L 144 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om som teknisk bistand udarbejde udkast til et ændringsforslag, der medfører, at loven også gælder for ansatte i private virksomheder, der udfører opgaver på vegne af det offentlige

Retsudvalget 2024-25
L 144
Offentligt

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. april 2025

Stats-

Menneskeretskontoret

Josefine Dyrberg

2025-03950

3678949

Besvarelse af spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed (L 144)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om

offentligt ansattes ytringsfrihed (L 144), som Folketingets Retsudvalg har

stillet til justitsministeren den 26. marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Helene Brydensholt (ALT).

Peter Hummelgaard

Yassmina Amadid

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

L 144 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om som teknisk bistand udarbejde udkast til et ændringsforslag, der medfører, at loven også gælder for ansatte i private virksomheder, der udfører opgaver på vegne af det offentlige

Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om offentligt ansattes ytringsfrihed (L 144):

”Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde udkast til et

ændringsforslag, der medfører, at loven også gælder for ansatte

i private virksomheder, der udfører opgaver på vegne af det

offentlige i henhold til kontrakt, driftsoverenskomst eller anden

bindende aftale, når arbejdet er finansieret af offentlige midler?

Vil ministeren støtte et sådant ændringsforslag?”

Svar:

Lovforslaget har til formål at lovfæste de gældende regler om offentligt

ansattes ytringsfrihed og fastsætte en samlet lovregulering heraf. Der er med

lovforslaget således ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand

vedrørende offentligt ansattes ytringsfrihed.

Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt.

2.3.1, lægges der op til, at loven vil finde anvendelse for ansatte ved alle

dele af den offentlige forvaltning samt for ansatte ved al virksomhed, der

udøves af 1) selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet

ved lov eller i henhold til lov, og 2) selvejende institutioner, foreninger,

fonde m.v., der er oprettet på privatretligt grundlag, og som udøver offentlig

virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig

regulering, intensivt offentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol.

Lovens foreslåede anvendelsesområde vil således omfatte personer, som er

ansat ved myndigheder, institutioner m.v., der er omfattet af den offentlige

forvaltning, således som denne er afgrænset i forvaltningslovens § 1, stk. 1

og 2, og offentlighedslovens § 2. Dette svarer til, hvad der sædvanligvis

forstås ved offentligt ansatte, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger

under pkt. 2.1.1.1.

Som det videre fremgår af pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, er institutioner, foreninger og selskaber m.v., der er

organiseret på privatretligt grundlag, som udgangspunkt ikke en del af den

offentlige forvaltning. Det gælder, uanset om den virksomhed, der udøves,

ganske kan sidestilles med den, som sædvanligvis udøves af

forvaltningsmyndigheder. Privatansatte, herunder privatansatte, der udfører

opgaver for det offentlige, falder således uden for rammerne af lovforslaget,

Side 2/5

idet disse grupper ikke efter gældende ret kan henføres til den offentlige

forvaltning.

Som det også fremgår af Ytringsfrihedskommissionens betænkning nr.

1573/2020 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark, kapitel 11,

findes reguleringen af, hvad der gælder i et ansættelsesforhold på det private

arbejdsmarked, i lovgivningen og i den individuelle ansættelsesaftale samt

i kollektive overenskomster eller aftaler. Herudover er en række

arbejdsretlige grundprincipper, f.eks. ledelsesretten og loyalitetspligten,

relevant, når det skal vurderes, om en arbejdsgivers reaktion over for en

ansats ytringer er retmæssig. En arbejdsgiver kan som led i sin ledelsesret

desuden have fastlagt regulativer, retningslinjer mv., som fastlægger

rammerne for, hvordan en ansat kan ytre sig om virksomhedsrettede

spørgsmål på den virksomhed, hvor vedkommende er ansat.

Spørgsmålet om regulering af privatansattes ytringsfrihed kræver efter

Justitsministeriets opfattelse grundige overvejelser, herunder inddragelse af

arbejdsmarkedets parter.

Et ændringsforslag, som det foreslåede i spørgsmålet, hvorefter der indføres

regler om, at ansatte i private virksomheder, der udfører opgaver på vegne

af det offentlige i henhold til kontrakt, driftsoverenskomst eller anden

bindende aftale, opnår samme ytringsfrihed som offentligt ansatte, når

arbejdet er finansieret af offentlige midler, ligger desuden uden for

rammerne af formålet med lovforslaget om at lovfæste de gældende reglerne

om offentligt ansattes ytringsfrihed.

På baggrund af ovenstående kan jeg ikke støtte ændringsforslaget.

Et ændringsforslag, som anført i spørgsmålet, kan dog formuleres på

følgende måde:

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed

(L 144)

Af (…), tiltrådt af (…):

Side 3/5

Til

Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk.

Ved offentligt ansatte i denne lov forstås endvidere ansatte i private

virksomheder, der udfører opgaver på vegne af det offentlige i henhold til

kontrakt, driftsoverenskomst eller anden bindende aftale, når arbejdet er

finansieret af offentlige midler.«

[Udvidelse af lovens anvendelsesområde til at omfatte ansatte i private

virksomheder, der udfører opgaver på vegne af det offentlige i henhold til

kontrakt, driftsoverenskomst eller anden bindende aftale, når arbejdet er

finansieret af offentlige midler.]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås det, at der indføres hjemmel til, at ansatte i

private virksomheder, der udfører opgaver på vegne af det offentlige i

henhold til kontrakt, driftsoverenskomst eller anden bindende aftale, og

hvor arbejdet er finansieret af offentlige midler, omfattes af reglerne om

offentligt ansattes ytringsfrihed.

Forslaget indebærer, at de gældende regler for offentligt ansattes

ytringsfrihed finder tilsvarende anvendelse for ansatte i private

virksomheder, der udfører opgaver på vegne af det offentlige i henhold til

kontrakt, driftsoverenskomst eller anden bindende aftale, når arbejdet er

finansieret af offentlige midler. Sådanne privatansatte vil dermed i lovens

forstand anses for at være offentligt ansatte.

Med ændringsforslaget vil ansatte i private virksomheder, der udfører

opgaver på vegne af det offentlige i henhold til kontrakt, driftsoverenskomst

eller anden bindende aftale, hvor arbejdet er finansieret af offentlige midler,

opnå samme grad af ytringsfrihed som offentligt ansatte og dermed samme

mulighed som offentligt ansatte for at kritisere forhold på deres

arbejdsplads.

Ved »private virksomheder« forstås institutioner, foreninger og selskaber

m.v., der er organiseret på privatretligt grundlag.

Side 4/5

Derudover er det en betingelse, at arbejdet er finansieret af offentlige midler.

Side 5/5