L 138 - 2024-25 - Bilag 6: Betænkning afgivet den 30/4-25

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 138 Bilag 6
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 138

Folketinget 2024-25

Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 30. april 2025

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven

(Grænseværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger, uddannelseskrav for medarbejdere

samt takstændring)

[af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen)]

1. Ændringsforslag

Alternativets medlemmer af udvalget har stillet 1 æn-

dringsforslag om deling af lovforslaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, LA og M) vil stemme imod

ændringsforslaget om deling af lovforslaget.

mindretal

i udvalget (DD, SF, KF, ALT, DF og RV) vil

stemme for ændringsforslaget om deling af lovforslaget.

andet mindretal

i udvalget (EL) vil stemme hverken

for eller imod ændringsforslaget om deling af lovforslaget.

flertal

i udvalget (S, V, LA og M) indstiller det udelte

lovforslag til

vedtagelse uændret.

mindretal

i udvalget (DD, SF, KF, DF og RV) ind-

stiller de under A og B nævnte lovforslag til

vedtagelse

uændret.

Hvis ændringsforslag om deling ikke vedtages, vil

mindretallet stemme for det udelte lovforslag.

andet mindretal

i udvalget (EL) vil stemme hverken

for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

tredje mindretal

i udvalget (ALT) indstiller det under

A nævnte lovforslag til

vedtagelse uændret.

Mindretallet vil

stemme hverken for eller imod det under B nævnte lovfor-

slag ved 3. behandling.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-

flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-

velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang

til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger

i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at den re-

kordhøje dødelighed for søer i den konventionelle danske

svineproduktion er et udtryk for en alarmerende dyrevel-

færdskrise. De seneste 10 år er udviklingen kun gået den

forkerte vej. I 2013 døde i gennemsnit 12,7 pct. af avlssøer-

ne, i 2023 var det 16,5 pct., jf. L 138 – svar på spørgsmål

3. Ser vi længere tilbage, er det tydeligt, at denne udvikling

i den forkerte retning har været konstant gennem de seneste

35 år. I 1990 døde i gennemsnit 4 pct. af avlssøerne (»Vel-

færdsproblemer hos de danske søer«, Dyrenes Beskyttelse,

2004). Der er altså tale om mere end en firdobling på 35

år. Det er på alle måder fuldstændig uacceptabelt.

De væsentligste dødsårsager for avlssøer er, at man i

avlsarbejdet har prioriteret så store kuld, at det giver proble-

mer ved faring i en grad, så en af de hyppigste dødsårsager

for avlssøer er fostre, som ikke bliver født, men ligger og

rådner inde i soen. Dertil kommer de hyppige kuld, som

slider på soens krop, fiksering af dyrene omkring faring og

diegivning og brug af ammesøer, som forlænger fikserings-

perioden og stresser søerne. Dertil kommer, at fodring med

stor andel kraftfoder giver maveproblemer, og at mange søer

lider af varmestress grundet manglende adgang til overbrus-

ning med vand eller mudderhuller. Herudover er bemandin-

gen ofte utilstrækkelig til at sikre et forsvarligt tilsyn med

dyrene.

Sammenlignes Danmark med andre lande, der også har

en stor konventionel svineproduktion, ligger Danmark helt

i top med den højeste dødelighed, kun overgået af Spanien

og USA. I EU-lande som Tyskland, Frankrig og Belgien er

dødeligheden det halve sammenlignet med Danmark. Også

i et land som Brasilien er dødeligheden under det halve

sammenlignet med Danmark. Samtidig ligger Danmark i

AX031309

L 138 - 2024-25 - Bilag 6: Betænkning afgivet den 30/4-25

top over lande med højest udskiftning af avlssøer med en

årlig udskiftning på 56,2 pct. af søerne, kun overgået af Ir-

land, som til gengæld har en væsentlig lavere gennemsnitlig

sodødelighed end Danmark. Den høje udskiftning til nye

avlssøer burde føre til en lavere gennemsnitlig dødelighed,

men det er ikke tilfældet, når man sammenligner de danske

tal med tallene fra andre lande. Sammenligningen er lavet på

baggrund af erhvervets egne tal, jf. L 138 – svar på spørgs-

mål 2. Der tages i ministerens svar forbehold for, at tallene

opgøres forskelligt i landene. Tallene er imidlertid i over-

ensstemmelse med en undersøgelse fra Aarhus Universitet,

der i 2017 konkluderede, at »... sodødeligheden er fortsat

højere i Danmark end i lande, vi normalt sammenligner os

med« (»DCA Report 097, Identification of Risk Factors and

Strategies for Reducing Sow Mortality«, Aarhus Universitet,

juni 2017).

Det er ikke første gang, at en minister vil sætte grænse-

værdier for dødelighed blandt grise. Det skete også i forbin-

delse med »Veterinærforlig I« og »Veterinærforlig III«. I

ministerens svar på Enhedslistens spørgsmål 5 til L 138

angiver ministeren:

»Dette indebar, at besætningsdyrlægen og den ansvarlige

for besætningen sammen burde drøfte, hvad der skal til for

at sænke sodødeligheden samt udarbejde en konkret hand-

lingsplan«.

I svaret oplyser ministeren endvidere:

»Veterinærforligene indeholdt imidlertid ikke konkrete

tiltag i forhold til Fødevarestyrelsens muligheder for sank-

tionering i forbindelse med overskridelse af grænseværdien

for sodødelighed i modsætning til, hvad der er lagt op til

med det fremsatte lovforslag og udmøntningen heraf.«

Enhedslisten finder, at dette lovforslag ikke indeholder

tilstrækkelige tiltag i forhold til Fødevarestyrelsens mulig-

heder for sanktionering i forbindelse med overskridelse af

grænseværdien for sodødelighed. Lovforslaget indfører krav

om et rådgivningsbesøg i besætninger med høj dødelighed i

en periode på over 4 måneder. Fødevarestyrelsen skal som

en del af sine ordinære dyrevelfærdskontroller derefter kon-

trollere, om rådgivningsbesøget er blevet rekvireret. Lov-

forslaget indeholder imidlertid intet om Fødevarestyrelsens

muligheder for sanktionering for at overskride grænseværdi-

en. EL finder det derfor svært at se, hvordan dette lovforslag

skulle virke anderledes end de tidligere eksempler på fast-

satte grænseværdier. EL finder det derudover problematisk,

og at der ikke stilles krav om, at det skal være en dyrlæge,

som ikke er besætningsdyrlægen, der varetager rådgivnings-

besøget, så der kommer et ekstra sæt veterinærfaglige øjne

på problemerne i besætningen.

Enhedslisten har under udvalgsbehandlingen spurgt, om

ministeren vil inddrage dyrlæger og dyrevelfærdsorganisati-

oner, når grænseværdien for dødelighed skal fastsættes. Det

svarer ministeren ikke på, men svarer i stedet, at »enkelte re-

levante interessenter« vil blive inviteret til et interessentmø-

de »med henblik på at få inddraget deres synspunkter på,

hvor snittet for grænseværdi bør ligge«, jf. L 138 – svar på

spørgsmål 6.

Enhedslisten finder det meget bekymrende, at ministeren

således ikke vil bekræfte, at dyrlæger og dyrevelfærdsorga-

nisationer vil blive inddraget i at fastsætte grænseværdierne,

og frygter på den baggrund, at hensynet til erhvervsøkono-

miske interesser vil dominere arbejdet med at fastsætte en

grænseværdi. Følgende fremgår af § 57 i dyrevelfærdsloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 33 af 14. januar 2025:

»Ved fastsættelse af regler i henhold til bestemmelser i

denne lov skal dyrevelfærdsorganisationer og andre organi-

sationer, der særlig berøres af reglerne, inddrages.«

EL opfordrer på denne baggrund ministeren til – i over-

ensstemmelse med de gældende regler i dyrevelfærdsloven

– at sikre, at også dyrlæger og dyrevelfærdsorganisationer

inviteres og deltager i interessentmødet, og at deres syns-

punkter inddrages ved fastsættelsen af grænseværdien.

EL finder det endvidere ekstremt bekymrende, at mini-

steren ikke vil svare på, om den rekordhøje sodødelighed er

en såkaldt brodne kar-problematik, eller om den er et udtryk

for en produktion, som generelt presser søerne for hårdt, og

som indebærer, at hver so skal levere størst muligt output i

form af grise for mindst muligt input i form af f.eks. plads,

foder, tidsforbrug m.v., og at ministeren heller ikke vil oply-

se, om ministeren vil fastsætte grænseværdien på baggrund

af den gennemsnitlige dødelighed for alle besætninger eller

ud fra den gennemsnitlige dødelighed i de besætninger, hvor

dødeligheden er lavest, for at undgå, at de såkaldte brodne

kar trækker den gennemsnitlige dødelighed op og dermed

gør grænseværdien mindre ambitiøs, jf. L 138 – svar på

spørgsmål 9.

EL er på den baggrund bekymret for, at der vil blive

fastlagt en uambitiøs grænseværdi for dødelighed, og at lov-

forslaget ikke kommer til at virke i forhold til det, der efter

Enhedslistens mening burde være formålet, nemlig at rette

op på den nuværende katastrofale situation.

EL ser kravet om et obligatorisk kursus som et positivt

tiltag, dog med forbehold for hvordan det i praksis vil blive

udformet og afviklet.

Det er Enhedslistens vurdering, at dette lovforslag fast-

sætter nogle rammer for at skabe mindre dyrevelfærdsmæs-

sige forbedringer for avlssøerne i den konventionelle svine-

produktion. På baggrund af svar fra ministeren under hen-

holdsvis førstebehandlingen og udvalgsbehandlingen er EL

imidlertid stærkt bekymret for, at grænseværdien under den

nuværende regering vil blive fastsat på et uambitiøst niveau,

og at det obligatoriske kursus vil blive udformet under hen-

syn til erhvervsøkonomiske interesser frem for hensynet til

dyrevelfærden. Samtidig er det Enhedslistens bekymring, at

lovforslaget vil have yderst begrænset effekt, når der ikke

samtidig rettes op på de væsentligste dødsårsager for avlssø-

er.

Enhedslisten stemmer derfor gult til dette lovforslag.

Alternativet

Alternativets medlemmer af udvalget vil stemme for lov-

forslaget, da det har til formål at etablere hjemmel til at

gennemføre to af initiativerne i dyrevelfærdsaftalen »Sam-

men om Dyrene«, som en række partier, herunder Alterna-

tivet, indgik med regeringen den 9. februar 2024. Det er

samtidig Alternativets opfattelse, at dyrevelfærdsaftalen ik-

ke er ambitiøs nok, særlig når det gælder de millioner af dyr

L 138 - 2024-25 - Bilag 6: Betænkning afgivet den 30/4-25

i den konventionelle storproduktion, som er dem, der har

det allerværst. I Danmark tages kampen for bedre forhold

for dyrene i storproduktionen med meget små skridt. Den

er både langsom og omkostningsfuld for statskassen. Men

helt grundlæggende er det nødvendigt at tage et opgør med

en produktionsform, der har udviklet sig ud i det absurde,

og som skader dyrene, skader miljøet og skader folkesund-

heden.

Ud over at give ministeren hjemmel til at kunne gennem-

føre de to initiativer, navnlig at få nedbragt dødeligheden

gennem bedre registrering og ved at indføre rådgivningsord-

ninger og uddannelseskrav for medarbejdere, omfatter lov-

forslaget også en justering af taksten for virksomhedernes

gebyrer for stikprøvekontrol ved på- og aflæsning af dyr

og kontroller i forbindelse med udførsel af levende dyr til

udlandet. Sammenlignet med det udkast, der blev sendt i

bred offentlig høring, er der efter den offentlige høring sket

en nedjustering af taksten fra 70 kr. til 64 kr. Nedjusteringen

er sket efter en såkaldt supplerende høring, som foregik med

kort frist hen over julen, fra den 19. december 2024 til den

8. januar 2025. ALT noterer, at det alene er erhvervets lob-

byister, der har nået at afgive høringssvar. Denne del af lov-

forslaget, som ikke vedrører initiativer i dyrevelfærdsaftalen

»Sammen om Dyrene«, men som er tilføjet i 11. time, øn-

sker Alternativet udskilt i et selvstændigt lovforslag, så det

bliver muligt at stemme om det særskilt. Denne del vedrører

nemlig blot endnu en slet skjult økonomisk begunstigelse

af erhvervet, som ikke har noget med forbedring af dyrenes

velfærd at gøre – og det ønsker Alternativet tydeliggjort.

Ved en nedsættelse af virksomhedernes gebyr for kontrol

bliver der alt andet lige færre penge i Fødevarestyrelsen til

at føre tilsyn og kontrol med. Men det er i høj grad det

modsatte, der er behov for. Der er behov for både mere

og bedre tilsyn med dyrene. Begrundelsen for at ville sætte

taksten op er, at der har været tale om en ekstraordinær

nedsættelse af taksten i nogle år grundet en manglende op-

fyldelse af de fastsatte mål for antallet af kontroller. Det

vil altså sige, at der i virkeligheden ikke er tale om en takst-

hævning, men en tilbageførsel af taksten til den størrelse,

den havde, inden den blev nedsat, fordi Fødevarestyrelsen

ikke havde gennemført det antal stikprøvekontroller, den

skulle. Kontroltrykket har altså i en periode været sænket,

hvilket har favoriseret branchen økonomisk i en periode.

Antallet af kontroller er målbart, men det afgørende er,

hvordan kontrollerne finder sted, og hvilke sanktioner der

bliver taget i anvendelse ved overtrædelse af reglerne. Kon-

trol må ikke hovedsagelig tage form af behandling af virk-

somhedernes egne indberettede data til Fødevarestyrelsen,

kontrol af transportdokumenter m.v. Der bør først og frem-

mest foretages grundige tilsyn med dyrene både i produkti-

onshallerne, hvor de lever deres liv tæt stuvet sammen, og

ved på- og aflæsning i lastbilerne, hvor de stuves endnu

tættere sammen og sendes ud på alt for lange kørsler til

udlandet. Alternativet ønsker en grundlæggende og langt

mere dybtgående drøftelse af, hvordan tilsynet med dyrene

i storproduktionen bør foregå. Det er veldokumenteret i dy-

revelfærdsrapporter, ved aktindsigter og i Rigsrevisionens

rapporter, at tilsynet med dyrene i årevis har været under al

kritik.

Dyrevelfærdsloven er en rammelov, og derfor er det

afgørende, hvordan lovens politiske intentioner konkret ud-

møntes i bekendtgørelser som mindstekrav til virksomhe-

derne. Det er Alternativets opfattelse, at virksomhedernes

interesseorganisationer har haft og stadig har alt for stor ind-

flydelse på den konkrete udformning af reglerne. Dyrlæge-

foreningen, Det Dyreetiske Råd, Dyrenes Beskyttelse m.fl.

bør i langt højere grad inddrages i det konkrete arbejdet med

regelfastsættelsen, så borgernes ønske om bedre dyrevelfærd

som ikke mindst udtrykt i dyrevelfærdsloven i højere grad

kan blive vægtet over for erhvervets økonomiske særinteres-

ser.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(ALT), tiltrådt af et

mindretal

(DD, SF, KF,

DF og RV):

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler

og indhold:

»Forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven (Græn-

seværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved

dødelighed i besætninger og uddannelseskrav for medarbej-

dere)« omfattende § 1, nr. 1 og 2, og § 2.

»Forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven (Takst-

ændring)« omfattende § 1, nr. 3, og § 2.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås det at opdele lovforslaget

i to.

Ændringsforslaget indebærer, at de foreslåede regler i dy-

revelfærdsloven om grænseværdier for dødelighed og sær-

lige rådgivningsbesøg ved dødelighed og uddannelseskrav

hos medarbejdere i besætninger med landbrugsdyr, der ud-

mønter initiativ nr. 14 og 18 i »Sammen om Dyrene – Aftale

om dyrevelfærd 2024-2027«, skal indgå i et selvstændigt

lovforslag (A).

Endvidere indebærer ændringsforslaget, at den foreslåe-

de takstændring for bestemmelsen i dyrevelfærdsloven om

betaling af omkostninger til stikprøvekontrol ved på- og

aflæsning af dyr og dybdegående kontroller i forbindelse

med udførsel af levende dyr for at sikre balance mellem ind-

tægter og udgifter skal indgå i et andet selvstændigt lovfor-

slag (B).« Opdelingen indebærer endvidere, at parterne bag

»Sammen om Dyrene – Aftale om dyrevelfærd 2024-2027«

har mulighed for at stemme for en gennemførsel af de fore-

slåede delelementer i aftalen uden samtidig at stemme for

den foreslåede takstændring, som ikke er en del af aftalen,

og som endvidere er nedjusteret efter den offentlige høring

af lovforslaget.

L 138 - 2024-25 - Bilag 6: Betænkning afgivet den 30/4-25

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2025 og var til

1. behandling den 28. februar 2025. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareud-

valget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og ministeren for fødevarer, landbrug og

fiskeri sendte den 1. oktober 2024 dette udkast til udvalget,

jf. MOF alm. del – bilag 5. Et supplement til lovforslaget

vedrørende takstændringen har efterfølgende været sendt i

høring den 19. december 2024. Den 6. februar 2025 sendte

ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri høringssvarene

og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla-

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 11 spørgsmål

til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til skriftlig

besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anne Paulin (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Bjarne Laustsen (S) Camilla Fabricius (S) Thomas Skriver Jensen (S)

Ida Auken (S) Thomas Monberg (S) Kris Jensen Skriver (S) Thomas Jensen (S) Erling Bonnesen (V)

nfmd.

Kim Valentin (V) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Torsten Gejl (ALT)

Hans Kristian Skibby (DD)

fmd.

Kristian Bøgsted (DD) Pernille Vermund (LA) Carsten Bach (LA) Rasmus Jarlov (KF)

Per Larsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Nick Zimmermann (DF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF)

Søren Egge Rasmussen (EL) Leila Stockmarr (EL) Katrine Robsøe (RV) Helene Brydensholt (ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Liberal Alliance (LA)

Moderaterne (M)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Alternativet (ALT)

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP)

Naleraq (N)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)