne og
den digitale omstilling og befolkningens aldring.
Antallet af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse var ca. 1,6 millioner
lavere i EU i 2023 end i 2019 på trods af covid-19-krisen, høje energiomkostninger og
inflation. Dette er langt fra EU's overordnede mål på mindst 15 millioner senest i
2030. I næsten halvdelen af medlemsstaterne steg antallet af personer i risikogruppen,
hvilket peger i den modsatte retning i forhold til ambitionerne i de nationale mål. I
lyset heraf skal indsatsen fremskyndes betydeligt i resten af årtiet.
Kombineret med samhørighedsfondene vil gennemførelsen af de reformer og
investeringer, der er planlagt i medlemsstaternes genopretnings- og resiliensplaner,
fremme en retfærdig, inkluderende og bæredygtig vækst.
Sideløbende med den støtte,
som Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
(EFRU), Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) og instrumentet for teknisk støtte yder til
politiske tiltag inden for de forskellige politikområder, fremmer genopretnings- og
resiliensfaciliteten EU's økonomiske, sociale og territoriale samhørighed ved at forbedre
medlemsstaternes konkurrenceevne, resiliens, kriseberedskab, tilpasningsevne og
vækstpotentiale og fremme jobskabelse af høj kvalitet gennem relevante reformer og
investeringer. På denne måde bidrager faciliteten også til gennemførelsen af den europæiske
søjle for sociale rettigheder
5
. Der er tildelt et beløb på ca. 162,5 mia. EUR til
medlemsstaterne, som bidrager til sociale udgifter, og som svarer til ca. 25 % af de samlede
anslåede udgifter
6
. Til dato har Kommissionen udbetalt mere end 269 mia. EUR under
genopretnings- og resiliensfaciliteten i form af både tilskud og lån samt forfinansiering. Ud af
de 7 129 milepæle og mål, der indgår i de 27 genopretnings- og resiliensplaner, forventes
2 201 at bidrage til socialpolitikkerne (ca. 31 %). Ud af de 1 742 milepæle og mål, der var
opfyldt pr. 14. november, fremmer 505 socialpolitikker (ca. 30 %). Som led i analysen af den
politiske reaktion omfatter den fælles beskæftigelsesrapport også et udvalg af
foranstaltninger, der støttes af EU-finansiering, navnlig genopretnings- og resiliensfaciliteten,
ESF+, EFRU, FRO og instrumentet for teknisk støtte. Denne samlede indsats støtter vækst-
og beskæftigelse samt social og økonomisk samhørighed og modstandsdygtighed i EU.
Den fælles beskæftigelsesrapport for 2025 indeholder landespecifikke analyser baseret
på principperne i rammen for social konvergens
i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3,
litra b), i forordning (EU) 2024/1263. På grundlag af eksisterende værktøjer (den sociale
resultattavle og den aftalte trafiklysmetode for den fælles beskæftigelsesrapport) analyseres
medlemsstaternes arbejdsmarked, færdigheder og sociale udfordringer med henblik på at
identificere potentielle risici for opadgående social konvergens, som kræver en dybere
analyse i anden fase. Alt i alt viser første fase i analysen af rammen for social konvergens, at:
5
Forordning (EU) 2021/241 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s.
17).
6
Sociale udgiftskategorier defineres og anvendes på grundlag af den metode, som Kommissionen har fastsat i
samråd med Europa-Parlamentet og medlemsstaterne i delegeret forordning (EU) 2021/2105.
4
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
i.
ii.
iii.
der fortsat er opadgående konvergens på arbejdsmarkedet i 2023, men at
beskæftigelsesresultaterne for underrepræsenterede grupper stadig skal forbedres
der er sket små forbedringer på EU-niveau med hensyn til færdigheder, men at der
fortsat er risici for opadgående konvergens på dette område
der er bred stabilitet med hensyn til andelen af personer i risiko for fattigdom eller
social udstødelse på EU-niveau, men at der fortsat er visse risici for opadgående
konvergens med hensyn til sociale resultater.
Kommissionens tjenestegrene vil foretage en mere detaljeret analyse i anden fase (baseret på
mere omfattende kvantitativ og kvalitativ dokumentation) i forbindelse med de lande, for
hvilke der i første fase identificeres potentielle risici for opadgående social konvergens. Det
drejer sig om Bulgarien, Estland, Spanien, Italien, Litauen, Ungarn og Rumænien, som også
var i anden fase sidste år, samt Grækenland, Kroatien og Luxembourg, som er med i anden
fase for første gang i år. For Grækenlands vedkommende skyldes dette visse forringelser eller
generel stabilitet på niveauer, der stadig ligger langt fra EU-gennemsnittet på det sociale
område (uforholdsmæssigt høje boligudgifter, selvrapporterede uopfyldte behov for
lægebehandling, AROPE – generelt og for børn, virkningen af sociale overførsler på
fattigdomsbekæmpelse og indkomstuligheder) vedvarende udfordringer på arbejdsmarkedet
for kvinder og unge og lav og faldende deltagelse i voksenuddannelse. For Kroatiens
vedkommende vedrører identificeringen i forbindelse med analysen i anden fase spørgsmålet
om færdigheder (lav og faldende deltagelse i voksenuddannelse, en betydelig forringelse af
andelen af voksne med som minimum grundlæggende digitale færdigheder), en samlet
beskæftigelsesfrekvens, der fortsat er lavere end EU-gennemsnittet på trods af forbedringer,
og en stadig vanskelig beskæftigelsessituation for personer med handicap samt visse
udfordringer på det sociale område (virkningen af sociale overførsler på
fattigdomsbekæmpelse og indkomstuligheder). For Luxembourgs vedkommende vedrører
identificeringen i forbindelse med analysen i anden fase den seneste betydelige forværring af
visse sociale indikatorer (AROPE – generelt og for børn, virkningen af sociale overførsler på
fattigdomsbekæmpelse), samt en vedvarende høj andel af personer med uforholdsmæssigt
høje boligudgifter, den seneste forværring af tendenserne på arbejdsmarkedet (arbejdsløshed
og langtidsledighed samt forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap)
og faldet i andelen af voksne med som minimum grundlæggende digitale færdigheder, selv
om statistikkerne fortsat ligger et godt stykke over EU-gennemsnittet. Rapportens kapitel 3
indeholder en mere detaljeret analyse for hver af de 27 medlemsstater.
5
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0007.png
Udfordringer vedrørende beskæftigelse, færdigheder og sociale forhold i EU's
medlemsstater efter nøgleindikatorer på den sociale resultattavle
LIGE MULIGHEDER
Voksnes deltagelse i uddannelse
Unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt
Andel af personer med grundlæggende eller højere end grundlæggende generelle…
Andel af unge NEET
Kønsbetinget forskel i beskæftigelsesfrekvensen
Indkomstkvintilsats (S80/S20)
RETFÆRDIGE OG RIMELIGE ARBEJDSVILKÅR
Beskæftigelsesfrekvens
Arbejdsløshed
Langtidsledighed
Vækst i den disponible bruttohusstandsindkomst pr. indbygger
SOCIAL BESKYTTELSE OG INKLUSION
Andel af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse
Andel af børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse
Sociale overførselsindkomsters virkning (bortset fra pensioner) for…
Forskel mellem beskæftigelsesfrekvensen for personer med og uden handicap
Andel af husstande med overdrevent høje boligudgifter
Børn under 3 år i formelle børnepasningsordninger
Selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Situationen er kritisk
Bør holdes øje med
Svag, men i bedring
Gennemsnitlig
God, men bør overvåges
Bedre end gennemsnittet
De, der præsterer bedst
Note:
Data mangler for nogle lande i nogle indikatorer (se tabel 1.4.1 i afsnit 1.4). Forklaring til betegnelser
findes i bilag 6.
På trods af de svage økonomiske forhold i 2023 forblev arbejdsmarkedsresultaterne i
gennemsnit
stærke
i
EU
med
stadig
robust
beskæftigelsesvækst.
Beskæftigelsesfrekvensen i EU nåede et nyt rekordhøjt niveau på 75,3 % i 2023 (en stigning
på 0,7 procentpoint i forhold til 2022) og steg yderligere til 75,8 % i andet kvartal 2024. Den
årlige vækstrate på 1,1 % markerede en tilbagevenden til gennemsnittet før covid-19 (2013-
19) efter den hurtige genopretning efter pandemien i 2022 (+ 2,3 %). Samtidig faldt
arbejdsløsheden i EU til et rekordlavt niveau på 6,1 % i 2023 og nåede 5,9 % i september
2024. Selv om faldende arbejdsløshed var den vigtigste drivkraft for beskæftigelsesvæksten
før covid-19-pandemien, har den lave arbejdsløshed flyttet fokus til vækst i arbejdsstyrken
som den vigtigste kilde til beskæftigelsesgevinster. I 2023 skyldtes ca. 90 % af
beskæftigelsesvæksten en udvidelse af arbejdsstyrken. Dette kunne især tilskrives
arbejdstagere i den erhvervsaktive alder (25-54 år) med en tertiæruddannelse, hvoraf mange
er tredjelandsstatsborgere, samt ældre arbejdstagere med en sekundæruddannelse eller en
tertiæruddannelse. Beskæftigelsesvæksten var også kraftigere i sektorer med betydelig
mangel på arbejdskraft, f.eks. IKT og bygge- og anlægssektoren. Dette kan tilskrives både et
stigende udbud af arbejdskraft og et skift i jobfordelingen i retning af disse sektorer med høj
efterspørgsel. Overordnet set blev der konstateret en konvergens i beskæftigelsesfrekvensen
mellem medlemsstaterne, selv om der fortsat er betydelige regionale forskelle i mange
medlemsstater. Rådets nylige konklusioner behandler spørgsmålene om adgang til
støttetjenester og beskæftigelsestjenester for at fremme social inklusion af personer i risiko
for fattigdom eller social udstødelse, f.eks. romaer, ved at mindske territoriale uligheder
7
.
7
Godkendt af
EPSCO-Rådet den 2.12.2024.
6
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0008.png
Et robust arbejdsmarked trods langsommere økonomisk vækst
75,8 %
beskæftigelses-
frekvens
(20-64
år) i andet kvartal
2024 (+ 0,5
procentpoint i
forhold til året før)
75,4 %
arbejdsmarkeds-
deltagelse
(15-64
år) i andet kvartal
2024 (+ 0,4
procentpoint i
forhold til året før)
6,0 %
arbejdsløshed
(15-74 år) i andet
kvartal 2024
(uændret i forhold
til året før)
14,8 %
ungdoms-
arbejdsløshed
(15-24 år) i andet
kvartal 2024
(+ 0,4
procentpoint i
forhold til året før)
Centrale arbejdsmarkedsindikatorer i EU-27 (%, kvartalsvis)
20
80
15
75
10
70
5
65
0
60
2019Q4
2020Q1
2020Q2
2020Q3
2020Q4
2021Q2
2021Q3
2021Q4
2022Q1
2022Q3
2022Q4
2023Q1
2023Q2
2023Q3
2023Q4
2024Q1
Beskæftigelsesfrekvens (20-64 år),(højre akse)
Arbejdsløshed (15-74 år) (venstre akse)
Ungdomsarbejdsløshed (15-24 år) (venstre akse)
Arbejdsmarkedsdeltagelse (15-64 år) (højre akse)
Langtidsledighed (15-74 år) (venstre akse)
Arbejdsløshed for NEET (15-29 år) (venstre akse)
Kilde:
Eurostat [lfsi_emp_q], [une_rt_q], [une_ltu_q] og [lfsi_neet_q]. Sæsonkorrigerede,
ikke kalenderkorrigerede data.
Væksten i arbejdsproduktiviteten i EU er langsom.
Mens arbejdsproduktivitetens
vækstrate lå på ca. 1,4 % om året i gennemsnit før 2007, faldt den til 0,8 % mellem 2010 og
2019 og faldt yderligere til 0,7 % i 2023. Den er derfor fortsat strukturelt lav og risikerer at
underminere EU's globale konkurrenceevne og resultater med hensyn til vækstpotentiale,
jobskabelse og levestandard i fremtiden. Hovedårsagen til denne lave vækst i
arbejdsproduktiviteten er den svage vækst i den samlede faktorproduktivitet. Blandt de
grundlæggende årsager hertil fremhæver Mario Draghis rapport "The
Future of European
Competitiveness"
betydelige mangler i EU's højteknologiske specialisering, innovation og
investeringer, navnlig sammenlignet med USA. Fragmenteringen af det indre marked og den
reguleringsmæssige kompleksitet betegnes også som vigtige faktorer. Det er vigtigt at
bemærke, at mangel på arbejdskraft og færdigheder forsinker indførelsen af teknologi og øger
omkostningerne, hvilket yderligere reducerer efterspørgslen efter arbejdskraft. Som det
understreges i Mario Draghis rapport, er det afgørende, at uddannelsessystemerne tilpasses til
udviklingen i behovene for færdigheder, navnlig med henblik på den dobbelte omstilling, og
at voksenuddannelse og erhvervsrette uddannelse prioriteres for at styrke konkurrenceevnen.
Mindskelse af de administrative hindringer og regulerings- og rapporteringsbyrden, fremme
af innovation og støtte til effektive kollektive overenskomstforhandlinger kan bidrage til at
sikre produktivitetsgevinster og opretholde både lønvækst og konkurrenceevne.
2024Q2
2021Q1
2022Q2
7
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0009.png
Manglen på arbejdskraft er fortsat betydelig i EU
Andel af ledige stillinger i EU efter økonomisk aktivitet (%, årlige data)
Andel af ledige
stillinger
på eller
over 3 %
inden for liberale,
videnskabelige og
tekniske erhverv,
information,
kommunikation
og byggeri
i 2023
5.0
4.5
4.0
3.5
3.0
2.5
2.0
Industri, bygge- og anlægsvirksomhed,
tjenesteydelser (B-S)
Fremstillingsvirksomhed (C)
1.5
1.0
0.5
0.0
20 % større
mangel på
arbejdskraft
i
2023
sammenlignet med
2019
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Note:
NACE 2-aktiviteter, B-S (industri, bygge- og anlægsvirksomhed og tjenesteydelser
(undtagen private husstande med ansat medhjælp og ekstraterritoriale organisationer og
organer), C (fremstillingsvirksomhed), F (bygge- og anlægsvirksomhed), G-I (engros- og
detailhandel, transport, indkvartering og restaurationsvirksomhed), J (information og
kommunikation) og M-N (liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser).
Kilde:
Eurostat
[jvs_a_rate_r2]
Manglen på arbejdskraft og færdigheder er faldende, men stadig betydelig i EU. Det er
afgørende at tackle sådanne mangler for at styrke EU's konkurrenceevne,
innovationskapacitet samt inklusive og bæredygtige vækst.
I løbet af det seneste årti er
manglen på arbejdskraft og færdigheder steget i alle medlemsstater. Selv om den
sæsonkorrigerede andel af ledige stillinger faldt fra 2,9 % i første kvartal 2023 til 2,4 % i
andet kvartal 2024 som følge af svagere økonomisk vækst og mere afdæmpede
ansættelsesforventninger, ligger den fortsat et godt stykke over gennemsnittet før pandemien
(2013-19) på 1,7 %. Disse mangler skyldes demografiske ændringer, efterspørgslen efter nye
færdigheder i forbindelse med den teknologiske udvikling og den dobbelte omstilling
(herunder ingeniørmæssige, tekniske, videnskabelige, operationelle og overvågningsmæssige
færdigheder)
8
, samt dårlige arbejdsvilkår i visse sektorer. De indberettes af virksomheder af
alle størrelser og fra alle sektorer og er særligt tydelige inden for plejesektoren, uddannelse,
STEM-områder (navnlig IKT), byggeri, transport og visse servicebaserede erhverv (f.eks.
kokke og tjenere). Selv om mangel på arbejdskraft kan være tegn på en potentielt stærk
økonomi, der sætter arbejdstagerne i stand til at forhandle bedre lønninger og arbejdsvilkår,
hæmmer den samtidig produktiviteten og innovationskapaciteten, svækker EU's
konkurrenceevne, skaber flaskehalse for væksten og hæmmer fremskridtene med den grønne
og den digitale omstilling. En samordnet og styrket indsats på EU-plan, medlemsstatsplan og
regionalt plan, der også inddrager arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter, er
afgørende for at afhjælpe disse mangler. I marts 2024 fremlagde Kommissionen en
handlingsplan
9
for at afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder, som er udarbejdet i
tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Den bygger på de mange initiativer, der
allerede er taget, og fastsætter nye foranstaltninger, som EU, medlemsstaterne og
arbejdsmarkedets parter vil eller bør træffe for at afhjælpe manglen på arbejdskraft og
8
9
Se UNIDO,
What are green skills?,
2023.
Se Europa-Kommissionen,
Commission sets out actions to tackle labour and skills shortages,
2024.
8
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0010.png
færdigheder. Disse omfatter foranstaltninger vedrørende aktivering af underrepræsenterede
grupper på arbejdsmarkedet, støtte til færdigheder og uddannelse, forbedring af
arbejdsvilkårene, fremme af fair mobilitet inden for EU og supplering af sidstnævnte ved at
tiltrække talenter fra lande uden for EU.
Lønvæksten i EU var fortsat robust i 2023, men varierede betydeligt fra medlemsstat til
medlemsstat.
Den årlige vækst i den nominelle aflønning pr. ansat nåede et rekordhøjt
niveau på 6,1 % (i forhold til året før) i EU efter 4,9 % i 2022 i en situation med stadig høj
inflation og stramme arbejdsmarkeder. Derefter faldt den til 5,0 % i andet kvartal 2024,
efterhånden som inflationen aftog. Efter et betydeligt fald (– 3,7 %) i 2022 begyndte
reallønnen at stige i andet halvår 2023 og nåede op på 2,4 % (på årsbasis) i andet kvartal
2024. Opsvinget var drevet af faldende inflation og fortsat robust vækst i de nominelle
lønninger. På trods af disse nylige forbedringer ligger reallønnen i 2024 fortsat under
niveauet før pandemien i gennemsnit i EU og i otte medlemsstater (Tjekkiet, Danmark,
Finland, Italien, Frankrig, Tyskland, Grækenland og Sverige). Stigninger i de lovbestemte
mindstelønninger opvejede i vid udstrækning tabet af købekraft for mindstelønsmodtagere i
de fleste medlemsstater. Disse var primært resultatet af de rutinemæssige årlige ajourføringer
i januar 2023 og 2024 sammen med væsentlige tilpasninger i begge år. Gennemførelsen af
direktivet om passende mindstelønninger
10
vil være afgørende for at sikre købekraften hos
personer med lave lønninger og for at forebygge og bekæmpe fattigdomsrisici blandt de
beskæftigede, samtidig med at incitamenterne til at arbejde styrkes. Direktivet indeholder
også foranstaltninger, der har til formål at tilskynde til kollektive overenskomstforhandlinger
samt forbedre mekanismerne for håndhævelse og tilsyn på tværs af medlemsstaterne.
Reallønnen er ved at komme sig, men har ikke genvundet tabene fra tidligere år
Realløn pr. ansat
(årlig ændring i %, 2022, 2023 og andet kvartal 2024)
15
Den nominelle
aflønning pr.
ansat
steg med
6,1 %
i 2023 og
med 5 %
i andet
kvartal 2024
10
5
0
-5
Reallønnen
faldt med 0,2 %
i 2023 og
steg
med 2,4 %
i
andet kvartal
2024
-10
2022
-15
2023
2024-Q2
RO HR LV BE BG LU LT PT NL IE SI ES PL CY EL DE EA DK EU AT EE FI SK FR SE HU IT MT CZ
Kilde:
Europa-Kommissionen, AMECO-databasen, nominel bruttoløn pr. ansat [hwwdw], deflator:
harmoniseret forbrugerprisindeks
[prc_hicp_midx]. For andet kvartal 2024: GD-EMPL's
beregninger baseret på data fra Eurostat, lønninger [namq_10_gdp], samlet beskæftigelse
(indenlandsk opgørelse) [namq_10_a10_e] og harmoniseret forbrugerprisindeks [prc_hicp_midx].
10
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende mindstelønninger i
Den Europæiske Union (EUT L 275 af 25.10.2022, s. 33).
9
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0011.png
Fattigdommen blandt personer i arbejde faldt en smule i EU i 2023, men ramte stadig
en ud af 12 arbejdstagere og var betydeligt højere for atypiske former for arbejde.
Samlet set faldt andelen til 8,3 % i 2023 fra 8,5 % i 2022 og var lavere sammenlignet med ti
år tidligere og lige før covid-19-pandemien. Fattigdommen blandt personer i arbejde faldt i
næsten halvdelen af medlemsstaterne i 2023, selv om mange af dem stod over for høj
inflation og betydelige fald i reallønnen i 2022. Dette tyder på, at medianindkomsterne i disse
lande faldt kraftigere end de arbejdende fattiges indkomster, som blev understøttet af
ajourføringer af mindstelønninger og sociale overførsler. Ifølge tidlige skøn fra Eurostat, der
er baseret på 2023-indkomsttal, vil fattigdommen blandt personer i arbejde forblive stabil i
2024. Som i de foregående år var fattigdom blandt personer i arbejde i hele EU betydeligt
højere blandt tredjelandsstatsborgere og personer født uden for EU (henholdsvis 22,5 % og
18,5 %), lavtuddannede arbejdstagere (18,4 %), deltidsansatte og midlertidigt ansatte (12,6 %
for begge) og husstande med forsørgelsesberettigede børn (10,0 %). Fattigdom blandt
personer i arbejde var højere for personer i atypiske former for beskæftigelse (midlertidigt
ansatte, deltidsansatte og selvstændige), selv om sociale ydelser spillede en relativt vigtigere
rolle med hensyn til at mindske deres fattigdomsrisiko. Dækningen af sociale ydelser
varierede meget fra medlemsstat til medlemsstat og for forskellige kategorier af
arbejdstagere. Selvstændige i risiko for fattigdom før sociale overførsler modtog i mindst
omfang sociale ydelser med en dækning på 12,7 % i 2023 i EU. Med hensyn til formel
dækning
11
var der i foråret 2023 fortsat huller i 15 medlemsstater for mindst én gruppe af
atypiske arbejdstagere inden for mindst én gren af den sociale beskyttelse, som oftest var
arbejdsløsheds-, sygdoms- og barselsydelser.
Der er store forskelle i den ufrivillige komponent af midlertidigt arbejde på tværs
af medlemsstaterne med større forekomst blandt kvinder
Ufrivilligt midlertidigt ansatte i procent af det samlede antal ansatte efter
alder (20-64 år) (i %, 2023)
12,3 %
af arbejdstagere
(20-64 år) på
tidsbegrænsede
kontrakter
i 2023
i EU
18
16
14
12
10
7,4 %
af
kvinder
(20-64
8
6
4
2
0
PT ES CY IT EL FI SE FR HR PL EU MT CZ LU SI BE NL IE DE AT SK BG DK HU RO LV LT EE
år)
på ufrivillige
tidsbegrænsede
kontrakter
(mod
6,2 % for mænd)
I alt (20-64 år)
Kvinder (20-64 år)
Kilde:
Eurostat [lfsa_etgar] og [lfsa_etgar], EU LFS.
11
Ved "formel dækning" af en gruppe forstås en situation inden for en given social sikringsgren (f.eks.
alderdom, sygdom, arbejdsløshed og barsel), hvor den eksisterende lovgivning eller kollektive overenskomster
fastsætter, at personer i denne gruppe er berettiget til at deltage i en social sikringsordning, der dækker en
bestemt gren.
10
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0012.png
Selv om fleksibilitet værdsættes højt af nogle arbejdstagere, kan varig segmentering af
arbejdsmarkedet have en negativ indvirkning på den sociale retfærdighed.
For nogle
grupper, navnlig unge og højtuddannede, kan ikkepermanente job og deltidsbeskæftigelse
lette adgangen til arbejdsmarkedet og udviklingen af færdigheder samt give større fleksibilitet
og balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vedvarende forskelle i jobsikkerhed og
arbejdsvilkår mellem arbejdstagere (ofte med konsekvenser for adgangen til social
beskyttelse) skaber imidlertid kløfter, der har tendens til at øge ulighederne. Midlertidig
ansættelse er navnlig forbundet med større jobusikkerhed, når den ikke fungerer som et
springbræt til mere tidsubegrænsede kontrakter. Den usikkerhed, der følger heraf, bidrager
også til mindre gunstige arbejdsvilkår i visse sektorer og erhverv med stor og vedvarende
mangel på arbejdskraft. På baggrund af den høje beskæftigelse i EU faldt andelen af
arbejdstagere på tidsbegrænsede kontrakter blandt alle ansatte en smule (fra 12,9 % i 2022 til
12,3 % i 2023) med betydelige forskelle mellem medlemsstaterne (fra over 15 % i nogle til
under 3 % i andre). Navnlig oplever nogle medlemsstater fortsat en høj andel af
tidsbegrænsede kontrakter sammen med lave overgangsrater til faste job. Tidsbegrænsede
kontrakter er også fortsat mere udbredte blandt unge og kvinder. Desuden var mere end
halvdelen af de midlertidigt ansatte ansat ufrivilligt på sådanne kontrakter i EU i 2023 med et
lille fald i forhold til 2022 (og igen med betydelige forskelle mellem medlemsstaterne) samt
en større forekomst for kvinder. Samtidig steg andelen af deltidsbeskæftigelse en smule i EU
i 2023. På trods af forbedringer er der stadig en betydelig ufrivillig komponent i flere
medlemsstater i forbindelse med sidstnævnte. Segmenteringen af arbejdsmarkedet kan bl.a.
imødegås ved hjælp af skræddersyede aktive arbejdsmarkedspolitikker, der tilskynder til
opadgående jobskifte, sammen med incitamenter for arbejdsgiverne til at ansætte og fastholde
arbejdstagere.
Digitale arbejdsplatforme udgør en stadig vigtigere del af EU's økonomi og skaber
jobmuligheder, men udgør også specifikke udfordringer, navnlig i forbindelse med
arbejdstagernes beskæftigelsesstatus.
Mellem 2016 og 2020 blev indtægterne fra
platformsøkonomien i EU næsten femdoblet, og det blev anslået, at mere end 28 millioner
mennesker arbejdede via digitale arbejdsplatforme i 2020, og antallet skønnes at være støt
stigende
12
. Størstedelen af disse personer er reelt selvstændige, og det blev anslået, at 5,5
millioner fejlagtigt var klassificeret som selvstændige. Mere end halvdelen af de personer, der
arbejder via platforme, tjener mindre end mindstelønnen
13
. På denne baggrund sigter
direktivet om forbedring af vilkårene for platformsarbejde
14
bl.a. mod at løse problemet med
proformaselvstændighed på digitale arbejdsplatforme ved at gøre det lettere at angive den
korrekte beskæftigelsesstatus gennem en retlig formodning om et ansættelsesforhold. Det
giver endvidere både ansatte og selvstændige platformsarbejdere nye rettigheder, der sikrer
mere gennemsigtighed, retfærdighed og ansvarlighed i forbindelse med algoritmisk styring.
Direktivet styrker også den sociale dialog og de kollektive overenskomstforhandlinger.
Hurtige fremskridt inden for kunstig intelligens (AI) og andre digitale teknologier,
herunder dataanalyse, virtuelle verdener, cybersikkerhed, kvante-, cloud- og edge-computing
,
er drivkraften
Europa-Kommissionen,
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene – Executive summary of the
impact assessment report accompanying the proposal for a directive of the European Parliament and of the
Council on improving working conditions in platform work,
Den Europæiske Unions Publikationskontor,
2021.
13
Europa-Kommissionen,
Study to gather evidence on the working conditions of platform workers,
Den
Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
14
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2831 af 23. oktober 2024 om forbedring af
arbejdsvilkårene for platformsarbejde (EUT L, 2024/2831, 11.11.2024).
12
11
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0013.png
bag gennemgribende forandringer på arbejdsmarkedet, som kræver nøje overvågning
og passende politiske løsninger.
Dette kan forventes at påvirke antallet og kvaliteten af job
og arbejdstagernes livskvalitet. Nylige undersøgelser
15
bekræfter, at den vigtigste
nettobeskæftigelseseffekt af indførelsen af kunstig intelligens (AI) på kort sigt kan være
positiv og øge efterspørgslen efter de færdigheder, der er nødvendige for udviklingen og
indførelsen heraf, men beskæftigelsesgevinsterne bør afvejes bøje i forhold til AI's potentiale
til at erstatte rutinejobs
16
. I modsætning til tidligere bølger af automatisering kan generativ
kunstig intelligens også have en betydelig indvirkning på højt kvalificerede arbejdstagere.
Desuden kan automatisering gennem AI-drevne avancerede robotteknologier i høj grad
påvirke produktionsprocesser og levering af tjenester, samtidig med at jobprofilerne ændres,
og behovet for digitale, analytiske og bløde færdigheder øges
17
. I den forbindelse har EU's
forordning om kunstig intelligens
18
(trådte i kraft i august 2024) til formål at sikre, at kunstig
intelligens er pålidelig, sikker og i overensstemmelse med EU's grundlæggende rettigheder.
Telearbejde giver muligheder som f.eks. mere autonomi og fleksibilitet. Samtidig kan
den nye arbejdsmodel, som er baseret på hybride arbejdsordninger, også fremme en
"altid på"-kultur, hvilket kan resultere i hyppige ekstra og uforudsigelige arbejdstider,
der kan være skadelige for arbejdstagernes balance mellem arbejdsliv og privatliv,
sundhed og trivsel.
Der er dokumentation for, at stressfaktorer som f.eks. arbejdsintensitet,
sammenblanding af arbejdsliv og privatliv og arbejde i fritiden påvirker alle arbejdstagere,
men at deres virkning er stærkere for arbejdstagere, der telearbejder, end for arbejdstagere,
der arbejder hos deres arbejdsgiver. Angst, følelsesmæssig træthed, udmattelse på grund af
langvarig eksponering for virtuelle møder og isolation udgør nogle af de oftest rapporterede
psykiske problemer blandt telearbejdere
19
. For at afbøde risiciene ved en "altid på"-kultur kan
"retten til at være offline" bidrage til at trække klarere grænser mellem arbejdsliv og privatliv
og dermed bidrage til arbejdstagernes sundhed, sikkerhed og balance mellem arbejdsliv og
privatliv. På denne baggrund og efter en beslutning fra Europa-Parlamentet, hvor
Kommissionen opfordres til at fremlægge et lovgivningsforslag om retten til at være offline
og en EU-lovramme for telearbejde
20
, iværksatte Kommissionen en undersøgelse for at
indsamle dokumentation og analysere merværdien og virkningerne af potentielle politiske
løsningsmodeller for telearbejde og retten til at være offline og indledte en formel høring i to
faser.
15
Se Albanesi, S., Da Silva, A., Jimeno, J., Lamo, A., og Wabitsch, A.,
New technologies and jobs in Europe,
ECB Working Paper No. 2023/2831, 2023, og Hayton, J., Rohenkohl, B., Christopher, P., Liu, HY,
What
drives UK firms to adopt AI and robotics, and what are the consequences for jobs?,
University of Sussex,
2023.
16
Europa-Kommissionen,
Artificial Intelligence: Economic Impact, Opportunities, Challenges, Implications for
Policy
(Discussion Paper 210), Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
17
Eurofound,
Human–robot interaction: What changes in the workplace?,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2024.
18
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for
kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013,
(EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU)
2020/1828 (forordningen
om kunstig intelligens)
(EUT L, 2024/1689, 12.7.2024).
19
Europa-Kommissionen,
Study exploring the social, economic and legal context and trend of telework and the
right to disconnect, in the context of digitalisation and the future of work, during and beyond the COVID-19
pandemic,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
20
P9_TA (2021)0021
Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 med henstillinger til Kommissionen
om retten til at være offline
(2019/2181(INL)).
12
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0014.png
Selv om ungdomsarbejdsløsheden igen er stigende i de fleste medlemsstater på
baggrund af svagere økonomisk vækst, fortsætter andelen af unge, der ikke er i
beskæftigelse eller under uddannelse, med at falde, men med kønsforskelle og
udfordringer for unge med migrantbaggrund.
Efter en støt genopretning, siden covid-19-
pandemien toppede, forblev ungdomsarbejdsløsheden (15-24 år) på 14,5 % i 2023, dvs. der
ikke var nogen ændring i forhold til det foregående år på baggrund af svagere økonomisk
vækst. Mens tallene fortsatte med at falde i lande med meget høje niveauer, hvilket bekræfter
en tendens til konvergens i hele EU i de seneste fem år, begyndte de at stige igen i mange
andre lande. Samtidig er ungdomsarbejdsløsheden fortsat mere end dobbelt så høj som den
samlede arbejdsløshed, og den er særlig udbredt blandt lavtuddannede unge og unge født
uden for EU. På den positive side fortsætter andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller
under uddannelse, med at falde og lå på 11,2 % i 2023. Denne tendens er i overensstemmelse
med de unges stigende arbejdsmarkedsdeltagelse og er i nogen henseender tegn på
konvergens i EU. Andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, er
stadig højere (med 2,4 procentpoint) for kvinder end for mænd og for personer født uden for
EU sammenlignet med personer født i EU (med 9,3 procentpoint). Alt dette understreger
behovet for en fortsat indsats for at tackle de strukturelle udfordringer, der hæmmer unges
fremskridt på arbejdsmarkedet, navnlig i lyset af den grønne og den digitale omstilling, den
udbredte mangel på arbejdskraft og færdigheder og de langsigtede risici for deres
karrieremuligheder som følge af forsinket integration på arbejdsmarkedet. På denne baggrund
støtter den styrkede ungdomsgaranti unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse,
ved at tilbyde beskæftigelse af høj kvalitet, videreuddannelse, lærlingeuddannelser eller
praktikophold senest fire måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det
formelle uddannelsessystem
21
.
21
Rådets henstilling
af 30. oktober 2020 om en bro til job – styrkelse af ungdomsgarantien og erstatning af
Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti – 2020/C 372/01 (EUT C 372 af
4.11.2020, s. 1).
13
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0015.png
Skræddersyet støtte kan styrke underrepræsenterede gruppers deltagelse på
arbejdsmarkedet i EU
Hvis det lykkes for
medlemsstater, der har
en
lavere andel af
personer i
arbejdsstyrken end
EU-gennemsnittet for
specifikke
undergrupper,
at
øge
deltagelsen til EU-
gennemsnittet for de
respektive
undergrupper
senest i
2030, vil:
Forskellige befolkningsgruppers potentielle bidrag til den samlede andel af
personer i EU's arbejdsstyrke i 2030 (i millioner)
6
5
0.825
2.217
4
3
2.867
1.645
1.865
2
1
0
1.740
1.710
3.641
Aldersgrupper
Uddannelsesniveau (25-64 år)
Køn
•
•
•
yderligere 3,6
millioner kvinder
2,9 millioner
personer med
uddannelse på
sekundærtrinnet
2,2 millioner ældre
arbejdstagere
Unge (20-29 år)
Kvinder (20-64 år)
Sekundæruddannelse
Primæruddannelse
Erhvervsaktiv alder (30-54 år)
Mænd (20-64 år)
Note:
Simulering af EU's andel af personer i arbejdsstyrken i 2030, hvis medlemsstater med en
andel af personer i arbejdsstyrken pr. undergruppe, der ligger under gennemsnittet, indhenter
EU-gennemsnittet for undergruppen, mens lignende andele for de øvrige undergrupper antages
at forblive konstante. Denne beregning tager ikke højde for overlapninger og eventuel
dobbelttælling mellem grupper og bør ikke forveksles med en prognose.
Kilde:
GD-EMPL's beregninger baseret på data fra Eurostat og fremskrivninger fra
EUROPOP2023.
være på
arbejdsmarkedet.
Selv om beskæftigelsesfrekvensen for ældre er steget betydeligt siden 2009, er der
fortsat store forskelle mellem medlemsstaterne.
På trods af de seneste forbedringer
forventes befolkningens aldring at øge den økonomiske afhængighed i EU og at have en
negativ indvirkning på konkurrenceevnen og det økonomiske vækstpotentiale på lang sigt,
hvis der ikke træffes politiske foranstaltninger. I 2045 vil der for hver ti pensionister kun
være 16 arbejdstagere, hvilket er et fald fra 22 i 2022, og dette kan falde yderligere til 14 i
2070
22
. På baggrund af de aldrende samfund får ældres deltagelse på arbejdsmarkedet og
aktiv aldring særlig betydning, især i lyset af den betydelige mangel på arbejdskraft. I 2023
nåede beskæftigelsesfrekvensen for ældre (55-64 år) op på 63,9 %, hvilket er næsten 20
procentpoint højere end i 2009. Især for kvinder er beskæftigelsesfrekvensen steget kraftigt.
Selv om stigningen i ældres beskæftigelse var mere end fire gange højere end for
befolkningen i den erhvervsaktive alder (25-54 år), var deres beskæftigelsesfrekvens fortsat
18 procentpoint lavere, hvilket understreger, at der er betydelige muligheder for yderligere
fremskridt. Den registrerede vækst skyldtes primært øget fastholdelse af arbejdspladser
snarere end nyansættelser, som stadig var på et lavt niveau i denne periode. Navnlig ældre
med en videregående uddannelse har tendens til at blive længere på arbejdsmarkedet, mens
personer med en lavere uddannelse er mere tilbøjelige til at forlade arbejdsmarkedet tidligt.
Dårlige arbejdsvilkår – både fysiske og psykologiske – er nøglefaktorer, der fører til tidlig
pensionering og også hindrer genindtræden på arbejdsmarkedet
23
. Desuden er sygdom eller
22
23
Europa-Kommissionen,
Ageing Report 2024,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
Se også: Eurofound,
Keeping older workers engaged: Policies, practices and mechanisms,
Eurofound
Working Paper, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
14
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0016.png
handicap vigtige grunde til at forblive uden for arbejdsstyrken sammen med
omsorgsforpligtelser, arbejdspladsrelaterede faktorer og institutionelle hindringer, f.eks.
socialsikrings- og pensionsbestemmelser, som skal tilpasses for at muliggøre større deltagelse
på arbejdsmarkedet, i overensstemmelse med den demografiske værktøjskasse.
De kønsbestemte beskæftigelses- og lønforskelle bidrager til vedvarende uligheder
mellem kønnene på arbejdsmarkedet, og der er kun beskedne tegn på konvergens.
I
2023 lå den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen i EU på 10,2 procentpoint.
Denne forskel er indsnævret en smule i de seneste år, hvilket afspejler en kraftigere stigning i
beskæftigelsen for kvinder, men den er fortsat betydelig og med store forskelle på tværs af
medlemsstater og regioner. Eftersom deltidsarbejde er mest udbredt blandt kvinder (næsten
fire gange så udbredt som blandt mænd), bliver den kønsbetingede forskel i
beskæftigelsesfrekvensen større, når der tages højde for dette, idet den når op på 15,7
procentpoint
"i
fuldtidsækvivalenter".
Forskellene
i
mænds
og
kvinders
beskæftigelsesfrekvens er endnu større for personer med børn, idet forældreskab påvirker
kvinders karrierer mere end mænds. I de fleste lande kommer dette til udtryk i form af både
lavere beskæftigelsesfrekvens for kvinder og mere udbredt deltidsarbejde blandt kvinder.
Endelig er lønforskellen mellem kønnene fortsat betydelig i de fleste medlemsstater, selv om
den er indsnævret i løbet af det seneste årti. Den lå på 12,7 % i gennemsnit for EU i 2022.
Lønforskelle skyldes bl.a. kønsforskelle i økonomiske aktiviteter og erhverv,
underrepræsentation af kvinder i ledende stillinger, overrepræsentation i deltidsarbejde og
ikkepermanente former for beskæftigelse, vanskeligheder med at forene arbejde med
omsorgsforpligtelser samt forskelsbehandling og uigennemsigtige lønstrukturer. Over tid
fører disse indkomstforskelle (som forstærkes af karriereafbrydelser i forbindelse med pleje)
sammenlagt til betydelige kønsbetingede forskelle i pensioner. Der er derfor behov for en
vedholdende politisk indsats for at fjerne hindringer for kvinders deltagelse på
arbejdsmarkedet, herunder ved at forbedre udbuddet af og adgangen til økonomisk
overkommelig førskoleundervisning og børnepasning og langtidspleje af høj kvalitet samt
skattesystemets funktion for at skabe bedre incitamenter, og i overensstemmelse med målene
i EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-25, Rådets henstilling om
førskoleundervisning og børnepasning (herunder de nye Barcelonamål) og Rådets henstilling
om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet
24
.
Der er risiko for, at forringelsen af de grundlæggende færdigheder blandt de
europæiske elever kombineret med den vedvarende mangel på lærere vil påvirke
arbejdsproduktiviteten, konkurrenceevnen og den sociale samhørighed.
Grundlæggende
færdigheder tjener som byggesten, der sætter folk i stand til at navigere i livets kompleksitet,
fortsætte med at lære senere i livet og bidrage meningsfuldt til samfundet og økonomien. De
understøtter arbejdsproduktiviteten og det innovationstempo, der kræves i forbindelse med
den digitale omstilling. Resultaterne fra OECD's program for international elevevaluering
(PISA) 2022 viste, at næsten hver tredje af de 15-årig mangler grundlæggende færdigheder
og ikke når minimumskompetenceniveauet inden for matematik. Inden for læsning og
naturvidenskab gælder dette hver fjerde af de 15-årige. I dag er EU længere væk fra sit mål
for det europæiske uddannelsesområde om, at andelen af 15-årige elever, der klarer sig
dårligere, højst må være på 15 % inden 2030. Faldet har været det største inden for matematik
(– 6,6 procentpoint siden 2018). Toppræstationerne er også faldet over hele linjen, og den
24
Rådets henstilling af 8. december 2022 om førskoleundervisning og børnepasning:Barcelonamålene for 2030
(2022/C 484/01)
og
Rådets henstilling af 8. december 2022 om adgang til økonomisk overkommelig
langtidspleje af høj kvalitet (2022/C 476/01).
15
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0017.png
forværrede tendens gør sig gældende over hele den socioøkonomiske fordeling, hvilket peger
i retning af overordnede store udfordringer inden for udvikling af grundlæggende
færdigheder. Da dårlige resultater er meget hyppigere blandt dårligt stillede elever, er de
uddannelsesmæssige uligheder samtidig blevet endnu større. Næsten halvdelen (48 %) af de
dårligt stillede elever klarer sig dårligt i matematik, hvilket er en betydelig stigning fra
38,2 % i 2018. I den forbindelse truer den vedvarende mangel på kvalificerede lærere i hele
EU, som i de seneste år er blevet forværret af bl.a. covid-19-pandemien, med at forværre
udfordringen med at forbedre unges grundlæggende færdigheder. Samtidig viser resultaterne
af International Computer and Information Literacy Study (ICILS) 2023, at 43 % af de 13-
14-årige har ingen eller kun begrænsede digitale færdigheder. Disse seneste tendenser
understreger behovet for en fornyet og øget indsats, der bygger på eksisterende initiativer og
yderligere fremmer gennemførelsen af henstillingen om veje til succes i skolen
25
.
Europæiske elevers grundlæggende færdigheder forringes fortsat
Andelen af dårlige
resultater
er steget
markant
i matematik
(+
6,6 procentpoint)
og
læsning
(+
3,7
procentpoint)
og
mere moderat i
naturvidenskab
(+
1,9 procentpoint)
Andel af elever, der ikke er i stand til at nå minimumsbenchmarket for kompetencer
på PISA-niveau 2 (%)
30
28
25
23
20
18
15
13
Andelen af
toppræstationer
er
faldet:
-3,1
procentpoint
i
matematik
og
– 1,6
procentpoint
i
læsning,
samtidig
med at den er steget
en smule i
videnskab
(+
0,6 procentpoint)
10
2012
2015
2018
2022
Matematik
Læsning
Naturvidenskab
Mål for det europæiske uddannelsesområde
Note:
EU-værdien for 2022 skal fortolkes med forsigtighed: Danmark, Irland, Letland og
Nederlandene opfyldte ikke en eller flere PISA-prøvestandarder (se
OECD, PISA 2022 Results
(Volume 1),
A2 og A4). Der mangler 2012-data for Malta.
Kilde:
OECD
PISA 2012, 2015, 2018
og
2022
samt
GD EAC's beregninger.
Selv om skolefrafaldet, andelen af færdiguddannede fra videregående uddannelser og
arbejdsmarkedsresultaterne for erhvervsuddannede er blevet forbedret, er der stadig
udfordringer med hensyn til uddannelsessystemerne, f.eks. regionale forskelle,
kønsskævheder, sociale uligheder og et utilstrækkeligt udbud af færdiguddannede
inden for STEM-fagene.
Skolefrafaldet er faldet en smule i EU siden 2022 og påvirkede
9,5 % af de 18-24-årige i 2023 (2,3 procentpoint lavere end for ti år siden). Der er dog ingen
tegn på opadgående konvergens mellem medlemsstaterne. Der er meget større risiko for, at
unge mænd forlader uddannelsessystemet tidligt. Den positive tendens i det seneste årti
fortsætter for piger, men den ser ud til at være gået i stå for drenge. Desuden er unge, der er
født uden for EU, unge romaer og unge med handicap mere tilbøjelige til at forlade
25
Rådets henstilling om veje til succes i skolen og om erstatning af Rådets henstilling af 28. juni 2011 om
politikker, som skal mindske skolefrafald
(2022/C 469/01).
16
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0018.png
uddannelsessystemet tidligt. EU er på vej til at nå sit mål for gennemførelse af en
tertiæruddannelse efter stigninger i alle medlemsstater på nær tre i løbet af de seneste fem år.
I 2023 havde 43,1 % af de 25-34-årige en teritæruddannelse i EU, hvilket gør det til det mest
almindelige uddannelsesniveau blandt unge voksne (men unge kvinder har langt større
sandsynlighed for at have en teritæruddannelse end mænd). Der er fortsat kønsforskelle i
fagvalg (f.eks. hvor uddannelse og sundhed domineres af kvinder, og IKT og
ingeniørvidenskab domineres af mænd). Da adgang til videregående uddannelse for unge fra
dårligt stillede miljøer fortsat er en udfordring, er der risiko for, at de allerede eksisterende
socioøkonomiske forskelle styrkes. Med en stigende gennemførelse af tertiæruddannelser er
det vigtigt at øge fleksibiliteten og arbejdsmarkedsrelevansen af videregående uddannelser
for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft, navnlig inden for STEM-områderne.
Beskæftigelsesresultater for nyuddannede fra erhvervsrettede uddannelser fortsatte med at
blive bedre i hele EU. Fire ud af fem nyuddannede fra erhvervsuddannelser var i
beskæftigelse, og næsten to tredjedele fik erfaring på en arbejdsplads i 2023, hvilket gav dem
en højere beskæftigelsesfrekvens end deres jævnaldrende uden en sådan erfaring (84,8 %
mod 71,5 %). Der er dog fortsat store forskelle mellem landene, både med hensyn til
arbejdsbaseret
læring
og
beskæftigelsesudsigterne
for
færdiguddannede
fra
erhvervsuddannelser.
Forbedring af voksnes færdigheder er afgørende for produktiviteten og
konkurrenceevnen og for at bevare den sociale samhørighed og øge inklusionen på
arbejdsmarkedet, samtidig med at den dobbelte omstilling understøttes, men
deltagelsen i voksenuddannelse varierer betydeligt mellem medlemsstaterne og
befolkningsgrupperne.
En Eurobarometerundersøgelse fra maj 2023 af små og mellemstore
virksomheder (SMV'er)
26
viste, at mere end halvdelen af SMV'erne rapporterede om
vanskeligheder med at finde arbejdstagere med de rette færdigheder, og omkring en fjerdedel
af dem (26 %) angav, at dette var "moderat vanskeligt". Dette bremser næsten to tredjedele af
virksomhederne i deres generelle forretningsaktiviteter. Samtidig viser de seneste resultater
fra OECD's program for international evaluering af voksnes kompetencer (PIAAC)
27
, at læse-
og skrivefærdigheder blandt voksne (15-64 år) er blevet forbedret i fem af de 20 deltagende
medlemsstater i løbet af det seneste årti, mens den stagnerede eller faldt markant i de fleste af
dem (12). Med hensyn til regnefærdigheder tegner resultaterne et noget mere gunstigt billede,
da ti medlemsstater oplevede bedre resultater, mens kun seks af dem oplevede stagnerende
eller markant faldende færdigheder i den voksne befolkning. Desuden overskred ti af de
deltagende medlemsstater i 2023 i væsentlig grad eller lå omkring gennemsnittet med hensyn
til deres færdigheder i adaptiv problemløsning. I denne forbindelse og i lyset af manglen på
arbejdskraft og færdigheder samt befolkningens aldring er fremme af bred deltagelse i
voksenuddannelse afgørende for at sikre, at EU-arbejdsstyrkens færdigheder holdes ajour.
Ikke desto mindre viser de seneste tal fra voksenuddannelsesundersøgelsen (AES) kun en lille
stigning i andelen af voksne, der har deltaget i uddannelse (oplæring på arbejdspladsen ikke
medregnet) i de foregående 12 måneder, fra 37,4 % i 2016 til 39,5 % i 2022 for EU med store
forskelle mellem medlemsstaterne. Fremskridtene med hensyn til digitale færdigheder har
også generelt været langsomme og med betydelige forskelle mellem landene. Selv om mere
Se Europa-Kommissionen,
Flash Eurobarometer 529 –
Skills shortages, recruitment and retention strategies
in small and medium-sized enterprises,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023.
27
OECD,
Do Adults Have the Skills They Need to Thrive in a Changing World?: Survey of Adult Skills 2023,
OECD Skills Studies, OECD Publishing, Paris, 2024. Hentet efter offentliggørelsen den 10.12.2024.
26
17
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0019.png
end 90 % af befolkningen i EU brugte internettet mindst én gang om ugen i 2023
28
, havde
kun 55,6 % som minimum grundlæggende digitale færdigheder, hvilket kun afspejler en
beskeden stigning fra 2021 (53,9 %). I det nuværende tempo vil kun 59,8 % af de voksne som
minimum have grundlæggende digitale færdigheder ved udgangen af årtiet, hvilket er et godt
stykke under EU's mål på 80 %
29
. Deltagelse i livslang udvikling af færdigheder er særlig
afgørende for lavtuddannede (dvs. med højst grundskoleuddannelse), arbejdsløse, personer
uden for arbejdsstyrken og den ældre befolkning, som samtidig har mest brug for det. På
denne baggrund opfordres der i den europæiske dagsorden for færdigheder 2020 til en radikal
stigning i opkvalificering og omskoling. Det skitseres endvidere i Rådets henstilling fra juni
2022 om individuelle læringskonti, hvordan medlemsstaterne kan kombinere finansiel og
ikkefinansiel støtte på en effektiv måde for at sætte alle voksne i stand til at udvikle deres
færdigheder gennem hele deres arbejdsliv
30
. På grundlag af Rådets henstilling fra juni 2022
om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser spiller sidstnævnte også en vigtig rolle i
denne henseende, da de kan stimulere arbejdstageres og jobsøgendes deltagelse i målrettet
opkvalificering og omskoling
31
.
Deltagelse i voksenuddannelse er kendetegnet ved stærk
variation på tværs af befolkningsgrupper
58,9 %
af de
højtuddannede
voksne deltager i
læring hvert år
mod
kun
18,4 %
af de
lavtuddannede voksne
Kun
26,8 %
af de
arbejdsløse
deltog i
læring hvert år mod
44,7 %
af de
beskæftigede
Næsten hver anden
unge voksne
(25-34
år) deltog i læring
hvert år mod
mindre
end en tredjedel
blandt de 55-64-årige
Voksnes deltagelse i uddannelse i de foregående 12 måneder
efter undergruppe (aldersgruppen 25-64 år, oplæring på arbejdspladsen ikke
medregnet, %)
60
50
40
30
20
10
0
Lavt
Mellemhøjt
Uddannelsesniveau
Højt
25-34 år
35-44 år
Alder
45-54 år
55-64 år
I beskæftigelse
Arbejds-
løs
Uden for
arbejdsstyrken
Arbejdsmarkedsstatus
Voksenuddannelsesundersøgelsen 2022 (ekskl. oplæring på arbejdspladsen)
Note:
I oktober 2024 nåede Beskæftigelsesudvalgets indikatorgruppe til enighed om
overvågningsrammen for færdighedsmålet ved hjælp af AES, idet oplæring på arbejdspladsen ikke
er medregnet på nuværende tidspunkt.
Kilde:
Eurostats
særudtræk vedrørende voksnes deltagelse i uddannelse i de foregående 12
måneder, oplæring på arbejdspladsen ikke medregnet, fra voksenuddannelsesundersøgelsen
.
Den reale disponible bruttohusstandsindkomst genoptog sin vækst i EU i 2023 og 2024,
og det hjalp husstandene med at genvinde købekraft og forhindrede stigninger i
fattigdom.
Samlet set steg husstandenes realindkomst hurtigere end BNP fra andet kvartal
Se Europa-Kommissionen,
Digitalisation in Europe – 2024 edition,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2024.
29
Se
bilag til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Status over det digitale årti 2024
(COM(2024) 260 final).
30
Se:
Rådets henstilling af 16. juni 2022 om individuelle læringskonti (2022/C 243/03).
31
Se:
Rådets henstilling af 16. juni 2022 om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring
og beskæftigelsesegnethed (2022/C 243/02).
28
18
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0020.png
2023, hvilket vendte de foregående to års aftagende tendens. Selv om aflønningen af
selvstændige har været stigende i et moderat tempo, steg aflønningen af ansatte hurtigere i
fjerde kvartal 2023 og første kvartal 2024. Dette mere end opvejede virkningen af skatterne,
som begyndte at lægge en dæmper på indkomstvæksten ved udgangen af 2023 efter at have
bidraget positivt i det foregående år, navnlig som følge af midlertidige inflationsrelaterede
foranstaltninger. Sociale nettoydelser ydede et positivt bidrag i første halvår 2024.
Andelen af personer, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, faldt en smule i
EU i 2023, også takket være målrettede politiske tiltag, der er truffet for at afbøde de
negative sociale virkninger af de høje leveomkostninger, men der er fortsat betydelige
forskelle mellem regionerne.
Alligevel var ca. én ud af fem personer fortsat i risiko for
fattigdom eller social udstødelse (AROPE) i 2023 i EU, mens det samlede antal faldt med ca.
1,6 millioner i forhold til 2019 (i forhold til et 2030-mål på mindst 15 millioner). Forskellene
mellem og inden for medlemsstaterne samt forskellene mellem befolkningsgrupperne var
store, idet fattigdomsrisikoen var højere for børn, ældre, personer med handicap, personer
født uden for EU og romaer. Eurostats foreløbige skøn vedrørende indkomsterne i 2023 viser,
at andelen af personer i risiko for fattigdom (AROP) forblev stabil i EU i gennemsnit og i de
fleste medlemsstater. Arbejdsløshed var fortsat en vigtig faktor bag fattigdom, mens sociale
ydelser ikke nåede ud til alle husstande i nød. Virkningen af sociale overførsler (bortset fra
pensioner) på fattigdomsbekæmpelse faldt en smule i 2023 med visse forskelle mellem
medlemsstaterne, hvilket understreger betydningen af yderligere at styrke indsatsen for at
sikre tilstrækkelig indkomststøtte og -dækning. Trods forbedringer i de senere år er
mindsteindkomststøtten i stort set alle medlemsstater generelt ikke tilstrækkelig til at løfte
folk ud af fattigdom. Gennemførelsen af Rådets henstilling om en tilstrækkelig
mindsteindkomst, som sikrer aktiv inklusion, er afgørende for at tackle denne udfordring
32
.
Energifattigdommen (målt ved andelen af personer, der ikke er i stand til at holde deres hjem
tilstrækkeligt varmt) steg for andet år i træk i 2023 i EU. Det forhold, at stigningen var lavere
end i 2022, mens prischokket var betydeligt højere i vinteren 2022 sammenlignet med
vinteren 2021, tyder på, at de ekstraordinære støtteforanstaltninger, som EU og dets
medlemsstater vedtog, effektivt afbødede virkningen. Vurderinger af de fordelingsmæssige
konsekvenser af reformer og investeringer er særlig vigtige for at tage højde for deres
indvirkning på risikoen for fattigdom og indkomstulighed og som grundlag for
politikudformningen.
32
Rådets henstilling om en tilstrækkelig mindsteindkomst, som sikrer aktiv inklusion (2023/C 41/01).
19
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0021.png
Fattigdom eller social udstødelse varierer betydeligt på tværs af aldersgrupper, hvor børn ofte
er mest udsatte, og påvirker også personer i arbejde
Hver femte
person
og
hvert fjerde
barn
i risiko
for fattigdom
eller social
udstødelse
i
EU i 2023
En ud af 12
arbejdere
i
risiko for
fattigdom
i EU
i 2023
Andel af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse – i alt og efter aldersgruppe
under og over 18 år, fattigdom blandt personer i arbejde (18+) (%)
30
25
20
15
10
5
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
AROPE i alt
AROPE (18 år+)
AROPE børn (-17 år)
Fattigdom blandt personer i arbejde (18 år+)
Note:
Brud i tidsserien for 2020. Anslåede værdier for 2015-2019 for personer i arbejde i risiko for fattigdom
(18 år eller derover)
Kilde:
Eurostat [ilc_peps01n], [ilc_li02], [ilc_li04], EU-SILC.
Andelen af børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse i EU forblev stort set stabil,
mens deres antal faldt marginalt i 2023, og mens situationen for personer med handicap
forværredes yderligere.
I år faldt antallet af børn, der oplever fattigdom eller social
udstødelse, for første gang siden covid-19-pandemien en smule i EU (19,9 millioner mod ca.
20 millioner i 2022). Næsten et ud af fire børn i EU var fortsat i risiko for fattigdom eller
social udstødelse, og det samlede antal steg med 0,6 millioner i forhold til 2019. Det betyder,
at antallet nu er længere væk fra EU's 2030-mål om en reduktion på mindst 5 millioner Hvis
børn løftes ud af fattigdom og social udstødelse, kan de hjælpes til at realisere deres fulde
potentiale i samfundet og på arbejdsmarkedet og bryde den fattigdom, der går i arv fra
generation til generation. Gennemførelse af den europæiske børnegaranti
33
i alle
medlemsstaterne er vigtig i denne henseende. Risikoen for fattigdom eller social udstødelse
er fortsat høj, også for personer med handicap. Andelen af personer med handicap i risiko for
fattigdom eller social udstødelse (28,8 % i 2023) var 10,8 procentpoint højere end for resten
af befolkningen i 2023. En stadig stor forskel i beskæftigelsesfrekvensen mellem personer
med handicap og personer uden handicap og den større sandsynlighed for, at personer med
handicap forlader uddannelsessystemet tidligt, er tæt forbundet med deres rapporterede højere
fattigdomsrisiko.
33
Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti
(EUT L 223 af 22.6.2021, s. 14).
20
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0022.png
Husstande, der oplever fattigdom, bruger en betydelig del af deres disponible indkomst på
boligudgifter, men der er store forskelle fra medlemsstat til medlemsstat
Andel af boligudgifter i disponibel husstandsindkomst, 2023 (%)
I 2023 brugte
husstande
omkring
eller over en
femtedel af deres
disponible indkomst
på boligudgifter i
mere end en
tredjedel af
medlemsstaterne
70
I alt
60
AROP
Ikke AROP
50
40
30
Husstande, der er i
risiko for fattigdom,
var
dobbelt så
overbebyrdet af
boligudgifter
i næsten
alle medlemsstater
20
10
0
EL DK LU SE CZ DE NL HU AT FI SK BG EU FR BE PL RO EE ES IE LV LT HR SI IT PT MT CY
Kilde:
Eurostat [ilc_mded01].
Adgang til socialt boligbyggeri eller boligstøtte af god kvalitet for alle, der har behov for
det, er en central prioritet for EU.
Adgang til boliger er afgørende for at beskytte mod risici
for fattigdom eller social udstødelse og afgør også adgangen til uddannelse og beskæftigelse,
samtidig med at den også påvirker arbejdsrelateret mobilitet i medlemsstaterne og på EU's
indre marked. Boligudgifterne tynger husstandenes budgetter i EU og rammer særligt hårdt
de husstande, der i forvejen er udsat for fattigdomsrisici. De blev anset for at være en
"økonomisk byrde" af næsten halvdelen af husstandene i EU i 2023. Samtidig boede hele
8,9 % af EU's befolkning i en husstand, hvor de samlede boligudgifter udgjorde mere end
40 % af deres samlede disponible husstandsindkomst, hvilket betyder, at de er overbebyrdet
af boligudgifter. Denne andel nåede op på 33,5 % for personer, der allerede er i risiko for
fattigdom. Stigninger i husleje og ejendomspriser, der oversteg indkomstvæksten, forværrede
boligernes prisoverkommelighed, navnlig i større byer i EU. Desuden er udbuddet af socialt
boligbyggeri i mange lande ikke tilstrækkeligt til at dække behovene med en faldende
boligmasse og lange ventelister. De vigtigste hindringer for investeringer i socialt
boligbyggeri vedrører generelle hindringer i bygge- og anlægssektoren, f.eks.
tilladelsesprocedurer og arealanvendelse, budgetbegrænsninger, adgang til finansiering og
adgang til kvalificeret arbejdskraft. Endelig blev hjemløshed, som er den mest ekstreme
udfordring i forbindelse med adgang til boliger, også yderligere forværret af de øgede
leveomkostninger. Over en fjerdedel af de 30-54-årige, der har været i risiko for fattigdom
eller social udstødelse, har rapporteret om problemer med husleje i løbet af de seneste 12
måneder. Medlemsstaterne har allerede indført forskellige lovgivningsmæssige og
ikkelovgivningsmæssige reformer og investeringsprogrammer for at støtte økonomisk
overkommelige boliger og øge deres sociale boligmasse. EU-midler kan støtte
gennemførelsen af disse reformer og investeringer.
21
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0023.png
Omkostningerne til langtidspleje forventes at stige yderligere, mens
pensionskompensationsgraden forventes at falde
Egenbetalingen til
langtidspleje
oversteg den
disponible
medianindkomst
for personer, der
har behov for
sådan pleje,
i en
femtedel af EU's
medlemsstater
Nettokompensationsgrader for pension (TRR), 2022, 2062 (mænd, procentpoint)
Egenbetaling til langtidspleje i hjemmet som andel af den disponible medianindkomst
(%)
Teoretiske nettekompensationsgrader (TRR)
250
100
90
80
200
150
70
60
50
50
100
40
30
HR FR IT LV SI ES PT LT SK EL DE AT HU IE SE NL BE LU MT DK PL EE FI CZ CY BG RO
0
Forventede fald i
pensions-
kompensations-
grader
vil
sandsynligvis
forværre byrden
ved høj
egenbetaling til
langtidspleje
Egenbetaling til langstidpleje i hjemmet
TRR 2022
TRR 2062
Note:
Kompensationsgraden for pension efter 40 års arbejde, der slutter ved pensionsalderen,
gennemsnitsløn, 2022 og 2062. Egenbetaling til langtidspleje er for en person med alvorlige behov
efter offentlig støtte. Se noterne til figuren i søjleboks 7 for nærmere oplysninger om metoden.
Kilde:
Kommissionens egne beregninger baseret på data fra OECD og medlemsstaterne.
2024
Pension Adequacy Report
og OECD-analyse baseret på OECD's spørgeskema om social beskyttelse
af langtidspleje, SHARE (runde 8, 2019, undtagen PT, som henviser til runde 6, 2015) og TILDA
(runde 3, 2015).
Moderniseringen af de sociale beskyttelsessystemer kan bidrage til inklusiv økonomisk
vækst med passende og bæredygtig social beskyttelse og sociale tjenester.
På trods af
visse forbedringer i de seneste år er adgangen til social beskyttelse fortsat forskellig fra
medlemsstat til medlemsstat. Gennemførelsen af Rådets henstilling fra 2019 om adgang til
social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige bør styrkes for at imødegå vedvarende
strukturelle udfordringer
34
. I den forbindelse er det vigtigt at sikre gennemsigtighed og
forenkling i adgangen til social beskyttelse. Digitale løsninger kan bidrage til at forbedre
gennemsigtigheden og effektiviteten i adgangen til social beskyttelse, men der er behov for at
afværge den øgede risiko for en digital kløft. For at sikre tilstrækkeligheden og den
finanspolitiske holdbarhed af pensioner og langtidspleje i et aldrende samfund kræves der en
bred politiksammensætning, som omfatter investering i aktiv og sund aldring, forlængelse af
arbejdslivet og støtte til tilpassede og fleksible arbejdsordninger sideløbende med effektive
pensions- og langtidsplejesystemer. Socioøkonomiske uligheder samt stigningen i atypiske
arbejdsformer udgør også voksende udfordringer i takt med, at levetiden stiger. Mens
pensionskompensationsgraden
35
forventes at falde i løbet af de næste fire årtier, forventes
behovet for langtidspleje at stige. Tilstrækkelige pensioner vil i stigende grad være afhængige
af et længere arbejdsliv. Samtidig vil lavere pensioner også gøre det vanskeligere at dække
egenbetalingen til langtidspleje. Sidstnævnte kan være meget høj for personer med alvorlige
plejebehov, og der er stor variation mellem EU-landene. På længere sigt forventes den
demografiske udvikling at resultere i en stigning på 6,6 millioner mennesker, der potentielt
34
Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og selvstændige
(2019/C 387/01).
35
Teoretiske kompensationsgrader måler forholdet mellem en hypotetisk pensionists pensionsindkomst i det
første år efter pensionering og vedkommendes indkomst umiddelbart før pensionering.
Egenbetaling til langtidspleje i hjemmet
som andel af den disponible
medianindkomst (%)
22
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0024.png
har behov for langtidspleje, inden 2050
36
, hvilket vil forværre de nuværende strukturelle
udfordringer med hensyn til tilgængelighed, prisoverkommelighed og kvalitet af
langtidspleje. På denne baggrund opfordres medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelige
langtidsplejetjenester samt beskæftigelse af høj kvalitet og
rimelige arbejdsvilkår
i
plejesektoren, imødekomme arbejdstagernes kvalifikationsbehov og samtidig støtte uformelle
omsorgspersoner i Rådets henstilling om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje
af høj kvalitet
37
. I Rådets konklusioner fra juni 2024 om pensioners tilstrækkelighed
38
bekræftes på ny behovet for at gennemføre yderligere reformer, herunder ved at forbedre
arbejdsmarkedsdeltagelsen og adgangen og bidragene til sociale beskyttelsesordninger for
alle og ved at styrke adgangen til økonomisk overkommelig sundheds- og langtidspleje af høj
kvalitet. I Rådets konklusioner om udfordringerne for den finanspolitiske holdbarhed som
følge af befolkningens aldring bekræftes på ny også behovet for yderligere at tackle de
økonomiske og budgetmæssige konsekvenser af befolkningens aldring, herunder ved at
vedtage sunde offentlige finanser, øge produktiviteten samt erhvervsfrekvensen og
beskæftigelsesfrekvensen og tilpasse pensions-, sundheds- og langtidsplejesystemerne til
disse udfordringer
39
.
En velfungerende social dialog og velfungerende kollektive overenskomstforhandlinger
er afgørende for at forbedre arbejdsvilkårene og afhjælpe manglen på arbejdskraft.
På
topmødet mellem arbejdsmarkedets parter i Val Duchesse den 31. januar 2024 undertegnede
Kommissionen, det belgiske formandskab og arbejdsmarkedets parter på tværs af brancher en
trepartserklæring om en blomstrende social dialog. Denne erklæring udgør et fornyet tilsagn
om at styrke den sociale dialog på EU-plan og forene kræfterne om at håndtere de vigtigste
udfordringer, som de europæiske økonomier og arbejdsmarkeder står over
40
. Regelmæssig
dialog og høring af civilsamfundsorganisationer er også afgørende for at gennemføre
virkningsfulde og inklusive politikker. Som det anerkendes i La Hulpe-erklæringen fra 2024
om fremtiden for den europæiske søjle for sociale rettigheder, spiller civilsamfundet en
central rolle i bekæmpelsen af social udstødelse og uligheder og med hensyn til politikker,
der vedrører underrepræsenterede og sårbare grupper. På EU-plan er arbejdsmarkedets parter
og civilsamfundsorganisationer aktivt involveret i det europæiske semester med
regelmæssige udvekslinger af synspunkter og tematiske drøftelser om områder af særlig
relevans.
Medlemsstaterne bør tage skridt til at tage fat på de beskæftigelsesmæssige,
færdighedsmæssige og socialpolitiske udfordringer, der er konstateret i denne fælles
beskæftigelsesrapport.
I overensstemmelse med beskæftigelsesretningslinjerne omfatter
dette navnlig en indsats for at:
•
forbedre opkvalificering og omskoling af voksne for at sikre konkurrenceevnen,
afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder, tilpasse sig den ændrede situation og
fremtidsudsigterne på arbejdsmarkedet og fremme den grønne og den digitale
36
Ifølge fremskrivningerne fra basisscenariet. Se: Europa-Kommissionen, GD ECFIN (2024),
2024 ageing
report – Economic & budgetary projections for the EU Member States (2022-2070),
Den Europæiske Unions
Publikationskontor.
37
Se
2022/C 476/01.
38
Se Rådets konklusioner om pensioners tilstrækkelighed af 20.6.2024, 11398/24.
39
Se Rådets konklusioner af 14.5.2024, 9159/24.
40
Se:
Tripartite Declaration for a Thriving European Social Dialogue.
23
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
omstilling – herunder ved at integrere brugen af værktøjer til viden om færdigheder,
styrke udbuddet af individuelle uddannelsesrettigheder, f.eks. individuelle læringskonti,
og fremme udviklingen, gennemførelsen og anerkendelsen af mikroeksamensbeviser – i
overensstemmelse med Rådets henstillinger om individuelle læringskonti og om en
europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser
•
styrke de aktive arbejdsmarkedspolitikker og de offentlige arbejdsformidlingers
kapacitet og effektivitet – bl.a. ved at investere i digital infrastruktur, digitale tjenester,
bedre karrierevejledning, rådgivningstjenester, viden om færdigheder og uddannelse af
personale – med henblik på at støtte skabelse af kvalitetsjob og jobskifte
fremme en lønudvikling, der i overensstemmelse med national lovgivning og/eller
praksis og med fuld respekt for arbejdsmarkedsparternes rolle og autonomi afbøder
tabet af købekraft, navnlig for lavtlønnede, samtidig med at opadgående social
konvergens fremmes i overensstemmelse med udviklingen i produktiviteten, og
beskæftigelsen og konkurrenceevnen bevares
sikre tilgængelighed af støtteordninger, der er udformet, så de bevarer og
videreudvikler menneskelig kapital gennem tilknyttet opkvalificering og omskoling,
med henblik på at støtte retfærdige omstruktureringsprocesser, hvor det er nødvendigt,
lette jobskifte og bidrage til moderniseringen af økonomien
yde støtte til de arbejdstagere og husstande, der er mest berørt af de økonomiske og
sociale virkninger af tilpasningen til klimaændringer og nye grønne og digitale
teknologier, navnlig til sårbare arbejdstagere og husstande, bl.a. gennem effektive
arbejdsformidlinger og uddannelsesforanstaltninger, veludformede, målrettede og
tidsbestemte beskæftigelsesprogrammer samt incitamenter til ansættelse og jobskifte,
tilstrækkelig indkomstsikkerhed med en aktiv inklusionstilgang og fremme af
iværksætteri i overensstemmelse med Rådets henstilling om sikring af en retfærdig
omstilling til klimaneutralitet
fremme mobilitet inden for EU og overveje at tiltrække kvalificerede arbejdstagere fra
tredjelande, samtidig med at der sikres respekt for og håndhævelse af
arbejdstagerrettigheder og sociale beskyttelsesrettigheder, og lovlig migration
kanaliseres til erhverv, hvor der er mangel på arbejdskraft, i fuld komplementaritet med
indsatsen for at udnytte de talenter, der findes i EU
tilpasse arbejdsmarkedslovgivningen og skatte- og socialsikringssystemerne for at
mindske segmenteringen og kønsskævheden på arbejdsmarkedet og fremme
jobskabelse af høj kvalitet, herunder mulige skattelempelser, især for lavtlønnede, uden
at det hindrer overgang til højere betalte job og et skift væk fra beskatning af arbejde til
miljøskatter
fremme sunde, sikre og tilpassede arbejdsmiljøer
fremme kollektive overenskomstforhandlinger og social dialog i overensstemmelse
med Rådets henstilling om styrkelse af den sociale dialog samt rettidig og meningsfuld
inddragelse af arbejdsmarkedets parter i relevant politikudformning på EU-plan og
nationalt plan, herunder i forbindelse med gennemførelsen af medlemsstaternes
genopretnings- og resiliensplaner og i forbindelse med det europæiske semester
forbedre unges muligheder på arbejdsmarkedet, herunder gennem inkluderende
erhvervsrettet uddannelse og teritæruddannelse af høj kvalitet, målrettet støtte fra
arbejdsformidlinger (herunder mentorordninger, vejledning og rådgivning) og
lærlingeuddannelser og praktikophold af høj kvalitet i overensstemmelse med den
styrkede ungdomsgaranti
24
•
•
•
•
•
•
•
•
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
•
støtte lighed, kvalitet og arbejdsmarkedsrelevans inden for videregående uddannelse
samt automatisk anerkendelse af kvalifikationer for at afhjælpe manglen på færdigheder
og misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder, herunder ved at øge
antallet af færdiguddannede inden for visse STEM-fag, mindske kønsskævhederne og
sætte universiteterne i stand til at blive forandringsaktører i den grønne og den digitale
omstilling
sikre ikkeforskelsbehandling, fremme ligestilling mellem kønnene, forbedre
integrationen af kønsaspektet og styrke kvinders og dårligt stillede gruppers deltagelse
på arbejdsmarkedet ved at fremme lige muligheder og karriereudvikling, sikre lige løn
for samme arbejde eller arbejde af samme værdi samt gennemsigtighed i lønstrukturer
og fremme forening af arbejde, familieliv og privatliv – herunder gennem adgang til
økonomisk overkommelig børnepasning af høj kvalitet (førskoleundervisning,
børnepasning og langtidspleje), familierelateret orlov og fleksible arbejdsordninger for
forældre og andre uformelle plejere i overensstemmelse med den europæiske
plejestrategi
fremme lige muligheder for børn for at tackle de høje niveauer af børnefattigdom og
gøre bedst mulig brug af EU's og medlemsstaternes ressourcer, fremskynde
gennemførelsen af den europæiske børnegaranti, herunder ved at tilbyde økonomisk
overkommelig førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet og ved at afhjælpe
skolefrafald og mangel på lærere, samt støtte adgangen til kvalitetsuddannelse for børn
og unge fra dårligt stillede grupper og fjerntliggende områder, forbedre deres
læringsresultater og fremme uddannelse på alle kvalifikationsniveauer
vedtage omfattende foranstaltninger med henblik på at forbedre elevernes
grundlæggende færdigheder og udvikle deres nøglekompetencer (herunder tværgående
færdigheder) mere generelt og tackle strukturelle udfordringer med hensyn til
uddannelsessystemernes resultater og lighed, herunder gennem effektive undervisnings-
, lærings- og vurderingsmetoder, hvor der ydes støtte til underviseres og skolelederes
faglige praksis, støttende læringsmiljøer fremmes, og der tilbydes målrettet støtte til
dårligt stillede skoler og lærende, samtidig med at manglen på lærere afhjælpes, og
lærererhvervet gøres mere attraktivt (også ved at skabe attraktive karriererammer, støtte
undervisere gennem hele deres karriere og yde passende støtte til lærere i dårligt
stillede områder, landdistrikter og fjerntliggende områder)
styrke de digitale færdigheder og kompetencer for elever og voksne i alle aldre, fremme
kritisk tænkning og mediekendskab og øge den digitale talentmasse på arbejdsmarkedet
ved at udvikle digitale uddannelsesøkosystemer støttet af centrale katalysatorer, f.eks.
højhastighedsforbindelser til skoler, udstyr og læreruddannelse, og støtte institutioner
med knowhow om digitalisering med særligt fokus på inklusion og mindskelse af den
digitale kløft
sikre tilstrækkelig og bæredygtig social beskyttelse til alle i overensstemmelse med
Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse, forbedre beskyttelsen af personer,
som ikke er tilstrækkeligt dækket, f.eks. arbejdstagere i atypiske beskæftigelsesformer,
herunder platformsarbejdere, og selvstændige, forbedre ydelsernes tilstrækkelighed,
muligheden for at overføre rettigheder og adgangen til kvalitetstjenester, samtidig med
at de offentlige finansers holdbarhed sikres, og effektivt støtte integration på
arbejdsmarkedet af alle, der kan arbejde
udvikle og styrke mindsteindkomstordninger, der yder tilstrækkelig støtte og forfølger
en aktiv inklusionstilgang i overensstemmelse med Rådets henstilling om en
tilstrækkelig mindsteindkomst, som sikrer aktiv inklusion og fremme adgang til basale
25
•
•
•
•
•
•
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
tjenesteydelser, herunder energi, navnlig for lavindkomsthusstande og sårbare
husstande
•
vurdere reformernes og investeringernes fordelingsmæssige indkomsteffekt for
forskellige befolkningsgrupper i overensstemmelse med meddelelsen om bedre
vurdering af den fordelingsmæssige virkning af medlemsstaternes politikker
give alle børn, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, gratis og effektiv
adgang til sundhedspleje, førskoleuddannelse og børnepasning, uddannelse og
skoleaktiviteter samt effektiv adgang til sund ernæring og passende boliger i
overensstemmelse med den europæiske børnegaranti og de tilhørende nationale
handlingsplaner
støtte adgangen til økonomisk overkommelige boliger af høj kvalitet, sociale boliger
eller boligstøtte, hvor det er relevant, bekæmpe hjemløshed som den mest ekstreme
form for fattigdom, fremme renovering af almennyttige og sociale boliger og fremme
integrerede socialydelser
investere i sundhedssystemets kapacitet, herunder med hensyn til forebyggelse og
primære sundhedsydelser samt folkesundhedskapacitet, koordinering af pleje,
sundhedspersonale og anvendelse af e-sundhed og kunstig intelligens, reducere
egenbetaling, hvor det er relevant, forbedre sundhedsdækningen og fremme bedre
arbejdsvilkår samt opkvalificering og omskoling af sundhedspersonale
styrke udbuddet af økonomisk overkommelige og bæredygtige langtidsplejeydelser af
høj kvalitet i overensstemmelse med Rådets henstilling om adgang til økonomisk
overkommelig langtidspleje af høj kvalitet
sikre inkluderende og bæredygtige pensionssystemer, der giver mulighed for en
tilstrækkelig indkomst i alderdommen og retfærdighed mellem generationerne.
•
•
•
•
•
EU-finansieringen, herunder via Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Den Europæiske
Fond for Regionaludvikling, Fonden for Retfærdig Omstilling og genopretnings- og
resiliensfaciliteten for støtteberettigede investeringer og reformer, støtter medlemsstaterne i
indsatsen for at intensivere de politiske tiltag på de nævnte områder.
26
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0028.png
KAPITEL 1. OVERSIGT OVER ARBEJDSMARKEDSTENDENSER OG
SOCIALE TENDENSER, FREMSKRIDT MED HENSYN TIL 2030-
MÅLENE
OG
CENTRALE
HORISONTALE
RESULTATER
VEDRØRENDE SOCIAL KONVERGENS
1.1 Centrale tendenser på arbejdsmarkedet
På trods af det udfordrende økonomiske miljø i 2023 fortsatte beskæftigelsen i EU med
at vokse kraftigt i de fleste sektorer, om end langsommere end den bemærkelsesværdige
vækst i det foregående år.
Beskæftigelsen voksede med 2,4 millioner mennesker til i alt
217,5 millioner. På denne baggrund nåede beskæftigelsesfrekvensen (aldersgruppen 20-64
år
41
) op på et nyt rekordhøjt niveau på 75,3 % og steg yderligere til 75,8 % i andet kvartal
2024. Den årlige vækstrate på 1,1 % markerer en tilbagevenden til gennemsnittet før covid-
19 (2013-19) efter den hurtige genopretning efter pandemien i 2022 (+ 2,3 %).
Beskæftigelsesvæksten var forholdsvis afbalanceret på tværs af sektorerne og varierede fra
0,9 % til 1,7 % for de fleste med nogle få undtagelser. IKT-sektoren voksede med 4,3 %,
hvilket afspejler den stærke langsigtede tendens og den igangværende digitale omstilling.
Derimod stagnerede beskæftigelsen i industrien stort set (+ 0,1 %). Landbrugssektoren
oplevede den kraftigste nedgang med et fald på 1,9 %, hvilket er i overensstemmelse med den
langsigtede tendens. Efter at hotel- og restaurationssektoren mistede næsten 18 % af sine
arbejdstagere under covid-19-krisen, voksede den med 5,6 % i 2023 og oversteg dermed for
første gang sit højeste beskæftigelsesniveau før pandemien, mens bygge- og anlægssektoren
endnu ikke fuldt ud er kommet på fode igen til niveauet før finanskrisen på trods af det øgede
fokus på boliger og grøn renovering. Fremadrettet forventes beskæftigelsesvæksten at ligge
på 0,8 % i 2024, 0,6 % i 2025 og 0,5 % i 2026
42
.
Figur 1.1.1: Væksten i beskæftigelsen i 2023 var drevet af en udvidelse af
arbejdsstyrken primært drevet af højtuddannede og ældre arbejdstagere
Vækst i beskæftigelsen (15-64 år) fordelt på vækst i arbejdsstyrken og nedbringelse af arbejdsløsheden samt på
tværs af aldersgrupper og uddannelsesniveauer
Arbejdsstyrkens og arbejdsløshedens bidrag til
beskæftigelsesvækst (15-64 år, i mio. mennesker)
Millions
Beskæftigelsesvækst (15-64 år, i mio. mennesker)
fordelt på aldersgrupper og uddannelsesniveau
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
-5
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Fald i arbejdsløsheden
Vækst i arbejdsstyrken
Samlet beskæftigelsesvækst
15-24 år, ISCED 0-2
25-54 år, ISCED 0-2
55-64 år, ISCED 0-2
15-24 år, ISCED 3-4
25-54 år, ISCED 3-4
55-64 år, ISCED 3-4
15-24 år, ISCED 5-8
25-54 år, ISCED 5-8
55-64 år, ISCED 5-8
Kilde:
Egne beregninger baseret på Eurostat [lfsa_agan], [lfsa_ugan] og [lfsa_egaed].
41
I kapitel 1 anvendes aldersgruppen 20-64 år for indikatoren "beskæftigelsesfrekvens", medmindre andet er
angivet.
42
Baseret på
Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 (15.11.2024).
27
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0029.png
I en situation med historisk lav arbejdsløshed og en faldende befolkning i den
erhvervsaktive alder var beskæftigelsesvæksten primært drevet af en voksende
arbejdsstyrke med stærke bidrag fra tredjelandsstatsborgere og ældre arbejdstagere.
Efter et rekordlavt niveau i 2022 faldt arbejdsløsheden i EU
43
med 0,1 procentpoint til 6,1 %
på årsbasis i 2023 og nåede ned på 5,9 % i september 2024. Selv om faldende arbejdsløshed
var den vigtigste drivkraft for beskæftigelsesvæksten før covid-19-pandemien(2015-19), har
den lave arbejdsløshed flyttet fokus til vækst i arbejdsstyrken som den vigtigste kilde til
nuværende og fremtidige beskæftigelsesgevinster. I 2023 kunne ca. 92 % af
beskæftigelsesvæksten i aldersgruppen 15-64 år forklares ved en udvidelse af arbejdsstyrken
(mod mindre end 8 % ved lavere arbejdsløshed). Denne stigning kunne især tilskrives
arbejdstagere i alderen 25-54 år med en tertiæruddannelse, hvoraf mange er
tredjelandsstatsborgere, samt ældre arbejdstagere (55-64-årige) med en sekundæruddannelse
eller en tertiæruddannelse (se figur 1.1.1). Dette er i overensstemmelse med en stigende
professionalisering og en gradvis omfordeling af beskæftigelsen til højtkvalificerede erhverv.
Samtidig er der fortsat betydelige regionale forskelle i medlemsstaterne med konsekvent
lavere beskæftigelsesfrekvenser i regionerne i den yderste periferi og i mange landdistrikter.
Arbejdsmarkedsresultaterne for underrepræsenterede grupper er løbende blevet bedre,
men der er stadig plads til betydelige forbedringer.
For ældre arbejdstagere, unge og
lavtuddannede samt kvinder, tredjelandsstatsborgere og personer med handicap (i
aldersgruppen 15-64 år) ligger beskæftigelsesfrekvensen og arbejdsmarkedsdeltagelsen stadig
et godt stykke under EU-gennemsnittet (75,3 % og 75,0 % i 2023). Desuden er
arbejdsløsheden blandt unge, lavtuddannede og tredjelandsstatsborgere ca. dobbelt så høj som
EU-gennemsnittet. Der ses dog forbedringer på tværs af næsten alle grupper. For
befolkningen i alderen 55-64 år, som er vokset hurtigere end nogen anden aldersgruppe i de
seneste to årtier, skete der en hurtig stigning i arbejdsmarkedsdeltagelsen, som nåede op på
67,0 % i 2023, delvis som følge af øget forventet levetid, forbedret sundhedspleje og højere
pensionsalder. Deres beskæftigelsesfrekvens steg også til 63,9 % i 2023, og deres andel af
den samlede beskæftigelse næsten fordobledes (fra 10 % i 2003 til næsten 20 % i 2023). For
unge (i alderen 15-24 år) vendte arbejdsmarkedsdeltagelsen (41,2 %) og
beskæftigelsesfrekvensen (35,2 %) tilbage til niveauet før 2008-finanskrisen i 2023, og
andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (i alderen 15-29 år), nåede
et nyt rekordlavt niveau på 11,2 %. Desuden fortsatte kønsforskellene i deltagelse og
beskæftigelse deres langsigtede nedadgående tendens i 2023, nu med 10,4 og 10,2
procentpoint samlet set, men de er stadig mere end dobbelt så store for
tredjelandsstatsborgere og lavtuddannede. Personer med en tertiæruddannelse har langt den
højeste beskæftigelsesfrekvens (86,3 % i 2023) og bidrager fortsat væsentligt til
beskæftigelsesvæksten
44
, også understøttet af deres voksende befolkningsandel. Ikke desto
mindre steg beskæftigelsesfrekvensen på alle uddannelsesniveauer i 2023, idet forskellen
mellem beskæftigelsesfrekvensen for personer (i alderen 25-64 år) med høje og lave
uddannelsesresultater faldt til 28,0 procentpoint, hvilket dog stadig er en betydelig forskel. I
de seneste to år har der været en usædvanlig stor stigning i antallet af tredjelandsstatsborgere
43
44
I kapitel 1 anvendes aldersgruppen 15-74 år for indikatoren "arbejdsløshed", medmindre andet er angivet.
En beskæftigelsesvækst på + 3,1 % for højtuddannede i forhold til – 0,5 % for mellemuddannede og – 0,4 %
for lavtuddannede i 2023. "Lavtuddannede" henviser til personer med en uddannelse, der er lavere end primær-
og sekundæruddannelse (ISCED 0-2). "Mellemuddannede" henviser til personer med sekundæruddannelse på
andet trin og postsekundær ikketertiær uddannelse (ISCED 3-4).
28
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0030.png
i EU's arbejdsstyrke, hvoraf næsten tre fjerdedele er ukrainske statsborgere
45
, og 40 % er
højtuddannede. Dette tegnede sig for mere end halvdelen af stigningen i arbejdsstyrken i
2022 og 2023, selv om tredjelandsstatsborgere stadig kun udgør 6,7 % af befolkningen i den
erhvervsaktive alder (en stigning fra 5,7 % i 2021). Deres arbejdsmarkedsdeltagelse steg til
68,5 %, og beskæftigelsesfrekvensen nåede op på 63,0 %. Samtidig steg forskellen i
beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap en smule med 0,1 procentpoint i 2023
(4,1 procentpoint højere for mænd end for kvinder) efter et rekordlavt niveau på 21,4
procentpoint i 2022.
Figur
1.1.2:
Arbejdsmarkedsresultaterne
underrepræsenterede grupper
Beskæftigelsesfrekvens (%)
100%
80%
75.3%
80.4%
forbedredes
for
de
fleste
Beskæftigelsesresultater i EU-27 efter køn, aldersgruppe, uddannelsesniveau og statsborgerskab
2013
82.2%
2019
87.6%
77.8%
63.9%
58.7%
22%
20%
63.0%
70.2%
60%
40%
35.2%
18%
16%
20%
0%
-20%
-40%
-60%
-80%
2.3%
3.7%
1.0%
1.3%
0.1%
3.1%
14%
12%
Gennemsnitlig årlige beskæftigelsesvækst - vækst før krisen mod
2023
11.3%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
-100%
-120%
0.7%
-0.4%
-140%
I alt
(20-64 år)
Mænd
Kvinder
15-24 år
25-54 år
Aldersgrupper
55-64 år
Lavt
-0.5%
-2%
Højt
borger
Ikke-EU-
Mellemhøjt
Køn (20-64 år)
Uddannelsesniveau (25-64 år)
Kilde:
Eurostat [lfsa_ergaedn], [lfsa_egaed] og [lfsa_egan].
Andelen af midlertidigt ansatte og deltidsansatte ligger fortsat et godt stykke under
niveauet før pandemien, men det samme gælder antallet af arbejdstimer pr. person.
I
2023 steg det samlede antal arbejdstimer med 0,9 %, lidt under stigningen på 1,1 % i den
samlede beskæftigelse, hvilket fortsatte det langsigtede fald i antallet af arbejdstimer pr. ansat
(med landbrug, skovbrug og fiskeri som den vigtigste undtagelse). Denne tendens skyldes
primært et faldende antal arbejdstimer i fuldtidsjob. Selv om andelen af personer i
deltidsbeskæftigelse (i alderen 20-64 år) steg til 17,1 % i 2023, ligger den fortsat på et
historisk lavt niveau. I 2023 udtrykte 15,2 % af de deltidsansatte et ønske om at arbejde flere
timer, hvilket er et fald fra 16,0 % i 2022 og 22,5 % ti år tidligere. Deltidskontrakter var også
fortsat 3,6 gange mere udbredte for kvinder end for mænd, men de i mindre grad er ufrivillige
for kvinder (13,3 % mod 20,8 % for mænd i 2023). Samtidig faldt andelen af midlertidig
ansættelse til det laveste niveau nogensinde i 2023 (10,6 %), hvilket hovedsagelig påvirkede
lavtuddannede manuelle arbejdstagere, personer med lavere eller ikkeerhvervsrettet
sekundæruddannelse på andet trin og tredjelandsstatsborgere. Et flertal (54,9 %) af alle
45
Ifølge skøn (se boks 1 i Europa-Kommissionen,
Labour market and wage developments in Europe 2024,
Den
Europæiske Unions Publikationskontor, 2024).
29
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0031.png
midlertidigt ansatte havde sådanne kontrakter, fordi de ikke var i stand til at sikre sig en fast
stilling.
Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft og færdigheder, og det hæmmer
produktivitetsvæksten og konkurrenceevnen, selv om den økonomiske afmatning, bedre
matchning af færdigheder og øget indvandring af tredjelandsstatsborgere i den
erhvervsaktive alder i et vist omfang har bidraget til at reducere disse mangler.
På
toppen i 2022 angav mere end en tredjedel af virksomhederne i hele EU mangel på
arbejdskraft som en faktor, der begrænser deres produktion
46
. Selv om denne andel faldt i
2023, forblev den på 18 % i oktober 2024 og udgør derfor fortsat en udfordring for den
europæiske konkurrenceevne. Andelen af ledige stillinger toppede med 3,0 % i 2022 og faldt
derefter til 2,8 % i 2023 og yderligere til 2,4 % i andet kvartal 2024, hvilket afspejler svagere
økonomisk vækst og mere afdæmpede ansættelsesforventninger. Andelen er fortsat næsten
dobbelt så høj som for ti år siden, men nogle faktorer, der driver manglen på arbejdskraft,
synes at være aftagende. Et faldende antal ledige stillinger kombineret med stabil
arbejdsløshed kan tyde på større matchningseffektivitet, som understøttes af reduktioner i
både uddannelsesrelaterede misforhold (målt ved makroøkonomiske misforhold mellem
udbudte og efterspurgte færdigheder
47
og overkvalificeringsrater) og sektorspecifikke
misforhold (målt ved variansen i antallet af ledige stillinger i de enkelte sektorer), men det
kan også være en cyklisk udvikling, da antallet af ledige stillinger normalt reagerer hurtigere
på den økonomiske udvikling end arbejdsløshed. I 2023 registrerede sektorer med et antal
ledige stillinger, der lå over gennemsnittet (hotel- og restaurationssektoren, IKT, bygge- og
anlægsvirksomhed, administrativ støtte samt liberale, videnskabelige og tekniske aktiviteter),
de største fald i disse tal, mens minedrifts- og energiforsyningssektoren fortsat havde de
laveste antal ledige stillinger. Tilstrømningen af tredjelandsstatsborgere i den erhvervsaktive
alder bidrog også til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder i 2023. Mange af
disse mangler på arbejdskraft og færdigheder er imidlertid af strukturel karakter som følge af
skiftende efterspørgsel efter arbejdskraft i lyset af den dobbelte omstilling og befolkningens
aldring og skal tackles gennem målrettede politikker for færdigheder, aktivering,
arbejdskraftmobilitet og migration
48
.
Lønvæksten forblev robust i 2023, også drevet af mangel på arbejdskraft, men blev
stadig overhalet af inflationen.
På et stramt arbejdsmarked steg den nominelle aflønning pr.
ansat med 4,9 % i 2022 og 6,1 % i 2023. Den holdt dog ikke trit med inflationen, hvilket
resulterede i reallønstab på 3,7 % i 2022 og 0,2 % i 2023
49
. Fremadrettet forventes reallønnen
at stige med 2,1 % i 2024
50
på baggrund af den fortsatte disinflation og (gradvist faldende,
men stadig solide) nominelle lønvækst. Ikke desto mindre vil de i 2024 i gennemsnit fortsat
ligge 1,1 % under deres 2019-niveau (mod 3,3 % i 2023). I løbet af de seneste to år har
stigningerne i mindstelønnen overhalet inflationen i næsten alle medlemsstater, hvilket har
reduceret fattigdommen blandt personer i arbejde (18-64 år) en smule til 8,3 % i 2023 baseret
på 2022-indkomsttal. Dette synes dog ikke at have udmøntet sig i lavere afsavn, da andelen af
beskæftigede (18-64 år) med materielle og sociale afsavn steg fra 7,2 % i 2021 til 9,1 % i
2023.
46
47
European Business and Consumer Survey,
oktober 2024.
Se Europa-Kommissionen,
Analytical web note – Measuring skills mismatch
– 7/2015, Den Europæiske
Unions Publikationskontor, 2015.
48
Se Kommissionens meddelelse:
Mangel på arbejdskraft og færdigheder i EU: en handlingsplan
(marts 2024).
49
Med HICP som deflator.
50
Ifølge
Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024.
30
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0032.png
1.2 Centrale sociale tendenser
Den reale disponible bruttohusstandsindkomst genoptog sin vækst i EU i 2023 og steg
yderligere i 2024.
Samlet set steg husstandsindkomsterne hurtigere end BNP fra andet
kvartal 2023, hvilket vendte den aftagende tendens i 2021 og 2022. Selv om aflønningen af
selvstændige fortsatte med at stige i et moderat tempo, steg aflønningen af ansatte hurtigere i
fjerde kvartal 2023 og første kvartal 2024 og forblev robust i andet kvartal 2024. Efter at
skatterne bidrog positivt til indkomstvæksten i de første tre kvartaler af 2023, havde de i
fjerde kvartal 2023 og første kvartal 2024 en negativ effekt, mens de sociale nettoydelser
ydede et lille positivt bidrag.
Figur 1.2.1: Den reale disponible bruttohusstandsindkomst genoptog sin vækst i 2023 og
steg yderligere i begyndelsen af 2024
Vækst i den reale disponible bruttohusstandsindkomst samt de vigtigste komponenter og vækst i realt BNP (EU-
27, kvartalsvise vækstrater i forhold til året før)
15
13
11
9
7
5
3
1
-1
-3
-5
-7
-9
-11
-13
-15
Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Aflønning af
ansatte
Selvstændiges
indtægter
Nettoindtægter
fra ejendomme
Andre løbende
nettooverførsler
Sociale
nettoydelser
Skat på
indkomster,
formue (negativ)
Note:
Beregninger fra GD EMPL. Den nominelle disponible bruttohusstandsindkomst er deflateret med
forbrugerprisinflationsindekset. Den reale vækst i den disponible bruttohusstandsindkomst i EU anslås som et
vægtet gennemsnit af medlemsstaternes værdier, når der foreligger kvartalsdata baseret på ENS 2010 (samlet
95 % af den disponible bruttohusstandsindkomst i EU).
Kilde:
Eurostat, nationalregnskaber [nasq_10_nf_tr] og [namq_10_gdp]. Ikke sæsonkorrigeret.
Fattigdommen faldt en smule i EU i 2023.
Andelen af personer i risiko for fattigdom eller
social udstødelse (AROPE) lå på 21,3 %, hvilket er et fald fra 21,6 % og 21,7 % i
henholdsvis 2022 og 2021, og fortsatte dermed den generelt faldende tendens siden 2015.
Denne yderligere forbedring afspejler effektiviteten af afgørende politiske tiltag på EU-plan
og nationalt plan, der har til formål at afbøde de sociale virkninger af høje energipriser og
leveomkostninger. I 2023 var der også tale om et fald for to af de tre AROPE-
delkomponenter på EU-plan. Andelen af personer i risiko for fattigdom (AROP) faldt med
0,3 procentpoint til 16,2 % (baseret på 2022-indkomsttal), mens Eurostats foreløbige skøn
vedrørende indkomster i 2023 tydede på generel stabilitet
51
. Den andel, der lever i (delvis)
arbejdsløse husstande faldt også med 0,3 procentpoint til 8,0 % i 2023 (baseret på aktivitet i
2022). Derimod lå andelen af personer, der oplever alvorlige materielle og sociale afsavn,
stort set stabilt på 6,8 % sammenlignet med 6,7 % i 2022. Endelig faldt virkningen af sociale
overførsler (bortset fra pensioner) på fattigdomsbekæmpelsen en smule i EU i 2023, men med
34,7 % var den stadig højere end niveauet før pandemien, selv om der var store forskelle
mellem medlemsstaterne. Der er også fortsat store forskelle i fattigdommen i
51
Flash estimates of income inequalities and poverty indicators for 2023 (FE 2023).
31
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0033.png
medlemsstaterne, idet visse regioner konsekvent har højere AROPE-andele end de nationale
gennemsnit eller EU-gennemsnittet.
Børnefattigdom var stort set stabil, men stadig højere end for den samlede befolkning.
I
2023 lå AROPE-andelen for børn på 24,8 %, kun en lille stigning fra 24,7 % i 2022. Denne
brede stabilitet afbrød effektivt den stigning i børnefattigdom, der er registreret siden 2020 i
EU, og der var tale om et fald i det absolutte antal. Alle tre AROPE-delkomponenter forblev
stort set stabile. AROP-andelen for børn lå på 19,4 % (baseret på 2022-indkomsttal) efter en
marginal stigning fra 2022 (+ 0,1 procentpoint), og Eurostats foreløbige skøn vedrørende
2023-indkomsterne tyder også på fortsat stabilitet. Tilsvarende lå andelen af børn, der oplever
alvorlige materielle og sociale afsavn, fortsat på 8,4 %, mens andelen af børn, der lever i
(delvis) arbejdsløse husstande, lå stabilt på 7,5 % (baseret på aktivitet i 2022).
Fattigdommen blandt personer i arbejde faldt en smule for andet år i træk, men ramte
stadig en ud af 12 beskæftigede, og visse grupper blev uforholdsmæssigt hårdt ramt.
Andelen af arbejdstagere, der er i risiko for fattigdom, faldt med 0,2 procentpoint til 8,3 % i
2023 (baseret på 2022-indkomsttal). Dette var lavere end ti år tidligere og end niveauet før
covid-19 (9,1 % i 2013 og 9,0 % i 2019 baseret på indkomsttal fra henholdsvis 2012 og
2018). Fattigdom blandt personer i arbejde påvirker imidlertid nogle grupper af arbejdstagere
mere end andre. I 2023 var den betydeligt højere blandt lavtuddannede (18,4 %),
deltidsansatte (12,6 %), personer på tidsbegrænsede kontrakter (12,6 %), personer født uden
for EU (18,6 %) og tredjelandsstatsborgere (22,5 %). Husstande med forsørgelsesberettigede
børn stod også oftere over for fattigdomsrisici for personer i arbejde (10,0 %) sammenlignet
med husstande uden børn (6,8 %).
Visse grupper svar fortsat ofte udsat for en betydeligt større risiko for fattigdom og
social udstødelse end befolkningen som helhed.
Andelen af personer i risiko for fattigdom
eller social udstødelse var fortsat meget høj for personer født uden for EU (39,2 %) og
personer med handicap (28,8 %), hvilket er et godt stykke over EU-gennemsnittet (21,3 %).
Også romaer er ofte udsat for en langt højere fattigdomsrisiko
52
. På den anden side faldt
andelen af ældre (65 år eller derover) i risiko for fattigdom eller social udstødelse en smule på
EU-plan i 2023 til 19,7 %. Denne forbedring skyldtes et fald i andelen af ældre kvinder, som
ikke desto mindre er betydeligt højere end for mænd (22,1 % mod 16,6 %).
Indkomstuligheden forblev stort set stabil, men energifattigdommen steg for andet år i
træk.
Indkomstkvintilsatsen (S80/S20) lå stort set stabilt på 4,72 i 2023 (baseret på 2022-
indkomsttal) og forventes at forblive uændret i 2024 (baseret på 2023-indkomsttal)
53
. Mens
inflationen i uforholdsmæssig høj grad påvirkede lavindkomsthusstande og lavere
mellemindkomsthusstande, som bruger relativt flere penge på basale fornødenheder som
f.eks. energi og fødevarer, har målrettede indkomststøtteforanstaltninger og tilpasninger af
sociale ydelser og skatter i medlemsstaterne afbødet potentielle stigninger i indkomstulighed
og fattigdomsrisici. På den anden side steg andelen af personer, der ikke er i stand til at holde
deres hjem tilstrækkeligt varmt, med 1,3 procentpoint i 2023 til 10,6 % (+ 3,7 procentpoint i
forhold til 2021), men var betydeligt højere for personer i risiko for fattigdom, hvor den lå på
22,2 % (+ 2,1 procentpoint siden 2022).
Overkommelige priser på boliger er stadig en udfordring i EU.
I 2023 boede 8,8 % af
EU's befolkning i en husstand, hvor de samlede boligudgifter udgjorde mere end 40 % af
Se Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,
Roma in 10 European countries – Main
results – Roma survey 2021,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023.
53
Flash estimates experimental results
baseret på indkomståret 2023.
52
32
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0034.png
deres samlede disponible husstandsindkomst, hvilket er en stigning på 0,1 procentpoint i
forhold til det foregående år og et fald på 2,8 procentpoint i forhold til for ti år siden. Andelen
af personer med uforholdsmæssigt høje boligudgifter er mere end dobbelt så høj for enlige
husstande i den erhvervsaktive alder (24,4 %) og mere end tre gange højere for personer i
risiko for fattigdom (33,5 % i 2023). Betydeligt berørt er også udenlandske EU-borgere
(dobbelt så høj) og tredjelandsstatsborgere (2,5 gange så høj). Selv om andelen af overfyldte
boliger generelt forblev stabil i EU på 16,8 % i 2023, steg den til 29,6 % samme år for
personer, der er i risiko for fattigdom.
1.3 Fremskridt med hensyn til EU's overordnede mål og de nationale mål
for 2030
Målene for beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse er drivkraften bag
politiske tiltag på tværs af de relevante politikområder på EU-plan og i
medlemsstaterne.
Disse tre overordnede EU-mål blev fremlagt af Europa-Kommissionen i
marts 2021 som en del af handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder:
i) en beskæftigelse på mindst 78 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder
ii) en deltagelse i voksenuddannelse på mindst 60 % hvert år and
iii) en reduktion på mindst 15 millioner i antallet af personer i risiko for fattigdom eller
social udstødelse sammenlignet med 2019, heraf mindst 5 millioner børn
54
.
Medlemsstaterne hilste disse mål velkommen på det sociale topmøde i Porto i maj 2021, og
det samme gjorde Det Europæiske Råd i sine konklusioner fra juni 2021. Alle medlemsstater
fremlagde deres nationale mål på de tre områder, der bidrager til EU's respektive overordnede
mål. Søjlehandlingsplanen indeholdt også supplerende mål på EU-plan om at mindske den
kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen, øge udbuddet af formel
førskoleundervisning og børnepasning, reducere antallet af unge, der ikke er i beskæftigelse
eller under uddannelse, øge andelen af voksne med som minimum grundlæggende digitale
færdigheder, mindske skolefrafald og bekæmpe børnefattigdom. De fleste medlemsstater
fastsatte efter behov yderligere supplerende nationale mål på (nogle af) disse områder og/eller
på yderligere områder. Dette afsnit omhandler fremskridtene hen imod EU's tre overordnede
og nationale mål frem mod 2030.
På trods af en økonomisk afmatning var beskæftigelsesvæksten robust i 2023, og EU er
fortsat på vej til at nå sit overordnede beskæftigelsesmål senest i 2030.
Efter at EU's
beskæftigelsesfrekvens steg til 75,3 % i 2023, er den nu kun 2,7 procentpoint fra målet på
78 % senest i 2030, og den steg yderligere til 75,8 % i andet kvartal 2024. I betragtning af det
niveau, der blev nået i 2023, og under hensyntagen til Eurostats seneste demografiske
fremskrivninger kan EU nøjes med en gennemsnitlig årlig vækst i beskæftigelsen på 0,4 %
for at nå sit nuværende 2030-mål i forhold til det betydeligt højere gennemsnit før pandemien
(2013-19) på 1,1 % om året (se figur 1.3.1 og 1.3.3). Ifølge Kommissionens efterårsprognose
2024 forventes beskæftigelsen også at stige mere end de krævede 0,4 % i EU i løbet af de
næste tre år, dvs. med 0,8 %, 0,6 % og 0,5 % i henholdsvis 2024, 2025 og 2026. EU gør
derfor i øjeblikket gode fremskridt hen imod sit 2030-beskæftigelsesmål.
54
Se: Europa-Kommissionen,
Handlingsplan for den europæiske søjle for sociale rettigheder,
Den Europæiske
Unions Publikationskontor, 2021.
33
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0035.png
Figur 1.3.1: EU er på vej til at nå sit overordnede2030-beskæftigelsesmål
Beskæftigelse i EU-27 og det dermed forbundne overordnede EU-mål for 2030 (20-64 år, % af befolkningen)
80
78
76
74
72
70
68
66
64
62
60
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Niveau
Niveau (forventet)
Linær udvikling til målet
Mål
Note:
Værdierne for 2023, 2025 og 2026 er baseret på Kommissionens efterårsprognose 2024 samt den
forventede befolkningstilvækst og befolkningstilvækst i den erhvervsaktive alder fra Eurostats
befolkningsfremskrivninger 2023.
Kilde:
Eurostat [lfsi_emp_a], prognose for vækst i beskæftigelsen,
Kommissionens efterårsprognose 2024
og
Eurostats befolkningsfremskrivninger, Europop 2023.
De fleste medlemsstater gjorde yderligere fremskridt hen imod deres nationale
beskæftigelsesmål i 2023
55
.
1.3 Fremskridt med hensyn til EU's overordnede og nationale
mål for 2030 Det drejer sig om Slovakiet (+ 1 procentpoint i forhold til det nationale mål),
Nederlandene (+ 1 procentpoint), Irland (+ 0,9 procentpoint), Estland (+ 0,8 procentpoint) og
Sverige (+ 0,6 procentpoint), mens Danmark faldt tilbage til lidt under sit 2030-mål. Blandt
de 22 lande, der endnu ikke har nået deres nationale mål for 2030, lykkedes det 18 at nærme
sig målet i 2023. De lande, hvor der er behov for den største indsats, er Belgien (med en
forskel på 7,9 procentpoint i forhold til landets ambitiøse 2030-mål), Italien (6,7
procentpoint), Rumænien (6,0 procentpoint) og Spanien (5,5 procentpoint). Mere end
halvdelen af medlemsstaterne oplevede en beskæftigelsesvækst, der lå under gennemsnittet
før pandemien (2013-19) (se figur 1.3.3.)
56
, på baggrund af højere beskæftigelsesfrekvenser
og en faldende befolkning i den erhvervsaktive alder. Ikke desto mindre ligger den årlige
vækst i beskæftigelsen i et stort antal lande (20) fortsat på eller over den gennemsnitlige
årlige vækstrate, der er nødvendig for at nå det nationale beskæftigelsesmål
57
. Kun Tjekkiet,
Rumænien, Bulgarien, Belgien, Ungarn og Finland oplevede en beskæftigelsesvækst i 2023,
der haltede bagefter både gennemsnittet før pandemien og den gennemsnitlige årlige
vækstrate, der er nødvendig for at nå deres ambitiøse mål, selv om Finland er meget tæt på
begge, og Tjekkiet allerede næsten nåede sit mål.
55
I oktober 2022 nåede Beskæftigelsesudvalgets gruppe vedrørende indikatorer til enighed om en metodisk
tilgang til overvågning af fremskridtene hen imod de nationale beskæftigelsesmål inden for rammerne af det
europæiske semester. Dette afsnit er udarbejdet på grundlag af den aftalte metode. Se Beskæftigelsesudvalgets
årsrapport om beskæftigelsen 2023
og
overvågning af beskæftigelsen 2023.
56
På grund af befolkningsnedgang har de fleste medlemsstater brug for lavere årlig minimumsvækst i
beskæftigelsen end i perioden før krisen for at nå deres nationale mål. Se Beskæftigelsesudvalgets
årsrapport
om beskæftigelsen 2024.
57
For nogle medlemsstater er den krævede minimumsvækst i beskæftigelsen negativ som følge af et forventet
fald i befolkningen i den erhvervsaktive alder og/eller det forhold, at deres nationale mål allerede er nået.
34
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0036.png
Figur 1.3.2: De fleste medlemsstater gjorde yderligere fremskridt hen imod deres
nationale beskæftigelsesmål i 2023
Beskæftigelsesfrekvens (2020 og 2023, 20-64-årige, % af befolkningen), nationale mål og EU's mål for 2030
85
80
75
70
65
60
55
EU
IT
EL
RO
ES
HR
BE
FR
LU
BG
AT
SK
LV
SI
PL
PT
FI
LT
CY
IE
DK
HU
DE
MT
CZ
EE
SE
NL
Niveau i 2020
Niveau i 2023
Nationalt 2030-mål
EU's overordnede 2030-mål
Kilde:
Eurostat [lfsi_emp_a] og tabel over nationale mål for 2030 (bilag 1).
Figur 1.3.3: I to tredjedele af medlemsstaterne var beskæftigelsesvæksten i 2023 på rette
spor for at nå det nationale mål for 2030
Beskæftigelsesvækst i 2023 i forhold til den gennemsnitlige årlige vækst i beskæftigelsen i perioden 2013-19 og
den årlige vækst i beskæftigelsen, der som minimum kræves for at nå det nationale beskæftigelsesmål for 2030
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
-1%
-2%
-3%
EU27 LT
LV
SK
PT
EE
DE
HR
NL
CY
EL
SI
DK
AT
IE
PL
FI
SE
RO
HU
CZ
BG
FR
ES
IT
MT
BE
LU
Beskæftigelsesvækst 2023
(Årlig) beskæftigelsesvækst, der som minimum kræves for at nå det nationale beskæftigelsesmål 2023-2030
Gennemsnitlig årlig beskæftigelsesvækst i perioden "før krisen" (fra 2013-2019)
Note:
Brud i serier for DK og CY i 2023 (angivet med skraverede kolonner).
Kilde:
Eurostat [lfsi_emp_a],
Europop 2023
baseret på metoden i
Employment Performance Monitor 2024.
35
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0037.png
Figur 1.3.4: Mens flere voksne deltager i læring, kræver det en fornyet indsats at nå
EU's overordnede mål for 2030
Voksnes deltagelse i uddannelse i de foregående 12 måneder i EU-27 og EU's overordnede mål for 2030
(aldersgruppen 25-64 år, %)
70
60
50
40
30
20
10
0
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030
Niveau
Linær udvikling til målet
Mål
Note:
Voksenuddannelsesundersøgelsen (Adult Education Survey – AES) fra 2007 var en stor stikprøve, der
blev gennemført på frivillig basis i alle medlemsstater, undtagen Irland og Luxembourg, mellem 2005 og 2008.
På dette grundlag blev der foretaget justeringer i den næste runde. Fra 2011 understøttes
voksenuddannelsesundersøgelsen af en europæisk retsakt og gennemføres således obligatorisk i alle
medlemsstater
58
. Brud i serier i 2011 for EU, FR og HU, i 2016 for IE, LU og SE og i 2022 for FR, IT og RO.
Kilde:
Eurostats
særudtræk vedrørende voksnes deltagelse i uddannelse i de foregående 12 måneder, oplæring
på arbejdspladsen ikke medregnet, fra voksenuddannelsesundersøgelsen.
Der var visse begrænsede fremskridt hen imod det overordnede mål for
voksenuddannelse, og der er derfor behov for en betydelig og fremskyndet indsats for at
nå det senest i 2030.
Nye data fra voksenuddannelsesundersøgelsen viser en stigning i
andelen af voksne, der har deltaget i uddannelse i de foregående 12 måneder (oplæring på
arbejdspladsen ikke medregnet), i EU fra 37,4 % i 2016 til 39,5 % i 2022 (se figur 1.3.4)
59
.
Denne meget begrænsede opadgående tendens skal fremskyndes betydeligt for at nå EU's
færdighedsmål på 60 % senest i 2030. Dette er afgørende i lyset af behovet for, at Europa har
en arbejdsstyrke, der tilpasser sig de skiftende behov for færdigheder, mindsker manglen på
færdigheder og arbejdskraft og forbliver konkurrencedygtig, innovativ og inklusiv i
forbindelse med den grønne og den digitale omstilling og de demografiske ændringer.
De fleste medlemsstater tabte terræn i forfølgelsen af deres nationale mål for 2030.
I
2022 havde Sverige, Ungarn og Rumænien allerede overgået deres respektive nationale mål,
mens Slovakiet var tæt på, men stadig lå under (se figur 1.3.5). Rumænien havde som
udgangspunkt EU's laveste niveau for deltagelse i voksenuddannelse og havde fastsat et
relativt lavt, men ambitiøst mål for 2030, som landet nåede i 2022 og opnåede dermed den
største stigning i EU i forhold til 2016 (+ 229 %, hvilket dog også kan skyldes brud i serier).
Omvendt lå andelen af voksne, der deltager i uddannelse, i 24 lande fortsat under deres 2030-
mål, og Slovenien, Cypern, Kroatien, Polen og Italien stod over for de største forskelle (mere
end 31 procentpoint). Blandt disse 24 lande gjorde kun ti fremskridt hen imod deres mål
(sammenlignet med 2016), herunder navnlig Estland (+ 23 %), Malta (+ 22 %), Slovakiet
58
I Kommissionens forordning (EU) nr.
823/2010
fastsættes gennemførelsesforanstaltningerne til basisretsakten
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
452/2008)
for AES 2011.
59
I september 2024 nåede Beskæftigelsesudvalgets indikatorgruppe til foreløbig enighed om
overvågningsrammen for færdighedsmålet baseret på data fra voksenuddannelsesundersøgelsen (oplæring på
arbejdspladsen ikke medregnet). Se også Beskæftigelsesudvalgets
årsrapport om beskæftigelsen 2024.
36
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0038.png
(+ 16 %), Tyskland (+ 16 %) og Spanien (+ 12 %). Deltagelsen i uddannelse er desuden ofte
også betydeligt lavere i regionerne i den yderste periferi, fjerntliggende regioner og
landdistrikter.
Figur 1.3.5: Der er behov for en betydelig indsats på medlemsstatsniveau for at nå de
nationale mål for voksenuddannelse inden 2030
Voksnes deltagelse i uddannelse i de foregående 12 måneder i EU-27 og medlemsstaternes nationale mål for
2030 (aldersgruppen 25-64 år, %)
70
60
50
40
30
20
10
0
EU
BG
EL
RO
PL
CZ
HR
SI
LT
CY
IT
PT
ES
LV
BE
MT
EE
LU
DK
IE
FR
SK
FI
AT
DE
NL
HU
SE
Niveau i 2016
Niveau i 2022
Nationalt 2030-mål
EU's overordnede 2030-mål
Note:
Brud i serier i 2016 for IE, LU, SE og i 2022 for FR, IT og RO.
Kilde:
Eurostats
særudtræk vedrørende voksnes deltagelse i uddannelse i de foregående 12 måneder, oplæring
på arbejdspladsen ikke medregnet, fra voksenuddannelsesundersøgelsen,
og tabellen over de nationale mål for
2030 i bilag 1.
Fattigdommen faldt på trods af en udfordrende socioøkonomisk kontekst, der var
præget af covid-19-krisen, høje energiomkostninger og inflation.
I 2023 faldt antallet af
personer, der oplever risici for fattigdom eller social udstødelse, med 703 000 i forhold til
2022 og med 1 571 000 i forhold til basisåret 2019 (se
Error! Reference source not
found..3.6).
Denne sidste dataudlæsning repræsenterer det andet år i træk med tilbagegang
efter en periode med stabilitet i 2018-21. Ikke desto mindre vil det kræve en intensivering af
indsatsen i resten af årtiet for at nå EU's overordnede mål for 2030 for fattigdomsbekæmpelse
på mindst 15 millioner.
37
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0039.png
Figur 1.3.6: Antallet af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse i EU er
faldet siden 2019, men der er stadig behov for en betydelig indsats for at nå EU's mål
for 2030.
Ændring i AROPE-niveauet i EU-27 i forhold til basisåret 2019 og det tilhørende overordnede EU-mål for 2030
(samlet befolkning, tusind personer)
10 000
7 500
5 000
2 500
0
-2 500
-5 000
-7 500
-10 000
-12 500
-15 000
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
Ændring i forhold til referencevædien
Linær udvikling til målet
Referenceværdi
Mål
Note:
Beregninger baseret på brudfrie serier med en anslået værdi for 2019 og genberegninger baseret på
værdierne for det franske hovedland i stedet for værdierne for Frankrig i 2022 og 2023 for at være i
overensstemmelse med basisscenariet 2019.
Kilde:
SPC's årsberetning 2024.
Figur 1.3.7: Kun omkring halvdelen af medlemsstaterne gjorde visse fremskridt hen
imod deres nationale mål, og der er behov for en større indsats
Ændringer i AROPE-niveauet i perioden 2019-23 og nationale mål for 2030 (samlet befolkning, tusind
personer)
3,500
2,500
1,500
100
500
0
-500
-100
-1,500
-2,500
-3,500
DE
FR
ES
PT
BG
EL
PL
RO
IT
-200
300
100
80
200
60
40
20
0
-20
-40
-60
-80
-300
NL
AT
SK
FI
LT
CZ
HU
HR
BE
-100
DK
SE
LU
EE
SI
MT
CY
IE
LV
Ændring fra 2019-2023
Nationalt 2030-mål
Note:
Brud i serier i 2020 for FR, IE, DK og LU, i 2021 for LU og i 2022 for FR og LU. DK og DE opgør deres
nationale mål for fattigdomsbekæmpelse som en reduktion i antallet af personer, der lever i (delvis) arbejdsløse
husstande (dvs. husstande med meget lav arbejdsintensitet), [hvilket forventes at føre til et fald i antallet af
personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse i løbet af årtiet]. DE opgør sit nationale mål med 2020 som
referenceår. FR har fastsat sit nationale mål med henvisning til det franske hovedland, og overvågningen er
tilpasset dette geografiske anvendelsesområde. HU opgør sit nationale mål for fattigdomsbekæmpelse som en
reduktion af andelen af personer, der lider materielle og sociale afsavn, for familier med børn [som kan føre til
en reduktion af AROPE, hvis de nuværende omstændigheder fortsat gør sig gældende]. MT opgør sit nationale
mål for fattigdomsbekæmpelse som en reduktion af andelen af personer i risiko for fattigdom eller social
udstødelse udtrykt i procentpoint (dvs. – 3,1 procentpoint).
Kilde:
Eurostat [ilc_pecs01] og tabel over nationale mål for 2030 i bilag 1.
Fremskridtene hen imod de nationale mål varierer betydeligt fra medlemsstat til
medlemsstat.
Siden 2019 har kun ca. halvdelen af medlemsstaterne registreret fremskridt hen
38
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0040.png
imod deres nationale mål for 2030. En tredjedel af medlemsstaterne (Belgien, Bulgarien,
Cypern, Tjekkiet, Grækenland, Italien, Letland, Polen og Rumænien) er stort set på vej til at
nå deres nationale mål, idet de har opnået en fremskridtsrate på en tredjedel eller mere. På
den anden side oplevede næsten halvdelen af medlemsstaterne (Østrig, Danmark, Estland,
Finland, Frankrig, Tyskland, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Slovakiet, Slovenien,
Spanien og Sverige) en forværring og bevægede sig i den modsatte retning (se figur 1.3.7)
60
.
Desuden steg antallet af børn, der oplever fattigdom eller social udstødelse, med 583 000 i
EU mellem 2019 og 2023. Der blev ikke desto mindre observeret en positiv udvikling i 13
lande (Belgien, Bulgarien, Estland, Irland, Grækenland, Kroatien, Cypern, Malta, Portugal,
Rumænien, Slovenien, Finland og Sverige) blandt de 21, der fastsatte supplerende mål for
bekæmpelse af børnefattigdom
61
. Der blev registreret en modsat tendens for Østrig, Tjekkiet,
Frankrig, Tyskland, Luxembourg, Polen, Slovakiet og Spanien.
1.4 Centrale horisontale resultater vedrørende konvergens fra første fase af
landeanalysen
Den første fase af landeanalysen omhandler forhold vedrørende arbejdsmarkeder,
færdigheder og den sociale udvikling i de enkelte medlemsstater for at afdække
potentielle risici for opadgående social konvergens, som kræver yderligere analyse i
anden fase.
2025-udgaven af Kommissionens forslag til en fælles beskæftigelsesrapport
indeholder en sådan landespecifik analyse i første fase baseret på principperne i rammen for
social konvergens efter forsøgsfasen i den fælles beskæftigelsesrapport 2024
62
. Analysen er i
overensstemmelse med artikel 148 i TEUF. Den er også en reaktion på artikel 3, stk. 3, litra
b), i forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og
multilateral budgetovervågning, hvoraf det fremgår, at Kommissionens årlige overvågning af
gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinjerne som led i det europæiske semester skal
omfatte fremskridtene med gennemførelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale
rettigheder og dens overordnede mål via den sociale resultattavle og en ramme til
identifikation af risici for social konvergens
63
. Første fase i analysen af rammen er baseret på
nøgleindikatorerne på den sociale resultattavle og identificerer
potentielle risici
for
opadgående social konvergens (yderligere oplysninger findes i metodeboksen sidst i dette
afsnit). For at fastslå, om der er tale om
faktiske udfordringer
for opadgående social
konvergens, og udpege de vigtigste faktorer, der ligger til grund for sådanne udfordringer, vil
60
Med hensyn til overvågningen af EU's og de nationale fattigdomsbekæmpelsesmål samt en forklaring af
databruddene og relaterede justeringer af dataene henvises også til
årsrapport 2024 fra Udvalget for Social
Beskyttelse.
61
Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Kroatien, Cypern,
Luxembourg, Malta, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Finland og Sverige har fastsat
et mål for bekæmpelse af børnefattigdom. Se
2024 Annual Report of the Social Protection Committee
vedrørende overvågning af disse mål.
62
Efter drøftelserne i EPSCO-Rådet i juni 2023 om en ramme for social konvergens og
nøglebudskaber fra
Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse
baseret på
arbejde udført af den fælles EMCO-
SPC-arbejdsgruppe
fra oktober 2022 til maj 2023. EPSCO-Rådet opfordrede i februar 2024
Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse til at undersøge virkningen af ovennævnte
pilotanalyse på deres aktiviteter og på det europæiske semester 2024.
63
Desuden hedder det i betragtning 8 til forordningen: "Som led i sin integrerede analyse af den
beskæftigelsesmæssige og sociale udvikling inden for rammerne af det europæiske semester vurderer
Kommissionen risiciene for den opadgående sociale konvergens i medlemsstaterne og overvåger fremskridtene
med gennemførelsen af principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder på grundlag af den sociale
resultattavle og principperne i rammen for social konvergens".
39
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
der blive foretaget en analyse i anden fase, som bygger på et bredere sæt kvantitative og
kvalitative beviser og redegør for de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet eller
planlagt for at tackle udfordringerne. I dette afsnit præsenteres de vigtigste horisontale
resultater fra første fase af landeanalysen af rammen for social konvergens (se kapitel 3). De
lande, hvor er behov for yderligere analyse i anden fase, angives.
I
den
første
fase
af
landeanalysen
fremhæves
generelt
robuste
arbejdsmarkedsresultater med opadgående konvergens, mens der på de færdigheds- og
socialpolitiske områder blev registreret mere begrænsede forbedringer samt risici for
opadgående konvergens.
Hvis trafiklysmetoden for den fælles beskæftigelsesrapport
anvendes på nøgleindikatorerne på den sociale resultattavle, bidrager det til at identificere
udfordringer af særlig relevans for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale
rettigheder (se bilag 6 og 2). Ved at aggregere signalerne fra indikatorerne på den sociale
resultattavle for hvert land i overensstemmelse med den drøftede metode (se boksen sidst i
dette afsnit for en nærmere forklaring af metoden) kan der foretages en samlet evaluering af
de potentielle risici for opadgående social konvergens, som EU og medlemsstaterne står over
for. Nedenfor gives en sammenfatning af de vigtigste horisontale resultater (se også tabel
1.4.1 og figur 1.5.1).
•
Der var overordnet set fortsat opadgående konvergens på arbejdsmarkedet i
2023, og der er stadig behov for forbedringer med hensyn til
beskæftigelsesresultaterne for underrepræsenterede grupper.
Samlet set steg
beskæftigelsesfrekvensen for EU, men væksten var langsommere og ujævn på tværs
af medlemsstaterne med fald i fem land, der klarer sig mellem gennemsnitligt og godt.
Nogle af de lande, hvis resultater lå under gennemsnittet, sakkede også yderligere
bagud, hvilket førte til en vis forskel i beskæftigelsesresultaterne. Dette fremgår af
otte situationer i kategorien "kritisk" (røde) eller "bør holdes øje med" (orange) på
tværs af medlemsstaterne (baseret på den aftalte metode for den fælles
beskæftigelsesrapport). For arbejdsløshed og dens langsigtede komponent blev der i
gennemsnit konstateret små forbedringer samt en konvergenstendens drevet af
forbedringer i de lande, der klarer sig dårligst. Ikke desto mindre steg arbejdsløsheden
i 12 medlemsstater i 2023, og i alt otte medlemsstater befandt sig i kategorien "bør
holdes øje med". På trods af forbedringer halter arbejdsmarkedsresultaterne for
personer med handicap, kvinder og unge fortsat bagefter. Seks medlemsstater befinder
sig i en "kritisk situation" med hensyn til forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for
personer med handicap og fem med hensyn til den kønsbetingede forskel i
beskæftigelsesfrekvensen, mens yderligere tre lande og et land befinder sig i
situationer i kategorien "bør holdes øje med" med ringe eller ingen tilsyneladende
konvergens med hensyn til begge indikatorer. Andelen af unge (15-29 år), der ikke er
i beskæftigelse eller under uddannelse, blev forbedret, men forblev høj med begrænset
konvergens i 2023, da de lande, der præsterer bedst, blev marginalt forværret, mens
de lande, der klarer sig dårligst, gjorde beskedne fremskridt.
På trods af små forbedringer på EU-plan er der fortsat risici for opadgående
konvergens med hensyn til færdigheder, og det kan forværre udfordringerne i
forbindelse med beskæftigelsesegnethed, arbejdsproduktivitet, konkurrenceevne
og mangel på arbejdskraft og færdigheder, medmindre den politiske indsats
intensiveres betydeligt.
For de fire nøgleindikatorer på den sociale resultattavle
vedrørte færdigheder (deltagelsesfrekvensen for børn under tre år i formel
børnepasning, unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, voksnes deltagelse i
uddannelse, personer med som minimum grundlæggende digitale færdigheder) blev
der registreret beskedne generelle forbedringer på EU-plan. Der var dog fortsat
40
•
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0042.png
betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. Forskellen mellem de lande, der klarer
sig bedst, og de lande, der klarer sig dårligst med hensyn til voksenuddannelse og
digitale færdigheder, oversteg f.eks. 55 procentpoint, mens der for deltagelse i
førskoleundervisning og børnepasning var en forskel på over 70 procentpoint. Der har
desuden ikke været tegn på konvergens, idet de lande, der klarer sig godt, hurtigere er
blevet bedre, og de lande, der klarer sig dårligere, er sakket yderligere bagud. Denne
udvikling afspejles i det store antal lande, der befinder sig i situationer i kategorien
"kritisk" og "bør holdes øje med" (9-10) for hver af de ovennævnte fire indikatorer.
Dette understreger omfanget af den udfordring, som medlemsstaterne står overfor, fra
tidlig uddannelse til livslang læring og tilpasning af arbejdsstyrken til
arbejdsmarkedets skiftende kvalifikationsbehov i forbindelse med den dobbelte
omstilling samt sikring af produktivitet, konkurrenceevne og inklusiv vækst.
•
Selv om fattigdommen faldt en smule på EU-plan i 2023, lå den fortsat over
niveauet før covid-19, og nogle fattigdomsrelaterede indikatorer viser voksende
forskelle mellem medlemsstaterne.
Den disponible bruttohusstandsindkomst pr.
indbygger steg i gennemsnit i 2023, selv om de fleste medlemsstater afveg herfra, og
ti af dem befandt sig i situationer i kategorien "bør holdes øje med" eller "kritisk".
Virkningen af sociale overførsler (bortset fra pensioner) på fattigdomsbekæmpelsen
faldt en smule i 2023, selv om den fortsat var højere end i 2019, idet ni lande befandt
sig i situationer i kategorien "kritisk" eller "bør holdes øje med" i denne henseende.
Andelen af børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse var stort set stabil, men
for den samlede befolkning var andelen endnu ikke vendt tilbage til niveauet før
pandemien. Selv om de samlede AROPE-andele fortsatte med at nærme sig hinanden,
viste tallene for børn desuden fortsat forskellige udviklingstendenser i
medlemsstaterne. Syv og seks lande befandt sig i situationer i kategorien "kritisk"
eller "bør holdes øje med" for henholdsvis AROPE-andelen og AROPE-andelen for
børn. Med hensyn til indkomstulighed (målt ved indkomstkvintilsatsen) fandt der en
vis konvergens sted som følge af forbedringer i de lande, der klarer sig dårligst. Ikke
desto mindre er den fortsat høj i nogle medlemsstater, og flere lande, der klarer sig
gennemsnitligt, oplevede en forværring i 2023, hvilket førte til, at 11 lande befandt sig
i situationer i kategorien "kritisk" eller "bør holdes øje med" i denne henseende.
Endelig steg andelen af husstande med uforholdsmæssigt høje boligudgifter og
selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling en smule med betydelige
forskelle, og fem medlemsstater befandt sig i situationer i kategorien "kritisk" eller
"bør holdes øje med" for begge indikatorer.
I den første fase af landeanalysen identificeres ti medlemsstater, som kræver en dybere
analyse i anden fase i lyset af de udfordringer, der fremgår af nøgleindikatorerne på
den sociale resultattavle, og som signalerer potentielle risici for opadgående social
konvergens.
Disse risici, der fremhæves i kapitel 3 i denne rapport, vurderes ved brug af
metoden i rammen for social konvergens som beskrevet i nøglebudskaberne fra EMCO og
SPC og den tilgrundliggende rapport fra arbejdsgruppen (se boksen sidst i dette afsnit). De
berørte medlemsstater er Bulgarien, Estland, Spanien, Italien, Litauen, Ungarn, Rumænien,
Grækenland, Kroatien og Luxembourg. Af disse var de syv førstnævnte medlemsstater også i
anden fase i det foregående år, mens de tre sidstnævnte er med i anden fase for første gang i
år
64
(se analysen i kapitel 3). For alle disse lande blev der identificeret potentielle risici for
64
For Grækenlands vedkommende skyldes dette visse forringelser eller generel stabilitet på niveauer, der stadig
ligger langt fra EU-gennemsnittet på det sociale område (uforholdsmæssigt høje boligudgifter,
41
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0043.png
opadgående social konvergens i forbindelse med udfordrende situationer på et stort antal
politikområder, mens forværringer over tid også spillede en central rolle for et mindre antal
politikområder for Bulgarien, Estland, Spanien, Litauen og Luxemburg. De indikatorer, der
signalerer potentielle risici for opadgående social konvergens for de fleste af ovennævnte
lande, omfatter andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse,
indkomstkvintilsatsen, den samlede AROPE-andel, AROPE-andelen for børn og forskellen i
beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap efterfulgt af voksnes deltagelse i
uddannelse, andelen af befolkningen, der som minimum har grundlæggende digitale
færdigheder, og sociale overførselsindkomsters virkning (bortset fra pensioner) på
fattigdomsbekæmpelse. For disse ti medlemsstater vil Kommissionens tjenestegrene foretage
en dybere analyse i anden fase.
selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling, AROPE – generelt og for børn, virkningen af sociale
overførsler på fattigdomsbekæmpelse og indkomstuligheder) vedvarende udfordringer på arbejdsmarkedet for
kvinder og unge og lav og faldende deltagelse i voksenuddannelse. For Kroatiens vedkommende vedrører
identificeringen i forbindelse med analysen i anden fase spørgsmålet om færdigheder (lav og faldende
deltagelse i voksenuddannelse, en betydelig forringelse af andelen af voksne med som minimum
grundlæggende digitale færdigheder), en samlet beskæftigelsesfrekvens, der fortsat er lavere end EU-
gennemsnittet på trods af forbedringer, og en stadig vanskelig beskæftigelsessituation for personer med
handicap samt visse udfordringer på det sociale område (virkningen af sociale overførsler på
fattigdomsbekæmpelse og indkomstuligheder). For Luxembourgs vedkommende vedrører identificeringen i
forbindelse med analysen i anden fase den seneste betydelige forværring af visse sociale indikatorer (AROPE
– generelt og for børn, virkningen af sociale overførsler på fattigdomsbekæmpelse) samt en vedvarende høj
andel af personer med uforholdsmæssigt høje boligudgifter, den seneste forværring af tendenserne på
arbejdsmarkedet (arbejdsløshed og langtidsledighed samt forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer
med handicap) og faldet i andelen af voksne med som minimum grundlæggende digitale færdigheder, selv om
statistikkerne fortsat ligger et godt stykke over EU-gennemsnittet. Rapportens kapitel 3 indeholder en mere
detaljeret analyse for hver af de 27 medlemsstater.
42
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0044.png
Tabel 1.4.1: Den sociale resultattavle: oversigt over udfordringer på tværs af
medlemsstaterne efter nøgleindikator
De, der
præsterer
bedst
Voksnes deltagelse i uddannelse (i
de foregående 12 måneder,
oplæring på arbejdspladsen ikke
medregnet, % af befolkningen i
alderen 25-64 år)
Unge, der forlader
uddannelsessystemet tidligt
(% af befolkningen i alderen 18-24
år)
Andel af personer med
grundlæggende eller højere end
grundlæggende generelle digitale
færdigheder
(% af befolkningen i alderen 16-74
år)
Andel af unge NEET
(% af den samlede befolkning i
alderen 15-29 år)
Kønsbetinget forskel i
beskæftigelsesfrekvensen
(procentpoint)
Indkomstkvintilsats (S80/S20)
DE, HU,
NL, SE
Bedre end
gennemsnittet
DK, EE, IE, FR,
LU, MT, AT, SK,
FI
God, men
Svag, men i Bør holdes Kritisk
bør
Gennemsnitlig
bedring
øje med situation
overvåges
HR, IT, CY, BG, CZ,
LT, SI
EL, PL
2022
BE, ES, LV, PT
RO
2023
EL, HR, IE, BE, BG, CZ, EE,
PL
LU, NL, SE, SK
LT, SI
AT, FR, LV
IT
CY, DK, FI, DE, ES,
MT, PT
HU, RO
Lige muligheder
2023
FI, IE, NL
AT, BE, CZ, DK,
EE, ES, HU, SE
DE, EL, FR, LT,
MT, PT
CY, HR, IT,
BG, PL,
LU, LV, SI,
RO
SK
2023
NL, SE
DE, DK, IE, MT,
PL, PT, SI
CY, DK, FR, HR,
IE, PT, SE
DK, IE, NL, PL
LU
2023
EE, FI, LV
BE, CZ, FI,
SI
LT
AT, BE, CZ, EE,
FI, HR, HU, LV,
SK
AT, BE, BG,
DE, ES, HU,
LU, NL, SI, SK
AT, CY, DE,
FR, LU
IT
BG, ES, FR, CY, EL,
LT
RO
PL
CZ, EL,
IT, MT,
RO
2023
SK
BG, IT
EE, EL, ES,
LT, LV,
HR, HU,
RO
MT, PT, SE
Retfærdige og rimelige
arbejdsvilkår
Beskæftigelsesfrekvens
CZ, EE, NL, CY, DE, HU, MT,
(% af befolkningen i alderen 20-64 2023
SE
PL
år)
Arbejdsløshed
CZ, DE, BG, CY, HR, HU,
(% af arbejdsstyrken i alderen 15- 2023
MT, PL
IE, NL, SI
74 år)
Langtidsledighed
(% af arbejdsstyrken i alderen 15- 2023
74 år)
Vækst i den disponible
bruttohusstandsindkomst pr.
indbygger
(2008=100)
Andel af personer i risiko for
fattigdom eller social udstødelse
(% af den samlede befolkning)
Andel af børn i risiko for
fattigdom eller social udstødelse
(% af befolkningen i alderen 0-17
år)
Virkningen af sociale overførsler
(bortset fra pensioner) på
fattigdomsbekæmpelse (%
reduktion af AROP)
Forskel mellem
beskæftigelsesfrekvensen for
personer med handicap
(procentpoint)
Uforholdsmæssigt høje
boligudgifter (% af den samlede
befolkning)
Børn under tre år i formelle
børnepasningsordninger (% af
befolkningen i aldersgruppen
under tre år)
Selvrapporterede uopfyldte behov
for lægebehandling (% af
befolkningen over 16 år)
DK, NL
AT, DE, EE, IE,
MT, PL
DK
BG, IE, LU, LV,
AT, FI, FR, BE, HR,
EL, ES, IT
PT, SK
LT, SI
RO
AT, BE, LV, PT,
RO, SK
BE, BG, CY, FI,
FR, HR, LT, LV,
PT, RO, SE, SI
CY, DE, DK, IE,
LU, LV, PT, SI
BE, DE, FR, HR,
IE, MT, PT, SE
AT, DE, IE, LT,
LV, MT, PT, SE,
SK
CY, HU, LT, PL,
SE, SI
AT, CY, CZ,
DE, EL, NL, SE,
SK
EL, ES
DK, EE, FI,
FR, IT, LT,
LU, SE
HU, LU
IT, SK
CZ
EL, ES
2023
HU, LT,
MT, PL, RO
HR
EL, ES
BE, CZ, EE,
FI, FR, NL, AT, IT
SE, SK
EE, HU, LT, EL, ES,
LU
LV
EL, FR, HU,
BG, ES
LU
EL, ES,
EE, LU, LV,
HR, PT,
MT
RO
BE, BG,
HU, LU, RO HR, IE,
LT, PL
DE, MT
DK, EL,
LU
2023
CZ, FI, NL, AT, CY, DK, IT,
SI
PL
CZ, DK, FI, BE, CY, EE, HR,
NL, SI
PL
SK
BG, RO
2023
IT, RO
Social beskyttelse og inklusion
2023
BE, DK, FI, AT, CZ, DE, FR,
IE
IT, NL, SK
BG
2023
ES, IT, PT,
SI
EE, FI, FR, LV,
MT
AT, BG, FI, HR,
IE, IT, LT, PL, PT,
SI
2023
CY
SK
BE, CZ, EE, ES,
FR, HU, LV,
NL, RO, SE
EE, EL, FI, HR,
IT, LV
DK, ES, FR, IE,
IT, LT, PL, PT,
SE, SI, SK
HU
2023
FR, LU, NL, BE, CY, ES, MT,
SE
PT, SI
AT, BE, BG, CY,
CZ, DE, HR, HU,
LU, MT, NL
DK
AT, BG, CZ, PL,
DE, IE, LT RO, SK
EE, EL,
FI, LV
2023
RO
43
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
Note:
Status pr. november 2024. Den næstsidste værdi for indikatoren for voksnes deltagelse i uddannelse
henviser til 2016, og kategoriseringen afhænger af ændringen fra det tidspunkt og frem til 2022. Da data for
indikatoren for andelen af personer, der som minimum har grundlæggende generelle digitale færdigheder,
indsamles hvert andet år, afhænger kategoriseringen af ændringen fra 2021 til 2023. Der foreligger ingen data
om væksten i den disponible bruttohusstandsindkomst pr. indbygger for Bulgarien. Brud i serier og andre
statistiske bemærkninger fremgår af bilag 3 og 4.
44
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0046.png
Figur 1.4.1: Oversigt over udfordringer vedrørende beskæftigelse, færdigheder og
sociale forhold efter nøgleindikatorer på den sociale resultattavle
EU-gennemsnittet, tendenserne og fordelingen af medlemsstater med en specifik kategorisering i forhold til de
øvrige medlemsstater ifølge den fælles beskæftigelsesrapport for hver nøgleindikator, også aggregeret for de tre
søjlekapitler
EU-gennemsnit værdi
tendens
Hovedindikator
LIGE MULIGHEDER
Voksnes deltagelse i uddannelse
Unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt
Andel af personer med grundlæggende eller højere end grundlæggende generelle digitale færdigheder
Andel af unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET)
Kønsbetinget forskel i beskæftigelsesfrekvensen
Indkomstkvintilsats (S80/S20)
RETFÆRDIGE OG RIMELIGE ARBEJDSVILKÅR
Beskæftigelsesfrekvens
Arbejdsløshed
Langtidsledighed
Vækst i den disponible bruttohusstandsindkomst pr. indbygger
SOCIAL BESKYTTELSE OG INKLUSION
Andel af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse
Andel af børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse
Virkningen af sociale overførsler (bortset fra pensioner) på fattigdomsbekæmpelse
Forskel i beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap
Uforholdsmæssigt høje boligudgifter
Børn under 3 år i formelle børnepasningsordninger
Selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling
År
2022 39.5
2023
9.5
2023 55.6
2023 11.2
2023 10.2
2023 4.72
2023 75.3
2023
2023
6.1
2.1
2023 111.1
2023 21.3
2023 24.8
2023 34.7
2023 21.5
2023
8.8
2023 37.5
2023
2.4
Situationen er kritisk
Bør holdes øje med
Svag, men i bedring
Gennemsnitlig
Noter: Data mangler for nogle lande i nogle indikatorer - jf. noten til tabel 1.4.1.
45
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0047.png
Metodisk tilgang til identifikation af potentielle risici for opadgående social konvergens
i første fase af landeanalysen af social konvergens
Analysen bygger på eksisterende værktøjer, der er blevet udviklet i samarbejde med
medlemsstaterne i de seneste år, og som navnlig er baseret på den sociale resultattavle
og trafiklysmetoden for den fælles beskæftigelsesrapport
65
.
Den første fase af
landeanalysen er baseret på hele sættet af nøgleindikatorer på den sociale resultattavle. Hver
af indikatorerne undersøges på grundlag af trafiklysmetoden, som afgør medlemsstaternes
relative status. Denne relative værdi udtrykkes i standardafvigelser fra gennemsnittet af både
indikatorværdiens absolutte niveau og ændringen heraf i forhold til året før (se bilag 4 for de
tekniske detaljer). Resultaterne er sammenfattet i en af syv mulige kategorier for hver
indikator for det pågældende land ("de, der præsterer bedst", "bedre end gennemsnittet",
"god, men bør overvåges", "gennemsnitlig", "svag, men i bedring", "bør holdes øje med" og
"kritisk situation"). Dette svarer til farveskalaen fra grøn til rød.
Hver af nøgleindikatorerne på den sociale resultattavle vurderes med henblik på at
fastslå, om de medfører potentielle risici for opadgående social konvergens, og om der
derfor er behov for yderligere analyse i anden fase
79
. Betegnelsen "kritisk situation"
henviser til medlemsstater, der klarer sig meget dårligere end EU-gennemsnittet for en
specifik indikator, og hvor situationen forværres eller ikke forbedres tilstrækkeligt i forhold
til året før. En situation markeres som "bør holdes øje med" i to tilfælde: a) når
medlemsstaten klarer sig dårligere end EU-gennemsnittet for en specifik indikator, og
situationen i landet forværres eller ikke forbedres tilstrækkeligt hurtigt, og b) når resultatet er
på linje med EU-gennemsnittet, men situationen forværres meget hurtigere end EU-
gennemsnittet. Yderligere analyse i anden fase anses for at være berettiget for medlemsstater,
hvor seks eller flere nøgleindikatorer på den sociale resultattavle er markeret med rødt
("kritisk situation") eller orange ("bør holdes øje med") i den seneste udgave af den fælles
beskæftigelsesrapport. Det vurderes også, at situationen kræver yderligere analyse, når en
indikator, der er markeret med rødt eller orange (som forklaret ovenfor), påviser to på
hinanden følgende
forringelser i kategoriseringen i den fælles beskæftigelsesrapport. Det er
eksempelvis tilfældet, hvis der sker en ændring fra "gennemsnitlig" til "svag, men i bedring" i
2024-udgaven af den fælles beskæftigelsesrapport, efterfulgt af en yderligere forværring til
"kritisk situation" i 2025-udgaven af den fælles beskæftigelsesrapport. Dette vil blive
betragtet som et yderligere "flag" i forhold til minimumstærsklen på seks flag i alt. Hvis et
land f.eks. i 2025-udgaven af den fælles beskæftigelsesrapport har fem nøgleindikatorer på
den sociale resultattavle, der er markeret med rødt eller orange, og en af dem forværres i to på
hinanden følgende år (2024- og 2025-udgaven af den fælles beskæftigelsesrapport), anses
landet for at have i alt seks flag i 2025-udgaven (fem røde/orange signaler fra indikatorerne i
2025-udgaven og ét signal fra to på hinanden følgende forringelser). Som følge heraf
underkastes landet yderligere analyse i anden fase. Eventuelle brud i serier og problemer
vedrørende datakvalitet og -fortolkning tages i betragtning ved vurderingen af det samlede
antal flag hen imod tærsklen.
Nøgleindikatorerne på den sociale resultattavle og evalueringen heraf bygger på de
seneste tilgængelige data, der er tilgængelige på skæringsdatoen
66
.
Hvis der mangler
relevante data i forbindelse med trafiklysvurderingen under den fælles beskæftigelsesrapport
for et land, anvendes den tilsvarende kategorisering fra den tidligere udgave af den fælles
65
Se
nøglebudskaberne fra EMCO og SPC,
som bygger på
rapporten fra EMCO-SPC-arbejdsgruppen om
indførelse af en ramme for social konvergens i det europæiske semester.
66
Skæringsdatoen for data er den 4.11.2024 for den fælles beskæftigelsesrapport 2025.
46
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0048.png
beskæftigelsesrapport (hvis den foreligger) til at udfylde de manglende oplysninger. Hvis
indikatoren mangler værdier for den seneste udgave af den fælles beskæftigelsesrapport
og
den foregående, medregnes disse kategoriseringer ikke i den vejledende tærskel på seks flag i
forbindelse med analysen i anden fase.
47
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0049.png
KAPITEL 2. BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE OG SOCIALPOLITISKE
REFORMER – MEDLEMSSTATERNES RESULTATER OG INDSATS
2.1 Retningslinje 5: Skabe øget efterspørgsel efter arbejdskraft
I dette afsnit gennemgås gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinje 5, hvori
medlemsstaterne anbefales til at skabe gunstige betingelser, der fremmer efterspørgslen efter
arbejdskraft og jobskabelsen i overensstemmelse med søjleprincip 4 (aktiv
beskæftigelsesstøtte) og 6 (lønninger). Afsnit 2.1.1 omhandler centrale tendenser på
arbejdsmarkedet, herunder virkningerne af høj inflation og høje leveomkostninger. I afsnit
2.1.2 redegøres der for de foranstaltninger, som medlemsstaterne har gennemført på disse
områder, med særligt fokus på politikker, der har til formål at øge beskæftigelsen og støtte
jobskabelsen i en situation med mangel på arbejdskraft og færdigheder.
2.1.1 Nøgleindikatorer
EU's arbejdsmarked var fortsat stærkt i 2023 med en afdæmpet, men stadig robust
beskæftigelsesvækst på trods af den seneste økonomiske afmatning.
Over to en halv
million yderligere arbejdstagere blev ansat i forhold til 2022, hvilket bringer det samlede
antal op på 217,5 millioner. Beskæftigelsesfrekvensen (20-64-årige) nåede op på 75,3 % i
2023 (en stigning på 0,7 procentpoint i forhold til 2022) og et rekordhøjt niveau på 76,0 % i
andet kvartal 2024, og det overordnede EU-mål på mindst 78,0 % i beskæftigelse inden 2030
er således inden for rækkevidde
67
. Samlet set aftog beskæftigelsesvæksten (fra 2,0 % i 2022
til 1,2 % i 2023), men forblev robust trods svag økonomisk aktivitet.
Beskæftigelsesfrekvensen steg i de fleste medlemsstater og især kraftigt i Cypern, Malta,
Italien, Spanien, Polen og Grækenland (figur 2.1.1). Der blev derimod registreret fald i
Østrig, Finland, Danmark, Slovenien og Litauen. Rumænien, Belgien og Kroatien befinder
sig i en "kritisk situation", hvor beskæftigelsesfrekvensen fortsat ligger på et relativt lavt
niveau (under 72,5 %), og hvor stigningerne i forhold til sidste år er særligt lave for de to
førstnævnte. Frankrig, Østrig, Finland, Slovenien og Litauen befinder sig i kategorien "bør
holdes øje med" efter enten forbedringer under gennemsnittet fra relativt lave niveauer (for
Frankrig) eller fald fra niveauer over gennemsnittet (for de fire andre lande). På den anden
side ligger Nederlandene, Sverige, Estland og Tjekkiet i kategorien "de, der præsterer bedst"
med en beskæftigelsesfrekvens på over 80 %. Generelt kan der konstateres konvergens i
beskæftigelsen på tværs af medlemsstaterne. Ikke desto mindre er der fortsat betydelige
regionale forskelle i mange medlemsstater (se figur 5 i bilag 5), herunder for regionerne i den
yderste periferi.
Beskæftigelsesvæksten blev understøttet af en voksende arbejdsstyrke og var kraftigere
i sektorer med forholdsvis stor mangel på arbejdskraft.
Efter covid-19-pandemien er
beskæftigelsen siden 2020 steget med 9 millioner mennesker takket være en samtidig
udvidelse af arbejdsstyrken på 6,9 millioner og et fald i arbejdsløsheden på 2,1 millioner. I
2023 var jobskabelsen koncentreret i sektorer som handel, transport samt hotel- og
restaurationsvirksomhed
68
. Beskæftigelsesvæksten var generelt højere i sektorer med
betydelig mangel på arbejdskraft. Dette kan tilskrives både et stigende udbud af arbejdskraft
og et skift i jobfordelingen i retning af disse sektorer med høj efterspørgsel. Desuden tyder
67
68
Se Europa-Kommissionen,
Portoerklæringen og -målene,
2021.
Se Europa-Kommissionen,
Employment and social developments in Europe 2024,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2024.
48
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0050.png
den vedvarende mangel på arbejdskraft i sektorer med kraftig beskæftigelsesvækst på, at der
fortsat er potentiale for jobskabelse. Efterspørgslen efter arbejdskraft var fortsat robust over
for den økonomiske afmatning, hvilket bidrog til vedvarende stramhed på arbejdsmarkedet.
Andelen af ledige stillinger faldt fra 2,9 % i første kvartal 2023 til 2,4 % i andet kvartal 2024
(sæsonkorrigerede data) og ligger dermed stadig et godt stykke over gennemsnittet før
pandemien på 1,7 % mellem 2013 og 2019
69
.
Figur 2.1.1: Beskæftigelsesfrekvensen steg i de fleste medlemsstater i 2023, om end i et
langsommere tempo
Beskæftigelsesfrekvens (aldersgruppen 20-64 år), niveau for 2023 og ændring i forhold til året før (%,
nøgleindikator på den sociale resultattavle)
1.7
2023
CY
IT
y = -0.0243x + 2.3792
R² = 0.0414
Beskæftigelsesfrekvens (% af befolkningen i aldersgruppen 20-64 år) - ændring
1.2
ES
EL
PL
MT
PT
SK
0.7
IE
SE
HR
LV
HU
FR
BG
LU
DE
NL
CZ
EE
0.2
RO
BE
65
67
69
71
73
75
77
AT
FI
79
81
83
85
-0.3
DK
SI
LT
-0.8
Beskæftigelsesfrekvens (% af befolkningen i aldersgruppen 20-64 år)
Note:
Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaring til betegnelser findes i bilaget.
Definitionen er forskellig for ES og FR. Brud i serierne for CY og DK.
Kilde:
Eurostat [lfsi_emp_a], EU LFS.
I de fleste medlemsstater steg både beskæftigelsen og det samlede antal arbejdstimer,
hvilket vidner om et robust arbejdsmarked i EU.
Beskæftigelsen overstiger nu niveauet
før covid-19 i alle medlemsstater undtagen Letland, Rumænien og Slovakiet. Det samlede
antal arbejdstimer steg med 0,9 % i 2023 og var i andet kvartal 2024 højere end niveauet før
pandemien i de fleste medlemsstater, dog ikke i Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Letland,
Østrig og Slovakiet. I 2023 oversteg stigningen i beskæftigelsen væksten i det samlede antal
arbejdstimer, og det resulterede i et fald på 0,2 % i det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr.
ansat. Det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. ansat i EU ligger fortsat under niveauet før
69
Eurostat [jvs_q_nace2]. Andelen af ledige stillinger beregnes ud fra det samlede antal ledige stillinger (dvs.
lønnede stillinger, der er nyoprettede, ubesatte eller snart bliver ledige) som en procentdel af besatte og ledige
stillinger.
49
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0051.png
covid-19. Den langsommere vækst i det samlede antal arbejdstimer i forhold til
beskæftigelsen afspejler en langsigtet nedadgående tendens med et faldende antal
gennemsnitlige arbejdstimer pr. arbejdstager. Dette kan til dels skyldes en kraftigere
beskæftigelsesvækst i servicesektoren og andre sektorer, hvor arbejdstagerne typisk arbejder
færre timer
70
, men også ændrede præferencer hos arbejdstagerne.
Arbejdsfordelingsordninger har vist sig at være et effektivt politisk redskab til at
afbøde midlertidige økonomiske chok.
Under covid-19-krisen beskyttede veludformede
arbejdsfordelingsordninger og lignende jobfastholdelsesordninger arbejdspladser og
indkomster i EU. Deres udbredte anvendelse blev fremmet af tilgængeligheden af
finansiering gennem det europæiske instrument for midlertidig støtte til mindskelse af
risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE). Ifølge en empirisk analyse foretaget af
Eurofound bevarede jobfastholdelsesordninger 24,8 millioner job i 2020 og 2,1 millioner i
2021, hvilket svarer til henholdsvis 13,3 % og 1,1 % af den samlede beskæftigelse
71
. Antallet
af job, der blev reddet, var særlig stort i Frankrig, Italien og Tyskland, hvor anvendelsen af
jobfastholdelsesordninger i pandemiens første år anslås at have bevaret henholdsvis 6,6
millioner (25,0 % af den samlede beskæftigelse), 4,7 millioner (21,8 %) og 4,7 millioner job
(12,2 %). Relativt set bidrog jobfastholdelsesordninger også til at redde et betydeligt antal job
i mange lande med mindre arbejdsmarkeder (f.eks. mere end 14,5 % af jobbene i 2020 i
Kroatien, Cypern, Luxembourg, Malta og Nederlandene).
Selvstændig erhvervsvirksomhed har været faldende i EU med en vis variation på tværs
af lande og sektorer.
Andelen af selvstændige ud af det samlede antal beskæftigede faldt fra
14,8 % i 2010 til 13,3 % i 2023. I denne periode skete det største fald inden for landbrug og
handel, mens de største stigninger blev konstateret i den offentlige og halvoffentlige sektor
(offentlig forvaltning, uddannelse og sundhed) og IKT. Færdighedsprofilen hos selvstændige
erhvervsdrivende ændrede sig også, idet 39 % af dem havde en tertiæruddannelse i 2023
sammenlignet med kun 28,0 % i 2010. Fattigdomsrisikoen blandt selvstændige (18-64 år) er
højere end blandt ansatte (22,1 % mod 9,6 %). I 2023 varierede andelen af selvstændige
betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat og nåede op på eller oversteg 20 % i Italien og
Grækenland og forblev under 8 % i Tyskland og Danmark (se også afsnit 2.3.1).
Selvstændige uden ansatte udgjorde den største andel af selvstændige i EU (ca. 70 %) og i de
fleste medlemsstater i 2022. Mellem 2013 og 2023 faldt andelen af selvstændige uden ansatte
i den samlede beskæftigelse fra 10,3 % til 9,0 %, da færre unge startede som selvstændige og
ikke kompenserede for ældre arbejdstagere, der forlod arbejdsmarkedet.
Der er fortsat udfordringer på mellemlang sigt i forbindelse med lav
produktivitetsvækst i EU.
Mens produktivitetsvæksten i gennemsnit lå på ca. 1,4 % om året
før 2007, faldt den til 0,8 % mellem 2010 og 2019 og faldt yderligere til 0,7 % i 2023
72
. På
trods af prognoser, der forudser små forbedringer, er produktivitetsvæksten fortsat strukturelt
lav, hvilket underminerer EU's globale konkurrenceevne. Beskæftigelsesvæksten driver nu
BNP-væksten mere end produktiviteten i de fleste medlemsstater, undtagen Danmark, Polen,
Portugal, Rumænien og Slovakiet. Vedvarende lav arbejdsproduktivitet, der forværres af en
aldrende befolkning, truer konkurrenceevnen, den økonomiske vækst, jobskabelsen og
70
Se Europa-Kommissionen,
Labour market and wage developments in Europe 2023,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2023.
71
Eurofound,
Weathering the crisis: How job retention schemes preserved employment and incomes during the
pandemic,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
72
Europa-Kommissionen,
Labour market and wage developments in Europe 2024,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2024.
50
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0052.png
levestandarden. I sin rapport "The
Future of European Competitiveness"
fremhæver Mario
Draghi betydelige mangler i EU's højteknologiske specialisering, innovation og investeringer,
navnlig sammenlignet med USA
73
. Den svage vækst i den samlede faktorproduktivitet har
været hovedårsagen til den skuffende vækst i arbejdsproduktiviteten og hænger især sammen
med et fald i teknologisk innovation og indførelse, utilstrækkelig omfordeling af kapital og
arbejdskraft på tværs af virksomheder, den aldrende arbejdsstyrke, der mindsker
risikotagning, og svagere akkumulering af menneskelig kapital spiller også en rolle. Manglen
på arbejdskraft og færdigheder forsinker indførelsen af teknologi, øger omkostningerne og
reducerer efterspørgslen efter arbejdskraft yderligere. På kort sigt kan mangel på arbejdskraft
tvinge virksomhederne til at fastholde arbejdstagere, hindre omfordeling af arbejdskraft og
tvinge arbejdstagerne til at arbejde længere, og det kan potentielt sænke produktiviteten og
forværre misforholdet mellem udbudte og efterspurgte job, hvilket fører til højere strukturel
arbejdsløshed. Som det understreges i Mario Draghis rapport, er det afgørende, at
uddannelsessystemerne tilpasses til udviklingen i behovene for færdigheder, navnlig med
henblik på den dobbelte omstilling, og at voksenuddannelse og erhvervsrettet uddannelse
prioriteres for at styrke konkurrenceevnen. Mindskelse af de administrative hindringer,
fremme af innovation og støtte til effektive kollektive overenskomstforhandlinger kan
bidrage til at sikre produktivitetsgevinster og opretholde både lønvækst og konkurrenceevne.
Manglen på arbejdskraft og færdigheder er fortsat betydelig og udbredt i EU, men er
faldende fra deres højdepunkter.
I løbet af det seneste årti er manglen på arbejdskraft og
færdigheder steget i alle medlemsstater. Med den seneste økonomiske afmatning faldt
andelen af ledere, der angiver mangel på arbejdskraft som en begrænsende faktor for
produktionen, en smule (18,0 % i oktober 2024 mod 22,4 % i oktober 2023 og 25,9 % i
oktober 2022), men er stadig forholdsvis høj
74
. Der var udbredt mangel i STEM-sektorerne
(navnlig IKT), bygge- og anlægssektoren, sundhedssektoren og langtidsplejesektoren,
transportsektoren, turismesektoren og andre sektorer, der er relevante for den grønne og den
digitale omstilling. Ifølge Eures-rapporten fra 2023
75
blev de mest akutte mangler konstateret
inden for erhverv som f.eks. lastbilchauffører, sygeplejersker (herunder specialister), læger,
elektrikere, taglæggere, tjenere og bygningsarbejdere. Søjleboks 1 indeholder en mere
detaljeret analyse af de store udfordringer i denne henseende.
Søjleboks 1: Håndtering af manglen på arbejdskraft og færdigheder i EU
Det er afgørende at tackle manglen på arbejdskraft og færdigheder for at styrke EU's
konkurrenceevne, innovationskapacitet samt inklusive og bæredygtige vækst.
I næsten et
årti er manglen på arbejdskraft og færdigheder vokset i alle medlemsstater, og den forventes
fortsat at stige i forbindelse med den digitale og grønne omstilling. Manglen på arbejdskraft
aftog ikke væsentligt selv i lyset af den seneste økonomiske afmatning. Disse mangler
skyldes demografiske ændringer, efterspørgslen efter nye færdigheder i forbindelse med den
teknologiske udvikling og den dobbelte omstilling samt dårlige arbejdsvilkår i visse sektorer.
De indberettes af virksomheder af alle størrelser og fra alle sektorer og er særligt tydelige
inden for sundhedspleje, STEM-områder (navnlig IKT), byggeri, transport og visse
73
74
Draghi, M. (2024a), Draghi, M. (2024b).
Europa-Kommissionen,
Business and consumer survey.
75
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed,
Labour shortages and surpluses in Europe 2023,
Den
Europæiske Unions Publikationskontor, 2023.
51
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0053.png
servicebaserede erhverv (f.eks. kokke og tjenere)
76
. Selv om mangel på arbejdskraft kan være
tegn på en stærk økonomi, der sætter arbejdstagerne i stand til at forhandle bedre lønninger
og arbejdsvilkår, kan den samtidig hæmme produktiviteten og innovationskapaciteten,
svække EU's konkurrenceevne, skabe flaskehalse for væksten og hæmme fremskridtene med
den grønne og den digitale omstilling. Gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale
rettigheder, navnlig vedrørende uddannelse og livslang læring (princip 1), aktiv støtte til
beskæftigelse (princip 4) og sikker og fleksibel beskæftigelse (princip 5) vil også bidrage til
at afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder.
Manglen på arbejdskraft varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, og den er
ikke ligeligt fordelt på tværs af sektorer og erhverv.
I andet kvartal 2024 var andelen af
ledige stillinger (sæsonkorrigeret) højest i Belgien (4,4 %), Nederlandene (4,3 %), Østrig
(4,0 %), Tjekkiet (3,4 %), Tyskland (3,2 %) og Malta (3,0 %). Omvendt havde Bulgarien,
Rumænien, Spanien og Polen de laveste andele (alle under 1 %) (se figuren nedenfor).
Manglen på arbejdskraft i fremstillingssektoren er særlig stor og fortsatte med at vokse i 2022
og 2023 i Kroatien, Slovenien og Bulgarien. I bygge- og anlægssektoren har Slovenien,
Grækenland og Kroatien de største problemer med at rekruttere arbejdstagere, mens manglen
på arbejdskraft inden for tjenesteydelser er mest akut i Malta, Nederlandene og Tyskland.
Kommissionen har for nylig udpeget 42 erhverv, som efter dens opfattelse er erhverv, hvor
der er mangel på arbejdskraft i hele EU
77
. Sektorspecifikke mangler omfatter administrative
tjenesteydelser og støttetjenester, hotel- og restaurationsvirksomhed, IKT samt bygge- og
anlægsvirksomhed. I undersøgelser rapporterer virksomheder desuden i stigende grad, at de
ikke kan finde de specifikke færdigheder, der er nødvendige for at besætte deres ledige
stillinger
78 79
.
76
Eurofound,
European Company Survey 2019,
og Europa-Kommissionen,
Employment and Social
Developments in Europe 2023: Addressing labour shortages and skills gaps in the EU,
Den Europæiske
Unions Publikationskontor, 2023.
77
Kommissionens meddelelse: Mangel på arbejdskraft og færdigheder i EU: en handlingsplan (2024) –
Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Inklusion.
78
Europa-Kommissionen,
Flash Eurobarometer FL529: European Year of Skills – Skills shortages, recruitment
and retention strategies in small and medium-sized enterprises,
2023.
79
EIB,
EIB Investment Survey (EIBIS) 2023.
52
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0054.png
Manglen på arbejdskraft er stadig større i de fleste medlemsstater end i 2019
Andelen af ledige stillinger, fjerde kvartal 2019 i forhold til andet kvartal 2024
7
6
5
4
3
2
1
0
BE
NL
AT
CZ
DE
MT
CY
FR
LV EU27 SI
EL
HU
SE
IT
LT
FI
HR
EE
LU
PT
SK
IE
ES
PL
BG
RO
DK
Q2-2024
Q4-2019
Note:
NACE 2-aktiviteter, B-S (industri, bygge- og anlægsvirksomhed og tjenesteydelser).
Kilde:
Eurostat [ei_lmjv_q_r2], sæsonkorrigerede, ikke kalenderkorrigerede data.
En samordnet og styrket indsats på EU-plan, medlemsstatsplan og regionalt plan, der
også inddrager arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter, er afgørende
for at afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder.
I marts 2024 fremlagde
Kommissionen en handlingsplan
80
for at afhjælpe manglen på arbejdskraft og færdigheder,
som er udarbejdet i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Den bygger på de mange
initiativer, der allerede er taget, og fastsætter 87 nye foranstaltninger, som EU,
medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter vil eller bør træffe for at afhjælpe manglen på
arbejdskraft og færdigheder. Disse foranstaltninger falder ind under fem politikområder: i)
aktivering af underrepræsenterede personer på arbejdsmarkedet, ii) støtte til færdigheder,
erhvervsuddannelse og uddannelse, iii) forbedring af arbejdsvilkårene, iv) fremme af fair
mobilitet inden for EU og v) tiltrækning af talenter fra lande uden for EU. Kommissionen gør
gode fremskridt med gennemførelsen af sine forpligtelser. På grundlag af de modtagne
ajourføringer er seks ud af de 30 nye forpligtelser, som Kommissionen har påtaget sig i
handlingsplanen, blevet gennemført fuldt ud (20 %), og 22 er i gang (73 %). På samme måde
har arbejdsmarkedets parter forpligtet sig til i alt 34 foranstaltninger, og på grundlag af de
oplysninger, som Kommissionen har indsamlet, er gennemførelsen af en tredjedel af disse
forpligtelser (11 foranstaltninger, 32 % af deres samlede forpligtelser) i gang. Kommissionen
vil fortsat overvåge fremskridtene med gennemførelsen af denne handlingsplan inden for
rammerne af det europæiske semester. Kommissionen vil desuden opfordre medlemsstaterne
til i Beskæftigelsesudvalget (EMCO) og Udvalget for Social Beskyttelse (SPC) at afholde
trepartsdrøftelser om dette spørgsmål med deltagelse af europæiske og nationale
arbejdsmarkedsparter. Gennemførelsen af denne handlingsplan er også afgørende for at nå
EU's overordnede og nationale mål for beskæftigelse og færdigheder senest i 2030
81
.
Flere medlemsstater har vedtaget foranstaltninger til at afhjælpe manglen på
arbejdskraft og færdigheder, herunder ved at tiltrække tredjelandsstatsborgere.
I marts
2024 trådte udlændingeloven om faglærte arbejdstagere i kraft i
Tyskland.
Denne lov
omfatter en revision og udvidelse af reglerne for faglærte arbejdstagere med en
Kommissionens meddelelse: Mangel på arbejdskraft og færdigheder i EU: en handlingsplan (2024) –
Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Inklusion.
81
Se Europa-Kommissionen,
Portoerklæringen og -målene,
2021.
80
53
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0055.png
tertiæruddannelse med udgangspunkt i den udvidede liste over erhverv, hvor der er mangel på
arbejdskraft (se afsnit 2.2.2). I december 2023 ændrede
Frankrig
sin offentlige
arbejdsformidling (nu kaldet
"France Travail")
at forbedre støtten til jobsøgende og bedre
afhjælpe mangler (se afsnit 2.3.2). I 2023 gennemførte
Østrig
en "handlingsplan mod
manglen på kvalificerede arbejdstagere" og afsatte 75 mio. EUR til aktive
arbejdsmarkedspolitikker for 2024 og 2025. Planen omfatter også foranstaltninger til støtte
for integrationen af asylansøgere og personer med subsidiær beskyttelsesstatus på
arbejdsmarkedet. I februar 2024 vedtog
Slovenien
bestemmelser om fastsættelse af
supplerende betaling/bonus for ekstra arbejdsbyrde i visse erhverv med mangel på
arbejdskraft i sundhedssektoren (f.eks. familielæger).
Malta
forlængede ordningen for
udvikling af færdigheder i december 2023 for at fremme arbejdsstyrkens tilegnelse af
færdigheder. I oktober 2023 ajourførte
Italien
sin lovgivning og øgede investeringerne i
opkvalificerings- og omskolingsprogrammer for at give højt kvalificerede fagfolk lettere
adgang til arbejdsmarkedet og for at imødegå manglen på arbejdskraft og færdigheder, også
som led i genopretnings- og resiliensplanen. I august 2023 ændrede
Luxembourg
sin
lovgivning for at forenkle rekrutteringsprocessen for tredjelandsstatsborgere og forbedre
tiltrækningen og fastholdelsen af talenter.
Arbejdsløsheden i EU nåede et rekordlavt niveau i 2023 og begyndelsen af 2024 på
trods af den økonomiske afmatning.
Den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent i EU (15-
74-årige) faldt til 6,1 % (fra 6,2 % i 2022), hvilket er det laveste niveau nogensinde (figur
2.1.2). Grækenland, Cypern og Spanien oplevede de største fald med henholdsvis 1,4
procentpoint, 1,0 procentpoint og 0,8 procentpoint. Omvendt registrerede Litauen, Estland,
Danmark, Luxembourg og Ungarn stigninger på eller over 0,5 procentpoint. Situationen i
Italien, Frankrig, Sverige, Finland, Litauen, Danmark, Estland og Luxembourg tilhører
kategorien "bør holdes øje med", enten på grund af relativt høj arbejdsløshed eller
forbedringer under gennemsnittet. Selv om Spanien og Grækenland har langt den højeste
arbejdsløshed med henholdsvis 12,2 % og 11,1 %, befinder de sig i en situation i kategorien
"svag, men i bedring", da begge lande oplevede fald, der ligger et godt stykke over EU-
gennemsnittet. Tjekkiet, Polen, Tyskland og Malta tilhører kategorien "de, der præsterer
bedst", med en arbejdsløshed på mellem 2,6 % og 3,1 %. I september 2024 faldt den
gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent i EU yderligere til 5,9 %. Den høje, om end faldende
82
mangel på arbejdskraft har fået virksomhederne til at fastholde ansatte på trods af en svagere
efterspørgsel efter deres produkter og tjenesteydelser, hvilket har bidraget til at holde
arbejdsløsheden på et lavt niveau
83
. Manglen på arbejdskraft og færdigheder kan desuden
have bidraget til den lave overgang fra beskæftigelse til arbejdsløshed. Forskellene i
arbejdsløsheden mellem EU-landene er faldet støt. efter at den toppede i 2013, og er næsten
lige så små som før finanskrisen i 2008-09. Der er imidlertid fortsat betydelige regionale
forskelle i mange lande (se figur 6 i bilag 5), herunder for regionerne i den yderste periferi.
82
83
Se Europa-Kommissionen:
Autumn 2024 Economic Forecas – A gradual rebound in an adverse environment.
Se Europa-Kommissionen,
Labour market and wage developments in Europe 2024,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2024.
54
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0056.png
Figur 2.1.2: Arbejdsløsheden faldt i næsten halvdelen af medlemsstaterne i 2023
Arbejdsløshed (aldersgruppen 15-74 år), niveau for 2023 og ændring i forhold til året før (%, nøgleindikator på
den sociale resultattavle)
1.0
2023
LT
y = -0.0989x + 0.5479
R² = 0.1705
EE
LU
DK
Arbejdsløshed (% af den erhvervsaktive befolkning i aldersgruppen 15-74 år) - ændring
0.5
HU
CZ
FI
AT
NL
0.0
PT
SE
MT
2
BG
4
RO
BE
6
FR
8
10
12
14
PL
DE
IE
SI
SK
LV
-0.5
IT
HR
ES
-1.0
CY
-1.5
EL
Arbejdsløshed (% af den erhvervsaktive befolkning i aldersgruppen 15-74 år)
Note:
Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaring til betegnelser findes i bilaget.
Definitionen er forskellig for ES og FR. Brud i serierne for CY og DK.
Kilde:
Eurostat [une_rt_a] og EU LFS.
Den grønne omstilling er ved at omforme økonomien, og det fører til efterspørgsel efter
nye opgaver og færdigheder i eksisterende sektorer, omfordeling af arbejdskraft på
tværs af sektorer og nye job i den "grønne økonomi", der kan resultere i
nettojobskabelse med passende politisk støtte.
Omstillingen til en cirkulær
lavemissionsøkonomi skaber skift for arbejdstagere på tværs af sektorer, navnlig inden for
energi, minedrift, byggeri, fremstilling, transport og affaldshåndtering. Nylige analyser viser,
at 1,8-3,9 % af arbejdstagerne i EU i gennemsnit skifter sektor hvert år. Dette tal har været
stabilt over tid med en lille stigning i nogle lande omkring niveauet i 2016
84
. Samtidig er
andelen af arbejdstagere i den grønne økonomi steget fra 2,2 % i 2015 til 2,5 % i 2021 i EU
med markante forskelle mellem medlemsstaterne (fra 0,9 % i Ungarn og 1,4 % i Malta til
4,9 % i Estland og 5,4 % i Luxembourg i 2021)
85
. Alternative målinger tyder på, at den
grønne økonomi er større og potentielt udgør op til 11,3 % af EU's arbejdsstyrke (mod
84
Fulvimari A. et al.,
Estimating labour market transition costs and social investment needs of the green
transition – a new approach,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024 (endnu ikke udgivet).
85
Baseret på Eurostat [env_ac_egss1] og [nama_10_a10_e].
55
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0057.png
10,8 % i 2015)
86
. I mellemtiden beskæftiger emissionsintensive sektorer
87
fortsat en betydelig
andel af arbejdstagerne (3,5 % i EU i 2023) med forskelle fra 0,8 % i Cypern og 0,9 % i
Irland til 7,4 % i Tjekkiet. Der er dokumentation for, at veludformede politikker, der støtter
arbejdstagerne i den ændrede karakter af deres job eller deres overgang til nye sektorer eller
job – navnlig dem, der er mest berørt af omstillingen til klimaneutralitet – ud over at afhjælpe
manglen på arbejdskraft i erhverv, der er afgørende for en nettonuløkonomi, og sikre en
retfærdig omstilling kan føre til nettojobskabelse i EU
88
.
Den digitale omstilling støtter jobskabelsen i visse sektorer.
Antallet af IKT-specialister i
EU har været støt stigende siden 2013 (med 59,3 %) og nåede op på over 9,5 millioner i
2023. Med det nuværende tempo vil antallet af IKT-specialister kun nå op på 12 millioner i
2030, hvilket er et godt stykke under målet på 20 millioner og finder sted i en situation med
stigende konkurrence om digitalt uddannede talenter
89
. Kvinder er ikke desto mindre stadig
betydeligt underrepræsenteret, idet kun 19 % af IKT-specialisterne var kvinder i 2023. Dertil
kommer, at de teknologiske fremskridt på områder som kunstig intelligens (AI), dataanalyse,
virtuelle verdener, cybersikkerhed, kvante-, cloud- og edge-computing forandrer
økonomierne og arbejdsmarkederne yderligere. Dette vil gøre digitale færdigheder stadig
vigtigere, mens fire ud af ti voksne og en tredjedel af arbejdstagerne i Europa i øjeblikket
mangler selv grundlæggende digitale færdigheder (se afsnit 2.2.1). De største mangler
rapporteres på områder som skabelse af digitalt indhold og computerprogrammering, navnlig
i Letland, Danmark, Polen og Spanien
90
.
86
Baseret på beregninger foretaget af Det Fælles Forskningscenter under GreenJobs-projektet efter
operationaliseringen af ONET's opgavebaserede tilgang foreslået af Gili, Verdolini og Vona (2020) til måling
af beskæftigelsen i grønne job i EU.
87
Emissionsintensive industrier omfatter råstofudvinding, fremstilling af kemikalier og kemiske produkter,
fremstilling af andre ikkemetalholdige mineralske produkter, fremstilling af basismetaller og fremstilling af
motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne.
88
Europa-Kommissionen,
SWD(2020) 176 final.
Fremskrivninger baseret på EQUEST baseret på et scenario
med lavere beskatning af lavt kvalificeret, 2020.
89
Europa-Kommissionen,
Europas digitale årti: digitale mål for 2030,
2023.
90
OECD,
Skills for Job 2022,
2022.
56
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0058.png
Figur 2.1.3: Lønningerne fortsatte med at stige i 2023 på baggrund af høj inflation og
stramme arbejdsmarkedsforhold
Nominel aflønning pr. ansat, årlig procentvis ændring
20
15
10
5
0
RO
-5
HR
LV
HU
BG
PL
LT
SK
SI
PT
EE
BE
LU
IE
CZ
AT
NL EU27 DE
ES
SE EA19 CY
FR
FI
EL
DK
IT
MT
2022
2023
2013-2019 EU27 average
2024-Q2
Note:
Note: EA-20 er de 20 lande, der har indført euroen. Nominel aflønning pr. ansat beregnes som den
samlede aflønning af ansatte divideret med det samlede antal ansatte. Nominel aflønning omfatter ud over
bruttolønninger arbejdsgiverbidrag.
Kilde:
AMECO-databasen og Eurostat, nationalregnskaber [namq_10_gdp], [namq_10_a10_e].
Lønvæksten i EU var fortsat robust i 2023, men varierede betydeligt fra medlemsstat til
medlemsstat.
Den årlige vækst i den nominelle aflønning pr. ansat nåede et rekordhøjt
niveau på 6,1 % (i forhold til året før) efter 4,9 % i 2022 i en situation med stadig høj
inflation
91
og stramme arbejdsmarkeder. Derefter faldt den til 5,0 % i andet kvartal 2024,
efterhånden som inflationen aftog. Lønvæksten varierede betydeligt fra medlemsstat til
medlemsstat (figur 2.1.3). I andet kvartal 2024 oversteg den nominelle lønvækst (i forhold til
året før) 11 % i Bulgarien, Kroatien, Ungarn, Letland, Polen og Rumænien og varierede
mellem 6 % og 10 % i Estland, Litauen, Slovakiet, Østrig og Portugal. Den lå under 3,2 % i
Belgien, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg og Malta.
De overenskomstmæssige lønninger steg også kraftigt som følge af voksende krav om
kompensation for tab af købekraft.
De overenskomstmæssige lønninger i euroområdet steg
med 3,6 % (i forhold til året før) i andet kvartal 2024, hvilket afspejler en opbremsning fra
vækstraterne på 4,4 % til 4,7 % siden første kvartal 2023
92
. Ikke desto mindre er den seneste
stigning fortsat betydeligt højere end den, der blev registreret i 2022, og ligger på mellem
2,6 % og 3,1 %. Der opstod flere arbejdskonflikter i 2023 på grund af bekymring for, at
lønningerne ikke holdt trit med de stigende leveomkostninger
93
.
91
Inflationen lå stadig på 4,9 % på årsbasis i september 2023, inden den faldt mere markant i fjerde kvartal og
nåede ned på 3,1 % i december.
92
Stigningerne i de overenskomstmæssige lønninger er det direkte resultat af lønforhandlingerne mellem
arbejdsmarkedets parter. De omfatter både nye og tidligere indgåede overenskomster. Som hovedregel
udelukker det bonus, overarbejde og andre individuelle kompensationer, der ikke er knyttet til kollektive
overenskomstforhandlinger. Sammenlignet med udbetalt løn er overenskomstmæssig løn heller ikke følsom
over for antallet af arbejdstimer (da de er fastsat på fuldtidsbasis) og udgør en mindsteløn i nogle sektorer.
93
Eurofound,
Labour disputes across Europe in 2023: Ongoing struggle for higher wages as cost of living rises,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
57
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0059.png
Figur 2.1.4: Reallønnen er ved at komme sig, men har ikke genvundet tabene fra
tidligere år
Realbruttoløn pr. ansat (årlig ændring i %)
15
10
5
0
RO
-5
HR
LV
BE
BG
LU
LT
PT
NL
IE
SI
ES
PL
CY
EL
DE EA19 DK EU27 AT
EE
FI
SK
FR
SE
HU
IT
MT
CZ
-10
-15
2022
2023
2024-Q2
Note:
EA henviser til EA-20, de 20 lande, der har indført euroen. Reallønnen blev beregnet med det
harmoniserede forbrugerprisindeks som deflator.
Kilde:
Ameco [5000 HWWDW, 5000 ZCPIH] og Eurostat [namq_10_gdp,
namq_10_a10_e, prc_hicp_midx].
Efter et betydeligt fald i 2022 begyndte reallønnen at stige fra tredje kvartal 2023,
hovedsagelig som følge af den faldende inflation.
Reallønningerne i EU faldt med 3,7 % i
2022 og fortsatte deres fald i begyndelsen af 2023, hvilket svarer til et årligt fald på 0,2 %
94
.
Reallønsvæksten blev imidlertid genoptaget fra andet halvår 2023 og nåede op på 2,4 % (i
forhold til året før) i andet kvartal 2024 (se figur 2.1.4). Opsvinget var drevet af faldende
inflation og fortsat robust vækst i de nominelle lønninger. I andet kvartal 2024 oversteg
reallønsvæksten 4,0 % i Østrig, Bulgarien, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Portugal,
Ungarn og Rumænien. Derimod var den under 1,0 % i Finland, Frankrig og Spanien og faldt
med 1,4 % i Luxembourg og 2,1 % i Belgien efter kraftige stigninger i 2023 i de to
sidstnævnte. På trods af disse nylige forbedringer ligger reallønnen i EU og i de fleste
medlemsstater fortsat under niveauet før pandemien. Reallønningerne forventes at nå 2019-
niveauet i 2025 i EU og i 2026 i euroområdet
95
.
Stigninger i de lovbestemte mindstelønninger opvejede i vid udstrækning tabet af
købekraft for mindstelønsmodtagere i de fleste medlemsstater.
Mellem januar 2022 og
januar 2024 steg de lovbestemte mindstelønninger nominelt med mere end 7 % i alle de
medlemsstater, hvor de findes
96
. De steg med mere end 40 % i Polen, Bulgarien og Letland
og med mere end 20 % i Kroatien, Belgien, Tyskland, Estland, Irland, Litauen, Ungarn,
Nederlandene og Rumænien
97
. Disse stigninger var primært resultatet af de rutinemæssige
årlige ajourføringer i januar 2023 og januar 2024 sammen med væsentlige tilpasninger i løbet
94
95
Reallønnen beregnes med det harmoniserede forbrugerprisindeks som deflator.
Europa-Kommissionen,
Autumn 2024 Economic Forecast: A gradual rebound in an adverse environment,
november 2024.
96
22 medlemsstater har lovbestemte mindstelønninger: Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Frankrig,
Grækenland, Irland, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal,
Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn. De fem medlemsstater, der ikke har
lovbestemte mindstelønninger, er Østrig, Danmark, Finland, Italien og Sverige.
97
Mindstelønninger ajourføres ofte årligt i begyndelsen af året. Mellem januar 2022 og januar 2024 blev de
største stigninger registreret i Polen (49 %), Bulgarien (44 %), Letland (40 %) og Kroatien (34 %). De steg
mellem 20 % og 30 % i Belgien, Tyskland, Estland, Irland, Litauen, Ungarn, Nederlandene og Rumænien.
58
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0060.png
af 2022 og 2023. I faste priser steg de lovbestemte mindstelønninger med mere end 10 % i
Belgien, Bulgarien, Kroatien, Tyskland, Letland og Polen og med mellem 5 % og 10 % i
Grækenland, Irland, Litauen, Malta, Nederlandene og Rumænien (figur 2.1.6). I Estland,
Frankrig, Ungarn, Luxembourg, Portugal og Spanien steg de reelle lovbestemte
mindstelønninger med mindre end 5 % mellem januar 2022 og januar 2024. Derimod faldt
reallønnen med mere end 3 % i Tjekkiet, Slovakiet og Slovenien.
Figur 2.1.5: Stigninger i de lovbestemte mindstelønninger understøttede udligningen af
mindstelønsmodtagernes tab af købekraft
Udviklingen i mindstelønninger i medlemsstater med lovbestemte mindstelønninger (ændring i %)
50
40
30
20
10
0
BG
-10
PL
HR
LV
DE
BE
IE
NL
RO
EL
LT
MT
LU
PT
ES
HU
EE
FR
SK
CZ
SI
Nominel vækst (jan 2022 - jan 2024)
Real vækst (jan 2022 - jan 2024)
Note:
Cypern blev udelukket, da den lovbestemte mindsteløn blev indført i 2023.
Kilde:
Eurofound og Eurostat [earn_mw_cur,
prc_hicp_midx].
Fattigdommen blandt personer i arbejde faldt en smule i EU i 2023, men ramte stadig
en ud af 12 arbejdstagere.
Andelen af personer i beskæftigelse på 18 år eller derover, der er
i risiko for fattigdom, faldt til 8,3 % i 2023 fra 8,5 % i 2022 (baseret på indkomsttal fra
henholdsvis 2022 og 2021)
98
. Denne andel var også lavere sammenlignet med ti år tidligere
og lige før covid-19-pandemien (9,1 % i 2013 og 9 % i 2019 baseret på indkomsttal fra
henholdsvis 2012 og 2018). I 2023 oplevede 12 medlemsstater et fald i fattigdom blandt
personer i arbejde, selv om mange af dem stod over for høj inflation og betydelige fald i
reallønnen i 2022. Dette tyder på, at medianindkomsterne i disse lande faldt kraftigere end de
arbejdende fattiges indkomster, som blev understøttet af ajourføringer af mindstelønninger og
sociale overførsler
99
. Italien og Grækenland oplevede de største fald (henholdsvis – 1,6
procentpoint og – 0,7 procentpoint til 9,9 %), selv om begge stadig oversteg EU-
gennemsnittet (8,3 %). I modsætning hertil steg fattigdommen blandt personer i arbejde med
1 procentpoint eller mere i Luxembourg, Bulgarien, Kroatien og Slovakiet. Rumænien,
Luxembourg og Bulgarien registrerede de højeste niveauer (henholdsvis 15,3 %, 14,8 % og
11,4 %), mens Spanien, Estland og Portugal også havde andele på 10 % eller derover. Ifølge
tidlige skøn fra Eurostat, der er baseret på 2023-indkomsttal, vil fattigdommen blandt
personer i arbejde forblive stabil i 2024
100
. Som i de foregående år var fattigdom blandt
personer i arbejde i hele EU højere blandt tredjelandsstatsborgere (22,5 %), personer født
98
99
Eurostat [ilc_iw01], EU-SILC, brud i serier for Kroatien.
Se Europa-Kommissionen,
Labour market and wage developments in Europe 2024,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2024.
100
Latest developments in income dynamics and poverty – Statistics Explained,
juni 2024.
59
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0061.png
uden for EU (18,5 %), lavtuddannede arbejdstagere (18,4 %), deltidsansatte (12,6 %),
midlertidigt ansatte (12,6 %) og husstande med forsørgelsesberettigede børn (10,0 %).
Figur 2.1.6: I 2023 var skattekilen for en enlig person, der tjener en gennemsnitsløn,
lavere end ti år tidligere i de fleste medlemsstater.
Skattekile for en enlig person, der tjener en gennemsnitsløn, 2023
55
50
45
40
10
8
6
4
2
0
35
30
25
20
BE
DE AT
FR
IT
FI
SI
PT
SE
SK
LU HU LV
HR
ES
CZ
EU
EE
LT
EL
RO DK NL
IE
BG
PL MT CY
-2
-4
-6
-8
-10
2023 (venstre akse)
Forskel i procentpoint til 2013 (højre akse)
Note:
Tallene for 2013 for Cypern blev erstattet med tal for 2014, fordi der ikke foreligger tal for 2013.
Kilde:
Europa-Kommissionen, GD ECFIN, skatte- og socialsikringsdatabasen, baseret på OECD's skatte- og
socialsikringsmodel (ajourført april 2024).
Beskatning af arbejdskraft har en betydelig indvirkning på arbejds- og
ansættelsesincitamenter.
Skattekilen måler forskellen mellem arbejdsgivernes
lønomkostninger og arbejdstagernes nettoløn udtrykt i procent af de samlede
arbejdskraftomkostninger. En høj skattekile på arbejde kan lægge en dæmper på
incitamenterne til at arbejde og ansætte, navnlig for specifikke grupper, f.eks. sekundære
forsørgere, hvis udbud af arbejdskraft i højere grad reagerer på sådanne incitamenter. Siden
2013 er skattekilen for en enlig, der tjener en gennemsnitsløn, faldet med 2,2 procentpoint i
EU og lå på 40,2 % i 2023 (figur 2.1.6). Dette er imidlertid stadig over gennemsnittet i
OECD på 34,8 %. I samme periode registrerede tretten medlemsstater betydelige fald (med
mere end 1 procentpoint) i deres skattekile for gennemsnitlige indkomster, med de største
fald i Ungarn (– 7,9 procentpoint), Nederlandene (– 5,5 procentpoint), Rumænien (– 3,7
procentpoint) og Belgien (– 2,9 procentpoint). Omvendt forekom der betydelige stigninger
(med mere end 1 procentpoint) i seks lande, hvoraf den største fandt sted i Cypern (8,0
procentpoint), Luxembourg (3,1 procentpoint) og Malta (2,2 procentpoint). For lavtlønnede
(50 % af gennemsnitsindkomsten) lå skattekilen for en enlig på 31,7 % i 2023, hvilket er et
fald på 3,1 procentpoint siden 2013 og på 0,1 procentpoint i forhold til 2022.
60
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0062.png
Figur 2.1.7: Skattekilen på arbejde er lavere for arbejdstagere med lave lønninger
Skattekilen for enlige lavtlønnede (50 % og 67 % af gennemsnitslønnen) sammenlignet med gennemsnitslønnen
i 2023
55
50
45
40
35
30
25
20
15
FR
NL
CY
IE
MT LU
ES
LT
EE
PL
GR
EU
DK
FI
IT
HR
LV
BE
BG RO
CZ
PT
AT
SI
SK
SE
DE HU
50 % af gennemsnitslønnen
67 % af gennemsnitslønnen
Gennemsnitsløn
100 % af gennemsnitslønnen
Noter:
Medlemsstaterne rangordnes i faldende orden efter graden af progressivitet (fra skattekilen for
gennemsnitslønnen til skattekilen for 50 % af gennemsnitslønnen).
Kilde:
Europa-Kommissionen, GD ECFIN, skatte- og socialsikringsdatabasen, baseret på OECD's skatte- og
socialsikringsmodel (ajourført april 2024).
Systemer med personlige indkomstskatter er ofte progressive med mindre skattekiler
for dem, der tjener mindre.
Progressiviteten er særlig udtalt i lande som Frankrig, Belgien
og Luxembourg, mens der anvendes ordninger med fast beskatning i Bulgarien og Ungarn
(figur 2.1.7). Lavere skattebyrder for lavtlønnede mindsker forvridninger i både
efterspørgslen efter og udbuddet af arbejdskraft og letter ansættelsen af lavtuddannede
arbejdstagere. Selv om lavere skattebyrder for lavtlønnede er gavnlige med hensyn til at
mindske ansættelseshindringer, bør de udformes således, at de ikke skaber negative
incitamenter til at skifte til mere højtlønnede job.
Inflation kan forårsage forvridninger i skattesystemerne, som påvirker både
progressivitet og retfærdighed.
Forvridninger i skattesystemet opstår ofte som følge af
nominelt definerede tærskler som f.eks. skattetrin, kreditter, fradrag eller fritagelser. I
progressive skattesystemer fører inflation typisk til trinvis progression, hvor faste nominelle
tærskler skubber flere skatteydere ind i højere skattetrin og øger deres skattebyrde. Dette kan
sammen med udhulingen af skattefradrag og -fordele øge fattigdomsrisikoen, hvis der ikke
gennemføres inflationsjusteringer eller andre politiske foranstaltninger. Når skattetrin (og
andre faste parametre i skattesystemet) tilpasses for at afspejle inflationen, enten automatisk
gennem indeksering eller via diskretionære foranstaltninger, kan trinvis progression og andre
inflationsforårsagede forvridninger afbødes. I 2023 og i begyndelsen af 2024 foretog mange
medlemsstater sådanne tilpasninger af deres personlige indkomstskattesystemer for at
imødegå sådanne forvridninger (se afsnit 2.1.2).
En flytning af skattebyrden fra arbejde til andre skattegrundlag i overensstemmelse
med miljømålene kan øge incitamenterne på arbejdsmarkedet, fremme retfærdighed og
samtidig støtte klimaneutralitet.
De foreslåede ændringer af energibeskatningsdirektivet
101
,
der i øjeblikket forhandles af medlovgiverne, tilpasser sig disse mål ved at fastsætte priser,
der sænker forbruget af fossile brændstoffer og tilskynder til investeringer i bæredygtig og
101
COM(2021) 563 – Revision af energibeskatningsdirektivet.
61
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0063.png
ren energi. I Rådets henstilling om en retfærdig omstilling til klimaneutralitet
102
slår Rådet til
lyd for at mindske skattebyrden på arbejde, navnlig for lav- og mellemindkomstgrupper, og
flytte den til indtægtskilder, der fremmer miljømæssig bæredygtighed. Selv om CO
2
-afgifter
kan have regressive virkninger, kan disse afbødes gennem omhyggeligt udformede
kompenserende foranstaltninger. Støtteforanstaltninger, der sikrer økonomisk overkommelig
energi til sårbare grupper, eller beskatningsforanstaltninger, der tilskynder til
energibesparelser og reducerer forbruget af fossile brændstoffer, navnlig i forbindelse med
stadig høje energipriser, er i overensstemmelse med disse mål om klimaneutralitet og
retfærdighed.
2.1.2 Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne
Flere medlemsstater har indført ansættelsesincitamenter og tilskud til jobskabelse med
fokus på at fremme beskæftigelsen i nøglesektorer og støtte dårligt stillede grupper.
Med støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten anvender
Grækenland
ansættelsesstøtte,
der giver mulighed for fuldtidsansættelse af 67 000 arbejdsløse, herunder navnlig de mest
sårbare (langtidsledige, personer med handicap, flygtninge og romaer).
Maltas
A2E-ordning,
der finansieres i fællesskab af ESF+ og Maltas regering, løber indtil 2029. Den yder
økonomisk støtte til arbejdsgivere, der ansætter dårligt stillede personer og dermed fremme
en mangfoldig og inklusiv arbejdsstyrke.
Finland
indførte i 2023 en løntilskudsreform for
arbejdsgivere, der ansætter arbejdsløse jobsøgende. Arbejdsgivere kan modtage økonomisk
støtte, der dækker 50 % af lønomkostningerne. Støtten udgør 70 %, hvis de ansætter
arbejdstagere med nedsat arbejdsevne. I 2024 videreførte
Tjekkiet
et pilotprojekt, der
kombinerer løntilskud til ansættelse af dårligt stillede grupper med integrationsaktiviteter,
f.eks. uddannelse, socialt arbejde, jobbistand og omfattende vejledning og rådgivning for at
støtte personlig udvikling under subsidieret beskæftigelse.
Italien
introducerede gennem
lovdekret nr. 60 af 7. maj 2024 incitamenter til selvstændig virksomhed i strategiske sektorer
med henblik på udvikling af nye teknologier og den dobbelte omstilling. Incitamenterne
omfatter en fritagelse på op til 800 EUR om måneden fra socialsikringsbidrag for arbejdsløse
under 35 år, der starter en virksomhed i disse sektorer, og som ansætter fastansatte mellem
den 1. juli 2024 og den 31. december 2025. Desuden kan modtagerne anmode INPS (det
nationale institut for social sikring) om et skattefrit månedligt bidrag på 500 EUR pr.
arbejdstager i op til tre år. Støttet af genopretnings- og resiliensfaciliteten etablerede
Portugalprogrammet
for forpligtelse til bæredygtig beskæftigelse, der tilbyder finansiel støtte
og nedsættelse af socialsikringen til arbejdsgivere for at støtte oprettelsen af 30 000
permanente job, mindske segmenteringen af arbejdsmarkedet og fremme ligestilling mellem
kønnene og samtidig lette unges integration på arbejdsmarkedet.
På grundlag af erfaringerne fra covid-19-krisen har en række lande også indført eller
tilpasset arbejdsfordelingsordninger.
I maj 2024 vedtog
Estland
lovgivning om
forebyggelse og arbejdsdygtighed for at skabe fleksible arbejdsvilkår for arbejdstagere, der
vender tilbage til arbejdet efter langvarig sygeorlov, og for at støtte integrationen af personer
med kroniske sygdomme på arbejdsmarkedet. Under denne ordning dækker arbejdsgiverne
mindst 50 % af den fulde løn, mens den nationale sygesikringsordning dækker resten. I juli
2023 vedtog
Spanien
bestemmelser om videreudvikling af den retlige ordning for RED-
mekanismen for at øge fleksibiliteten og stabiliseringen på beskæftigelsesområdet, idet der
blev fastsat nærmere grænser for overarbejde, regler for ansættelse og fastholdelse af job og
betingelser for outsourcing af job. I december 2023 forlængede
Italien
sin
102
Rådets henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet (2022/C 243/04).
62
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0064.png
arbejdsfordelingsordning ("Cassa Integrazione Guadagni") til at omfatte tilfælde af nedsat
arbejdstid på grund af ekstreme klimaforhold. Forlængelsen, der fandt anvendelse mellem juli
og december 2023, var specifikt rettet mod sektorer som f.eks. landbrug, bygge- og
anlægsvirksomhed og minedrift. 
Flere medlemsstater har ændret eller planlægger at ændre deres rammer for
mindstelønninger. Cypern
indførte en universel lovbestemt mindsteløn i januar 2023 med
henblik på at sikre købekraften for lavtlønnede. Fra januar 2024 vil mindstelønnen blive
justeret hvert andet år på grundlag af specifikke kriterier, herunder mindstelønsmodtagernes
købekraft i forhold til leveomkostningerne. En første revision fandt allerede sted i januar
2024, hvor mindstelønnen steg fra 940 EUR til 1 000 EUR om måneden. I
Letland
og
Grækenland
drøftede regeringerne og arbejdsmarkedets parter i 2024 reformer med henblik
på at ændre mekanismen til fastsættelse af mindstelønninger med henvisning til de værdier,
der er skitseret i direktivet om passende mindstelønninger
103
. I
Letland
vil mindstelønnen
være 740 EUR fra 2025, hvilket vil markere begyndelsen på fastsættelsen af niveauet i
forhold til medianlønnen.
Bulgarien
og
Litauen
har omdefineret deres proces for
fastsættelsen af mindstelønninger til at omfatte en vejledende referenceværdi, navnlig i
forhold til de faktiske lønninger, mens
Nederlandene
har ændret sin definition af mindsteløn
fra en månedlig sats til en timesats. I
Rumænien
blev der som led i genopretnings- og
resiliensplanen vedtaget en ny lov i november 2024, som har til formål at indføre en ny
mekanisme og formel til systematisk fastsættelse og ajourføring af mindstelønsniveauet i
samråd med arbejdsmarkedets parter og tilpasse niveauet til direktivet om passende
mindstelønninger. Disse ændringer er en del af den bredere gennemførelse af direktivet i
medlemsstaterne, som skal finde sted senest den 15. november 2024. I
Kroatien
er loven om
mindsteløn blevet ændret inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplanen for at give
mandat til mindsteforhøjelser for overarbejde, natarbejde og arbejde på søn- og helligdage og
for at forbyde muligheden for at give afkald på mindstelønnen. Der er også planer om at
hæve mindstelønnen til 50 % af gennemsnitslønnen fra det foregående år.
Forskellige foranstaltninger vedrørende lønninger i den offentlige sektor er blevet
vedtaget eller overvejes.
Som en del af genopretnings- og resiliensplanen har den
kroatiske
lønlov, der trådte i kraft i 2024, til formål at standardisere lønfastsættelseskriterierne og
harmonisere lønningerne på tværs af statsforvaltningen og de offentlige tjenester i samråd
med arbejdsmarkedets parter. I
Italien
blev der i finansloven afsat 3 mia. EUR for 2024 og 5
mia. EUR årligt fra 2025 og fremefter til fornyelse af den nationale kollektive overenskomst
for statsansatte.
Grækenland
har planer om at øge lønningerne i den offentlige sektor i 2025
efter vedtagelsen af en ny fælles lønningsliste. I
Slovenien
blev loven om det fælles grundlag
for lønsystemet i den offentlige sektor vedtaget i oktober 2024 som led i genopretnings- og
resiliensplanen, og den træder i kraft i januar 2025. Reformen afskaffede løntrinnene under
mindstelønnen og forhøjede lønningerne for alle tjenestemænd og andre ansatte i den
slovenske offentlige sektor.
Der er også foretaget andre revisioner af lønfastsættelsessystemerne, navnlig i
forbindelse med kollektive overenskomstforhandlinger.
I
Polen
har til et lovforslag til
formål at ajourføre reglerne for udarbejdelse og registrering af kollektive overenskomster,
udvide forhandlingsemnerne, forenkle registreringsprocessen i det nationale register over
kollektive overenskomster, gøre det lettere at forlængere aftaler og give virksomheder
mulighed for at trække sig ud af aftaler med flere virksomheder af kommercielle årsager. I
103
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende mindstelønninger
i Den Europæiske Union (EUT L 275 af 25.10.2022, s. 33).
63
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0065.png
Frankrig
er der udstedt et nyt dekret for at gøre det lettere at udvide kollektive
overenskomster til at omfatte alle arbejdstagere og virksomheder i en sektor og sikre, at
sektorspecifikke mindstelønninger ikke bliver lavere end den lovbestemte mindsteløn
104
.
Desuden blev der i marts 2024 nedsat et nyt højtstående råd for løn, beskæftigelse og
produktivitet for bedre at tilpasse produktivitet, værdiskabelse og lønninger, samtidig med at
løndeterminanter overvåges. I
Portugal
omfatter en nylig ajourføring af arbejdsloven
procedurer for opsigelse af kollektive overenskomster, som gør det vanskeligere at opsige
aftaler og indfører en ny voldgiftsmetode
105
. I
Belgien
nåede arbejdsmarkedets parter ikke til
enighed om lønninger, og forbundsregeringen besluttede derfor ikke at hæve lønnormen for
2023 og 2024, således at lønstigningerne blev begrænset til den almindelige indeksregulering.
Arbejdsmarkedets parter kan dog forhandle om en engangsbonus pr. ansat på op til 500 EUR
eller 750 EUR, når virksomhederne opnår usædvanligt store overskud.
Medlemsstaterne tager skridt til at styrke den sociale økonomi, der udnytter det
momentum, som handlingsplanen for den sociale økonomi
106
og Rådets henstilling om
udvikling af socialøkonomiske rammebetingelser
107
har skabt.
I februar 2024
undertegnede 19 medlemsstater Liègekøreplanen for den sociale økonomi i EU
108
, som
indeholder forslag til prioriteter og vejledende overvejelser for den sociale økonomi i den
næste europæiske sociale dagsorden. Medlemsstaterne er i øjeblikket ved at udvikle eller
ajourføre deres socialøkonomiske strategier, hvilket er afgørende for at skabe gunstige
rammebetingelser. I juli 2024 lancerede
Irland
sin nationale politik for sociale virksomheder
2024-2027. I august 2023 vedtog
Slovakiet
en handlingsplan til støtte for den sociale
økonomi og de sociale virksomheder frem til 2030.
Slovenien
har udarbejdet en
socialøkonomisk udviklingsstrategi, som i øjeblikket afventer regeringens godkendelse. I
Belgien
vedtog det tysksprogede fællesskab sit eget første dekret om anerkendelse og fremme
af socialøkonomiske virksomheder i januar 2024, og i april 2024 fulgte Flandern efter med et
dekret om fremme af den sociale økonomi og virksomhedernes sociale ansvar. I
Cypern
blev
ændringer af loven om sociale virksomheder fra 2020 og bestemmelser om oprettelse af et
register for sociale virksomheder godkendt i december 2023, og registret er nu åbent for
ansøgninger. I
Tjekkiet
skal et lovforslag om den sociale økonomi forelægges parlamentet i
2024. Denne lovgivning har til formål at støtte socialøkonomiske enheder ved at skabe en
ramme, der styrker deres rolle i økonomien, herunder ved at lette adgangen til finansiering,
forbedre de lovgivningsmæssige betingelser og fremme bæredygtige sociale
forretningsmodeller.
Portugal
har lanceret initiativet "Portugal Social Innovation 2030" for
at fremme iværksætteri, social innovation og effektive investeringer i landet. De vigtigste
støttemodtagere er offentlige og private enheder, herunder socialøkonomiske enheder, der
udvikler, uddanner, fremmer eller støtter sociale innovationsprojekter. I
Tyskland
vil et nyt
støtteprogram, der medfinansieres af ESF+, investere 110 mia. EUR frem mod 2028 for at
styrke virksomheder af offentlig interesse og støtte samarbejdsområder, universiteter eller
104
Eurofound,
France: Developments in working life 2023,
Working Paper, WPEF24045, Den Europæiske
Unions Publikationskontor, 2024.
105
Eurofound (2024),
Portugal: Developments in working life 2023,
Working Paper, WPEF24057, Den
Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
106
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, "Opbygning
af en økonomi, der tjener alle:en handlingsplan for den sociale
økonomi"
(COM(2021) 778 final).
107
Rådets henstilling af 27. november 2023 om udvikling af socialøkonomiske rammebetingelser
(C/2023/1344).
108
Se erklæringen online.
64
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0066.png
erhvervsvæksthuse, som igen yder rådgivning og uddannelse i færdigheder til sociale
virksomheder.
Flere medlemsstater har gennemført foranstaltninger for at øge retfærdigheden på
skatteområdet og øge arbejdsmarkedsdeltagelsen.
I
Italien
er nedsættelsen af skattekilen
for ansatte, der oprindeligt blev indført i 2022 og forlænget i 2023, blevet bekræftet for
2024
109
. Desuden er virksomheder og erhvervsdrivende, der ansætter yderligere personale på
tidsubegrænsede kontrakter, berettiget til et fradrag på 120 % i arbejdsomkostningerne for
skatteperioden 2024.
Letland
vil gennemføre en skattereform for arbejdsstyrken fra 2025 ved
at mindske skattebyrden for arbejdstagere med lav eller mellemhøj indkomst.
Portugal
medtog en ændring af den individuelle skatteordning for unge, der finder anvendelse fra
2025, i forslaget til statsbudgettet for 2025. Dette vil udvide støtteberettigelsen til at omfatte
personer op til 35 år uanset deres uddannelsesniveau og forlænge varigheden af undtagelser
til op til ti år (tidligere fem år). Et andet eksempel er
Finland,
hvor regeringen har sænket
skatten på arbejdsindkomst ved at fordoble fradraget for arbejdsindkomst for personer over
65 år og samtidig fjerne det fra personer i alderen 60-64 år. Denne ændring har til formål at
øge incitamenterne til at arbejde for personer over 65 år.
Personlige indkomstskattesystemer er også blevet justeret for at afbøde inflationens
indvirkning på arbejdstagerne
110
.
Når tærsklerne i skatteordningen forbliver uændrede, kan
inflationen skubbe husstandene ind i højere skattetrin, hvilket resulterer i såkaldt trinvis
progression. Mens de fleste lande justerer skattetrinnene på et skønsmæssigt grundlag, har
Belgien, Danmark, Litauen, Nederlandene, Slovakiet, Slovenien, Sverige
og på det
seneste
Østrig
indført automatiske justeringsmekanismer
111
.
Tyskland, Litauen,
Luxembourg, Irland
og
Portugalhar
diskretionært justeret deres skattetrin i 2023 og/eller
2024, idet
Portugal
også har sænket den marginale skattesats for det andet trin.
Italien
har
lagt de to laveste (af fire) skattetrin sammen i 2024 og anvendt en skattesats på 23 % for at
mindske byrden for mellemindkomster. Endelig har
Spanien
indekseret grundlaget og
satserne for socialsikringsbidrag i både 2023 og 2024. Sideløbende med disse justeringer af
den personlige indkomstskat har medlemsstaterne indført yderligere finanspolitiske
foranstaltninger med henblik på at modvirke inflationen.
2.2. Retningslinje 6: Styrke udbuddet af arbejdskraft og forbedre
adgangen til beskæftigelse og erhvervelse af færdigheder og kompetencer
gennem hele livet
I dette afsnit gennemgås gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinje 6, ifølge hvilken
medlemsstaterne anbefales at skabe betingelser for at fremme udbuddet af arbejdskraft,
fremme erhvervelsen af færdigheder og kompetencer gennem hele livet, fremme lige
muligheder for alle, fjerne hindringer for og skabe incitamenter til deltagelse på
arbejdsmarkedet i overensstemmelse med princip 1 (uddannelse og livslang læring), princip 2
(ligestilling mellem kønnene), princip 3 (lige muligheder), princip 4 (aktiv
109
Fritagelsessatsen er fortsat 6 % for skattepligtige månedslønninger på op til 2 692 EUR og 7 % for
månedslønninger på op til 1 923 EUR. Den nedsættelse af skattekilen, som allerede er indført, og som svarer
til 15 % af bruttolønnen for natarbejde og overarbejde udført på helligdage, blev også bekræftet for de første
seks måneder af 2024.
110
Se: Europa-Kommissionen,
Annual Report on Taxation 2024,
Den Europæiske Unions Publikationskontor,
2024.
111
En detaljeret beskrivelse af de forskellige tilgange til indeksering i EU findes i tabel 3 i "Annual
Report on
Taxation 2023"
(om foranstaltninger vedtaget i 2022).
65
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0067.png
beskæftigelsesstøtte), princip 9 (balance mellem arbejdsliv og privatliv), princip 11
(børnepasning og hjælp til børn) og princip 17 (inklusion af personer med handicap) i den
europæiske søjle for sociale rettigheder. I afsnit 2.2.1 beskrives den vigtigste udvikling inden
for uddannelse og færdigheder og i forbindelse med arbejdsmarkedssituationen, især for
sårbare og underrepræsenterede grupper. I afsnit 2.2.2 præsenteres medlemsstaternes tiltag
inden for disse politikområder.
2.2.1 Nøgleindikatorer
Der er gjort langsomme fremskridt med hensyn til deltagelse i førskoleundervisning og
børnepasning på EU-plan i det seneste årti, og der er betydelige forskelle mellem
medlemsstaterne.
I 2022 blev 93,1 % af børnene mellem tre år og den skolepligtige alder
indskrevet i førskoleundervisning og børnepasning, hvilket afspejler en stigning på 0,6
procentpoint siden 2021 og 1,9 procentpoint siden 2014. Dette EU-gennemsnit dækker
imidlertid over betydelige forskelle mellem landene. Syv medlemsstater (Belgien, Danmark,
Frankrig, Spanien, Litauen, Portugal og Sverige) har allerede nået målet på EU-plan om en
deltagelsesfrekvens på 96 % senest i 2030, mens andelen fortsat ligger under 85 % i fem
lande (Bulgarien, Kroatien, Cypern, Rumænien og Slovakiet, hvor de to sidstnævnte ligger
under 80 %). Nogle medlemsstater har gjort bemærkelsesværdige fremskridt i de seneste år,
idet Portugal (5,8 procentpoint), Litauen (4,6 procentpoint), Kroatien (2,8 procentpoint) og
Polen (2 procentpoint) registrerede de største stigninger mellem 2021 og 2022. Omvendt
oplevede seks medlemsstater et fald, navnlig Cypern (– 1,4 procentpoint), Finland (– 1,6
procentpoint) og Irland (– 3,2 procentpoint). Prisoverkommelighed og kapacitetsmangel,
herunder personale, er fortsat vigtige hindringer for adgang, navnlig for yngre børn og børn
med dårligt stillede socioøkonomiske baggrunde. Romabørns deltagelse i
førskoleundervisning og børnepasning er fortsat en betydelig udfordring og ligger på omkring
halvdelen af EU-gennemsnittet (42-44 % i 2021) og et godt stykke under mål for 2030 på
mindst 70 % under EU's nye strategiske ramme for romaernes ligestilling, inklusion og
deltagelse
112
.
112
Baseret på resultaterne fra den nyeste
undersøgelse om romaer fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder
(FRA) 2021,
offentliggjort i 2022. Se
EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og
deltagelse 2020-2030
for yderligere oplysninger.
66
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0068.png
Figur 2.2.1: Der gøres langsomt fremskridt med hensyn til deltagelse i
førskoleundervisning og børnepasning på EU-plan, og der er betydelige forskelle
mellem medlemsstaterne
Deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning for børn mellem tre år og den skolepligtige alder (%)
100
95
90
85
80
75
70
65
60
EL
RO
SK
BG
HR
CY
CZ
MT
FI
LU
AT
EE
NL
PL
HU
IT
SI
EU
DE
IE
LV
SE
PT
ES
LT
DK
BE
FR
2021
2022
EU's 2030-mål
2013
Note:
2013: Definitionen er forskellig for EL og PT. 2021: Definitionen er forskellig for EU og PT. Foreløbige
data for FR. 2022: Definitionen er forskellig for EU og PT. Foreløbige data for FR, MT, PL og PT. De seneste
tilgængelige data for EL er fra 2019.
Kilde:
Eurostat, [educ_uoe_enra21].
Antallet af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, er faldende i hele EU, men er
fortsat en udfordring, navnlig blandt unge mænd.
I 2023 forlod 9,5 % af de 18-24-årige
uddannelsessystemet for tidligt, hvilket er et fald på 0,2 procentpoint i forhold til 2022. Dette
er 2,3 procentpoint lavere end ti år tidligere, idet fem lande (Grækenland, Spanien, Italien,
Malta og Portugal) opnåede reduktioner på mere end 5 procentpoint i denne periode.
Alligevel forlod ca. 3,1 millioner unge uddannelsessystemet tidligt med højst en
sekundæruddannelse på første trin i EU i 2023. 16 medlemsstater har allerede nået målet for
det europæiske uddannelsesområde om at reducere antallet af unge, der forlader
uddannelsessystemet tidligt, til under 9 % senest i 2030. I Rumænien, Spanien, Tyskland og
Ungarn ligger tallet dog fortsat over eller omkring 12 %, hvilket afspejler en "kritisk
situation" med kun mindre forbedringer eller endda stigninger i forhold til det foregående år
(se figur 2.2.2). Cypern registrerede den største stigning i 2023 (med 2,3 procentpoint)
efterfulgt af Finland, Slovenien, Portugal og Litauen, hvor andelen af unge, der forlader
uddannelsessystemet tidligt, steg med mere end 1 procentpoint. Samtidig befandt Kroatien
(2,0 %), Grækenland (3,7 %), Polen (3,7 %) og Irland (4,0 %) sig i kategorien "de, der
præsterer bedst". Trods en generelt svagt positiv tendens er der ingen tegn på opadgående
konvergens mellem medlemsstaterne. Der er desuden fortsat en betydelig kønsskævhed, idet
unge kvinder er langt mindre tilbøjelige til at forlade uddannelsessystemet tidligt (7,7 %) end
unge mænd (11,3 %). Unge, der er født uden for EU, er næsten tre gange mere tilbøjelige
(21,6 %) til at forlade uddannelsessystemet tidligt end unge, der er født i en EU-medlemsstat
(8,2 %). Situationen er særlig bekymrende for unge romaer (18-24 år), idet mere end to
tredjedele (71 %) forlod uddannelsessystemet, inden de nåede gymnasialt niveau, mellem
2020 og 2021
113
. Situationen for unge med handicap i samme aldersgruppe er også
bekymrende med en andel af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, på 22,2 % i
113
Se Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,
Roma in 10 European Countries –
Main results,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023
67
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0069.png
2022
114
. De regionale forskelle er også betydelige i medlemsstater som Bulgarien, Frankrig,
Ungarn, Portugal og Spanien (se figur 1 i bilag 5), herunder regionerne i den yderste periferi.
Figur 2.2.2: Andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, falder fortsat
langsomt med betydelige forskelle fra medlemsstat til medlemsstat
Unge (18-24 år), der forlader uddannelsessystemet tidligt, 2023-niveauer og ændring i forhold til året før (%,
nøgleindikator på den sociale resultattavle)
2023
2.2
CY
y = 0.0331x - 0.1828
R² = 0.0115
Unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt (% af befolkningen i alderen 18-24 år) - ændring
PT
1.7
LT
SI
1.2
FI
LV
RO
0.7
NL
DK
IE
0.2
CZ
1
3
5
7
AT
FR
9
DE
MT
11
13
15
17
HR
-0.3
BE
EL
ES
-0.8
HU
PL
SK
BG
EE
IT
-1.3
LU
SE
-1.8
Unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt (% af befolkningen i alderen 18-24 år)
Note:
Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaring til betegnelser findes i bilaget.
Brud i serier for SK og CY. Lav pålidelighed for HR og LU.
Kilde:
Eurostat [edat_lfse_14] og EU LFS.
Søjleboks 2: Forbedring af grundlæggende færdigheder
Grundlæggende færdigheder er grundlaget for unges personlige og faglige udvikling og
for EU's fremtidige konkurrenceevne og sociale samhørighed.
Grundlæggende
færdigheder tjener som byggesten, der sætter folk i stand til at navigere i livets kompleksitet,
engagere sig i samfundet, fortsætte med at lære senere i livet og bidrage meningsfuldt til
samfundet og økonomien. De understøtter arbejdsproduktiviteten og det innovationstempo,
der kræves af den digitale omstilling og en stadig mere videnbaseret økonomi
115
. Bedre
114
Se EDE,
European comparative data on persons with disabilities,
2022. Den højere andel af personer med
handicap, der forlader skolen tidligt, kan bl.a. skyldes problemer med tilgængelighed (f.eks. fysiske og
arkitektoniske barrierer) og manglen på tilpassede programmer.
115
Se: OECD (2014),
A New Macroeconomic Measure of Human Capital Exploiting PISA and PIAAC:
Linking Education Policies to Productivity,
OECD Economics Department Working Papers, nr. 1709, 2022,
Europa-Kommissionen,
Investing in People's Competences – A Cornerstone for Growth and Wellbeing in the
EU,
European Economy Discussion Papers,
139, 2021, og Woessmann L.,
The Economic Case for Education,
EENEE Analytical Report nr. 20,
2014.
68
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0070.png
uddannede unge har bedre beskæftigelsesudsigter, har mindre risiko for at forlade
uddannelsessystemet med lave kvalifikationer og deltager oftere i voksenuddannelse
116
. I
forbindelse med det europæiske uddannelsesområde fastsatte EU mål for grundlæggende
færdigheder (som målt ved OECD's program for international elevevaluering, PISA),
hvorved andelen af elever, der klarer sig dårligt inden for læsning, matematik og
naturvidenskab, bør være under 15 % senest i 2030. De seneste tendenser understreger
behovet for en fornyet og øget indsats på europæisk plan. Disse bestræbelser bør bygge på
eksisterende initiativer og yderligere fremme gennemførelsen af henstillingen om veje til
succes i skolen fra november 2022, som skitserer en politisk ramme for en systemisk og
mangesidet tilgang til forbedring af uddannelsesresultater
117
. Kommissionen vil under det nye
mandat desuden fremlægge en særlig handlingsplan for grundlæggende færdigheder. Som
supplement hertil vil en strategisk plan for STEM-uddannelse tage fat på de specifikke og
vedvarende udfordringer inden for STEM-uddannelse.
De seneste data bekræfter et fald i de grundlæggende færdigheder på længere sigt,
hvilket udgør en stor risiko for EU's fremtidige arbejdsproduktivitet og
konkurrenceevne og udfordrer ligheds- og ekspertisedimensionerne i EU's
uddannelsessystemer.
Siden 2012 er andelen af dårlige resultater på tværs af alle tre PISA-
dimensioner konsekvent vokset på EU-plan, og PISA 2022-resultaterne dokumenterer det
mest dramatiske fald i resultaterne for grundlæggende færdigheder i denne periode. De
seneste resultater viser, at andelen af elever, der klarer sig dårligt, i vid udstrækning er vokset
inden for matematik (6,6 procentpoint) og læsning (3,7 procentpoint) og mere moderat inden
for naturvidenskab (1,9 procentpoint) – en tendens, der også afspejles i de fleste
medlemsstaters individuelle resultater
118
. På EU-plan når andelen af elever, der klarer sig
dårligt, nu op på 29,5 % inden for matematik, 26,2 % inden for læsning og 24,2 % inden for
naturvidenskab (henholdsvis 22,9 %, 22,5 % og 22,3 % i 2018), idet 18 medlemsstater har
indberettet en andel af elever, der klarer sig dårligt, på over 25 % inden for matematik, og 14
har en tilsvarende høj andel inden for læsning. Som følge heraf har EU bevæget sig længere
væk fra sit mål for det europæiske uddannelsesområde om at reducere dårlige resultater til
15 %, og den nuværende kløft er større, end den var for ti år siden. Samtidig viser de seneste
PISA-data også et fald i andelen af toppræstationer, dvs. andelen af elever, der når et højt
kompetenceniveau, på tværs af alle socioøkonomiske grupper
119
. Andelen er faldet markant
over hele linjen inden for matematik og læsning, mens den inden for naturvidenskab er
forblevet stort set stabil i de fleste lande. I 2022 nåede kun 7,9 % af eleverne i EU op på et
højt kompetenceniveau inden for matematik, 6,5 % inden for læsning og 6,9 % inden for
naturvidenskab (mod henholdsvis 11 %, 8,1 % og 6,3 % i 2018). Selv om covid-19-krisen
kan antages at have spillet en rolle i faldet i resultaterne, oplevede flere lande allerede før
pandemien faldende tendenser i resultaterne.
116
Europa-Kommissionen,
Investing in education in a post-Covid EU,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2022.
117
Rådets henstilling af 28. november 2022 om veje til succes i skolen og om erstatning af Rådets henstilling af
28. juni 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald (EØS-relevant tekst)
2022/C 469/01.
118
Europa-Kommissionen,
The twin challenge of equity and excellence in basic skills in the EU,
Den
Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
119
I PISA registreres dette med indekset for økonomisk, social og kulturel status (ESCS). Kategorien for gunstig
socioøkonomisk baggrund omfatter 25 % af alle elever med de højeste ESCS-scorer i det pågældende land,
mens kategorien for ugunstig socioøkonomisk baggrund omfatter 25 % af alle elever med de laveste ESCS-
scorer.
69
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0071.png
Andelen af dårlige resultater er steget markant inden for matematik og læsning og mere
moderat inden for naturvidenskab.
Andel af elever, der ikke er i stand til at nå minimumsbenchmarket for kompetencer på PISA-niveau 2 (%)
30
28
25
23
20
18
15
13
10
2012
2015
2018
2022
Matematik
Læsefærdighed
Naturvidenskab
Mål for det europæiske uddannelsesområde
Note:
EU-værdien for 2022 skal fortolkes med forsigtighed: Danmark, Irland, Letland og Nederlandene opfyldte
ikke en eller flere PISA-prøvestandarder (se
OECD, PISA 2022 Results (Volume 1)
, A2 og A4). Der mangler 2012-
data for Malta.
Kilde:
OECD
PISA 2012, 2015, 2018
og
2022
samt
GD EAC's beregninger.
Flere lande har iværksat eller overvejer nye foranstaltninger som reaktion på de
bekymrende PISA-resultater.
I
Polen
er der omgående gennemført korrigerende
foranstaltninger, og der er planlagt en kompetencebaseret reform af læseplanerne, hvor der
anvendes peerrådgivning inden for strategirammen for det europæiske uddannelsesområde,
på førskole- og primærniveau fra 2026.
Finland
vil øge minimumsantallet af obligatoriske
lektioner i læsning, skrivning og talforståelse på primærtrinnet. Reformen vil blive indført fra
august 2025, og finansieringen af grundlæggende uddannelse vil stige med 200 mio. EUR. Et
flerlandeprojekt finansieret af EU's instrument for teknisk støtte (TSI) har til formål at støtte
Bulgarien
og
Rumænien
i indsatsen for at styrke deres kapacitet til at udforme og
gennemføre reformer af deres læseplaner ved at gennemgå prioriterede behov og formulere
anbefalinger til forbedring af udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen
af læseplanen.
Malta
vedtog i maj 2024 en ny national uddannelsesstrategi (2024-30), som
foreslår et gradvist skifte væk fra levering af viden til et kompetencebaseret system. Den
omfatter også en strategi for matematiske færdigheder og et tilsagn om at styrke læse- og
skrivefærdighederne. I
Nederlandene
fremmer masterplanen for grundlæggende færdigheder
evidensbaseret uddannelse, hvor de deltagende skoler modtager 500 EUR pr. elev for at
forbedre de grundlæggende færdigheder på betingelse af, at der anvendes metoder, der har
vist sig at være effektive, f.eks. mindre klassestørrelser, med en budgetforøgelse på ca. 50 % i
forlængelse heraf. Med henblik på at gå fra digitale til mere analoge undervisnings- og
læringsmetoder fokuserer
Sverige
på fri adgang til lærebøger og styrkelse af biblioteker og
analoge læringsressourcer for at forbedre grundlæggende færdigheder. Med støtte fra ESF+ er
Rumænien
i gang med at udarbejde et nationalt program til forebyggelse og begrænsning af
funktionel analfabetisme.
De dårlige resultater med hensyn til grundlæggende færdigheder er blevet betydeligt
forværret i de fleste medlemsstater, og det udgør en stor risiko for EU's fremtidige
arbejdsproduktivitet og konkurrenceevne.
Resultaterne fra OECD's program for
international elevevaluering (PISA) 2022 viste, at næsten hver tredje af de 15-årig mangler
grundlæggende færdigheder inden for matematik. Inden for læsning og naturvidenskab
gælder dette hver fjerde af de 15-årige. EU har bevæget sig længere væk fra sit mål for det
70
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0072.png
europæiske uddannelsesområde om at reducere dårlige resultater til 15 %, og den nuværende
kløft er større, end den var for ti år siden. Forværringen siden de seneste tilgængelige data i
2018 har været størst inden for matematik (+ 6,6 procentpoint) (se figur 2.2.3). Kun Estland
har nået målet på tværs af alle tre områder, mens Irland har nået målet inden for læsning. Af
særlig bekymring er, at 18 lande nu rapporterer en andel af dårlige resultater på over 25 % i
matematik, og 14 lande rapporterer tilsvarende høje andele for læsning. Inden for matematik
er situationen særlig bekymrende i Bulgarien, Cypern, Rumænien og Grækenland, hvor
andelen af dårlige resultater overstiger 45 %. Desuden er andelen af elever, der opnår et højt
kompetenceniveau, faldet på tværs af alle socioøkonomiske grupper, hvilket understreger
udfordringens omfang. Denne udvikling peger i retning af store hindringer for udviklingen af
grundlæggende færdigheder i hele EU, hvilket truer arbejdsproduktiviteten og
konkurrenceevnen på mellemlang sigt.
Figur 2.2.3: Andelen af elever, der klarer sig dårligt i matematik, er vokset kraftigt
Andel af elever, der ikke er i stand til at nå minimumsbenchmarket for kompetencer på PISA-niveau 2 (%)
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
EE
IE
DK
LV
PL
SI
AT
FI
BE
CZ
SE
ES
NL
LT
FR
HU
DE
EU
IT
PT
MT
HR
SK
EL
RO
CY
BG
2018
2022
2012
2030-mål
Note:
Der skal udvises forsigtighed ved fortolkningen af 2022-data for Danmark, Irland, Letland og
Nederlandene, fordi en eller flere PISA-stikprøvestandarder ikke blev overholdt. Der mangler 2012-data for
Malta.
Kilde:
OECD
PISA 2012, 2018, 2022,
GD EAC's beregninger.
Uddannelsesmæssige uligheder er blevet forværret, hvilket yderligere forværrer
sårbarhederne hos elever fra dårligt stillede miljøer og med indvandrerbaggrund.
Næsten halvdelen (48 %) af de dårligt stillede elever klarede sig dårligere inden for
matematik i 2022 efter en betydelig stigning i forhold til 2018 (38,2 %). De dårlige resultater
blandt de gunstigt stillede elever steg også, om end meget mere moderat (fra 8,6 % til
10,9 %), hvilket yderligere øgede den eksisterende socioøkonomiske kløft. I alle
medlemsstater undtagen Malta steg denne forskel (selv om den ikke altid er statistisk
signifikant). Dårligt stillede elever oplevede også en uforholdsmæssig stor stigning i andelen
af meget dårlige resultater (dvs. andelen af elever, der klarer sig dårligt på alle tre områder),
som steg fra 23,3 % til 28,8 %. De største stigninger blev registreret i Cypern (16,2
procentpoint), Nederlandene (13,8 procentpoint), Slovakiet (11,5 procentpoint) og Bulgarien
(10 procentpoint). I modsætning hertil oplevede de gunstigt stillede elever et fald i deres
resultater på kun 0,5 procentpoint mellem 2018 og 2022. Forskellen i andelen af meget
dårlige resultater mellem elever med gunstigt stillede og dårligt stillede socioøkonomiske
baggrunde er mest udtalt i Rumænien, Slovakiet, Bulgarien og Ungarn. Udenlandsk fødte
elever klarer sig også betydeligt dårligere i forhold til deres lokalt fødte jævnaldrende, som
har forældre uden indvandrerbaggrund, i de fleste lande, mens indfødte elever med forældre
født i udlandet til dels er ved at indhente efterslæbet. Kun i nogle få medlemsstater (Kroatien,
71
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0073.png
Malta, Irland og Cypern) konstateres det, at forskellene mellem alle grupper af elever er små.
Disse resultater er i overensstemmelse med den seneste forskning i covid-19-krisens
indvirkning på læringsresultater, som viser, at socioøkonomisk dårligt stillede elever i
gennemsnit led større læringstab end deres gunstigt stillede jævnaldrende under pandemien.
Levering af digital uddannelse af høj kvalitet, herunder ved at sikre, at
uddannelsessystemerne holder trit med teknologiske fremskridt som f.eks. kunstig
intelligens (AI), er afgørende for at støtte en retfærdig digital omstilling.
I den
forbindelse vedtog Rådet i november 2023 to henstillinger for at vejlede og støtte
medlemsstaterne i arbejdet med at levere inkluderende og tilgængelig digital uddannelse af
høj kvalitet og udvikle digitale færdigheder for alle. Disse henstillinger, der blev vedtaget
som led i gennemførelsen af EU's handlingsplan for digital uddannelse (2021-27), er et skridt
i retning af at nå målene for det europæiske uddannelsesområde og Europas digitale årti. I
Rådets henstilling fra 2023 om de vigtigste støttefaktorer for vellykket digital uddannelse
opfordres medlemsstaterne til at sikre universel adgang til inklusiv digital uddannelse af høj
kvalitet
120
. I henstillingen om forbedring af udbuddet af digitale færdigheder og kompetencer
inden for uddannelse opfordres medlemsstaterne til at levere digitale færdigheder på en
sammenhængende måde på tværs af alle uddannelsessektorer
121
. Sammen imødekommer de
to henstillinger behovet for at gøre uddannelse klar til den digitale omstilling og i stand til at
holde trit med den igangværende teknologiske udvikling, herunder kunstig intelligens. I
henstillingerne udpeger Rådet kunstig intelligens som et emne af central strategisk betydning,
der kræver en koordineret tilgang på EU-plan. Dette supplerer Kommissionens initiativer
under handlingsplanen for digital uddannelse, der har til formål at støtte medlemsstaternes
uddannelsessystemer i håndteringen af AI-disruption, f.eks. de etiske retningslinjer for
anvendelse af kunstig intelligens (AI) og data inden for undervisning og læring til brug for
undervisere, den ajourførte digitale kompetenceramme for borgerne ("DigComp 2.2") og
bidraget fra Erasmus+ til udvikling af innovative pædagogiske praksisser og færdigheder i
forbindelse med anvendelsen af kunstig intelligens. Den ledsager også den støtte, der ydes
under programmet for et digitalt Europa med henblik på at fremme anvendelsen af
avancerede teknologier i uddannelsessektoren samt udviklingen af videregående
uddannelsesprogrammer og kortsigtede uddannelseskurser, der dækker et bredt spektrum af
centrale digitale områder. På tværs af medlemsstaterne støtter genopretnings- og
resiliensfaciliteten investeringer i infrastruktur, uddannelse og reformer af læseplaner for at
styrke digitale kompetencer, sikre inklusivitet, innovation og tilpasning til handlingsplanen
for digital uddannelse og målene for Europas digitale årti. Senest har Kommissionen iværksat
en undersøgelse af konsekvenserne af syv retsakter vedrørende digital teknologi, herunder
forordningen om kunstig intelligens, for uddannelsespraksis med henblik på yderligere at øge
beredskabet på tværs af offentlige og private uddannelsesaktører. Desuden vil Kommissionen
under det nye mandat fremlægge en revision af handlingsplanen for digital uddannelse
sammen med vedtagelsen af en køreplan for fremtidens digitale uddannelse.
Beskæftigelsesresultater for nyuddannede fra erhvervsrettede uddannelser bliver
fortsat bedre i hele EU.
Erhvervsuddannelse har til formål at udstyre unge og voksne med
den viden og de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for specifikke erhverv og
mere generelt arbejdsmarkedet. I 2022 var mere end halvdelen (52,8 %) af de studerende og
120
Se
Rådets henstilling af 23. november 2023 om de vigtigste støttefaktorer for vellykket digital uddannelse
(C/2024/1115).
121
Se
Rådets henstilling af 23. november 2023 om forbedring af udbuddet af digitale færdigheder og
kompetencer inden for uddannelse (C/2024/1030).
72
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0074.png
elever med en sekundæruddannelse på andet trin eller postsekundær ikke-tertiær uddannelse
(mellemhøj uddannelse) indskrevet på erhvervsrettede uddannelser
122
. I 2023 var 81,0 % af
de nyuddannede fra erhvervsuddannelser (20-34 år) i beskæftigelse i EU, hvilket afspejler en
stigning på 1,2 procentpoint i forhold til det foregående år
123
. Denne positive tendens tyder
på, at EU kan nå sit mål om, at mindst 82 % af de nyuddannede fra erhvervsuddannelser skal
være i beskæftigelse inden 2025
124
, efter at målet om, at 60 % af de færdiguddannede fra
erhvervsuddannelser skal have deltaget i arbejdsbaseret læring
125
, allerede er nået, idet
64,5 % havde opnået erfaring på arbejdspladsen i 2023
126
som en del af deres pensum på
erhvervsuddannelserne
127
. De, der deltog i arbejdsbaseret læring, har en højere
beskæftigelsesfrekvens (84,8 % i 2023) end dem, der ikke gjorde (71,5 %). Samtidig er der
fortsat betydelige forskelle mellem medlemsstaterne: Beskæftigelsesfrekvensen for
færdiguddannede fra erhvervsuddannelser varierer fra mindre end 70 % i Italien, Spanien,
Rumænien og Grækenland til mere end 90 % i Nederlandene, Tyskland og Malta
128
.
Deltagelsen i arbejdsbaseret læring varierer også betydeligt fra under 20 % i Rumænien og
Tjekkiet til over 90 % i Østrig, Tyskland, Nederlandene og Spanien. Under det nye mandat
vil Kommissionen udvikle en europæisk strategi for erhvervsuddannelse, herunder øge
antallet af personer med en erhvervsrettet sekundæruddannelse, der også omfatter
lærlingeuddannelser.
EU er godt på vej til at nå sit mål for gennemførelse af en tertiæruddannelse, men
kønsskævheden er fortsat betydelig, og der er kun få tegn på konvergens.
I 2023 havde
43,1 % af de unge (25-34 år) en tertiæruddannelse i EU. Alle medlemsstater undtagen tre
(Finland, Ungarn og Rumænien) har oplevet stigninger i løbet af de seneste fem år, men der
er stadig betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. Med 22,5 % havde Rumænien den
laveste andel af personer med en tertiæruddannelse i EU, mens Irland med 62,7 % havde den
højeste andel. 13 medlemsstater har allerede overgået 2030-målet for det europæiske
uddannelsesområde på 45 %, idet otte medlemsstater er nået op over 50 %
129
, og otte fortsat
ligger under 40 %. Samtidig er der langt større sandsynlighed for, at unge kvinder har en
tertiæruddannelse (48,8 %) end mænd (37,6 %) (se figur 2.2.4). Kønsforskellene er
betydelige i alle lande med en forskel på over 20 procentpoint i fem medlemsstater (Kroatien,
Litauen, Slovenien, Letland og Estland). Desuden er der fortsat kønsforskelle på
fagområderne, da kvinder dominerer uddannelses- og sundhedsområdet, og mænd er
overrepræsenteret inden for IKT og ingeniørvidenskab. Da adgang til videregående
uddannelse for unge fra dårligt stillede miljøer fortsat er en udfordring, er der desuden risiko
for, at de allerede eksisterende socioøkonomiske forskelle i uddannelse styrkes.
Gennemførelsesprocenten for tertiæruddannelser er også lavere (38 %) for personer, der er
122
Eurostat, baseret på UNESCO's, OECD's og Eurostats dataindsamling [educ_uoe_enra16]. Uddannelse på
mellemniveau henviser til sekundæruddannelse på andet trin (ISCED-niveau 3) eller postsekundær ikketertiær
uddannelse (ISCED-niveau 4).
123
Eurostat,
[edat_lfse_24].
124
Se
Rådets henstilling af 24. november 2020 om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig
konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed.
125
Se
Rådets henstilling af 24. november 2020 om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig
konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed 2020/C 417/01
og
Rådets resolution om en
strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på og uden for det europæiske uddannelsesområde
(2021-2030) 2021/C 66/01.
126
Ud over eller som supplement til skolebaseret læring eller praktiske øvelser på et uddannelsescenter.
127
Eurostat, LFS [tps00215].
128
Europa-Kommissionens egen beregning, se Europa-Kommissionen,
Education and Training Monitor 2024,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
129
Se mere i
meddelelse fra Kommissionen: Udnyttelse af talent i Europas regioner (COM(2023) 32 final).
73
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0075.png
født i et andet land. Overordnet set er der fortsat store nationale forskelle i
gennemførelsesprocenten for tertiæruddannelser, og der er kun få tegn på opadgående
konvergens
130
. Desuden er der fortsat store regionale forskelle, som er steget støt siden 2015,
og nogle regioner risikerer at sakke bagud i forhold til mere dynamiske områder, efterhånden
som talenter og økonomiske kløfter vokser
131
, som det skitseres i Kommissionens meddelelse
om udnyttelse af talent i Europas regioner
132
.
Figur 2.2.4: Flere kvinder gennemfører en tertiæruddannelse
Andel af personer (aldersgruppen 25-34 år) med en tertiæruddannelse (ISCED 5-8, %, 2023)
80
70
60
50
40
30
20
10
0
RO
HU
IT
DE
CZ
BG
FI
PT
AT
SK
EU
HR
EL
SI
MT
FR
EE
PL
BE
LV
DK
ES
NL
SE
LU
IE
LT
CY
Mænd
Kvinder
EU's 2030-mål
Kilde:
Eurostat, [edat_lfse_03].
Fremme af læringsmobilitet inden for videregående uddannelse er fortsat en
nøgleprioritet i indsatsen for at forbedre de studerendes færdigheder og udvide deres
horisont i udlandet.
I 2022 afsluttede kun 4,3 % af de færdiguddannede fra
tertiæruddannelser i EU deres uddannelse i et andet land end det, hvor de fik deres
eksamensbeviser for sekundæruddannelse på andet trin (uddannelsesmobilitet), mens 6,7 %
havde midlertidig erfaring i udlandet (meritmobilitet). Samlet set lå andelen af
færdiguddannede med en tertiæruddannelse i EU med læringsmobilitet i udlandet på 11,0 %
og var dermed 12 procentpoint under målet for 2030 på 23 %
133
. Størstedelen af de kortvarige
studieophold i udlandet blev finansieret af EU-programmer som f.eks. Erasmus+ (54,6 %).
Samtidig varierede andelen af udenlandske kandidater fra tertiæruddannelser betydeligt fra
land til land, herunder med hensyn til oprindelseskontinent, afhængigt af bl.a. historiske
bånd, geografisk nærhed og sproglige fællestræk. I 2022 stammede næsten en tredjedel
(30 %) af den indgående mobilitet i EU-landene fra andre medlemsstater, og mobiliteten
inden for EU tegner sig for mere end halvdelen af al indgående mobilitet i en tredjedel af
landene.
130
Eurofound,
The role of human capital for cohesion and convergence,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2024.
131
Se Europa-Kommissionen,
Employment and social developments in Europe 2024,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2024.
132
Europa-Kommissionen,
Udnyttelse af talent i Europa: et nyt boost til EU's regioner,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2023.
133
Denne andel vedrører uddannelses- og meritmobilitet. EU-gennemsnittet og landenes resultater vil
sandsynligvis blive undervurderet på grund af en række begrænsninger, der påvirker data om læringsmobilitet.
Se også: Europa-Kommissionen,
Education and Training Monitor 2024 – Comparative report,
Den Europæiske
Unions Publikationskontor, 2024.
74
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0076.png
Effektive foranstaltninger til fremme af arbejdsstyrkens færdigheder er afgørende for
at støtte konkurrenceevnen, fremme beskæftigelse af høj kvalitet og bevare EU's sociale
model, også i lyset af den grønne og den digitale omstilling og de demografiske
ændringer.
En Eurobarometerundersøgelse fra maj 2023 af små og mellemstore
virksomheder (SMV'er)
134
fandt, at 95 % af respondenterne mener, at det er "delvist vigtigt"
eller "meget vigtigt" at have kvalificerede arbejdstagere. På denne baggrund og i lyset af den
udbredte mangel på arbejdskraft og færdigheder rapporterede mere end halvdelen af
SMV'erne (52 %), at de havde vanskeligheder med at finde arbejdstagere med de rette
færdigheder, og næsten to tredjedele (63 %) rapporterede, at de hæmmes i deres generelle
forretningsaktiviteter på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft. I denne forbindelse er
velfungerende og effektive uddannelsessystemer således afgørende for at udstyre unge og
voksne med arbejdsmarkedsrelevante færdigheder til kvalitetsjob, også i lyset af de store
forandringer, som EU står over for. EU's samhørighedspolitiske fonde
135
støtter
medlemsstaterne i denne indsats og har afsat 44 mia. EUR til udvikling af færdigheder i
programmeringsperioden 2021-2027
136
. I flere medlemsstater støtter midler fra
genopretnings- og resiliensfaciliteten udviklingen af tilgængelige arbejdsmarkedsrelevante
uddannelsesprogrammer, der bl.a. har til formål at styrke digitale færdigheder og grønne
kompetencer, og som bidrager til at afhjælpe kritisk mangel på arbejdskraft. Der er afsat i alt
17,8 mia. EUR til foranstaltninger vedrørende voksenuddannelse, herunder erhvervsrettet
efter- og videreuddannelse, samt til anerkendelse og validering af færdigheder. Opfordringen
i den europæiske dagsorden for færdigheder fra 2020 til en radikal stigning i opkvalificering
og omskoling vil blive videreført gennem Unionen med færdigheder, der allerede er bebudet i
de nye politiske retningslinjer. Det skitseres endvidere i Rådets henstilling fra juni 2022 om
individuelle læringskonti, hvordan medlemsstaterne kan kombinere finansiel og ikkefinansiel
støtte på en effektiv måde for at sætte alle voksne i stand til at udvikle deres færdigheder
gennem hele deres arbejdsliv
137
. På grundlag af Rådets henstilling fra juni 2022 om en
europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser spiller sidstnævnte også en vigtig rolle i denne
henseende, hvor det drejer sig om at tilbyde arbejdstagere og jobsøgende fleksible og
målrettede opkvalificerings- og omskolingsmuligheder af høj kvalitet
138
.
Se Europa-Kommissionen, Flash Eurobarometer 529 –
Skills shortages, recruitment and retention strategies
in small and medium-sized enterprises,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023.
135
Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Fonden
for Retfærdig Omstilling (FRO).
136
Yderligere oplysninger om de EU-investeringer, der er afsat til støtte for færdigheder, findes i Europa-
Kommissionen,
An in-depth overview of the EU cohesion funds' investments in skills in the context of the
European Year of Skills,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
137
Se nærmere i:
Rådets henstilling af 16. juni 2022 om individuelle læringskonti (2022/C 243/03).
138
Se nærmere i:
Rådets henstilling af 16. juni 2022 om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for
livslang læring og beskæftigelsesegnethed (2022/C 243/02).
134
75
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0077.png
Figur 2.2.5: Misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder på
makroøkonomisk plan har været faldende i EU i det seneste årti
Relativ spredning i beskæftigelsen for arbejdstagere med forskellige uddannelsesniveauer vægtet med hver
gruppes andel af den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder (20-64 år)
35
30
25
20
15
10
5
0
IT
BE
HR
LU
ES
FR
RO
PL
MT
SK
LT
EL
PT
SI
BG EU27 IE
CY
HU
FI
LV
CZ
SE
EE
DK
AT
NL
DE
2013
2023
Note:
Denne indikator viser, at det er relativt vanskeligere for lavt- og mellemuddannede at komme ind på
arbejdsmarkedet sammenlignet med højtuddannede.
Kilde:
Beregninger fra DG EMPL baseret på data fra Eurostat [lfsg_egaed,
lfsq_pgaed, lfsq_agaed]
og EU LFS.
Misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder på makroøkonomisk plan
har været faldende i EU i det seneste årti.
Indikatoren for misforholdet mellem udbudte og
efterspurgte færdigheder på makroøkonomisk plan (som måler den relative spredning i
beskæftigelsesfrekvensen for arbejdstagere i alderen 20-64 år med forskellige
uddannelsesniveauer – lavt, mellemhøjt og højt) afspejler graden af manglende
overensstemmelse mellem efterspørgslen efter og udbuddet af færdigheder på tværs af
arbejdsstyrken (se figur 2.2.5). Denne indikator viser, at det er relativt vanskeligere for lavt-
og mellemuddannede at komme ind på arbejdsmarkedet sammenlignet med højtuddannede.
Siden 2013 har misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder på
makroøkonomisk plan været faldende i de fleste EU-lande med undtagelse af Portugal,
Rumænien, Luxembourg og Slovenien, hvor misforholdet mellem udbudte og efterspurgte
færdigheder er steget, og Tyskland, hvor det har været stabilt. Dette generelle fald skyldes
hovedsagelig forbedringer i uddannelsesniveauet og et stigende antal job, der som minimum
kræver uddannelse på sekundærtrinnet. I mindre grad afspejler forbedringen også en
indsnævring af beskæftigelsesforskellene mellem befolkningsgrupper med forskellige
uddannelsesniveauer. I lande som eksempelvis Italien, Belgien og Kroatien er der dog stadig
et stort misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder. I disse lande kan forbedring
af uddannelsesresultater og opkvalificering gennem voksenuddannelse bidrage til bedre at
tilpasse arbejdsstyrkens færdigheder til arbejdsmarkedets behov.
76
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0078.png
Figur 2.2.6: Voksnes deltagelse i uddannelse er kun steget en smule siden 2016 med
store forskelle mellem medlemsstaterne
Voksnes deltagelse i uddannelse i de foregående 12 måneder i EU-27 (25-64 år), 2022-niveauer og ændringer i
forhold til 2016 (%, nøgleindikator på den sociale resultattavle)
2022
RO
12.0
y = 0.1541x - 5.666
R² = 0.1231
Voksnes deltagelse i uddannelse (i de foregående 12 måneder, oplæring på arbejdspladsen ikke
medregnet, % af befolkningen i alderen 25-64 år) - ændring
EE
7.0
MT
SK
DE
HU
SE
ES
2.0
LT
LU
IE
FR
FI
NL
59
AT
69
9
EL
BG
19
PL
29
39
49
CZ
HR
IT
PT
DK
BE
-3.0
LV
-8.0
-13.0
SI
CY
-18.0
Voksnes deltagelse i uddannelse (i de foregående 12 måneder, oplæring på arbejdspladsen ikke medregnet, % af befolkningen i
alderen 25-64 år)
Note:
I september 2024 nåede Beskæftigelsesudvalgets indikatorgruppe til foreløbig enighed om
overvågningsrammen for færdighedsmålet baseret på data fra voksenuddannelsesundersøgelsen (oplæring på
arbejdspladsen ikke medregnet). Se også Beskæftigelsesudvalgets
årsrapport om beskæftigelsen 2024.
Ændringen frem til 2022 beregnes i forhold til 2016-værdien, som er den sidste, der forelå før 2022. Brud i
tidsserier for FR, IT og RO.
Kilde:
Eurostats
særudtræk vedrørende voksnes deltagelse i uddannelse i de foregående 12 måneder, oplæring
på arbejdspladsen ikke medregnet, fra voksenuddannelsesundersøgelsen.
På trods af mindre stigninger ligger deltagelsen i voksenuddannelse fortsat et godt
stykke under EU's overordnede mål for 2030 på 60 %, og der er fortsat store forskelle
mellem medlemsstaterne, hvilket understreger betydningen af en beslutsom politisk
indsats.
De seneste tal fra voksenuddannelsesundersøgelsen viser en lille stigning i andelen
af voksne, der deltager i uddannelse i EU (oplæring på arbejdspladsen ikke medregnet), fra
37,4 % i 2016 til 39,5 % i 2022 med store forskelle mellem medlemsstaterne
139
. De højeste
deltagelsesfrekvenser blev indberettet i Sverige (66,5 %), Ungarn (62,2 %), Nederlandene
(56,1 %) og Tyskland (53,7 %), hvilket gør dem til "de, der præsterer bedst" (se figur 2.2.6).
Alle disse lande har registreret stigninger på over 7 procentpoint siden 2016, undtagen
Nederlandene, hvor deltagelsen faldt med 1 procentpoint. Til gengæld blev der observeret
særligt lave og forværrede deltagelsesniveauer i Bulgarien (9,5 %), Grækenland (15,1 %),
139
I september 2024 nåede Beskæftigelsesudvalgets indikatorgruppe til foreløbig enighed om
overvågningsrammen for færdighedsmålet baseret på data fra voksenuddannelsesundersøgelsen (oplæring på
arbejdspladsen ikke medregnet). Se også Beskæftigelsesudvalgets
årsrapport om beskæftigelsen 2024.
77
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0079.png
Polen (20,3 %) og Tjekkiet (21,2 %), som alle oplevede "kritiske situationer", hvilket
afspejler en noget divergerende tendens i hele EU. I disse lande er deltagelsen i
voksenuddannelse faldet siden 2016, hvor Bulgarien (– 2,3 procentpoint) og Tjekkiet (– 1,6
procentpoint) står over for de kraftigste fald. Rumænien havde stadig en lav samlet
deltagelse, men oplevede den største stigning i EU (13,3 procentpoint, selv om dette også kan
skyldes brud i serien) og er "svag, men i bedring". Det overordnede mål for 2030 kræver, at
mindst 60 % af de voksne deltager i uddannelse hvert år, men hele 24 lande lå fortsat under
deres nationale mål i 2022, og kun 13 lande rapporterede om stigninger i deltagelsen (se
afsnit 1.3). Der er behov for en koordineret politisk indsats og et fornyet ambitionsniveau for
at tilpasse arbejdsstyrken til skiftende kvalifikationsbehov, afhjælpe mangler og forblive
konkurrencedygtig, innovativ og inklusiv i forbindelse med den dobbelte omstilling og de
demografiske ændringer
140
.
Lavtuddannede, personer uden for arbejdsstyrken og ældre deltager mindre hyppigt i
uddannelse, hvilket kræver målrettede politiske foranstaltninger.
Selv om livslang
udvikling af færdigheder er nødvendig for alle på et arbejdsmarked og i det moderne
samfund, som er i hastig udvikling, er den særlig kritisk for visse grupper, navnlig
lavtuddannede (dvs. med højst sekundæruddannelse på første trin), personer uden for
arbejdsmarkedet og ældre. Disse grupper er særligt udsatte for at sakke bagud på en
arbejdsplads med skiftende krav til færdigheder. De seneste data fra
voksenuddannelsesundersøgelsen
(2022)
viser
betydelige
forskelle
i
arbejdsmarkedsdeltagelsen på tværs af uddannelsesniveau, arbejdsmarkedsstatus og alder (se
figur 2.2.7). De højtuddannede er med 58,9 % (sammenlignet med 58,1 % i 2016) fortsat
mere end tre gange så tilbøjelige til at deltage i læring end de lavtuddannede med 18,4 %
(sammenlignet med 17,9 % i 2016), hvilket yderligere øger kvalifikationskløften efter
grunduddannelsen. Mens deltagelsen blandt beskæftigede og personer uden for
arbejdsstyrken steg til henholdsvis 44,7 % og 23,7 % (en stigning på 1,4 procentpoint og 2,4
procentpoint i forhold til 2016), forblev deltagelsen blandt de arbejdsløse stort set uændret på
26,8 % (26,0 % i 2016). Der er også fortsat aldersrelaterede forskelle: Næsten hver anden
unge voksen i alderen 25-34 år (49,5 %) deltog i læringsaktiviteter i 2022, mens mindre end
en tredjedel af de 55-64-årige deltog (29,9 %). Deltagelsen er steget markant siden 2016 for
begge grupper, men i et hurtigere tempo for unge voksne end for ældre (med henholdsvis 3,7
procentpoint og 2,5 procentpoint). Som det fremhæves i evalueringen af initiativet
vedrørende opkvalificeringsforløb
141
, er der behov for en yderligere indsats for at øge disse
gruppers deltagelse i læring. Initiativer som f.eks. de individuelle læringskonti kan gøre
læringsmulighederne mere tilgængelige for alle, herunder underpræsterende grupper, der kan
støttes yderligere gennem supplering, passende karrierevejledning og målrettede opsøgende
aktiviteter og oplysningsaktiviteter. På tværs af medlemsstaterne støtter genopretnings- og
resiliensfaciliteten og ESF+ gennemførelsen af målrettede foranstaltninger, der har til formål
at sikre inklusiv adgang til omskolingsmuligheder, forberede sårbare grupper på at tilpasse
sig den grønne og den digitale omstilling og forbedre deres beskæftigelsesegnethed.
140
Se Europa-Kommissionen,
Employment and social developments in Europe 2024,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2024.
141
Europa-Kommissionen,,
SWD(2023) 460 final – Evaluation of the Council Recommendation of 19
December 2016 on Upskilling Pathways: New Opportunities for adults,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor.
78
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0080.png
Figur 2.2.7: Deltagelse i voksenuddannelse er kendetegnet ved store forskelle mellem
befolkningsgrupperne
Voksnes deltagelse i uddannelse i de foregående 12 måneder efter undergruppe (25-64 år, %), 2022
60
50
40
30
20
10
0
Lavt
Mellemhøjt
Uddannelsesniveau
Højt
25-34 år
35-44 år
Alder
45-54 år
55-64 år
I beskæftigelse
Arbejds-
løs
Uden for
arbejdsstyrken
Arbejdsmarkedsstatus
Voksenuddannelsesundersøgelsen 2022 (ekskl. oplæring på arbejdspladsen)
Note:
I september 2024 nåede Beskæftigelsesudvalgets indikatorgruppe til foreløbig enighed om
overvågningsrammen for færdighedsmålet baseret på data fra voksenuddannelsesundersøgelsen (oplæring på
arbejdspladsen ikke medregnet). Se også Beskæftigelsesudvalgets
årsrapport om beskæftigelsen 2024.
Kilde:
Eurostats
særudtræk vedrørende voksnes deltagelse i uddannelse i de foregående 12 måneder, oplæring
på arbejdspladsen ikke medregnet, fra voksenuddannelsesundersøgelsen.
Fremskridtene med hensyn til digitale færdigheder har generelt været langsomme med
betydelige forskelle mellem medlemsstaterne.
I et digitalt forandret Europa er
grundlæggende digitale færdigheder en forudsætning for beskæftigelse og social inklusion,
hvilket afspejles i EU-målet om, at mindst 80 % af den voksne befolkning (16-74 år) som
minimum skal have grundlæggende digitale færdigheder senest i 2030
142
. Selv om mere end
90 % af befolkningen i EU brugte internettet mindst én gang om ugen i 2023
143
, havde kun
55,6 % som minimum grundlæggende digitale færdigheder, hvilket er en beskeden stigning i
forhold til 2021 (53,9 %). I dette tempo vil kun 59,8 % af de voksne som minimum have
grundlæggende digitale færdigheder ved udgangen af årtiet
144
. Der er store forskelle i
medlemsstaternes resultater, som er blevet større. Rumænien, landet med den laveste andel af
voksne med som minimum grundlæggende digitale færdigheder (27,7 % i 2023), viste ingen
fremskridt mellem 2021 og 2023. Bulgarien (35,5 %) og Polen (44,3 %), hvor udbredelsen af
digitale færdigheder blandt voksne også er lav, oplevede en vis forbedring (med henholdsvis
4,3 procentpoint og 1,4 procentpoint). Ikke desto mindre fremhæves en "kritisk situation" for
alle tre lande af metoden på den sociale resultattavle. Derimod har Nederlandene (82,7 %) og
Finland (82,0 %) begge klaret sig bedre end EU-målet for 2030 og anses sammen med Irland
(72,9 %), som også registrerede en stigning, for at tilhøre kategorien "de, der præsterer
bedst". Tendenserne i landene omkring EU-gennemsnittet varierer med forbedringer i nogle
lande og forværringer i andre (se figur 2.2.8). Samlet set gjorde et flertal af medlemsstaterne
(17) fremskridt med hensyn til at forbedre de digitale færdigheder. De seneste data viser
imidlertid et lille fald i grundlæggende digitale færdigheder blandt unge i alderen 16-24 år
142
Mål, der er defineret i
handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder
og
det digitale
kompas for det digitale årti.
143
Se Europa-Kommissionen,
Digitalisation in Europe – 2024 edition,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2024.
144
Med hensyn til kursen mod målet for 2030 henvises til Europa-Kommissionen,
State of the Digital Decade
2024 report,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
79
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0081.png
(fra 71,2 % i 2021 til 70,0 % i 2023), hvilket modbeviser idéen om, at alle unge er "digitale
indfødte". Mere generelt er digitale færdigheder særligt lave blandt personer med ingen eller
lave formelle kvalifikationer (33,6 % i 2023), den ældre befolkning (37,1 % i alderen 55-74
år), personer, der bor i landdistrikter (47,5 %), og arbejdsløse (47,7 %). Samtidig ligger
antallet af IKT-specialister langt under det forventede behov. I 2023 arbejdede næsten 9,8
millioner mennesker som IKT-specialister, hvilket svarer til 4,8 % af alle beskæftigede, med
en betydelig og vedvarende kønsskævhed (kun 19,4 % af IKT-specialisterne var kvinder). I
det nuværende tempo vil antallet af IKT-specialister i lyset af den voksende konkurrence om
digitalt kvalificerede talenter kun nå op på 12 millioner inden 2030, hvilket er et godt stykke
under EU's mål for det digitale årti på 20 millioner, og det kan potentielt have negative
konsekvenser for EU's fremtidige konkurrenceevne og innovation.
Figur 2.2.8: Der er store forskelle på tværs af landene med hensyn til voksnes digitale
færdigheder
Andel af befolkningen med grundlæggende generelle digitale færdigheder eller derover (16-74 år, 2023-niveau i
forhold til 2021, %, nøgleindikator på den sociale resultattavle)
9.5
2023
HU
CZ
y = 0.0881x - 3.7453
R² = 0.0846
7.5
Andel af personer med grundlæggende eller højere end grundlæggende generelle digitale
færdigheder (% af befolkningen i aldersgruppen 16-74 år) - ændring
EE
5.5
BE
BG
3.5
LT
DE
ES
MT
NL
FI
IE
1.5
PL
IT
30
35
40
45
50
RO
-0.5
25
PT
EL
55
60
AT
SE
DK
65
70
75
80
85
CY
-2.5
FR
SI
SK
LU
HR
-4.5
LV
-6.5
Andel af personer med grundlæggende eller højere end grundlæggende generelle digitale færdigheder (% af befolkningen i
aldersgruppen 16-74 år)
Note:
Overordnet set vedrører digitale færdigheder fem områder: informations- og IT-færdigheder,
kommunikations- og samarbejdsfærdigheder, skabelse af digitalt indhold, sikkerhedsfærdigheder og
problemløsningsfærdigheder. For som minimum at have grundlæggende generelle digitale færdigheder skal folk
vide, hvordan de udfører mindst én aktivitet inden for hvert område. Yderligere oplysninger findes på:
Eurostat.
Kilde:
Eurostat, [tepsr_sp410].
Selv om ungdomsarbejdsløsheden på EU-plan fortsat falder, er den igen stigende i de
fleste medlemsstater.
Efter at ungdomsarbejdsløsheden (15-24 år) toppede under covid-19-
krisen (16,8 % i EU i 2020), er den faldet støt og lå på 14,5 % i 2023 mod 15,1 % i 2019. I
2023 stabiliserede tallet sig, og der blev ikke opnået yderligere forbedringer på baggrund af
svagere økonomisk vækst, men tendensen vendte i 15 medlemsstater. Selv om stigningen var
80
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0082.png
under 1 procentpoint i syv medlemsstater, var den mellem 1 og 2 procentpoint i seks lande og
endda 2 procentpoint i Finland og 2,2 procentpoint i Ungarn. Samtidig fortsatte
ungdomsarbejdsløsheden med at falde i lande med meget høje niveauer, f.eks. Grækenland (–
4,7 procentpoint), Spanien, Italien og Rumænien (– 1,0 procentpoint hver), hvilket bekræfter
en konvergerende tendens i hele EU i de seneste fem år (se figur 2.2.9).
Ungdomsarbejdsløsheden er ikke desto mindre mere end dobbelt så høj som arbejdsløsheden
for personer i alderen 15-74 år (6,1 %). Arbejdsløsheden er særlig udbredt blandt
lavtuddannede unge (19,3 %) og unge født uden for EU (20,5 %). Denne udvikling
understreger behovet for en fortsat indsats for at tackle strukturelle udfordringer, der hindrer
unges integration på arbejdsmarkedet, navnlig i lyset af den udbredte mangel på arbejdskraft
og færdigheder og de langsigtede risici for unges karrieremuligheder.
Figur 2.2.9: Ungdomsarbejdsløsheden steg i de fleste medlemsstater
Ungdomsarbejdsløshed (15-24 år, % af den erhvervsaktive befolkning) i 2019 (før krisen), 2020 (krisens højde),
2022 og 2023
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
ES
EL
IT
SE
RO
PT
SK
HR
LU
EE
FR
CY
FI
BE EU27 LT
HU
LV
BG
DK
PL
IE
AT
SI
MT
CZ
NL
DE
2022
2023
2019
2020
Note:
Brud i tidsserier for BG, HR, NL og PL i 2019. Brud i tidsserier for alle medlemsstater for første kvartal
2021. Definitionen er forskellig for FR i 2021. Definitionen er forskellig for ES og FR i 2022. Brud i tidsserier
for DK, SI og CY i 2023. Definitionen er forskellig for ES og FR i 2023.
Kilde:
Eurostat [lfsa_urgaed] og EU LFS.
På den positive side fortsætter andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under
uddannelse, med at falde, og der er visse tegn på konvergens i EU.
Efter at have toppet
med 13,9 % i 2020 faldt andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse
(15-29 år), konsekvent i EU til 11,2 % i 2023. Denne tendens er i overensstemmelse med den
stigende deltagelse af unge på arbejdsmarkedet og bidrager i væsentlig grad til væksten i
arbejdsstyrken
145
. Der kan dog konstateres markante forskelle mellem medlemsstaterne, idet
Rumænien (19,3 %), Italien (16,1 %), Grækenland (15,9 %) og Cypern (13,9 %) registrerede
de højeste andele af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, i 2023 (se figur
2.2.10). Andelen faldt kun lidt i Rumænien og Cypern (begge med – 0,5 procentpoint) og
steg endda i Grækenland (0,6 procentpoint), hvor der var tale om "kritiske situationer".
Litauen og Frankrig, hvor andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse,
er steget, og Cypern, Bulgarien og Spanien, som oplevede visse fald, befinder sig i kategorien
"bør holdes øje med". Italien registrerede den største forbedring (– 2,9 procentpoint), hvilket
afspejler en situation, der er "svag, men i bedring". Nederlandene (4,7 %) og Sverige (5,7 %)
145
Se Europa-Kommissionen,
Labour market and wage developments in Europe 2024,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2024.
81
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0083.png
befandt sig i kategorien "de, der præsterer bedst". Personer, der aktivt søger og står til
rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. unge arbejdsløse, der ikke er i beskæftigelse eller under
uddannelse, forblev stabil på 4,3 % i 2023
146
. Andelen var højest i Grækenland (8,6 %) og
Spanien (6,8 %), selv om begge viste forbedringer i forhold til 2022-niveauet (henholdsvis
9,2 % og 7,1 %). Andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, uden
for arbejdsstyrken steg en smule (7,0 % i 2023 mod 7,4 % i 2022), men forblev høj i
Rumænien (14,3 %) og Bulgarien (10,8 %). Når man ser på andelen af ikkeregistrerede unge,
der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, kan der konstateres en faldende tendens på
EU-plan (fra 4,9 %, da pandemien toppede i 2020, til 4,2 % i 2023). Der er fortsat regionale
forskelle i andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (se figur 2 i
bilag 5), herunder i regionerne i den yderste periferi, men generelt er de nationale og
regionale forskelle blevet indsnævret, hvilket tyder på øget konvergens i EU
147
. På denne
baggrund støtter den styrkede ungdomsgaranti unge, der ikke er i beskæftigelse eller under
uddannelse. Den tilbyder dem beskæftigelse af høj kvalitet, videreuddannelse,
lærlingeuddannelser eller praktikophold, senest fire måneder efter at de er blevet arbejdsløse
eller har forladt det formelle uddannelsessystem
148
, og ALMA-initiativet (Aim, Learn,
Master, Achieve) hjælper dårligt stillede unge, der ikke er i beskæftigelse eller under
uddannelse, med at få erhvervserfaring i udlandet
149
.
146
147
Eurostat [edat_lfse_20] og LFS.
Se Europa-Kommissionen,
Employment and social developments in Europe 2024,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2024.
148
Rådets henstilling af 30. oktober 2020 om en bro til job – styrkelse af ungdomsgarantien
og erstatning af
Rådets henstilling af 22. april 2013 om oprettelsen af en ungdomsgaranti 2020/C 372/01 (EUT C 372 af
4.11.2020, s. 1).
149
Der kan findes yderligere oplysninger på:
ALMA (Aim, Learn, Master, Achieve) – Beskæftigelse, Sociale
Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion – Europa-Kommissionen (europa.eu).
82
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0084.png
Figur 2.2.10: Forskelle i andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under
uddannelse, er faldende, men er fortsat betydelige
Andel af unge (15-29 år), der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, niveauer for 2023 og ændring i
forhold til året før (%, nøgleindikator på den sociale resultattavle)
2023
2.5
LT
y = -0.0729x + 0.5495
R² = 0.046
Unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (% af befolkningen i aldersgruppen
15-29 år) - ændring
LU
1.5
DK
0.5
NL
SE
3
5
7
PT
MT
IE
DE
9
BE
AT
HU
FI
11
13
15
EL
FR
17
19
-0.5
ES
SI
EE
LV
CZ
CY
BG
HR
RO
SK
-1.5
PL
-2.5
IT
-3.5
Unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (% af befolkningen i aldersgruppen 15-29 år)
Note:
Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaring til betegnelser findes i bilaget.
Definitionen er forskellig for ES og FR. Brud i serierne for DK og CY.
Kilde:
Eurostat [lfsi_neet_a] og EU LFS.
Andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, er fortsat højere
blandt kvinder og for personer med migrantbaggrund.
I 2023 var andelen af unge
kvinder, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (12,5 %), fortsat faldende (fra
13,0 % i 2022 og 15,4 % i 2020). Den var dog stadig 2,4 procentpoint højere end for mænd
(10,1 %) (se figur 2.2.11). Mens forskellen var mindre end 1 procentpoint i nogle
medlemsstater (Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Letland, Irland, Portugal,
Spanien og Sverige), oversteg den 10 procentpoint i andre (Tjekkiet og Rumænien), hvilket
tyder på betydelige hindringer for unge kvinder i disse lande. På trods af dette er der siden
2007 konstateret en betydelig konvergens i andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller
under uddannelse, mellem mænd og kvinder. Blandt unge kvinder, der ikke er i beskæftigelse
eller under uddannelse, er det mere end dobbelt så hyppigt at stå uden for arbejdsstyrken som
at være arbejdsløs (8,7 % mod 3,8 % i 2023 sammenlignet med 5,4 % mod 4,7 % for mænd).
Andelen af unge født uden for EU, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, ligger
også markant over andelen for unge født i EU (19,6 % mod 10,3 %), og der er også
betydelige forskelle i kønsdimensionen: For kvinder født uden for EU (25,2 %) er andelen
mere end 14 procentpoint højere end for kvinder født i EU (11,1 %), mens den er næsten 11
procentpoint højere end for unge mænd født uden for EU. Derudover er der forskelle mellem
83
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0085.png
kontinentale regioner og regioner i den yderste periferi, og der er en klar kløft mellem by og
land, idet unge fra landdistrikter oftere ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse
150
.
Figur 2.2.11: I næsten alle medlemsstater er andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse
eller under uddannelse, højere for kvinder
Andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, for mænd og kvinder (15-29 år, %, 2023)
30
25
20
15
10
5
0
RO
IT
EL
CZ
BG
CY
LT
HU
HR
EU
FR
SK
ES
PL
LV
DE
LU
AT
BE
FI
SI
DK
PT
EE
IE
MT
SE
NL
Mænd
Kvinder
Note:
Definitionen er forskellig for ES og FR.
Kilde:
Eurostat [lfsi_neet_a] og EU LFS.
Selv om beskæftigelsesfrekvensen for ældre er steget betydeligt siden 2009, er der
fortsat store forskelle mellem medlemsstaterne
151
, og det viser, at der er plads til
yderligere forbedringer.
I 2023 nåede beskæftigelsesfrekvensen for ældre (55-64 år) op på
63,9 %, hvilket er næsten 20 procentpoint højere end i 2009. Især for kvinder er
beskæftigelsesfrekvensen steget kraftigt (4,9 procentpoint mere end for mænd). På trods af
denne generelle forbedring er der fortsat betydelige forskelle i EU: Mens
beskæftigelsesfrekvensen for ældre i Sverige, Finland, Estland, Nederlandene, Tyskland,
Tjekkiet og Letland var på over 70 %, lå beskæftigelsesfrekvensen under 55 % i
Luxembourg, Rumænien, Kroatien, Grækenland og Slovenien. Selv om stigningen i ældres
beskæftigelse var mere end fire gange højere end for befolkningen i den erhvervsaktive alder
(25-54 år), var deres beskæftigelsesfrekvens fortsat 18 procentpoint lavere (63,9 % mod
82,2 %). Dette skyldtes primært øget fastholdelse af arbejdspladser snarere end nyansættelser,
som stadig var på et lavt niveau i denne periode. Navnlig ældre med en videregående
uddannelse har tendens til at blive længere på arbejdsmarkedet, mens personer med en lavere
uddannelse er mere tilbøjelige til at forlade arbejdsmarkedet tidligt. Dårlige arbejdsvilkår –
både fysiske og psykologiske – var nøglefaktorer, der førte til tidlig pensionering, og som
også hindrede mange ældre arbejdstagere i at vende tilbage til arbejdsmarkedet
152
.
150
Se: Eurofound,
Becoming adults: Young people in a post-pandemic world,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2024.
151
For en detaljeret analyse af arbejdsmarkedssituationen for ældre arbejdstagere henvises til: Europa-
Kommissionen,
Labour market and wage developments in Europe 2024,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2024.
152
Se: Eurofound,
Keeping older workers engaged: Policies, practices and mechanisms,
Eurofound Working
Paper, Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
84
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0086.png
Figur 2.2.12: Den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen er blevet mindre i de
fleste lande, men er fortsat betydelig og uden tegn på opadgående konvergens mellem
medlemsstaterne
Kønsbetinget forskel i beskæftigelsesfrekvensen (20-64 år), niveau for 2023 og forskel i forhold til året før
(procentpoint, nøgleindikator på den sociale resultattavle)
2023
MT
y = -0.0071x - 0.4356
R² = 0.0019
Kønsbetinget beskæftigelsesforskel (procentpoint, befolkningen i aldersgruppen 20-64 år) - ændring
LT
0.6
RO
LU
DK
0.1
0
2
LV
4
6
DE
BE
AT
10
12
14
16
18
20
PT
-0.4
FR
NL
8
BG
SK
IT
EE
SI
-0.9
HU
ES
FI
SE
PL
CZ
EL
-1.4
IE
HR
-1.9
-2.4
-2.9
CY
-3.4
Kønsbetinget beskæftigelsesforskel (procentpoint, befolkningen i aldersgruppen 20-64 år)
Note:
Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaring til betegnelser findes i bilaget.
Definitionen er forskellig for ES og FR. Brud i serierne for DK og CY.
Kilde:
Eurostat [tesem060] og EU LFS.
Der er fortsat uligheder mellem kønnene på arbejdsmarkedet, og der er kun beskedne
tegn på konvergens i beskæftigelsesforskellene mellem mænd og kvinder
153
.
I 2023 lå
beskæftigelsen for mænd på 80,4 %, mens den lå på 70,2 % for kvinder. Det resulterede i en
kønsbetinget forskel i beskæftigelsesfrekvensen på 10,2 procentpoint. Denne forskel er
indsnævret en smule i de seneste år (fra 10,9 procentpoint i 2021 og 10,7 procentpoint i
2022), hvilket afspejler en kraftigere stigning i beskæftigelsen for kvinder (1 procentpoint)
end for mænd (0,5 procentpoint), også i 2023. Der er dog stadig betydelige forskelle, navnlig
i Grækenland og Italien (henholdsvis 19,8 procentpoint og 19,5 procentpoint), hvor lidt over
halvdelen af kvinderne var i beskæftigelse (57,6 % og 56,5 %) (se figur 2.2.12). I Rumænien,
hvor forskellen også var stor (19,1 procentpoint), blev den endnu større. Malta og Tjekkiet
udviste også betydelige kønsforskelle (14,1 procentpoint og 13,9 procentpoint). I alle fem
lande afspejler de kønsbetingede forskelle i beskæftigelsen en "kritisk situation". På den
153
For et mere langsigtet perspektiv, se Europa-Kommissionen,
Employment and Social developments in
Europe 2024,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
85
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0087.png
anden side af spektret var forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens relativt lille
i de baltiske lande (1,5 procentpoint i Litauen, 2,4 procentpoint i Estland og 3,1 procentpoint
i Letland) og næsten ikke-eksisterende i Finland (0,2 procentpoint). Disse lande, bortset fra
Litauen, hvor forskellen for nylig er blevet større, var blandt "de, der præsterer bedst", i lyset
af deres små og stabile eller indsnævrende forskelle. Desuden blev der konstateret betydelige
regionale forskelle i kønsbetingede forskelle i beskæftigelsesfrekvensen i nogle
medlemsstater, herunder Østrig, Belgien, Danmark, Tyskland og Spanien (se figur 3 i bilag
5), herunder regionerne i den yderste periferi. Vedvarende politiske tiltag kan bidrage til at
fjerne hindringer for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med målene
i EU's strategi for ligestilling mellem kønnene 2020-25
154
. Sådanne foranstaltninger kan også
bidrage til at nå målet om at halvere den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen
senest i 2030 som fastsat i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Kvinder arbejder oftere på deltid end mænd, hvilket resulterer i en større kønsbetinget
forskel i beskæftigelsesfrekvensen, når fuldtidsækvivalenter (FTE) tages i betragtning.
I
2023 arbejdede 27,9 % af kvinderne (20-64 år) i EU på deltid, hvilket er mere end tre gange
så meget som andelen af mænd (7,7 %). Det førte til en kønsskævhed i deltidsbeskæftigelse
på 20,2 procentpoint, hvilket er uændret i forhold til 2022. De største forskelle i
deltidsarbejde blev registreret i Nederlandene (41,8 procentpoint), Østrig (38,6 procentpoint),
Tyskland (36,9 procentpoint) og Belgien (27,4 procentpoint), mens de mindste forskelle blev
konstateret i Bulgarien (0,2 procentpoint) og Kroatien (1,5 procentpoint). Rumænien var
således det eneste land, hvor mænd var lidt hyppigere beskæftiget på deltid end kvinder (–
0,7 procentpoint). Som følge af den højere forekomst af deltidsarbejde blandt kvinder lå den
kønsbetingede
forskel
i
beskæftigelsesfrekvensen,
når
tages
hensyn
til
155
fuldtidsækvivalenter , på 15,7 procentpoint i 2023, hvilket er over 50 % (5,5 procentpoint)
mere, end når der ses bort fra forskelle i deltidsarbejde. De største kønsbetingede forskelle i
beskæftigelsesfrekvensen, når tages hensyn til fuldtidsækvivalenter, var i Italien (24,1
procentpoint), Grækenland (21,5 procentpoint) og Østrig (19 procentpoint), hvilket afspejler
meget større forskelle, end når deltidsarbejde ikke blev indregnet, mens de mindste forskelle
var i Litauen og Finland (2,5 procentpoint).
Forskellene i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens er endnu større for personer
med børn, idet forældreskab påvirker kvinders karrierer mere end mænds.
I 2023 var
beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i alderen 25-54 år med børn 74,9 % sammenlignet med
91,9 % for mænd, hvilket resulterede i en kønsbetinget forskel i beskæftigelsesfrekvensen på
17 procentpoint blandt forældre mod 4 procentpoint blandt personer uden børn. Blandt
beskæftigede kvinder med børn arbejdede 31,8 % på deltid sammenlignet med blot 5,0 % af
mændene. I de fleste lande, herunder Tyskland, Østrig og Italien, kommer virkningen af
forældreskab til udtryk i form af både lavere beskæftigelsesfrekvens for kvinder og mere
udbredt deltidsarbejde blandt kvinder. Uformelle forpligtelser i forbindelse med langtidspleje
bidrager også til den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen, idet 19,1 % af
kvinderne i EU yder uformel pleje sammenlignet med 14,8 % af mændene. Kvinder bruger
154
Yderligere oplysninger findes i Europa-Kommissionens
rapport fra 2023 om ligestilling mellem kønnene i
EU,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023.
155
Beskæftigelsesfrekvensen i fuldtidsækvivalenter sammenligner forskellene mellem grupperne med hensyn til
antal arbejdstimer. Beskæftigelsen i fuldtidsækvivalenter beregnes ved at dividere det samlede antal
arbejdstimer i økonomien (første job, andet job osv.) med det gennemsnitlige antal timer i fuldtidsarbejdsuge
(ca. 40) og med antallet af personer i alderen 20-64 år. Kilde: Den fælles evalueringsramme, beregning baseret
på data fra Eurostat.
86
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0088.png
oftere betydelig tid på pleje
156
, muligvis fordi mandlige omsorgspersoner (73 %) modtager
mere støtte fra formelle langtidsplejetjenester end kvindelige omsorgspersoner (61 %)
157
. I
Rådets henstilling om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj kvalitet
understreges behovet for at støtte uformelle omsorgspersoner gennem hensigtsmæssig
uddannelse, rådgivning, psykologisk støtte, aflastning, foranstaltninger til opnåelse af balance
mellem arbejdsliv og privatliv, adgang til social beskyttelse og/eller passende finansiel støtte.
Samtidig bør medlemsstaterne også bestræbe sig på at tilpasse udbuddet af
langtidsplejetjenester til plejebehovene
158
.
Lønforskellen mellem kønnene er indsnævret i løbet af det seneste årti, men er fortsat
betydelig i de fleste medlemsstater.
I 2021 og 2022 lå lønforskellen mellem kønnene på
12,7 % i EU og oversteg 15 % i Estland, Østrig, Tjekkiet, Slovakiet, Tyskland, Ungarn,
Letland og Finland
159
. Lønforskelle skyldes bl.a. kønsforskelle i økonomiske aktiviteter og
erhverv, underrepræsentation af kvinder i ledende stillinger, overrepræsentation i
deltidsarbejde og ikkepermanente former for beskæftigelse, vanskeligheder med at forene
arbejde med omsorgsforpligtelser samt forskelsbehandling og uigennemsigtige
lønstrukturer
160
. Lønforskelle mellem kønnene påvirker i høj grad familiens
beslutningstagning, navnlig for mødre, som oplever kumulative ulemper, der yderligere
hæmmer deres beskæftigelsesmuligheder. Over tid fører disse indkomstforskelle – som
forstærkes af karriereafbrydelser i forbindelse med børnepasning – sammenlagt til betydelige
kønsbetingede forskelle i pensioner. Selv om der var en lille indsnævring, modtog kvinder i
alderen 65-79 år i 2023 bruttopensioner, der i gennemsnit var 25,4 % lavere end de pensioner,
som mænd i samme aldersgruppe modtog. Denne pensionsforskel varierer betydeligt fra land
til land og spænder fra helt op til 43,9 % i Malta, 39,9 % i Nederlandene og 36,4 % i
Luxembourg til helt ned til 4 % i Slovenien, 4,6 % i Danmark og 5,8 % i Estland.
Forbedring af udbuddet af og adgangen til økonomisk overkommelig
førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet kan støtte balancen mellem
arbejdsliv og privatliv, ligestilling mellem kønnene og børns udvikling, men
deltagelsesfrekvensen er fortsat lav.
I 2023 var andelen af børn under tre år i formel
børnepasning 37,5 % i EU, hvilket afspejler en stigning på 1,7 procentpoint i forhold til 2022,
men andelen er stadig under 2021-niveauet på 37,9 % og langt under det reviderede
Barcelonamål på 45 %
161
. Kun ti medlemsstater ligger over 50 %, og der er fortsat store
forskelle mellem medlemsstaterne (se figur 2.2.13). Slovakiet og Tjekkiet indberettede med
henholdsvis 1 % og 4,4 % de laveste deltagelsesfrekvenser og betydelige fald i forhold til det
156
157
Se
European Health Interview Survey (EHIS-runde 3),
2019.
EIGE: 2022
Survey of gender gaps in unpaid care, individual and social activities (CARE).
158
Se også
Rådets henstilling 8. december 2022 om adgang til økonomisk overkommelig langtidspleje af høj
kvalitet (2022/C 476/01).
159
Den ukorrigerede lønforskel mellem kønnene anvendes her. Den ukorrigerede lønforskel mellem kønnene
defineres som forskellen mellem mænds og kvinders gennemsnitlige bruttotimeløn udtrykt i procent af mænds
gennemsnitlige bruttotimeløn.
160
Se Europa-Kommissionen,
Employment and social developments in Europe 2024,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2024.
161
Se Rådets henstilling af
8. december 2022 om førskoleundervisning og børnepasning:Barcelonamålene for
2030 (2022/C 484/01).
I henstillingen fastsættes nye mål for førskoleundervisning og børnepasning, som
afspejler de mål, der er fastsat i initiativet om det europæiske uddannelsesområde. Senest i 2030 bør mindst
45 % af alle børn under tre år og 96 % af alle børn mellem tre år og den skolepligtige alder deltage i
førskoleundervisning og børnepasning. De medlemsstater, hvis gennemsnitlige deltagelse i perioden 2017-21
var under 20 %, skal hæve den med 90 %, mens de medlemsstater, hvis gennemsnitlige deltagelse var på 20-
33 %, skal hæve den med 45 % med en grænse på 45 %.
87
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0089.png
foregående år (henholdsvis – 1,3 procentpoint og – 2,4 procentpoint). De lave og forværrede
niveauer i begge lande samt i Rumænien (12,3 %) og Polen (12,6 %) udgør en "kritisk
situation" og kræver særlig opmærksomhed. Selv om der meldes om noget højere niveauer,
var deltagelsen i førskoleundervisning og børnepasning også lav i Bulgarien (17,4 %), Irland
(22,1 %) og Østrig (24,1 %). I alle disse lande forblev andelen stabil eller steg – i
modsætning til Litauen (19,9 %) og Tyskland (23,3 %), hvor deltagelsen faldt i 2023. I alle
fem lande betragtes situationen som "bør holdes øje med". Derimod er Sverige (56,9 %),
Frankrig (57,4 %), Luxembourg (60 %) og Nederlandene (71,5 %) "de, der præsterer bedst"
med en høj og stigende deltagelse. Der kan være flere hindringer for deltagelse i
førskoleundervisning og børnepasning, herunder økonomiske, kulturelle og sproglige
hindringer samt forskelle i regionale og nationale politikker i forbindelse med forældreorlov
og ydelser eller juridiske rettigheder til børnepasning. Genopretnings- og resiliensfaciliteten
finansierer målrettede reformer og investeringer, der støtter udvidelsen af
førskoleundervisnings- og børnepasningstjenester, infrastrukturudvikling og uddannelse af
arbejdsstyrken. Det lave tempo i forbedringerne kræver en styrket indsats i overensstemmelse
med den europæiske børnegaranti, den europæiske plejestrategi og Rådets henstilling om
førskoleundervisning og børnepasning.
Figur 2.2.13: Deltagelsen i førskoleundervisning og børnepasning er stadig lav i de fleste
medlemsstater
Børn under tre år i formelle børnepasningsordninger og årlig ændring, niveau for 2023 og ændring i forhold til
året før (%, nøgleindikator på den sociale resultattavle)
14.0
2023
CY
y = 0.0615x + 0.1328
R² = 0.0928
Børn under tre år i formelle børnepasningsordninger (% af befolkningen i aldersgruppen under
tre år) - ændring
12.0
10.0
8.0
MT
HU
PT
ES
6.0
LU
4.0
IE
EE
IT
FI
BE
SI
SE
2.0
HR
AT
RO
BG
20
30
LV
FR
EL
40
50
60
70
0.0
0
10
NL
SK
-2.0
DE
CZ
PL
LT
-4.0
DK
-6.0
Børn under tre år i formelle børnepasningsordninger (% af befolkningen i aldersgruppen under tre år)
Note:
Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaring til betegnelser findes i bilaget.
Brud i serier for DK.
Kilde:
Eurostat [tepsr_sp210] og EU-SILC.
Skattestrukturerne i de fleste medlemsstater afholder sekundære forsørgere, navnlig
kvinder, fra at deltage fuldt ud på arbejdsmarkedet og bidrager dermed til ulighed
88
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0090.png
mellem kønnene på beskæftigelsesområdet.
Sambeskatningsordninger, som giver familier
mulighed for at angive samlet indkomst til potentielt lavere skatter, øger marginalskattesatsen
for sekundære forsørgere, typisk kvinder (i 2022 var 78 % af de sekundære forsørgere
kvinder)
162
, som derfor oftere har færre incitamenter til at arbejde eller forlænge
arbejdstiden
163
. Skattelettelser, der er betinget af fælles indberetning, eller skattelettelser, der
kun er rettet mod én ægtefælle, afholder også mange kvinder fra at deltage på
arbejdsmarkedet
164
. I 2023 blev de højeste "inaktivitetsfælder" (hvor skat og bortfald af
ydelser i væsentlig grad afskrækker sekundære forsørgere fra at komme ind på
arbejdsmarkedet) set i Litauen, Slovenien, Danmark, Luxembourg, Belgien og Tyskland (se
figur 2.2.14). I disse lande kan sekundære forsørgere, der kommer ind på arbejdsmarkedet,
miste omkring eller over 50 % af deres indkomst på grund af skatter og bortfaldne ydelser. I
modsætning hertil omfatter lande med lavere inaktivitetsfælder, hvor tabet kan være mindre
end 20 %, Østrig, Italien, Estland og Cypern. Håndtering af disse strukturelle negative
incitamenter kunne mindske den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen og øge
BNP, idet Verdensbankens skøn tyder på en potentiel økonomisk gevinst på 10 % for Europa,
hvis de kønsbetingede forskelle i beskæftigelsesfrekvensen blev udlignet
165
.
162
Yderligere oplysninger findes i Europa-Kommissionens
rapport fra 2023 om ligestilling mellem kønnene i
EU,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023.
163
Se Coelho, M. et al.,
Gendered Taxes: The Interaction of Tax Policy with Gender Equality.
Den
Internationale Valutafond, 2022.
164
For en omfattende diskussion om beskatning af arbejde, se også afsnit 3.2 og afsnit 4.2.3 i Europa-
Kommissionen,
Annual Report on Taxation 2024,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
165
Pennings, S. M.,
A Gender Employment Gap Index (GEGI): A Simple Measure of the Economic Gains from
Closing Gender Employment Gaps, with an Application to the Pacific Islands.
World Bank Group,
Development Economics Research Group. Washington Verdensbanken, 2022.
89
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0091.png
Figur 2.2.14:
Beskatning bidrager væsentligt til inaktivitetsfælden for sekundære
forsørgere
Inaktivitetsfælde for sekundære forsørgere (%, 2023)
70
60
50
40
30
20
10
0
LT
SI
DK
LU
BE
DE
RO
PL
FR
HR
HU
PT
CZ
EU
LV
ES
IE
BG
SK
FI
MT
EL
NL
SE
AT
IT
EE
CY
Inaktivitetsfælde - sekundær forsørger - 67 % af gennemsnitslønnen
Skattebidrag
Note:
Dataene vedrører en sekundær forsørger, der tjener 67 % af gennemsnitslønnen, i en familie med to
forsørgere og to børn; den primære forsørger tjener gennemsnitslønnen. "Skattebidrag" er den procentdel af
yderligere bruttoindkomst, der skal betales i skat (andre elementer, der bidrager til inaktivitetsfælden, er ophørt
arbejdsløshedsydelse, social bistand og boligydelse).
Kilde:
Europa-Kommissionen, GD ECFIN,
skatte- og socialsikringsdatabasen,
baseret på OECD's skatte- og
socialsikringsmodel (ajourført april 2024).
Kvinder rammes uforholdsmæssigt hårdt af "lavtlønsfælden", hvor kraftige stigninger i
skatter og nedsættelser af ydelser mindsker deres merindkomster, efterhånden som
deres indtjening stiger.
Ligesom det er tilfældet med inaktivitetsfælden, spiller beskatningen
i de fleste medlemsstater en central rolle med hensyn til at bestemme betydningen af
lavtlønsfælden for sekundære forsørgere, hvoraf et stort flertal er kvinder
166
. Denne situation
adskiller sig imidlertid fra inaktivitetsfælden, hvor de pågældende personer er uden for
arbejdsstyrken. Som det fremgår af figur 2.2.15, kan andelen af yderligere indkomst, der reelt
"betales i skat", når sekundære forsørgere øger indtjeningen fra en tredjedel til to tredjedele af
gennemsnitslønnen ved at øge arbejdstiden, være betydelig – ca. en tredjedel (36,6 %) af
deres gradvist stigende indtjening i gennemsnit i EU, idet dette tab overstiger 105 % i Litauen
som følge af bortfald af boligstøtte. Virkningen kan også være betydelig i Belgien (60,3 %)
og Luxembourg (53 %), mens den umiddelbart er lavest i Cypern (14,6 %). Tilgængeligheden
af og adgangen til økonomisk overkommelige pasningsordninger af høj kvalitet sammen med
veludformede politikker til opnåelse af balance mellem arbejdsliv og privatliv er afgørende
for at tilskynde enkeltpersoner til at øge deres arbejdstid.
166
Yderligere oplysninger findes i Europa-Kommissionens
rapport fra 2023 om ligestilling mellem kønnene i
EU,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023.
90
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0092.png
Figur 2.2.15: I mange medlemsstater afholder beskatningen lavtlønnede fra at arbejde
flere timer
Lavtlønsfælde for sekundære forsørgere (%, 2023)
100
80
60
40
20
0
LT
BE
LU
RO
DK
DE
SI
ES
IT
IE
EU
PT
FI
NL
LV
HU
FR
EL
HR
PL
SK
SE
MT
AT
CZ
BG
EE
CY
Lavtlønsfælde, lønstigning fra 33 % til 66 % af gennemsnitslønnen
Skattebidrag (inkl. sociale bidrag)
Note:
Lavtlønsfælden, når den sekundære forsørgers løn stiger fra 33 % til 66 %, og hovedforsørgeren tjener
100 % af gennemsnitslønnen, i en familie med to børn.
Kilde:
Europa-Kommissionen, GD ECFIN,
skatte- og socialsikringsdatabasen,
baseret på OECD's skatte- og
socialsikringsmodel (ajourført april 2024).
Inklusionen af personer med handicap på arbejdsmarkedet stagnerede med en
divergerende tendens på tværs af medlemsstaterne.
Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen
for personer med og uden handicap forblev næsten uændret i 2023 på 21,5 procentpoint (21,4
procentpoint i 2022), hvilket standsede en tidligere toårig positiv tendens. Selv om forskellen
faldt i 15 medlemsstater, herunder bemærkelsesværdige forbedringer i Estland (– 6,0
procentpoint) og Malta (– 4,3 procentpoint), voksede den betydeligt i andre medlemsstater
som f.eks. Luxembourg (15,2 procentpoint) og Bulgarien (10,0 procentpoint). De mindste
forskelle blev indberettet i Spanien (13,8 procentpoint), Portugal (14,0 procentpoint) og
Italien (15,9 procentpoint), hvilket til dels kan forklares med relativt lavere samlede
beskæftigelsesfrekvenser, samt i Slovenien (17,3 procentpoint), som alle var blandt "de, der
præsterer bedst". Tværtimod blev der konstateret en "kritisk situation" i Litauen, Belgien,
Polen og Irland, hvor forskellen oversteg 30 procentpoint, samt i Kroatien og Bulgarien, hvor
forskellen nærmede sig 40 procentpoint. Personer med handicap oplever også en høj andel af
inaktivitet: I 2022 var over 40 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder med handicap
(15-64 år) uden for arbejdsstyrken i 20 medlemsstater, og andelen oversteg 60 % i Bulgarien,
Grækenland, Rumænien, Ungarn, Kroatien og Polen
167
. Mangel på passende foranstaltninger
til inklusion og fastholdelse på arbejdsmarkedet for personer med handicap, mangel på
tilstrækkelige færdigheder samt generel mangel på bevidsthed om retlige forpligtelser og
politiske støtteforanstaltninger blandt arbejdsgiverne er fortsat sandsynlige faktorer bag
denne høje grad af manglende deltagelse.
167
Eurostat, [lfsa_argaeddl].
91
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0093.png
Figur 2.2.16: Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap er
fortsat stor med betydelig divergens mellem medlemsstaterne
Forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem personer med og uden handicap (aldersgruppen 20-64 år), niveau for
2023 og ændring i forhold til året før (%, nøgleindikator på den sociale resultattavle)
17.0
2023
LU
y = 0.1368x - 3.2412
R² = 0.0545
Forskel i beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap (procentpoint, befolkningen i
aldersgruppen 20-64 år) - ændring
12.0
BG
7.0
HR
2.0
IT
PT
10
AT
FI
20
PL
SK
CZ
DE
NL
SE
25
EL
CY
RO
MT
30
35
IE
40
45
ES
15
FR
SI
LV
-3.0
BE
HU
LT
EE
Forskel i beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap (procentpoint, befolkningen i aldersgruppen 20-64 år)
-8.0
Note:
Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaring til betegnelser findes i bilaget.
Brud i serien for HR. Anslået værdi for DE. Lav pålidelighed for PL. Manglende kategorisering for DK.
Kilde:
Eurostat [tepsr_sp200] og EU-SILC.
Integrationen af tredjelandsstatsborgere på arbejdsmarkedet blev fortsat forbedret,
men der er fortsat et betydeligt misforhold mellem deres kvalifikationsniveau og
beskæftigelsesstatus.
Beskæftigelsesfrekvensen for tredjelandsstatsborgere nåede op på
63 % i 2023, hvilket er et godt stykke under frekvensen for personer, der er født i EU, og der
er ingen tegn på, at denne forskel vil blive udlignet. Efter covid-19-pandemien tegnede
tredjelandsstatsborgere sig for mere end to tredjedele (70 %) af udvidelsen af EU's
arbejdsstyrke i 2022
168
, selv om de fortsat stod over for høj arbejdsløshed (12,2 % i 2023 mod
5,4 % for statsborgere) og overkvalificering (39,4 % mod 20,8 %)
169
. Kvinder født uden for
EU befandt sig i en særlig sårbar situation, idet der her var tale om en kønsbetinget forskel i
beskæftigelsesfrekvensen på 24 procentpoint. Desuden var 44 % af dem overkvalificerede
170
.
Der kunne konstateres en generel tendens til mere stabil beskæftigelse for alle grupper, men
168
Se Europa-Kommissionen,
Labour market and wage developments in Europe 2024,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2024.
169
Europa-Kommissionen,
EMN study 2023: Annual Report on Migration and Asylum,
2023.
170
OECD/Europa-Kommissionen,
Indicators of Immigrant Integration 2023: Settling In,
OECD Publishing,
Paris, 2023.
92
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0094.png
tredjelandsstatsborgere var oftere ansat på tidsbegrænsede kontrakter end personer født i EU
(herunder landenes egne statsborgere og tilflyttere fra EU). I 2024 fortsatte EU med at
gennemføre sin handlingsplan om integration og inklusion 2021-27, som udgør en fælles
politisk ramme til støtte for medlemsstaterne i forbindelse med udviklingen af nationale
politikker for integration af migranter
171
.
Beskæftigelsesfrekvensen for personer under midlertidig beskyttelse fra Ukraine er
steget i de fleste medlemsstater, hvilket tyder på en hurtigere integration på
arbejdsmarkedet sammenlignet med andre flygtningegrupper
172
.
I maj 2024 havde ca.
4,3 millioner mennesker midlertidig beskyttelsesstatus i EU, hvoraf 2,5 millioner var mellem
18 og 64 år. Ukrainerne anses for at have store integrationsudsigter på grund af deres
forholdsvis høje uddannelsesniveau, etablerede sociale netværk og umiddelbare adgang til
beskæftigelse. Pr. tredje kvartal 2023 var over 40 % af ukrainerne i den erhvervsaktive alder
(18-64 år) under midlertidig beskyttelse i beskæftigelse, men med store forskelle mellem
landene: fra ca. to tredjedele (66 %) i Litauen til mindre end 20 % i Belgien og Kroatien.
Ukrainere under midlertidig beskyttelse, der forbliver uden for arbejdsstyrken, nævner ofte
omsorgsforpligtelser som en primær hindring, mens arbejdsløse især nævner sprog. Ikke
desto mindre bidrager fordrevne personer fra Ukraine markant til væksten i EU's
arbejdsstyrke, hvilket fremgår af forskellige estimater
173
. Selv om mange er unge og
højtuddannede, er jobmuligheder, der matcher deres kvalifikationer, fortsat begrænsede
174
.
Søjleboks 3: Håndtering af hindringer for arbejdsmarkedsdeltagelse i EU
I en situation med vedvarende mangel på arbejdskraft og en aldrende befolkning er
aktivering af personer uden for arbejdsstyrken en stor udfordring, der kræver politiske
tiltag.
Høje andele af personer uden for arbejdsstyrken kan begrænse den økonomiske vækst,
da de forværrer den eksisterende mangel på arbejdskraft og færdigheder og dermed hæmmer
produktiviteten og konkurrenceevnen. De bringer også de sociale beskyttelsessystemers
finanspolitiske holdbarhed og tilstrækkelighed i fare i lyset af befolkningens aldring. På trods
af forbedringer i beskæftigelsesfrekvensen i EU udgør personer uden for arbejdsstyrken (dvs.
personer, som hverken er beskæftigede eller arbejdsløse) stadig 20 % af EU's befolkning i
aldersgruppen 20-64 år med betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. Samtidig
forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder at falde i de kommende årtier i EU. I 2045
forventes det, at der vil være 16 beskæftigede for hver ti personer over 65 år uden for
arbejdsstyrken og kun 14 i 2070, hvilket er et fald fra 22 i 2022
175
. Denne forventede
voksende ubalance kræver politiske løsninger. Det skønnes, at en forøgelse af
arbejdsmarkedsdeltagelsen i EU vil være afgørende for at nå målet for
beskæftigelsesfrekvensen på 78 % senest i 2030. Stærkere aktivering og integration på
arbejdsmarkedet er afgørende for at gøre fremskridt med princip 4 (aktiv
beskæftigelsesstøtte) i den europæiske søjle for sociale rettigheder. I overensstemmelse
hermed har Kommissionen iværksat en række initiativer for at tackle den høje andel af
mennesker uden for arbejdsstyrken, f.eks. den styrkede ungdomsgaranti, direktivet om
balance mellem arbejdsliv og privatliv og senest handlingsplanen om mangel på arbejdskraft
171
172
Se Europa-Kommissionen,
Handlingsplan om integration og inklusion 2021-2027.
Det Europæiske Migrationsnetværk (EMN), "Labour
market integration of beneficiaries of temporary
protection from Ukraine: Joint EMN-OECD inform",
2024.
173
For en mere detaljeret analyse af arbejdsmarkedsresultaterne for personer, der flygter fra krigen i Ukraine til
EU, henvises til Europa-Kommissionen,
Labour market and wage developments in Europe 2024,
Den
Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
174
PES Network Annual Report 2023,
European Network of Public Employment Services (PES).
175
Europa-Kommissionen,
2024 Ageing Report,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
93
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0095.png
og færdigheder (se også søjleboksen i afsnit 2.1.), som fastsætter nye foranstaltninger for EU,
medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter for bl.a. at støtte aktiveringen af
underrepræsenterede grupper
176
.
Et betydeligt antal mennesker kan komme ind på EU's arbejdsmarked gennem
målrettet og skræddersyet støtte til de største underrepræsenterede grupper
Forskellige befolkningsgruppers potentielle bidrag til den samlede andel af befolkningen i EU's arbejdsstyrke i
2030
100
80
Andel af personer i arbejdsstyrken
87.5
73.4
76.8
67.0
88.6
70.6
74.8
77.4
85.2
86.4
65.9
69.1
78.9
81.0
89.8
90.6
3.5
60
40
20
0
-20
-40
3
2.5
2
Undergruppers potentielle bidrag
0.9
1.4
1.5
1.1
1
-60
0.67
-80
0.6
3 641
0.7
2 217
2 866
0.7
1 866
-120
825
-100
1 710
1 740
1 644
0.3
0.5
0
Unge (20-29 år)
Erhvervsaktiv alder
(30-54 år)
Aldersgrupper
Ældre (55-64 år)
Kvinder (20-64 år)
Mænd (20-64 år)
Primæruddannelse Sekundæruddannelse Tertiæruddannelse
Køn
Uddannelsesniveau (25-64 år)
Andel af personer i arbejdsstyrken fordelt på undergrupper i 2023 (%)
Simuleret andel af personer i EU's arbejdsstyrke fordelt på undergrupper i 2030, når medlemsstater, der er under gennemsnittet indhenter forskellen til EU-
gennemsnittet (%)
Note:
Simulering af EU's andel af personer i arbejdsstyrken i 2030, hvis medlemsstater med en andel af personer
i arbejdsstyrken pr. undergruppe, der ligger under gennemsnittet, indhenter EU-gennemsnittet for undergruppen,
mens andelene af personer i arbejdsstyrken for de øvrige undergrupper antages at forblive konstante. Denne
beregning tager ikke højde for overlapninger og eventuel dobbelttælling mellem grupper og bør ikke forveksles
med en prognose.
Kilde:
GD-EMPL's beregninger baseret på data fra Eurostat og fremskrivninger fra EUROPOP2023.
Trods forbedringer er flere befolkningsgrupper stadig betydeligt underrepræsenteret
på arbejdsmarkedet i EU.
Det drejer sig om kvinder, ældre, lavt- og mellemuddannede,
personer med handicap og personer med migrant- eller minoritetsbaggrund afhængigt af den
landespecifikke kontekst. Heraf udgør kvinder, personer med uddannelse på sekundærtrinnet
og ældre generelt de største grupper uden for EU's arbejdsstyrke, som potentielt kan komme i
beskæftigelse gennem passende aktiveringsforanstaltninger
177
. Hvis medlemsstater med en
andel af befolkningen i arbejdsstyrken, der er lavere end gennemsnittet for hver af
ovennævnte undergrupper, øger deltagelsen i de respektive EU-undergruppers gennemsnit
inden 2030, vil yderligere henholdsvis 3,6 millioner kvinder, 2,9 millioner personer med
uddannelse på sekundærtrinnet og 2,2 millioner ældre arbejdstagere ifølge Kommissionens
skøn komme på arbejdsmarkedet (idet overlapninger og eventuel dobbelttælling mellem
grupperne ikke medregnes) (se figuren)
178
. Med henblik herpå bidrager skabelse af en mere
ligelig fordeling af ulønnet husligt arbejde og omsorgsforpligtelser samt forbedring af
176
Europa-Kommissionen,
Mangel på arbejdskraft og færdigheder i EU: en handlingsplan (COM(2024) 131
final).
177
32 millioner kvinder (25,2 %), 20 millioner ældre (33 %) og 25 millioner personer med en uddannelse på
sekundærtrinnet (21,1 %) var ikke en del af EU's arbejdsmarked i 2023.
178
Da undergrupperne overlapper hinanden, kan tallene for det yderligere antal personer i arbejdsstyrken ikke
lægges sammen på tværs af undergrupperne.
94
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0096.png
adgangen til, prisoverkommeligheden af og kvaliteten af førskoleundervisning og
børnepasning til at mindske hindringerne for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. For
ældre er sygdom eller handicap hovedårsagerne til at forblive uden for arbejdsstyrken
sammen med omsorgsforpligtelser, arbejdspladsrelaterede faktorer og institutionelle
hindringer, f.eks. socialsikrings- og pensionsbestemmelser, som skal tilpasses for at
muliggøre større deltagelse på arbejdsmarkedet. Personer med uddannelse på sekundærniveau
eller derunder eller lavere har ofte vanskeligt ved at få adgang til arbejdsmarkedet, og det
kræver passende kvalificeringspolitikker samt målrettet og individualiseret støtte. Personer
med migrant- eller minoritetsbaggrund kan drage stor fordel af målrettede foranstaltninger
med henblik på at afhjælpe misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder,
forbedre sprogfærdighederne, bekæmpe forskelsbehandling og modtage skræddersyede og
integrerede støttetjenester. Forbedring af adgangen til beskæftigelsesmuligheder af høj
kvalitet, samtidig med at der sikres handicaprelaterede rettigheder, kan mindske de faktorer,
der potentielt afholder personer med handicap fra at komme ind på arbejdsstyrken.
I de senere år har flere medlemsstater truffet særlige foranstaltninger for at fjerne
hindringer for underrepræsenterede gruppers deltagelse på arbejdsmarkedet.
Som led i
genopretnings- og resiliensplanen vedtog
Kroatien
i september 2023 en model for
medfinansiering
af
driftsomkostningerne
til
førskoleundervisnings-
og
børnepasningsfaciliteter for kommuner med lavere finansiel kapacitet for at sikre
bæredygtigheden af investeringer i renovering af eksisterende førskoleundervisnings- og
børnepasningsfaciliteter eller opførelse af nye. Dermed sættes de lokale og regionale
myndigheder i stand til at øge tilgængeligheden og forbedre førskoleundervisningens
bæredygtighed og prisoverkommelighed. Siden marts 2024 har omsorgspersoner i
Irland
haft ret til at anmode om fleksible arbejdsordninger, herunder komprimeret eller nedsat
arbejdstid. I henhold til beskæftigelsesprogrammet for 2024-29 får personer i pensionsalderen
i
Estland
bl.a. adgang til uddannelse og støtte, så de kan tilegne sig kvalifikationer. I
Malta
er den nationale strategi for livslang læring 2023-30 navnlig henvendt til lavtuddannede og
lavtkvalificerede voksne med henblik på at afhjælpe manglen på grundlæggende færdigheder
og andre mangler. I
Østrig
har "Intensivprogramm Arbeitsmarktintegration" til formål at
fremme hurtig integration af personer med migrantbaggrund gennem tyske sprogkurser,
anerkendelse af kvalifikationer og karrierevejledning i hele 2024 og 2025. I 2023 hævede
Tyskland
loftet for arbejdsindkomst for personer med handicap, der modtager pension på
grund af nedsat erhvervsevne.
2.2.2 Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne
Medlemsstaterne tager skridt til at øge deltagelsen i førskoleundervisning og
børnepasning med fokus på prisoverkommelighed og kapacitetsudvidelse.
Fra september
2024 vil alle treårige og senest fra september 2025 alle toårige børn have ret til adgang til
førskoleundervisning og børnepasning i
Litauen.
Udvidelsen af førskoleundervisnings- og
børnepasningsfaciliteter fortsætter i hele EU med støtte fra EU-midler. I
Kroatien
omfatter
genopretnings- og resiliensplanen 343 projekter med et samlet budget på 214 mio. EUR.
Dette vil skabe mindst 22 500 yderligere pladser med henblik på at øge deltagelsen til 90 %
senest i 2026. Under programmet "Active Toddler" for perioden 2022-2029 vil
Polen
med
støtte fra EU-fonde (ESF+ og genopretnings- og resiliensfaciliteten) skabe over 100 000 nye
børnepasningspladser, primært i underforsynede områder, og målet er at etablere en
bæredygtig finansieringsmodel. Med støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten vedtager
landet også nye kvalitetsstandarder for medarbejdere, og med ESF+ sigter det mod at
uddanne 9 000 børnepasningsmedarbejdere og 2 500 ledende medarbejdere samt 1 400
repræsentanter for kommuner, samtidig med at børnepasningsmedarbejdere bliver ansat af
95
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
det offentlige. Med støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten udvikles i
Rumænien
aktuelt et omfattende videreuddannelsesprogram for personale inden for førskoleundervisning
og børnepasning for at støtte gennemførelsen af en ny læseplan og overvågningen af
kvaliteten, og førskoleundervisnings- og børnepasningsfaciliteter opføres og renoveres for at
afhjælpe kapacitetsmangler, navnlig i underforsynede områder.
Slovakiet
er i gang med at
udvikle et system for inklusiv uddannelsesstøtte gennem efteruddannelsesprogrammer for
undervisningspersonale og specialiseret personale, herunder inden for førskoleundervisning
og børnepasning.
Italien
forøgede
bonus asilo nido.
Den bonus, der ydes for betaling af
børnehavegebyrer, er blevet forhøjet til op til 3 600 EUR for børn, der er født den 1. januar
2024 eller senere, hvis familier har en tilsvarende indikator for den økonomiske situation
(ISEE) på op til 40 000 EUR, og som allerede har et barn under ti år.
Bulgarien
offentliggjorde sin 2024-handlingsplan for fremme af børns tidlige udvikling med henblik på
at udvikle en holistisk politisk tilgang, herunder med stærkt fokus på førskoleundervisning og
børnepasning. I overensstemmelse med en reform, der indgår i genopretnings- og
resiliensplanen, sænker
Cypern
gradvist den obligatoriske alder for førskoleundervisning og
børnepasning fra fire år og otte måneder til fire år. Senest i skoleåret 2024-2025 vil den blive
reduceret med to måneder og senest i 2025-2026 med endnu en måned.
Der er gennemført større reformer og investeringer for at fremme grundlæggende
færdigheder, herunder omfattende revisioner af læseplanerne, men der er behov for en
yderligere indsats i hele EU for at vende den faldende tendens. Cypern
har gennemført
en tiårig uddannelsesreform, herunder en revision af læseplanerne (som indgår i landets
genopretnings- og resiliensplan), et skift til formativ vurdering for studerende, en
forvaltningsramme for håndtering af skolefrafald og tidlig skolelæring samt
heldagsundervisning i sekundæruddannelsen på første trin. I september 2024 lancerede
Spanien
planen til styrkelse af matematik og læseforståelse til gavn for over fem millioner
elever i offentligt finansierede skoler med øget lærerstøtte, yderligere skoleressourcer og
fritidsundervisning. Under genopretnings- og resiliensplanen har Spaniens program for
orientering, fremskridt og uddannelsesmæssig berigelse (PROA+) desuden til formål at
forbedre uddannelsesresultaterne for de elever, der står over for de største vanskeligheder, i
mindst 2 700 skoler med finansiering frem til 2024. Mellem 2025 og 2028 vil ESF+ bidrage
til at mobilisere yderligere finansiering på 105 mio. EUR hvert år. I
Litauen
blev
gennemførelsen af en ny kompetencebaseret læseplan udrullet i to faser i løbet af 2023 og
2024, men virkningen heraf er endnu ikke slået igennem. Fra 2025 udvikler
undervisningsministeriet i
Rumænien
en interventionsmekanisme for funktionelle
færdigheder i føruniversitetsuddannelser med henblik på at tackle de bekymrende niveauer af
grundlæggende færdigheder blandt rumænske elever på primær- og sekundærtrinnet.
Flere medlemsstater styrker også lærerfaget som reaktion på nedgangen i
grundlæggende færdigheder.
I
Polen
øgede ny lovgivning, der blev vedtaget i februar
2024, lærerlønningerne med 30 % og med 33 % for nye lærere fra januar 2024. I
Rumænien
blev der indført nye lovgivningsmæssige foranstaltninger for at tilpasse lærernes lønninger til
den nationale gennemsnitlige bruttoløn. Dette svarede til lønstigninger på gennemsnitligt
25 % i 2023 med yderligere stigninger i begyndelsen af 2024. I
Slovakiet
blev lærerlønnen
forhøjet to gange i 2023: 10 % i januar og yderligere 12 % i september.
Estland
hævede
lærerlønningerne med 23,9 % i 2023 for at imødegå den høje inflation, og regeringen har
skitseret planer om at bringe lærerlønningerne op på 120 % af gennemsnitslønnen senest i
2027. I december 2023 indførte
Ungarn
en betydelig lønstigning for lærere, der
medfinansieres af ESF+, og som også indgår i genopretnings- og resiliensplanen, som led i et
program, der skal gøre lærerfaget mere attraktivt. Som et første skridt blev der gennemført en
gennemsnitlig stigning på 32 % i januar 2024. Regeringen forpligtede sig til at øge
96
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
lærerlønningerne til 80 % af lønningerne for andre faggrupper med en tertiæruddannelse
senest i 2025 og til at opretholde dette niveau mindst indtil 2030.
Tjekkiet
har nået vigtige
milepæle i reformen af lærergrunduddannelsen med offentliggørelsen af en ny
kompetenceramme for færdiguddannede i 2023 og indarbejdelsen heraf i akkrediteringen af
læreruddannelsesprogrammer i 2024, og det har styrket den praktiske dimension af
læreruddannelsen. I det akademiske år 2023/2024 blev gennemførelsen af nye programmer
for lærergrunduddannelse indledt i det franske fællesskab i
Belgien
efter næsten to årtiers
forberedelse. Reformen forlænger uddannelsesperioden fra tre til fire år (så det bliver en
masteruddannelse) og indfører en diagnostisk test for at styrke fremtidige læreres
franskkundskaber.
Der er initiativer på vej til at afhjælpe skolefrafald og uddannelsesmæssige uligheder
med betydelig støtte fra EU-midler.
I
Bulgarien
er det ESF+-medfinansierede projekt
"Success for You" (2023-2027) er rettet mod mere end 96 000 studerende fra sårbare
grupper, som står over for uddannelsesmæssige vanskeligheder og læringskløfter, og som vil
drage fordel af yderligere uddannelse i bulgarsk sprog, matematik og andre fag. Det vil også
give uddannelse til over 4 500 undervisere. I
Rumænien
er gennemførelsen af det nationale
program til mindskelse af skolefrafaldet godt i gang med støtte fra genopretnings- og
resiliensfaciliteten og ESF+. Under programmet identificeres mindst 2 500 skoler med større
risiko for skolefrafald først gennem en tidlig varslingsmekanisme, og støtteberettigede skoler
modtager derefter tilskud til at gennemføre planer med foranstaltninger, der er skræddersyet
til deres specifikke behov. I
Tyskland
indledes det nye tiårige føderale "Startchancen"-
program, der er rettet mod op til 4 000 skoler (ca. 10 % af alle tyske skoler), i skoleåret 2024-
2025. Programmet yder uddannelsesstøtte til alle børn og unge uanset deres forældres sociale
situation. Forbundsregeringen vil investere 1 mia. EUR om året (fuldt ud modsvaret af
delstaterne). Med støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten har det franske fællesskab i
Belgien
vedtaget en omfattende handlingsplan for bekæmpelse af skolefrafald og fravær i
2024, herunder gennem individualiseret vejledning til elever med omfattende uberettiget
fravær, der involverer deres familier og et pædagogisk indsatshold samt et IT-system til
overvågning af fravær.
Medlemsstaterne tager de første skridt til at integrere kunstig intelligens (AI) i
uddannelse og erhvervsuddannelse som reaktion på dens voksende rolle i de nationale
politiske drøftelser.
Selv om intet land endnu har vedtaget en relateret national strategi, har
flere medlemsstater iværksat initiativer, der fokuserer på at integrere kunstig intelligens i
forskellige aspekter af uddannelse. I
Sverige
vil kunstig intelligens fra 2024-2025 blive et nyt
fag inden for ungdomsuddannelser og voksenkommunal uddannelse for studerende inden for
naturvidenskab og teknologi og et muligt supplement for studerende på andre spor. I det
flamske fællesskab i
Belgien
har Digisprong Knowledge Centre siden 2023 leveret
retningslinjer og supplerende uddannelse til støtte for digitalisering i den obligatoriske
skolegang. I
Kroatien
er "Digital Croatia Strategy 2023" rettet mod udviklingen af kunstig
intelligens og digitale kompetencer og omfatter den digitale omstilling som støtte til
udviklingen af uddannelses- og forskningssystemet. I
Tyskland
tilbyder Deutches
Schulportal en platform, der kan hjælpe brugerne med at gøre sig bekendt med kunstig
intelligens. I
Luxembourg
har forskningsgruppen Computational Law and Machine Ethics
(CLAiM) ved Luxembourgs universitet siden 2021 haft en universitetsarbejdsgruppe, der har
til opgave at undersøge de etiske og videnskabelige dimensioner af kunstig intelligens, og der
er planer om at oprette et center for digital etik i fremtiden. I
Polen
har flere universiteter har
fastsat interne retningslinjer og standarder for regulering af de studerendes brug af kunstig
intelligens.
Grækenland
planlægger et seminar for 800 lærere, der skal ledsages af
retningslinjer for lærere.
Østrig
vil udstyre 100 pilotskoler med AI-software og udarbejde
97
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
digitalt undervisningsmateriale. I
Nederlandene
vil projekter blive udviklet i samarbejde
med skoler, virksomheder og videnskabsfolk for at opnå viden om kunstig intelligens inden
for uddannelse med midler, der delvist ydes af genopretnings- og resiliensfaciliteten. I
Rumænien
tildeler genopretnings- og resiliensfaciliteten midler til at støtte
universitetsstuderendes deltagelse i uddannelsesprogrammer for avancerede digitale
færdigheder, investere i intelligente laboratorier, der gør det muligt for studerende at opnå de
digitale og teknologiske færdigheder, der er behov for på arbejdsmarkedet, eller uddanne
embedsmænd i avancerede digitale færdigheder.
Modernisering og forbedring af erhvervsuddannelsessystemernes tiltrækningskraft står
højt på den politiske dagsorden i mange medlemsstater. Estland
har iværksat en reform
for at gøre erhvervsuddannelsessystemet mere attraktivt, herunder udvikling af nye
læseplaner, der prioriterer kompetencer og stærkere integration af erhvervsuddannelser med
andre uddannelsesforløb (brobygning mellem formel uddannelse og ikkeformel læring samt
sammenkobling af almen, erhvervsfaglig og anvendt videregående uddannelse). Nye tjenester
som f.eks. karriererådgivning og fleksible studieordninger for at fastholde studerende og
mindske frafaldsprocenten med inddragelse af interessenter blev lanceret i 2023. I januar
2024 gennemførte
Grækenland
ny lovgivning, der har til formål at udvide samarbejdet inden
for erhvervsuddannelsessystemet og skabe synergier på tværs af de forskellige niveauer i den
nationale kvalifikationsramme. Med støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten indfører
myndighederne yderligere et kvalitetskontrolsystem for erhvervsrettede uddannelser for at
vurdere deres resultater og forbedre deres arbejdsmarkedsrelevans.
Spanien
har gennem en
række lovgivningsændringer fra midten af 2023 til 2024 øget fleksibiliteten i forvaltningen af
erhvervsrettede uddannelser, indarbejdet digitale færdigheder, reguleret organisatoriske
aspekter af læseplanen for grundlæggende, mellemlange og videregående uddannelsesforløb
samt komponenterne i erhvervsuddannelsessystemet, f.eks. udvikling af et nationalt katalog
over erhvervskvalifikationer og -registre, ajourført og harmoniseret reglerne for det
almindelige
råd
for
erhvervsrettet
uddannelse
og
fastsat
højere
erhvervsuddannelseskvalifikationer og tilhørende minimumskrav til undervisning. Siden juni
2024 har
Cypern
med støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten ajourført læseplanerne
for erhvervsuddannelser for at mindske misforholdet mellem udbudte og efterspurgte
færdigheder og arbejdsmarkedet.
Tyskland
ændrede sin lov om uddannelse i juli 2023 og
indførte subsidierede praktikophold med karrierevejledning, mobilitetstilskud og mere
inklusive erhvervsuddannelseskvalifikationer for personer med handicap, samtidig med at
mulighederne for statsfinansieret erhvervsrettet uddannelse blev udvides, navnlig i områder
med begrænsede muligheder.
Nogle lande investerer også betydeligt i deres erhvervsuddannelsessystemer.
Som led i
genopretnings- og resiliensplanen er
Cypern
i gang med at opgradere sin
erhvervsuddannelsesinfrastruktur gennem initiativer som f.eks. opførelsen af en ny teknisk
skole i Limassol, der skal være afsluttet senest i juni 2026, og en opgradering af 20
laboratorier for at afhjælpe misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder og
arbejdsmarkedet. I
Sverige
blev der i 2024-budgettet tilføjet 1,36 mia. SEK (15,2 mia. EUR)
til regional voksenuddannelse med ca. 16 500 ekstra helårspladser inden for
voksenuddannelse og ca. 3 000 pladser inden for videregående erhvervsrettet uddannelse.
Desuden støtter Sveriges genopretnings- og resiliensplan yderligere 16 900
helårsstudiepladser inden for regional erhvervsuddannelse for voksne og 14 900 inden for
videregående erhvervsrettet uddannelse. Som led i genopretnings- og resiliensplanen har
Polen
arbejdet på at oprette sektorspecifikke kompetencecentre, der skal fungere som
erhvervsekspertisecentre, som kan opfylde behovene hos flere grupper, f.eks. voksne,
studerende, unge, erhvervsuddannelseslærere og ansatte. De vigtigste partnere i denne indsats
98
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
vil bl.a. være erhvervsskoler, videregående uddannelsesinstitutioner, virksomheder og
arbejdsgiverorganisationer, lokale myndigheder samt forsknings- og udviklingscentre.
Spanien
investerer med støtte fra ESF+ og som led i den nationale genopretnings- og
resiliensplan i den digitale og grønne omstilling af erhvervsuddannelse med fokus på
læreruddannelse, moderniserede klasseværelser, der simulerer teknologiske arbejdspladser,
samt et netværk af 50 ekspertisecentre, som skal fremme forskning og innovation. Inden for
rammerne af genopretnings- og resiliensplanen arbejder
Portugal
på at gennemføre en
reform, der har til formål at styrke den overordnede politiske koordinering af uddannelse,
ajourføre det nationale kvalifikationskatalog med henblik på at indarbejde nye færdigheder
og erhverv, fremme målrettede programmer for voksnes læse- og skrivefærdigheder for
lavtuddannede personer og tackle socioøkonomiske uligheder gennem omfordeling af
erhvervsuddannelsesnetværket. Denne reform suppleres med betydelige investeringer i
etablering og renovering af 365 specialiserede teknologicentre i skoler og
erhvervsuddannelsesinstitutioner sammen med investeringer i 111 offentlige
erhvervsuddannelsescentre, hvor der bygges nye centre, eller eksisterende centre renoveres,
og hvor der indkøbes avanceret teknologisk udstyr på områder som f.eks. digitalisering,
vedvarende energi og Industri 4.0.
Arbejdsbaseret læring og lærlingeuddannelser fremmes i en række medlemsstater.
Som
led i genopretnings- og resiliensplanen ændrede
Bulgarien
i marts 2024 sin
lovgivningsmæssige ramme for erhvervsuddannelse for at udvide samarbejdet med
arbejdsgiverne, navnlig gennem arbejdsbaseret læring og tosporet erhvervsuddannelse. I juli
2023 vedtog
Frankrig
en ny lov for at fremme lærlinges internationale mobilitet gennem et
"Erasmus for lærlinge". I maj 2023 fremlagde
Tysklands
alliance for grund- og
videreuddannelse sine prioriteter for 2023-2026, herunder styrkelse af tosporet uddannelse i
et samarbejde mellem forbundsregeringen, delstaterne, industrien og fagforeningerne. I
december 2023 forlængede
Estland
forlængede sit program for udvikling af
erhvervsuddannelse og videregående uddannelse PRÕM+ indtil 2027 med henblik på at
tilpasse erhvervsuddannelserne til samfundets behov. Under programmet vil der blive oprettet
nye uddannelsespladser i sektorer med national prioritet og økonomisk vækst baseret på
arbejdsgivernes behov og parathed, idet mindst 30 % af pladserne tildeles unge under 26 år
uden erhvervsmæssige kvalifikationer. Med finansiering fra ESF+ og som led i
genopretnings-
og
resiliensplanen
planlægger
Grækenland
at
genetablere
lærlingeuddannelsesskolerne under den offentlige arbejdsformidling (DYPA EPAS) inden
udgangen af 2024 som en integreret del af regeringens strategi for erhvervsrettet uddannelse
og ungdomsbeskæftigelse.
Medlemsstaterne støtter fortsat moderniseringen af de videregående uddannelser
gennem forvaltningsreformer og foranstaltninger til fremme af internationalisering.
Inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplanen har
Rumænien
tildelt
digitaliseringstilskud til ca. 70 % af sine universiteter (61 institutioner) for at forbedre det
digitale økosystem, og mindst 100 000 lærere vil modtage uddannelse for at forbedre deres
digitale undervisningsfærdigheder. Med støtte fra ESF+ lancerede landet også programmet
"Første studerende i familien" i september 2024 for at øge adgangen til videregående
uddannelse for dårligt stillede og underrepræsenterede grupper og mindske frafaldet på
universiteterne. Forvaltningsreformer, der har til formål at fremme topkvalitet, forskning og
internationalisering, er ved at blive gennemført i flere medlemsstater. I
Bulgarien
har den
nye lov om videnskabelig forskning og innovation, der blev vedtaget i april 2024 som led i en
reform af genopretnings- og resiliensplanen, til formål at skabe et dynamisk,
resultatorienteret og effektivt forsknings- og innovationsmiljø.
Benelux-landene
og de
baltiske lande
har gennemført en traktat om anerkendelse af eksamensbeviser fra maj 2024,
99
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
der muliggør gensidig anerkendelse af kvalifikationer fra videregående uddannelser. Nogle
medlemsstater træffer også foranstaltninger til at forbedre adgangen for dårligt stillede
grupper. I
Litauen
er ca. 1 300 studiepladser eller ca. 10 % af de samlede statsfinansierede
pladser forbeholdt studerende med en sårbar socioøkonomisk baggrund. Fra september 2024
kan kvalificerende studerende ansøge gennem en separat optagelseskø under de samme
akademiske optagelseskrav.
Portugal
indfører også kvoter for økonomisk dårligt stillede
elever, samtidig med at landet udvider adgangen for den portugisiske diaspora og øger
kvoterne for studerende over 23 år. Med bred støtte fra igangværende investeringer under
genopretnings- og resiliensplanen forventes kapaciteten til at optage studerende at stige med
78 % mellem 2021 og 2026.
Spanien
udvider stipendierne til sårbare studerende med en
finansiering på 1 mia. EUR i 2023-2024 til gavn for 300 000 studerende eller ca. 25 % af
bachelor- og kandidatstuderende på offentlige universiteter. Stigningen i antallet af stipendier
støttes også af den spanske genopretnings- og resiliensplan som led i en bredere reform af
universitetssystemet, der bl.a. har til formål at fremme adgangen til videregående uddannelse.
Samtidig er det gennemsnitlige stipendiebeløb steget med 29 % i de seneste fem år. For at
forbedre adgangen for studerende med handicap har
Frankrig
bevilget finansiering på 10
mio. EUR til seks universiteter, som skal udvikle og udveksle bedste praksis for inklusiv
uddannelse og tilgængelig undervisning i 2024.
Der er ved at blive indført nye prognosesystemer for at foregribe kvalifikationsbehovet
på arbejdsmarkedet.
I december 2023 lancerede
Finland
det "gode arbejdsprogram" for at
imødekomme personalebehov inden for sundhedspleje, socialforsorg og redningstjenester ved
at styrke videnbasen og kapaciteten til at foregribe fremtidige personale- og
uddannelsesbehov. Inden for rammerne af deres genopretnings- og resiliensplaner arbejder
Spanien
og
Sverige
med at identificere færdighedsbehov med henblik på at tilpasse
uddannelses- og omskolingsindsatsen til arbejdsmarkedets behov, herunder færdigheder, der
er afgørende for den digitale og den grønne omstilling. Spanien vil gøre dette ved at
gennemføre forskningsprogrammer baseret på undersøgelser på tværs af forskellige sektorer.
Medlemsstaterne har iværksat foranstaltninger til videreudvikling af befolkningens
digitale færdigheder for at opfylde kravene i forbindelse med den digitale omstilling.
I
marts 2024 ændrede
Bulgarien
sin lovgivningsmæssige ramme for erhvervsuddannelse som
led i genopretnings- og resiliensplanen for at tage hensyn til udviklingen i de faglige behov,
herunder i den grønne og den digitale sektor. I juni 2024 oprettede landet et IKT-modul til
test og selvcertificering af digitale færdigheder erhvervet uden formel uddannelse, som er
tilgængeligt som led i landets genopretnings- og resiliensplan.
Portugal
indledte anden fase
af erhvervsuddannelsesprogrammet "Employment + Digital 2025" i januar 2024. I 2024
påbegyndte
Ungarn
projekter vedrørende udformning og gennemførelse af uddannelse i
digitale færdigheder som led i det operationelle program for digital fornyelse 2021-2027, der
medfinansieres af ESF+. I juli 2023 regulerede
Spanien
proceduren for anerkendelse af
digitale kompetencer inden for undervisning og arbejder under genopretnings- og
resiliensplanen for at uddanne mindst 825 000 mennesker i digitale, økologiske og produktive
omstillingsfærdigheder inden udgangen af 2025. Som led i genopretnings- og resiliensplanen
etablerede
Letland
i juli 2023 en fælles ramme baseret på den europæiske digitale
kompetenceramme for borgerne (DigComp) med henblik på at vurdere og planlægge
læringsresultater for digitale færdigheder, herunder inden for ikkeformel uddannelse.
Luxembourg
fremlagde en hvidbog om den nye læseplan for grunduddannelse i oktober
2023, som omfatter digitale færdigheder i forbindelse med cybersikkerhed og mediekendskab
som en af sine fire vigtigste tematiske søjler. Medlemsstaterne har også indført strategier til
støtte for digitale færdigheder. I
Rumænien
lægges der vægt på udviklingen af grønne og
digitale færdigheder i den nationale strategi for voksenuddannelse 2023-2027, der blev
100
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
vedtaget i december 2023, og den nationale strategi for livslang læring for voksne 2024-2030,
der blev vedtaget i maj 2024. Inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplanen
lancerede
Letland
i august 2023 strategien for digital sundhed, som dækker forskellige
aspekter som f.eks. grænseoverskridende dataudveksling og digitale færdigheder.
Irlands
køreplan for digital inklusion blev offentliggjort i august 2023 for at sikre, at alle kan drage
fordel af digitale muligheder, herunder gennem digitale færdigheder og digital kunnen.
Tjekkiet
har oprettet en offentlig database over opkvalificerings- og omskolingskurser som
led i genopretnings- og resiliensplanen, og mindst 65 000 personer skal modtage
opkvalificering eller omskoling inden for digitale færdigheder inden udgangen af 2025.
Der er lovgivnings- og investeringsinitiativer på vej for at fremme de færdigheder og
kompetencer, der er nødvendige for den grønne omstilling.
I september 2023 indførte
Malta
finansielle incitamenter for at støtte lokale arbejdsgivere og arbejdstagere i
opkvalificering, herunder med hensyn til grønne kompetencer.
Cypern
har fokuseret på
investeringer i grøn infrastruktur til erhvervsuddannelsesskoler og har siden juli 2023
revideret byggeplanerne for en grøn erhvervsuddannelsesskole i Larnaca finansieret af
Fonden for Retfærdig Omstilling. I
Portugal
udarbejdede den offentlige arbejdsformidling
og sammenslutningen af vedvarende energikilder i juni 2023 en protokol om oprettelse af et
uddannelsescenter for energiomstilling, som skal tilbyde uddannelse i energiomstilling og
klimaindsats, herunder inden for vedvarende og grøn brintenergi, til både arbejdstagere og
arbejdsløse. Omkring 25 000 personer vil blive uddannet i grønne færdigheder under de
programmer, der støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Flere medlemsstater, bl.a.
Spanien
og
Tjekkiet,
investerer også i færdigheder med henblik på den grønne omstilling i
forbindelse med deres genopretnings- og resiliensplaner. I september 2024 lancerede den
offentlige arbejdsformidling i
Grækenland
et nyt program for erhvervelse og opgradering af
grønne færdigheder for 50 000 ansatte med støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Flere voksne, der deltager i uddannelse, er stadig et centralt politisk mål på tværs af
medlemsstaterne med særligt fokus på lavtuddannede, og mange lande er i gang med at
udvikle individuelle læringskonti og mikroeksamensbeviser.
Inden for rammerne af
genopretnings- og resiliensplanen og med støtte fra ESF+ har
Spanien
etableret en
referenceramme for vurdering og certificering af grundlæggende kompetencer, som voksne
har erhvervet gennem erhvervserfaring, ikkeformel uddannelse og uformel læring, for at
hjælpe voksne med et lavt niveau af grundlæggende færdigheder med at deltage i uddannelse.
I november 2023 lancerede
Malta
en national strategi for livslang læring 2023-2030, som er
rettet mod de mest sårbare, og som tilbyder en bred vifte af muligheder for livslang læring af
høj kvalitet. Flere medlemsstater er også i gang med at udvikle ordninger for individuelle
læringskonti for at give voksne mulighed for at deltage i individualiserede læringsforløb.
Belgiens
genopretnings- og resiliensplan omfatter en reform, der har til formål at indføre en
individuel ret til fire dages uddannelse til alle fuldtidsarbejdstagere fra 2023. Denne ret stiger
til fem dage fra 2024 og administreres via platformen Federal Learning Account (FLA), der
blev lanceret i april 2024.
Slovakiet
har planer om at indføre en ny finansieringsordning for
voksenuddannelse gennem individuelle læringskonti og tværministeriel koordinering af
livslang læring. Dette sker gennem udviklingen af den elektroniske platform for individuelle
læringskonti (EPIVU), som støttes af EU-midler.
Letland, Litauen, Cypern
og
Kroatien
udvikler også individuelle læringskonti med støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten+
og/eller ESF+ og udvider adgangen til voksenuddannelse gennem individualiserede og
tilgængelige platforme. Medlemsstaterne fremmer også mikroeksamensbeviser for at sætte
yderligere skub i livslang læring. I 2023 ændrede
Estland
sin lov om voksenuddannelse for
at udvide mikrokvalifikationssystemet til erhvervsrettet uddannelse og voksenuddannelse ved
at indføre definitioner af mikrokvalifikationer, krav til programvolumen,
101
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
gennemførelsesprincipper og en kvalitetssikringsmekanisme. Inden for rammerne af
genopretnings- og resiliensplanen sigter
Spanien
mod at offentliggøre en handlingsplan for
udvikling af en ramme for mikroeksamensbeviser, som skal udarbejdes af ministeriet for
universiteter efter høring af interessenter. Dette omfatter bl.a. fremme af
mikroeksamensbeviser for at øge efterspørgslen blandt voksne og arbejdsgivere, fremme
deres kvalitet og relevans og støtte lige adgang.
Den styrkede ungdomsgaranti er sammen med andre initiativer fortsat drivkraften bag
strukturreformer og foranstaltninger, der støtter unges beskæftigelsesegnethed.
Under
den styrkede ungdomsgaranti har medlemsstaterne forpligtet sig til at sikre, at alle personer
under 30 år et tilbud af god kvalitet om beskæftigelse, videreuddannelse, en læreplads eller et
praktikophold senest fire måneder efter, at de er blevet arbejdsløse eller har forladt det
formelle uddannelsessystem.
Ungarn
yder løntilskud og uddannelse til unge, der ikke er i
beskæftigelse eller under uddannelse, i alderen 15-29 år mellem 2024-2029 gennem det
nationale ungdomsgarantiprogram, der medfinansieres af ESF+ under det supplerende
operationelle program for økonomisk udvikling og innovation. I
Portugal
er profileringen af
unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, ved at blive revideret i den nationale
ungdomsgarantiplan gennem en ILO-støttet undersøgelse, der har fokus på kortlægning af
uregistrerede arbejdsløse og inaktive unge. Inden for rammerne af genopretnings- og
resiliensplanen har
Spanien
indført sin supplerende nationale "ungdomsgarantiplan", der har
til formål at forbedre kvalifikationerne blandt unge, der ikke er i beskæftigelse eller under
uddannelse, så de kan tilegne sig de færdigheder, der er nødvendige for at blive registreret på
arbejdsmarkedet. I
Italien
blev dekretet om samhørighed for unge ("Bonus") indført fra
september 2024. Det indfører undtagelser fra socialsikringsbidrag ved ansættelse af
arbejdstagere under 35 år på tidsubegrænsede kontrakter, forudsat at de aldrig tidligere har
haft en tidsubegrænset kontrakt. I
Belgien
blev projektet "Coup de Boost", som hjælper unge
i alderen 18-29 år, der befinder sig langt fra arbejdsmarkedet, med at opnå kvalifikationer,
påbegynde studier eller finde et job, opskaleret i april 2024 med støtte fra ESF+ og
genopretnings- og resiliensfaciliteten.
Nogle medlemsstater er i gang med at gennemføre foranstaltninger til håndtering af
demografiske ændringer ved at støtte forlænget beskæftigelse for ældre arbejdstagere.
I
Finland
har personer på 55 år, der står over for afskedigelse, været berettiget til
"overgangssikringsydelse" siden 2023. Denne ydelse giver adgang til uddannelsesmuligheder
og en forlænget betalt genansættelsesorlov i opsigelsesperioden.
Estlands
beskæftigelsesprogram 2024-2029 tilbyder arbejdsmarkedstjenester til pensionister, der søger
beskæftigelse, herunder uddannelse og støtte til kvalifikationer og iværksætteri. Disse
initiativer til fremme af senere pensionering bør ses i sammenhæng med
pensionsforanstaltninger (se afsnit 2.4.2). Inden for rammerne af genopretnings- og
resiliensplanen har
Luxembourg
lanceret
FutureSkills-uddannelsesprogrammet,
som har
særligt fokus på jobsøgende på 45 år og har til formål at tilvejebringe bløde, digitale og
ledelsesmæssige færdigheder, som kan lette deres kortsigtede reintegration på
arbejdsmarkedet.
Der træffes foranstaltninger med henblik på at støtte kvinders beskæftigelse og tackle
lønforskellen mellem kønnene, herunder bestræbelser på at mindske kønsopdelingen på
arbejdsmarkedet og forbedre løngennemsigtigheden.
Fra januar 2025 er princippet om
lige løn for arbejde af samme værdi og kræve lige løn for alle ansatte, herunder vikaransatte
og udliciterede arbejdstagere, fastsat ved lov i
Malta.
Malta har også iværksat et pilotprojekt
med et ligelønsværktøj for at lette anvendelsen af ligeløn og identificere og tackle potentielle
uberettigede lønforskelle i organisationer, der beskæftiger mindst 50 ansatte og er certificeret
med ligestillingsmærket. I
Irland
vil kravene om rapportering om lønforskelle mellem
102
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0104.png
kønnene blive udvidet til at omfatte arbejdsgivere med mere end 150 ansatte i 2024 og
arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte i 2025. Som led i sin genopretnings- og resiliensplan
har Irland investeret i et omskolings- og opkvalificeringsprogram med mål for andelen af
kvindelige deltagere. Som led i genopretnings- og resiliensplanen lancerede
Estland
i april
2024 et nyt digitalt instrument, det såkaldte lønspejl, for at støtte arbejdsgiverne i arbejdet
med at analysere og mindske lønforskellen mellem kønnene. I
Italien
fritages arbejdsgivere i
den private sektor, der ansætter arbejdsløse kvinder, som er ofre for vold, og modtagere af
"reddito di libertà", for at betale en del af socialsikringsbidragene på op til 100 % og 8 000
EUR i henhold til finansloven for 2024. Desuden øgede landet finansieringen af "Fondo per il
reddito di libertà" for at hjælpe kvinder, der er ofre for vold, og som lever i fattigdom, med at
opnå økonomisk uafhængighed og frigørelse. De finansielle tildelinger forhøjes med 10 mio.
EUR årligt mellem 2024 og 2026 og med 6 mio. EUR årligt fra 2027. Inden udgangen af
2025 vil
Spanien
som led i sin genopretnings- og resiliensplan oprette en ny social- og
beskæftigelsesvejledningstjeneste for at støtte kvinder, der er ofre for vold, herunder ofre for
menneskehandel og seksuel udnyttelse, gennem hjælp til jobformidling, juridisk rådgivning
samt psykologisk og følelsesmæssig støtte. I det intensive program for integration på
arbejdsmarkedet 2024-2025 under den strategiske handlingsplan for bekæmpelse af manglen
på kvalificerede arbejdstagere ydes der i
Østrig
skræddersyet støtte til flygtningekvinder.
Denne støtte omfatter tyske sprogkurser, anerkendelse af kvalifikationer og
karrierevejledning.
Frankrig
vedtog i juli 2023 lovgivning, som bl.a. fastsætter ydelser ved
sygdom til kvinder, der oplever abort, samt ti ugers beskyttelse mod afskedigelse,
psykologhjælp og forbedret lægehjælp fra 2024.
Medlemsstaterne har vedtaget foranstaltninger, der har til formål at forbedre balancen
mellem arbejdsliv og privatliv, navnlig gennem gennemførelsen af direktivet om
balance mellem arbejdsliv og privatliv
179
, herunder forbedring af familieorlov. Fra juli
2023 giver
Luxembourg
fædreorlov til den person, der anerkendes som den anden forælder i
henhold til national ret. Fra marts 2024 kan sikrer Danmarks ændrede loven om barselsorlov
sikrer, at forældreorloven (48 uger) fordeles ligeligt mellem begge forældre (24 uger hver),
mens familier med enlige forsørgere kan overføre flere ugers orlov til et nært familiemedlem.
I henhold til finansloven for 2024 ydes der nu følgende ydelser under forældreorlov i
Italien:
80 % af arbejdstagerens løn i den første måned, 60 % (80 % kun for 2024) i den anden måned
og 30 % i de efterfølgende måneder. Med hensyn til fleksible arbejdsordninger har
Irland
indarbejdet lovforslaget om retten til at anmode om fjernarbejde i loven om balance mellem
arbejdsliv og privatliv og forskellige bestemmelser 2023, som med virkning fra marts 2024
fastsætter retten til at anmode om fjernarbejde og fleksibelt arbejde for omsorgspersoner,
herunder komprimeret eller nedsat arbejdstid. Loven giver også mulighed for fem dages årlig
ferie til alvorlig lægebehandling og forlænger den nuværende ret til pauser til amning fra seks
måneder til to år. En ny lov i
Frankrig,
der blev vedtaget i april 2024, vil give arbejdstagerne
mulighed for at tage mindst fire ugers betalt ferie om året, uanset eventuelle perioder med
sygeorlov.
Der gøres en indsats for at styrke inklusionen af personer med handicap på
arbejdsmarkedet.
I
Irland
ydes der gennem et løntilskud, der blev lanceret i september
2023, finansiel støtte til arbejdsgivere, der ansætter personer med handicap Fra april 2024
blev minimumstærsklen for ugentlige timer for støtteberettigelse under denne ordning nedsat
fra 21 til 15 timer. Desuden indførte Irland med støtte fra ESF+ programmet "WorkAbility" i
179
Se
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1158 af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv
og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets direktiv 2010/18/EU.
103
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
august 2024, som bl.a. vil støtte organisationer, der tilbyder deltagerne progressive forløb hen
imod uddannelse og beskæftigelse (herunder selvstændig erhvervsvirksomhed).
Østrig
tildelte i 2023 og 2024 yderligere 30 mio. EUR til at forbedre arbejdsmarkedsdeltagelsen for
personer med handicap, herunder for at afbøde virkningerne af høj inflation. I
Sverige
giver
mandatet for den offentlige arbejdsformidling 2024 mulighed for hurtigere identifikation af
handicap, der påvirker jobsøgendes arbejdskapacitet, så der kan tilbydes mere relevante
interventioner, og så antallet af deltagere, der modtager løntilskud, kan øges med henblik på
at fremme større beskæftigelse blandt personer med handicap.
Der er iværksat en række initiativer for at forbedre integrationen af
tredjelandsstatsborgere.
I januar 2024 trådte en ny lov om tværkulturel integration i kraft i
Luxembourg.
Denne lov baner vejen for en mere gnidningsløs integration af personer med
indvandrerbaggrund.
Grækenland
vil støtte tredjelandsstatsborgere for at lette deres
integration på arbejdsmarkedet under ESF+. Med støtte fra genopretnings- og
resiliensfaciliteten deltager desuden 8 000 flygtninge i landet i praktikprogrammer i
virksomheder i den private sektor, der giver dem mulighed for at blive integreret på
arbejdsmarkedet.
Østrig
giver personer med midlertidig beskyttelse et "blåt EU-kort", som
letter adgangen til forskellige ydelser, pleje og tjenester. Desuden støttes indehavere af det
blå kort i deres integration på arbejdsmarkedet med behovsbaserede tilbud som f.eks.
flersproget informationsmateriale, kvalifikationer samt rådgivning om anerkendelse af
kvalifikationer, tyskkurser, kompetencevurderinger og aktiv jobformidling. Fra november
2023 har personer med anerkendte kvalifikationer i
Tyskland
haft mulighed for at få adgang
til kvalificeret beskæftigelse i ikkeregulerede erhverv, og kravene til det blå EU-kort er blevet
lempet ved at sænke løntærsklerne og strømline adgangen for IT-specialister. Fra marts 2024
kan udenlandske arbejdstagere med mindst to års erfaring og et jobtilbud arbejde i
ikkeregulerede erhverv uden formel anerkendelse af kvalifikationer.
2.3 Retningslinje 7: Forbedre
effektiviteten af den sociale dialog
arbejdsmarkedernes
funktion
og
I dette afsnit gennemgås gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinje 7, hvori det anbefales,
at medlemsstaterne forbedrer arbejdsmarkedernes funktion og effektiviteten af den sociale
dialog. Dette omfatter en afbalancering af fleksibilitet og sikkerhed i
arbejdsmarkedspolitikker, forebyggelse af arbejdsmarkedssegmentering, tilpasning til nye
arbejdsmetoder og sikring af de aktive arbejdsmarkedspolitikkers effektivitet samt
bekæmpelse af sort arbejde. Disse mål er i overensstemmelse med princip 4 (aktiv
beskæftigelsesstøtte), princip 5 (sikker og fleksibel beskæftigelse), princip 7 (oplysninger om
ansættelsesvilkår og beskyttelse i tilfælde af opsigelser), princip 8 (social dialog og
inddragelse af arbejdstagerne), princip 10 (et sundt, sikkert og veltilpasset arbejdsmiljø) og
princip 13 (arbejdsløshedsydelser) i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Udbygning
af eksisterende national praksis, fremme af den sociale dialog og inddragelse af
civilsamfundsorganisationer drøftes også. Endelig præsenterer afsnit 2.3.2 medlemsstaternes
politiske foranstaltninger inden for disse områder.
2.3.1 Nøgleindikatorer
Selv om fleksibilitet værdsættes højt af nogle arbejdstagere, kan varig segmentering af
arbejdsmarkedet have en negativ indvirkning på den sociale retfærdighed.
For nogle
grupper, navnlig unge og højtuddannede, kan ikkepermanente job og deltidsbeskæftigelse
lette adgangen til arbejdsmarkedet og udviklingen af færdigheder samt give større fleksibilitet
og balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vedvarende forskelle i jobsikkerhed og
104
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0106.png
arbejdsvilkår mellem arbejdstagere (ofte med konsekvenser for adgangen til social
beskyttelse) skaber imidlertid kløfter, der ikke opfattes som sociale retfærdige og har tendens
til at øge ulighederne
180
. Midlertidig ansættelse er navnlig forbundet med større
jobusikkerhed, når den ikke fungerer som et springbræt til mere tidsubegrænsede kontrakter.
Den usikkerhed, der følger heraf, bidrager også til mindre gunstige arbejdsvilkår i visse
sektorer og erhverv, der er præget af stor og vedvarende mangel på arbejdskraft
181
.
Segmenteringen af arbejdsmarkedet kan bl.a. imødegås ved hjælp af skræddersyede aktive
arbejdsmarkedspolitikker, der tilskynder til opadgående jobskifte, sammen med incitamenter
for arbejdsgiverne til at ansætte og fastholde arbejdstagere.
På baggrund af den høje beskæftigelsesfrekvens i EU viste andelen af midlertidigt
ansatte fortsat en moderat nedadgående tendens
182
.
Blandt alle ansatte i alderen 20-64 år
faldt andelen fra 12,9 % i 2022 til 12,3 % i 2023, hvilket er 2 procentpoint under niveauet før
pandemien. Forskellen mellem medlemsstaterne er dog fortsat betydelig med en forskel på
21,7 procentpoint mellem den højeste og den laveste andel. Mens Nederlandene, Portugal,
Spanien og Italien registrerede en andel af midlertidig ansættelse på over 15 % i 2023, var
tallene under 3 % i Bulgarien, Estland, Letland, Rumænien og Litauen (se figur 2.3.1).
Figur 2.3.1: Andelen af midlertidig ansættelse er faldende, men varierer stadig
betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat
Andel af midlertidigt ansatte blandt alle ansatte (20-64 år, %, årlige data)
30
25
20
15
10
5
0
NL
PT
ES
IT
PL
FR
FI
CY EU27 SE
EL
HR
SI
DE
DK
MT
BE
LU
IE
AT
CZ
HU
SK
BG
EE
LV
RO
LT
2023
2022
2019
Note:
Definitionen er forskellig for ES og FR i 2022 og 2023 (se metadata). Brud i serier for CY og DK.
Kilde:
Eurostat, [lfsi_pt_a] og EU LFS.
Nogle medlemsstater oplever fortsat en høj andel af tidsbegrænsede kontrakter sammen
med lave overgangsrater til faste job.
I 2023 registrerede Italien og Spanien en høj andel af
tidsbegrænsede kontrakter (over 15 %) kombineret med lave overgangsrater (henholdsvis
under og omkring 30 %, se figur 2.3.2). Finland, Polen, Nederlandene, Portugal og Cypern
havde en andel af midlertidig ansættelse, der lå over EU-gennemsnittet, men deres rate for
overgang til tidsubegrænsede kontrakter var forholdsvis høj (mellem 40 % og 51 %), hvilket
180
181
Eurofound,
Labour market segmentation,
European Industrial Relations Dictionary, 2019.
Se Europa-Kommissionen,
Employment and social developments in Europe 2024,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2024.
182
Ansatte på tidsbegrænsede kontrakter defineres som ansatte, hvis hovedbeskæftigelse ophører efter en
periode, der er fastsat på forhånd, eller efter en periode, som ikke er kendt på forhånd, men som er fastsat efter
objektive kriterier, f.eks. udførelsen af en opgave eller ophøret af en medarbejders orlov, som vedkommende
erstattede midlertidigt (Eurostat-indikator [lfsi_pt_a]).
105
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
tyder på fleksible, men relativt dynamiske arbejdsmarkeder. På den anden side havde
Letland, Rumænien og Litauen en kombination af en lav andel af tidsbegrænsede kontrakter
(under 3 %) og høje overgangsrater (mellem 50 % og 64 %), hvilket tyder på en høj grad af
jobstabilitet.
106
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0108.png
Figur 2.3.2: Der er uensartethed mellem medlemsstaterne med hensyn til andelen af
tidsbegrænsede kontrakter og deres rater for overgang til faste job
Andelen af midlertidigt ansatte blandt alle ansatte (20-64 år) i 2023 og rate for overgang til faste job (15-64 år)
(gennemsnitlig værdi for 2021, 2022 og 2023).
25
Andel af midlertidigt ansatte (2023)
NL
20
ES
IT
15
PT
PL
FR
CY
SE
HR
BE
CZ IE
AT
SI
FI
10
EL
DK
DE
MT
5
LU
EE
LT
HU
RO
LV
SK
BG
0
20
30
40
50
60
70
80
Rate for overgang til fast job (gennemsnit 2021-2023)
Note:
Den bredere aldersgruppe 15-64 år tages i betragtning i raten for overgang fra midlertidige til
tidsubegrænsede kontrakter. Raten for overgang til fast job henviser til 2023 for DE, FR og LV, og værdien for
LU henviser til 2022. Aldersgruppen 20-64 år anvendes for midlertidig ansættelse i overensstemmelse med
hovedindikatoren for beskæftigelse på den sociale resultattavle og de dertil knyttede analyser i afsnittet.
Definitionen er forskellig for ES og FR. Brud i serien for CY, DK og FR.
Kilde:
Eurostat, [lfsi_pt_a], EU LFS og [ilc_lvhl32], EU-SILC.
Figur 2.3.3: Ufrivillig midlertidig ansættelse har tendens til at være mere udbredt
blandt kvinder
Andel af ufrivilligt midlertidigt ansatte blandt alle ansatte (20-64 år) i 2023
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
PT
ES
CY
IT
EL
FI
SE
FR
HR
PL
EU
MT
CZ
LU
SI
BE
NL
IE
DE
AT
SK
BG
DK
HU
RO
LV
LT
EE
I alt (20-64 år)
Kvinder (20-64 år)
Note:
Definitionen er forskellig for ES og FR. Data med lav pålidelighed for BG, EE, HR, LV, LT, LU, MT,
AT, SI og SK. Kun samlede data for "Job only available with a temporary contract" for EE og LV. Data for
kvinder og mænd kun for "Job only available with a temporary contract" for LU og AT. Data for kvinder og
mænd kun for "No permanent job found" for SK. Data for kvinder kun for "No permanent job found" for RO.
Data for kvinder og mænd kun for "Job only available with a temporary contract" for MT.
Kilde:
[lfsa_etgar] og [lfsa_etgar]
107
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0109.png
Der er betydelige forskelle mellem EU's medlemsstater med hensyn til ufrivillig
midlertidig ansættelse, som har tendens til at påvirke relativt flere kvinder.
Blandt alle
midlertidigt ansatte er andelen af dem, der ufrivilligt befinder sig i en sådan situation, et
vigtigt tegn på arbejdstagernes vanskeligheder med at finde et fast job
183
. Andelen af disse
ansatte (aldersgruppen 20-64 år) var på 6,7 % i 2023 i EU, hvilket er 0,7 procentpoint lavere
end året før. Der er dog stadig betydelige forskelle mellem medlemsstaterne, idet tallene
spænder fra over 10 % i Portugal, Spanien, Cypern, Italien og Grækenland til under 2 % i
Ungarn, Rumænien, Letland, Litauen og Estland. Andelen af ufrivillig midlertidig ansættelse
er generelt højere blandt kvinder i beskæftigelse (med visse undtagelser som f.eks.
Rumænien, Malta, Bulgarien og Ungarn) (se figur 2.3.3), selv om forskellen samlet set fortsat
er forholdsvis lille (1,2 procentpoint), undtagen for Grækenland, Cypern, Spanien, Finland og
Kroatien (hvor den er større end 3 procentpoint).
Tidsbegrænsede kontrakter er fortsat mere udbredte blandt unge og kvinder.
Andelen
af midlertidig ansættelse blandt unge (15-24 år) i EU faldt med 1,5 procentpoint i forhold til
2022 til 48,1 % i 2023. Dette tal er imidlertid 37,1 procentpoint højere end for ansatte i
alderen 25-54 år. I 2023 blev de højeste andele af unge på tidsbegrænsede kontrakter
indberettet i Nederlandene, Polen, Italien, Portugal og Slovenien (fra 55 % til 60 %), mens de
laveste blev registreret i Rumænien, Bulgarien, Litauen og Letland (under 10 %) (se figur
2.3.4). Andelen af kvindelige arbejdstagere (aldersgruppen 20-64 år) med tidsbegrænsede
kontrakter i EU faldt let fra 13,9 % i 2022 til 13,2 % i 2023. De største andele blev registreret
i Nederlandene, Spanien, Portugal og Italien (over 17 %), mens de laveste blev registreret i
Rumænien, Litauen, Letland, Estland og Bulgarien (under 3 %). Samlet set forblev den
kønsbetingede forskel i midlertidig ansættelse stabil på ca. 2 procentpoint i EU. I 2023
(baseret på 2022-indkomster) havde arbejdstagere i midlertidig ansættelse en betydeligt
højere risiko for fattigdom blandt personer i arbejde (12,6 %) sammenlignet med
arbejdstagere med tidsubegrænsede kontrakter (5,2 %)
184
.
183
Ufrivillig midlertidig ansættelse defineres som ansættelse, der finder sted i følgende to situationer: Der blev
ikke fundet fast arbejde [lfsa_etgar], og jobbet var kun tilgængeligt med en midlertidig kontrakt [lfsa_etgar].
184
Eurostat [ilc_iw05], EU-SILC.
108
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0110.png
Figur 2.3.4: Andelen af midlertidig ansættelse for unge og kvinder varierer betydeligt
fra medlemsstat til medlemsstat
Andelen af midlertidigt ansatte blandt alle unge (15-24-årige) ansatte (%, 2023) og andelen af midlertidigt
ansatte blandt alle beskæftigede kvinder (%, 2023).
70
60
50
40
30
20
10
0
NL
PL
IT
PT
SI
FR
SE
BE
DE
ES
EU
FI
HR
LU
AT
DK
IE
CZ
SK
EL
CY
MT
EE
HU
RO
BG
LT
LV
Unge (15-24 år)
Kvinder (20-64 år)
Note:
Definitionen er forskellig for ES og FR (se metadata).
Kilde:
Eurostat [lfsi_pt_a]
– young people and [lfsi_pt_a] – women,
og EU LFS.
Andelen af deltidsbeskæftigelse er steget en smule efter et langsomt, men støt fald i de
seneste otte år og er stadig præget af en betydelig ufrivillig komponent i flere
medlemsstater.
På baggrund af en rekordhøj beskæftigelsesfrekvens steg andelen af
beskæftigede (aldersgruppen 20-64 år), der arbejder på deltid i EU, fra 16,9 % i 2022 til
17,1 % i 2023. Fem medlemsstater (Nederlandene, Østrig, Tyskland, Belgien og Danmark)
indberettede fortsat tal på over 20 %, mens tallet i fem andre medlemsstater (Bulgarien,
Slovakiet, Rumænien, Kroatien og Ungarn) forblev under 5 % (figur 2.3.5). Andelen af
ufrivilligt deltidsarbejde ud af totalen faldt yderligere med 1,6 procentpoint til 20 % i 2023 i
EU og ligger stadig på et relativt højt niveau. Rumænien, Italien og Spanien registrerede de
højeste andele, over 50 %, mens andelene i Nederlandene, Malta og Tyskland var omkring
eller under 5 %.
109
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0111.png
Figur 2.3.5: Andelen af deltidsbeskæftigelse er steget en smule, og forskellene i den
ufrivillige komponent fortsat er store på tværs af medlemsstaterne
Andel af deltidsbeskæftigelse ud af den samlede beskæftigelse (aldersgruppen 20-64 år) og ufrivillig
deltidsbeskæftigelse som procentdel af den samlede deltidsbeskæftigelse (aldersgruppen 20-64 år) (%, årlige
data).
40
35
30
25
20
15
10
80
70
60
50
40
30
20
5
0
NL
AT
DE
BE
DK
SE
IE
LU
IT
EU
FR
FI
EE
ES
MT
SI
CY
EL
PT
CZ
LV
LT
PL
HU
HR
RO
SK
BG
10
0
Deltidsbeskæftigelse (2023) (venstre akse)
Ufrivillig deltidsbeskæftigelse (2023) (højre akse)
Note:
Definitionen er forskellig for ES og FR (se metadata). Lav pålidelighed i tidsserier for den ufrivillige
komponent for MT og SI.
Kilde:
Eurostat, [lfsi_pt_a] og [lfsa_eppgai], EU LFS.
Andelen af selvstændige uden ansatte forblev forholdsvis stabil i EU med betydelige
forskelle mellem medlemsstaterne.
I 2023 var der ca. 17,8 millioner selvstændige uden
ansatte i EU, hvilket svarer til 9,1 % af den samlede beskæftigelse for aldersgruppen 20-64
år
185
. Selv om soloselvstændig virksomhed kan pege i retning af iværksætterinitiativ, kan den
også anvendes som en proxy for "falsk" selvstændig virksomhed, som skjuler afhængige
ansættelsesforhold
186
. I 2023 blev de højeste andele af selvstændige uden ansatte (over 13 %)
registreret i Grækenland, Polen, Tjekkiet og Italien, og de laveste (under 6 %) i Tyskland,
Luxembourg, Danmark og Sverige.
Digitale arbejdsplatforme udgør en stadig vigtigere del af EU's økonomi og skaber
jobmuligheder, men udgør også specifikke udfordringer, navnlig i forbindelse med
arbejdstagernes beskæftigelsesstatus.
I perioden 2016-2020 er indtægterne i
platformsøkonomien i EU næsten femdoblet fra anslået 3 mia. EUR til ca. 14 mia. EUR.
Mere end 500 digitale arbejdsplatforme, der opererer i EU, blev identificeret i 2021. I en
undersøgelse fra Kommissionen
187
anslås det, at mere end 28 millioner mennesker i EU
arbejder via digitale arbejdsplatforme i 2020, og dette antal skønnes at være støt stigende.
Størstedelen af disse personer er reelt selvstændige, og det blev anslået, at 5,5 millioner
fejlagtigt var klassificeret som selvstændige. Mere end halvdelen af de personer, der arbejder
via platforme, tjener mindre end mindstelønnen
188
. På denne baggrund sigter direktivet om
185
186
Eurostat, [lfsa_egaps] og [lfsi_emp_a], EU LFS. Definitionen er forskellig for ES og FR (se metadata).
Se Europa-Kommissionen,
Employment and Social developments in Europe 2023,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2023.
187
Europa-Kommissionen,
Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene – Executive summary of the
impact assessment report accompanying the proposal for a directive of the European Parliament and of the
Council on improving working conditions in platform work,
Den Europæiske Unions Publikationskontor,
2021.
188
Europa-Kommissionen,
Study to gather evidence on the working conditions of platform workers,
Den
Europæiske Unions Publikationskontor, 2020.
110
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0112.png
forbedring af vilkårene for platformsarbejde
189
bl.a. mod at løse problemet med
proformaselvstændighed på digitale arbejdsplatforme ved at lette den korrekte fastsættelse af
beskæftigelsesstatus gennem en retlig formodning om et ansættelsesforhold. Det giver
endvidere både ansatte og selvstændige platformsarbejdere nye rettigheder, der sikrer mere
gennemsigtighed, retfærdighed og ansvarlighed i forbindelse med algoritmisk styring. Det
skaber også en ramme for, at nationale myndigheder og arbejdstagerrepræsentanter kan få
bedre adgang til oplysninger fra digitale arbejdsplatforme, og det styrker den sociale dialog
og kollektive overenskomstforhandlinger.
Overordnet set kan hurtige fremskridt inden for kunstig intelligens (AI) og andre
digitale teknologier forventes at føre til gennemgribende forandringer på
arbejdsmarkedet.
Dette kan forventes at påvirke antallet og kvaliteten af job og
arbejdstagernes livskvalitet. IMF anslår, at udrulningen af AI-applikationer kan påvirke op til
60 % af arbejdstagerne i avancerede økonomier, heraf halvdelen negativt
190
. Mere end 75 %
af virksomhederne på verdensplan planlægger at indføre AI-baserede applikationer mellem
2023 og 2027, og ca. 70 % af dem mener, at teknologiske færdigheder får stigende betydning
i løbet af denne periode
191
. Alligevel står arbejdsgiverne over for hindringer med hensyn til at
ansætte personer med de nødvendige færdigheder. På grundlag af indekset over den digitale
økonomi og det digitale samfund oplyser tre ud af fire virksomheder (navnlig SMV'er) i EU,
at de har vanskeligheder med at finde arbejdstagere med de nødvendige færdigheder
192
.
Nylige undersøgelser
193
bekræfter, at den vigtigste nettobeskæftigelseseffekt af indførelsen af
kunstig intelligens (AI) på kort sigt kan være positiv og øge efterspørgslen efter de
færdigheder, der er nødvendige for udviklingen og indførelsen heraf, men
beskæftigelsesgevinsterne bør afvejes bøje i forhold til AI's potentiale til at erstatte
rutinejobs
194
. I modsætning til tidligere bølger af automatisering kan generativ kunstig
intelligens også have en betydelig indvirkning på højt kvalificerede arbejdstagere. Ifølge ILO
er over 5 % af beskæftigelsen i højindkomstlande potentielt udsat for de automatiske
virkninger af generativ kunstig intelligens
195
. Desuden kan automatisering gennem AI-drevne
avancerede robotteknologier i høj grad påvirke produktionsprocesser og levering af tjenester,
samtidig med at jobprofilerne ændres, og behovet for digitale, analytiske og bløde
færdigheder øges
196
. I den forbindelse har EU's forordning om kunstig intelligens (trådte i
kraft i august 2024) til formål at sikre, at kunstig intelligens er pålidelig, sikker og i
overensstemmelse med EU's grundlæggende rettigheder. Selv om der ved forordningen
fastsættes en generel lovgivningsmæssig ramme, indeholder den også nogle henvisninger til
189
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/2831 af 23. oktober 2024 om forbedring af
arbejdsvilkårene for platformsarbejde (EUT L, 2024/2831, 11.11.2024).
190
Den Internationale Valutafond (2024),
World Economic Outlook.
191
Det Verdensøkonomiske Forum,
Future of Jobs Report 2023,
2023.
192
Europa-Kommissionens indeks over den digitale økonomi og det digitale samfund (DESI) er tilgængeligt
her.
193
Se Albanesi, S., Da Silva, A., Jimeno, J., Lamo, A., og Wabitsch, A. (2023),
New technologies and jobs in
Europe,
ECB Working Paper No. 2023/2831, og Hayton, J., Rohenkohl, B., Christopher, P., Liu, HY (2024).
What drives UK firms to adopt AI and robotics, and what are the consequences for jobs?,
University of
Sussex. Report.
194
Europa-Kommissionen,
Artificial Intelligence: Economic Impact, Opportunities, Challenges, Implications for
Policy,
(Discussion Paper 210), Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
195
International Labour Organisation,
Generative AI and jobs: A global analysis of potential effects on job
quantity and quality,
2023.
196
Eurofound,
Human–robot interaction: What changes in the workplace?,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2024.
111
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0113.png
AI's anvendelse på arbejdspladsen (f.eks. forbuddet mod at bringe AI-systemer i omsætning
eller tage dem i brug for at udlede en persons følelser på arbejdspladsen)
197
.
Søjleboks 4: Nye arbejdsmetoder og retten til at være offline
Telearbejde giver mange muligheder på arbejdsmarkedet.
Covid-19-pandemien har haft
en vigtig indvirkning på arbejdsmønstrene. Støttet af øget digitalisering steg udbredelsen af
hjemmearbejde i EU fra 11,1 % i 2019 til 19,8 % i 2023
198
. Resultaterne af en Eurofound-
undersøgelse viser, at telearbejde i Europa nu er et fast element i vores arbejdspraksis, idet
over 60 % af arbejdstagerne angiver, at de foretrækker at arbejde hjemmefra mindst flere
gange om måneden. Telearbejde giver muligheder med hensyn til autonomi, fleksibilitet,
inklusivitet samt potentielle omkostningsbesparelser for både arbejdstagere og arbejdsgivere.
De, der kan, gør stadig brug af deres kontorer også. Som følge heraf fremstår hybride
arbejdsordninger, der kombinerer arbejde fra arbejdsgiverens lokaler og telearbejde på
forskellige måder, som en fremtrædende model for arbejdstilrettelæggelse
199
. Muligheden for
at arbejde når som helst kan imidlertid også føre til en udvidet tilgængelighed af
arbejdstagere, som fremmer en "altid på"-kultur.
"Altid på"-kulturen, der ofte resulterer i yderligere og uforudsigelige arbejdstider, kan
være til skade for arbejdstagernes balance mellem arbejdsliv og privatliv, sundhed og
trivsel.
Baseret på en 2022-undersøgelse på virksomhedsniveau foretaget af Eurofound i fire
lande (Belgien, Frankrig, Italien og Spanien) rapporterede over 80 % af respondenterne, at de
blev kontaktet med arbejdsrelaterede formål uden for deres kontraktlige arbejdstid, og ni ud
af ti besvarede på sådanne henvendelser. Hovedårsagerne hertil var: følelse af at være
ansvarlig for sine opgaver (82 %), ønske om at holde sig "på toppen" (75 %), fordi det var
forventet (75 %), frygt for en negativ indvirkning, hvis der ikke blev givet noget svar (61 %),
og forventningen om bedre karriereudvikling (50 %)
200
. Overkonnektivitet, der fremmes af
digitaliseringen af arbejdslivet, opfattes ofte af arbejdstagerne som noget, der har en negativ
indvirkning på balancen mellem arbejdsliv og privatliv, sundhed og trivsel (se figuren
nedenfor). Der er dokumentation for, at stressfaktorer som f.eks. arbejdsintensitet,
sammenblanding af arbejdsliv og privatliv og arbejde i fritiden (som et aspekt af asociale
arbejdstider) påvirker alle arbejdstagere, men at deres virkning er stærkere for arbejdstagere,
der telearbejder, end for arbejdstagere, der arbejder hos deres arbejdsgiver. Angst,
følelsesmæssig træthed, udmattelse på grund af langvarig eksponering for virtuelle møder og
isolation udgør nogle af de oftest rapporterede psykiske problemer blandt telearbejdere
201
.
For at afbøde de risici og stressfaktorer, der er forbundet med en "altid på"-kultur, kan "retten
til at være offline" bidrage til at trække klarere grænser mellem arbejdsliv og privatliv og
dermed bidrage til arbejdstagernes sundhed, sikkerhed og balance mellem arbejdsliv og
privatliv. Data viser, at der på virksomhedsniveau er en positiv sammenhæng mellem
197
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for
kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013,
(EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU)
2020/1828 (forordningen
om kunstig intelligens)
(EUT L, 2024/1689, 12.7.2024).
198
Eurostat [lfsa_ehomp], andel af ansatte i alderen 15-74 år, der nogle gange og som regel arbejder hjemmefra.
199
Eurofound,
Femte runde af e-undersøgelsen "Liv, arbejde og covid-19":En ny æra præget af usikkerhed,
Den
Europæiske Unions Publikationskontor, 2022.
200
Eurofound
Retten til at være offline: Implementering og effekt på virksomhedsniveau,
Den Europæiske
Unions Publikationskontor, 2023.
201
Europa-Kommissionen,
Study exploring the social, economic and legal context and trend of telework and the
right to disconnect, in the context of digitalisation and the future of work, during and beyond the COVID-19
pandemic,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
112
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0114.png
gennemførelsen af retten til at være offline og medarbejdernes balance mellem arbejdsliv og
privatliv, sundhed, trivsel samt generel jobtilfredshed
202
.
Overkonnektivitet opfattes ofte som noget, der har en negativ indvirkning på balancen
mellem arbejdsliv og privatliv, sundhed og trivsel
Opfattet indvirkning af overkonnektivitet på sundhed og trivsel (%)
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Det har en negativ
Det har en negativ
Det har en negativ
Det har en negativ
Det er ikke et problem for
indvirkning på mit arbejde i indvirkning på mit forhold til indvirkning på mit helbred indvirkning på mit familieliv
mig
løbet af min officielle
mine kolleger
og min trivsel
arbejdsdag
Enig
Hverken enig eller uenig
Uenig
Kilde:
Eurofounds beregninger
baseret på undersøgelsen om retten til at være offline,
2022
.
På denne baggrund vedtog Europa-Parlamentet i 2021 en beslutning, hvori det opfordrede
Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag om retten til at være offline og en EU-
lovramme for telearbejde
203
. Som led i opfølgningen på beslutningen offentliggjorde
Kommissionen en undersøgelse af den sociale, økonomiske og retlige kontekst og
tendenserne inden for telearbejde og retten til at være offline
204
. Selv om arbejdsmarkedets
parter ikke nåede til enighed om revisionen af rammeaftalen om telearbejde, indledte
Kommissionen en formel høring i to faser om et potentielt EU-initiativ om telearbejde og
retten til at være offline. Første fase af denne høring
205
blev gennemført mellem den 30. april
og den 25. juli 2024. Desuden iværksatte Kommissionen i juli 2024 en undersøgelse for at
indsamle dokumentation og analysere merværdien og virkningerne af potentielle politiske
løsningsmodeller vedrørende telearbejde og retten til at være offline. Indførelsen af retten til
202
Eurofound
Retten til at være offline: Implementering og effekt på virksomhedsniveau,
Den Europæiske
Unions Publikationskontor, 2023.
203
P9_TA (2021)0021
Europa-Parlamentets beslutning af 21. januar 2021 med henstillinger til Kommissionen
om retten til at være offline
(2019/2181(INL)).
204
Europa-Kommissionen,
Study exploring the social, economic and legal context and trend of telework and the
right to disconnect, in the context of digitalisation and the future of work, during and beyond the COVID-19
pandemic,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
205
Europa-Kommissionen,
Consultation document: First-phase consultation of social partners under Article 154
TFEU on possible EU action in the area of telework and workers' right to disconnect,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2024.
113
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0115.png
at være offline nævnes også i opgavebeskrivelsen fra ledende næstformand med ansvar for
sociale rettigheder og færdigheder, job af høj kvalitet og parathed, Roxana Mînzatu
206
.
Flere medlemsstater har allerede gennemført foranstaltninger rettet mod telearbejde og
retten til at være offline.
Siden udbruddet af covid-19-pandemien har nogle medlemsstater
vedtaget eller ændret lovgivning vedrørende den lovbestemte definition af telearbejde. I
øjeblikket findes der relevant lovgivning om retten til at være offline i 13 medlemsstater, men
med variationer med hensyn til anvendelsesområde, definition, gennemførelse og
håndhævelse.
Frankrig, Spanien, Belgien
og
Italien
var de første fire lande med national
lovgivning om retten til at være offline, med ni andre lande, dvs.Bulgarien,
Cypern,
Grækenland, Kroatien, Irland, Luxembourg, Portugal, Slovenien
og
Slovakiet,
indførte
ny lovgivning eller ændrede eksisterende national lovgivning eller nationale retningslinjer for
at indføre denne ret.
Arbejdstilsyn spiller en central rolle med hensyn til at opdage og forebygge dårlige
arbejdsvilkår og bekæmpe sort arbejde.
Den øgede brug af informations- og
kommunikationsteknologi (IKT) og udviklingen af platformsøkonomien giver nye
udfordringer for arbejdstilsynene i forbindelse med udførelsen af opgaverne. AI-værktøjer
kan i væsentlig grad forbedre afsløring af svig og risikovurdering, samtidig med at det fortsat
er vigtigt at sikre gennemsigtighed, og sikre, at værktøjerne udvikles med alle de nødvendige
garantier for virksomheder og borgere. Overholdelse af EU's databeskyttelses- og
gennemsigtighedsregler er afgørende i denne henseende. Samtidig skal arbejdstilsynene
udstyres med passende ressourcer til at udføre deres opgaver
207
. ILO's indikatorer for
arbejdstilsyn viser, at kapaciteten og ressourcerne i denne henseende er meget forskellige i
EU-landene. ILO's indikator for antallet af inspektører pr. 10 000 ansatte varierede fra 0,18 i
Malta til 1,8 i Rumænien i 2021. Mellem 2009 og 2021 steg antallet af inspektører betydeligt
i Tjekkiet (+ 58,1 %) og Portugal (+ 36,8 %), mens det faldt i Litauen (– 38 %), Rumænien (–
28,8 %), Irland (– 25,4 %) og Kroatien (– 22,6 %). Samlet set er der en faldende tendens i
antallet af arbejdstilsyn
208
. Den europæiske platform til bekæmpelse af sort arbejde, der
koordineres af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA), støtter fortsat
medlemsstaternes bestræbelser på at udvikle omfattende tilgange til håndtering af
udfordringen.
Langtidsledigheden fortsatte med at falde i EU, navnlig i de medlemsstater, der har det
højeste niveau.
Langtidsledigheden lå på 2,1 % i EU i 2023, hvilket er 0,3 procentpoint
under niveauet i 2022. Forskellen mellem de højeste og laveste ledighedsprocenter i
medlemsstaterne faldt yderligere fra 7,2 procentpoint i 2022 til 5,7 procentpoint i 2023 (figur
2.3.6). Der blev registreret et betydeligt fald i Grækenland (– 1,5 procentpoint til 6,2 %) og
Spanien (– 0,8 procentpoint til 4,3 %). Med den tredjestørste andel i EU (4,2 %) befinder
Italien sig sammen med Slovakiet i en "kritisk situation". Efter at have oplevet stigende
ledighed befinder Ungarn og Luxembourg sig nu i kategorien "bør holdes øje med", mens
Tjekkiet befinder sig i kategorien "god, men bør overvåges". På den anden side er Danmark
206
Mission letter,
Roxana Mînzatu, ledende næstformand med ansvar for sociale rettigheder og færdigheder, job
af høj kvalitet og parathed.
207
Yderligere oplysninger findes på Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds (ELA) websted:
www.ela.europa.eu, Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed,
The rise of teleworking: improvements in
legislation and challenges for tackling undeclared work,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023, og
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed
Methods and instruments to gather evidence of undeclared work,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023.
208
Eurofound,
Minimum wages: Non-compliance and enforcement across EU Member States – Comparative
report,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2023.
114
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0116.png
og Nederlandene "de, der præsterer bedst", med generelt meget lave procentsatser i 2023.
Den kønsbetingede forskel i langtidsledigheden var lav (under 0,5 procentpoint) i 2023 i de
fleste medlemsstater med undtagelse af Grækenland, Spanien og Letland (henholdsvis 4,5
procentpoint, 1,5 procentpoint og 1 procentpoint). Der kan konstateres store regionale
forskelle i flere medlemsstater, herunder Rumænien, Bulgarien, Ungarn, Slovakiet og
Frankrig (se figur 7 i bilag 5), herunder regionerne i den yderste periferi.
Figur 2.3.6: Langtidsledigheden fortsatte med at falde i langt de fleste medlemsstater
Langtidsledighed, niveau for 2023 og årlig ændring i forhold til 2022 (%, nøgleindikator på den sociale
resultattavle)
1.0
2023
y = -0.1955x + 0.1918
R² = 0.5144
0.5
Langtidsledighed (% af den erhvervsaktive befolkning i aldersgruppen 15-74 år) - ændring
LU
CZ
0.0
-2
-1
0
HU
FI
FR
LV
HR
CY
BG
RO LT
2
DK
PL
NL
DE
1
EE
AT
BE
PT
3
4
5
6
7
8
IE SI
SE
MT
SK
IT
-0.5
ES
-1.0
-1.5
EL
-2.0
Langtidsledighed (% af den erhvervsaktive befolkning i aldersgruppen 15-74 år)
Note:
Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaring til betegnelser findes i bilaget.
Definitionen er forskellig for ES og FR. Brud i serierne for CY og DK.
Kilde:
Eurostat [tesem130] og EU LFS.
På baggrund af et stramt arbejdsmarked varierer deltagelsen i aktive
arbejdsmarkedspolitikker fortsat betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat.
I 2022
forblev andelen af arbejdsløse, der var villige til at arbejde, og som deltog i aktive
arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, forholdsvis stabil i de fleste medlemsstater i forhold
til 2021, mens der i nogle tilfælde blev registreret kraftige fald (figur 2.3.7). De laveste
deltagelsesfrekvenser (under 10 %) blev konstateret i 2022 i Rumænien, Letland,
Grækenland, Kroatien og Cypern. På den anden side registrerede Danmark, Nederlandene,
Spanien og Irland tal på over 70 %. Sammenlignet med 2021 blev arbejdsmarkedsdeltagelsen
næsten halveret i Ungarn (fra 72,5 % til 37,3 %) og Bulgarien (fra 51,9 % til 27,3 %), mens
Portugals arbejdsmarkedsdeltagelse også faldt betydeligt fra 62,0 % til 42,5 %. Der blev
registreret en betydelig stigning på 16,7 procentpoint i Italien. På længere sigt er andelen af
115
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0117.png
arbejdsløse, der deltager i aktive arbejdsmarkedspolitikker, steget støt i EU med mere end
50 % siden 2013.
Figur 2.3.7: Deltagelsen i aktive arbejdsmarkedspolitikker var stagnerende eller
faldende i de fleste medlemsstater
Deltagere i almindelige arbejdsmarkedspolitiske interventioner (kategori 2-7) pr. 100 arbejdsløse, der ønsker at
komme i beskæftigelse, samlet aldersgruppe, resultat efter køn, 2021
120
100
80
60
40
20
0
RO
LV
EL
HR
CY
LT
SI
DE
SK
MT
SE
BG
AT
FI
HU
FR
PT
EU
PL
EE
LU
BE
IT
DK
NL
ES
IE
2022
2021
Note:
Tidsserier er ikke tilgængelige for CZ. Seneste tilgængelige data for EU og RO (2020) og CY, EL, HR, IE
(2021). Tidsserierne er skønnet for DK, NL og SE. Data har lav pålidelighed for EL og LT. Data foreligger ikke
for PL (2021). Tal over 100 % tyder på, at folk registrerer sig mere end én gang i datasættet for aktiv
arbejdsmarkedspolitik som led i deres deltagelse i forskellige kategorier af foranstaltninger, eller fordi der er tale
om deltagere, der ikke er registreret som jobsøgende.
Kilde:
Eurostat [lmp_ind_actsup].
Der er stadig forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til gennemførelsen af
foranstaltninger til fordel for langtidsledige.
Indsamlingen af data for 2022 i forbindelse
med overvågningen af Rådets henstilling om integration af langtidsledige på
arbejdsmarkedet
209
viser, at lidt over halvdelen af medlemsstaterne (15) opnåede en dækning
på mindst 90 % i forbindelse med gennemførelsen af aftaler om jobintegration for alle
langtidsledige, der var registreret i mindst 18 måneder. I seks medlemsstater havde mindst én
ud af tre ingen aftaler om jobintegration. I modsætning dertil modtog mere end 95 % af alle
langtidsledige i 13 andre medlemsstater en aftale om jobintegration eller tilsvarende, og den
samlede andel er steget i forhold til 2021. Beskæftigelsesudsigterne for brugere af aftaler om
jobintegration forværredes en smule i 2022. Tilgængelige data for 23 medlemsstater viser, at
lige under i alt 3,7 millioner brugere af aftaler om jobintegration afsluttede deres
arbejdsløshedsperiode, og det er dokumenteret, at 1,7 millioner (eller 47,6 %) af dem var
kommet i beskæftigelse (mod 49,1 % i 2021). Endnu vigtigere er det, at tallene konsekvent
viser, at gruppen af medlemsstater, der tilbyder individuelle handlingsplaner med en
tilbundsgående vurdering, opnår betydeligt bedre resultater, når det drejer sig om integration
af langtidsledige på arbejdsmarkedet
210
.
Effektive og virkningsfulde aktive arbejdsmarkedspolitikker er vigtige for at støtte gode
resultater på arbejdsmarkedet.
Der er markante forskelle mellem medlemsstaternes
udgifter til aktive arbejdsmarkedspolitikker. I 2022 lå langtidsledigheden i Grækenland,
209
210
Rådets henstilling af 15. februar 2016 om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet.
Europa-Kommissionen,
Data collection for monitoring of the LTU Recommendation: 2022 results,
Den
Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
116
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0118.png
Italien, Slovakiet og Portugal over EU-gennemsnittet på 2,4 %, mens udgifterne til aktive
arbejdsmarkedsinterventioner lå under EU-gennemsnittet på 0,6 % af BNP (figur 2.3.8). På
den anden side tildelte Irland, Danmark, Finland, Sverige og Østrig, som har en
langtidsledighed på under 2 %, de højeste BNP-andele til aktive arbejdsmarkedspolitikker
(fra ca. 0,5 % til 1,2 %). Spanien brugte fortsat flere midler i forhold til BNP på aktive
arbejdsmarkedsforanstaltninger, samtidig med at langtidsledigheden var høj (efter et fald fra
6,2 % til 5,1 %). Endelig havde Kroatien, Belgien og Frankrig værdier, der lå relativt tæt på
EU-gennemsnittet med hensyn til både udgifter til aktive arbejdsmarkedspolitikker og
langtidsledighed.
Figur 2.3.8: Udgifterne til aktive arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger varierer
markant fra medlemsstat til medlemsstat
Udgifter til aktive arbejdsmarkedspolitiske interventioner (kategori 2-7 i procent af BNP, 2022) og
langtidsledighed (aldersgruppen 15-74 år) (%, 2022)
9
8
7
1.0
6
5
4
1.4
1.2
0.8
0.6
0.4
3
2
1
0
EL
ES
IT
SK
PT
EU
HR
BE
CY
LT
BG
RO
FR
LV
SE
SI
FI
EE
IE
LU
AT
HU MT
DE
PL
NL
CZ
DK
0.2
0.0
Langtidsledighed (2022) (venstre akse)
Arbejdsmarkedspolitikudgifter (% af BNP 2022) (højre akse)
Note:
De seneste tilgængelige data for arbejdsmarkedspolitiske udgifter for EU, IT, CY og RO (2020) og HR og
IE (2021). Data om arbejdsmarkedspolitikudgifter anslået for DE, NL og SE. Foreløbige data om
arbejdsmarkedspolitikudgifter for FR. Definitionen af langtidsledighed er forskellig for ES og FR.
Kilde:
Eurostat
[lmp_expsumm],
LMP-databasen (database over arbejdsmarkedspolitik) og [tesem130], EU
LFS.
I 2023 opererede de offentlige arbejdsformidlinger i en situation med mangel på
arbejdskraft ledsaget af lav arbejdsløshed og således et fald i antallet af registrerede
arbejdsløse i de fleste medlemsstater.
For at afhjælpe manglen på arbejdskraft har
netværket af offentlige arbejdsformidlinger
211
tilpasset referencerammen for de offentlige
arbejdsformidlingers institutionelle ekspertise og lagt større vægt på aktivering og
partnerskaber med flere aktører
212
. I 26 medlemsstater har de offentlige arbejdsformidlinger
fastsat strategier og mål for at lette adgangen til arbejdsmarkedet for de mest sårbare grupper.
I 2023 arbejdede de offentlige arbejdsformidlinger også på at fremme en retfærdig grøn og
digital omstilling med et stærkt fokus på færdigheder og på at støtte arbejdstagere, der står
over for jobskifte. Mere specifikt samarbejdede de offentlige arbejdsformidlinger fra 18
medlemsstater med arbejdsgiverne om at identificere kvalifikationsbehov til grønne job,
støtte industriel omstrukturering og hjælpe med at gennemføre beskæftigelsestilskud til
grønne job. De offentlige arbejdsformidlinger fra 17 medlemsstater sørgede for
211
212
Se:
European Network of Public Employment Services.
Europa-Kommissionen,
PES Network Benchlearning manual,
Den Europæiske Unions Publikationskontor,
2024.
117
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0119.png
opkvalificering og omskoling af arbejdstagere. For at hjælpe SMV'er med at finde
arbejdstagere med de rette færdigheder har de offentlige arbejdsformidlinger taget skridt til at
skifte fra erhvervsbaserede tilgange til færdighedsbaserede tilgange i deres profilerings- og
matchningsaktiviteter. Samarbejdet mellem offentlige og private arbejdsformidlinger har
også udviklet sig i de seneste år, idet flere offentlige arbejdsformidlinger har udvidet og
styrket deres samarbejde med private jobportaler og private arbejdsformidlinger eller
planlægger at gøre det
213
.
Andelen af korttidsledige, der modtager arbejdsløshedsunderstøttelse, steg en smule i
EU i 2023, om end med variation fra medlemsstat til medlemsstat.
Andelen steg fra
35,8 % i 2022 til 36,6 % i 2023 (figur 2.3.9)
214
. Mens Slovenien (– 5,9 procentpoint), Irland
(– 5 procentpoint) og Belgien (– 4 procentpoint) oplevede de største fald, blev der observeret
store stigninger i Estland (5,9 procentpoint) og Bulgarien (5,3 procentpoint). I 2023 blev de
højeste dækningsgrader registreret i Tyskland, Finland og Østrig (over 50 %) efterfulgt af
Estland, Frankrig og Litauen (over 40 %). Omvendt blev den laveste dækning observeret i
Rumænien og Polen (under 15 %). Sammenlignet med 2022 forblev andelen af arbejdsløse,
der var registreret i mindre end et år, og som modtog ydelser eller bistand, forholdsvis stabil i
EU i 2023 på ca. 35 %. Andelen af korttidsledige, der modtager arbejdsløshedsunderstøttelse,
hænger positivt sammen med en højere grad af overgang fra kortvarig ledighed til
beskæftigelse og en lavere grad af langtidsledighed. Generelt forblev reglerne vedrørende
karenstiden stabile i næsten alle medlemsstater, som med store forskelle mellem dem, som
varierede fra 13 ugers forsikringsbidrag i Italien, 51 uger i Ungarn, Portugal eller Spanien til
104 uger i Slovakiet
215
. Den maksimale varighed af arbejdsløshedsunderstøttelsen for
personer med et års arbejdserfaring forblev også uændret i de fleste medlemsstater. Samlet set
kan der i 16 medlemsstater ansøges om arbejdsløshedsunderstøttelse efter et års beskæftigelse
og i højst seks måneder. Indkomstkompensation er også nært forbundet med
arbejdsløshedsperiodens varighed. Nettokompensationsgraden for lavtlønnede med en kort
arbejdsperiode varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. I den anden måned
varierer nettokompensationsgraden fra 6,9 % af den tidligere (netto)indkomst i Ungarn til
90 % i Belgien (figur 2.3.10). I Luxembourg, Danmark, Frankrig og Finland er
kompensationsgraden (alle over 60 % og i nogle tilfælde betydeligt højere) den samme i
arbejdsløshedsperiodens anden og 12. måned.
213
Europa-Kommissionen,
Trends in PES: Assessment report on PES capacity,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2023, data justeret til kun at repræsentere EU.
214
Korttidsledige er personer, der er arbejdsløse i mindre end 12 måneder.
215
Analysen henviser til arbejdsløshedsunderstøttelse, der generelt ydes til personer, der registreres som
arbejdsløse uden egen skyld, uden at medtage ordninger af midlertidig karakter.
118
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0120.png
Figur 2.3.9: Der var begrænsede ændringer i arbejdsløshedsunderstøttelsens dækning
for korttidsledige med vedvarende forskelle mellem medlemsstaterne
Arbejdsløshedsunderstøttelsens dækning for korttidsledige (mindre end 12 måneder, 15-64-årige, %).
60
50
40
30
20
10
0
RO
PL
SI
HR
CY
BG
HU
LU
SK
NL
SE
PT
LV
EL
IT
IE
DK
ES
EU
CZ
BE
LT
FR
EE
AT
FI
DE
2023
2022
Note:
Der foreligger ikke data for MT. Definitionen er forskellig for ES og FR (se metadata). Brud i serier for
DK og CY. Lav pålidelighed for LU og SI.
Kilde:
Eurostat
[lfsa_ugadra]
og EU LFS.
Figur 2.3.10: Der er betydelige forskelle i kompensationsgraden mellem
medlemsstaterne for både kort- og langtidsledighed
Nettokompensationsgrad for arbejdsløshedsunderstøttelse ved 67 % af gennemsnitslønnen i
arbejdsløshedsperiodens anden og 12. måned (2023 og 2022)
1.0
0.9
0.8
0.7
0.6
0.5
0.4
0.3
0.2
0.1
0.0
HU
SK
RO
PL
IE
MT
LT
EL
AT
DE
CY
FI
LV
CZ
EE
FR
NL
SI
IT
HR
PT
BG
ES
DK
SE
LU
BE
Kompensationsgrad 2 måneder i 2023
Kompensationsgrad 2 måneder i 2022
Kompensationsgrad 12 måneder i 2023
Kompensationsgrad 12 måneder i 2022
Note:
Indikatoren beregnes for en 20-årig enlig uden børn med en kort arbejdshistorie (et år). Der er medtaget
forskellige indtægtsposter, arbejdsløshedsunderstøttelse og andre ydelser (f.eks. kontanthjælp og boligydelse).
Alle data vedrører 2023, undtagen BE, CY, DK, FI og PT, for hvilke dataene vedrører 2022.
Kilde:
Beregninger fra Europa-Kommissionen baseret på
OECD's modeller for skatte- og
understøttelsessystemer.
Arbejdsmarkedsresultater for tilflyttere fra EU
216
blev fortsat forbedret.
Det samlede
antal og beskæftigelsesfrekvensen for tilflyttere fra EU i den erhvervsaktive alder er fortsat
stigende og nåede op på 10,1 millioner og en beskæftigelsesfrekvens på 78 % (mod 76 % for
statsborgere) i 2023. Samme år var det samlede antal grænsearbejdere i EU 1,8 millioner (en
216
Tilflyttere i EU og EFTA er EU- eller EFTA-borgere, der bor i et andet EU- eller EFTA-land end det land,
hvor de er statsborgere (se
Annual reports on intra-EU labour mobility).
119
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0121.png
stigning på 3 % i forhold til 2022), og 1,5 millioner EU-borgere skiftede arbejdsland. De
fleste mobile arbejdstagere vender tilbage til deres oprindelsesland med en stigning i antallet
på 6 % for EU i 2023 og betydelige forskelle mellem medlemsstaterne
217
. I 2024
offentliggjorde Kommissionen en gennemgang af samarbejdspraksis og udfordringer
vedrørende udstationerede arbejdstagere i EU med fokus på deres rettigheder, navnlig med
hensyn til boligforhold og adgang til oplysninger om ansættelsesvilkår
218
.
En velfungerende social dialog og velfungerende kollektive overenskomstforhandlinger
er afgørende for at forbedre arbejdsvilkårene og afhjælpe manglen på arbejdskraft,
men alligevel varierer inddragelsen af arbejdsmarkedets parter fra politikområde til
politikområde.
Mellem april 2020 og juli 2024 blev der rapporteret om den største grad af
inddragelse af arbejdsmarkedets parter med hensyn til covid-19-relaterede politikker, og
næsten 37 % af disse blev aftalt eller hørt med arbejdsmarkedets parter. Dette blev efterfulgt
af foranstaltninger til at afbøde virkningerne af de højere leveomkostninger (31 %),
foranstaltninger
vedrørende
den
grønne
omstilling
(27 %),
omstruktureringsstøtteinstrumenter (26 %) og foranstaltninger i forbindelse med krigen i
Ukraine (25 %). Den laveste grad af inddragelse blev registreret for politiske foranstaltninger
i forbindelse med den digitale omstilling (22 %) eller i forbindelse med ekstreme vejrforhold
(13 %). Dette afspejler, at arbejdsmarkedets parter i vid udstrækning er involveret i
politikområder vedrørende arbejdspladsen (som påvirker virksomheder og arbejdstagere)
(figur
2.3.11).
Beskæftigelsesudvalgets
(EMCO's)
årlige
multilaterale
overvågningsgennemgang af den sociale dialog fra november 2023 fremhævede, at der var
gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at opnå en mere effektiv social dialog og
inddragelse af arbejdsmarkedets parter i den politiske beslutningstagning. De nationale
arbejdsmarkedsparters vurdering af kvaliteten af deres inddragelse i gennemførelsen af
genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023 var også meget varieret. Med henblik på
gennemførelsen af deres genopretnings- og resiliensplan har hver medlemsstat valgt en
forvaltningsstruktur, der er tilpasset deres respektive nationale rammer for social dialog. De
institutionelle rammer for inddragelse af arbejdsmarkedets parter er derfor forskellige, da
nogle medlemsstater har indført specifikke rammer og procedurer, og andre har anvendt de
eksisterende kanaler til social dialog. I nogle få lande har arbejdsmarkedets parter været
involveret gennem nye organer eller specifikke arbejdsgrupper, der er nedsat inden for
rammerne af det europæiske semester eller med det formål at overvåge gennemførelsen af
genopretnings- og resiliensplanerne
219
.
217
218
Europa-Kommissionen (endnu ikke udgivet),
Annual report on intra EU-labour mobility 2024.
Se arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der er tilgængeligt
her.
219
Eurofound,
Social governance of the Recovery and Resilience Facility: Involvement of the national social
partners,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
120
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0122.png
Figur 2.3.11: Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter varierer efter den politiske
kontekst
Inddragelse af arbejdsmarkedets parter i udformningen af nationale politikker efter politisk kontekst
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Aftalt (resultat) inkl. arbejdsmarkedsparternes initiativ
Informeret
Ukendt
Hørt
Ingen inddragelse/ikke på området
Note:
Tallet omfatter 2 290 politikker, der er markeret med den respektive kontekst (en vis dobbelttælling på
grund af muligheden for, at en politik kan vedrøre mere end én kontekst), indsamlet mellem april 2020 og juli
2024. Politikker omfatter kun lovgivning eller andre lovbestemmelser og trepartsaftaler. Inddragelse af
arbejdsmarkedets parter præsenteres som et gennemsnit af arbejdsgivernes og fagforeningernes inddragelse i
hver kategori efter kontekst. Forskelle i graden af inddragelse af arbejdsgivere i forhold til fagforeninger er
mindre.
Kilde:
Eurofounds
EU PolicyWatch Database.
På topmødet mellem arbejdsmarkedets parter i Val Duchesse den 31. januar 2024
undertegnede Kommissionen, det belgiske formandskab og arbejdsmarkedets parter på
tværs af brancher en trepartserklæring om en blomstrende social dialog.
Denne
erklæring udgør et fornyet tilsagn om at styrke den sociale dialog på EU-plan og forene
kræfterne om at håndtere de vigtigste udfordringer, som de europæiske økonomier og
arbejdsmarkeder står over
220
. Erklæringen bebudede Kommissionens udnævnelse af en ny
repræsentant for den europæiske sociale dialog og iværksættelsen af en proces hen imod en
pagt for den sociale dialog, der skal afsluttes i begyndelsen af 2025. Repræsentanten vil støtte
og koordinere gennemførelsen af meddelelsen fra 2023 om styrkelse af den sociale dialog i
EU samt Kommissionens reaktion på de fælles rapporter fra de europæiske
arbejdsmarkedsparter om social dialog på EU-plan. Med hensyn til pagten for den
europæiske sociale dialog vil der blive afholdt en række treparts- og topartsmøder med de
europæiske arbejdsmarkedsparter for at finde frem til nye forslag til styrkelse af den
europæiske sociale dialog. Disse møder vil bl.a. omhandle EU's institutionelle og finansielle
støtte til den europæiske sociale dialog på alle niveauer, kapacitetsopbygning hos
arbejdsmarkedets parter (herunder gennem ESF+) og en aftalt topartstilgang til forhandling,
fremme og gennemførelse af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.
Regelmæssig dialog og høring af civilsamfundsorganisationer er afgørende for at
gennemføre virkningsfulde og inklusive politikker.
Som det anerkendes i La Hulpe-
erklæringen fra 2024 om fremtiden for den europæiske søjle for sociale rettigheder, spiller
civilsamfundet en central rolle i bekæmpelsen af social udstødelse og uligheder og med
hensyn til politikker, der vedrører underrepræsenterede og sårbare grupper. På EU-plan er
220
Trepartserklæring om en blomstrende europæisk social dialog.
121
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0123.png
civilsamfundsorganisationer aktivt involveret i det europæiske semester med regelmæssige
udvekslinger af synspunkter og tematiske drøftelser om områder af særlig relevans. Nylig
Eurofound-forskning undersøger inddragelsen af civilsamfundsorganisationer i den tidlige
gennemførelse af de territoriale planer for retfærdig omstilling i nogle medlemsstater. Den
første empiriske forskning tyder på, at en meningsfuld dialog med civilsamfundet om
politiske foranstaltninger og støtte til sårbare arbejdstagere, lokalsamfund og industrier stadig
kræver, at hindringerne for deltagelse mindskes, at der skabes muligheder for fælles
behovsvurdering, at kapacitetsopbygning støttes, og at videndeling lettes
221
.
2.3.2 Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne
Bestræbelserne på at tackle årsagerne til arbejdsmarkedssegmenteringen fortsætter i
nogle medlemsstater.
Efter en offentlig høring, der blev iværksat i juli 2023, er
Nederlandene
i gang med at udarbejde et lovforslag, der fokuserer på at øge sikkerheden for
arbejdstagere under fleksible ansættelseskontrakter ved at afskaffe ansættelseskontrakter uden
fast timetal, erstatte tilkaldekontrakter med en ny type kontrakt, der giver arbejdstagerne
større indkomstsikkerhed, og forbedre jobsikkerheden for vikaransatte. Dertil kommer, at
Nederlandene
iværksatte en offentlig høring i oktober 2023 om et lovforslag, der præciserer
begrebet ansættelsesforhold og indfører en retlig formodning om et ansættelsesforhold for
selvstændige uden ansatte (som arbejder til en takst på under 36 EUR). I
Tjekkiet
trådte en
ændring af beskæftigelsesloven i kraft i januar 2024, som har til formål at præcisere og
strømline betingelserne for arbejdsformidlingers levering af tjenester. Lovgivningen er blevet
strammet på områderne for ulovlig og skjult beskæftigelse, og den omfatter nu bøder.
Finland
bebudede i sit regeringsprogram for 2023 en reform af tidsbegrænsede
ansættelseskontrakter. Selv om ansættelseskontrakter kan indgås for en tidsbegrænset periode
på et år uden en særlig grund, vil lovgivningen sikre, at de ikke fører til uberettiget
anvendelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede kontrakter.
Spanien
forbereder en
ændring af den lovgivningsmæssige udvikling af uddannelseskontrakter og udvikler
proceduren for at forbinde studerende med virksomheder. Dette ændringsforslag fokuserer på
uddannelsesaspekterne af kontrakten om vekseluddannelse, hvor målet er at gøre lønnet
arbejde foreneligt med uddannelse inden for rammerne af den offentlige arbejdsformidlings
katalog for særlige uddannelser. Som led i genopretnings- og resiliensplanen er
Slovenien
i
gang med at udarbejde en retsakt om en permanent arbejdsfordelingsordning, der også
omfatter alvorlig økonomisk afmatning, og som bygger på de erfaringer, der er indhøstet
under covid-19-krisen. Loven skal omfatte uddannelsesforpligtelser under deltidsarbejde for
at styrke de berørte arbejdstageres kompetencer og øge deres beskæftigelsesegnethed i lyset
af den stigende digitalisering og automatisering af forretningsprocesser.
Flere medlemsstater har vedtaget foranstaltninger, der har til formål at styrke deres
rammer for jobbeskyttelse.
I april 2024 indførte
Slovenien
lovgivningsmæssige
foranstaltninger, der styrker arbejdstagernes ret til information og høring samt
medbestemmelse i selskabets ledelses- eller tilsynsorganer i tilfælde af en
grænseoverskridende fusion, spaltning eller omdannelse af selskabet. I maj 2024 trådte
lovgivningen om forebyggelse og arbejdsevne i kraft i
Estland.
Den giver en person på
langvarig sygeorlov mulighed for at arbejde under forhold, der er tilpasset vedkommendes
helbredstilstand, efter to måneders sygeorlov. Denne reform forventes at støtte
helingsprocessen for arbejdstagere med kronisk sygdom under deres langvarige sygefravær
221
Eurofound,
Creating a new social contract for the just transition: Is partnership working?,
Den Europæiske
Unions Publikationskontor, 2024.
122
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
og samtidig mindske afhængigheden af og risikoen for tab af arbejdspladser og/eller
permanent uarbejdsdygtighed. I juli 2024 trådte ændringer vedrørende lovgivningen om
kollektive afskedigelser i kraft i
Spanien.
Virksomheder, der har til hensigt at lukke et eller
flere arbejdssteder, som medfører endeligt aktivitetsophør og afskedigelse af 50 eller flere
arbejdstagere, har pligt til at give meddelelse herom seks måneder i forvejen. I september
2024 iværksatte
Grækenland
pilotgennemførelsen af det digitale arbejdskort i restaurations-
og turismesektoren med henblik på at bekæmpe sort overarbejde og lange arbejdstider.
Pilotprojektet anvendes allerede på medarbejdere i banker, store supermarkeder,
forsikringsselskaber, sikkerhedsfirmaer og offentlige virksomheder.
Nogle medlemsstater har taget yderligere skridt til at forbedre deres rammer for
sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.
I juni 2023 trådte loven om hasteforanstaltninger
til beskyttelse af arbejdstagere i tilfælde af en klimakrise i kraft i
Italien.
En af
bestemmelserne henviser til arbejdsministeriets rolle med hensyn til at fremme den sociale
dialog for at nå frem til sektoraftaler, der sikrer sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen i
tilfælde af klimakriser, herunder hedebølger. Desuden ratificerede
Italien
i oktober 2023
ILO's grundlæggende konventioner C155 (konventionen om sikkerhed og sundhed på
arbejdspladsen) og C187 (konventionen om rammer for fremme af sikkerhed og sundhed på
arbejdspladsen). I december 2023 pålagde den
svenske
regering arbejdsmiljøagenturet at
fremsætte forslag til initiativer, der få flere arbejdstagere til at interessere sig for
sikkerhedsrepræsentantens rolle. Styrelsen fremsendte en rapport til det svenske
arbejdsministerium i april 2024. I december 2023 ændrede
Danmark
arbejdsskadesikringsloven for at styrke arbejdsskadesikringsordningen (f.eks. gennem en ny
uddannelsesydelse, revision af sagsbehandlingstiden, forhøjelse af erstatningsniveauet og
indførelse af en arbejdsskadeforsikringsordning i tilfælde af vold mod omsorgspersoner).
Endvidere blev der med loven indført en forsørgelsesgodtgørelse til børn og unge. I
september 2024 vedtog
Spanien
bestemmelser om sikkerhed og sundhedsbeskyttelse i
forbindelse med husligt arbejde. Bestemmelserne omfatter en liste over husarbejderes
rettigheder og arbejdsgivernes pligter og giver den retssikkerhed, der er nødvendig for, at
bestemmelserne kan håndhæves. I april 2024 ratificerede
Bulgarien
de grundlæggende ILO-
konventioner C155 og C187, og i oktober 2024 ratificerede
Nederlandene
C187 vedrørende
sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.
Nye arbejdsordninger, f.eks. fleksible arbejdsordninger, telearbejde og fjernarbejde er
på dagsordenen i flere medlemsstater.
Ændringer af den
tjekkiske
arbejdslov trådte i kraft
i september 2023, og en af de vigtigste ændringer er reguleringen af fjernarbejde. Forældre til
små børn og omsorgspersoner har fået mere støtte til at kombinere familieliv med arbejde. En
anden nyhed er muligheden for at yde fjernarbejdere kompensation for de mest almindelige
omkostninger i forbindelse med deres hjemmekontor i form af en fast takst. I
Irland
blev
lovforslaget om retten til at anmode om fjernarbejde indarbejdet i loven om balance mellem
arbejdsliv og privatliv og forskellige bestemmelser, og ændringerne trådte i kraft i marts
2024. Loven omfatter arbejdstagernes ret til at anmode om fjernarbejde og omsorgspersoners
ret til at anmode om en fleksibel arbejdsordning, herunder retten til komprimeret eller nedsat
arbejdstid for ammende mødre. Som led i genopretnings- og resiliensplanen indførte
Cypern
i marts 2024 en ordning, der skal skabe incitamenter til beskæftigelse af arbejdsløse ved at
tilbyde fleksible arbejdsordninger gennem telearbejde. I marts 2024 gennemførte
Bulgarien
en reform i sin genopretnings- og resiliensplan, hvorigennem reglerne om fjernarbejde, der er
fastsat i arbejdsloven, blev ændret for at lette adgangen til fjernarbejde, idet reformen skaber
retssikkerhed for både arbejdstagere og arbejdsgivere ved at præcisere reglerne om sundhed
og sikkerhed og om overvågning og rapportering af arbejdstid.
123
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
Nogle medlemsstater har truffet lovgivningsmæssige foranstaltninger for at forbedre
arbejdsvilkårene inden for platformsarbejde og tackle udfordringer som følge af
brugen af algoritmisk styring på arbejdspladsen.
I henhold til ændringer af den
kroatiske
arbejdslov, som trådte i kraft den 1. januar 2024 som led i genopretnings- og resiliensplanen,
er digitale arbejdsplatforme og aggregatorer (formidlere, der forbinder sådanne platforme
med arbejdstagere) er i fællesskab ansvarlige for betalingen af løn til platformsarbejdere. De
skal informere platformsarbejdere om arbejdets tilrettelæggelse og beslutningsprocesser og
sikre datagennemsigtighed. Som led i genopretnings- og resiliensplanen er
Cypern
i gang
med at reformere sin socialforsikring for at dække selvstændige og personer i atypiske former
for beskæftigelse som f.eks. platformsarbejdere. I
Tyskland
arbejder regeringen i øjeblikket
på en specifik databeskyttelseslov for arbejdstagere, som bl.a. skal håndtere typiske
situationer, der opstår i forbindelse med algoritmisk styring på arbejdspladsen, f.eks.
videoovervågning og anvendelse af AI-systemer.
Portugal
har for nylig indført en lov om
algoritmisk styring på arbejdspladsen under dagsordenen for anstændigt arbejde 2023. Loven
fastsætter bl.a., at kollektive overenskomster kan regulere brugen af algoritmer og kunstig
intelligens.
Nogle medlemsstater har truffet foranstaltninger til at mindske udbredelsen af sort
arbejde.
Som led i genopretnings- og resiliensplanen forbereder
Grækenland
aktuelt
gennemførelsen af et IT-system til overvågning af arbejdsmarkedet (ARIADNE), som skal
sikre digital registrering af arbejdstid og fungere som en fælles portal for administrative data
om beskæftigelse og social sikring. Fra december 2023 forventes skattemyndighederne og det
nationale socialsikringsinstitut i
Italien
at opnå fuld interoperabilitet mellem deres respektive
databaser med henblik på at bekæmpe skatteunddragelse i sektoren for husligt arbejde. Som
led i genopretnings- og resiliensplanen styrkede
Italien
fra april 2024
arbejdstilsynsaktiviteterne og indførte afskrækkende og tilskyndende foranstaltninger for at
mindske udbredelsen af sort arbejde. I 2024 trådte ændringer af reglerne om obligatorisk
inkasso i kraft i
Litauen
med det formål at tilskynde flere arbejdsløse til at vende tilbage til
arbejdsmarkedet og dermed reducere den sorte økonomi. Hvis arbejdsløse registrerer sig hos
den offentlige arbejdsformidling, indrømmes de en periode på seks måneder (der højst er til
rådighed to gange i løbet af fem år), hvor der ikke træffes obligatoriske
inkassoforanstaltninger over for dem.
Medlemsstaterne bekæmper fortsat langtidsledighed gennem forskellige målrettede
foranstaltninger.
I
Østrig
blev Springboard-programmet (der blev iværksat i 2021 med det
formål at bekæmpe langtidsledighed gennem subsidieret beskæftigelse enten i sociale
virksomheder eller gennem særligt gunstige betingelser for integrationsbistand) en del af den
offentlige arbejdsformidlings almindelige budget fra 2023. Samme år indførte
Portugal
en
ekstraordinær foranstaltning, der giver mulighed for delvis akkumulering af
arbejdsløshedsunderstøttelse med arbejdsindkomst, og som har til formål at tilskynde
langtidsledige til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I april 2024 lancerede
Slovakiet
et
nationalt projekt med finansielle incitamenter til beskæftigelse, som har til formål at støtte
arbejdsløse, der befinder sig i en ugunstig situation på grund af alder, kompliceret
familiesituation, lav uddannelse, tab af arbejdsvaner, handicap eller andre årsager. Mellem
april og september 2024 iværksatte
Ungarn
en indkaldelse af forslag til et pilotprojekt med et
prøvejobprogram, som har til formål at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft
ved at øge det indenlandske udbud af arbejdskraft og fremme beskæftigelsen af
langtidsledige. De deltagende SMV'er modtager ikke kun støtte til løn (i op til ni måneder),
men også til personlig udvikling og mentorordninger for langtidsledige på grundlag af en
vurdering af deres kompetencer. Langtidsledige modtager en ekstra ydelse (ud over deres
løn) som incitament til at forblive i beskæftigelse i op til ni måneder. I 2023 iværksatte
124
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
Kroatien
et målrettet program for aktiv arbejdsmarkedspolitik ("Job plus") for langtidsledige
og sårbare grupper. Afhængigt af afstanden til arbejdsmarkedet tilbydes langtidsledige en
pakke med 2-3 foranstaltninger (aktiveringsprogram, arbejdsintegration og/eller
opkvalificering/uddannelse) for at støtte deres integration på arbejdsmarkedet.
Flere medlemsstater har taget skridt til at styrke deres aktive arbejdsmarkedspolitikker
og støtte til forskellige grupper. Finland
er ved at forberede en reform af tjenesterne for
beskæftigelse og økonomisk udvikling. Ansvaret for tilrettelæggelsen af disse tjenester vil
blive overdraget til kommuner eller kommunale fællesforvaltningsområder, der skal oprettes
den 1. januar 2025. Der vil blive skabt en finansieringsmodel, så kommunerne kan udvikle
deres beskæftigelsesfremmende aktiviteter.
Sloveniens
ministerium for arbejde, familie,
sociale anliggender og ligestilling er i gang med at gennemgå og ajourføre
håndhævelsesdokumenterne
i
retningslinjerne
for
gennemførelse
af
aktiv
arbejdsmarkedspolitik 2021-2025 med særligt fokus på planen for aktiv beskæftigelsespolitik
og kataloget over aktive beskæftigelsespolitiske foranstaltninger. I
Belgien
har den føderale
regering har vedtaget en pakke af foranstaltninger til støtte for arbejdstageres gradvise
tilbagevenden efter langvarig sygdom. I november 2023 blev der iværksat en
kommunikationskampagne for at informere disse arbejdstagere om alle tilgængelige
muligheder for tilbagevenden til arbejdet. Ved kongeligt dekret fra marts 2024 blev der
indført tre obligatoriske vejledningsmøder med henblik på forbedret aktivering. Fra april
2025 vil arbejdstagere, der har været sygemeldt i mindst et år, få udleveret vouchere på 1 800
EUR til skræddersyet karrierevejledning. Med henblik på at reintegrere arbejdsløse over 50 år
på arbejdsmarkedet anvender
Østrig
en række tjenester og finansieringsinstrumenter,
herunder det kombinerede løntilskud (i 2023 blev der udbetalt ca. 286,3 mio. EUR i
løntilskud). I
Malta
ydes der under ordningen for adgang til beskæftigelse, der løber mellem
2023 og 2029 og medfinansieres af ESF+, finansiel bistand til arbejdsgivere og
beskæftigelsesmuligheder for personer, som ikke er i lønnet beskæftigelse. I
Portugal
har
programmet "Qualifica On", der blev oprettet i 2024, til formål at støtte (om-)kvalificering af
arbejdstagere fra virksomheder, hvor produktionen er ophørt på grund af omstrukturering. I
sin årlige nationale handlingsplan for beskæftigelsen for 2024 sigter
Bulgarien
mod at
opkvalificere/omskole 9 000 personer og yde støtte til beskæftigelse til næsten 10 000.
Desuden vil
Bulgarien
investere 153 mio. EUR med støtte fra ESF+ i en holistisk tilgang til
integration af inaktive på arbejdsmarkedet gennem stærkere aktivering, uddannelse og
bevidstgørelse i perioden 2023-2026. I
Slovakiet
har det nye nationale projekt "Færdigheder
på arbejdsmarkedet", der medfinansieres af ESF+ indtil 2026, til formål at støtte jobsøgende i
deres bestræbelser på at finde et job gennem omskoling. Målgruppen er dårligt stillede
jobsøgende, der er omfattet af arbejdsformidlingsloven (f.eks. unge under 26 år, borgere over
50 år, langtidsledige og lavtuddannede).
Flere medlemsstater træffer foranstaltninger med henblik på at styrke deres offentlige
arbejdsformidlingers kapacitet og resultater i lyset af den eksisterende mangel på
arbejdskraft og behovet for færdigheder.
Mellem 2021 og 2023 støttede genopretnings- og
resiliensfaciliteten en række efteruddannelsestiltag for de offentlige arbejdsformidlingers
ansatte i
Spanien.
Som led i genopretnings- og resiliensplanen afsluttede
Spanien
i 2023 en
investering, der havde til formål at modernisere de offentlige arbejdsformidlinger ved at
forbedre de interne forvaltningssystemer, modernisere job og digitalisere
borgerstøttetjenesten. I 2023 indledte
Kroatien
digitaliseringen af de kroatiske
arbejdsformidlinger. Med denne investering blev der indført et digitalt
identitetsstyringssystem og et system til forvaltning af menneskelige ressourcer. Fra og med
2024 har
Cypern
indført mobile enheder i de offentlige arbejdsformidlinger, som vil besøge
alle distrikter i landdistrikter og byområder indtil udgangen af 2029. Mobile enheder
125
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
medfinansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten indtil første halvår 2026 og af ESF+
fra andet halvår 2026 og indtil udgangen af 2029. Som en del af loven om fuld beskæftigelse
fra december 2023 er det
franske
arbejdsformidlingssystem "Pôle Emploi" gradvist blevet
erstattet af "France Travail" fra januar 2024. Dette nye system forventes at forbedre
koordineringen af de offentlige arbejdsformidlingers aktører, omorganiseringen af støtten til
og overvågningen af arbejdsløse og at styrke foranstaltningerne til integration af
arbejdstagere med handicap.
Nogle medlemsstater styrkede samarbejdet mellem offentlige arbejdsformidlinger og
sociale tjenester for at øge virkningen af deres aktive arbejdsmarkedspolitikker.
Som
led i genopretnings- og resiliensplanen åbnede
Rumænien
i april 2024 en digital platform til
forvaltning af vouchere til husarbejdere. Platformen forventes bl.a. at være interoperabel med
andre relevante databaser, f.eks. de offentlige arbejdsformidlingers, arbejds- og
socialministeriets og finansministeriets databaser. I maj 2024 trådte nye regler trådte i kraft i
Italien
med det formål at styrke den digitale platform, der indsamler oplysninger fra sociale
tjenester og offentlige arbejdsformidlinger. Det overordnede mål er at skabe bedre
overensstemmelse mellem udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft.
I flere medlemsstater blev der truffet foranstaltninger med det formål at tiltrække
udenlandske talenter og lette det stramme arbejdsmarked.
I november 2024 gennemførte
Spanien
en omfattende reform med henblik på at modernisere migrationspolitikkerne for at
tackle demografiske og arbejdsmarkedsmæssige udfordringer. Reformen fokuserer på at
forenkle de administrative procedurer og styrke integrationen ved at fremme adgangen til
beskæftigelse, uddannelse og familiesammenføring som centrale søjler og samtidig forebygge
situationer med irregulær status.
Frankrig
vedtog i januar 2024 en lov for bedre at
kontrollere indvandring, herunder en foranstaltning, der skal lette adgangen til tilladelser for
tredjelandsstatsborgere, der arbejder i erhverv, hvor der er mangel på arbejdskraft, eller i
geografiske områder, der kæmper for at rekruttere arbejdstagere. I marts 2024 styrkede
Sverige
samarbejdet mellem de offentlige arbejdsformidlinger og ti andre statslige organer
(f.eks. socialsikringsagenturet, skatteagenturet og migrationsagenturet) for bedre at
koordinere foranstaltninger, der tiltrækker og fastholder højt kvalificeret international
arbejdskraft. Desuden har tredjelandsstatsborgere, der deltager i job- og udviklingsgarantien i
Sverige,
lettere adgang til sprogkurser og yderligere voksenuddannelse pr. december 2023. I
juli 2024 indførte
Tjekkiet
en fritagelse for arbejdstilladelse for højt kvalificerede
arbejdstagere fra ti lande uden for EU. I november 2023 ajourførte
Malta
loven om
arbejdsformidlinger og tog således vigtige skridt til at regulere agenturer, der arbejder med
rekruttering, vikartjenester og outsourcing, med henblik på at beskytte tredjelandsstatsborgere
mod udnyttelse.
Flere medlemsstater har gennemført reformer for at tilpasse deres
arbejdsløshedsunderstøttelsessystemer til de aktuelle socioøkonomiske forhold.
I juli
2023 gennemførte
Tyskland
midlertidige bestemmelser under loven om borgertilskud, som
hæver den finansielle støtte til enkeltpersoner (fra 502 EUR til 563 EUR) og støtter
uddannelsestilbud. Disse ændringer vil være gyldige indtil den 31. december 2024.
Sverige
reformerede sin arbejdsløshedsforsikring i juni 2024 for at øge dækningen for personer uden
beskæftigelse og samtidig tilpasse de sociale ydelser bedre til kompensationsperioden (dvs.
en reduktion på 5 procentpoint i kompensationen hver 100. dag). Minimumsniveauet for
aktivitetsstøtte stiger også. Den ændrede lovgivning forventes at træde i kraft den 1. oktober
2025. I
Finland
fjernede en reform af boligydelsen, der blev vedtaget i april 2024, fradraget
for almindelig arbejdsindkomst på 300 EUR. Denne ændring opvejes dog delvis af andre
forhøjelser
af
ydelsen.
I
januar
2024
reformerede
Malta
sit
arbejdsløshedsunderstøttelsessystem for bedre at tilpasse understøttelsessatserne til
126
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
modtagerens seneste løn under hensyntagen til den nationale mindsteløn. I de første seks uger
vil dagpengene udgøre 60 % af den tidligere løn og vil falde til 55 % i de følgende ti uger og
til 50 % i de sidste ti uger. Inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplanen
gennemfører
Malta
en overvågningsproces vedrørende politiske foranstaltninger i
forbindelse med arbejdsløshedsunderstøttelse. Den første rapport forventes at foreligge ved
udgangen af 2024 og vil blive fulgt op af en ny rapport om fem år. Som led i genopretnings-
og resiliensplanen har
Spanien
gennemført en reform af ordningen for ikkebidragspligtig
arbejdsløshedsunderstøttelse. Loven udvider disse ydelser til personer under 45 år uden
familiemæssige forpligtelser og landbrugsarbejdere. Den justerer progressivitetsskalaen og
gør ydelserne forenelige med beskæftigelse. I november 2023 udvidede
Portugal
arbejdsløshedsunderstøttelse til at omfatte ofre for vold i hjemmet, så den nu er i
overensstemmelse med dagsordenen for anstændigt arbejde og de seneste ændringer af
arbejdsloven.
Nogle medlemsstater traf foranstaltninger med det formål at forbedre
arbejdstagerorganisationernes repræsentativitet og støtte kapacitetsopbygningen hos
arbejdsmarkedets parter.
I juli 2023 tilpassede
Luxembourg
reglerne om medlemskab af
og valgbarhed til erhvervskamre, så de nu omfatter lærlinge, jobsøgende i et særligt
ansættelsesforhold samt ansatte og lærlinge på forældreorlov. I maj 2024 vedtog
Spanien
en
reform som led i sin genopretnings- og resiliensplan, som reducerede den anciennitet, der
kræves for at stemme og stille op til valg til organer for medarbejderrepræsentation i
virksomheder for arbejdstagere i de kulturelle og kreative sektorer. I april 2024 iværksatte
Ungarn
med støtte fra ESF+ en foranstaltning til støtte for kapacitetsopbygning hos
arbejdsmarkedets parter, som tilbyder finansieringsmuligheder for løn til nye medarbejdere,
uddannelse, tilrettelæggelse af arrangementer, studiebesøg eller deltagelse i internationale
arrangementer.
2.4 Retningslinje 8: Fremme lige muligheder for alle, støtte social inklusion
og bekæmpe fattigdom
I dette afsnit gennemgås gennemførelsen af beskæftigelsesretningslinje 8, hvori det anbefales,
at medlemsstaterne sikrer lige muligheder for alle, støtter social inklusion og bekæmper
fattigdom, i overensstemmelse med søjleprincip 2 (ligestilling mellem kønnene), princip 3
(lige muligheder), princip 11 (børnepasning og hjælp til børn), princip 12 (social sikring),
princip 14 (mindsteindkomst), princip 15 (ældreindkomst og alderspension), princip 16
(sundhedsydelser), princip 17 (integrering af personer med et handicap), princip 18
(langtidspleje), princip 19 (boliger og støtte til hjemløse) og 20 (adgang til basale
tjenesteydelser). Afsnit 2.4.1 indeholder en analyse af nøgleindikatorerne, og afsnit 2.4.2
omhandler medlemsstaternes politiske foranstaltninger.
2.4.1 Nøgleindikatorer
Væksten i den disponible bruttohusstandsindkomst pr. indbygger steg en smule på EU-
plan i 2023.
Den lå på 111,1 (2008 = 100) i 2023, 0,6 point højere end i 2022. Den største
stigning blev konstateret i Malta, mens der blev indberettet mindre, men stadig betydelige
stigninger i Kroatien, Spanien og Grækenland (se figur 2.4.1). Rumænien, Ungarn, Malta,
Polen og Litauen tilhørte kategorien "de, der præsterer bedst", i 2023 på grund af høje
niveauer (mere end 140 % i forhold til 2008). Estland oplevede derimod det største fald
efterfulgt af Slovakiet og Tjekkiet, som stadig lå på et relativt højt niveau. I lyset af deres
resultater i 2023 blev det konstateret, at Italien og Østrig befandt sig i "kritiske situationer" på
grund af lave niveauer, også efter en forværring. Situationen var "bør holdes øje med" i 2023
127
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0129.png
i Estland, Slovakiet, Tjekkiet og Sverige (hvor niveauerne lå tæt på EU-gennemsnittet, men
efter forværringer i forhold til det foregående år) samt i Finland, Nederlandene, Frankrig og
Belgien (hvor niveauerne lå under EU-gennemsnittet på trods af generel stabilitet eller små
forbedringer fra året før).
Figur 2.4.1: Væksten i den disponible bruttohusstandsindkomst pr. indbygger steg en
smule på EU-plan og varierede fra medlemsstat til medlemsstat i 2023
Vækst i den reale disponible bruttohusstandsindkomst pr. indbygger, niveau for 2023 og ændring i forhold til
året før (2008=100), nøgleindikator på den sociale resultattavle)
0.07
2023
y = 0.0002x - 0.0101
R² = 0.0199
MT
0.05
Vækst i den disponible bruttohusstandsindkomst (GDHI) pr. indbygger (indeks 2008 = 100) -
ændring
HR
EL
0.03
ES
LV
PT
BE
0.01
HU
LU
DK
LT
PL
RO
FR
NL
70
-0.01
80
90
FI
110
IE
120
SI
130
140
150
160
170
IT
100
DE
AT
CY
SE
CZ
SK
-0.03
EE
-0.05
Vækst i den disponible bruttohusstandsindkomst (GDHI) pr. indbygger (indeks 2008 = 100)
Note:
Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaring til betegnelser findes i bilaget.
Data foreligger ikke for BG.
Kilde:
Eurostat [tepsr_wc310] og europæiske sektorregnskaber.
Andelen af personer, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, faldt en smule i
EU i 2023, også takket være målrettede politiske tiltag, der er truffet for at afbøde de
negative sociale virkninger af de høje leveomkostninger.
Situationen i 2023 var ikke desto
mindre "kritisk" i Spanien, Grækenland og Letland, hvor de relativt høje niveauer
(henholdsvis 26,5 %, 26,1 % og 25,6 %) ikke forbedredes væsentligt eller endda steg en
smule (med 0,5 procentpoint i Spanien) (se figur 2.4.2). Ungarn, Luxembourg, Estland og
Litauen befandt sig i kategorien "bør holdes øje med", enten på grund af det relativt høje
niveau (24,3 % og 24,2 % for henholdsvis Litauen og Estland) eller den betydelige stigning
(+ 2 og +1,3 procentpoint for henholdsvis Luxembourg og Ungarn). Samtidig oplevede
Rumænien og Bulgarien situationer i kategorien "svag, men i bedring", idet de registrerede de
højeste niveauer i EU (henholdsvis 32,0 % og 30,0 %), men også de største fald (henholdsvis
– 2,4 procentpoint og – 2,2 procentpoint). På den modsatte side af spektret var Tjekkiet,
Slovenien, Nederlandene og Finland "de, der præsterer bedst" (med AROPE-andele på
henholdsvis 12,0 %, 13,7 % og 15,8 % for de sidste to). Der var visse tegn på konvergens på
128
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0130.png
tværs af EU's medlemsstater. Forskellen var ikke desto mindre også stor på tværs af EU's
regioner, herunder inden for medlemsstaterne, navnlig i Italien, Frankrig, Polen, Tyskland,
Portugal, Spanien og Belgien (se figur 8 i bilag 5), herunder i regionerne i den yderste
periferi. I den forbindelse er vurderingen af de fordelingsmæssige virkninger af reformer og
investeringer fortsat særlig vigtig for at sikre deres bidrag til EU's overordnede mål om at
løfte mindst 15 millioner mennesker ud af fattigdom senest i 2030
222
.
Figur 2.4.2: Andelen af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse faldt en
smule i 2023 i EU med en vis konvergens mellem medlemsstaterne
Andel af befolkningen, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, 2023-niveauer og ændring i forhold
til det foregående år (%, nøgleindikator på den sociale resultattavle)
2023
y = -0.1051x + 2.059
R² = 0.2648
2.2
LU
Andel af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse (AROPE) (% af den samlede
befolkning) - ændring
HU
1.2
SK
DK
SI
PL
AT
CY
15
HR
ES
PT
DE
25
0.2
10
CZ
SE
FI
20
BE
MT
FR
IE
LT
EL
LV
30
35
-0.8
NL
EE
IT
-1.8
BG
RO
-2.8
Andel af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse (AROPE) (% af den samlede befolkning)
Note:
Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaring til betegnelser findes i bilaget.
Brud i serier for HR.
Kilde:
Eurostat [ilc_peps01n] og EU-SILC.
Indkomstfattigdom og andelen af personer, der lever i (næsten) arbejdsløse husstande,
faldt en smule, mens alvorlige materielle og sociale afsavn forblev stabile.
På trods af de
højere leveomkostninger afspejler denne generelle stabilitet de afbødende virkninger af de
politiske tiltag, der er truffet på EU-plan og i medlemsstaterne. I 2023 (baseret på 2022-
indkomsttal) havde Tjekkiet – efterfulgt af Danmark, Irland, Finland og Belgien – den laveste
andele for fattigdomsrisiko (henholdsvis 9,8 %, 11,8 %, 12,0 %, 12,2 % og 12,3 %) efter at
have oplevet fald (se øverste panel i figur 2.4.3). Letland, Estland, Rumænien, Litauen,
222
Se Kommissionens meddelelse "Bedre vurdering af den fordelingsmæssige virkning af medlemsstaternes
politikker" (COM
(2022) 494 final).
129
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0131.png
Bulgarien og Spanien havde derimod de højeste andele (henholdsvis 22,5 %, 22,5 %, 21,1 %,
20,6 %, 20,6 % og 20,2 %), selv om der blev registreret fald (med undtagelse af Letland, der
forblev stabilt). Eurostats foreløbige skøn vedrørende indkomsterne i 2023 viser, at andelen
af personer i risiko for fattigdom (AROP) forblev stabil i EU i gennemsnit og i de fleste
medlemsstater, idet de steg i Luxembourg, Grækenland, Østrig og Frankrig og faldt i
Portugal, Spanien, Tyskland, Finland, Estland og Nederlandene
223
. Andelen af personer, der
oplever alvorlige materielle og sociale afsavn, forblev stort set stabil i EU, men varierede
stadig betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat, fra 2 % i Slovenien til 19,8 % i Rumænien
(se midterpanelet i figur 2.4.3). Den steg imidlertid i flere medlemsstater (Østrig, Danmark,
Ungarn og Spanien med stigninger på over 1 procentpoint), mens den faldt i Rumænien,
Letland, Kroatien og Frankrig. Som følge af den fortsatte positive udvikling på
arbejdsmarkedet på baggrund af vedvarende økonomisk vækst i 2022 faldt andelen af
personer, der lever i (delvis) arbejdsløse husstande, i 2023 (baseret på aktiviteten i 2022).
Dette var tilfældet i de fleste medlemsstater, idet niveauet var lavest i Malta, Slovenien,
Luxembourg og Polen og højest i Belgien, Tyskland, Danmark, Frankrig og Irland (se
midterpanelet i figur 2.4.3). Store prisstigninger i de senere år, navnlig på fødevarer og
energi, samt deres uforholdsmæssigt store indvirkning på lavere indkomster bidrog til en
stigning i AROP-andelene, der er forankret i 2019
224
. Mellem 2022 og 2023 steg dette tal
med 1,3 procentpoint i EU til 15,1 %. På trods af denne første stigning efter et par års fald
ligger andelen fortsat under 2019-værdien (på 16,5 %). Forankrede AROP-rater steg også i
langt de fleste medlemsstater med undtagelse af Bulgarien, Østrig, Spanien og Polen. De
største stigninger blev registreret i Estland (+ 6,2 procentpoint til 20,5 %) efterfulgt af
Nederlandene og Malta (+ 3,3 og + 3,1 procentpoint til 13 % for begge).
Se
Income inequalities and poverty indicators 2023 flash estimates – Experimental results
på
Eurostats
websted.
224
Personer i risiko for fattigdom, der er forankret i 2019, er personer med en ækvivaleret disponibel indkomst
under den fattigdomsrisikotærskel, der blev
beregnet i 2019,
justeret med det harmoniserede prisindeks (HICP)
mellem 2019 og 2023. Data findes på [ilc_li22].
223
130
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0132.png
Figur 2.4.3: Fattigdomsrisikoen og andelen af personer, der lever i (delvis) arbejdsløse
husstande, faldt, mens alvorlige materielle og sociale afsavn forblev stabile
Komponenter af nøgleindikatoren for risiko for fattigdom eller social udstødelse (%, 2015, 2022 og 2023)
30
Andel af personer i risiko for fattigdom
20
10
0
LV
RO
BG
LU
LT
EE
ES
EL
BE
CY
EU27
HR
HU
AT
NL
40
30
20
10
0
Andel af personer, der lider alvorlige materielle og sociale afsavn
RO
LU
LV
LT
EE
MT
BE
DK
DE
PT
BG
EU27
HU
AT
CY
HR
FR
MT
DE
NL
PT
20
Andel af personer, som lever i en husstand med meget lav arbejdsintensitet (% af befolkningen
i aldersgruppen 0-64 år)
10
0
EU27
RO
BG
LU
LV
LT
EE
ES
EL
BE
DK
HR
AT
HU
NL
CY
MT
DK
2023
2022
2015
Note:
Indikatorerne er opstillet efter andel af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse i 2023. Brud i
serier for Kroatien for andelen af personer, der er i risiko for fattigdom, og for Frankrig for andelen af personer,
der oplever alvorlige materielle og sociale afsavn.
Kilde:
Eurostat [tessi010], [tepsr_lm420], [tepsr_lm430] og EU-SILC.
Børnefattigdom i EU forblev stort set stabil, selv om antallet af berørte børn faldt
marginalt i 2023.
I år faldt antallet af børn, der er i risiko for fattigdom eller social
udstødelse, for første gang siden covid-19-pandemien en smule i EU (19,9 millioner mod ca.
20 millioner i 2022). Denne reduktion i antallet af berørte børn resulterede dog ikke i en
lavere andel på grund af faldet i det samlede antal børn. Andelen lå derfor stabilt på 24,8 %
mod 24,7 % i 2022 og var fortsat 3,5 procentpoint højere end for den samlede befolkning.
Slovenien, Finland, Tjekkiet, Danmark og Nederlandene var blandt "de, der præsterer bedst",
med AROPE-andele for børn under 16 %. Spanien og Bulgarien befandt sig på den anden
side i "kritiske situationer" med en stigning (på over 2 procentpoint til 34,5 %) for
førstnævnte og andele på over 33 % uden nogen væsentlig forbedring for sidstnævnte i
forhold til det foregående år. Ungarn, hvor den største stigning fandt sted (+ 6,3
procentpoint), befandt sig i kategorien "bør holdes øje med" i 2023 sammen med
Luxembourg, Grækenland og Frankrig, som alle havde relativt store andele. De største fald
blev registreret i Rumænien og Italien (med mere end 1 procentpoint), hvor situationen i
begge lande var "svag, men i bedring", hvor førstnævnte registrerede en af de højeste værdier
(39 %). Samlet set steg både antallet og andelen af børn i risiko for fattigdom eller social
udstødelse i 15 medlemsstater.
DE
PT
CZ
FR
SK
IE
SE
IT
FI
PL
SI
CZ
ES
EL
IE
SK
IT
FI
SE
PL
SI
CZ
FR
SK
IT
IE
SE
FI
PL
SI
131
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0133.png
Figur 2.4.4: Andelen af børn, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, lå
generelt stabilt på et højere niveau end for den samlede befolkning i de fleste
medlemsstater
Andel af børn, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, 2023-niveauer og ændring i forhold til det
foregående år (%, nøgleindikator på den sociale resultattavle)
2023
HU
6.0
y = -0.0158x + 1.0406
R² = 0.0037
Andelen af børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse (% af befolkningen i aldersgruppen
0-17 år) - ændring
4.0
MT
2.0
NL
CZ
DK
EE
SE
PT
AT
LU
IE
ES
SI
0.0
5
10
15
LV
PL
20
25
SK
EL
30
BG
35
40
HR
FI
CY
-2.0
BE
LT
DE
FR
IT
RO
-4.0
Andelen af børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse (% af befolkningen i aldersgruppen 0-17 år)
Note:
Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaring til betegnelser findes i bilaget.
Brud i serier for Kroatien.
Kilde:
Eurostat [tepsr_lm412] og EU-SILC.
Komponenterne i andelen af børn, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse,
forblev stabile på EU-plan, men der blev registreret betydelige ændringer i nogle
medlemsstater.
Fattigdomsrisikoen (AROP) forblev stort set stabil for børn på 19,4 % i 2023
(fra 19,3 % i 2022 baseret på indkomsttal fra henholdsvis 2022 og 2021). Den største stigning
blev registreret i Ungarn (+ 7,1 procentpoint), mens det største fald var i Tyskland (– 1
procentpoint). Som i 2022 var AROP-andelene de højeste for Rumænien, Spanien og
Bulgarien og de laveste for Finland, Danmark og Slovenien. Eurostats foreløbige skøn over
indkomsterne i 2023 viser en generel stabilitet i børnefattigdom i EU som helhed og i de
fleste medlemsstater med fald i Tyskland, Estland, Spanien, Finland, Portugal, Slovenien og
Slovakiet og stigninger i Tjekkiet, Grækenland, Letland, Polen og Sverige
225
. Forekomsten af
alvorlige materielle og sociale afsavn blandt børn forblev også stort set uændret på 8,4 % i
EU i 2023, men med et betydeligt fald i Rumænien (– 8,2 procentpoint). Endelig lå andelen
af børn, der lever i (næsten) arbejdsløse husstande, stabilt på 7,5 % i 2023 i EU og i de fleste
medlemsstater. Hvis børn løftes ud af fattigdom og social udstødelse, kan de hjælpes til at
225
Se
Income inequalities and poverty indicators 2023 flash estimates – Experimental results
og
tabellen med
alle indikatorer
på
Eurostats websted.
132
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0134.png
realisere deres fulde potentiale i samfundet og bryde den fattigdom, der går i arv fra
generation til generation. Gennemførelse af den europæiske børnegaranti i alle
medlemsstaterne er vigtig for at tackle denne udfordring
226
.
Søjleboks 5: Børnepasning i EU-landene
Førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet har vist sig at have en positiv
indvirkning på børns fremtidsudsigter og gennem dem på den økonomiske og
samfundsmæssige udvikling.
Deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning af høj
kvalitet i en tidlig alder fremmer den sociale og kognitive udvikling, navnlig for børn fra
dårligt stillede miljøer. Dette bidrager til bedre uddannelses- og beskæftigelsesresultater
senere i livet og afbøder den fattigdom, der går i arv fra generation til generation. Ved at gøre
det muligt for forældre at skabe balance mellem familieliv og arbejdsliv bidrager
førskoleundervisning og børnepasning af høj kvalitet desuden til større ligestilling mellem
kønnene, større deltagelse på arbejdsmarkedet og økonomisk vækst samt
fattigdomsbekæmpelse
227
. I
Rådets henstilling om førskoleundervisning og børnepasning:
Barcelonamålene for 2030
hæves målet for deltagelse i førskoleundervisning og
børnepasning for 2030 til mindst 45 % for børn under tre år (med undtagelser for
medlemsstater, der halter bagefter)
228
. I henstillingen opfordres medlemsstaterne til at udligne
forskellen med hensyn til deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning mellem børn,
der er truet af fattigdom eller social udstødelse, og den samlede befolkning. I
overensstemmelse med
Rådets henstilling om den europæiske børnegaranti
229
skal alle børn i
risiko for fattigdom have gratis og effektiv adgang til førskoleundervisning og børnepasning
af høj kvalitet.
I EU er deltagelsen i førskoleundervisning og børnepasning for børn, der er i risiko for
fattigdom eller social udstødelse, i gennemsnit steget meget mindre i det seneste årti end
for andre børn.
Efter fire år med en gradvis stigning i deltagelsen for børn, der ikke var
udsat for fattigdomsrisici i perioden 2015-18, og en pludselig stigning for børn, der var udsat
for fattigdom i 2019, var forskellen mellem deltagelsesfrekvenserne for de to grupper stort set
på 2015-niveauet med omkring 12 procentpoint i 2019. Forskellen toppede i 2021 på grund af
en kraftigt stigende deltagelse af børn, der ikke var udsat for fattigdom, og en stort set
stagnerende deltagelse af børn, der var udsat for fattigdom. I 2023 var forskellen mellem de
to grupper på 15,8 procentpoint og var dermed betydeligt større end i 2015 (kun 25,2 % af de
børn, der var i risiko for fattigdom, deltog mod 41,0 % af de børn, der ikke var i risiko).
226
Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti (EUT L 223
af 22.6.2021, s. 14).
227
Se bl.a. Darvas, Z. M., Welslau, L., og Zettelmeyer, J.,
Incorporating the impact of social investments and
reforms in the European Union's new fiscal framework,
Bruegel Working Paper, 2024, og Rossin-Slater, M. og
Wüst, M.,
What is the added value of preschool for poor children? Long-term and intergenerational impacts
and interactions with an infant health intervention,
American Economic Journal: Applied Economics, 12(3),
2020.
228
Se
2022/C 484/01.
Undtagelser fra målet om "mindst 45 %" er fastsat i stk. 3, litra a).
229
Rådets henstilling (EU) 2021/1004 af 14. juni 2021 om oprettelse af en europæisk børnegaranti.
133
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0135.png
Fremskridtene med hensyn til deltagelse i førskoleundervisning og børnepasning har
været meget langsommere blandt dårligt stillede børn
Børn i førskoleundervisning og børnepasning efter fattigdomsrisiko (i en time eller mere om ugen, % af børn
under tre år)
45
42.9
41.0
40
37.9
37.4
35
32.9
30.0
30
25.2
25
20.8
21.9
20
15
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Børn AROPE
Børn ikke AROPE
Alle børn
Note:
Tallene for 2020 er skøn.
Kilde:
Eurostat [ilc_caindform25b].
Lav prisoverkommelighed og tilgængelighed af førskoleundervisning og børnepasning
udgør hindringer for adgang, navnlig for børn, der er udsat for fattigdomsrisici, som
medlemsstaterne adresserer i deres handlingsplaner for førskoleundervisning og
børnepasning,
med støtte fra EU-midler. Førskoleundervisning og børnepasning er f.eks.
allerede gratis for børn fra de mindst velhavende familier i nogle medlemsstater (f.eks.
Danmark
og
Slovenien). Portugal
er i gang med at gennemføre en reform for at gøre
adgangen til førskoleundervisning og børnepasning gratis for alle børn, og
Polen
har som led
i genopretnings- og resiliensplanen indført ydelser til forældre til børn under tre år, der
modtager formel pleje, for at dække eller reducere omkostningerne i forbindelse med
børnepasningsgebyrer. I mange lande lider førskoleundervisnings- og børnepasningssektoren
også under mangel på faciliteter og personale.
Bulgarien
har annonceret, at det vil udvide
netværket af tjenester for førskoleundervisning og børnepasning, og
Tyskland
har som led i
genopretnings- og resiliensplanen forpligtet sig til at skabe 90 000 yderligere
børnepasningspladser ved at bygge nye faciliteter. Investeringer i førskoleundervisning og
børnepasning støttes af ESF+. I 2022 var øget børnepasningskapacitet en del af 22
operationelle programmer under ESF+ i seks medlemsstater til et beløb af 60,7 mio. EUR.
Desuden medtog de fleste EU-medlemsstater foranstaltninger til udvidelse af kapaciteten,
inklusionen og/eller kvaliteten af førskoleundervisning og børnepasning i deres
genopretnings- og resiliensplaner. De respektive investeringer beløber sig til mere end 8 mia.
EUR.
Fattigdomsdybden for den samlede befolkning og for børn forblev stabil i EU, men steg
betydeligt i nogle medlemsstater.
Fattigdomsdybden måles som forskellen mellem
indkomstniveauet for dem, der er i risiko for fattigdom, og fattigdomsgrænsen
230
. Den faldt
en smule til 23,0 % i 2023 i EU (baseret på 2022-indkomsttal) (se figur 2.4.5). Den var størst
230
Indikatoren, der betegnes den
relative medianfattigdomsrisikokløft,
beregnes som forskellen mellem den
ækvivalerede medianindkomst for personer under og på fattigdomsrisikotærsklen og fattigdomsrisikotærsklen,
udtrykt som procentandel af fattigdomsrisikotærsklen. Denne tærskel er fastsat til 60 % af den nationale
median for ækvivaleret disponibel indkomst for alle personer i et land og ikke for EU som helhed.
134
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0136.png
i Rumænien (37,4 %) efterfulgt af Slovakiet og Ungarn (henholdsvis 29,9 % og 29,5 %) efter
betydelige stigninger (henholdsvis 5,4, 11,5 og 10,1 procentpoint). Det kraftigste fald blev
registreret i Belgien (– 4,2 procentpoint) og nåede det laveste niveau i EU (14,0 %).
Fattigdommen er dybere blandt personer, der lever i (delvis) arbejdsløse husstande, ca.
63,0 % i EU i 2023 (baseret på 2022-indkomster)
231
. For børn forblev fattigdomsdybden i
gennemsnit uændret i EU og ligger på et højere niveau end for den samlede befolkning
(24,4 %). I den forbindelse var tallene højest i Ungarn (64,3 %) efter en meget betydelig
stigning (på 49,8 procentpoint, hvilket er mere end en tredobling fra et af de laveste niveauer
i 2022), efterfulgt af Rumænien (39,4 %) og Slovakiet (37,7 %), der oplevede stigninger på
henholdsvis 6,3 og 12,7 procentpoint. De kraftigste fald blev registreret i Bulgarien (– 10,9
procentpoint), men forblev dog på et højt niveau (31,9 %), og i Italien (– 8 procentpoint),
hvor de nåede et niveau under EU-gennemsnittet (19,9 %). Finland og Belgien havde de
laveste tal (henholdsvis 15,4 % og 15,2 %).
231
Eurostat [ilc_li06].
135
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0137.png
Figur 2.4.5: Fattigdomsdybden var stort set stabil i EU, men var ofte større for børn
Den relative fattigdomsrisikokløft efter fattigdomsgrænse, samlet befolkning og børn (0-17 år, %)
70
60
50
40
30
20
10
0
RO
SK
HU
HR
LV
ES
PT
LT
SE
MT
IT
EU
EL
BG
EE
DE
DK
AT
PL
FR
CZ
SI
NL
LU
IE
FI
CY
BE
2023 i alt
2023 børn
2022 i alt
2022 børn
Note:
Brud i serier for Frankrig og Luxembourg i 2022 og Kroatien i 2023.
Kilde:
Eurostat [ilc_li11] og EU-SILC.
Figur 2.4.6: Risikoen for fattigdom eller social udstødelse er fortsat højere for personer
med handicap i alle medlemsstater
Andel af personer med og uden handicap, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse (16 år og
derover, %)
60
50
40
30
20
10
0
LT
BG
EE
RO
LV
HR
MT
IE
HU
BE
ES
EL
DE
CY
SE
EU
LU
FR
IT
PT
DK
NL
PL
SI
FI
AT
CZ
SK
2023 uden handicap
2023 med handicap
2022 uden handicap
2022 med handicap
Note:
Brud i tidsserier for Kroatien og anslåede data for Tyskland i 2023.
Kilde:
Eurostat [hlth_dpe010] og EU-SILC.
Risikoen for fattigdom eller social udstødelse er fortsat højere for personer med
handicap.
Deres andel af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse lå på 28,8 % i
EU i 2023, hvilket er 10 procentpoint højere end for resten af befolkningen. Den varierede
også betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat (se figur 2.4.6). Trods et mindre fald i
forhold til sidste år blev de højeste tal konstateret i Litauen, Bulgarien og Estland
(henholdsvis 42,7 %, 42,4 % og 41 %), mens de laveste tal blev konstateret i Slovakiet
(18,6 %). Rumænien og Bulgarien havde de højeste niveauer af materielle og sociale afsavn
blandt personer med handicap (henholdsvis 28,4 % og 28,1 %). Generelt var personer med
handicap i den erhvervsaktive alder i størst risiko for fattigdom eller social udstødelse
efterfulgt af unge med handicap (henholdsvis 33,6 % og 33,5 %). Kvinder med handicap var
også i højere risiko end mænd med handicap (29,8 % i forhold til 27,6 %).
136
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0138.png
Risikoen for fattigdom eller social udstødelse for personer, der er født uden for EU,
faldt en smule, men forblev meget højere end for personer, der er født i EU.
For personer
født uden for EU var andelen af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse var
mere end dobbelt så høj som for personer født i EU (henholdsvis 39,2 % og 18,4 %).
Forskellen mellem de to grupper var størst i Østrig (42,7 % mod 11,4 %), Belgien (42,1 %
mod 14,6 %) og Spanien (46,7 % mod 21,1 %). I Grækenland faldt denne forskel ganske
betydeligt i 2023 (med 5,1 procentpoint til 23 procentpoint), selv om andelen af personer i
risiko for fattigdom eller social udstødelse, der er født uden for EU, var en af de højeste
blandt alle medlemsstaterne i 2023 (47,1 %). Forskellen faldt betydeligt i Spanien (– 4,7
procentpoint) og Bulgarien (– 11,9 procentpoint), mens den steg mest i Malta (+ 8,7
procentpoint)
232
.
Et betydeligt antal romaer i EU står fortsat over for risici for fattigdom eller social
udstødelse.
Ifølge de seneste undersøgelsesdata var i gennemsnit 80 % af romaerne i
undersøgelseslandene i risiko for fattigdom (AROP)
233
, og der blev registreret fremskridt
mellem 2016 og 2021. I gennemsnit levede hele 83 % af romabørnene (under 18 år) i
husstande, der var i risiko for fattigdom. Desuden var en højere andel af romaerne (48 %)
udsat for alvorlige materielle afsavn sammenlignet med befolkningen generelt, navnlig de
yngre og ældre aldersgrupper. I EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration
og deltagelse 2020-30 opfordres medlemsstaterne til at mindske fattigdomskløften mellem
romaerne og den øvrige befolkning, herunder for børn, med mindst halvdelen og til at sikre,
at de fleste romaer senest i 2030 slipper ud af fattigdom
234
. Med Rådets henstilling om
romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse forpligtede medlemsstaterne sig til at bekæmpe
den ekstremt høje fattigdomsrisikosats samt de ekstremt høje materielle og sociale afsavn
blandt romabefolkningen for at yde effektiv støtte til romaernes ligestilling, inklusion og
deltagelse
235
. I vurderingen af de fornyede nationale strategiske rammer for romaerne
opfordres medlemsstaterne til at tage fat på de områder, hvor der er behov for forbedringer,
samt til at forny og ændre deres rammer, herunder for at gøre dem mere ambitiøse
236
. I Rådet
konklusioner om sikring af lige adgang til passende, ikkesegregerede boliger og om
håndtering af afsondrede bosættelser
237
opfordres medlemsstaterne til at identificere og
anvende alle de midler, der er til rådighed til dette formål.
Energifattigdommen steg i 2023 i EU for andet år i træk, hvilket afspejler virkningen af
de høje energiomkostninger, dog med betydelige forskelle mellem medlemsstaterne.
Energifattigdommen (målt ved andelen af personer, der ikke er i stand til at holde deres hjem
tilstrækkeligt varmt) steg med 1,3 procentpoint i EU og nåede op på 10,6 % i 2023
238
. Dette
er det andet år i træk med stigning efter et konstant fald i perioden 2015-21 (fra 9,6 % til
6,9 %) (se figur 2.4.7). Dette afspejler virkningen af den stigning i energipriserne, der
begyndte i andet halvår 2021 og forværredes i 2022. Det forhold, at stigningen i
232
Som angivet ved Eurostat-indikatoren [ilc_peps06n], der viser en sammenligning af personer født i
tredjelande med personer født i det indberettende land, aldersgruppen 18 år og derover. Data for førstnævnte er
ikke tilgængelige for Rumænien.
233
EU FRA's romaundersøgelse 2021.
Undersøgelseslandene var: BG, CZ, EL, ES, HR, HU, PT, RO og SK.
234
Se:
The new EU Roma strategic framework for equality, inclusion and participation
(hele pakken).
235
Se:
EUT C 93 af 19.3.2021, s. 1.
236
Med hensyn til vurderingen henvises til:
COM/2023/7 final
i
pakken.
237
Rådets konklusioner om foranstaltninger til at sikre lige adgang for romaer til tilstrækkelige og
ikkesegregerede boliger og til at sætte ind over for segregerede bosættelser.
238
Andelen af personer, der ikke er i stand til at holde deres hjem tilstrækkeligt varmt, er en af de
nøgleindikatorer, der anvendes til at overvåge energifattigdom i EU. Se
SPC-ISG Fiche
for yderligere
oplysninger om indikatorer for energifattigdom på EU-plan.
137
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0139.png
energifattigdom i 2023 var lavere end i 2022, mens prischokket var betydeligt højere i
vinteren 2022 sammenlignet med vinteren 2021, tyder på, at de ekstraordinære
støtteforanstaltninger, som EU og dets medlemsstater vedtog, effektivt afbødede
virkningen
239
. Energifattigdom varierede meget fra medlemsstat til medlemsstat i 2023, fra
2,1 % i Luxembourg til 20,8 % i Spanien og Portugal. Danmark, Nederlandene, Spanien,
Litauen, Ungarn, Portugal og Sverige oplevede de største stigninger, mens Bulgarien,
Kroatien, Cypern, Malta, Letland og Rumænien registrerede fald. Stigningen var mere
markant for personer i risiko for fattigdom end for befolkningen generelt i 2023 (+ 2,1
procentpoint). For sidstnævnte var energifattigdommen mere end dobbelt så stor som
gennemsnittet (22,2 % i 2023), og den varierede fra 3,8 % i Finland til 43,6 % i Cypern.
Danmark, Spanien, Italien, Litauen, Ungarn, Østrig, Polen, Slovenien og Slovakiet havde de
største stigninger blandt personer i risiko for fattigdom, mens Bulgarien, Kroatien, Cypern og
Letland oplevede et fald i energifattigdommen.
Figur 2.4.7: Energifattigdommen har været stigende i EU med betydelige forskelle
mellem medlemsstaterne
Personer, der ikke er i stand til at holde deres hjem tilstrækkeligt varmt, i alt og i risiko for fattigdom, 2022 og
2023 (%)
60
50
40
30
20
10
0
PT
ES
BG
LT
EL
CY
RO
FR
EU
IT
DE
SK
IE
HU
NL
DK MT
LV
HR
CZ
BE
SE
BE
PL
EE
AT
SI
FI
LU
2023 i alt
2023 AROP
2022 i alt
2022 AROP
Note:
Brud i tidsserier for LT i 2023.
Kilde:
Eurostat [ilc_mdes01] og EU-SILC.
Indkomstuligheden forblev stort set stabil i gennemsnit i EU i 2023 med en vis
konvergens mellem medlemsstaterne.
Indkomstkvintilsatsen (S80/S20) forblev stort set
stabil i 2023 på 4,72 (mod 4,73 i 2022 baseret på indkomsttal fra henholdsvis 2022 og
2021)
240
. Der blev registreret "kritiske situationer" i Litauen, Letland og Rumænien med
indkomstuligheder, der var blandt de højeste i EU, på trods af relativt små fald i 2023 (se
figur 2.4.8). Der blev også registreret en høj grad af ulighed i Spanien, Estland og
Grækenland samt i Portugal og Malta (de to sidstnævnte efter relativt store stigninger).
Tilsvarende store stigninger førte til niveauer omkring EU-gennemsnittet i Ungarn, Sverige
og Kroatien. Situationen i alle disse otte medlemsstater var "bør holdes øje med" i 2023. På
239
De seneste tilgængelige data om energifattigdom er fra EU-SILC 2023. Undersøgelser af disse spørgsmål
gennemføres generelt i første halvdel af året i perioden fra januar til juni i det relevante år, så data fra 2023
afspejler virkningen af den kraftige stigning i energipriserne i vinteren 2022.
240
Indikatoren defineres som forholdet mellem den samlede (ækvivalerede disponible) indkomst, der modtages
af de 20 % af befolkningen med den højeste indkomst, og den indkomst, der modtages af de 20 % med den
laveste indkomst.
138
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0140.png
den anden side var faldet i indkomstuligheden størst i Bulgarien (– 0,69), som ikke desto
mindre stadig havde et af de højeste niveauer i 2023 (6,61). Situationen for Bulgarien var
derfor "svag, men i bedring", og det gjaldt også Italien, som havde et mindre fald (– 0,35),
men fra et lavere niveau, og de bidrager derfor begge til opadgående konvergens. Belgien,
Tjekkiet, Slovenien og Finland var blandt "de, der præsterer bedst", i 2023. I nogle
medlemsstater, f.eks. Tyskland, Ungarn, Italien, Portugal og Sverige, varierede
indkomstuligheden også betydeligt fra region til region (se figur 4 i bilag 5), herunder
regionerne i den yderste periferi. Ifølge Eurostats foreløbige skøn for indkomståret 2023 var
tendensen med hensyn til indkomstulighed målt ved indkomstkvintilsatsen ret stabil i alle
lande undtagen Letland, hvor der blev anslået en betydelig stigning
241
. Vurderinger af de
fordelingsmæssige konsekvenser af reformer og investeringer er særlig vigtige for at tage
højde for deres indvirkning på indkomstulighed og som grundlag for politikudformningen.
Figur 2.4.8: Indkomstuligheden var stort set stabil i gennemsnit i EU i 2023 med en vis
konvergens mellem medlemsstaterne
Indkomstkvintilsats (S80/S20), 2023-niveauer og ændringer i forhold til det foregående år (nøgleindikator på
den sociale resultattavle)
0.8
2023
y = -0.0832x + 0.4558
R² = 0.0782
0.6
Indkomstkvintilsats (S80/S20) - ændring
SK
0.4
HU
MT
PT
SE
HR
LU
0.2
PL
DK
IE
EL
DE
CY
FR
5
SI
0.0
3
FI
CZ
4
AT
NL
EE
ES
6
7
LT
RO
LV
-0.2
BE
IT
-0.4
-0.6
BG
-0.8
Indkomstkvintilsats (S80/S20)
Note:
Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaring til betegnelser findes i bilaget.
Brud i serier for Kroatien.
Kilde:
Eurostat [tessi180] og EU-SILC.
I et mere langsigtet perspektiv faldt indkomstuligheden, efter at den toppede i 2014-15,
med udsving og visse forskelle mellem medlemsstaterne.
Indkomstulighederne (målt ved
241
Se
Flash estimates 2023 experimental results,
s. 13.
139
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0141.png
S80/S20) steg kraftigt under det dobbelte dyk i EU-27 og faldt derefter tilbage til de niveauer,
der var kendt før finanskrisen, med et yderligere lille fald i de seneste år (se figur 2.4.9).
Indkomstuligheden nederst i indkomstfordelingen (dvs. målt ved S50/S20) var stort set
tilbage på 2010-niveauet i 2023, mens den faldt en smule under niveauet øverst i fordelingen
(dvs. S80/S50). Dette fremhæver virkningen af hurtige og effektive politiske reaktioner i EU i
de seneste år, navnlig i forbindelse med covid-19-krisen og de høje leveomkostninger.
Samtidig peger den på manglen på betydelige langsigtede forbedringer i gennemsnit i den
nedre ende af indkomstfordelingen. Mens indkomstandelene i mange medlemsstater blev
forbedret for lavere kvintiler mellem 2007 og 2022, var der tegn på polarisering i andre
medlemsstater (dvs. Italien, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Danmark og Sverige)
242
.
Samlet set øgede den anden, tredje og fjerde indkomstkvintil (som en mulig indikator for
middelklassen) deres indkomstandel en smule i perioden i flere medlemsstater med få vigtige
undtagelser (nemlig Bulgarien, Cypern og Finland).
Figur 2.4.9: Indkomstulighederne i EU-27 har svinget i de seneste femten år, men er
aftaget på det seneste
Kvintilsatser S80/S20, S80/S50 og S50/S20, 2010-2022
5.3
2.4
5.2
5.1
2.3
5.0
4.9
2.2
4.8
4.7
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2.1
S80/S20 (venstre akse)
S80/S50 (højre akse)
S50/S20 (højre akse)
Note:
For brud i serier, se datatabellerne.
Kilde:
Eurostat [tessi180], [ilc_di11d], [ilc_di11e] og EU-SILC.
Udgifterne til sociale ydelser steg nominelt, men faldt i faste priser i 2023 med store
forskelle mellem medlemsstaterne og på tværs af brancher
243
. Andelen i forhold til BNP
var 26,8 % i EU i 2023 (mod 26,9 % i 2022), hvilket er 3,2 procentpoint lavere end
toppunktet under covid-19-krisen i 2020 (30 % på grund af den ekstraordinære politiske
reaktion herpå). På trods af en vis konvergens i denne henseende siden 2018 (navnlig i 2020-
21) var der fortsat store forskelle mellem medlemsstaterne, idet seks medlemsstater havde
andele på over 28 %, og seks andre havde andele på under 17 %
244
. Mens udgifterne til
sociale ydelser i EU nominelt steg med 6,1 % i 2023, faldt de i faste priser en smule (–
0,2 %)
245
, hvilket afspejler den stadig høje inflation. Ændringer i faste priser varierer fra
Baseret på brudneutraliserede data. Den fulde analyse er tilgængelig i
Economic inequalities in the EU – key
trends and policies.
243
Eurostat, Social protection (spr_exp_func, udtræk af 7.11.2024). Data for 2023 er skøn, der dækker alle
medlemsstater undtagen Grækenland.
244
Det drejer sig om henholdsvis FR, FI, AT, DE, BE og IT samt IE, MT, EE, RO, LT og HU.
245
Ændringerne i faste priser anslås ved at deflatere udgifterne i nominelle værdier i EUR [spr_exp_func] med
det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) (se flere oplysninger
her).
242
140
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0142.png
stigninger på mere end 5 % i syv medlemsstater til fald på mere end 2 % i fire andre
medlemsstater
246
. På EU-plan skyldtes det lille fald i faste priser i 2023 et fald på næsten 8 %
i ydelser ved social udstødelse og næsten 5 % i arbejdsløshedsunderstøttelse og et fald på ca.
1 % i udgifterne til ydelser ved sygdom og sundhedsydelser. På den anden side steg
udgifterne til alders- og efterladteydelser i faste priser med 0,7 %.
Udgifterne til alders- og efterladteydelser udgør stadig næsten halvdelen af alle udgifter
til sociale ydelser i EU.
Denne andel lå på 46,7 % i 2023 (mod 46,2 % i 2022).
Sundhedsydelser og ydelser ved sygdom udgjorde igen den næststørste andel (29,9 % mod
30,2 % i 2022), mens familieydelserne lå på 8,6 % (som i 2022), og invaliditetsydelserne
udgjorde 7,1 % (mod 7 % i 2022). Andelen af arbejdsløshedsunderstøttelse fortsatte med at
falde sammen med arbejdsløsheden til 3,9 % i 2023 (et rekordlavt niveau siden 2008, det
første år i tidsserien) sammenlignet med 4,1 % i 2022 efter at være faldet fra det rekordhøje
niveau i 2020 (7,4 %). Samtidig faldt andelen af udgifter til ydelser ved social udstødelse fra
2,6 % i 2022 til 2,4 % i 2023. Derimod steg andelen af udgifter til boligstøtte (1,4 %) en
smule i forhold til 2022 (1,3 %). Andelen af alders- og efterladteydelser steg fra år til år i de
fleste medlemsstater (16 ud af 26), mens andelen af kategorier som f.eks. sundhedspleje og
sygdom, arbejdsløshed eller social udstødelse faldt i de fleste medlemsstater.
246
Det drejer sig om henholdsvis SK, PL, CY, BE, BG, LU og NL samt EE, LV, IT og LT.
141
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0143.png
Figur 2.4.10: Virkningen af sociale overførsler (bortset fra pensioner) på
fattigdomsbekæmpelsen faldt en smule i 2023 med visse tegn på divergens
Virkningen af sociale overførsler (bortset fra pensioner) på fattigdomsbekæmpelse, 2023 og ændringer i forhold
til det foregående år (nøgleindikator på den sociale resultattavle)
2023
5.0
y = 0.0709x - 2.9956
R² = 0.0875
IT
NL
Virkningen af sociale overførsler (bortset fra pensioner) på fattigdomsbekæmpelse (% reduktion
af AROP) - ændring
BG
3.0
SK
BE
1.0
DK
HR
10
15
20
25
FR
EE
MT
LV
SI
HU
PL
SE
AT
LT
30
CY
35
40
45
50
55
IE
60
-1.0
RO
CZ
DE
FI
EL
-3.0
PT
ES
-5.0
LU
-7.0
Virkningen af sociale overførsler (bortset fra pensioner) på fattigdomsbekæmpelse (% reduktion af AROP)
Note:
Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaring til betegnelser findes i bilaget.
Brud i serier for Kroatien.
Kilde:
Eurostat [tespm050] og EU-SILC.
Virkningen af sociale overførsler (bortset fra pensioner) på fattigdomsbekæmpelsen
faldt en smule i 2023 med visse tegn på divergens mellem medlemsstaterne.
Dette fald
gælder for både EU i gennemsnit (– 0,3 procentpoint, hvilket stadig er højere end før covid-
19-pandemien) og for langt de fleste medlemsstater (se figur 2.4.10). Forskellene var dog
stadig store på tværs af landene. I 2023 (baseret på 2022-indkomsttal) blev der registreret
"kritiske situationer" i Rumænien, Grækenland, Portugal, Kroatien og Spanien, som alle
havde meget lave virkninger af sociale overførsler (mellem 15,6 % og 22,9 %), og alle
undtagen Kroatien registrerede et fald. Fire medlemsstater befandt sig i kategorien "bør
holdes øje med". Blandt dem registrerede Luxembourg det største fald i virkningen, mens
Estland, Malta og Letland havde mindre virkninger, som alle lå under EU-gennemsnittet. På
den anden side var Irland, Danmark, Belgien og Finland "de, der præsterer bedst" (med tal
mellem 48,7 % og 57,7 %). De sociale overførslers indvirkning på risikoen for
indkomstfattigdom faldt en smule i 2023 i gennemsnit i EU, også for børn (– 0,3
procentpoint
247
), hvilket afspejler fald i 20 medlemsstater (op til – 18,6 procentpoint i
247
Dette er baseret på
Benchmarking framework on childcare and support to children,
som er opstillet af
undergruppen vedrørende indikatorer under Udvalget for Social Beskyttelse. Indikatoren kan beregnes ud fra
142
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0144.png
Ungarn, – 8,8 procentpoint i Luxembourg og – 7,3 procentpoint i Sverige), som ikke blev
opvejet af stigninger i et mindretal af medlemsstaterne (op til + 8,2 procentpoint i Italien,
+ 3,2 procentpoint i Slovakiet og + 2,5 procentpoint i Kroatien). Der var også store forskelle i
virkningen af sociale overførsler på fattigdomsbekæmpelsen for den samlede befolkning på
tværs af EU's regioner, navnlig i Belgien, Tyskland, Italien, Ungarn, Polen, Portugal og
Spanien (se figur 9 i bilag 5), herunder regionerne i den yderste periferi.
Selv om der er sket forbedringer i de senere år, er mindsteindkomststøtten i stort set
alle medlemsstater generelt ikke tilstrækkelig til at løfte folk ud af fattigdom.
Mindsteindkomstordninger fungerer som et socialt sikkerhedsnet som en sidste udvej
248
. Om
støtten er tilstrækkelig, kan vurderes ved at sammenligne den disponible indkomst for
husstande, der udelukkende er afhængige af mindsteindkomst (og ikke har nogen indkomst
fra arbejde), med fattigdomsrisikotærsklen (AROP) (se figur 2.4.11
249
). For en husstand med
kun én voksen er støtteniveauet mest generøst i Nederlandene, hvor det næsten når
fattigdomsrisikotærsklen (på 60 % af den ækvivalerede disponible medianindkomst), mens
det svarer til eller ligger over 50 % af medianindkomsten i Irland, Belgien og Luxembourg og
mellem 30 % og 50 % af medianindkomsten i de fleste andre lande. Støtten til en husstand
med kun én voksen er lavest i Rumænien, Ungarn og Bulgarien, hvor den svarer til omkring
eller under 10 % af medianindkomsten. Sammenlignet med 2022 er støttens tilstrækkelighed
blevet forbedret i Estland (+ 4 procentpoint), Nederlandene og Luxembourg (+ 3
procentpoint) samt Irland, Belgien, Spanien, Litauen og Tjekkiet (+ 2 procentpoint), mens
den er faldet i Italien, Østrig, Cypern og Polen (– 3 procentpoint), Grækenland og Ungarn (–
2 procentpoint). Når situationen for en husstand, der består af to voksne og to børn, tages i
betragtning, er tilstrækkeligheden af støtten i de fleste medlemsstater den samme eller højere,
hovedsagelig på grund af familieydelsernes øgede rolle. Det er stadig kun i Litauen, at støtten
til denne type husstande er tilstrækkelig til at løfte dem ud af fattigdom. Sammenlignet med
2022 blev der for denne type husstand konstateret store forbedringer i tilstrækkeligheden (på
mere end + 5 procentpoint) i Estland, Spanien, Tjekkiet og Slovakiet, mens et kraftigt fald (–
6 procentpoint) blev registreret i Polen. Endelig er nettoindkomsten for en person, der
arbejder på fuld tid til mindsteløn (eller til en tilsvarende lav løn i de lande, der ikke har
lovbestemte mindstelønninger), i alle medlemsstater systematisk højere end den
indkomststøtte, der modtages gennem social bistand, når vedkommende er arbejdsløs.
AROP-andelen for børn efter og før overførsler (bortset fra pensioner). Sociale overførsler i naturalier,
herunder bl.a. gratis førskoleundervisning og børnepasning, uddannelse og sundhedspleje, tages ikke i
betragtning i denne analyse.
248
Rådets henstilling om en tilstrækkelig mindsteindkomst, som sikrer aktiv inklusion (2023/C 41/01).
249
Ud over mindsteindkomstydelser kan husstande have ret til at modtage bolig- og familieydelser.
143
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0145.png
Figur 2.4.11: Tilstrækkeligheden af social bistand til arbejdsløse husstande er fortsat
relativt lav
Ækvivaleret disponibel nettoindkomst for husstande (enkeltperson og to voksne med to børn under 14 år), der
modtager social bistand, i procent af den ækvivalerede disponible medianindkomst, 2023 (%)
0.9
0.8
0.7
0.6
0.5
0.4
0.3
0.2
0.1
0.0
NL
IE
BE
LU
DK
IT
ES
FI
LT
DE
AT
MT
CY
FR
SE
SI
CZ
EL
EE
LV
PT
HR
PL
SK
BG
HU
RO
Enlig
Par med to børn
Andelen af personer i risiko for fattigdom
Mindsteløn/lav løn (enlig)
Note:
Voksne medlemmer af husstanden, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke modtager
arbejdsløshedsunderstøttelse. Nettoindkomster, herunder social bistand, familie- og boligydelser, efter skat og
socialsikringsbidrag. Nettoindkomst for en enlig person, der arbejder på fuld tid til den lovbestemte mindsteløn
(eller til 45 % af gennemsnitslønnen i de lande, der ikke har en lovbestemt mindsteløn: Danmark, Italien, Østrig,
Finland og Sverige).
Kilde:
Egne beregninger baseret på output fra
OECD's model for skattefordele,
modelversion 2.6.3, og Eurostat
[ilc_di03], EU-SILC.
Arbejdsløshed er fortsat en vigtig faktor bag fattigdomsrisici, mens sociale ydelser i
gennemsnit ikke når ud til alle de husstande, der har størst behov.
I EU var 60,7 % af de
husstande, hvor personer i den erhvervsaktive alder enten var uden arbejde eller arbejdede
meget lidt (dvs. arbejdede i 20 % eller mindre af deres samlede potentielle arbejdstid), i risiko
for fattigdom i 2023
250
(se figur 2.4.12). Denne andel er stabil i forhold til det foregående år,
men der kan konstateres betydelige forskelle mellem medlemsstaterne. Fattigdomsrisikoen
for (delvis) arbejdsløse husstande (dvs. med meget lav arbejdsintensitet) varierede fra 80 % i
Rumænien (– 9 procentpoint i forhold til 2022) til mindre end 40 % i Irland (– 6
procentpoint). Der blev konstateret meget kraftige stigninger i Østrig (+ 14 procentpoint),
Cypern (+ 10 procentpoint) og Portugal (+ 9 procentpoint) – om end fra meget lavere
udgangsniveauer – samt Slovenien og Sverige (+ 7 procentpoint). Der blev registreret
betydelige fald i Ungarn (– 14 procentpoint), Belgien (– 9 procentpoint) og Danmark (– 8
procentpoint). Samtidig var andelen af personer, der er i risiko for fattigdom og lever i
(delvis) arbejdsløse husstande, og som modtager sociale ydelser, 83,5 % i EU i 2023, hvilket
er en stigning fra 81,1 % året før (se figur 2.4.13
251
). Der er store forskelle mellem
medlemsstaterne, idet denne andel varierer fra (næsten) 100 % i Danmark, Østrig og Frankrig
til mindre end 60 % i Kroatien. Dækningen steg eller forblev stort set stabil (med ændringer
på mindre end 2 procentpoint) i de fleste medlemsstater mellem 2022 og 2023
(indkomstårene 2021 og 2022). Der blev konstateret betydelige stigninger i Østrig (+ 15,8
procentpoint), Ungarn (+ 12,8 procentpoint), Italien (+ 12,2 procentpoint) og Letland (+ 8,3
250
I gennemsnit var fattigdomsrisikosatsen for arbejdsløse i EU 47,5 % i 2023, med tal på over 50 % i otte lande
og på omkring eller over 60 % i Litauen, Nederlandene og Rumænien. Fattigdomsrisikoen blandt arbejdsløse
var højere i dag end i perioden før covid-19 (baseret på 2019-indkomsttal) i 12 medlemsstater.
251
Dette omfatter alle former for sociale ydelser og ikke kun mindsteindkomstordninger.
144
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0146.png
procentpoint), mens der blev registreret et betydeligt fald i Malta (– 23,7 procentpoint). I ca.
to tredjedele af medlemsstaterne kan mindsteindkomstydelser (i det mindste delvist)
kombineres med arbejdsindkomst, hvilket skaber positive incitamenter til
arbejdsmarkedsdeltagelse.
Figur 2.4.12: Fattigdomsraten er fortsat høj blandt (delvis) arbejdsløse husstande
Fattigdomsrisikoen for personer, der lever i (delvis) arbejdsløse husstande (%)
100
80
60
40
20
0
RO
SI
LT
LV
SE
HR
EE
SK
BG
MT
PT
FI
NL
EL
AT
IT
PL
CZ
ES
EU
FR
CY
DE
HU
LU
BE
DK
IE
2023
2022
Note:
Brud i serier i 2023 for Kroatien. (Delvis) arbejdsløse husstande [med meget lav arbejdsintensitet] er
husstande, hvor medlemmerne i den arbejdsdygtige alder havde en arbejdstid svarende til eller mindre end 20 %
af deres samlede arbejdstidspotentiale i det foregående år.
Kilde:
Eurostat [ilc_li06] og EU SILC.
Figur 2.4.13: Andelen af personer, der er i risiko for fattigdom, og som er omfattet af
sociale ydelser, varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat
Andelen af modtagere af ydelser for personer i risiko for fattigdom i alderen 18-64 år, som bor i (delvis)
arbejdsløse husstande (%)
100
80
60
40
20
0
HR
EL
MT
PT
ES
RO
LU
CY
PL
BG
LT
DE
LV
EU
IT
SE
NL
HU
SK
EE
SI
CZ
IE
FI
BE
FR
AT
DK
2023
2022
Note:
Brud i serier i 2023 for Frankrig.
Kilde:
Eurostat [ilc_li70] og EU SILC.
Indkomstfattigdom er fortsat højere for personer i atypiske former for beskæftigelse
end for andre arbejdstagere, selv om sociale ydelser spiller en relativt vigtigere rolle
med hensyn til at mindske deres fattigdomsrisici.
Selv om virkningen af sociale
overførsler på fattigdomsbekæmpelsen i 2023 (baseret på 2022-indkomsttal) i EU var
betydeligt højere for arbejdstagere i atypiske former for beskæftigelse, f.eks. arbejdstagere på
145
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0147.png
tidsbegrænsede kontrakter (22,2 %) og deltidsansatte (24,2 %), samt for selvstændige
(26,2 %) sammenlignet med den gennemsnitlige arbejdstager (12,0 %)
252
, var
indkomstfattigdommen større blandt disse grupper i de fleste medlemsstater. På EU-plan var
andelen af personer udsat for fattigdomsrisiko 12,8 % blandt midlertidigt ansatte
(sammenlignet med 5,3 % blandt fastansatte), 14,3 % blandt deltidsansatte (sammenlignet
med 7,1 % blandt fuldtidsansatte) og 20,7 % blandt selvstændige mod 6,4 % blandt alle
ansatte i gennemsnit
253
. Indkomstfattigdommen for arbejdstagere på tidsbegrænsede
kontrakter var højere end 15 % i otte medlemsstater
254
og endda over 20 % i tre af dem
(Bulgarien, Cypern og Sverige). Desuden steg den i ti medlemsstater i forhold til perioden før
covid-19 (baseret på referenceåret 2019). Blandt de selvstændige var fattigdomsraten højere
end EU-gennemsnittet i otte medlemsstater
255
. Den lå tæt på 30 % i Polen og Estland og
nåede helt op på 68 % i Rumænien. Desuden var den højere end i 2019 i 16 medlemsstater.
Dækningen af sociale ydelser varierer meget fra medlemsstat til medlemsstat og for
forskellige kategorier af arbejdstagere samt efter beskæftigelsesstatus.
I EU i 2023
(baseret på 2022-indkomsttal) var andelen af personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år),
der var i risiko for fattigdom (før sociale overførsler), og som modtog sociale ydelser
256
,
højere for personer med tidsbegrænsede kontrakter (39,2 %) end for personer med
tidsubegrænsede kontrakter (27,3 %) og højere for deltidsansatte (33,3 %) end for
fuldtidsansatte (25,7 %). Der var imidlertid seks medlemsstater (Sverige, Slovenien, Estland,
Bulgarien, Danmark og Cypern), hvor midlertidigt ansatte i mindre omfang modtog ydelser
end fastansatte, og seks medlemsstater (Estland, Italien, Portugal, Letland, Bulgarien og
Slovenien), hvor deltidsansatte i mindre omfang modtog ydelser end fastansatte. I fem lande
(Kroatien, Grækenland, Luxembourg, Polen og Rumænien) modtog under 10 % af de
personer, der var i beskæftigelse og i risiko for fattigdom (før sociale overførsler), sociale
ydelser i 2023 ligesom i 2022. Selvstændige i risiko for fattigdom (før sociale overførsler)
modtog i mindst omfang sociale ydelser med en dækning på 12,7 % i 2023 i EU-27, hvilket
er tættere på niveauet før covid-19-perioden (10,8 % i 2019). Tallet er således faldet fra
29,0 % i 2021, hvilket afspejler udfasningen af ekstraordinære støtteforanstaltninger som
reaktion på covid-19-krisen. I 2023 forblev denne andel under 5 % i syv medlemsstater
(Portugal, Slovakiet, Luxembourg, Polen, Kroatien, Grækenland og Rumænien). Kun lidt
over halvdelen (52,4 %) af de arbejdsløse i risiko for fattigdom modtog i gennemsnit sociale
ydelser i EU i 2023. Denne andel var meget lavere, ca. 15 % eller derunder, i seks
medlemsstater (Grækenland, Rumænien, Polen, Kroatien, Slovakiet og Nederlandene).
252
Eurostats særudtræk fra EU-SILC baseret på de vigtigste opdelinger af nøgleindikatoren for tilstrækkelighed
i overvågningsrammen for adgang til social beskyttelse. Se:
Access to social protection for workers and the
self-employed. (Partial) Update of the monitoring framework – 2023.
253
Det er imidlertid vanskeligt at vurdere selvstændiges indkomst, og indikatoren for andelen af materielle og
sociale afsavn peger på et lidt lavere niveau for selvstændige end for ansatte (henholdsvis 8,0 % og 8,9 % i
EU-27 i 2023).
254
Det drejer sig om BG, CY, SE, LU, HU, PT, IT og AT.
255
Det drejer sig om FR, SI, LV, PT, ES, PL, EE og RO.
256
Eurostats særudtræk vedrørende indikatoren for modtagerandelen for "effektiv adgang" i
overvågningsrammen for adgang til social beskyttelse:
Access to social protection for workers and the self-
employed. (Partial) Update of the monitoring framework – 2023.
Målgruppen er personer i risiko for fattigdom
før sociale overførsler. Indikatoren omfatter sociale ydelser, der modtages på individuelt niveau, eksklusive
alders- og efterladtepensioner.
146
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0148.png
Adgangen til passende social beskyttelse er fortsat generelt forskellig fra medlemsstat til
medlemsstat på trods af visse forbedringer i de seneste år
257
. Med hensyn til formel
dækning
258
var der i foråret 2023 fortsat huller i 15 medlemsstater for mindst én gruppe af
atypiske arbejdstagere inden for mindst én gren af den sociale beskyttelse, som oftest var
arbejdsløsheds-, sygdoms- og barselsydelser. I 13 medlemsstater var adgangen til mindst én
gren af den sociale beskyttelse desuden frivillig for mindst én gruppe af atypiske
arbejdstagere, oftest i forbindelse med alderdomsydelser og arbejdsløshedsunderstøttelse
efterfulgt af invalideydelse, ydelser til efterladte, barselsydelse. Hvad angår selvstændige,
oplevede de formelle huller i dækningen inden for mindst én gren af den sociale beskyttelse i
18 medlemsstater, oftest i forbindelse med arbejdsløshedsunderstøttelse og ydelser ved
arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Desuden var deres dækning frivillig i 18
medlemsstater, oftest med hensyn til sygdoms-, alderdoms- og barselsydelser. De
foreliggende skøn på nationalt plan peger i retning af en lav udnyttelsesgrad for selvstændige
i de fleste frivillige ordninger.
257
Se Kommissionens rapport om gennemførelsen af Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse for
arbejdstagere og selvstændige (COM/2023/43
final), overvågningsrammen,
som blev godkendt i 2020, og den
delvise ajourføring (2023),
som blev offentliggjort i juli 2023.
258
Ved "formel dækning" af en gruppe forstås en situation inden for en given social sikringsgren (f.eks.
alderdom, sygdom, arbejdsløshed og barsel), hvor den eksisterende lovgivning eller kollektive overenskomster
fastsætter, at personer i denne gruppe er berettiget til at deltage i en social sikringsordning, der dækker en
bestemt gren.
147
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0149.png
Figur 2.4.14: Andelen af husstande med uforholdsmæssigt høje boligudgifter forblev
stort set stabil på EU-plan med visse tegn på forskelle mellem medlemsstaterne
Andel af befolkningen, der lever i husstande med uforholdsmæssigt høje boligudgifter, 2023-niveauer og
ændring i forhold til det foregående år (%, nøgleindikator på den sociale resultattavle)
2023
LU
7.0
y = 0.1391x - 0.3893
R² = 0.1523
Andel af personer med overdrevent høje boligudgifter (% af den samlede befolkning) - ændring
5.0
SK
3.0
MT
EE
CZ
LT
1.0
LV
SE
DE
EL
IE
HR
CY
0
FI
PL
HU
BE
RO
10
15
DK
20
25
30
35
SI
5
PT FR
IT
AT
NL
ES
-1.0
-3.0
BG
Andel af personer med uforholdsmæssigt høje boligudgifter (% af den samlede befolkning)
-5.0
Note:
Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaring til betegnelser findes i bilaget.
Brud i serier for Tyskland og Malta.
Kilde:
Eurostat [tespm140] og EU-SILC.
Overkommelige priser på boliger er en stadig større udfordring i EU. I 2023 var den andel af
EU's befolkning, der stod over for uforholdsmæssigt høje boligudgifter, stort set stabil (8,8 %
mod 8,7 % i 2021-22), hvilket viser tegn på divergens (se figur 2.4.14). I 2023 befandt
Grækenland og Luxembourg sig sammen med Danmark i "kritiske situationer". Grækenland
registrerede den højeste andel blandt medlemsstaterne (28,5 %) med en stigning på 1,8
procentpoint, mens Luxembourg havde den næsthøjeste andel med 22,7 % med en stigning
på 7,5 procentpoint. Danmark fulgte efter med 15,4 %, dvs. en stigning på 0,7 procentpoint i
forhold til 2022. Både Tyskland og Malta befandt sig i kategorien "bør holdes øje med" på
grund af en relativt høj indikatorværdi for den første (13,0 %) og en høj stigning for den
anden (med 3,1 procentpoint til 6,0 %). Cypern var med 2,6 % den eneste i kategorien "de,
der præsterer bedst", i 2023. Blandt personer i risiko for fattigdom var andelen med
uforholdsmæssigt høje boligudgifter markant højere end for resten af befolkningen i EU
(33,5 % i forhold til 4,1 %). De højeste andele af husstande med uforholdsmæssigt høje
boligudgifter for befolkningen i risiko for fattigdom i 2023 blev konstateret i Grækenland
(86,3 %, en stigning på 1,8 procentpoint), Danmark (72,3 %, en stigning på 1,6 procentpoint)
og Luxembourg (62,2 %, en stigning på 26,5 procentpoint), mens de laveste (under 20 %)
blev konstateret i Cypern (8,9 %). Variationerne mellem landene kan skyldes forskellige
148
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0150.png
boligprisniveauer, nationale politikker for socialt boligbyggeri og/eller offentlige tilskud og
ydelser fra det offentlige på boligområdet (se afsnit 2.4.2). Samlet set var lejere på det private
lejemarked i medlemsstaterne generelt i langt højere grad påvirket af uforholdsmæssigt høje
boligudgifter (20,3 %) end lejere med nedsat husleje eller gratis bolig (11,3 %) og ejere med
udestående realkreditlån eller lån (5,3 %).
Søjleboks 6: Adgang til boliger og socialt boligbyggeri i EU – udfordringer og udvikling
Adgang til socialt boligbyggeri eller boligstøtte af god kvalitet for dem, der har behov
for det, er en nøgleprioritet for EU,
i overensstemmelse med princip 19 i den europæiske
søjle for sociale rettigheder. Adgang til boliger er afgørende for at beskytte enkeltpersoner
mod risici for fattigdom eller social udstødelse og bidrager til en anstændig livskvalitet. Den
bestemmer adgangen til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder og påvirker
arbejdsrelateret mobilitet inden for medlemsstaterne og i EU's indre marked. På denne
baggrund kan socialt boligbyggeri tjene som sidste udvej for dem, der har behov for det, når
prisoverkommelige boliger på markedet udgør en udfordring. I den forbindelse opfordres der
i ministererklæringen fra Liège til en ny europæisk aftale om socialt boligbyggeri til
overkommelige priser
259
. Udarbejdelsen af den første europæiske plan for økonomisk
overkommelige boliger nogensinde er blevet bebudet som led i de politiske retningslinjer for
den nye Kommission
260
.
Boligudgifterne tynger husstandenes budgetter i EU, især de husstande, der i forvejen
er udsat for fattigdomsrisici.
Ifølge de seneste tilgængelige data fra Eurostat for 2023
betragter henholdsvis 46,2 % og 31,8 % af de europæiske husstande de samlede boligudgifter
som en finansiel byrde og som en tung finansiel byrde
261
. I EU levede 8,8 % af befolkningen
i 2023 i en husstand, hvor de samlede boligudgifter (efter boligtilskud) udgjorde mere end
40 % af den samlede disponible husstandsindkomst. Denne andel af husstande med
uforholdsmæssigt høje boligudgifter var så høj som 33,5 % for personer, der allerede er udsat
for fattigdomsrisici. Samlet set udgjorde andelen af de samlede boligudgifter i den disponible
husstandsindkomst i gennemsnit 19,7 %, men 38,2 % for personer i risiko for fattigdom (se
figuren). Boligudgifterne som andel af den disponible indkomst varierede også meget fra
medlemsstat til medlemsstat og udgjorde mere end halvdelen af husholdningsbudgettet i
Grækenland og Danmark og noget mindre end en tredjedel i Italien, Portugal, Malta og
Cypern. Desuden forventede 28 % af EU's befolkning og 33 % af de lejerne i socialt
boligbyggeri i foråret 2022, at de sandsynligvis ville få vanskeligheder med at betale
forsyningsregninger, hvilket i sidste ende kan føre til udsættelser. Stigninger i husleje og
ejendomspriser, der oversteg indkomstvæksten, forværrede boligernes prisoverkommelighed,
navnlig i større byer i EU. Samtidig kan ventelisterne til socialt boligbyggeri være lange
(mere end syv år i 25 % af kommunerne i Nederlandene og årtier i Danmark)
262
, og antallet af
personer på ventelisten kan være stort (f.eks. 136 156 husstande i Polen, 61 880 i Irland og
257 271 i Belgien). Personer på venteliste er yngre og ofte migranter fra tredjelande (37 %).
Der indgives hyppigere ansøgninger fra husstande med én person (f.eks. 50-65 % i Finland
og Malta).
259
260
Se
Liège Declaration: Towards affordable, decent, and sustainable housing for all.
Se:
Europa valg: Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission.
261
Se Eurostat
[ilc_mded04].
262
Se Eurofund,
Unaffordable and inadequate housing in Europe,
Den Europæiske Unions Publikationskontor,
2023. Det er vanskeligt at sammenligne ventelistetallene på tværs af medlemsstaterne og over tid, og de skal
derfor fortolkes med forsigtighed.
149
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0151.png
Andelen af socialt boligbyggeri i EU i forhold til den samlede boligmasse har været
faldende siden 1990'erne.
Kun 12 % af den samlede boligmasse i EU er i øjeblikket afsat til
sociale formål, og mængden af socialt boligbyggeri varierer betydeligt fra medlemsstat til
medlemsstat
263
. Andelen af socialt boligbyggeri er størst i Østrig, Danmark og Nederlandene
og når ud til lav- og mellemindkomsthusstande
264
. I 2018 blev der i rapporten fra taskforcen
på højt plan for investering i social infrastruktur i Europa anslået et samlet
investeringsunderskud på mindst 1,5 bio. EUR i social infrastruktur for perioden 2018-2030
og 57 mia. EUR i forbindelse med økonomisk overkommelige og sociale boliger
265
. For at nå
målene i den grønne pagt for 2030 skønnes det, at der er behov for 275 mia. EUR til
energieffektivitetsrenoveringer, hvoraf størstedelen er til beboelsesejendomme, herunder
sociale og økonomisk overkommelige boliger
266
. Integration af energieffektivitets- og
bæredygtighedsforanstaltninger i politikkerne for socialt boligbyggeri kan bidrage til at sikre,
at sårbare grupper drager fordel af mulighederne i den grønne omstilling. De vigtigste
hindringer for investeringer i socialt boligbyggeri vedrører: i) generelle hindringer i bygge-
og anlægssektoren, f.eks. tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft, ii)
tilladelsesprocedurer og arealanvendelse samt iii) budgetbegrænsninger og adgang til
finansiering.
Ca. 40 % af den disponible indkomst i husstande, der er i risiko for fattigdom, er afsat
til boligudgifter, og der er store forskelle mellem medlemsstaterne
Andel af boligudgifter i disponibel husstandsindkomst (%, 2023)
70
60
50
40
30
20
10
0
EL
DK
LU
SE
CZ
DE
NL
HU
AT
FI
SK
BG
EU
FR
BE
PL
RO
EE
ES
IE
LV
LT
HR
SI
IT
PT
MT
CY
AROP
Ikke AROP
I alt
Kilde:
Eurostat [ilc_mded01] og EU-SILC
Medlemsstaterne har allerede indført en række lovgivningsmæssige og
ikkelovgivningsmæssige reformer og investeringsprogrammer for at øge deres sociale
boligmasse og støtte boliger til overkommelige priser.
I
Tjekkiet
har regeringen som led i
genopretnings- og resiliensplanen foreslået ny lovgivning om økonomisk overkommelige
boliger samt subsidierede låneprogrammer.
Irland
har indført en lempelse af
rentebeskatningen af realkreditlån og afgiften på ledige boliger. Genopretnings- og
resiliensplanen for
Grækenland
omfatter et program for renovering af socialt boligbyggeri,
263
Housing Europe,
The State of Housing in the EU,
2020.
264
OECD,
Social housing: A key part of past and future housing policy, Employment,
2020.
265
Fransen, L., del Bufalo, G. og Reviglio, E.,
Boosting Investment in Social Infrastructure in Europe – Report
of the High-Level Task Force on Investing in Social Infrastructure in Europe,
2018.
266
Se
En renoveringsbølge for Europa – grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår
(COM/2020/662 final).
150
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0152.png
som støtter de mest sårbare grupper, der er truet af eller lever i hjemløshed. I
Spanien
blev
der oprettet en lånefacilitet til støtte for offentlige og private virksomheders udbud af 20 000
nye sociale boliger til overkommelige priser. I
Frankrig
undersøger parlamentet aktuelt en
ny retlig ramme for at styrke borgmestrenes rolle i tildelingen af sociale boliger og samtidig
strømline reguleringsværktøjerne for korttidsudlejning af boliger. Der blev vedtaget en ny lov
for at forenkle renoveringen og udbuddet af boliger.
Letland
har udarbejdet en strategi for at
fremme adgangen til boliger for husstande med forskellige indkomstniveauer.
Luxembourg
har vedtaget en lov om økonomisk overkommelige boliger, herunder for
lavindkomsthusstande. Der findes en række skattemæssige og ikkeskattemæssige
foranstaltninger, som støtter adgangen til økonomisk overkommelige ejer- og lejeboliger.
Luxembourgs genopretnings- og resiliensplan indførte desuden "boligpagt 2.0"-reformen, der
indfører en ny referenceramme for statslig støtte til kommuner til oprettelse af nye
boligprojekter gennem opførelse af nye bygninger eller renovering af den eksisterende
bygningsmasse.
Portugal
har udviklet en række foranstaltninger, som skal fremme udbuddet
af økonomisk overkommelige og sociale boliger med nedsat moms og forenklede procedurer
for at sætte skub i byggeriet, og der er gennemført boligskatteincitamenter for unge. EU-
midler kan yde en vigtig støtte til gennemførelsen af disse reformer og investeringer. Den
operationelle værktøjskasse om brug af EU-midler til investeringer i socialt boligbyggeri og
tilhørende tjenester indeholder oplysninger om finansieringsmuligheder og eksempler på
operationer, der kan gennemføres med tilskud og tilbagebetalingspligtig finansiering
267
.
Dårlige boligfaciliteter og overfyldte boliger påvirker en betydelig andel af husstandene
i EU.
I 2023 oplevede 14,5 % af EU's befolkning en eller anden form for boligmangel
268
, idet
de indberettede mindst ét afsavn, f.eks. et utæt tag, mangel på bad, bruser eller indendørs
toilet eller en bolig, der vurderes at være for mørk. 16,8 % boede i en overfyldt husstand,
hvor husstanden ikke råder over et antal værelser, der svarer til husstandens sammensætning.
Boligmangel har tendens til at være knyttet til typen af husstand, indkomst og ejerforhold. I
2023 stod 20,6 % af husstandene med kun én voksen med et forsørgelsesberettiget barn og
19 % af husstandene i risiko for fattigdom i EU over for boligmangel, mens 29,6 % af
sidstnævnte boede i overfyldte boliger.
267
268
Se
Social Housing and Beyond.
Data i dette afsnit er baseret på Eurostats indikatorer [ilc_mddd04a], [ilc_lvho05a] og [ilc_mddd04a].
151
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0153.png
Figur 2.4.15: Der kan konstateres store forskelle i medlemsstaternes anvendelse af
boligtilskudsordninger til at hjælpe husstandene med at dække deres boligudgifter.
Offentlige udgifter til boligtilskud i udvalgte EU-medlemsstater i 2022 eller det seneste tilgængelige år (% af
BNP)
1.0%
0.9%
0.8%
0.7%
0.6%
0.5%
0.4%
0.3%
0.2%
0.1%
0.0%
PL
LU
CY
LT
SI
LV
EE
PT
IE
CZ
EL
DE
NL
FR
DK
FI
Andel af udgifter til boligydelser i 2022
Note:
Dataene henviser til svarene på OECD's spørgeskema fra 2023 om økonomisk overkommelige og sociale
boliger med undtagelse af Cypern, Danmark, Estland, Frankrig, Letland, Litauen, Polen og Slovenien.
Kilde:
OECD Affordable Housing Database [PH3.1].
Boligtilskud anvendes ofte som et instrument til boligstøtte, der varierer meget fra
medlemsstat til medlemsstat med hensyn til udformning og størrelse.
Boligtilskud er
indtægtsbestemte overførsler, der generelt ydes til lavindkomsthusstande, som opfylder de
relevante kriterier for støtteberettigelse, for at hjælpe dem med at betale husleje og andre
boligudgifter, midlertidigt eller på lang sigt. Ifølge data offentliggjort i OECD's database over
økonomisk overkommelige boliger er de samlede offentlige udgifter til boligtilskud (udtrykt
som en procentdel af BNP), der er rettet mod både lejere og boligejere, lavest i Polen og
Luxembourg (0,2 %), mens de er højest i Finland (0,9 %), Danmark (0,7 %) og Frankrig
(0,7 %) blandt EU-medlemsstaterne (se figur 2.4.15).
Boligproblemer og hjemløshed er blevet forværret af de højere bolig- og
leveomkostninger.
I 2023 blev der for første gang indsamlet data for EU under EU-SILC's
ad hoc-modul om boligproblemer
269
. Af den undersøgte befolkning rapporterede 4,9 %, at de
havde oplevet boligproblemer i deres liv, hvor de var nødt til at bo hos familie eller venner
(76,2 %), i nødindkvartering (13 %), på et sted, der ikke var beregnet til permanent
indkvartering (6,6 %), eller på offentlige steder (4,2 %). Den foreliggende dokumentation
tyder på, at de primære årsager til boligproblemer er af familiemæssig og personlig karakter
(30 %) og knyttet til finansielle ressourcer (25,9 %). De EU-lande, der rapporterede om de
største boligproblemer i fortiden hos personer, der i øjeblikket er i risiko for fattigdom eller
social udstødelse, var Danmark (18,4 %), Finland (17,5 %) og Frankrig (17,1 %). I
modsætning hertil blev de laveste tal observeret i Polen (1,9 %), Italien (2,0 %) og Ungarn
(2,1 %). Dette mønster ændrer sig også med alderen
270
. Blandt personer, der oplever
fattigdom eller social udstødelse, blev der rapporteret om boligproblemer i de foregående 12
måneder hos 27,7 % af de 30-54-årige, 24,0 % i aldersgruppen 55-64 år og 22,1 % i
aldersgruppen 16-29 år. I aldersgruppen 65 år eller derover rapporterede kun 12,9 % af de
personer, der var i risiko for fattigdom eller social udstødelse, om boligproblemer. Det er
269
270
Data i dette afsnit er bl.a. baseret på Eurostats indikatorer [ilc_lvhd02] og [ilc_lvhd01].
Eurostat [ilc_lvhd08].
152
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0154.png
vanskeligt at kvantificere hjemløshed på EU-plan på grund af betydelige forskelle i statistiske
definitioner og målemetoder, der hæmmer udarbejdelsen af solide og sammenlignelige data
på tværs af medlemsstaterne. De seneste skøn i FEANTSA's og FAP's niende årlige oversigt
over hjemløshed og boligmæssig eksklusion i EU peger på, at ca. 1,3 millioner mennesker
sover på gaden i EU, dvs. i natteherberger eller midlertidig indkvartering, hvoraf 400 000 er
børn
271
. Ifølge nyligt offentliggjorte OECD-data
272
anslås det samlede antal personer, der
oplever hjemløshed i EU, til ca. en million. Siden 2022 er hjemløsheden efter covid-19-
pandemien vokset i flere EU-medlemsstater, hvor der foreligger data, herunder Irland og
Nederlandene
273
.
Andelen af ældre (65 år eller derover) i risiko for fattigdom eller social udstødelse faldt
en smule på EU-plan i 2023.
Dette fald til 19,8 % skyldtes en forbedring i andelen af
kvinder i risiko for fattigdom eller social udstødelse, selv om sidstnævnte fortsat var
betydeligt højere end for mænd i samme aldersgruppe (henholdsvis 22,2 % og 16,7 %).
Situationen var også meget forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, idet andelen af
personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse blandt ældre varierede fra 11 % i
Luxembourg til 47 % i Estland. I absolutte tal fortsatte antallet af ældre, der er i risiko for
fattigdom eller social udstødelse, imidlertid med at stige som følge af befolkningens aldring
og nærmede sig 18,6 millioner Samtidig steg indkomstuligheden i 2023 (målt ved
indkomstkvintilsatsen, S80/S20) en smule i aldersgruppen 65 år eller derover og nåede op på
4,12 i forhold til den faldende tendens for befolkningen i den erhvervsaktive alder. Den var
dog stadig lavere end for den samlede befolkning (4,72), hvilket også afspejler pensions- og
skattesystemernes omfordelingseffekt.
Indkomstfattigdommen for ældre faldt i EU, mens andelen af personer, der lider
alvorlige materielle eller sociale afsavn, var stabil.
Fattigdomsrisikoen for personer over
65 år faldt til 16,8 % i 2023 på EU-plan (baseret på 2022-indkomsttal). Det bekræfter
tendensen til, at ældres relative indkomst generelt forbliver stabil i en ugunstig økonomisk
kontekst. Ikke desto mindre var AROP-andelen (fattigdomsrisikoen) lidt højere for ældre end
for den yngre befolkning i gennemsnit i EU (16,8 % for 65 år eller derover mod 16,1 % for 0-
65 år). Situationen var forskellig fra medlemsstat til medlemsstat. Mens personer på 65 år og
derover i flere lande var mindre udsat for indkomstfattigdom end de yngre aldersgrupper, var
fattigdomsrisikoen for ældre endda tre gange højere i andre lande. Andelen af ældre, der
oplever alvorlige materielle og sociale afsavn, var 5,5 % i EU i 2023 og har været
stagnerende siden 2020 efter et årti med forbedringer. Andelen varierede fra under 1 % til
over 20 % på tværs af medlemsstaterne.
Den samlede kompensationsgrad for pensioner forblev stabil på EU-plan.
Dette tal, der
sammenligner pensionsydelser til personer i alderen 65-74 år med arbejdsindkomsten for
personer i alderen 50-59 år, var 0,58 i 2023. Det varierede fra 0,35 i Kroatien til 0,78 i
Grækenland
274
. Forholdet var lidt lavere for kvinder end for mænd, henholdsvis 0,57 og 0,60.
Dette betyder, at kvinder, hvis arbejdsindkomster som udgangspunkt i gennemsnit er lavere,
lider under en yderligere forværring af deres indkomstsituation sammenlignet med mænd, når
de går på pension (se også afsnit 2.2.1). I gennemsnit kan folk i EU forvente at tilbringe 21 år
af deres liv som pensionister. Arbejdslivets varighed er 41,3 år, og pensionsperioden er 21 år
271
9
th
Overview of Housing Exclusion in Europe,
FAP/FEANTSA, 2024.
272
Som en del af OECD Affordable Housing Database.
273
Indikatoren
HC3.1. Population experiencing homelessness
i OECD Affordable Housing Database.
274
Luxembourg havde den højeste samlede kompensationsgrad i 2022 (0,97). Værdien for 2023 foreligger
endnu ikke.
153
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0155.png
i EU i gennemsnit, men der er forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til forholdet
mellem de to (se figur 2.4.16)
275
. Den gennemsnitlige varighed af pensionsudbetalinger, som
kan være forskellig fra pensionsperioden, er også ca. 21 år og varierer fra 15 til 25 år på tværs
af landene
276
.
Figur 2.4.16: Pensionsperiodens varighed i forhold til arbejdslivet varierer betydeligt
fra medlemsstat til medlemsstat
Gennemsnitlig varighed af pension og arbejdsliv, 2022 (år)
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
LV
LT
HU
NL
BG
DK
EE
DE
HR
SE
RO
IE
CY
EL
PL
SK
EU
PT
FI
MT
AT
ES
CZ
IT
SI
BE
FR
LU
0.0
1.0
0.5
1.5
2.5
3.0
2.0
Gennemsnitlig varighed af pensionsperioden (år)
Forhold mellem arbejdsliv og pensionsperiode
Gennemsnitlig varighed af arbejdsliv (år)
Noter: Arbejdslivet regnes fra den første beskæftigelse og slutter, når den sidste beskæftigelse ophører.
Kilde: Data fra rapporten om pensioners tilstrækkelighed 2024
Søjleboks 7: Integreret politisk reaktion på lang levetid – sikring af pensioners og
langtidsplejes tilstrækkelighed og finanspolitiske holdbarhed
I takt med at levetiden stiger i EU, er støtte til levestandarden i alderdommen afgørende
for den europæiske befolknings trivsel.
I 2070 forventes EU's befolkning både at falde
(med 4 %) og opleve en stor stigning i andelen af ældre aldersgrupper på mindst 30 % for
personer over 80 år
277
. For at sikre tilstrækkeligheden og den finanspolitiske holdbarhed af
pensioner og langtidspleje i et aldrende samfund kræves der en bred politiksammensætning,
som omfatter investering i aktiv og sund aldring, forlængelse af arbejdslivet og støtte til
tilpassede og fleksible arbejdsordninger sideløbende med effektive pensions- og
langtidsplejesystemer. Socioøkonomiske uligheder samt stigningen i atypiske arbejdsformer
udgør også voksende udfordringer i takt med, at levetiden stiger, og kan have forskellige
virkninger for visse demografiske grupper. På denne baggrund opfordres medlemsstaterne til
at sikre tilstrækkelige langtidsplejetjenester samt beskæftigelse af høj kvalitet og
rimelige
arbejdsvilkår
i plejesektoren, imødekomme arbejdstagernes kvalifikationsbehov og samtidig
støtte uformelle omsorgspersoner i Rådets henstilling om adgang til økonomisk
275
Pensionsalderens gennemsnitlige varighed fra sidste arbejdsdag, 2022.
2024 Pension Adequacy Report
beregninger baseret på Eurostat (demo_mlexpec) og forudsætningerne i
Ageing Report.
276
Forventet levetid ved den gennemsnitsalder, hvor folk modtager deres første alderspension, 2022.
2024
Pension Adequacy Report
beregninger baseret på Eurostat (demo_mlexpec) og nationale data om første
pensionsudbetaling. Varigheden af pensionsudbetalinger og pensionering kan variere, da nogle mennesker
begynder at modtage pensionsudbetalinger, før de helt forlader arbejdsmarkedet, eller omvendt.
277
Se Europa-Kommissionen,
2024 ageing report – Economic & budgetary projections for the EU Member
States (2022-2070),
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
154
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0156.png
overkommelig langtidspleje af høj kvalitet
278
. I Rådets konklusioner fra juni 2024 om
pensioners tilstrækkelighed
279
bekræftes på ny behovet for at gennemføre yderligere
reformer, herunder ved at forbedre arbejdsmarkedsdeltagelsen og adgangen og bidragene til
sociale beskyttelsesordninger for alle og ved at styrke adgangen til økonomisk overkommelig
sundheds- og langtidspleje af høj kvalitet. Den europæiske plejestrategi
280
omfatter en bred
vifte af foranstaltninger på EU-plan til støtte for medlemsstaternes indsats.
I EU's aldrende samfund forventes pensionskompensationsgraden at falde i løbet af de
næste fire årtier, mens behovet for langtidspleje allerede er højt og stigende.
Risikoen
for fattigdom eller social udstødelse for ældre har været stort set stabil i de seneste år
281
, men
pensionskompensationsgraden
282
for en standardkarriere på 40 år forventes at falde for både
kvinder og mænd i de fleste EU-lande (med mere end 20 procentpoint i nogle tilfælde).
Sammenlignet med 2022 forventes værdierne for 2062 at være højere i kun syv lande (se
figuren). Der forventes store fald i Nederlandene og Ungarn (om end fra høje niveauer),
Polen, Sverige, Letland og i mindre grad Rumænien og Bulgarien. Der forventes moderate
stigninger i Danmark, Litauen, Malta og Grækenland og en kraftigere stigning i Estland (men
fra et lavt niveau). Dette indebærer, at tilstrækkelige pensioner i stigende grad vil være
afhængige af et længere arbejdsliv
283
. Samtidig vil lavere pensioner også gøre det
vanskeligere at dække egenbetalingen til langtidspleje. Som det fremgår af figuren, kan
egenbetalingen til langtidspleje (hjemmepleje) være meget høj for personer med alvorlige
plejebehov, og der er stor variation mellem EU-landene. I 11 medlemsstater (Kroatien,
Tjekkiet, Frankrig, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Portugal, Slovakiet, Slovenien og
Spanien) anslås sådanne egenbetaling at udgøre mere end halvdelen af den disponible
medianindkomst efter offentlig støtte. Data viser også, at personer med lav indkomst og
moderate plejebehov skal bruge mere end halvdelen af deres indkomst på hjemmepleje i ti
EU-lande. For personer med alvorlige behov vil den gennemsnitlige egenbetaling udgøre ca.
80 % af deres disponible indkomst
284
.
278
Se Rådets henstilling 2022/C 476/01 af 8. december 2022 om adgang til økonomisk overkommelig
langtidspleje af høj kvalitet (2022/C 476/01).
279
Se
Rådets konklusioner om pensionernes tilstrækkelighed af 20. juni 2024 (10550/24).
280
Se
European Care Strategy,
Communication on the European Care strategy
(SWD(2022) 440 final).
281
Se kapitel 1 i PAR 2024, Europa-Kommissionen,
The 2024 pension adequacy report – Current and future
income adequacy in old age in the EU. Volume I,
Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2024.
282
Teoretiske kompensationsgrader (simulerede) måler forholdet mellem en hypotetisk pensionists
pensionsindkomst i det første år efter pensionering og vedkommendes indkomst umiddelbart før pensionering.
283
Se
Pension Adequacy Report 2024,
afsnit 3.1, "Theoretical
replacement rates and pensions in the future".
284
Se
Pension Adequacy Report 2024,
afsnit 1.5 "Quality
of life in the "fourth age": the role of pensions and
care services".
155
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0157.png
Pensionskompensationsgraden forventes at falde, mens omkostningerne til langtidspleje
udgør en betydelig andel af ældres indkomst og forventes at stige
Nettokompensationsgrader for pension, 40 års arbejde, der slutter ved pensionsalderen, gennemsnitsløn, 2022 og
2062 (mænd, procentpoint, EU-27), og egenbetaling til langtidspleje (hjemmepleje) i forbindelse med alvorlige
behov som andel af den disponible medianindkomst efter offentlig støtte (begge køn, EU-27-medlemsstaterne
og OECD)
Teoretiske nettekompensationsgrader (TRR)
100
90
80
150
70
60
50
50
40
30
EE
LT
HR
LV
FI
CZ
CY
SI
SE
SK MT DE
DK BG
PL
IE
BE
FR
IT
RO
EL
AT
PT HU
ES
LU
NL
0
100
200
Teoriske nettekompensationsgrader 2022
Egenbetaling til langstidpleje i hjemmet
Teoriske nettekompensationsgrader 2062
Note:
Andelen er gennemsnitlig på tværs af respondenterne. Estimater beregnes ved hjælp af typiske tilfælde,
der svarer til undersøgelsesdata. Alvorlige behov svarer til ca. 41,25 timers pleje om ugen. Tallene for
egenbetaling i CZ er meget høje (477 %) sammenlignet med andre skøn, og de vises derfor ikke af hensyn til
sammenligningen med andre skøn. Følgende data vedrører subnationale områder: BE (Flandern), EE (Tallinn),
IT (Sydtyrol) og AT (Wien). Der foreligger ikke data for BG, CY og RO (ikke medlemmer af OECD).
Kilde:
Kommissionens egne beregninger baseret på data fra OECD og medlemsstaterne.
2024 Pension
Adequacy Report
og OECD-analyse baseret på OECD's spørgeskema om social beskyttelse af langtidspleje,
SHARE (runde 8, 2019, undtagen PT, som henviser til runde 6, 2015) og TILDA (runde 3, 2015).
Medlemsstaterne fortsætter med at træffe foranstaltninger for at sikre
tilstrækkeligheden og den finanspolitiske holdbarhed af pensioner, samtidig med at de
også reformerer og investerer i langtidspleje. Tjekkiet
og
Slovakiet
har begrænset
mulighederne for tidlig pensionering og justerede pensionssatser på en sådan måde, at ældre
får større incitament til at arbejde længere.
Irland
har indført incitamenter til at udskyde
pensionering.
Kroatien
har øget incitamenterne til at tilmelde sig erhvervspensioner. For at
støtte lavtlønnede pensionister har
Spanien
forhøjet solidaritetstillægget til ældre med
23,0 %, mens
Portugal
har forhøjet den ikke-bidragspligtige pension med 6,9 %
285
.
Estlands
reform af langtidsplejen har til formål at reducere egenbetalingen, forbedre plejepersonalets
vilkår og forbedre hjemmebaserede plejetjenester med yderligere finansiel støtte til
kommuner baseret på deres ældrebefolkning.
Slovakiets
reform af langtidsplejen indførte en
bred vifte af tjenester, herunder e-pleje og tjenester til opretholdelse af uafhængighed, for at
sikre en afbalanceret blanding af plejemuligheder for ældre.
Grækenland
er i gang med at
udvikle en strategi for langtidsplejeherunder reformer for at sikre, at tjenesterne er økonomisk
overkommelige, bæredygtige og tilgængelige.
Frankrigs
strategi for en god alderdom
omfatter foranstaltninger til at udsætte afhængighed, tilpasse socialt boligbyggeri til ældre
lejere, støtte hjemmeplejere og ansætte yderligere fagfolk i langtidsplejefaciliteter.
Rumænien
har gennemført pensionsreformer for at øge den finanspolitiske holdbarhed og
285
EU støtter de nationale bestræbelser på at sikre tilstrækkelige pensioner og aldersindkomst gennem gensidig
læring og analytisk vejledning i de treårige rapporter om pensioners tilstrækkelighed fra Kommissionen og
Udvalget for Social Beskyttelse.
Egenbetaling til langtidspleje i hjemmet som andel af
den disponible medianindkomst (%)
250
156
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0158.png
tilstrækkelighed. En ny pensionslov indførte en ny beregningsformel, der fjerner
forvridninger, f.eks. korrektionsindekser og ulige bidragsperioder, samtidig med at længere
arbejdsliv fremmes ved at tilskynde til frivillig forhøjelse af pensionsalderen og begrænse
tidlig pensionering.
De nuværende strukturelle udfordringer med hensyn til tilgængelig, økonomisk
overkommelig langtidspleje af høj kvalitet forventes at stige i takt med befolkningens
aldring.
Antallet af personer i EU, der potentielt får brug for langtidspleje, forventes at stige
fra 31,2 millioner i 2022 til 33,2 millioner i 2030 og 37,8 millioner i 2050
286
. Ifølge data fra
2019 havde 26,6 % af befolkningen på 65 år og derover, der bor i private husstande, behov
for langtidspleje i EU, og der er markante forskelle mellem kønnene (32,1 % af kvinderne
mod 19,2 % af mændene)
287
. Personer med behov for langtidspleje har ofte begrænset adgang
til formelle hjemmeplejetjenester, og det fører til uopfyldte plejebehov eller en byrde for
uformelle plejere. I 2019 rapporterede 46,6 % af EU's befolkning på 65 år eller derover, der
havde alvorlige problemer med personlig pleje eller husholdningsaktiviteter, at de havde et
uopfyldt behov for hjælp i forbindelse med sådanne aktiviteter. Dette var betydeligt mere
udtalt for personer i den laveste indkomstkvintil (51,2 %) end for personer i den højeste
(39,9 %).
Figur 2.4.17: Der er store forskelle i tilgængeligheden af plejepersonale på tværs af
medlemsstaterne
Plejepersonale pr. 100 personer på 65 år og derover, 2023
12
10
8
6
4
2
0
EL
PL
CY
RO
LV
HU
IE
LT
HR
EE
IT
SI
CZ
BG
AT
ES
FR
EU
PT
SK
LU
BE
DE
FI
MT
NL
DK
SE
Antal ansatte i langtidsplejesektoren pr. 100 personer over 65 år
Note:
Plejepersonale opgøres ved at krydse NACE-kode 87.1, 87.3 og 88.1 (sektor) og ISCO-kode 2221, 2264,
2266, 2634, 2635, 3221, 3255, 5321 og 5322 (erhverv).
Kilde:
Eurostat, særudtræk fra EU LFS.
Udfordringerne med hensyn til adgang til langtidspleje forværres af mangel på
arbejdskraft og færdigheder.
I 2023 var 3,1 millioner arbejdstagere beskæftiget i
langtidsplejesektoren i EU, hvilket svarer til ca. 1,5 % af den samlede arbejdsstyrke.
Langtidsplejesektoren kan i praksis være større, da tallene ovenfor ikke fuldt ud afspejler
husarbejdere, der er aktive inden for langtidspleje, og sektoren har også en betydelig
forekomst af sort arbejde. Mens befolkningen på 65 år eller derover vil vokse med 23 % frem
Ifølge fremskrivningerne fra basisscenariet. Se Europa-Kommissionen,
2024 ageing report – Economic &
budgetary projections for the EU Member States (2022-2070),
Den Europæiske Unions Publikationskontor,
2024.
287
Eurostat [hlth_ehis_tadle], EHIS. Denne undersøgelsesbaserede måling omfatter kun personer i private
husstande og ikke personer på plejehjem.
286
157
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0159.png
til 2035, er den forventede vækst i beskæftigelsen i plejesektoren kun 7 %. Der kan derfor
forventes betydelig mangel på sundhedspersonale og personale inden for personlig pleje
288
.
Baseret på de seneste arbejdsstyrkeundersøgelsesdata var der i gennemsnit 3,2 ansatte i
langtidsplejesektoren i EU for hver 100 personer på 65 år og derover i 2023. Der var dog stor
variation mellem medlemsstaterne, idet tallet varierede fra 0,2 i Grækenland til 10,4 i Sverige
(se figur 2.4.17). Sektoren lider under lav tiltrækningskraft, som skyldes vanskelige
arbejdsvilkår og relativt lave lønninger samt en højere andel af tidsbegrænsede kontrakter
(16,6 % mod 13,5 % for alle arbejdstagere)
289
. Den høje forekomst af ufrivilligt
deltidsarbejde bidrager også til den relativt lave tiltrækningskraft i flere medlemsstater, f.eks.
i Kroatien (med 55,8 % for ansatte i langtidsplejesektoren mod 22,6 % for alle) og i
Bulgarien (med 52,4 % for ansatte i langtidsplejesektoren mod 38,0 % for alle). Hushjælpere
og indeboende plejere, som ofte er mobile arbejdstagere fra EU eller tredjelande, kan stå over
for særligt vanskelige arbejdsvilkår og vanskeligere adgang til social beskyttelse. Dette er
navnlig tilfældet for personer, der udfører sort omsorgsarbejde.
288
Cedefop,
Handling change with care: skills for the EU care sector,
Den Europæiske Unions
Publikationskontor, 2023.
289
Eurostat, EU LFS 2023.
158
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0160.png
Figur 2.4.18: Forekomsten af uopfyldte behov for lægebehandling steg moderat for de
fleste medlemsstater og markant for enkelte medlemsstater
Selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling, 2023-niveauer og ændringer i forhold til det foregående
år (%, nøgleindikator på den sociale resultattavle)
4.0
2023
y = 0.2664x - 0.2742
R² = 0.8386
EE
3.5
Selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling (aldersgruppen 16 år og ældre) - ændring
3.0
2.5
EL
LV
2.0
1.5
PL
1.0
FI
LT
ES
0.5
DK
SK FR
IE
SI
4
6
8
10
12
14
CZ
NL
0.0
0
CY
DE
MT
LU
AT BG
BE
SE
RO
IT
2
HR
HU
PT
-0.5
-1.0
Selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling (aldersgruppen 16 år og ældre)
Note:
Akserne er centreret omkring det uvægtede gennemsnit for EU. Forklaring til betegnelser findes i bilaget.
Brud i serie for HR. Anslået værdi for DE.
Kilde:
Eurostat [tespm110] og EU-SILC.
Andelen af personer, der rapporterede om uopfyldte behov for lægebehandling, steg en
smule i gennemsnit, hovedsagelig som følge af betydelige stigninger i nogle få
medlemsstater.
I 2023 var andelen af personer, der indberettede uopfyldte behov for
lægebehandling, 2,4 % i EU, hvilket er 0,2 procentpoint mere end i 2022. Der blev registreret
en stigning i de fleste medlemsstater, men omfanget af den samlede ændring skyldtes nogle
få medlemsstater, som registrerede de største andele og oplevede kraftige stigninger (nemlig
Estland, Grækenland, Letland og Finland) (se figur 2.4.18). Med stigninger på mellem 1,4
procentpoint og 3,8 procentpoint og niveauer på mellem 7,8 % og 12,9 % befandt disse fire
lande sig alle i "kritiske situationer" på grund af høje omkostninger i Grækenland og lange
ventelister i de tre andre lande. Selv om Rumænien oplevede en stigning under EU-
gennemsnittet, registrerede landet også en relativt høj andel på 5,2 % (hovedsagelig af
økonomiske årsager). Rumænien befandt sig dermed i en situation, der "bør holdes øje med",
i 2023. De laveste tal blev registreret i Cypern, Malta, Tyskland, Nederlandene og Tjekkiet,
som alle lå under 0,5 %. Der var en tendens til, at det uopfyldte behov for lægebehandling var
dobbelt så stort i den fattigste femtedel af befolkningen som i befolkningen generelt i nogle
lande (f.eks. 23,0 % mod 11,6 % i Grækenland, 13,9 % mod 7,8 % i Letland og 9,3 % mod
5,2 % i Rumænien). Der blev også registreret regionale forskelle i medlemsstaterne med de
største forskelle i Italien, Rumænien og Tyskland (se figur 10 i bilag 5).
159
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2.4.2 Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne
Flere medlemsstater traf foranstaltninger til at forbedre mindsteindkomststøttens
tilstrækkelighed.
Selv om mindsteindkomstydelserne i de fleste lande ajourføres hvert år for
at afspejle udviklingen i leveomkostningerne, er dette ikke tilfældet i nogle medlemsstater,
hvor stigningerne fortsat er diskretionære. F.eks. forhøjede
Grækenland
i 2024 den
garanterede mindsteindkomst (med 8 %) for første gang, siden ordningen blev indført i
november 2018. Efter en større reform i 2023 vil
Letland
yderligere øge niveauet for sin
garanterede mindsteindkomstydelse for at efterkomme en afgørelse fra forfatningsdomstolen,
som havde vurderet, at de tidligere beløb ikke var tilstrækkelige til at sikre et værdigt liv.
Nogle
medlemsstater
har
vedtaget
bredere
reformer
af
deres
mindsteindkomstordninger.
Inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplanen
erstattede
Rumænien
i 2024 sin mindsteindkomstydelse med en ordning (Venitul
Minim de
Incluziune)
med forbedret tilstrækkelighed, regelmæssig indeksering af ydelser og øget støtte
til støttemodtagere med henblik på (gen)indtræden på arbejdsmarkedet. Fra 2024 har
Italien
også erstattet sin allerede eksisterende mindsteindkomstordning (Reddito
di Cittadinanza,
indført i 2019) med en mere restriktiv ordning (Assegno
di Inclusione),
som udelukker
personer i den erhvervsaktive alder, der betragtes som beskæftigelsesegnede. De har nu
adgang til en ny særskilt ordning (Supporto
per la Formazione e il Lavoro),
der yder
midlertidig indkomststøtte (i 12 måneder, som ikke kan forlænges) kombineret med støtte til
uddannelse og beskæftigelse.
Frankrig
har også styrket incitamenterne til reintegration på
arbejdsmarkedet, idet loven om fuld beskæftigelse nu fastsætter, at personer med en
mindsteindkomst (Revenu
de solidarité active)
automatisk skal tilmeldes den offentlige
arbejdsformidling (France
Travail)
senest den 1. januar 2025.
Medlemsstaterne fortsatte bestræbelserne på at forbedre adgangen til og kvaliteten af
sociale tjenester.
I august 2024 vedtog
Bulgarien
som led i genopretnings- og
resiliensplanen det nationale kort over sociale tjenester for at identificere mangler i
leveringen og fastlægge investeringsbehovene. I
Letland
afventer ændringer af loven om
sociale tjenester og social beskyttelse med henblik på at etablere en minimumskurv af sociale
tjenester, der skal leveres på lokalt plan, vedtagelse.
Rumænien
vedtog i april 2024 en ny lov
om reform af de sociale tjenester for at styrke kvalitetsstandarderne for pleje og styrke
inspektørernes rolle.
Slovakiet
indførte en midlertidig foranstaltning, der gælder indtil den 1.
december 2025, for at øge det finansielle bidrag til levering af sociale tjenester med det
formål at forbedre deres tilgængelighed og lønvilkårene i sektoren.
Medlemsstaterne vedtog foranstaltninger til støtte for adgangen til energi og forlængede
i mange tilfælde de eksisterende midlertidige foranstaltninger. Luxembourg
indførte i
juli 2023 f.eks. en pakke af foranstaltninger, der bl.a. havde til formål at stabilisere private
husstandes elregninger med et offentligt tilskud for perioden januar-december 2023, som
senere blev forlænget til 2024. Der blev vedtaget andre love for at bidrage til at mindske
husstandenes afhængighed af fossile brændstoffer og fremme deres omstilling til vedvarende
energi.
Spanien
forlængede i 2024 foranstaltningerne vedrørende regulering af
energimarkeder og gastakster samt energi- og vandforsyningsgarantien for sårbare eller
socialt udstødte forbrugere.
Malta
forlængede sin pakke af energistøtteforanstaltninger og -
subsidier (vedtaget i 2022) til 2026.
Rumænien
forlængede gyldigheden af dets
energivoucher til sårbare personer med henblik på godtgørelse af energiudgifter til foråret
2024. Nogle medlemsstater indførte også strukturelle foranstaltninger til bekæmpelse af
energifattigdom. I november 2023 vedtog
Bulgarien
f.eks. en juridisk definition af
energifattigdom og energisårbarhed og indførte et forbud mod at afbryde elforsyningen til
energisårbare personer. I januar 2024 vedtog
Portugal
sin nationale langsigtede strategi for
160
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
bekæmpelse af energifattigdom 2023-2050 samt foranstaltninger til afhjælpning af den
digitale kløft og territoriale uligheder i adgangen til digital kommunikation, der f.eks.
fremskynder planerne om fuld dækning af fiberoptiske net.
Italien
er i gang med at udforme
et finansielt instrument til forbedring af offentlige bygningers energieffektivitet som led i
REPowerEU-kapitlet i genopretnings- og resiliensplanen.
I 2023-24 traf nogle medlemsstater foranstaltninger for at styrke adgangen til social
beskyttelse, navnlig arbejdsløshedsunderstøttelse, for specifikke grupper, f.eks.
selvstændige. Italien
gjorde ordningen for beskyttelse af freelancere mod store fald i
arbejdsindkomsten ISCRO (Indennità
straordinaria di continuità reddituale e operative),
som var blevet indført midlertidigt i 2021-2023, permanent fra 2024.
Polen
forlængede
fritagelsen for socialsikring for selvstændige, der påbegynder deres aktivitet, med 12 måneder
(fra august 2023). Selv om dette mindsker deres økonomiske byrde, begrænser det også deres
fremtidige ret til sociale sikringsydelser i alderdommen og i tilfælde af invaliditet. I
Grækenland
blev den ekstra barselsydelse udvidet til at omfatte selvstændige kvinder,
freelancere og landbrugere, der har født siden september 2023. Desuden blev den
indtægtsbestemte arbejdsløshedsunderstøttelse til selvstændige og freelancere forhøjet.
Litauen
fremsatte i 2023 et forslag om ændring af loven om arbejdsløshedsforsikringen for at
reducere varigheden af de krævede minimumsbidrag (fra 12 til ni måneder inden for de
seneste 30 måneder) og for at udvide ordningen til alle grupper af selvstændige.
Cyperns
genopretnings- og resiliensplan omfatter et forslag til revision af socialsikringsloven, som er
forelagt parlamentet. Målet er at udvide dækningen til selvstændige, navnlig for så vidt angår
arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt forældreorlov. I
Estland
blev der fremsat et
forslag til en lov, som skal erstatte det nuværende tostrengede system med
arbejdsløshedsunderstøttelse
og
arbejdsløshedsforsikring
med
en
enkelt
arbejdsløshedsforsikringsordning fra 2026, og som skal gøre sidstnævnte tilgængelig for
arbejdstagere med begrænset tidligere beskæftigelse. Estland har også planer om senest i maj
2025 at fremsætte forslag om udvidelse af arbejdsløshedsforsikringsdækningen til også at
omfatte selvstændige.
Personer i atypiske former for beskæftigelse var blandt målgrupperne for politiske
foranstaltninger, som havde til formål at styrke deres adgang til social beskyttelse.
I
Rumænien
trådte loven, der formaliserer ansættelse af husarbejdere og giver adgang til
pensioner og sygesikring, i kraft i januar 2024, således at husarbejdere modtager betaling i
form af vouchere, betaler socialsikringsbidrag og er dækket af sygesikringen (dvs. fri adgang
til en grundlæggende pakke af sundhedsydelser). I maj 2024 forenklede og forbedrede
Spanien
ordningen for arbejdsløshedsunderstøttelse, så den nu er tilgængelig for personer,
der har opbrugt deres bidragspligtige ydelser eller ikke har bidraget længe nok til at
kvalificere sig, og den blev også udvidet til at omfatte arbejdstagere i landbruget. Spanien
styrkede også incitamenterne til at indgå arbejdskontrakter og forbedre den sociale
beskyttelse for kunstnere og regulerede fra januar 2024 socialsikringsdækningen for både
lønnede og ulønnede praktikanter. Endelig traf Spanien i marts 2023 foranstaltninger til at
sikre niveauet for socialsikringsbidrag for husarbejdere. I
Slovenien
blev den frivillige
sygesikring ophævet for alle kategorier af forsikrede, og det lovpligtige sygesikringsbidrag
(herunder for selvstændige) blev forhøjet fra 2024 som følge af ændringerne i 2023 af loven
om sundhedspleje og sygesikring (1992) som led i en reform af genopretnings- og
resiliensplanen.
Tjekkiet
ændrede den lovgivning, der finder anvendelse på "aftaler om at
arbejde", ved at kræve, at de registreres fra juli 2024, og ved at udvide
socialsikringsdækningen til denne type kontrakter fra 2025 på samme betingelser som for
almindelige arbejdstagere. I
Cypern
blev der i 2023 vedtaget en lov for at styrke
161
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
arbejdstagernes rettigheder, herunder arbejdstagere i atypiske beskæftigelsesformer og
tilkaldevagter.
Børne- og familieydelserne blev forhøjet i flere medlemsstater, navnlig for familier med
enlige forsørgere.
I
Bulgarien
steg ydelsen til enlige mødre med børn under tre år med 83 %
om måneden. Sideløbende hermed blev indkomsttærsklerne for generelle børneydelser
forhøjet, og husstande, der modtog dem mellem december 2023 og februar 2024, modtog en
engangsbetaling for at bidrage til at dække transportomkostninger. I
Portugal
er
børneydelsen blevet hævet for de fleste modtagere, men mest for familier med enlige
forsørgere. Fra 2024 beløber den portugisiske familieydelse sig til 100 EUR om måneden
med en yderligere "børnegarantiydelse", der er rettet mod børn, som lever i ekstrem
fattigdom, og som beløber sig til 122 EUR om måneden. I
Rumænien
blev børneydelsen
forhøjet med inflationsraten i det foregående år pr. 1. januar 2024. I mellemtiden steg
børneydelsen til forældre til tvillinger, trillinger og flere børn med 50 %. To af de nationale
engangsbarselsydelser blev også forhøjet. I
Bulgarien
blev familieydelserne hævet med helt
op til 50 %.
Grækenland
forhøjede tilskuddet afhængigt af antallet af børn med
tilbagevirkende kraft fra 2023.
I nogle medlemsstater steg udgifterne til støtte til førskoleundervisning og
børnepasning, mens der blev truffet forskellige andre foranstaltninger for at imødegå
udfordringen med fattigdomsrisici for børn.
I
Irland
blev tilskuddet til børnepasning blev
forhøjet med 51 %, mens det i
Italien
blev forhøjet til 3 600 EUR om året for børn født den
1. januar 2024 eller senere på visse betingelser. Inden for rammerne af genopretnings- og
resiliensplanen øger Italien også antallet af ledige pladser i førskoleundervisnings- og
børnepasningsfaciliteter og forventes at oprette mere end 150 000 pladser til 0-6-årige børn
inden midten af 2026. Også i
Bulgarien
vil der blive foretaget yderligere investeringer i
førskoleundervisning og børnepasningsordninger (ESF+ og det nationale budget) med det
formål at øge deres inklusivitet. Inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplanen
vedtog
Kroatien
en ny model for finansiering af førskoleundervisnings- og
børnepasningsfaciliteter med henblik på at øge deres tilgængelighed og gøre dem økonomisk
overkommelige.
Spanien
planlægger at oprette mindst 1 000 støtteenheder til sårbare elever i
skoledistrikter inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplanen og et program, som
tilbyder fødevarer og andre basisprodukter til børnefamilier.
Malta
udvidede ordningen med
gratis IT-udstyr til elever.
Rumænien
leverer et dagligt måltid til ca. 650 000 dårligt stillede
børn fra 2 200 skoler.
Nogle lande fokuserede på at forbedre de overordnede handicappolitikker, mens andre
styrkede deres handicapydelser. Grækenland
ajourførte f.eks. den nationale strategi for
rettigheder for personer med handicap med fokus på årene 2024-2030. Landet afsluttede også
pilotprogrammet om personlig bistand og handicapvurdering, der skal iværksættes i 2025.
Bulgarien
forbedrede tilstrækkeligheden af den månedlige ydelse til børn med handicap.
Malta
øgede tilskuddet til forældre, der passer børn med alvorlige handicap. Inden for
rammerne af genopretnings- og resiliensplanen blev en reform til støtte for autonomi for
personer med handicap gennemført fuldt ud i 2024 i
Italien,
hvilket forbedrede vurderingen
af og adgangen til individualiserede støttetjenester. I overensstemmelse med reformen støtter
en investering under genopretnings- og resiliensplanen individualiserede projekter, der stiller
bolig- og IKT-løsninger til rådighed for personer med handicap.
Medlemsstaterne
indfører
lovgivningsmæssige
og
ikkelovgivningsmæssige
foranstaltninger, der tilbyder eller udvider huslejetilskud med henblik på at styrke
adgangen til økonomisk overkommelige boliger
for lavindkomsthusstande og sårbare
grupper som f.eks. unge. I august 2023 indførte
Luxembourg
retlige ændringer af rammen
162
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
for boligstøtte for at prioritere støtte til mindre velstillede husstande, idet der allerede i maj
2023 blev indført en forhøjelse af huslejetilskuddet til husstande med børn og en
huslejebonus til unge arbejdstagere. I 2024 ændrede
Malta
sin ordning for private lejeboliger,
så der nu kan ydes et maksimumsbeløb på 6 000 EUR om året, samtidig med at der
gennemføres en integreret plan for lejere med betydelige huslejerestancer. I maj 2024 vedtog
Portugal
boligpakken
Construir Portugal,
som omfatter boligincitamenter for unge, f.eks.
udvidet adgang til huslejetilskud.
På baggrund af de høje leveomkostninger fortsatte medlemsstaterne med at træffe
foranstaltninger, som havde til formål at støtte pensionisternes levestandard, navnlig
pensionister med minimumspensioner eller lave pensioner.
I
Bulgarien
besluttede man at
forhøje alle pensioner, herunder den sociale pension, med 11 % i juli 2024 for at tage højde
for den høje inflation. På samme måde blev der truffet beslutning om en ekstraordinær
regulering af pensionsydelserne i
Slovakiet.
I
Portugal
blev referenceværdien for
solidaritetstillægget for ældre forhøjet med 23 %, og i
Malta
blev seniortilskuddet til
personer, der fylder 80 år, blev forhøjet fra 50 EUR til 450 EUR om året. I
Rumænien
blev
der ved pensionsloven af december 2023 indført en mekanisme til indeksering af sociale
ydelser for personer med små alderspensioner. Endelig blev de bidragspligtige pensioner
forhøjet med 3,8 % i
Spanien,
dog med et loft på 3 175 EUR, mens ikkebidragspligtige
pensioner og mindsteindkomster blev forhøjet med 6,9 %.
For at styrke pensionssystemernes tilstrækkelighed og finanspolitiske holdbarhed
fortsatte medlemsstaterne med at træffe foranstaltninger med henblik på at øge ældres
deltagelse på arbejdsmarkedet, og de indførte også parametriske reformer. Irland
iværksatte tiltag, der giver personer mulighed for at vælge at fortsætte med at arbejde op til
og efter den offentlige pensionsalder. Betingelserne for tidlig pensionering blev skærpet i
Slovakiet
gennem ændringer i beregningen af den krævede arbejdsvarighed og af den
procentvise nedsættelse af pensionsbeløbet.
Tjekkiet
begrænsede også mulighederne for
tidlig pension. I
Finland
blev der vedtaget en skattereform i januar 2024, som giver større
incitamenter til at arbejde for pensionister over 65 år, der er på pension. Fra og med 2024
hævede
Italien
alderskravet for at få adgang til socialpensionsforskuddet (APE
Sociale)
fra
63 år til 63 år og 5 måneder og for kvinder under "Option Women"-ordningen 60 år til 61 år.
I
Tyskland
blev der med "pensionspakke II" indført et nyt element i finansieringen af
lovpligtig pensionsforsikring – den såkaldte "generationskapital" – som består af et kapital,
der opbygges ved hjælp af lån fra forbundsbudgettet og overførsel af midler fra
forbundsregeringen. Dette forventes at stabilisere satserne for pensionsforsikringsbidrag, som
således forventes at forblive stabile på 18,6 % indtil 2027 og derefter stige til 22,3 % inden
2035. Nogle lande har taget skridt til at fremme fleksible pensionsforløb. Det gælder f.eks.
Spanien,
som midlertidigt har udvidet muligheden for delvis pensionering med en
skånekontrakt (contrato
de relevo)
i fremstillingsindustrien, som giver folk mulighed for at få
adgang til en del af deres pension, når de er 61 år, og for at nedsætte arbejdstiden med op til
80 %. Der er også planlagt omfattende reformer i genopretnings- og resiliensplanerne i
Tjekkiet
med henblik på at bevare pensionernes tilstrækkelighed og finanspolitiske
holdbarhed.
Nogle lande har taget skridt til at øge anvendelsen af supplerende pensioner. Kroatien
indførte nye regler, der giver virksomheder, som forvalter obligatoriske og frivillige
pensionsfonde og pensionsforsikringsselskaber, den nødvendige fleksibilitet til at bevare den
reelle værdi af den forsikredes aktiver. En engangsbetaling på op til 20 % af de samlede
kapitalmidler i arbejdsmarkedspensionsfondene er nu mulig. I
Irland
er der fremlagt en lov
om et automatisk pensionsopsparingssystem, som giver mulighed for fravalg efter seks
måneder.
163
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
Medlemsstaterne indførte forskellige foranstaltninger for at forbedre adgangen til
sundhedsydelser og plejens kvalitet. Irland
udvidede den gruppe, der kan modtage et
indtægtsbestemt besøgskort til praktiserende læger, så yderligere en halv million mennesker
fik adgang til gratis lægebehandling i 2023 (Irland er dog fortsat den eneste medlemsstat uden
universel primær sundhedsdækning). Inden for rammerne af genopretnings- og
resiliensplanen investerer
Italien
i nye sundhedsfaciliteter (som f.eks. hospitaler og
sundhedshuse i lokalsamfundene) og i telemedicin med det formål at bringe
sundhedsydelserne tættere på patienterne. Fra 2023 støtter genopretnings- og resiliensplanen
også apoteker i små kommuner for at styrke adgangen til sundhedspleje i landdistrikter og
fjerntliggende områder. Desuden vedtog Italien lov 107 af juli 2024 om indførelse af et
overvågnings- og kontrolsystem for at nedbringe ventelisterne i det nationale sundhedsvæsen.
Hver region udpeger en regional sundhedschef (RUAS), som skal løse de aktuelle problemer.
I april 2024 vedtog
Bulgariens
nationalforsamling den nationale sundhedsstrategi 2030 som
en reform i genopretnings- og resiliensplanen, som forventes at forbedre adgangen til
sundhedsydelser i hele landet.
Der er også taget skridt til at styrke patientcentreret primær sundhedspleje, integreret
pleje og digital sundhedspleje. Litauen
lancerede f.eks. en ny pilotbustjeneste, der kan
anvendes af patienter, der ikke kan benytte individuel eller offentlig transport af
sundhedsmæssige, sociale eller økonomiske årsager, for at styrke patientcentreringen og øge
adgangen til sundhedsydelser. For at fremme digitaliseringen af sundhedssystemet har
Tyskland
vedtaget den "digitale lov", som trådte i kraft i marts 2024. Gennem
foranstaltninger i den nationale genopretnings- og resiliensplan vedtog
Portugal
i 2023 også
retsakter om revision af de primære sundhedstjenesters organisation og funktion for at styrke
deres rolle i det nationale sundhedssystem. I august 2023 godkendte
Letland
en strategi for
digital sundhed, der har til formål at forbedre datatilgængeligheden, interoperabiliteten og de
digitale tjenester. I
Østrig
omfatter sundhedsreformen 2024-2028 foranstaltninger, der skal
styrke den primære sundhedspleje og udvide de digitale sundhedstjenester.
Medlemsstaterne traf også foranstaltninger til at afhjælpe manglen på
sundhedspersonale og forbedre fastholdelsen af personale.
I juli 2023 trådte en lovgivning
om sygeplejeassistenters faglige titel i kraft i
Sverige
inden for rammerne af genopretnings-
og resiliensplanen. Fra september 2023 skal medicinstuderende i
Frankrig
gennemføre et
ekstra år inden for ambulant behandling, helst i underforsynede områder, efter deres
kandidatuddannelse. I december 2023 ændrede
Estland
sin lovgivning for at tilskynde
sygeplejersker til at arbejde i fjerntliggende områder, og
Litauen
ændrede sin lovgivning for
at styrke sundhedspersoners karriereudvikling. For begge landes vedkommende skete det som
led i deres genopretnings- og resiliensplaner. I januar 2024 vedtog
Danmark
en ny lov om
overførsel af en række specifikke opgaver fra læger til sygeplejersker. I marts 2024
godkendte
Belgien
to love, der definerer rollen for sygeplejersker med avanceret praksis og
specificerer deres kliniske aktiviteter og betingelser. Ny lovgivning, der blev vedtaget i
Grækenland
i maj 2024, giver privatlæger mulighed for at samarbejde med offentlige
hospitaler, udføre medicinske procedurer, arbejde på ambulatorier og deltage i operationer
uden for almindelig arbejdstid. I
Italien
støtter genopretnings- og resiliensplanen tildelingen
af 2 700 yderligere stipendier inden for almen medicin for at øge tilgængeligheden af
sundhedspersonale i perioden 2021-2026.
Der blev truffet foranstaltninger til at forbedre folkesundheden, hvor der lægges vægt
på sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme, navnlig for så vidt angår mental sundhed.
I
Luxembourg
blev den nye nationale plan for mental sundhed 2024-28 offentliggjort i juli
2023. I
Portugal
blev der som led i genopretnings- og resiliensplanen vedtaget en ny lov om
mental sundhed, som regulerer rettighederne for personer med en psykisk sygdom og også
164
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
regulerer tvangsindlæggelse eller -behandling.
Estland
er ved at udarbejde en plan for
forebyggelse af selvmord, som forventes at foreligge ved udgangen af 2024. I august 2023
oprettede
Rumænien
det nationale kræftregister, som administreres af det nationale institut
for folkesundhed.
Rumænien
vedtog også den nationale vaccinationsstrategi 2023-2030 i
oktober 2023. I
Spanien
godkendte det interterritoriale råd planen for forebyggelse af og
kontrol med rygning 2024-2027 i april 2024.
En række medlemsstater havde til formål at styrke den økonomiske overkommelighed,
tilgængeligheden og kvaliteten af langtidsplejetjenester og tackle de udfordringer, som
formelle og uformelle omsorgspersoner står over for.
I december 2023 vedtog
Slovenien
en ny lov om langtidspleje, der definerer kilderne og metoderne til stabil offentlig
finansiering af langtidspleje, herunder et nyt obligatorisk socialsikringsbidrag til langtidspleje
fra den 1. januar 2025. Loven fastsætter også betingelserne for levering af sikre
langtidsplejeydelser af høj kvalitet. I
Estland
trådte plejereformen i kraft den 1. juli 2023.
Denne reform fastlægger, hvordan langtidsplejetjenester finansieres, reducerer
egenbetalingen og sikrer, at plejemodtagere med lav indkomst får hjælp til at dække deres
plejeomkostninger. Estland vedtog også mere detaljerede minimumskvalitetskrav til almen
pleje og hjemmepleje og ændrede som led i sin genopretnings- og resiliensplan i februar 2024
sin handlingsplan for en integreret plejemodel, der fastsætter de involverede aktørers roller og
ansvarsområder og definerer den fremtidige finansiering af systemet. Siden 2023 har
Finland
anvendt RAI-instrumentet til at vurdere ældres behov for ydelser og funktionelle kapacitet.
Derudover kræver finsk lovgivning, at socialrådgivere straks vurderer akutte behov for hjælp
inden for syv arbejdsdage efter kontakt fra klienten eller deres repræsentanter.
Italien
har
inden for rammerne af genopretnings- og resiliensplanen fuldt ud gennemført en reform, som
har til formål at forbedre levevilkårene for ældre, der ikke er selvhjulpne, ved at forenkle
adgangen til sundhedstjenester og sociale tjenester, foretage en flerdimensionel vurdering og
definere individualiserede projekter, der fremmer afinstitutionalisering. I marts 2024 vedtog
Bulgarien
en strategi for udvikling af menneskelige ressourcer på det sociale område (indtil
2030) for at forbedre arbejdsvilkårene samt færdigheder og kompetencer i den sociale sektor,
tiltrække flere arbejdstagere, tilpasse uddannelsesforløbene bedre og give mere motivation og
støtte. I juli 2023 indførte
Sverige
en beskyttet faglig titel for sygeplejeassistenter for at sikre
plejens kvalitet og sikkerhed ved indtil videre at udstede 73 196 certifikater. Fra april 2024
har
Frankrig
indført flere foranstaltninger for hjemmeplejepersonale, herunder et
erhvervspas, årlig mobilitetsstøtte og et fast beløb for rejsetid. I 2023 ændrede
Portugal
sin
arbejdslovgivning for bedre at beskytte husarbejdere, og i 2023 og 2024 ændrede landet sin
lovgivning om uformelle omsorgspersoner, så der nu ydes finansiel støtte og kontakt til
formelle omsorgspersoner, og så der nu er fastsat betingelser for aflastning af
omsorgspersoner. Siden 2024 har
Malta
har udvidet sin ordning for omsorgspersoner i
hjemmet, som yder økonomisk støtte til ældre borgere med lav afhængighed, der ansætter en
omsorgsperson med anerkendte kvalifikationer til at hjælpe dem med deres daglige behov.
Frankrig
har siden 2023 gennemført en strategi for en god alderdom, som omfatter 50
foranstaltninger til at udsætte afhængighed, tilpasse socialt boligbyggeri til ældre lejere,
ansætte 50 000 fagfolk til plejefaciliteter for ældre og forebygge social isolation af ældre,
samtidig med at solidariteten mellem generationerne fremmes.
Grækenland
er i gang med at
udvikle en strategi for langtidspleje for at sikre plejestrukturernes bæredygtighed, en mere
sammenhængende lovgivningsmæssig ramme og standardiserede operationelle processer.
165
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0167.png
KAPITEL 3. FØRSTE FASE AF LANDEANALYSEN
I dette kapitel fremlægges landeoversigter som led i den første fase af landeanalysen på
grundlag af principperne i rammen for social konvergens som beskrevet i de tilhørende
nøglebudskaber fra EMCO og SPC og den tilgrundliggende rapport fra den fælles
EMCO-SPC-arbejdsgruppe
290
, og som også understøtter de vigtigste horisontale
resultater, der er fremlagt i afsnit 1.4 i kapitel 1.
Selv om alle oversigter er baseret på den
sociale resultattavle og kategoriseringerne af den fælles beskæftigelsesrapport som beskrevet
i boksen i afsnit 1.4 og i bilag 6, afhænger deres struktur af den landespecifikke situation:
Rækkefølgen af de tre politikområder, der er omfattet af oversigterne (beskæftigelse,
uddannelse og færdigheder samt social beskyttelse og inklusion), afhænger af udviklingen i
det pågældende land, som det fremgår af tabellerne vedrørende den sociale resultattavle i
bilag 9. På samme måde illustrerer figuren for hvert land det mest relevante spørgsmål eller
en vigtig tendens for det pågældende land.
Den første fase af landeanalysen er baseret på hele sættet af nøgleindikatorer på den
sociale resultattavle.
Hver af indikatorerne
291
undersøges på grundlag af trafiklysmetoden,
som afgør medlemsstaternes relative status. Denne relative værdi udtrykkes i
standardafvigelser fra gennemsnittet af både indikatorværdiens absolutte niveau og
ændringen heraf i forhold til året før (se bilag 6 for yderligere tekniske detaljer). Resultaterne
er sammenfattet i en af syv mulige kategorier for hver indikator for det pågældende land ("de,
der præsterer bedst", "bedre end gennemsnittet", "god, men bør overvåges", "gennemsnitlig",
"svag, men i bedring", "bør holdes øje med" og "kritisk situation"). Dette svarer til
farveskalaen fra grøn til rød. En kort oversigt over indikatorerne og deres score for hver
medlemsstat findes i tabellerne i bilag 9.
Hver nøgleindikator på den sociale resultattavle vurderes efter den metode, der er
beskrevet ovenfor, med henblik på at fastslå, om der er behov for yderligere analyse i
anden fase.
Betegnelsen "kritisk situation" henviser til medlemsstater, der klarer sig meget
dårligere end EU-gennemsnittet for en specifik indikator, og hvor situationen forværres eller
ikke forbedres tilstrækkeligt i forhold til året før. En situation markeres som "bør holdes øje
med" i to tilfælde: a) når medlemsstaten klarer sig dårligere end EU-gennemsnittet for en
specifik indikator, og situationen i landet forværres eller ikke forbedres tilstrækkeligt hurtigt,
og b) når resultatet er på linje med EU-gennemsnittet, men situationen forværres meget
hurtigere end EU-gennemsnittet eller ikke forbedres (næsten lige så hurtigt), selv om EU-
gennemsnittet forbedres.
Yderligere analyse i anden fase anses for at være berettiget for medlemsstater, hvor
seks eller flere nøgleindikatorer på den sociale resultattavle er markeret med rødt
("kritisk situation") eller orange ("bør holdes øje med").
Det vurderes også, at situationen
kræver yderligere analyse i anden fase, når en indikator, der er markeret med rødt eller
orange, påviser to på hinanden følgende forringelser i den fælles beskæftigelsesrapport. Det
er eksempelvis tilfældet, hvis der sker en ændring fra "gennemsnitlig" til "svag, men i
bedring" i 2024-udgaven af den fælles beskæftigelsesrapport, efterfulgt af en yderligere
290
Der blev nedsat en fælles EMCO-SPC-arbejdsgruppe, som behandlede initiativet i perioden fra oktober 2022
til maj 2023. Gruppens arbejde blev anvendt af EMCO og SPC, som forberedte ministrenes drøftelser på
EPSCO-mødet i juni 2023. Dette arbejde og resultaterne heraf dokumenteres iEMCO-SPC's
nøglebudskaber
om indførelse af en ramme for social konvergens i det europæiske semester og den tilhørende rapport fra den
fælles EMCO-SPC-arbejdsgruppe.
291
Bilag 2 indeholder tekniske oplysninger om resultattavlens nøgleindikatorer, herunder forskellen i
beskæftigelsesfrekvens for personer med handicap på grundlag af GALI-konceptet.
166
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
forværring til "kritisk situation" i 2025-udgaven). Dette vil blive betragtet som et yderligere
"flag" i forhold til minimumstærsklen på seks flag i alt. Hvis et land f.eks. i et givet år n har
fem nøgleindikatorer på den sociale resultattavle, der er markeret med rødt eller orange, og en
af dem forværres i to på hinanden følgende år (år n og n-1), anses landet for at have i alt seks
flag i det pågældende år n (fem røde/orange signaler fra indikatorerne i det pågældende år og
ét signal fra to på hinanden følgende forringelser). Som følge heraf underkastes landet
yderligere analyse. Eventuelle brud i serier og problemer vedrørende datakvalitet og -
fortolkning tages i betragtning ved vurderingen af det samlede antal flag hen imod tærsklen.
167
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0169.png
Belgien
I
2023
fortsatte
Beskæftigelsesfrekvens (%) og forskel i beskæftigelsesfrekvensen
arbejdsmarkedet understøttet
for personer med handicap (procentpoint)
80
40
af økonomisk vækst sin
78
38
opadgående tendens i en
76
36
situation
med
betydelig
74
34
mangel på arbejdskraft.
På
72
32
trods af forbedringer i det
70
30
seneste
årti
ligger
68
28
beskæftigelsesfrekvensen
på
66
26
72,1 % i 2023 stadig under EU-
64
24
gennemsnittet med hensyn til
62
22
niveau og forskel. Det betyder,
60
20
at der er tale om en "kritisk
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
BE forskel i beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap (højre akse)
situation" med store regionale
EU-27 forskel i beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap (højre akse)
forskelle, hvor nogle grupper,
BE beskæftigelsesfrekvens (venstre side)
EU-27 beskæftigelsesfrekvens (venstre side)
f.eks. lavtuddannede, personer
født uden for EU og ældre, halter yderligere
Note:
Brud på tidsserier for BE i 2017.
bagefter. Dette skyldes hovedsagelig, at
Kilde:
Eurostat [lfsi_emp_a], EU LFS og
Belgiens arbejdsmarkedsdeltagelse er lavere
[tepsr_sp200], EU-SILC
end EU-gennemsnittet. Arbejdsløsheden og langtidsledigheden er "gennemsnitlig" på
henholdsvis 5,5 % og 2,2 %, hvilket også er tilfældet for den kønsbetingede forskel i
beskæftigelsesfrekvensen (7,6 procentpoint). Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for
personer med handicap steg støt mellem 2018 og 2021 (fra 32 til 38 procentpoint), og selv
om den faldt til 33,6 procentpoint i 2023, er den fortsat blandt de højeste i EU (i forhold til et
EU-gennemsnit på 21,5 procentpoint) og i en "kritisk situation" for tredje år i træk. Endelig
har den disponible bruttohusstandsindkomst pr. indbygger på trods af reallønsstigningen i
2023 stadig ikke indhentet EU-gennemsnittet og er fortsat i kategorien "bør holdes øje med".
Belgien klarer sig bedre end gennemsnittet inden for uddannelse og færdigheder.
Andelen af voksne, der deltager i uddannelse, er "gennemsnitlig" på 34,9 % (mod 39,5 % i
EU), og det samme gælder andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under
uddannelse, nemlig 9,6 %. Med 56,3 % af alle børn i alderen under tre år i formel
børnepasning og en andel på 6,2 % af dem, der forlader skolen tidligt, klarer Belgien sig
"bedre end gennemsnittet" (selv om der er store regionale forskelle). Dette er også tilfældet
for den andel af den voksne befolkning, der som minimum har grundlæggende digitale
færdigheder (59,4 %), hvilket kan bidrage til at støtte den grønne og den digitale omstilling.
Samtidig er færdighederne inden for læsning, matematik og videnskab faldet i de seneste år,
og der er betydelige uligheder på grund af socioøkonomisk baggrund og migrantbaggrund.
Socialpolitikkerne er generelt effektive med hensyn til at forebygge og afbøde risici for
fattigdom og social udstødelse samt indkomstuligheder.
Med hensyn til virkningen af
sociale overførsler (bortset fra pensioner) på fattigdomsbekæmpelsen, som ligger et godt
stykke over EU-gennemsnittet (50,8 % mod 34,7 % i 2023), og indkomstulighed målt ved
indkomstkvintilsatsen (3,4 mod 4,7 på EU-plan) tilhører Belgien kategorien "de, der
præsterer bedst". Selv om den samlede andel af personer i risiko for fattigdom eller social
udstødelse i 2023 (18,6 % mod 21,3 % i EU) stadig registreres som "gennemsnitlig", har
andelen af den samlede befolkning og af børn, der er i risiko for fattigdom eller social
udstødelse, været faldende siden 2017 og er forbedret til "bedre end gennemsnittet" for børn
(19,0 % mod 24,8 % i EU). Selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling, som kun
168
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
lå på 1,1 % i 2023, er "bedre end gennemsnittet", mens uforholdsmæssigt høje boligudgifter,
som påvirker 7,7 % af befolkningen, ligger i kategorien "gennemsnitlig" (8,8 % på EU-plan).
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder tre indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med",
står Belgien ikke umiddelbart over for
potentielle risici for opadgående social konvergens og skal derfor ikke underkastes
yderligere analyse i anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
169
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0171.png
Bulgarien
Bulgarien står over for udfordringer med
Grundlæggende digitale færdigheder og
65
voksenuddannelse (%)
hensyn til udvikling af færdigheder, som
tynger
nogle
gruppers
beskæftigelsesegnethed
og
hæmmer
55
produktivitetsvæksten
og
konkurrenceevnen.
Voksnes deltagelse i
45
uddannelse faldt mellem 2016 og 2022 og er
med 9,5 % i 2022 (mod 39,5 % i EU) blandt
35
de laveste i EU, hvilket udgør en "kritisk
situation". Det vil kræve en betydelig
25
yderligere indsats at løse dette problem. På
trods af en nylig forbedring er andelen af den
15
voksne befolkning med som minimum
5
grundlæggende digitale færdigheder også
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
blandt de laveste i EU med 35,5 % mod
BG grundlæggende digitale færdigheder
Note:
Definitionen af indikatoren for digitale
EU-27 grundlæggende digitale færdigheder
55,6 % på EU-plan i 2023, hvilket er en
færdigheder
voksenuddannelse
fra 2021, men dækker et
BG
blev ændret
EU-27 voksenuddannelse
koncept, der stort set svarer til tidligere år.
anden "kritisk situation". For at støtte den
grønne og den digitale omstilling er det vigtigt,
Kilde:
Eurostat [special
extraction from the AES],
at voksnes tilegnelse af færdigheder støttes,
[tepsr_sp410], [isoc_sk_dskl_i] og ESS ICT Survey.
herunder på det digitale område. Andelen af børn under tre år i formel børnepasning er stadig
lav (17,4 % mod 37,5 % i EU i 2023). Dette er en situation, der "bør holdes øje med", da det
kan påvirke børns læringsudsigter på lang sigt. Niveauet af grundlæggende og digitale
færdigheder blandt unge er lavt, og der er store uligheder i uddannelsesresultater.
Bulgarien opnåede forbedringer med hensyn til social inklusion og beskyttelse, men der
er stadig store udfordringer.
Selv om andelen af personer i risiko for fattigdom eller social
udstødelse faldt med 2,2 procentpoint i 2023, som var kombineret med en positiv udvikling
på arbejdsmarkedet samt løn- og pensionsvækst, er den stadig blandt de højeste i EU (30,0 %
mod 21,3 %, "svag, men i bedring"). Desuden blev der registreret et betydeligt fald i det
samlede antal børn, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, på 34 000 (eller
8,3 %) i forhold til 2022. Med 33,9 % i 2023 er andelen dog fortsat blandt de højeste i EU
(24,8 %) og "kritisk". På trods af forbedringer var sårbare grupper som f.eks. romaer (81 %),
personer med handicap (42,4 %) og personer, der bor i landdistrikter (39,3 %), mere udsatte
for risici for fattigdom eller social udstødelse end andre. Samlet set blev både indvirkningen
af sociale overførsler (bortset fra pensioner) på fattigdomsbekæmpelse og indkomstulighed
forbedret i 2023 (fra henholdsvis 24,4 % til 27,7 % og fra 7,3 % til 6,6 %, begge i kategorien
"svag, men i bedring").
Bulgariens arbejdsmarked klarede sig fortsat godt i forhold til en faldende befolkning,
dog med betydelige regionale forskelle.
Selv om landet har opnået en historisk høj
beskæftigelsesfrekvens (76,2 % i 2023), hvilket er "gennemsnitlig" sammenlignet med EU
(75,3 %), varierer forskellene mellem regionerne fra 85,5 % for den region, der klarer sig
bedst, til 67,2 % for den region, der klarer sig dårligst. Der er også betydelige forskelle
mellem befolkningsgrupperne. Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med
handicap lå stadig betydeligt over EU-gennemsnittet i 2023 (39,5 mod 21,5 procentpoint),
efter at der var sket en stigning på 10,0 procentpoint i forhold til 2022. Den er således blevet
forværret to år i træk, og der er nu tale om en "kritisk situation". Selv om andelen af unge, der
ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, er faldet i de seneste år, lå den på 13,8 % i
2023, hvilket stadig er over EU-gennemsnittet (11,2 %) og giver et resultat, der "bør holdes
øje med".
170
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder seks indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med", herunder en indikator, der er blevet
forværret med tiden,
konstateres det, at Bulgarien står over for potentielle risici for
opadgående social konvergens, som kræver yderligere analyse i anden fase
(se boksen i
afsnit 1.4).
171
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0173.png
Tjekkiet
De generelt positive resultater på
Beskæftigelsesfrekvens pr. køn og alder, 2023
0
20
40
80
100
(%)
60
arbejdsmarkedet falder sammen med
mangel på arbejdskraft og relativt
20-24 år
vanskeligere
forhold
for
visse
25-29 år
befolkningsgrupper.
I 2023 var Tjekkiet
blandt "de, der præsterer bedst", i EU med
30-34 år
hensyn til høj beskæftigelse og lav
35-39 år
arbejdsløshed (henholdsvis 81,7 % og 2,6 %)
40-44 år
på trods af en svagt negativ økonomisk vækst.
Den lave langtidsledighed (0,8 % i 2023) var
45-49 år
også "god, men bør overvåges" efter en
50-54 år
stigning på 0,2 procentpoint i forhold til 2022.
Den
kønsbetingede
forskel
i
55-59 år
beskæftigelsesfrekvensen lå imidlertid på 13,9
60-64 år
procentpoint i 2023, hvilket er blandt de største
Mænd
Kvinder
i EU, og der er tale om en "kritisk situation".
Kilde:
Eurostat [lfsa_ergan] og EU LFS.
Desuden faldt deltagelsesfrekvensen for børn
under tre år i formel børnepasning (4,5 % i 2023) med 2,3 procentpoint i forhold til 2022 og
ligger fortsat langt under EU-gennemsnittet (37,5 %), hvilket også er en "kritisk situation".
Dette kan sammen med udfordringer med hensyn til kvaliteten af børnepasningen påvirke
børns langsigtede læringsudsigter og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Andelen af
unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, faldt med 1,3 procentpoint til 10,1 %
i 2023, og den er ligesom forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap
(22,2 procentpoint i 2023) "gennemsnitlig". En styrkelse af arbejdsmarkedsdeltagelsen for
kvinder, unge og dårligt stillede grupper, herunder f.eks. ukrainske borgere under midlertidig
beskyttelse og romaer, kan bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft.
Tjekkiets resultater med hensyn til færdigheder forbedres, men voksnes deltagelse i
uddannelse står over for udfordringer.
Sidstnævnte var blandt de laveste i EU (21,2 % i
2022 mod 39,5 % i EU), og der er således tale om en "kritisk situation". Samtidig steg
andelen af voksne med som minimum grundlæggende digitale færdigheder mellem 2021 og
2023 fra 59,7 % til 69,1 %, hvilket nu er "bedre end gennemsnittet". Yderligere fremme af
voksenuddannelse og udvikling af færdigheder kan bidrage til at fremme
innovationskapaciteten og lette den grønne og den digitale omstilling.
Tjekkiet har et velfungerende socialt beskyttelsessystem, men står over for
udfordringer med hensyn til socialt boligbyggeri.
Andelen af personer i risiko for
fattigdom eller social udstødelse (AROPE) var samlet 12,0 % og 15,0 % blandt børn i 2023,
hvilket placerer Tjekkiet i kategorien "de, der præsterer bedst" (i forhold til EU-
gennemsnittet på henholdsvis 21,3 % og 24,8 %). Begge indikatorer steg en smule fra 2022 i
en situation med en inflation over EU-gennemsnittet. Den reale disponible
bruttohusstandsindkomst pr. indbygger faldt fra 123,9 i 2022 til 121,6 i 2023 og "bør holdes
øje med". Overkommelige priser på boliger i tjekkiske byer kræver nøje overvågning, idet der
her blev registreret en markant højere andel (13,2 %) af husstande med uforholdsmæssigt
høje boligudgifter i 2023 sammenlignet med landdistrikter (6,0 %) (9,1 % samlet set
"gennemsnitlig"). Endelig klarer Tjekkiet sig "bedre end gennemsnittet" med hensyn til
selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling.
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder fire indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med",
står Tjekkiet ikke umiddelbart over
172
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
for potentielle risici for opadgående social konvergens og skal derfor ikke underkastes
yderligere analyse i anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
173
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0175.png
Danmark
De
seneste
års
stramhed
på
Arbejdsmarkedsdeltagelse, beskæftigelse og
arbejdsløshed (%)
arbejdsmarkedet er aftaget en smule, mens
84
8
arbejdsløsheden er steget.
Efter flere år med
7
rekordhøj vækst i beskæftigelsen faldt
83
beskæftigelsesfrekvensen marginalt i 2023 til
82
6
79,8 % (– 0,3 procentpoint i forhold til 2022),
81
5
hvilket skabte et skift fra "bedre end
4
gennemsnittet"
til
"god,
men
bør
80
3
overvåges"
292
. Da den økonomiske vækst ikke
79
var ledsaget af lige så høj beskæftigelse som i
78
2
perioden
efter
pandemien,
steg
1
arbejdsløsheden med 0,6 procentpoint til
77
0
5,1 % allerede i 2023, hvilket resulterede i en
76
2019
2020
2021
2022
2023
situation, der "bør holdes øje med". Mens
Beskæftigelsesfrekvens (20-64 år) (venstre akse)
presset på arbejdsmarkedet lettes
293
, oplever
Arbejdsmarkedsdeltagelse (20-64 år) (venstre akse)
Arbejdsløshed (15-74 år) (højre akse)
landet fortsat mangel på arbejdskraft i visse
sektorer, navnlig de sektorer, der vedrører den
Kilde:
Eurostat [lfsi_emp_a], [une_rt_a] og EU LFS.
grønne og den digitale omstilling. Der er også
regionale forskelle med hensyn til vanskeligheder med at rekruttere nye arbejdstagere
294
.
Situationen for unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, er stadig "bedre end
gennemsnittet" på trods af en stigning på 0,7 procentpoint til 8,6 % i 2023. Tilsvarende klarer
Danmark sig også "bedre end gennemsnittet" med hensyn til den kønsbetingede forskel i
beskæftigelsesfrekvensen, som nu ligger på 5,6 procentpoint sammenlignet med EU-
gennemsnittet på 10,2 procentpoint.
Andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, er steget siden 2020.
Indikatoren steg fra 10,0 % i 2022 til 10,4 % i 2023 (0,9 procentpoint over EU-
gennemsnittet) og tilhører kategorien "bør holdes øje med". Dette fortjener også
opmærksomhed i lyset af den generelle mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark.
Voksnes deltagelse i uddannelse på 47,1 % i 2022 er "bedre end gennemsnittet" (EU 39,5 %),
selv efter et lille fald fra 2016, og andelen af voksne, der som minimum har grundlæggende
digitale færdigheder, er også "bedre end gennemsnittet" (69,6 % i 2023). Danmark er blandt
de lande, der har den højeste andel af børn under tre år i formel børnepasning (69,9 % i 2023,
"god, men bør overvåges" efter et fald på 4,8 procentpoint i forhold til 2022).
Det sociale beskyttelsessystem fungerer meget godt, men boligudgifterne vejer fortsat
tungt på sårbare grupper.
Situationen med hensyn til risikoen for fattigdom eller social
udstødelse er generelt "bedre end gennemsnittet", og Danmark tilhører kategorien "de, der
præsterer bedst", i forhold til børnefattigdom og virkningen af sociale overførsler (bortset fra
pensioner) på fattigdomsbekæmpelse. Med 15,4 % er andelen af husstande med
uforholdsmæssigt høje boligudgifter dog fortsat stor. For tredje år i træk betragtes situationen
som "kritisk", hvilket afspejler det begrænsede udbud af økonomisk overkommelige boliger i
større byer.
292
Der er et brud i tidsserierne for 2023-værdien af beskæftigelsen, arbejdsløsheden, langtidsledigheden,
arbejdsmarkedsdeltagelsen og andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, samt den
kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen, hvilket afspejles i tallet.
293
Europa-Kommissionens økonomiske efterårsprognose 2024.
294
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (marts 2024), Rekrutteringssurvey.
174
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder tre indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med",
står Danmark ikke umiddelbart over
for potentielle risici for opadgående social konvergens og skal derfor ikke underkastes
yderligere analyse i anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
175
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0177.png
Tyskland
På området for uddannelse og færdigheder er situationen med hensyn til unge, der
forlader skolen tidligt, en udfordring, mens Tyskland klarer sig godt inden for
voksenuddannelse.
Andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, er høj og steg
til 12,8 % i 2023 (mod 9,5 % i EU), og der er således tale om en "kritisk situation". Samtidig
er andelen af 15-årige, der mangler grundlæggende færdigheder inden for matematik og
naturvidenskab (henholdsvis 29,5 % og 22,9 % i 2022), næsten fordoblet siden 2012 (PISA,
2022) med en yderligere øget socioøkonomisk indvirkning på uddannelsesresultaterne. Dette
kræver opmærksomhed, også i lyset af de færdigheder, der er brug for på arbejdsmarkedet og
under den grønne og den digitale omstilling. På den anden side steg andelen af den voksne
befolkning med som minimum grundlæggende digitale færdigheder med 3,3 procentpoint til
52,2 % i 2023 (mod 55,6 % i EU) og er nu "gennemsnitlig", mens voksnes deltagelse i
uddannelse, som samlet lå på 53,7 % i 2022, gør Tyskland til et af de lande i EU, "der
præsterer bedst".
Det tyske arbejdsmarked klarer sig generelt godt, men der er vedvarende mangel på
arbejdskraft og færdigheder, og kvinder er ikke tilstrækkeligt integreret på
arbejdsmarkedet.
På trods af den økonomiske afmatning er beskæftigelsesfrekvensen høj og
steg til 81,1 % i 2023 ("bedre end gennemsnittet"), mens arbejdsløsheden og dens langsigtede
komponent forblev på et meget lavt niveau (henholdsvis 3,1 % ("de, der præsterer bedst") og
1,0 % ("bedre end gennemsnittet") i en situation med mangel på arbejdskraft. Mens
forskellen i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens stadig var "gennemsnitlig" med 7,7
procentpoint i 2023, var den kønsbetingede forskel i deltidsbeskæftigelse på den anden side
fortsat en af de højeste i EU (med 36,9 procentpoint mod 20,2 procentpoint på EU-plan). Den
nuværende ordning for skattefordeling mellem ægtefæller anslås at holde op til 185 000
fuldtidsækvivalenter ude af arbejdsmarkedet. Andelen af børn under tre år i formel
børnepasning (23,3 % i 2023 mod 37,5 % i EU) tilhører kategorien "bør holdes øje med".
På det sociale område udgør boliger til
Uforholdsmæssigt høje boligudgifter efter
overkommelige priser fortsat betydelige
fattigdomsstatus, 2023 (%)
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
udfordringer på grund af det begrænsede
udbud.
Andelen af husstande med
uforholdsmæssigt høje boligudgifter er steget
I alt
betydeligt hurtigere i Tyskland end i EU (1,1
procentpoint mod 0,1 procentpoint) og nåede
op på 13,0 % i 2023, hvilket er højere end
gennemsnittet. Der er derfor fortsat tale om en
Over risikoen for
fattigdomstærsklen
situation, der "bør holdes øje med"
295
. Selv
om igangværende og planlagte politiske
initiativer har til formål at støtte mere
Under risikoen for
økonomisk overkommelige boliger, er denne
fattigdomstærsklen
situation særlig vanskelig for personer, der er
i risiko for fattigdom, og denne andel steg til
DE
EU
43,2 % (mod 33,6 % i EU). I en situation med
høj inflation i 2022 og 2023 blev
Kilde:
Eurostat [tessi163] og EU-SILC.
husstandenes købekraft reduceret. Andelen af
befolkningen og af børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse er steget med
295
Der er et brud i tidsserierne for indikatoren i 2023.
176
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
henholdsvis 21,3 % og 23,9 % i 2023 siden 2020 (henholdsvis + 0,9 procentpoint og + 1,6
procentpoint) og tilhører derfor kategorien "gennemsnitlig".
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder tre indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med",
står Tyskland ikke umiddelbart over
for potentielle risici for opadgående social konvergens og skal derfor ikke underkastes
yderligere analyse i anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
177
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0179.png
Estland
Estland
står
over
for
udfordringer på området for
Andel af personer i risiko for fattigdom eller
social beskyttelse og inklusion.
social udstødelse (%)
Andelen af personer i risiko for
55
fattigdom eller social udstødelse
50
faldt med 1,0 procentpoint til
24,2 %. Den ligger dog stadig
45
over
EU-gennemsnittet
på
40
21,3 % og tilhører derfor
kategorien "bør holdes øje med"
35
i 2023. Risikoen for fattigdom
30
eller social udstødelse blandt
børn
er
"bedre
end
25
gennemsnittet", om end med en
20
stigning på 1,7 procentpoint. For
15
ældre og personer med handicap
er disse risici stadig blandt de
10
højeste i EU (henholdsvis 47 %
5
og 41 % mod henholdsvis
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
19,8 % og 28,8 % i EU). I denne
I alt
Børn (<18 år)
Ældre (65 år og derover)
forbindelse skal det bemærkes,
at virkningen af sociale overførsler (bortset fra
Kilde:
Eurostat [ilc_peps01n] og EU-SILC.
pensioner) på fattigdomsbekæmpelsen faldt fra
28,1 % i 2022 til 27,7 % i 2023, hvilket stadig er under EU-gennemsnittet på 34,7 % og
derfor tilhører kategorien "bør holdes øje med". Ulighed målt ved indkomstkvintilsatsen steg
fra 5,0 i 2021 til 5,4 i 2023 (som også "bør holdes øje med") i forhold til et EU-gennemsnit
på 4,7 i 2023. Estland har et af de højeste niveauer af selvrapporterede uopfyldte behov for
lægebehandling i EU (12,9 % i forhold til 2,4 % i 2023), hvilket er "kritisk situation".
Adgang til sundhedspleje er fortsat en udfordring i en situation med stigende mangel på
sundhedspersonale, høje egenbetalinger og en hurtig aldring af befolkningen.
Beskæftigelsen fortsatte med at stige i 2023, og der skete navnlig forbedringer med
hensyn til forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap.
Beskæftigelsesfrekvensen nåede op på 82,1 % og gjorde landet til et af "de, der præsterer
bedst" i EU, mens langtidsledigheden på 1,3 % fortsat var "bedre end gennemsnittet". I
forbindelse med et fald i det reale BNP i 2023 steg arbejdsløsheden imidlertid fra 5,6 % i
2022 til 6,4 % i 2023. Der er derfor tale om en situation, der "bør holdes øje med". De
regionale forskelle i arbejdsløsheden er betydelige med meget højere tal i den nordøstlige del
af Estland (10,1 % i 2023)
296
, som er domineret af industrisektoren. Estland har en af de
laveste kønsbetingede forskelle i beskæftigelsesfrekvensen i EU og har ligget i kategorien
"de, der præsterer bedst" i de seneste tre år. Samtidig faldt forskellen i
beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap betydeligt (med 6,0 procentpoint) i
forhold til 2022 (20,2 % mod 21,5 % i EU) og er således nu "bedre end gennemsnittet". Den
disponible bruttohusstandsindkomst faldt for andet år i træk (fra 130,5 i 2022 til 125,9 i 2023)
og tilhører nu kategorien "bør holdes øje med".
296
Estlands statistiske kontor:
Unemployment rate | Statistikaamet
.
178
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
På området for uddannelse og færdigheder registrerede Estland en positiv udvikling.
Det blev gjort betydelige fremskridt med hensyn til deltagelse i voksenuddannelse, som steg
fra 33,9 % i 2016 til 41,8 % i 2022 ("bedre end gennemsnittet" sammenlignet med EU-
gennemsnittet på 39,5 % i 2022). Desuden blev andelen af befolkningen med som minimum
grundlæggende digitale færdigheder forbedret i 2023 og er nu også "bedre end
gennemsnittet" ligesom andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, efter en af
de største forbedringer fra kategorien "bør holdes øje med".
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder seks indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med", herunder en indikator, der er blevet
forværret med tiden,
konstateres det, at Estland står over for potentielle risici for
opadgående social konvergens, som kræver yderligere analyse i anden fase
(se boksen i
afsnit 1.4).
179
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0181.png
Irland
Beskæftigelsen steg yderligere i 2023, men
Forskel i beskæftigelsesfrekvens for personer
50
med handicap (procentpoint)
dårligt stillede grupper stadig står over for
betydelige hindringer med hensyn til at få
adgang til beskæftigelse.
På trods af en stærkt
45
aftagende
økonomisk
vækst
nåede
40
beskæftigelsesfrekvensen i 2023 med 79,1 %
endnu et rekordhøjt niveau ("gennemsnitlig")
35
på grund af både migration og højere
arbejdsmarkedsdeltagelse.
Arbejdsløsheden,
30
som med 4,3 % ligger på et historisk lavt
niveau ("bedre end gennemsnittet"), afspejler et
25
stadig
stramt
arbejdsmarked.
Den
kønsbetingede
forskel
i
20
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
beskæftigelsesfrekvensen faldt betydeligt fra
IE
EU-27
11,4 procentpoint i 2022 til 9,9 procentpoint i
2023 og er nu "bedre end gennemsnittet", godt
Note:
Brud på tidsserier for IE i 2019.
hjulpet
på
vej
af
mere
fleksible
Kilde:
Eurostat [tepsr_sp200] og EU-SILC
arbejdsmuligheder
og
stigende
børnepasningstilskud. Samtidig er forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med
handicap – trods en lille forbedring i de seneste år – fortsat meget større end EU-
gennemsnittet på 36,7 procentpoint mod 21,5 procentpoint, hvilket betyder, at der stadig er
tale om en "kritisk situation". En styrkelse af beskæftigelsesegnetheden for
underrepræsenterede og dårligt stillede grupper, f.eks. personer med handicap, enlige
forældre, lavtuddannede, romaer og omrejsende, kan således bidrage til at afhjælpe
eksisterende og fremtidig mangel på arbejdskraft og færdigheder. Nye opsøgende
foranstaltninger og aktiveringsforanstaltninger, der også støttes af ESF+, har til formål at
mindske denne forskel. Endelig havde Irland en vækst i den disponible
bruttohusstandsindkomst pr. indbygger i 2023, som var "gennemsnitlig".
Irland klarer sig godt med hensyn til uddannelse og færdigheder.
Landet er stadig blandt
"de, der præsterer bedst", når det drejer sig om andelen af unge, der forlader skolen for tidligt,
med 4,0 % i 2023 på trods af en stigning (fra 3,7 % i 2022). Irske voksne deltager langt oftere
i uddannelse end EU-gennemsnittet med 48,3 % mod 39,5 % i EU i 2022 ("bedre end
gennemsnittet"). Desuden er andelen af voksne med som minimum grundlæggende digitale
færdigheder en af de højeste i EU med 72,9 % i 2023 mod 55,6 % i EU, hvilket igen placerer
landet blandt "de, der præsterer bedst".
Det irske sociale beskyttelsessystem afhjælper effektivt fattigdom, selv om nogle
grupper stadig står over for større risici, og der rapporteres stadig om udfordringer
med hensyn til førskoleundervisning og børnepasning.
Risikoen for fattigdom eller social
udstødelse generelt og for børn er "gennemsnitlig". Enlige forældre, omrejsende og personer
med handicap er betydeligt mere udsatte. Med hensyn til virkningen af sociale overførsler
(bortset fra pensioner) på fattigdomsbekæmpelse er Irland fortsat blandt "de, der præsterer
bedst" (57,8 % mod 34,7 % i EU). Selv om andelen af børn under tre år i formel
børnepasning steg fra 18,3 % i 2022 til 22,1 % i 2023, tilhører den stadig kategorien "bør
holdes øje med", da den stadig ligger et godt stykke under EU-gennemsnittet på 37,5 %.
Trods forbedringer er der fortsat visse finansielle og ikkefinansielle hindringer
(tilgængelighed og systemets kompleksitet). Tilgængeligheden af boliger blev forværret med
lange ventelister for socialt boligbyggeri og rekordhøj hjemløshed, til dels på grund af svage
lejerrettigheder. Hjemløsheden er størst blandt børn og familier med enlige forsørgere.
180
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder to indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med",
står Irland ikke umiddelbart over for
potentielle risici for opadgående social konvergens og skal derfor ikke underkastes
yderligere analyse i anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
181
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0183.png
Grækenland
Andel af personer i risiko for fattigdom eller
I en situation med høj inflation og reducerede
social udstødelse (AROPE, lav arbejdsintensitet,
sociale udgifter i forhold til BNP står
40
alvorlige materielle og sociale afsavn; %)
Grækenland over for betydelige udfordringer
35
med hensyn til social beskyttelse og social
30
inklusion, og de fleste indikatorer peger i
25
retning af en "kritisk situation".
Mere
20
specifikt faldt fattigdomsbekæmpelsen gennem
15
sociale overførsler (bortset fra pensioner) med
2,1 procentpoint til kun 18,2 %, hvilket er 16,5
10
procentpoint under EU-gennemsnittet. Selv om
5
andelen af personer i risiko for fattigdom eller
0 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
EL AROPE
social udstødelse forblev forholdsvis stabil på
EL AROPE for børn
26,1 %, ligger den – efter en langsom forbedring
EL AROP
i de seneste seks år – stadig et godt stykke over
EL andel af personer, der lever i en husstand med meget lav
EU-gennemsnittet på 21,3 %. Desuden steg
varbejdsintensitet
andelen af husstande med uforholdsmæssigt
Kilde:
Eurostat [ilc_peps01n], [tepsr_lm430],
høje boligudgifter til 28,5 % i 2023, hvilket er
[ilc_li02], [tespm030] og EU-SILC.
en af de højeste i EU (8,8 % i gennemsnit).
Samtidig steg de selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling yderligere og nåede et
af de højeste niveauer (11,6 % i 2023 fra 9,0 % i 2022 mod 2,4 % i EU). Med 28,1 % forblev
andelen af børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse stabil, men ligger fortsat over
EU-gennemsnittet på 24,8 %, og der er således tale om en situation, der "bør holdes øje med".
Uligheden målt ved indkomstkvintilsatsen er steget marginalt til 5,3 (mod 4,7 i EU) og
tilhører også kategorien "bør holdes øje med" på grund af dens høje niveau.
Det græske arbejdsmarked frembyder betydelige udfordringer, navnlig for kvinder og
unge.
I 2023 steg beskæftigelsesfrekvensen med 1,1 procentpoint som følge af fortsat robust
økonomisk vækst. Imidlertid var kun 67,4 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder i
beskæftigelse,
hvilket
er
betydeligt
under
EU-gennemsnittet
på
75,3 %.
Beskæftigelsesfrekvensen udgør en "kritisk situation", navnlig blandt kvinder og unge. Selv
om beskæftigelsesfrekvensen for kvinder steg en smule med 1,7 procentpoint til 57,6 % i
2023, er den en af de laveste i EU og fører til en af de største beskæftigelsesforskelle (19,8
procentpoint). Andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, steg med
0,6 procentpoint til 15,9 % i 2023, hvilket er betydeligt højere end EU-gennemsnittet på
11,2 %. Desuden er den disponible bruttohusstandsindkomst pr. indbygger på 81,6 % i 2023
fortsat blandt de laveste på trods af en stigning fra 2022 (i forhold til et EU-gennemsnit på
111,1 %), idet den bevæger sig fra en "kritisk situation" til "svag, men i bedring". På den
anden side er forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap i Grækenland
"gennemsnitlig".
Udvikling af færdigheder er en prioritet for Grækenland i lyset af den digitale og
grønne omstilling og på baggrund af den øgede mangel på arbejdskraft i nøglesektorer.
Andelen af voksne, der har deltaget i uddannelse i de foregående 12 måneder, er faldet fra
16,0 % i 2016 til 15,1 % i 2022, hvilket er blandt de laveste niveauer i EU og udgør en
"kritisk situation". Samtidig havde 52,4 % af de voksne (mod 55,6 % i EU) i 2023 som
minimum grundlæggende digitale færdigheder, hvilket er "gennemsnitlig". De
grundlæggende færdigheder er blandt de laveste i EU, også efter et af de største fald. På den
anden side faldt andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, med 0,4
182
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
procentpoint i forhold til 2022 til 2023 og forblev et godt stykke under EU-gennemsnittet
(3,7 % mod 9,5 % i EU), hvilket placerer Grækenland blandt "de, der præsterer bedst".
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder ni indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med",
konstateres det, at Grækenland står
over for potentielle risici for opadgående social konvergens, som kræver yderligere
analyse i anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
183
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0185.png
Spanien
Spanien oplever udfordringer med hensyn
34
til social beskyttelse og inklusion.
I 2023
32
steg andelen af befolkningen i risiko for
fattigdom eller social udstødelse generelt og
30
blandt børn til henholdsvis 26,5 % og 34,5 %,
hvilket er betydeligt over deres EU-
28
gennemsnit (på 21,3 % og 24,8 %), og
26
situationen er derfor "kritisk". Dette kan til
dels tilskrives udfordringer med hensyn til
24
tilstrækkelighed og dækning inden for det
22
sociale
beskyttelsessystem,
regionale
forskelle i adgangen til offentlige tjenester og
20
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
vedvarende høj fattigdom blandt personer i
ES AROPE
EU-27 AROPE
arbejde. På trods af en vis forbedring er
ES AROPE børn
EU-27 AROPE børn
indkomstuligheden
målt
ved
indkomstkvintilsatsen fortsat høj i 2023 (5,5 mod
Kilde:
Eurostat [ilc_peps01n] og EU-SILC.
4,7
i EU) og "bør holdes øje med". Virkningen af sociale overførsler (bortset fra pensioner) på
fattigdomsbekæmpelsen faldt til 22,9 % i 2023 (mod 34,7 % i EU), forværredes to år i træk
og udviklede sig til en "kritisk situation". Effektiviteten af sociale overførsler er særlig lav
med hensyn til at mindske risikoen for børnefattigdom (17,0 % mod 41,4 % i EU). På den
anden side er andelen af børn under tre år i formel børnepasning "bedre end gennemsnittet" i
Spanien.
Det spanske arbejdsmarked er blevet væsentligt forbedret, men står stadig over for
udfordringer.
Beskæftigelsesfrekvensen steg betydeligt til 70,5 % i 2023 (mod 75,3 % i EU)
og gik fra en "kritisk situation" til "svag, men i bedring"
297
. Dette skyldtes en robust
økonomisk vækst, en kraftig stigning i beskæftigelsen for personer, der er født uden for EU,
og en stigning i beskæftigelsen inden for handel, tekniske og videnskabelige erhverv og
jobskabelse i den offentlige sektor. Arbejdsløshedsprocenten (12,2 %) og dens langsigtede
komponent (4,3 %) er også "svag, men i bedring" i lyset af det stadig meget høje niveau på
trods af store fald, navnlig for ældre arbejdstagere og på De Kanariske Øer. Selv om andelen
af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, fortsatte med at falde (til 12,3 % i
2023), er den fortsat stor og "bør holdes øje med". Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for
personer med handicap, som er blandt de laveste i EU og faldende, placerer Spanien blandt
"de, der præsterer bedst". Endelig var den reale disponible bruttohusstandsindkomst pr.
indbygger "svag, men i bedring" i 2023 på grund af en kraftig stigning.
Spanien står over for udfordringer med hensyn til unge, der forlader
uddannelsessystemet tidligt, samtidig med at landet klarer sig godt med hensyn til
digitale færdigheder.
Andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, faldt en
smule i 2023 til 13,7 % (mod 9,5 % i EU), men er fortsat høj. Der er således tale om en
"kritisk situation". De dermed forbundne regionale forskelle er stadig betydelige på trods af et
fald i 2023 med særligt høje niveauer i syd og øst og forværrede tendenser i syd og på De
Kanariske Øer. Samlet set var voksnes deltagelse i uddannelse "gennemsnitlig" i 2022 med
34,1 % (mod 39,5 % i EU) efter en stigning på 3,7 procentpoint i forhold til 2016. På den
Andelen af personer i risiko for fattigdom eller
social udstødelse (%)
297
Definitionen af Spaniens arbejdsmarkedsindikatorer adskiller sig fra de sædvanlige indikatorer i 2022 og 2023 (se
Eurostat Metadata).
184
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
anden side yder Spaniens resultater med hensyn til digitale færdigheder, der er "bedre end
gennemsnittet", et godt bidrag til den grønne og den digitale omstilling.
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder seks indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med", herunder en indikator, der er blevet
forværret med tiden,
konstateres det, at Spanien står over for potentielle risici for
opadgående social konvergens, som kræver yderligere analyse i anden fase
(se boksen i
afsnit 1.4).
185
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0187.png
Frankrig
Arbejdsmarkedet forblev dynamisk i 2023 på trods af en afmatning i økonomien i
anden halvdel af året og voksende forsyningsflaskehalse.
I 2023 steg
beskæftigelsesfrekvensen til 74,4 %, mens arbejdsløsheden forblev på 7,3 %, hvilket er det
laveste niveau siden 2008. Regionerne i den yderste periferi klarer sig betydeligt dårligere.
Begge indikatorer er markeret som "bør holdes øje med", da den relative præstation er blevet
noget forringet
298
. Ungdomsarbejdsløsheden faldt en smule (– 0,1 procentpoint til 17,2 %),
men andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, steg til 12,3 % og er
nu også markeret som "bør holdes øje med". Integrationen af visse sårbare grupper på
arbejdsmarkedet er fortsat en udfordring, navnlig for personer født uden for EU og personer
med et lavt uddannelsesniveau. Den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen er
"bedre end gennemsnittet" (5,5 procentpoint i 2023 mod 10,2 procentpoint på EU-plan) og
indsnævres yderligere. Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap har
været faldende siden 2020 og nåede op på 19,9 procentpoint i 2023 (mod 21,5 procentpoint i
EU) og er nu også "bedre end gennemsnittet".
På trods af forholdsvis høje investeringer i
Andel af personer i risiko for fattigdom eller
social udstødelse (%)
social beskyttelse er fattigdomsrisikoen
28
blevet højere i de seneste år i en situation
26
med voksende uligheder.
Samlet set
24
rangerer Frankrig "bedre end gennemsnittet"
22
med hensyn til virkningen af sociale
overførsler (bortset fra pensioner) på
20
fattigdomsbekæmpelsen (41,9 % i 2023 mod
18
34,7 % i EU). Efter en betydelig stigning i
16
2022 faldt andelen af befolkningen i risiko
for fattigdom eller social udstødelse i 2023
14
med 0,3 procentpoint til 20,4 %, hvilket er
12
under
EU-gennemsnittet
på
21,3 %
10
("gennemsnitlig")
299
. Andelen af børn i
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
risiko for fattigdom eller social udstødelse
I alt
Børn (<18 år)
faldt også (med 0,5 procentpoint) til 26,6 % i
Kilde:
Eurostat [ilc_peps01n] og EU-SILC.
2023, men ligger fortsat over EU-gennemsnittet
på 24,8 % og er fortsat "bør holdes øje med". Væksten i husstandenes bruttonationalindkomst
pr. indbygger lå fortsat under EU-gennemsnittet i 2023 og er "bør holdes øje med". Ulighed
målt ved indkomstkvintilsatsen er fortsat "gennemsnitlig", men har dog været stigende siden
2018. Regionerne i den yderste periferi klarer sig betydeligt dårligere end det franske
hovedland på alle områder af den sociale resultattavle.
Frankrig klarer sig generelt godt med hensyn til indikatorerne for lige muligheder.
Andelen af voksne med som minimum grundlæggende digitale færdigheder samt unge, der
forlader uddannelsessystemet tidligt, er "gennemsnitlig" (henholdsvis 59,7 % og 7,6 % i
2023). Frankrig ligger i kategorien "de, der præsterer bedst", når det drejer sig om andelen af
børn under tre år i formel børnepasning. Ikke desto mindre er uddannelsessystemet præget af
en betydelig andel af personer med dårlige resultater og store uligheder, hvilket også afspejles
298
Definitionen af Frankrigs arbejdsmarkedsindikatorer adskiller sig fra de sædvanlige indikatorer i 2022 og 2023 (se
Eurostat Metadata).
299
Der er et brud i tidsserierne i 2020 og 2022: FR-SILC-undersøgelsen omfatter i 2022 for første gang fire oversøiske
departementer (Fransk Guyana, Réunion, Martinique og Guadeloupe).
186
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
i PISA-resultaterne for 2022. Manglen på kvalificerede arbejdstagere er en af de største
hindringer for rekruttering og kan hæmme den grønne og den digitale omstilling.
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder fem indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med",
står Frankrig ikke umiddelbart over
for potentielle risici for opadgående social konvergens og skal derfor ikke underkastes
yderligere analyse i anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
187
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0189.png
Kroatien
Arbejdsmarkedet fortsætter sin opadgående
tendens, men sårbare grupper står over for
betydelige udfordringer.
På trods af fortsatte
forbedringer
siden
2021
er
beskæftigelsesfrekvensen
fortsat
betydeligt
lavere end EU-gennemsnittet (70,8 % mod
75,3 % i 2023), og der er tale om en "kritisk
situation" for tredje år i træk. I 2023 faldt
arbejdsløsheden og langtidsledigheden –
understøttet af en stadig forholdsvis stærk
økonomisk vækst – til 6,1 % og 2,1 %
(henholdsvis "bedre end gennemsnittet" og
"gennemsnitlig"). Efter en betydelig forbedring
var
den
reale
disponible
40
38
36
34
32
30
28
26
24
Forskel i beskæftigelsesfrekvens for personer
med handicap (procentpoint)
22
20
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
HR
EU-27
bruttohusstandsindkomst pr. indbygger "bedre
Note:
Brud på tidsserier for HR i 2023.
end gennemsnittet" og lå på 130,6 (111,1 i
Kilde:
Eurostat [tesp_sp200] og EU-SILC
.
EU). Nogle sårbare grupper, f.eks. ældre og lavtuddannede arbejdstagere, har imidlertid
fortsat vanskeligt ved at finde job af god kvalitet. Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for
personer med handicap viser en "kritisk situation" i 2023 (39,2 procentpoint mod 21,5
procentpoint i EU) efter at være blevet større for anden gang. Den kønsbetingede forskel i
beskæftigelsesfrekvensen var på den anden side "bedre end gennemsnittet" med 7,7
procentpoint (10,2 procentpoint i EU). Andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller
under uddannelse, blev forbedret og er "gennemsnitlig" i 2023 (11,8 % mod 11,2 % i EU),
selv om mere end halvdelen er inaktive.
Kroatien står over for visse udfordringer med hensyn til livslang læring og erhvervelse
af færdigheder.
Kroatien ligger stadig i kategorien "de, der præsterer bedst", når det drejer
sig om andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, som lå på 2,0 % i 2023
(EU-gennemsnittet lå på 9,5 %). Samtidig steg andelen af børn under tre år i formel
børnepasning til 29,6 % i 2023 (fra 27,5 % i 2022), og landet ligger nu i kategorien
"gennemsnitlig", selv om andelen fortsat ligger 7,9 procentpoint under EU-gennemsnittet. På
trods af vedvarende misforhold mellem udbudte og efterspurgte færdigheder på
arbejdsmarkedet deltog kun 23,3 % af kroatiske voksne i uddannelse i de foregående 12
måneder i 2022 mod 39,5 % i EU og efter et fald fra 26,9 % i 2016. Dette bringer potentialet
for at øge den fremtidige konkurrenceevne, herunder med henblik på den grønne og den
digitale omstilling, i fare, og der er tale om en situation, der "bør holdes øje med". Selv om
andelen af voksne med som minimum grundlæggende digitale færdigheder var 59,0 % i 2023
(55,6 % i EU), er den nu også markeret som "bør holdes øje med" på grund af den betydelige
forværring (på 4,4 procentpoint) siden 2021.
Kroatien står over for visse udfordringer for så vidt angår social beskyttelse og social
inklusion.
Andelen af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse er fortsat
"gennemsnitlig" for den samlede befolkning (20,7 % mod 21,3 % i EU) og "bedre end
gennemsnittet" for børn (17,3 % mod 24,8 % i EU), men højere end EU-gennemsnittet for
personer med handicap (37,5 % mod 28,8 %). Virkningen af sociale overførsler (bortset fra
pensioner) med hensyn til at mindske fattigdom har været "kritisk" siden 2020 og var
betydeligt lavere end EU-gennemsnittet i 2023 (20,9 % mod 34,7 %). Dette kræver nøje
overvågning, også i forhold til de høje leveomkostninger. Desuden nåede uligheden (målt ved
indkomstkvintilsatsen) sit højeste niveau siden 2018 med 4,91 i 2023 (mod 4,7 i EU) og er nu
188
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
markeret som "bør holdes øje med". Situationen med hensyn til andelen af husstande med
uforholdsmæssigt høje boligudgifter og de selvrapporterede uopfyldte behov for
lægebehandling er "bedre end gennemsnittet".
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder seks indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med",
konstateres det, at Kroatien står over
for potentielle risici for opadgående social konvergens, som kræver yderligere analyse i
anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
189
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0191.png
Italien
Centrale arbejdsmarkedsindikatorer (%)
Trods et fortsat opsving i beskæftigelsen står
80
35
Italien over for store udfordringer på
30
arbejdsmarkedet.
Selv
om
75
beskæftigelsesfrekvensen nåede et rekordhøjt
70
25
niveau på 66,3 % i 2023 på trods af en
20
afmatning i den økonomiske vækst, ligger den
65
stadig 9,0 procentpoint under EU-gennemsnittet
60
15
og er "svag, men i bedring". Den halter især
10
bagefter i syd (52,5 %) og på øerne (51,5 %).
55
Selv om arbejdsløsheden (7,7 %) og dens
50
5
langsigtede komponent (4,2 %) faldt i 2023, er
45
0
2018
2019
2020
2021
2022
2023
de fortsat blandt de højeste i EU og er markeret
Beskæftigelsesfrekvens (20-64 år) (venstre akse)
som henholdsvis en situation, der "bør holdes
Beskæftigelsesfrekvens for mænd (20-64 år) (venstre akse)
Beskæftigelsesfrekvens for kvinder (20-64 år) (venstre akse)
øje med", og en "kritisk situation". Den
Arbejdsløshed (15-74 år) (højre akse)
Ungdomsarbejdsløshed (15-24 år) (højre akse)
kønsbetingede
forskel
i
beskæftigelsesfrekvensen udgør også en
Note:
Brud i tidsserier i 2018.
"kritisk situation" med 19,5 procentpoint i
Kilde:
Eurostat [lfsi_emp_a], [une_rt_a] og EU LFS.
2023, hvilket er mere end det dobbelte af EU-gennemsnittet, og der er ikke sket væsentlige
forbedringer i løbet af det seneste årti. Den lave arbejdsmarkedsdeltagelse, navnlig blandt
kvinder og unge, er fortsat en udfordring i lyset af den presserende demografiske udfordring.
På den anden side er Italien fortsat blandt "de, der præsterer bedst", når det drejer sig om
forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap. Endelig faldt den
disponible bruttohusstandsindkomst pr. indbygger yderligere til 94,0 % i Italien i 2023
sammenlignet med 2008 (i forhold til et EU-gennemsnit på 111,1 %), og der er således tale
om en "kritisk situation".
Situationen for unge viser tegn på forbedring, men Italien står over for udfordringer
inden for voksenuddannelse.
Andelen af voksne, der deltog i læring, var 29,0 % i 2022 (i
forhold til EU 39,5 % og 33,9 % i 2016) og var markeret som "bør holdes øje med"
300
.
Desuden havde kun 45,8 % af de voksne i Italien i 2023 som minimum grundlæggende
digitale færdigheder, og der var således stadig tale om en situation, der "bør holdes øje med",
navnlig i lyset af den grønne og den digitale omstilling. Omvendt forbedredes situationen for
unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, og unge, der ikke er i beskæftigelse eller
under uddannelse, med et fald på henholdsvis 1,0 procentpoint og 2,9 procentpoint, og
situationen er nu "svag, men i bedring". Skolefrafaldet er imidlertid betydeligt højere blandt
tredjelandsstatsborgere (29,5 %) end blandt statsborgere (9,0 %). Med 16,1 % har Italien
stadig en af de højeste andele af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, i
EU (11,2 %) ("svag, men i bedring"), og elevernes svage grundlæggende færdigheder er
fortsat en udfordring.
På det sociale område er der registreret fremskridt, men der er plads til yderligere
forbedringer.
I 2023 faldt andelen af både andelen af den samlede befolkning og af børn
med henholdsvis 1,6 procentpoint og 1,4 procentpoint (henholdsvis "bedre end
gennemsnittet" og "svag, men i bedring") som følge af en reduktion af antallet af personer,
der er i risiko for indkomstfattigdom, og af personer, der lever i husstande med meget lav
arbejdsintensitet. Med 22,8 % og 27,1 % ligger begge tal fortsat over EU-gennemsnittet.
300
Der er et brud i tidsserierne for indikatoren i 2023.
190
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
Andre sociale overførsler end pensioner, f.eks. det universelle børnetilskud, reducerede
indkomstfattigdommen med 30,5 % ("bedre end gennemsnittet"). Der er dog store regionale
forskelle, og andelen af personer, der er ramt af alvorlige materielle og sociale afsavn, steg i
overensstemmelse med den høje og stagnerende andel af personer, der lever i absolut
fattigdom, til 9,8 % i 2023 (før pandemien: 7,6 %).
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder seks indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med",
konstateres det, at Italien står over for
potentielle risici for opadgående social konvergens, som kræver yderligere analyse i
anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
191
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0193.png
Cypern
Udvikling af færdigheder forringes, og der
Personer med grundlæggende eller højere end
grundlæggende generelle digitale færdigheder,
opstår nye udfordringer.
Andelen af unge,
60
efter uddannelse (%)
der forlader uddannelsessystemet tidligt, steg
kraftigt fra 8,1 % i 2022 til 10,4 % i 2023, og
50
situationen er nu markeret som "bør holdes øje
40
med". Samtidig er der et stærkt misforhold
mellem udbudte og efterspurgte færdigheder: I
30
2022 var 31,8 % af de beskæftigede
overkvalificerede til deres job, dvs. 9,6
20
procentpoint mere end EU-gennemsnittet.
10
Digitale færdigheder er faldet og er særlig lav,
idet kun 49,5 % af de voksne havde som
0
CY
CY
EU
EU
Alle personer
Personer med ingen
Alle personer
Personer med ingen
minimum grundlæggende digitale færdigheder
eller ringe formel
eller ringe formel
uddannelse
uddannelse
i 2023 (i forhold til EU 55,6 %), og
situationen er fortsat markeret som "bør
2021
2023
holdes øje med". Desuden mangler mere end
Kilde:
Eurostat [isoc_dskl_i2l], ESS ICT Survey.
halvdelen af alle elever grundlæggende
færdigheder i matematik (53,2 %) og læsning (60,6 %), hvilket er blandt de højeste andele i
EU. Kun 11,2 % af alle færdiguddannede i 2021 var STEM-studerende, hvilket er en af de
laveste andele i EU (gennemsnittet er 25,4 %), mens efterspørgslen efter STEM-job forventes
at være 50 % højere i 2032 end udbuddet i 2021. Andelen af voksne, der har deltaget i
uddannelse i de foregående 12 måneder, er lav og lå på 28,3 % i 2022 (mod 39,5 % i EU)
efter et stort fald fra 44,8 % i 2016, hvilket er en situation, der skal holdes øje med. På den
anden side var andelen af børn under tre år i formel børnepasning 36,9 % i Cypern i 2023 (i
forhold til EU 37,5 %) efter en betydelig stigning i forhold til det foregående år, hvilket er et
samlet resultat, der er "bedre end gennemsnittet".
Det cypriotiske arbejdsmarked klarer sig generelt godt, men nogle befolkningsgrupper
står stadig over for udfordringer.
På baggrund af den stadig forholdsvis robuste
økonomiske vækst i 2023 steg beskæftigelsesfrekvensen yderligere til 79,5 % i 2023 (mod
75,3 % i EU), og arbejdsløsheden og dens langsigtede komponent faldt til henholdsvis 5,8 %
og 1,8 % ("bedre end gennemsnittet", "bedre end gennemsnittet" og "gennemsnitlig").
Forskellene mellem mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens er henholdsvis "bedre end
gennemsnittet" og "gennemsnitlig". Samtidig er andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse
eller under uddannelse, fortsat høj, nemlig 13,9 % mod 11,2 % i EU, selv efter et fald på 0,8
procentpoint, og der er tale om en "kritisk situation". Endelig er den reale disponible
bruttohusstandsindkomst pr. indbygger fortsat lav, selv om den ligger over 2008-niveauet,
efter en lille forværring i forhold til 2021, og den er nu "gennemsnitlig".
Det sociale beskyttelsessystem støtter tilsyneladende effektivt gode sociale resultater i
Cypern.
Risikoen for fattigdom eller social udstødelse lå samlet set og for børn på 16,7 % i
2023 (mod 21,3 % samlet set og 24,8 % for børn i EU), og landet klarer sig "bedre end
gennemsnittet" i begge dimensioner. Dette hænger tæt sammen med et stabilt niveau og en
stabil fordeling af realindkomsten i 2022, hvilket også afspejler, at prisstigningerne
oprindeligt var afdæmpede i 2022. Dette afspejler bl.a. virkningen af sociale overførsler
(bortset fra pensioner) på fattigdomsbekæmpelse, som er "gennemsnitlig" (30,5 % mod
34,7 % i EU), og de lave boligudgifter, som placerer Cypern i kategorien "de, der præsterer
bedst". De selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling er med 0,1 % blandt de
laveste i EU og "bedre end gennemsnittet".
192
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder fire indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med",
står Cypern ikke umiddelbart over for
potentielle risici for opadgående social konvergens og skal derfor ikke underkastes
yderligere analyse i anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
193
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0195.png
Letland
Udfordringerne på det sociale område er
Andel af personer i risiko for fattigdom eller
55
social udstødelse (%)
betydelige, især for ældre.
Inden for rammerne
af en strammere økonomi forblev andelen af
50
personer i risiko for fattigdom eller social
45
udstødelse i en "kritisk situation" i 2023 på
25,6 % (i forhold til et EU-gennemsnit på
40
21,3 %) på trods af et fald på 0,4 procentpoint i
35
forhold til 2022. For børn steg andelen til
20,3 % fra 19,8 % i 2022 og var
30
"gennemsnitlig". På den anden side var den
25
særlig høj for ældre med 41,6 %, hvilket er mere
end det dobbelte af EU-gennemsnittet (19,8 %).
20
Samtidig faldt virkningen af sociale overførsler
15
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
(bortset
fra
pensioner)
på
I alt
Børn (<18 år)
Erhvervsaktiv alder (18-64 år)
Ældre (65 år og derover)
fattigdomsbekæmpelsen fra 25,0 % i 2022 til
23,5 % i 2023 (mod 34,7 % i EU) og er nu
Kilde:
Eurostat [ilc_peps01n] og EU-SILC.
markeret som "bør holdes øje med".
Indkomstuligheden målt ved indkomstkvintilsatsen har været vedvarende "kritisk" i de
seneste tre år med en af de højeste værdier på 6,2 i 2023 mod 4,7 i EU. Den nylige
mindsteindkomstreform og forhøjelsen af mindstelønnen til 700 EUR i 2024 har til formål at
tackle udfordringerne med høj fattigdomsrisiko og ulighed, men resultaterne er endnu ikke
set. Endelig tyder de selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling fortsat på en
"kritisk situation", der påvirkede 7,8 % af befolkningen i 2023 (mod 2,4 % i EU), og som er
næsten fordoblet siden 2021.
Resultaterne med hensyn til uddannelse og færdigheder er fortsat "gennemsnitlige",
men med forværringer.
Andelen af voksne, der har deltaget i uddannelse i de foregående 12
måneder, faldt i 2022 (34,1 % mod 39,5 % i EU), ligesom andelen af voksne med som
minimum grundlæggende digitale færdigheder faldt fra 50,8 % i 2021 til 45,3 % i 2023 (mod
55,6 % i EU). Sidstnævnte er nu markeret som "bør holdes øje med", hvilket kan have en
negativ indvirkning på den digitale omstilling i Letland. Andelen af unge, der forlader
uddannelsessystemet tidligt, steg en smule i 2023 til 7,7 % (mod 9,5 % i EU) på trods af
forbedringer i de foregående år. Virkningen af de seneste foranstaltninger vedrørende
reformen af erhvervsrettede uddannelser på dette område overvåges.
Arbejdsmarkedet stabiliserede sig efter genopretningen efter pandemien.
I 2023 steg
beskæftigelsesfrekvensen yderligere til 77,5 % (fra 77,0 % i 2022) og lå på "gennemsnitlig"
for andet år i træk. Letland ligger stadig i kategorien "de, der præsterer bedst", når det drejer
sig om den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen, og er "gennemsnitlig" i forhold
til unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse. Landet klarer sig "bedre end
gennemsnittet" med hensyn til forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med
handicap efter en forbedring til 18,5 procentpoint i 2023 (mod 21,5 procentpoint i EU) fra
20,8 procentpoint i 2022.
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder fem indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med",
står Letland ikke umiddelbart over for
potentielle risici for opadgående social konvergens og skal derfor ikke underkastes
yderligere analyse i anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
194
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0196.png
Litauen
Arbejdsmarkedssituationen i Litauen er blevet
Arbejdsløshed (%)
11
en smule forværret i 2023 i kølvandet på den
økonomiske afmatning.
Arbejdsløsheden steg
10
med 0,9 procentpoint til 6,9 % i 2023 og ligger nu
over EU-gennemsnittet på 6,1 %. Dette udgør en
9
forværring i relative tal i to på hinanden følgende
år (fra "bedre end gennemsnittet" i 2021 til
8
"gennemsnitlig" i 2022 og "bør holdes øje med" i
7
2023). Samtidig afspejles tilstrømningen af
mennesker, der flygter fra krigen i Ukraine, og for
6
hvem beskæftigelsesdynamikken er forskellig,
også i denne stigning. Dette kan midlertidigt
5
påvirke arbejdsmarkedstallene. Ikke desto mindre
4
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
forblev
langtidsledigheden
"gennemsnitlig".
Situationen er markeret som "bør holdes øje med"
LT
EU-27
med hensyn til beskæftigelsesfrekvensen. Selv om
Kilde: Eurostat [une_rt_a] og EU LFS.
den steg i de fleste EU-medlemsstater, faldt den
til 78,5 % i Litauen i 2023 (fra 79,0 % i 2022), men den stadig ligger et godt stykke over EU-
gennemsnittet (75,3 % i 2023). Desuden steg andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller
under uddannelse, med 2,8 procentpoint til 13,5 % i 2023 (mod 11,2 % i EU) og er også
markeret som "bør holdes øje med". Beskæftigelsessituationen for personer med handicap er
blevet bedre, hvilket fremgår af faldet i forskellen fra 35,0 procentpoint i 2022 til 32,4
procentpoint i 2023 (mod 21,5 procentpoint i EU), men den er fortsat "kritisk" i relative tal
baseret på nøgleindikatoren på den sociale resultattavle for forskellen i
beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap.
Selv om den rekordhøje inflation i 2022 aftog i 2023, står Litauen fortsat over for
udfordringer med hensyn til social inklusion og social beskyttelse.
Selv om sociale
overførsler (bortset fra pensioner) har en "gennemsnitlig" indvirkning på
fattigdomsbekæmpelsen, er de sociale ydelsers og pensioners tilstrækkelighed og dækning
fortsat lav. Andelen af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse faldt med kun
0,3 procentpoint til 24,3 % i 2023, hvilket er over EU-gennemsnittet på 21,3 % og "bør
holdes øje med". Andelen er med 42,7 % blandt de højeste i EU for personer med handicap.
Uligheden målt ved indkomstkvintilsatsen er blandt de højeste i EU (6,3 mod 4,7), og der er
således tale om en fortsat "kritisk situation" for tredje år i træk. På den anden side er andelen
af husstande med uforholdsmæssigt høje boligudgifter "bedre end gennemsnittet", og andelen
af børn, der er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, er "gennemsnitlig".
I en situation med hurtig grøn og digital omstilling er der fortsat udfordringer med
hensyn til udvikling af færdigheder.
Andelen af voksne, der har deltaget i uddannelse i de
foregående 12 måneder, lå betydeligt under EU-gennemsnittet i 2022 med 27,4 % mod
39,5 % og er derfor markeret som "bør holdes øje med". På den anden side steg andelen af
voksne med som minimum grundlæggende digitale færdigheder til 52,9 % i 2023 (fra 48,8 %
i 2022) mod 55,6 % i EU (nu "gennemsnitlig"). Andelen af børn under tre år i formel
børnepasning faldt til 19,9 % i 2023 (fra 22,8 % i 2022), hvilket bryder den positive tendens,
der blev konstateret i 2021-22, og er fortsat markeret som "bør holdes øje med". Samtidig lå
andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, på 6,4 % i 2023 trods en stigning
på 1,6 procentpoint stadig under EU-gennemsnittet på 9,5 % og var således "god, men bør
overvåges".
195
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder otte indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med", herunder en indikator, der er blevet
forværret med tiden,
konstateres det, at Litauen står over for potentielle risici for
opadgående social konvergens, som kræver yderligere analyse i anden fase
(se boksen i
afsnit 1.4).
196
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0198.png
Luxembourg
Den
sociale
situation
forværredes
i
Luxembourg i 2023, og der er fortsat
udfordringer med hensyn til boligudgifter.
Andelen af personer i risiko for fattigdom eller
social udstødelse samlet (21,4 % mod 21,3 % i
EU) og navnlig for børn (26,1 % mod 24,8 % i
EU) blev alvorligt forværret i 2023 i absolutte og
relative tal. Dette kan tilskrives øget inflation, der
har en negativ indvirkning på alvorlige materielle
eller sociale afsavn, samt vedvarende høj
fattigdom blandt personer i arbejde. Virkningen
af sociale overførsler (bortset fra pensioner) på
fattigdomsbekæmpelsen faldt også med mere end
6 procentpoint til 27,4 % (mod 34,7 % i EU).
Andel af personer i risiko for fattigdom eller
social udstødelse (%)
31
29
27
25
23
21
19
17
15
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
LU AROPE
LU AROPE børn
EU-27 AROPE
EU-27 AROPE børn
Alle tre indikatorer er markeret som "bør
Note:
Brud i tidsserier i 2020, 2021 og 2022.
holdes øje med". Boligudgifterne tynger fortsat
Kilde:
Eurostat [ilc_peps01n] og EU-SILC.
.
husstandenes budgetter: Den høje og stigende andel af husstande med uforholdsmæssigt høje
boligudgifter placerer landet i en "kritisk situation" for andet år efter en af de største
stigninger, nemlig 22,7 % mod 8,8 % for EU. Dette skyldes hovedsagelig
befolkningstilvæksten i lyset af det begrænsede boligudbud og de store indkomstforskelle i
Luxembourg by, der påvirker adgangen. På den anden side har Luxembourg en af de højeste
andele af børn under tre år i formel børnepasning med en stigning fra 54,7 % i 2022 til
60,0 % i 2023 (mod 37,5 % i EU). Desuden er selvrapporterede uopfyldte behov for
lægebehandling "bedre end gennemsnittet".
Den seneste udvikling tyder på en opbremsning i arbejdsmarkedsresultaterne.
I 2023
stagnerede beskæftigelsesfrekvensen på 74,8 % i en situation med økonomisk afmatning
ledsaget af vedvarende mangel på arbejdskraft og ligger nu lidt under EU-gennemsnittet.
Arbejdsløsheden steg til 5,2 % og er nu markeret som "bør holdes øje med", idet den relativt
set er blevet forværret i to år i træk (fra "bedre end gennemsnittet" og "gennemsnitlig" i de to
foregående år). Desuden steg langtidsledigheden betydeligt med 0,4 procentpoint til 1,7 % i
2023, efter at den tidligere var steget til det lave niveau før pandemien. Den er nu også
markeret som "bør holdes øje med", og det samme gælder forskellen i
beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap (på 23,7 procentpoint mod 21,5
procentpoint i EU) efter en stigning på 15,2 procentpoint i 2023. Andelen af unge, der ikke er
i beskæftigelse eller under uddannelse, steg til 8,5 % i 2023 og blev "god, men bør
overvåges".
Luxembourg klarer sig godt med hensyn til uddannelse og færdigheder generelt, men
står over for udfordringer med hensyn til digitale færdigheder, som er afgørende for
den dobbelte omstilling.
Landet er for det meste "bedre end gennemsnittet" på dette
politikområde. Navnlig faldt andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, igen i
2023 (til 6,8 % i forhold til et EU-gennemsnit på 9,5 %), og andelen af voksne, der har
deltaget i uddannelse i de foregående 12 måneder, nåede op på 45,2 % i 2022 (mod 39,5 % i
EU). I 2023 faldt andelen af voksne med som minimum grundlæggende digitale færdigheder
(60,1 %) imidlertid markant, mens de fleste EU-medlemsstater registrerede stigninger. Selv
om dette tal stadig ligger et godt stykke over EU-gennemsnittet på 55,6 %, er indikatoren
derfor nu markeret som "bør holdes øje med".
197
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder otte indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med", herunder en indikator, der er blevet
forværret med tiden,
konstateres det, at Luxembourg står over for potentielle risici for
opadgående social konvergens, som kræver yderligere analyse i anden fase
(se boksen i
afsnit 1.4).
198
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0200.png
Ungarn
Fattigdom og social udstødelse steg, især
AROPE og AROP for børn og virkningen af
sociale overførsler (%)
blandt børn.
I 2023 lå begge andele stadig tæt
70
på EU-gennemsnittet, men forværredes (med
60
henholdsvis 1,3 procentpoint til 19,7 % og 6,3
procentpoint til 24,4 %), idet de gik fra
50
"gennemsnitlig" samlet set og fra "bedre end
40
gennemsnittet" for børn til "bør holdes øje
med". Indkomstfattigdom blandt børn steg
30
betydeligt, og andelen af alvorlige materielle
20
og sociale afsavn var blandt de højeste i EU
(10,4 % samlet set, 15,1 % for børn og 17,9 %
10
for personer med handicap sammenlignet med
0
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
6,8 %, 8,4 % og 11,0 % i EU). Efter en
Virkningen af sociale overførsler på børnefattigdom
stigning på 12 % i 2023 er indkomstuligheden
Børn AROPE
Børn AROP
også markeret som "bør holdes øje med", selv
Note:
Virkningen af sociale overførsler på
om den stadig ligger lidt under EU-
nedbringelse af børnefattigdom beregnes ved hjælp af
gennemsnittet (4,5 mod 4,7). Virkningen af
AROP-andelene før og efter overførsler. Brud i
sociale overførsler (bortset fra pensioner) på
tidsserier i 2022.
fattigdomsbekæmpelsen blev forbedret fra
Kilde:
Eurostat [ilc_peps01n], [ilc_li10], [ilc_li02] og
"bør holdes øje med" til "gennemsnitlig" i 2023
EU-SILC.
hvilket afspejler et meget lavere
(34,5 %),
fald samlet set, men et stort fald for børn. De sociale overførslers faldende effektivitet
afspejler, at de sociale ydelser som f.eks. mindsteindkomst og familieydelser er forblevet
nominelt uændrede, mens priserne og de nominelle lønninger er steget hurtigt i de seneste år.
Ungarn står over for udfordringer i de fleste uddannelsessektorer, samtidig med at
landet klarer sig bedre end gennemsnittet inden for voksenuddannelse.
Andelen af unge,
der forlader uddannelsessystemet tidligt, var fortsat høj og i en "kritisk situation" på trods af
et fald fra 12,4 % i 2022 til 11,6 % i 2023. For romaerne var denne andel seks gange højere
som følge af systemiske problemer, som viser, at der er betydelige udfordringer med hensyn
til at give dem adgang til de uddannelser og færdigheder, der kræves for at komme ind på
arbejdsmarkedet. Elevernes grundlæggende færdigheder er fortsat lave, hvilket har en
betydelig indvirkning på den socioøkonomiske baggrund. På den anden side steg deltagelsen
af børn under tre år i formel børnepasning efter de seneste års bestræbelser på at øge
børnepasningskapaciteten fra 12,9 % i 2022 til 20,3 % i 2023 og er nu "svag, men i bedring".
Ungarn klarede sig "bedre end gennemsnittet" med hensyn til digitale færdigheder og lå i
kategorien "de, der præsterer bedst", inden for voksenuddannelse i 2023 (henholdsvis 58,9 %
og 62,2 % mod 55,6 % og 39,5 % i EU). Andelen af lavtuddannede, arbejdsløse og personer
over 55 år er dog lavere end for den samlede befolkning.
Det ungarske arbejdsmarked klarer sig generelt godt. Langtidsledigheden er imidlertid
steget, og resultaterne for visse sårbare grupper halter stadig bagefter.
Beskæftigelses-
og arbejdsløshedsprocenten var fortsat "bedre end gennemsnittet" i 2023, og Ungarn er
fortsat blandt "de, der præsterer bedst", når det drejer sig om den disponible
realbruttohusstandsindkomst pr. indbygger. Selv om langtidsledigheden fortsat er lavere end
EU-gennemsnittet, steg den en smule i 2023 i forhold til en faldende tendens i EU, som er
markeret som "bør holdes øje med". Sårbare grupper står fortsat over for betydelige
hindringer på arbejdsmarkedet. Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med
handicap faldt med 2,8 procentpoint i 2023 og er nu markeret som "bør holdes øje med" på
grund af dens vedvarende høje niveau (29,6 procentpoint mod 21,5 procentpoint i EU).
199
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
Beskæftigelsesfrekvensen (15-64 år) for lavtuddannede (38,7 %) og romaer (47,3 %) lå et
godt stykke under det ungarske gennemsnit (74,4 %) i 2022.
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder seks indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med",
konstateres det, at Ungarn står over
for potentielle risici for opadgående social konvergens, som kræver yderligere analyse i
anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
200
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0202.png
Malta
Der er stigende udfordringer med hensyn
Virkningen af sociale overførsler på
fattigdomsbekæmpelse (%) og
til den sociale situation i Malta.
På
40
5.5
indkomstkvintilsatsen (S20/S80)
baggrund af solid økonomisk vækst er
5.3
risikoen for fattigdom eller social udstødelse,
5.1
både generelt og for børn, "gennemsnitlig"
35
4.9
(på henholdsvis 19,8 % og 25,2 % mod
4.7
henholdsvis 21,3 % og 24,8 % i EU). Ikke
30
4.5
desto mindre er tre sociale indikatorer
4.3
markeret som "bør holdes øje med".
25
4.1
Indkomstuligheden
målt
ved
3.9
indkomstkvintilsatsen steg fra 4,8 i 2022 til
20
5,3 i 2023 (i forhold til 4,7 for EU).
3.7
Virkningen af sociale overførsler (bortset fra
15
3.5
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
pensioner) på fattigdomsbekæmpelsen er
MT S80/S20 (højre akse)
vedvarende lav med 25,6 % i 2023, hvilket er
EU-27 S80/S20 (højre akse)
et godt stykke under EU-gennemsnittet på
34,7 % og har været faldende i årenes løb.
Note:
Brud i tidsserier for virkningen af sociale
Endelig steg andelen af husstande med
overførsler i 2022 (frakoblede linjer).
uforholdsmæssigt høje boligudgifter betydeligt
Kilde:
Eurostat [tespm050], [tessi180] og EU SILC.
til 6,0 % i 2023 fra 2,9 % i 2022, samtidig med
at den forblev under EU-gennemsnittet. På den anden side blev der kun indberettet uopfyldte
behov for lægebehandling af 0,1 % af befolkningen (mod 2,4 % i EU), hvilket tyder på, at
resultaterne er "bedre end gennemsnittet".
Unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, er fortsat en udfordring, mens voksnes
deltagelse i livslang læring er steget.
På trods af en yderligere lille reduktion er andelen af
unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, på 10,2 % i 2023 i forhold til 9,5 % i EU,
stadig markeret som "bør holdes øje med". Desuden mangler ca. en tredjedel af de maltesiske
studerende grundlæggende færdigheder i matematik (32,6 %) og læsning (36,3 %), hvilket er
et godt stykke over EU-gennemsnittet. Andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller
under uddannelse, var med 7,6 % dog lav i 2023 (11,2 % i EU). Andelen af børn under tre år i
formel børnepasning var ret høj med 51,0 % i 2023 (37,5 % i EU). Andelen af voksne, der
har deltaget i uddannelse i de foregående 12 måneder, er også steget fra 32,8 % i 2016 til
39,9 % i 2022. På alle disse tre områder klarer Malta sig "bedre end gennemsnittet". Blandt
voksne havde 63,0 % som minimum grundlæggende digitale færdigheder (mod 55,6 % i EU,
"gennemsnitlig"), selv om der fortsat er store forskelle mellem færdighedsniveauerne.
Arbejdsmarkedet klarer sig generelt godt, men der er stadig udfordringer med hensyn
til den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen.
Beskæftigelsesfrekvensen i
Malta var blandt de højeste i EU i 2023 med 81,3 %, og arbejdsløsheden var på et historisk
lavt niveau på 3,5 % (henholdsvis "bedre end gennemsnittet" og "de, der præsterer bedst").
Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap er faldet fra 30,1
procentpoint i 2022 til 25,8 procentpoint i 2023 (mod 21,5 procentpoint i EU) og er nu "bedre
end gennemsnittet". Mens beskæftigelsesfrekvensen steg for både mænd og kvinder, steg den
kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen til 14,1 procentpoint i 2023, og der er
således tale om en "kritisk situation". Dette ligger betydeligt over EU-gennemsnittet (10,2
procentpoint) og udgør en af de største forværringer siden 2022.
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder fem indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med",
står Malta ikke umiddelbart over for
201
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
potentielle risici for opadgående social konvergens og skal derfor ikke underkastes
yderligere analyse i anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
202
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0204.png
Nederlandene
Den nederlandske økonomi klarer sig fortsat
Beskæftigelsesfrekvens og arbejdsløshed (%)
relativt godt med hensyn til alle indikatorer på
84
10
den
sociale
resultattavle
vedrørende
83
9
arbejdsmarkedet.
På trods af en markant
82
8
økonomisk afmatning i 2023 var arbejdsmarkedet
81
7
fortsat stramt. Beskæftigelsesfrekvensen i
Nederlandene steg til 83,5 % i 2023 ("de, der
80
6
præsterer bedst"), hvilket er et godt stykke over
79
5
EU-gennemsnittet (75,3 %), og arbejdsløsheden
78
4
er fortsat lav trods en lille stigning i 2023 (til
77
3
3,6 %, "bedre end gennemsnittet"). Andelen af
unge, der ikke er i beskæftigelse eller under
76
2
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
uddannelse, er fortsat blandt de laveste i EU, selv
Beskæftigelsesfrekvens (20-64 år) (venstre
akse)
om den steg yderligere i 2023 (med 0,5
Arbejdsløshed (15-74 år) (højre akse)
procentpoint til 4,7 %), hvilket placerer landet i
kategorien "de, der præsterer bedst". Risikoen
Kilde:
Eurostat [lfsi_emp_a], [une_rt_a] og EU
for et stærkt segmenteret arbejdsmarked er dog
LFS.
fortsat en af de største strukturelle udfordringer i Nederlandene. Mens den kønsbetingede
forskel i beskæftigelsesfrekvensen er "gennemsnitlig" (7,8 procentpoint i forhold til 10,2
procentpoint i EU i 2023), er deltidsbeskæftigelse udbredt, navnlig for kvinder. Dette
resulterer i en af de største kønsbetingede forskelle i deltidsbeskæftigelse i EU (41,8
procentpoint i forhold til EU-gennemsnittet på 20,2 procentpoint i 2023) og en betydelig
kønsbetinget pensionsforskel (39,9 % mod 25,3 % på EU-plan i 2023). Endelig har væksten i
den disponible bruttohusstandsindkomst pr. indbygger ikke holdt trit med EU-gennemsnittet
(henholdsvis 109,4 og 111,1) og er fortsat i kategorien "bør holdes øje med".
Nederlandene opnår fortsat generelt gode resultater med hensyn til
kompetenceudvikling.
Trods en lille stigning i forhold til det foregående år (0,6
procentpoint) er andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, stadig "bedre end
gennemsnittet" (6,2 % i 2023). I 2023 havde 82,7 % af den voksne befolkning som minimum
grundlæggende digitale færdigheder, hvilket er blandt de højeste andele i EU ("de, der
præsterer bedst"). Ifølge de generelle PISA-resultater for 2022 er elevernes grundlæggende
færdigheder blevet forringet, og det udgør en risiko for udviklingen af færdigheder og
konkurrenceevnen. Mens andelen af elever med dårlige resultater i 2012 lå et godt stykke
under EU-gennemsnittet på alle områder, var den i 2022 næsten fordoblet inden for
matematik og naturvidenskab, og den var 2,5 gange højere inden for læsning. Siden 2018 er
de dårlige resultater blevet forværret, navnlig blandt dårligt stillede elever. Det er fortsat
vigtigt effektivt at nå ud til dem, der befinder sig i en ugunstig arbejdsmarkedssituation
(f.eks. lavtuddannede, personer med fleksible eller midlertidige kontrakter, personer med
migrantbaggrund og personer med handicap). Navnlig vil sårbare grupper som følge af den
decentraliserede gennemførelse ikke altid modtage den samme eller tilstrækkelig støtte.
Andelen af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse i Nederlandene er
relativt stabil og et godt stykke under EU-gennemsnittet.
Der er fortsat udfordringer for
specifikke grupper, f.eks. personer med handicap eller personer med migrantbaggrund,
navnlig børn. Andelen af husstande med uforholdsmæssigt høje boligudgifter steg fra 8,3 % i
2020 til 9,3 % i 2023 (mod 8,8 % i EU, "gennemsnitlig"). Personer i risiko for fattigdom er
særligt hårdt ramt, idet der her er tale om en andel af husstande med uforholdsmæssigt høje
boligudgifter på 34,5 % (mod 33,5 % i EU).
203
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder én indikator, der er
markeret som "bør holdes øje med",
står Nederlandene ikke umiddelbart over for
potentielle risici for opadgående social konvergens og skal derfor ikke underkastes
yderligere analyse i anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
204
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0206.png
Østrig
I
2023
viste
genopretningen
af
arbejdsmarkedet visse tegn på afmatning.
Efter
en betydelig stigning i det foregående år faldt
beskæftigelsesfrekvensen en smule til 77,2 % i
2023 i forbindelse med en økonomi i tilbagegang
ledsaget af udbredt mangel på arbejdskraft samt
misforhold mellem udbudte og efterspurgte
færdigheder, og den er nu markeret som "bør
holdes øje med". Arbejdsløsheden steg moderat til
5,1 % i 2023 og ligger nu i kategorien
"gennemsnitlig" (fra "bedre end gennemsnittet"
det
foregående
år).
Omvendt
faldt
langtidsledigheden yderligere og er fortsat "bedre
end gennemsnittet". Selv om den kønsbetingede
forskel i beskæftigelsesfrekvensen fortsat var
"gennemsnitlig" (7,8 procentpoint i 2023),
registrerede Østrig en af de højeste
14
Centrale arbejdsmarkedsindikatorer (%)
82
12
80
10
78
8
76
6
74
4
72
2
0
2018
2019
2020
2021
2022
2023
70
Beskæftigelsesfrekvens (20-64 år),(højre akse)
Arbejdsløshed (15-74 år) (venstre akse)
Langtidsledighed (15-74 år) (venstre akse)
Ungdomsarbejdsløshed (15-24 år) (venstre akse)
Arbejdsløshed for NEET (15-29 år) (venstre akse)
Note:
Brud i tidsserier for andelen af unge, der ikke
er i beskæftigelse eller under uddannelse, i 2021.
Kilde:
Eurostat [fsi_emp_a], [une_rt_a], [une_ltu_a],
[edat_lfse_20] og EU LFS.
beskæftigelsesfrekvenser for kvinder på deltid (61,4 %) og den største kønsbetingede forskel
(38,6 procentpoint) i denne henseende. Når man ser på fuldtidsbeskæftigelse, fører dette til en
betydeligt større kønsbetinget forskel i beskæftigelsesfrekvensen på 19 procentpoint. Andelen
af børn under tre år i formel børnepasning steg kun en smule med 1,1 procentpoint på et år til
et stadig lavt niveau på 24,1 % i 2023 (mod 37,5 % i EU) og er derfor fortsat markeret som
"bør holdes øje med". Denne lave andel og det begrænsede udbud af økonomisk
overkommelig børnepasning af høj kvalitet bidrager væsentligt til den høje andel af
deltidsarbejde blandt kvinder. Endelig lå den reale disponible bruttohusstandsindkomst pr.
indbygger under 2008-niveauet (på 98,5 % i 2023), selv om den er steget støt siden covid-19-
krisen, og udgør en "kritisk situation".
Med hensyn til færdigheder klarer Østrig sig fortsat godt, men der er stadig visse
udfordringer.
Andelen af voksne med som minimum grundlæggende digitale færdigheder er
høj (64,7 % i 2023) og "bedre end gennemsnittet". Andelen af voksne, der deltager i
uddannelse, er faldet med 3,1 procentpoint siden 2016, men lå et godt stykke over EU-
gennemsnittet i 2022 (52,2 % mod 39,5 %, "bedre end gennemsnittet"). For at støtte den
grønne og den digitale omstilling og afhjælpe de aktuelle mangler er det vigtigt, at voksnes
tilegnelse af færdigheder støttes, herunder på det digitale og det grønne område. Andelen af
unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, var "gennemsnitlig" og lå på 8,6 % i 2023.
Samtidig havde kun 30,5 % af de arbejdsløse (15-64 år) højst en sekundæruddannelse på
første trin s, hvilket gør dem særligt sårbare. Forbedring af alle personers grundlæggende
færdigheder kan frigøre deres potentiale og forbedre deres deltagelse på arbejdsmarkedet.
Østrig klarer sig relativt godt på området for social beskyttelse og inklusion.
Andelen af
personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse er med 17,7 % i 2023 "bedre end
gennemsnittet", men andelen af børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse steg til
22,7 % ("gennemsnitlig"). Navnlig steg andelen af personer med alvorlige materielle og
sociale afsavn (med 1,2 procentpoint) i 2023, selv om den fortsat lå et godt stykke under EU-
gennemsnittet. Andelen af husstande med uforholdsmæssigt høje boligudgifter faldt igen og
er nu "bedre end gennemsnittet". Den stærke indvirkning af sociale overførsler (bortset fra
pensioner) på fattigdomsbekæmpelse (39,2 % i 2023 mod 34,7 % i EU) og det lave antal
205
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling viser også fortsat en situation, der er
"bedre end gennemsnittet".
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder tre indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med",
står Østrig ikke umiddelbart over for
potentielle risici for opadgående social konvergens og skal derfor ikke underkastes
yderligere analyse i anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
206
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0208.png
Polen
Arbejdsmarkedet er robust, men kvinder og personer med handicap står fortsat over
for betydelige udfordringer.
I 2023 var beskæftigelsesfrekvensen den højeste i tre årtier
(77,9 % mod 75,3 % i EU, "bedre end gennemsnittet"). Desuden har Polen en af de laveste
arbejdsløshedsprocenter, nemlig 2,8 %, hvilket placerer landet i kategorien "de, der præsterer
bedst". Der er dog stadig stor mangel på arbejdskraft, bl.a. på grund af faldet i befolkningen i
den erhvervsaktive alder og lavere arbejdsmarkedsdeltagelse blandt visse
befolkningsgrupper. Med hensyn til den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen
blev der i 2023 konstateret et fald, der var højere end gennemsnittet, men som stadig er
markeret som "bør holdes øje med", nemlig 11,8 procentpoint i forhold til 10,2 procentpoint i
EU. Arbejdsmarkedsdeltagelsen er forholdsvis lav, da kvinder oftere har større
omsorgsforpligtelser over for børn og personer med behov for langtidspleje. Andelen af børn
under tre år, der deltager i formel børnepasning, faldt betydeligt i 2023 til 12,6 % (fra 15,9 %
i 2022) og ligger fortsat langt under EU-gennemsnittet (37,5 %), hvilket udgør en "kritisk
situation". Denne lave andel kombineret med kvalitetsudfordringer kan påvirke børns
langsigtede læringsudsigter og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Med en stigning på
2,6 procentpoint til 33,9 procentpoint i 2023 var forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for
personer med handicap blandt de største i EU (EU 21,5 procentpoint) og indikerer en "kritisk
situation"
301
.
Polen udviser gode tendenser med hensyn
Personer med grundlæggende eller højere end
grundlæggende generelle digitale færdigheder,
til unge, men grundlæggende færdigheder,
efter alder, 2023 (%)
digitale færdigheder og voksnes deltagelse i
uddannelse er fortsat meget lav.
Andelen af
Alle
voksne, der har deltaget i uddannelse i de
foregående 12 måneder, lå på 20,3 % i 2022,
16-24
år
hvilket er langt under EU-gennemsnittet på
39,5 %, og der er derfor tale om en "kritisk
25-54
år
situation". Dette skyldes hovedsagelig en lav
deltagelse i ikkeformel uddannelse. På trods af
55-64
en stigning på 1,4 procentpoint lå andelen af
år
personer med som minimum grundlæggende
digitale færdigheder (44,3 %) desuden fortsat
65-74
år
betydeligt under EU-gennemsnittet i 2023
0
10
20
30
40
50
60
70
80
(55,6 %), og der er således tale om en "kritisk
PL EU
situation". Styrkelse af tilegnelsen af digitale
Kilde:
Eurostat [eq_dskl07], ESS ICT Survey.
færdigheder kan støtte den grønne og den digitale
omstilling. I OECD's PISA-undersøgelse fra 2022 steg andelen af 15-årige studerende, der
ikke opfylder minimumsniveauerne for grundlæggende færdigheder, til 23 % inden for
matematik, 22,2 % inden for læsning og 18,6 % inden for naturvidenskab, hvilket er blandt
de største stigninger i EU i forhold til 2018. På den anden side ligger Polen i kategorien "de,
der præsterer bedst", når det drejer sig om unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt
(3,7 % mod 9,5 % i EU i 2023).
Den sociale situation er forholdsvis stabil i Polen.
I 2023 var andelen af personer i risiko
for fattigdom eller social udstødelse (16,3 % samlet set og 16,9 % for børn) og
indkomstulighed (indkomstkvintilsats på 4,1 %) fortsat "bedre end gennemsnittet"
301
Indikatoren for forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap i 2023 er markeret med "lav
pålidelighed".
207
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
(sammenlignet med henholdsvis 21,3 %, 24,8 % og 4,7 % i EU). Navnlig gælder det, at
andelen af børn, der lever i (næsten) arbejdsløse husstande, er markant lavere end EU-
gennemsnittet (3,1 % mod 7,5 %).
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder fem indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med",
står Polen ikke umiddelbart over for
potentielle risici for opadgående social konvergens og skal derfor ikke underkastes
yderligere analyse i anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
208
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0210.png
Portugal
Virkningen af sociale overførsler på
Det sociale beskyttelsessystems effektivitet
fattigdomsbekæmpelse (%)
med hensyn til at mindske risikoen for
40
fattigdom og mindske indkomstuligheder er
blevet forringet i Portugal.
I 2023 faldt de
35
sociale overførslers (bortset fra pensioners)
indvirkning på fattigdomsbekæmpelsen med
30
3,9 procentpoint og med 19,8 % (mod 34,7 % i
EU), og der er således tale om en "kritisk
situation". De sociale ydelsers faldende
25
effektivitet afspejler, at de sociale ydelser –
mens priserne og de nominelle lønninger er
20
steget hurtigt i de seneste år – ikke er steget i
samme tempo. Desuden forværredes uligheden
15
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
målt ved indkomstkvintilsatsen også i 2023 til
PT
EU-27
5,6 (mod 4,7 i EU, "bør holdes øje med").
Samtidig forblev andelen af personer i risiko
Note:
Brud i tidsserier i 2022.
for fattigdom eller social udstødelse stabil i
Kilde:
Eurostat [tespm050] og EU-SILC.
2023 på 20,1 % og er "gennemsnitlig". Andelen af personer i risiko for fattigdom eller social
udstødelse steg imidlertid med 1,9 procentpoint (til 22,6 %) for børn fra 2022
("gennemsnitlig"), hvilket er en af de alvorligste forværringer i EU. Andelen af personer, der
er i risiko for fattigdom eller social udstødelse, er også særlig høj i regionerne i den yderste
periferi Azorerne og Madeira (henholdsvis 31,4 % og 28,1 %). Indikatorværdierne
forværredes for Lissabon og på Azorerne (med henholdsvis 3,8 procentpoint og 1,1
procentpoint), hvilket tyder på vedvarende udfordringer med hensyn til regional
samhørighed.
Selv om Portugal i gennemsnit klarer sig med hensyn til færdigheder, giver stigningen i
antallet af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, udfordringer.
Andelen af
unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, steg fra 6,3 % i 2022 til 8,1 % i 2023 og er nu
markeret som "bør holdes øje med", efter at den er faldet fra "bedre end gennemsnittet" i de
foregående to år, således at tidligere forbedringer nu er ophævet. Der er desuden betydelige
regionale forskelle med meget højere andele for f.eks. Algarveregionen (16 %) og navnlig
den selvstyrende region Azorerne (21,7 %). Elevernes grundlæggende færdigheder er blevet
væsentligt forringet siden 2018. Landet ligger i kategorien "gennemsnitlig" med hensyn til
andelen af voksne med som minimum grundlæggende digitale færdigheder og andelen af
voksne, der har deltaget i uddannelse i de foregående 12 måneder. Sidstnævnte faldt
imidlertid fra 38,0 % i 2016 til 33,4 % i 2022, selv om der er behov for opkvalificering og
omskoling, også i lyset af den digitale og grønne omstilling.
Det portugisiske arbejdsmarked er fortsat modstandsdygtigt.
I en situation med
økonomisk vækst over EU-gennemsnittet forbedredes beskæftigelsesfrekvensen fra 77,1 % i
2022 til 78,0 % i 2023 understøttet af nettomigration og er fortsat "gennemsnitlig". Derimod
steg arbejdsløsheden med 0,3 procentpoint i 2023 til 6,5 % ("gennemsnitlig").
Langtidsledigheden er blevet bedre siden 2021, selv om den stadig ligger over EU-
gennemsnittet i 2023 (2,5 % mod 2,1 %). Portugal klarer sig også fortsat "bedre end
gennemsnittet" med hensyn til andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under
uddannelse, undtagen på Azorerne, og den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen
og er blandt "de, der præsterer bedst", når det drejer sig om forskellen i
beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap. På den anden side er der fortsat en
209
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
segmentering af arbejdsmarkedet, hvilket afspejles i en høj andel af unge på tidsbegrænsede
kontrakter (42,9 % mod 34,3 % i EU i 2023).
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder tre indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med",
står Portugal ikke umiddelbart over
for potentielle risici for opadgående social konvergens og skal derfor ikke underkastes
yderligere analyse i anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
210
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0212.png
Rumænien
Trods betydelige fremskridt er fattigdomsrisikoen i Rumænien fortsat høj, navnlig for
sårbare grupper og i landdistrikterne.
Andelen af personer i risiko for fattigdom eller
social udstødelse er faldet støt siden 2016 fra 46,0 % til 34,4 % i 2022 og 32,0 % i 2023 (mod
21,3 % i EU), hvilket er et tegn på "indhentning", selv om inflationen har været høj i de
seneste år. Andelen af børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse faldt også med
39,0 % i 2023 (fra 41,5 % i 2022), samtidig med at den fortsat var en af de højeste (24,8 % i
EU). Dette tyder på en situation, der er "svag, men i bedring", for begge indikatorer i år
sammenlignet med en "kritisk situation" sidste år. Det sociale beskyttelsessystem viser fortsat
ringe effektivitet med hensyn til at reducere fattigdommen, da sociale overførsler (bortset fra
pensioner) kun reducerer den med 15,6 % (mod 34,7 % i EU), hvilket er "kritisk". Selv om
indkomstuligheden (målt ved indkomstkvintilsatsen) faldt en smule i 2023 (fra 6,0 til 5,8), er
den fortsat blandt de højeste i EU og udgør også en "kritisk situation". Selvrapporterede
uopfyldte behov for lægebehandling steg (5,2 % i 2023 mod 4,9 % i 2022) i
overensstemmelse med den tendens, der blev konstateret i EU, og er fortsat markeret som
"bør holdes øje med". Sårbare grupper, mennesker, der bor i landdistrikter, og
marginaliserede grupper, f.eks. romaer, står over for større vanskeligheder med at få adgang
til væsentlige og sociale tjenester.
Arbejdsmarkedet er i bedring, men står stadig
over for betydelige udfordringer.
I 2023 lå
30
beskæftigelsesfrekvensen stadig et godt stykke
25
under EU-gennemsnittet (68,7 % mod 75,3 %) og
er kun steget marginalt siden 2022 (68,5 %) på
20
trods af en økonomisk vækst, der lå over EU-
gennemsnittet. Dette er en "kritisk situation", der
15
til dels afspejler underrepræsentationen af visse
10
befolkningsgrupper, herunder kvinder og romaer.
Langtidsledigheden var stabil ("gennemsnitlig" på
5
2,2 %) i forhold til en stigende tendens i EU.
Samtidig steg den kønsbetingede forskel i
0
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023
RO - i alt
beskæftigelsesfrekvensen med 0,5 procentpoint til
EU-27 - I alt
19,1 procentpoint i 2023, hvilket er en af de
RO - Byer
RO - Småbyer og forstæder
største i EU, dvs. en "kritisk situation". Dette var
også tilfældet for andelen af unge, der ikke er i
Note:
Brud på tidsserier for RO i 2021.
beskæftigelse eller under uddannelse, som faldt
Kilde:
Eurostat [edat_lfse_30] og EU LFS.
med 0,5 procentpoint til 19,3 % i 2023, men som stadig er en af de højeste i EU. Selv om
forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap faldt med 2,8 procentpoint i
2023, er den stadig bred og "bør holdes øje med".
Vedvarende udfordringer inden for uddannelse og udvikling af færdigheder bringer
bæredygtig socioøkonomisk konvergens i fare.
Voksnes deltagelse i uddannelse er "svag,
men i bedring" (med 19,1 % mod 39,5 % i EU i 2022). På andre områder inden for udvikling
af færdigheder er situationen dog stadig "kritisk". Dette gælder for andelen af voksne med
som minimum grundlæggende digitale færdigheder (27,7 % i 2023 mod 55,6 % i EU).
Desuden er andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, også en af de højeste
(16,6 % mod 9,5 % i EU i 2023), idet den er blevet yderligere forværret i forhold til en
faldende tendens i EU og dermed befinder sig i en "kritisk situation", ligesom andelen af børn
under tre år i formel børnepasning fortsat er meget lav (12,3 % mod 37,5 % i EU). Disse
tendenser understreger sammen med de dårlige grundlæggende færdighedsniveauer fra PISA-
211
Unge, der forlader uddannelsessystemet
tidligt, efter urbaniseringsgrad (%)
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
resultaterne fra 2022, at der er behov for at styrke uddannelse med hensyn til kvalitet,
tilgængelighed og arbejdsmarkedsrelevans.
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder ti indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med",
konstateres det, at Rumænien står over
for potentielle risici for opadgående social konvergens, som kræver yderligere analyse i
anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
212
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0214.png
Slovenien
Slovenien oplever udfordringer med hensyn til sit uddannelsessystem.
I 2022 deltog kun
26,5 % af alle voksne i uddannelse. Dette er
Personer med grundlæggende eller højere end
betydeligt under EU-gennemsnittet på 39,5 %
grundlæggende generelle digitale færdigheder,
efter alder, 2023 (%)
og udgør et fald på 13,8 procentpoint i forhold
til 2016 og er derfor markeret som "bør holdes
Alle
øje med". Desuden havde kun 46,7 % af de
voksne som minimum grundlæggende digitale
16-24
år
færdigheder i 2023, hvilket er et godt stykke
under EU-gennemsnittet (55,6 %) og afspejler
25-54
et fald på 3,0 procentpoint i forhold til 2021.
år
Denne situation er markeret som "bør holdes
55-64
øje med", navnlig i lyset af den grønne og den
år
digitale omstilling. Andelen af unge, der
forlader uddannelsessystemet tidligt, steg
65-74
år
yderligere med 1,4 procentpoint til 5,4 % i
0
10
20
30
40
50
60
70
80
2023 og er fortsat "god, men bør overvåges",
SL EU
selv om Slovenien stadig har en af de laveste
andele i EU
302
. Til gengæld faldt andelen af
Kilde:
Eurostat [isoc_sk_dskl_i21] og ESS ICT
unge, der ikke er i beskæftigelse eller under
Survey.
uddannelse, med 0,6 procentpoint til 7,8 % i 2023, hvilket er "bedre end gennemsnittet".
Sloveniens arbejdsmarked klarer sig generelt godt i en situation med fortsat økonomisk
vækst, selv om beskæftigelsesfrekvensen faldt i 2023.
Arbejdsløsheden og
langtidsledigheden fortsatte deres nedadgående tendens i 2023 og lå på henholdsvis 3,7 %
("bedre end gennemsnittet") og 1,4 % ("gennemsnitlig"). Beskæftigelsesfrekvensen på
77,5 % ligger over EU-gennemsnittet på 75,3 %, men registrerede et lille fald (0,4
procentpoint) på trods af en stigning i den samlede beskæftigelse på 1,6 % på samme tid. På
baggrund af stigninger i beskæftigelsesfrekvensen i de fleste medlemsstater er dette en
situation, der "bør holdes øje med". Strukturelle faktorer, f.eks. den hurtige aldring af
befolkningen og misforholdet mellem udbudte og efterspurgte færdigheder, risikerer
imidlertid at forværre den allerede eksisterende mangel på arbejdskraft.
Slovenien har generelt et velfungerende socialt beskyttelsessystem.
Som i de foregående
år var andelen af befolkningen og navnlig af børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse
en af de laveste i 2023 med henholdsvis 13,7 % og 10,7 % (begge "de, der præsterer bedst"),
også i lyset af målrettede støtteforanstaltninger, der hjælper sårbare husstande med at afbøde
virkningerne af energiprisinflationen. Visse sårbare grupper, herunder lavtuddannede,
arbejdsløse og ældre kvinder, oplever imidlertid stadig langt større fattigdomsrisici, og der
bør derfor iværksættes en yderligere politisk indsats målrettet mod disse grupper. Virkningen
af sociale overførsler (bortset fra pensioner) på fattigdomsbekæmpelsen er med 35,5 % nu
"gennemsnitlig", men stadig mindre effektiv for ældre (65 år eller derover). Indkomstulighed
på 3,3 målt ved indkomstkvintilsatsen var fortsat en af de laveste i EU i 2023 ("de, der
præsterer bedst").
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder tre indikatorer, der er
markeret som "bør holdes øje med",
står Slovenien ikke umiddelbart over for potentielle
302
Der er et brud i tidsserierne i 2023 for personer, der forlader uddannelsessystemet tidligt.
213
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
risici for opadgående social konvergens og skal derfor ikke underkastes yderligere
analyse i anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
214
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0216.png
Slovakiet
Deltagelsen i førskoleundervisning og børnepasning er meget lav, og der kan
konstateres en forringelse af digitale færdigheder, mens landet generelt klarer sig godt
inden for voksenuddannelse.
I 2023 havde Slovakiet en af de laveste deltagelsesfrekvenser
for børn under tre år i formel børnepasning (med 1,0 % og en forskel i forhold til EU's
deltagelsesfrekvens på 37,5 %), og der er derfor fortsat tale om en "kritisk situation".
Deltagelsen i førskoleundervisning og børnepasning for børn over tre år er også fortsat blandt
de laveste (78,6 % mod 93,1 % i EU i 2022) med en andel på kun 33 % blandt romabørn i
2021 (om end forbedret fra 27 % i 2016). Desuden mangler en tredjedel af de 15-årige
grundlæggende færdigheder inden for matematik og læsning. Andelen af voksne med som
minimum grundlæggende digitale færdigheder faldt fra 55,2 % i 2021 til 51,3 % i 2023 og er
markeret som "bør holdes øje med". Imidlertid er andelen af unge, der forlader
uddannelsessystemet tidligt, og andelen af voksne, der har deltaget i uddannelse i de
foregående 12 måneder, i Slovakiet "bedre end gennemsnittet".
Arbejdsmarkedet i Slovakiet klarer sig
Langtidsledighed (%)
generelt godt, men langtidsledigheden er
7
fortsat en udfordring.
I 2023 nåede
beskæftigelsesfrekvensen
et
rekordhøjt
6
niveau på 77,5 %, og arbejdsløsheden lå på et
5
rekordlavt
niveau
på
5,8 %
(EU-
gennemsnittet er på henholdsvis 75,3 % og
4
6,1 %). Andelen af unge, der ikke er i
beskæftigelse eller under uddannelse, blev
3
også yderligere forbedret og faldt fra 12,3 % i
2022 til 11,2 % i 2023 ("gennemsnitlig").
2
Langtidsledigheden er dog stadig i en "kritisk
1
situation", da der kun skete en lille forbedring
i 2023 til 3,8 % fra 4,1 % i 2022, og den er
0
2017
2018
2019
2020
2021
2022
fortsat blandt de højeste i EU. De regionale
forskelle er også fortsat store. Den disponible
SK
EU-27
bruttohusstandsindkomst faldt fra 126,4 i
Kilde:
Eurostat [une_ltu_a] og EU LFS.
2022 til 123,2 i 2023 og er nu markeret som
"bør holdes øje med".
2023
Slovakiet har generelt en lav risiko for fattigdom, men der er stadig udfordringer for
nogle regioner og befolkningsgrupper.
Andelen af personer i risiko for fattigdom eller
social udstødelse er "god, men bør overvåges" på 17,6 % (mod 21,3 % i EU), efter at den steg
med 1,1 procentpoint i 2023 mod et fald i mange andre medlemsstater. Indkomstulighed, målt
ved indkomstkvintilsatsen, er også "god, men bør overvåges". Andelen af børn i risiko for
fattigdom eller social udstødelse steg til 25,3 % i 2023 (fra 24,7 % i 2022) og var
"gennemsnitlig". Samtidig er virkningen af sociale overførsler (bortset fra pensioner) på
fattigdomsbekæmpelsen forbedret betydeligt fra 33,8 % i 2022 til 36,4 % i 2023 og er nu
"bedre end gennemsnittet". Slovakiet står imidlertid over for store regionale forskelle, idet
den østlige del af landet oplever dybere fattigdom og social udstødelse. Landet har også en af
de største romabefolkninger i EU, og tusindvis af mennesker bor i isolerede områder uden
adgang til basale tjenesteydelser. Efter en betydelig stigning fra 2,5 % til 5,9 % i 2023 er
andelen af husstande med uforholdsmæssigt høje boligudgifter nu "god, men bør overvåges".
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder fire indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med",
står Slovakiet ikke umiddelbart over
215
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
for potentielle risici for opadgående social konvergens og skal derfor ikke underkastes
yderligere analyse i anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
216
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0218.png
Finland
Arbejdsmarkedsdeltagelse, beskæftigelse og
Det finske arbejdsmarked fungerer
arbejdsløshed (%)
generelt godt, selv om der blev registreret
14
en
vis
forværring
i
2023.
84
Beskæftigelsesfrekvensen faldt en smule i
12
82
2023, men lå fortsat et godt stykke over EU-
10
gennemsnittet
(78,2 %
mod
75,3 %).
80
Situationen er dog stadig markeret som "bør
8
78
holdes øje med" i forhold til de forbedrede
6
tendenser, der er registreret for andre
76
medlemsstater, og i en situation med
74
4
økonomisk recession og vedvarende mangel
2
på arbejdskraft. Arbejdsløsheden er også
72
markeret som "bør holdes øje med" efter at
70
0
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
være blevet forværret fra 6,8 % til 7,2 %,
Beskæftigelsesfrekvens (20-64 år) (venstre akse)
hvilket er over EU-gennemsnittet på 6,1 %.
Arbejdsmarkedsdeltagelse (20-64 år) (venstre akse)
Arbejdsløshed (15-74 år) (højre akse)
Væksten
i
den
disponible
bruttohusstandsindkomst pr. indbygger er også
Kilde:
Eurostat [lfsi_emp_a], [une_rt_a] og EU LFS.
markeret som "bør holdes øje med", nemlig
107,9 i 2023, hvilket er under EU-gennemsnittet på 111,1. På den anden side er
langtidsledigheden og situationen for unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse,
"gennemsnitlig". Med hensyn til den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen er
Finland stadig blandt "de, der præsterer bedst", i 2023 efter en yderligere forbedring fra 1,2
procentpoint til kun 0,2 procentpoint i 2023 (i forhold til et EU-gennemsnit på 10,2
procentpoint). Dette skyldes f.eks., at de kvindedominerende sektorer er blevet mindre
påvirket af de økonomiske konjunkturer. Kvinder har dog oftere midlertidige job eller
deltidsjob, hvilket ikke afspejles i deres samlede beskæftigelsesfrekvens.
Finland klarer sig fortsat godt med hensyn til færdigheder, selv om andelen af unge, der
forlader uddannelsessystemet tidligt, er steget.
I 2023 havde 82,0 % af den voksne
befolkning som minimum grundlæggende digitale færdigheder, hvilket placerer Finland
blandt "de, der præsterer bedst". Andelen af voksne, der har deltaget i uddannelse i de
foregående 12 måneder, var også "bedre end gennemsnittet", nemlig 51,8 % i 2022. Andelen
af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, steg imidlertid betydeligt i 2023 (med 1,2
procentpoint) til 9,6 % (mod 9,5 % i EU) og er derfor nu markeret som "bør holdes øje med",
mens andelen af elever, der ikke opnår tilstrækkelige grundlæggende færdigheder, er steget
støt i det seneste årti. Forebyggelse af skolefrafald og fremme af erhvervelse af færdigheder,
navnlig for unge, kan bidrage til at tackle udfordringerne i forbindelse med befolkningens
aldring og manglen på kvalificeret arbejdskraft.
Overordnet set har Finland et effektivt og inklusivt socialt beskyttelsessystem, der giver
tilstrækkelig dækning, men som også står over for visse udfordringer.
Navnlig er
selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling fortsat "kritiske", idet andelen af
personer, der indberetter dem, er steget yderligere (med 1,4 procentpoint) til 7,9 % i 2023.
Dette er nu mere end tre gange EU-gennemsnittet (på 2,4 %) og kan i lyset af de bebudede
yderligere besparelsesforanstaltninger stige yderligere. Der meldes om lange ventetider for
primær og specialiseret pleje på grund af mangel på pleje- og sundhedspersonale. På den
anden side faldt andelen af personer i risiko for fattigdom eller social udstødelse (AROPE) i
2023 til 15,8 % generelt og 13,8 % blandt børn og ligger et godt stykke under de respektive
EU-gennemsnit (21,4 % og 24,8 %), hvilket placerer landet blandt "de, der præsterer bedst",
217
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
for begge. Dette gælder også for virkningen af sociale overførsler (bortset fra pensioner) på
fattigdomsbekæmpelsen, som fortsat er høj (48,7 % mod 34,7 % i EU).
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder fem indikatorer, der er
markeret som "kritiske" eller "bør holdes øje med",
står Finland ikke umiddelbart over for
potentielle risici for opadgående social konvergens og skal derfor ikke underkastes
yderligere analyse i anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
218
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
2985350_0220.png
Sverige
Virkningen af sociale overførsler på
Arbejdsstyrken forventes at vinde terræn i
fattigdomsbekæmpelse (%) og
forbindelse med et opsving i 2025 og 2026 på
60
indkomstkvintilsatsen (S20/S80)
5.00
trods af vedvarende mangel på arbejdskraft,
55
og nogle grupper står stadig over for
4.50
hindringer
for
integration
på
50
arbejdsmarkedet.
Sverige er blandt "de, der
45
4.00
præsterer bedst", når det drejer sig om
40
beskæftigelsesfrekvensen, som nåede en ny
35
3.50
rekord på 82,6 % i 2023, og andelen af unge, der
ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse,
30
3.00
25
som forblev stabil på 5,7 %. Kvinder er godt
integreret
på
arbejdsmarkedet:
Den
20
2.50
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen
Virkningen af sociale overførsler på fattigdomsbekæmepsle
var "bedre end gennemsnittet" i 2023 (4,7
(venstre akse)
procentpoint), også takket være den høje andel af
børn under tre år i formel børnepasning
Note:
Brud i tidsserier for virkningen af sociale
(56,9 % mod 37,5 % i EU, "de, der præsterer
overførsler i 2022.
bedst"). Arbejdsløsheden lå på 7,7 % i 2023
Kilde:
Eurostat [tespm050] [tessi180] og EU-SILC.
(mod 6,1 % i EU), men arbejdsløsheden er markeret som "bør holdes øje med" og skjuler
store forskelle mellem befolkningsgrupperne baseret på fødeland. Mens arbejdsløsheden for
personer født i Sverige lå på 5,1 %, havde personer født uden for EU en arbejdsløshed på
17,8 % sammen med en kønsbetinget forskel i beskæftigelsesfrekvensen på 13,8 procentpoint
(i forhold til samlet 4,7 procentpoint). Endelig faldt den disponible bruttohusstandsindkomst
pr. indbygger fra 121,2 i 2022 til 119,5 i 2023 og er nu markeret som "bør holdes øje med".
De fleste sociale indikatorer tilhører kategorien "gennemsnitlig", selv om der skete en
vis forværring.
I 2023 blev der med hensyn til indkomstuligheden konstateret en af de
største årlige stigninger blandt medlemsstaterne (med 0,4-4,7), og den er nu markeret som
"bør holdes øje med". I 2023 steg forekomsten af alvorlige materielle og sociale afsavn med
0,2 procentpoint, hvilket afspejler et markant fald i reallønnen. De 20 % af befolkningen med
de højeste indkomster tjente 4,7 gange så meget som de 20 % af befolkningen med de laveste
indkomster (en stigning fra 4,0 i 2021 og det højeste niveau siden 2008). Desuden reducerede
sociale overførsler (bortset fra pensioner) risikoen for fattigdom med 36,9 % fra 39,9 % i
2022, nu "gennemsnitlig" i forhold til "bedre end gennemsnittet" sidste år. Der skete også en
vis negativ udvikling for andre sociale indikatorer, selv om de ligger i kategorien
"gennemsnitlig". Navnlig steg andelen af børn i risiko for fattigdom eller social udstødelse til
21,6 % (stadig under EU-gennemsnittet på 24,8 %), mens samme andel for personer født
uden for EU steg til 38,3 % (mod 12,8 % for personer født i Sverige). Andelen af husstande
med uforholdsmæssigt høje boligudgifter steg til 10,9 % (mod 8,8 % i EU), og
selvrapporterede uopfyldte behov for lægebehandling steg til 2,1 % (mod 2,4 % i EU).
Sverige klarer sig godt med hensyn til færdigheder, men der er fortsat uligheder i
uddannelsessystemet.
Landet er blandt "de, der præsterer bedst", når det drejer sig om
voksnes deltagelse i uddannelse, som steg betydeligt mellem 2016 og 2022 fra 58,8 % til
66,5 %. Andelen af voksne med som minimum grundlæggende digitale færdigheder har
konsekvent været "bedre end gennemsnittet", hvilket støtter den grønne og den digitale
omstilling. Andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt, faldt også markant i
2023 til 7,4 % (også "bedre end gennemsnittet"). Denne andel er dog næsten dobbelt så høj
(12,2 %) for personer født uden for EU sammenlignet med personer født i Sverige (6,4 %),
og landet havde et af de største fald i de 15-åriges grundlæggende færdigheder.
219
 kom (2024) 0701 - Ingen titel
I lyset af resultaterne af ovenstående analyse i første fase, herunder tre indikatorer, der er
markeret som "bør holdes øje med",
står Sverige ikke umiddelbart over for potentielle
risici for opadgående social konvergens og skal derfor ikke underkastes yderligere
analyse i anden fase
(se boksen i afsnit 1.4).
220