Retsudvalget 2024-25
L 144 Bilag 5
Offentligt
3020376_0001.png
Til lovforslag nr.
L 144
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 8. maj 2025
Betænkning
over
Forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed
[af justitsministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens, Radikale Venstres
og Alternativets medlemmer af udvalget har stillet 5 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, LA, M, KF, DF, IA og SP)
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (SF, EL, RV og ALT) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (DD) indstiller lovforsla-
get til
vedtagelse
med det under nr. 2 stillede ændringsfor-
slag. Mindretallet vil ved 2. behandling stemme imod æn-
dringsforslag nr. 1, 3, 4 og 5.
Et
tredje mindretal
i udvalget (N) vil ved 3. behandling
redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil
ved 2. behandling redegøre for sin stilling til de stillede
ændringsforslag.
Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(SF, EL, RV og ALT):
Ny paragraf
1)
Før paragraf 1 indsættes:
»§ 01.
Loven har til formål at understøtte, at offentligt an-
satte benytter deres ytringsfrihed uden at frygte for negative
ansættelsesretlige reaktioner.«
§§ 1-4 bliver herefter §§ 2-5.
[Tilføjelse af formålsbetemmelse]
Af et
mindretal
(SF, EL, RV og ALT), tiltrådt af et
mindretal
(DD):
Til § 1
2)
Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4.
Ved offentligt ansatte i denne lov forstås endvide-
re ansatte i private virksomheder, der udfører opgaver på
vegne af det offentlige i henhold til kontrakt, driftsoveren-
skomst eller anden bindende aftale, når arbejdet er finansie-
ret af offentlige midler.«
[Udvidelse af lovens anvendelsesområde til at omfatte an-
satte i private virksomheder, der udfører opgaver på vegne
af det offentlige i henhold til kontrakt, driftsoverenskomst
eller anden bindende aftale, når arbejdet er finansieret af
offentlige midler]
Af et
mindretal
(SF, EL, RV og ALT):
Til § 2
3)
Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 01.
Arbejdsgivere for offentligt ansatte efter § 1, stk.
3, skal ved ansættelsesstart og efterfølgende en gang årligt
oplyse de nævnte ansatte om deres rettigheder efter denne
lov.«
[Indførelse af oplysningspligt for arbejdsgivere om rammer-
ne for offentligt ansattes ytringsfrihed]
4)
Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 02.
Hvis en offentligt ansat har fremsat en lovlig
ytring, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at en negativ
ansættelsesretlig reaktion ikke er begrundet i ytringen.«
AX031343
L 144 - 2024-25 - Bilag 5: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 8. maj 2025
3020376_0002.png
2
[Indførelse af omvendt bevisbyrde i sager om offentligt an-
sattes ytringsfrihed]
5)
Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 03.
Hvis en offentligt ansat mødes med negative
ansættelsesretlige reaktioner på grund af en lovlig ytring,
er den ansatte berettiget til en økonomisk godtgørelse, som
fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og
sagens øvrige omstændigheder, dog således at godtgørelsen
udgør minimum 6 måneders løn.«
[Indførelse af regel om, at størrelsen på økonomisk godtgø-
relse fastsættes under hensyn til ansættelsestid og sagens
øvrige omstændigheder og udgør minimum 6 måneders løn]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget indsættes en formålsbestemmelse
som en ny § 1.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås det, at der indføres hjem-
mel til, at privatansatte, som udfører visse opgaver for
det offentlige, omfattes af reglerne om offentligt ansattes
ytringsfrihed. Forslaget indebærer, at de gældende regler for
offentligt ansattes ytringsfrihed finder tilsvarende anvendel-
se for visse privatansatte. Sådanne privatansatte vil dermed i
lovens forstand anses for at være offentligt ansatte. Med æn-
dringsforslaget vil ansatte i private virksomheder, som ud-
fører opgaver for det offentlige som f.eks. omsorgserhverv
som ældrepleje, drift af bosteder m.v., som ellers varetages
af det offentlige, opnå samme grad af ytringsfrihed som
offentligt ansatte. Ved »privatansatte« forstås ansatte ved
institutioner, foreninger og selskaber m.v., der er organiseret
på privatretligt grundlag, og som udøver virksomhed, der
kan sidestilles med den, som sædvanligvis udøves af forvalt-
ningsmyndigheder, f.eks. ældrepleje eller drift af bosteder
m.v.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget foreslås det, at arbejdsgivere for
ansatte omfattet af det foreslåede § 1, stk. 3, ved ansæt-
telsesstart og efterfølgende en gang årligt skal oplyse de
ansatte om deres rettigheder efter lov om offentligt ansattes
ytringsfrihed. Dette indebærer, at der indføres en pligt for
arbejdsgivere ved offentlige myndigheder, institutioner m.v.
til ved ansættelsesstart og som minimum en gang årligt at
orientere offentligt ansatte om rammerne for offentligt an-
sattes ytringsfrihed. Denne forpligtelse vil f.eks. kunne gen-
nemføres ved at orientere om indholdet af lov om offentligt
ansattes ytringsfrihed i introduktionsmateriale og personale-
politikker samt løbende via interne og eksterne kurser. Der
vil desuden kunne henvises til Justitsministeriets vejledning
om offentligt ansattes ytringsfrihed.
Til nr. 4
Med ændringsforslaget foreslås det at indføre en regel
om omvendt bevisbyrde i sager om offentligt ansattes
ytringsfrihed. Bevisbyrdereglen indebærer, at det påhviler
arbejdsgiveren at godtgøre, at en negativ ansættelsesretlig
reaktion ikke er begrundet i den offentligt ansattes lovlige
ytring, dvs. en ytring, som er fremsat på egne vegne, og som
ikke er omfattet af de begrænsninger af offentligt ansattes
ytringsfrihed, som følger af de foreslåede § 2, stk. 2, nr. 1-4.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget foreslås det, at der indføres en
særlig regel om størrelsen på økonomisk godtgørelse i sager
om offentligt ansattes ytringsfrihed, hvorefter denne skal
fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og
sagens øvrige omstændigheder, dog således at godtgørelsen
udgør minimum 6 måneders løn. Dette indebærer, at hvis
en offentligt ansat mødes med negative ansættelsesretlige
reaktioner på grund af en lovlig ytring, vil den ansatte
være berettiget til en økonomisk godtgørelse fra arbejdsgi-
veren. Den økonomiske godtgørelse vil skulle fastsættes,
under hensyntagen til hvor længe den pågældende har været
ansat, og sagens øvrige omstændigheder. Der fastsættes dog
et minimumsbeløb for størrelsen på den økonomiske godt-
gørelse svarende til 6 måneders løn. Den foreslåede bestem-
melse berører ikke øvrige gældende regler for godtgørelse
til offentligt ansatte i tilfælde af uretmæssige sanktioner, der
følger af lovgivningen, overenskomster og individuelle an-
sættelseskontrakter, herunder om beregningsgrundlaget for
godtgørelse og ansættelsestid, som fortsat vil finde anven-
delse.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. februar 2025 og var til
1. behandling den 25. marts 2025. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 18. december
2024 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag
103. Den 26. februar 2025 sendte jutitsministeren hørings-
svarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 12 spørgsmål
til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
L 144 - 2024-25 - Bilag 5: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 8. maj 2025
3020376_0003.png
3
Bjørn Brandenborg (S) Karin Gaardsted (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Morten Klessen (S)
Lasse Haugaard Pedersen (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V)
Jan E. Jørgensen (V) Henrik Rejnholt Andersen (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (N)
Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP) Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA)
fmd.
Pernille Vermund (LA) Mai Mercado (KF)
nfmd.
Per Larsen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Mette Thiesen (DF)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Mads Olsen (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV)
Helene Brydensholt (ALT)
Borgernes Parti og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Liberal Alliance (LA)
Moderaterne (M)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Dansk Folkeparti (DF)
50
23
16
15
15
12
10
9
7
Radikale Venstre (RV)
Alternativet (ALT)
Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP)
Naleraq (N)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
6
6
1
1
1
1
1
5