Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
28. april 2025
Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 147 stillet af udvalget den 3. april 2025
efter ønske fra Katrine Robsøe (RV).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse,
hvorfor der i den foreslåede definition på ”handels-
mæssig garanti for holdbarhed” indgår ”ud over sin retlige forpligtelse”?
Svar:
Jeg kan oplyse, at definitionen på
”handelsmæssig garanti for holdbarhed”
indgår i lovforslagets § 2, som implementerer ECGT-direktivet i forbruger-
aftaleloven.
Da forbrugeraftaleloven hører under Justitsministeriets ressort, har jeg til
brug for besvarelsen anmodet om bidrag fra Justitsministeriet, som har op-
lyst følgende:
”Det fremgår af forbrugerrettighedsdirektivets artikel
2, nr. 14a, som indsat
ved ECGT-direktivets artikel 2, nr. 1, at der bl.a. ved en »handelsmæssig
garanti for holdbarhed« skal forstås en producents handelsmæssige garanti
for holdbarhed som omhandlet i varedirektivets artikel 17.
En »handelsmæssig garanti« er i henhold til varedirektivets artikel 2, nr.
12, enhver forpligtelse, som sælgeren eller en producent (garantigiveren)
har påtaget sig over for forbrugeren, ud over sælgerens retlige forpligtelse
til at levere en kontraktmæssig ydelse, til at refundere en købesum eller om-
levere, reparere eller på anden måde afhjælpe mangler ved varerne, hvis de
ikke svarer til de specifikationer eller ethvert andet krav, der fremgår af
garantierklæringen eller af de relevante reklamer, der var tilgængelige på
tidspunktet eller forud for aftalens indgåelse, og som ikke relaterer sig til
ydelsens kontraktmæssighed.
Den foreslåede definition af begrebet skyldes således bl.a. ECGT-direkti-
vets henvisning til varedirektivet, hvor det indgår i definitionen af en han-
delsmæssig garanti, at der er tale om en forpligtelse, som garantigiveren
har påtaget sig udover sælgerens retlige forpligtelse til at levere en kon-
traktmæssig ydelse.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk