Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato 29. april 2025
Til udvalgets orientering fremsendes nyaffattelse af den forslåede § 03 i nr. 10 i ændringsforslaget til L 133 -
forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om miljøvurdering af planer og
programmer og af konkrete projekter (VVM) og lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske
ressourcer (Implementering af aftale inden for rammerne af FN’s havretskonvention om bevarelse og
bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ-
aftalen)).
»§ 03
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, lov nr. 328 af 28. marts 2023 og § 2 i lov nr. 1676 af 30. december
2024, foretages følgende ændringer:
1.
I § 9, stk. 2, nr. 1, ændres »lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter« til
»lov om miljøvurderinger«.
2.
I § 9, stk. 2, nr. 2 og 3, ændres »miljøvurderingsloven« til »lov om miljøvurderinger«.
3.
I § 29, stk. 3 og 4, § 43 f, stk. 5, nr. 2, § 43 h, stk. 4, nr. 2, § 43 i, stk. 5, nr. 2, og § 67, stk. 1, ændres »lov
om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)« til: »lov om
miljøvurderinger«.«
Ligeledes ændres bemærkningerne til ændringsforslagets nr. 10 til følgende:
»Til nr. 10
I det fremsatte lovforslags § 2, nr. 1, foreslås det, at »lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM)« ændres til »lov om miljøvurderinger«. Ændringen indebærer, at der er behov for
ændringer i alle love, der henviser til den oprindelige titel eller andre henvisninger til loven.«
Magnus Heunicke
/
Tone Madsen
Miljø-
og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220
København K
Tlf. 38 14 21 42