L 142 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvorfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i sit høringsnotat til energisektoren giver konkrete fortolkningsbidrag til vurderingen af, hvilke medarbejdere der skal sikkerhedsgodkendes, mens telesektoren hverken får konkrete fortolkningsbidrag eller noget løfte om, at Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab også vil kigge på muligheden for baggrundskontrol af personer i mindre kritiske funktioner end dem, der kræver en egentlig sikkerhedsgodkendelse

Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 142
Offentligt

Dato:

8. april 2025

Sagsnr.: 2025 - 490

Akt-id.: 2823

Besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Forsvars-, Sam-

fundssikkerheds- og Beredskabsudvalg vedrørende forslag til

lov om sikkerhed og beredskab i telesektoren (L 142)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til

lov om sikkerhed og beredskab i telesektoren (L 142) som Folketin-

gets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg har stil-

let til ministeren for samfundssikkerhed og beredskab den 19. marts

2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Alexander Ryle (LA).

Torsten Schack Pedersen

Side 1/4

L 142 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvorfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i sit høringsnotat til energisektoren giver konkrete fortolkningsbidrag til vurderingen af, hvilke medarbejdere der skal sikkerhedsgodkendes, mens telesektoren hverken får konkrete fortolkningsbidrag eller noget løfte om, at Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab også vil kigge på muligheden for baggrundskontrol af personer i mindre kritiske funktioner end dem, der kræver en egentlig sikkerhedsgodkendelse

Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og

Beredskabsudvalg vedrørende forslag til lov om sikkerhed og bered-

skab i telesektoren (L 142):

”Kan ministeren redegøre for, hvorfor Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet i sit høringsnotat til energisektoren

giver konkrete fortolkningsbidrag til vurderingen af, hvilke

medarbejdere der skal sikkerhedsgodkendes, mens tele-

sektoren hverken får konkrete fortolkningsbidrag eller no-

get løfte om, at Ministeriet for Samfundssikkerhed og Be-

redskab også vil kigge på muligheden for baggrundskon-

trol af personer i mindre kritiske funktioner end dem, der

kræver en egentlig sikkerhedsgodkendelse – og vil mini-

steren arbejde for at sikre ens praksis for de kritiske sek-

torer?”

Svar:

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har forstået

spørgsmålet således, at der spørges til det høringsnotat, der knytter

sig til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets lov om styrket bered-

skab i energisektoren, som implementerer NIS 2- og CER-direkti-

verne for energisektoren.

For at vidt angår den kommende model for sikkerhedsgodkendelser

på teleområdet henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål

nr. 2 vedrørende forslag til lov om sikkerhed og beredskab i telesek-

toren (L 142) fra Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og

Beredskabsudvalg.

Som det bl.a. fremgår heraf, er Ministeriet for Samfundssikkerhed og

Beredskab i dialog med Styrelsen for Samfundssikkerhed om ud-

formningen af en ny model, der bl.a. skal afgrænse den personkreds,

som omfattes af kravet om sikkerhedsgodkendelse sammenlignet

med de eksisterende regler. Formålet hermed er navnlig at skabe

mere klarhed over, hvem der på teleområdet skal sikkerhedsgodken-

des, og til hvilket niveau. Hertil kommer, at der bl.a. vil blive udarbej-

det en vejledning om sikkerhedsgodkendelser, der skal bistå virk-

somheder med at fortolke bekendtgørelsen.

Side 2/4

I CER-direktivets kapitel 3 stilles der krav om, at visse medarbej-

dere i kritiske enheder skal have gennemført en baggrundskontrol.

Det fremgår i den forbindelse af CER-direktivets artikel 13, at der skal

foretages baggrundskontrol af personer, der enten 1) varetager føl-

somme opgaver i eller til fordel for en kritisk enhed, navnlig vedrø-

rende den kritiske enheds modstandsdygtighed, 2) er bemyndiget til

at få direkte adgang eller fjernadgang til den kritiske enheds lokaler,

oplysninger eller kontrolsystemer, herunder i forbindelse med den

kritiske enheds sikkerhed eller 3) overvejes ansat i stillinger, der hø-

rer under kriterium 1) eller 2).

Det bemærkes, at et sådant krav ikke følger af NIS 2-direktivet. Hertil

kommer, at hverken CER- eller NIS 2-direktivet stiller krav om sikker-

hedsgodkendelse af ansatte.

CER-direktivet finder som hovedregel anvendelse for telesektoren,

men det følger imidlertid af direktivets artikel 6, stk. 3, at direktivets

kapitel 3 og 4 bl.a. ikke finder anvendelse for kritiske enheder inden

for telesektoren. Det betyder, at bl.a. direktivets krav om baggrunds-

kontrol – i modsætning til bl.a. energisektoren – ikke finder anven-

delse for telesektoren.

På denne baggrund er CER-direktivets krav om baggrundskontrol

ikke implementeret i forslag til lov om sikkerhed og beredskab i tele-

sektoren (L 142) modsat Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

lov om styrket beredskab i energisektoren.

Det fremgår af § 9, stk. 1, i forslag til lov om kritiske enheders

modstandsdygtighed (L 140), at vedkommende minister efter for-

handling med justitsministeren fastsætter nærmere regler om, på

hvilke betingelser kritiske enheder i behørigt begrundede tilfælde og

under hensyn til den nationale risikovurdering hos den kompetente

myndighed kan få foretaget baggrundskontrol af personer. Af punkt

3.4.4 i lovforslaget fremgår det, at den foreslåede ordning medfører,

at vedkommende minister efter forhandling med justitsministeren

fastsætter nærmere regler, der sammen med bestemmelsen vil

skulle udmønte den nærmere ordning for gennemførelse af CER-di-

rektivet artikel 14 om baggrundskontrol inden for eget ressortområde.

Side 3/4

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab vil i forbindelse med

den kommende udmøntning af ordningen for baggrundskontrol i

samarbejde med andre relevante myndigheder overveje mulighe-

derne for, at ordningen for baggrundskontrol udbredes til andre rele-

vante sektorer, herunder eksempelvis telesektoren.

Side 4/4