Spørgsmål
Vil ministeren beregne de økonomiske konsekvenser, herunder BNP-effekt, provenuvirk-
ning både før og efter tilbageløb og adfærd samt arbejdsudbudseffekten, af kombinerede
ændringer af servicefradragets fradragsværdi og beløbsgrænse, efter forøgelsen af service-
fradragets beløbsgrænse? Der ønskes beregninger på kombinationerne af ændringer af
fradragsværdien til henholdsvis 20 pct., de eksisterende 25,7 pct., 30 pct., 35 pct. og 40
pct. kombineret med ændringer af beløbsgrænsen til henholdsvis 15.000 kr., den kom-
mende grænse på 17.500 kr., 20.000 kr., 25.000 kr., 30.000 kr., 35.000 kr. og 40.000 kr. pr.
person.
Svar
Som led i
Aftale om finansloven for 2025
udvides den årlige beløbsgrænse for det eksiste-
rende servicefradrag fra 12.400 kr. til 17.500 kr. i 2025. Endvidere udvides de omfattede
ydelser. Servicefradraget er et ligningsmæssigt fradrag hvor skatteværdien afhænger af det
aktuelle beskatningsniveau i de enkelte kommuner. I 2025 udgjorde fradragsværdien ca.
25,7 pct. i en kommune med en gennemsnitlig kommuneskattesats (inkl. kirkeskat).
Tabel 1
nedenfor viser provenu- og arbejdsudbudsvirkningerne ved ændringer i hhv. be-
løbsgrænsen og skatteværdien af fradraget i forhold til ændringen som led i finanslovsaf-
talen. Det skal bemærkes, at desto højere beløbsgrænse og fradragsværdi, desto mere
usikkerhed er der forbundet med de skønnede provenuberegninger.
Såfremt beløbsgrænsen sænkes fra 17.500 kr. til 15.000 kr. årligt samt fradragsværdien
nedjusteres fra ca. 25,7 pct. til 20 pct for servicefradraget skønnes det at medføre et umid-
delbart merprovenu i 2025 på ca. 150 mio. kr. (2025-niveau),
jf. tabel 1.
Efter tilbageløb og
adfærd skønnes et merprovenu på ca. 80 mio. kr. samt en negativ virkning på arbejdsud-
buddet på ca. 150 fuldtidspersoner. Skatteministeriet har ikke en opgørelse over BNP-
virkningen ved de adspurgte ændringer.
Side 2 af 3