L 138 - 2024-25 - Bilag 5: 2. udkast til betænkning

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 138 Bilag 5
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 138

Folketinget 2024-25

Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den <30. april 2025>

2. udkast

(Politiske bemærkninger af EL og ALT)

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven

(Grænseværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger, uddannelseskrav for medarbejdere

samt takstændring)

[af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen)]

1. Ændringsforslag

Alternativets medlemmer af udvalget har stillet 1 æn-

dringsforslag om deling af lovforslaget.

2. Indstillinger

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-

flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-

velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang

til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger

i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at den re-

kordhøje dødelighed for søer i den konventionelle danske

svineproduktion er et udtryk for en alarmerende dyrevel-

færdskrise. De seneste 10 år er udviklingen kun gået den

forkerte vej. I 2013 døde i gennemsnit 12,7 pct. af avlssøer-

ne, i 2023 var det 16,5 pct., jf. L 138 – svar på spørgsmål

3. Ser vi længere tilbage, er det tydeligt, at denne udvikling

i den forkerte retning har været konstant gennem de seneste

35 år. I 1990 døde i gennemsnit 4 pct. af avlssøerne (»Vel-

færdsproblemer hos de danske søer«, Dyrenes Beskyttelse,

2004). Der er altså tale om mere end en firedobling på 35

år. Det er på alle måder fuldstændig uacceptabelt.

De væsentligste dødsårsager for avlssøer er, at man i

avlsarbejdet har prioriteret så store kuld, at det giver proble-

mer ved faring i en grad, så en af de hyppigste dødsårsager

for avlsøer er fostre, som ikke bliver født, men ligger og

rådner inde i soen. Dertil kommer de hyppige kuld, som

slider på soens krop, fiksering af dyrene omkring faring og

diegivning, brug af ammesøer, som forlænger fikseringspe-

rioden og stresser søerne. Dertil kommer, at fodring med

stor andel kraftfoder giver maveproblemer, og at mange søer

lider af varmestress grundet manglende adgang til overbrus-

ning med vand eller mudderhuller. Herudover er bemandin-

gen ofte utilstrækkelig til at sikre et forsvarligt tilsyn med

dyrene.

Sammenlignes Danmark med andre lande, der også har

en stor konventionel svineproduktion, ligger Danmark helt

i top med den højeste dødelighed, kun overgået af Spanien

og USA. I EU-lande som Tyskland, Frankrig og Belgien er

dødeligheden det halve sammenlignet med Danmark. Også

i et land som Brasilien er dødeligheden under det halve

sammenlignet med Danmark. Samtidig ligger Danmark i

top over lande med højest udskiftning af avlsøer med en

årlig udskiftning på 56,2 pct. af søerne, kun overgået af Ir-

land, som til gengæld har en væsentlig lavere gennemsnitlig

sodødelighed end Danmark. Den høje udskiftning til nye

avlssøer burde føre til en lavere gennemsnitligt dødelighed,

men det er ikke tilfældet, når man sammenligner de danske

tal med tallene fra andre lande. Sammenligningen er lavet på

baggrund af erhvervets egne tal, jf. L 138 - svar på spørgs-

mål 2. Der tages i ministerens svar forbehold for, at tallene

opgøres forskelligt i landene. Tallene er imidlertid i over-

ensstemmelse med en undersøgelse fra Aarhus Universitet,

der i 2017 konkluderede, at »(...)

sodødeligheden er fortsat

højere i Danmark end i lande, vi normalt sammenligner os

med«

(»DCA Report 097, Identification of Risk Factors and

DokumentId

Journalnummer

L 138 - 2024-25 - Bilag 5: 2. udkast til betænkning

Strategies for Reducing Sow Mortality«, juni 2017, Aarhus

Universitet).

Det er ikke første gang, at en minister vil sætte grænse-

værdier for dødelighed blandt grise. Det skete også i forbin-

delse med »Veterinærforlig I« og »Veterinærforlig III«. I

ministerens svar på Enhedslistens spørgsmål 5 til L 138 an-

giver ministeren, at »[d]ette indebar, at besætningsdyrlægen

og den ansvarlige for besætningen sammen burde drøfte,

hvad der skal til for at sænke sodødeligheden samt udarbej-

de en konkret handlingsplan«. I svaret oplyser ministeren

endvidere, at »[v]eterinærforligene indeholdt imidlertid ikke

konkrete tiltag i forhold til Fødevarestyrelsens muligheder

for sanktionering i forbindelse med overskridelse af grænse-

værdien for sodødelighed i modsætning til, hvad der er lagt

op til med det fremsatte lovforslag og udmøntningen heraf.«

Enhedslisten finder, at dette lovforslag ikke indeholder

tilstrækkelige tiltag i forhold til Fødevarestyrelsens mulig-

heder for sanktionering i forbindelse med overskridelse af

grænseværdien for sodødelighed. Lovforslaget indfører krav

om et rådgivningsbesøg i besætninger med høj dødelighed

i en periode på over fire måneder. Fødevarestyrelsen skal

som en del af sine ordinære dyrevelfærdskontroller derefter

kontrollere om rådgivningsbesøget er blevet rekvireret. Lov-

forslaget indeholder imidlertid intet om Fødevarestyrelsens

muligheder for sanktionering for at overskride grænseværdi-

en. EL finder det derfor svært at se, hvordan dette lovforslag

skulle virke anderledes end de tidligere eksempler på fast-

satte grænseværdier. EL finder det derudover problematisk,

og at der ikke stilles krav om, at det skal være en dyrlæge,

som ikke er besætningsdyrlægen, der varetager rådgivnings-

besøget, så der kommer et ekstra sæt veterinærfaglige øjne

på problemerne i besætningen.

Enhedslisten har under udvalgsbehandlingen spurgt, om

ministeren vil inddrage dyrlæger og dyrevelfærdsorganisati-

oner, når grænseværdien for dødelighed skal fastsættes. Det

svarer ministeren ikke på, men svarer i stedet, at »enkelte re-

levante interessenter« vil blive inviteret til et interessentmø-

de »med henblik på at få inddraget deres synspunkter på,

hvor snittet for grænseværdi bør ligge«, jf. L 138 – svar på

spørgsmål 6.

Enhedslisten finder det meget bekymrende, at ministeren

således ikke vil bekræfte, at dyrlæger og dyrevelfærdsorga-

nisationer vil blive inddraget i at fastsætte grænseværdierne,

og frygter på den baggrund, at hensynet til erhvervsøkono-

miske interesser vil dominere arbejdet med at fastsætte en

grænseværdi. Det fremgår af § 57 i dyrevelfærdsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 33. af 14. januar 2025, at »[v]ed fast-

sættelse af regler i henhold til bestemmelser i denne lov

skal dyrevelfærdsorganisationer og andre organisationer, der

særlig berøres af reglerne, inddrages.« EL opfordrer på den-

ne baggrund ministeren til – i overensstemmelse med de

gældende regler i dyrevelfærdsloven – at sikre, at også dyr-

læger og dyrevelfærdsorganisationer inviteres og deltager

i interessentmødet, og at deres synspunkter inddrages ved

fastsættelsen af grænseværdien.

EL finder det endvidere ekstremt bekymrende, at mini-

steren ikke vil svare på, om den rekordhøje sodødelighed

er en såkaldt »brodne karproblematik«, eller om den er et

udtryk for en produktion, som generelt presser søerne for

hårdt, og som indebærer, at hver so skal levere størst muligt

output i form af grise for mindst muligt input i form af

f.eks. plads, foder, tidsforbrug m.v., og at ministeren heller

ikke vil oplyse, om ministeren vil fastsætte grænseværdien

på baggrund af den gennemsnitlige dødelighed for alle be-

sætninger, eller ud fra den gennemsnitlige dødelighed i de

besætninger, hvor dødeligheden er lavest, for at undgå, at

de såkaldte »brodne kar« trækker den gennemsnitlige døde-

lighed op, og dermed gør grænseværdien mindre ambitiøs,

jf. L 138 – svar på spørgsmål 9).

EL er på den baggrund bekymret for, at der vil blive

fastlagt en uambitiøs grænseværdi for dødelighed, og at lov-

forslaget ikke kommer til at virke i forhold til det, der efter

Enhedslistens mening burde være formålet, nemlig at rette

op på den nuværende katastrofale situation.

EL ser kravet om et obligatorisk kursus som et positivt

tiltag, dog med forbehold for, hvordan det i praksis vil blive

udformet og afviklet.

Det er Enhedslistens vurdering, at dette lovforslag fast-

sætter nogle rammer for at skabe mindre dyrevelfærdsmæs-

sige forbedringer for avlsøerne i den konventionelle svine-

produktion. På baggrund af svar fra ministeren under hen-

holdsvis førstebehandlingen og udvalgsbehandlingen er EL

imidlertid stærkt bekymret for, at grænseværdien under den

nuværende regering vil blive fastsat på et uambitiøst niveau,

og at det obligatoriske kursus vil udformet under hensyn

til erhvervsøkonomiske interesser frem for hensynet til dy-

revelfærden. Samtidig er det Enhedslistens bekymring, at

lovforslaget vil have yderst begrænset effekt, når der ikke

samtidig rettes op på de væsentligste dødsårsager for avlssø-

er.

Enhedslisten stemmer derfor gult til dette lovforslag.

Alternativet

Alternativets medlemmer af udvalget vil stemme for lov-

forslaget, da det har til formål at etablere hjemmel til at gen-

nemføre to af initiativerne i dyrevelfærdsaftalen »sammen

om dyrene«, som en række partier, herunder Alternativet,

indgik med regeringen den 9. februar 2024. Det er samtidig

Alternativets opfattelse, at dyrevelfærdsaftalen ikke er am-

bitiøs nok – særligt når det gælder de millioner af dyr i

den konventionelle storproduktion, som er dem, der har det

allerværst. I Danmark tages kampen for bedre forhold for

dyrene i storproduktionen med meget små skridt. Den er

både langsom og omkostningsfuld for statskassen. Men helt

grundlæggende er det nødvendigt at tage et opgør med en

produktionsform, der har udviklet sig ud i det absurde, og

som skader dyrene, skader miljøet og skader folkesundhe-

den.

Ud over at give ministeren hjemmel til at kunne gennem-

føre de to initiativer, navnlig at få nedbragt dødeligheden

gennem bedre registrering og ved at indføre rådgivningsord-

ninger og uddannelseskrav for medarbejdere, omfatter lov-

forslaget også en justering af taksten for virksomhedernes

gebyrer for stikprøvekontrol ved på- og aflæsning af dyr

samt kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr

til udlandet. Sammenlignet med det udkast, der blev sendt i

L 138 - 2024-25 - Bilag 5: 2. udkast til betænkning

bred offentlig høring, er der efter den offentlige høring sket

en nedjustering af taksten fra 70 kr. til 64 kr. Nedjusteringen

er sket efter en såkaldt supplerende høring, som foregik

med kort frist hen over julen, fra den 19. december 2024 til

den 8. januar 2025. ALT noterer, at det alene er erhvervets

lobbyister, der har nået at afgive høringssvar. Denne del af

lovforslaget, som ikke vedrører initiativer i dyrevelfærdsaf-

tale »sammen om dyrene«, men som er tilføjet i 11. time,

ønsker Alternativets medlemmer af udvalget udskilt i et

selvstændigt lovforslag, så det bliver muligt at stemme om

det særskilt. Denne del vedrører nemlig blot endnu en slet

skjult økonomisk begunstigelse af erhvervet, som ikke har

noget med forbedring af dyrenes velfærd at gøre – og det

ønsker Alternativet tydeliggjort.

Ved en nedsættelse af virksomhedernes gebyr for kontrol

bliver der alt andet lige færre penge i Fødevarestyrelsen til

at føre tilsyn og kontrol med. Men det er i høj grad det

modsatte, der er behov for. Der er behov for både mere

og bedre tilsyn med dyrene. Begrundelsen for at ville sætte

taksten op er, at der har været tale om en ekstraordinær

nedsættelse af taksten i nogle år grundet en manglende op-

fyldelse af de fastsatte mål for antallet af kontroller. Det

vil altså sige, at der i virkeligheden ikke er tale om en takst-

hævning, men en tilbageførsel af taksten til den størrelse,

den havde, inden den blev nedsat, fordi Fødevarestyrelsen

ikke havde gennemført det antal stikprøvekontroller, den

skulle. Kontroltrykket har altså i en periode været sænket,

hvilket har favoriseret branchen økonomisk i en periode.

Antallet af kontroller er målbart, men det afgørende er,

hvordan kontrollerne finder sted, og hvilke sanktioner der

bliver taget i anvendelse ved overtrædelse af reglerne. Kon-

trol må ikke hovedsagelig tage form af behandling af virk-

somhedernes egne indberettede data til Fødevarestyrelsen,

kontrol af transportdokumenter mv. Der bør først og frem-

mest foretages grundige tilsyn med dyrene både i produkti-

onshallerne, hvor de lever deres liv tæt stuvet sammen, og

ved på- og aflæsning i lastbilerne, hvor de stuves endnu

tættere sammen og sendes ud på alt for lange kørsler til

udlandet. Alternativet ønsker en grundlæggende og langt

mere dybtgående drøftelse af, hvordan tilsynet med dyrene

i storproduktionen bør foregå. Det er veldokumenteret i dy-

revelfærdsrapporter, ved aktindsigter og i Rigsrevisionens

rapporter, at tilsynet med dyrene i årevis har været under al

kritik.

Dyrevelfærdsloven er en rammelov, og derfor er det

afgørende, hvordan lovens politiske intentioner konkret ud-

møntes i bekendtgørelser som mindstekrav til virksomhe-

derne. Det er Alternativets opfattelse, at virksomhedernes

interesseorganisationer har haft og stadig har alt for stor

indflydelse på den konkrete udformning af reglerne. Dyrlæ-

geforeningen, Det Dyreetiske Råd og Dyrenes Beskyttelse

m.fl. bør i langt højere grad inddrages i det konkrete arbej-

det med regelfastsættelsen, så borgernes ønske om bedre

dyrevelfærd, som ikke mindst udtrykt i Dyrevelfærdsloven,

i højere grad kan blive vægtet over for erhvervets økonomi-

ske særinteresser.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(ALT), tiltrådt af <>:

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler

og indhold:

»Forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven (Græn-

seværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved

dødelighed i besætninger samt uddannelseskrav for medar-

bejdere)« omfattende § 1, nr. 1 og 2 samt § 2.

»Forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven (Takst-

ændring)« omfattende § 1, nr. 3 og § 2.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås det at opdele lovforslaget

i to.

Ændringsforslaget indebærer, at de foreslåede regler i

dyrevelfærdsloven om grænseværdier for dødelighed og

særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed samt uddannelses-

krav hos medarbejdere i besætninger med landbrugsdyr, der

udmønter initiativ nr. 14 og 18 i aftale om dyrevelfærd

2024-2027 »Sammen om Dyrene«, skal indgå i et selvstæn-

digt lovforslag (A).

Endvidere indebærer ændringsforslaget, at den foreslåe-

de takstændring for bestemmelsen i dyrevelfærdsloven om

betaling af omkostninger til stikprøvekontrol ved på- og

aflæsning af dyr samt dybdegående kontroller i forbindelse

med udførsel af levende dyr for at sikre balance mellem

indtægter og udgifter skal indgå i et andet selvstændigt lov-

forslag (B).« Opdelingen indebærer endvidere, at parterne

bag aftale om dyrevelfærd 2024-2027 »Sammen om Dyre-

ne« har mulighed for at stemme for en gennemførsel af de

foreslåede delelementer i aftalen uden samtidigt at stemme

for den foreslåede takstændring, som ikke er en del af afta-

len. En takstændring som endvidere er nedjusteret efter den

offentlige høring af lovforslaget.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2025 og var til

1. behandling den 28. februar 2025. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i MIljø- og Fødevareud-

valget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <antal> møder.

L 138 - 2024-25 - Bilag 5: 2. udkast til betænkning

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri sendte den 1. oktober 2024 dette udkast til udvalget,

jf. MOF alm. del – bilag 5. Et supplement til lovforslaget

vedrørende takstændringen har efterfølgende været sendt i

høring den 19. december 2024. Den 6. februar 2025 sendte

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri høringssvarene

og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt <4> bilag på lovfor-

slaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 11 spørgsmål

til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til skriftlig

besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anne Paulin (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Bjarne Laustsen (S) Camilla Fabricius (S) Thomas Skriver Jensen (S)

Ida Auken (S) Thomas Monberg (S) Kris Jensen Skriver (S) Thomas Jensen (S) Erling Bonnesen (V)

nfmd.

Kim Valentin (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Torsten Gejl (ALT)

Hans Kristian Skibby (DD)

fmd.

Kristian Bøgsted (DD) Pernille Vermund (LA) Carsten Bach (LA) Rasmus Jarlov (KF)

Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Mette Thiesen (DF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF)

Søren Egge Rasmussen (EL) Leila Stockmarr (EL) Katrine Robsøe (RV) Helene Brydensholt (ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Liberal Alliance (LA)

Moderaterne (M)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Alternativet (ALT)

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP)

Naleraq (N)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)