Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 141
Offentligt
3002827_0001.png
Dato:
8. april 2025
Sagsnr.: 2025 - 406
Akt-id.: 2257
Besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Forsvars-, Sam-
fundssikkerheds- og Beredskabsudvalg vedrørende forslag til
lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsni-
veau (L 141)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til
lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (L
141), som Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Bered-
skabsudvalg har stillet til ministeren for samfundssikkerhed og be-
redskab den 13. marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Søren Søndergaard (EL)
Torsten Schack Pedersen
Side 1/2
L 141 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kommunerne får tilstrækkelig støtte til at implementere og opfylde et tilfredsstillende cybersikkerhedsniveau
Spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om foranstaltninger til sik-
ring af et højt cybersikkerhedsniveau (L 141) fra Folketingets For-
svars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg:
”Hvordan vil ministeren sikre, at kommunerne får tilstræk-
kelig støtte til at implementere og opfylde et tilfredsstil-
lende cybersikkerhedsniveau?”
Svar:
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har til brug for be-
svarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Styrelsen for
Samfundssikkerhed, der har oplyst følgende:
”Da kommunerne bliver fuldt omfattet af forslag til lov om
foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau
(NIS 2-loven) (L 141) skal de, ligesom øvrige omfattede
enheder, efterleve NIS 2-kravene den 1. juli 2025, hvor lo-
ven forventes at træde i kraft. Styrelsen for Samfundssik-
kerhed udarbejder i den forbindelse en række generelle
vejledninger til enhederne frem mod NIS 2-lovens forven-
tede ikrafttræden. Disse vejledninger udarbejdes under
inddragelse af relevante interessenter, herunder Kommu-
nernes Landsforening, og der forventes i forlængelse
heraf som supplement at blive udarbejdet en sektorspeci-
fik vejledning særligt målrettet kommunerne i koordination
med Kommunernes Landsforening.
I øvrigt arbejder Styrelsen for Samfundssikkerhed lø-
bende med rådgivning af kommunerne med det formål at
understøtte kommunernes arbejde med cyber- og infor-
mationssikkerhed. I den forbindelse samarbejder Styrel-
sen for Samfundssikkerhed med Kommunernes Landsfor-
ening og Danske Regioner om forskellige indsatser, her-
under bl.a. arrangementer med fokus på den internatio-
nale sikkerhedsstandard ISO-27001, som kommunerne
har aftalt at efterleve principperne for, samt en række øv-
rige analyser og konkrete kampagneindsatser.”
Side 2/2