Retsudvalget 2024-25
L 144
Offentligt
3008944_0001.png
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. april 2025
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Josefine Dyrberg
2025-03950
3678949
Besvarelse af spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed (L 144)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om
offentligt ansattes ytringsfrihed (L 144), som Folketingets Retsudvalg har
stillet til justitsministeren den 26. marts 2025. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Helene Brydensholt (ALT).
Peter Hummelgaard
/
Yassmina Amadid
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
L 144 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om som teknisk bistand udarbejde udkast til et ændringsforslag, der medfører, at loven også gælder for ansatte i private virksomheder, der udfører opgaver på vegne af det offentlige
Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om offentligt ansattes ytringsfrihed (L 144):
”Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde udkast til et
ændringsforslag, der medfører, at loven også gælder for ansatte
i private virksomheder, der udfører opgaver på vegne af det
offentlige i henhold til kontrakt, driftsoverenskomst eller anden
bindende aftale, når arbejdet er finansieret af offentlige midler?
Vil ministeren støtte et sådant ændringsforslag?”
Svar:
1.
Lovforslaget har til formål at lovfæste de gældende regler om offentligt
ansattes ytringsfrihed og fastsætte en samlet lovregulering heraf. Der er med
lovforslaget således ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand
vedrørende offentligt ansattes ytringsfrihed.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt.
2.3.1, lægges der op til, at loven vil finde anvendelse for ansatte ved alle
dele af den offentlige forvaltning samt for ansatte ved al virksomhed, der
udøves af 1) selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet
ved lov eller i henhold til lov, og 2) selvejende institutioner, foreninger,
fonde m.v., der er oprettet på privatretligt grundlag, og som udøver offentlig
virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig
regulering, intensivt offentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol.
Lovens foreslåede anvendelsesområde vil således omfatte personer, som er
ansat ved myndigheder, institutioner m.v., der er omfattet af den offentlige
forvaltning, således som denne er afgrænset i forvaltningslovens § 1, stk. 1
og 2, og offentlighedslovens § 2. Dette svarer til, hvad der sædvanligvis
forstås ved offentligt ansatte, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger
under pkt. 2.1.1.1.
Som det videre fremgår af pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, er institutioner, foreninger og selskaber m.v., der er
organiseret på privatretligt grundlag, som udgangspunkt ikke en del af den
offentlige forvaltning. Det gælder, uanset om den virksomhed, der udøves,
ganske kan sidestilles med den, som sædvanligvis udøves af
forvaltningsmyndigheder. Privatansatte, herunder privatansatte, der udfører
opgaver for det offentlige, falder således uden for rammerne af lovforslaget,
Side 2/5
L 144 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om som teknisk bistand udarbejde udkast til et ændringsforslag, der medfører, at loven også gælder for ansatte i private virksomheder, der udfører opgaver på vegne af det offentlige
idet disse grupper ikke efter gældende ret kan henføres til den offentlige
forvaltning.
Som det også fremgår af Ytringsfrihedskommissionens betænkning nr.
1573/2020 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark, kapitel 11,
findes reguleringen af, hvad der gælder i et ansættelsesforhold på det private
arbejdsmarked, i lovgivningen og i den individuelle ansættelsesaftale samt
i kollektive overenskomster eller aftaler. Herudover er en række
arbejdsretlige grundprincipper, f.eks. ledelsesretten og loyalitetspligten,
relevant, når det skal vurderes, om en arbejdsgivers reaktion over for en
ansats ytringer er retmæssig. En arbejdsgiver kan som led i sin ledelsesret
desuden have fastlagt regulativer, retningslinjer mv., som fastlægger
rammerne for, hvordan en ansat kan ytre sig om virksomhedsrettede
spørgsmål på den virksomhed, hvor vedkommende er ansat.
Spørgsmålet om regulering af privatansattes ytringsfrihed kræver efter
Justitsministeriets opfattelse grundige overvejelser, herunder inddragelse af
arbejdsmarkedets parter.
Et ændringsforslag, som det foreslåede i spørgsmålet, hvorefter der indføres
regler om, at ansatte i private virksomheder, der udfører opgaver på vegne
af det offentlige i henhold til kontrakt, driftsoverenskomst eller anden
bindende aftale, opnår samme ytringsfrihed som offentligt ansatte, når
arbejdet er finansieret af offentlige midler, ligger desuden uden for
rammerne af formålet med lovforslaget om at lovfæste de gældende reglerne
om offentligt ansattes ytringsfrihed.
På baggrund af ovenstående kan jeg ikke støtte ændringsforslaget.
2.
Et ændringsforslag, som anført i spørgsmålet, kan dog formuleres på
følgende måde:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed
(L 144)
Af (…), tiltrådt af (…):
Side 3/5
L 144 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om som teknisk bistand udarbejde udkast til et ændringsforslag, der medfører, at loven også gælder for ansatte i private virksomheder, der udfører opgaver på vegne af det offentlige
Til
1)
Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»Stk.
4.
Ved offentligt ansatte i denne lov forstås endvidere ansatte i private
virksomheder, der udfører opgaver på vegne af det offentlige i henhold til
kontrakt, driftsoverenskomst eller anden bindende aftale, når arbejdet er
finansieret af offentlige midler.«
[Udvidelse af lovens anvendelsesområde til at omfatte ansatte i private
virksomheder, der udfører opgaver på vegne af det offentlige i henhold til
kontrakt, driftsoverenskomst eller anden bindende aftale, når arbejdet er
finansieret af offentlige midler.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det, at der indføres hjemmel til, at ansatte i
private virksomheder, der udfører opgaver på vegne af det offentlige i
henhold til kontrakt, driftsoverenskomst eller anden bindende aftale, og
hvor arbejdet er finansieret af offentlige midler, omfattes af reglerne om
offentligt ansattes ytringsfrihed.
Forslaget indebærer, at de gældende regler for offentligt ansattes
ytringsfrihed finder tilsvarende anvendelse for ansatte i private
virksomheder, der udfører opgaver på vegne af det offentlige i henhold til
kontrakt, driftsoverenskomst eller anden bindende aftale, når arbejdet er
finansieret af offentlige midler. Sådanne privatansatte vil dermed i lovens
forstand anses for at være offentligt ansatte.
Med ændringsforslaget vil ansatte i private virksomheder, der udfører
opgaver på vegne af det offentlige i henhold til kontrakt, driftsoverenskomst
eller anden bindende aftale, hvor arbejdet er finansieret af offentlige midler,
opnå samme grad af ytringsfrihed som offentligt ansatte og dermed samme
mulighed som offentligt ansatte for at kritisere forhold på deres
arbejdsplads.
Ved »private virksomheder« forstås institutioner, foreninger og selskaber
m.v., der er organiseret på privatretligt grundlag.
Side 4/5
L 144 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om som teknisk bistand udarbejde udkast til et ændringsforslag, der medfører, at loven også gælder for ansatte i private virksomheder, der udfører opgaver på vegne af det offentlige
Derudover er det en betingelse, at arbejdet er finansieret af offentlige midler.
Side 5/5