Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 148
Offentligt
3007039_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22-04-2025
J nr.
2025 - 46
Akt-id
612960
Svar på KEF L148 – spm. 5
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 21. marts 2025 stillet mig
følgende spørgsmål om L148 Forslag til lov om implementering af dele af det
omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Mads Fuglede (DD).
Spørgsmål 5
Flere høringsparter påpeger risikoen for en skæv balance mellem energieffekti-
vitet og de administrative byrder, som de nye regler kan medføre. Hvordan vil
ministeren sikre, at de regler, der indføres med lovforslaget, ikke medfører upro-
portionel bureaukrati og administrative byrder for de berørte regioner og kom-
muner?
Svar
Det er vigtigt, at EU-regulering ikke medfører unødigt store administrative byrder
for hverken det offentlige eller det private. Derfor indgår det også i regerings-
grundlaget, at vi vil ”have
et systematisk fokus på implementering af erhvervs-
rettet EU-lovgivning, så vi undgår unødigt restriktive regler til skade for danske
virksomheder og arbejdspladser”
og et
”fokus på at undgå utilsigtet overimple-
mentering af EU-regler”.
Det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv blev vedtaget i EU i sommeren 2023
med en implementeringsfrist på to år. Direktivet er generelt blevet implementeret
i overensstemmelse med regeringsgrundlagets linje. Det gælder også for dette
lovforslag. Tiden er brugt på at sikre en omkostningseffektiv og fleksibel tilgang
til implementeringen bl.a. med henblik på at minimere administrative byrder for
både det offentlige og private.
Fx forventes Energistyrelsen, med deres værktøj Energi- og Bygningsanalysen,
at kunne understøtte kommuner og regioner med administrative forpligtelser re-
lateret til den offentlige bygningsmasse.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 148 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at de regler, der indføres med lovforslaget, ikke medfører uproportionelt bureaukrati og administrative byrder for de berørte regioner og kommuner
3007039_0002.png
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2