Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
25. februar 2025
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
www.aeldresagen.dk
Høringssvar vedr. ekstra høring over lovforslag om ændring af lov
om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift af
bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejds-
ulykkeserstatninger m.v. (regulering af folkepensionsalderen,
ændring af revisionsbestemmelse m.v.)
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar om ovenstående
lovforslag.
Nødvendigt med gode førtidige tilbagetrækningsmuligheder
En forhøjelse af folkepensionsalderen til 70 år kræver, at der er gode førtidige
tilbagetrækningsmuligheder for dem, der ikke er i stand til at arbejde indtil
pensionsalderen. Ældre Sagen mener, at seniorpension, efterløn og tidlig pension
er nødvendige ordninger for at sikre alle en værdig tilbagetrækning, og ordninger,
som er afgørende i forhold til at sikre opbakningen til en stadig stigende pensions-
alder.
Som reglerne er nu, kan man få seniorpension op til seks år før folkepensions-
alderen. Det vil sige, at i 2040, hvor folkepensionsalderen er 70, vil aldersgrænsen
for seniorpension være 64 år mod 61 år i dag. I takt med at folkepensionsalderen
forhøjes, mener Ældre Sagen, at det kan være nødvendigt at udvide perioden, hvor
man kan få seniorpension.
Fokus på seniorer og forebyggelse af nedslidning
Det er Ældre Sagens opfattelse, at en stadig forhøjelse af folkepensionsalderen bør
ledsages af et stærkt politisk fokus på at sikre, at arbejdsmarkedet rent faktisk også
er gearet til, at danskerne skal arbejde længere.
Vi konstaterer, at der i de seneste mange år har været et massivt politisk fokus på
at få flere til at arbejde længere, bl.a. via økonomiske incitamenter.
Økonomiske incitamenter kan ikke gøre det alene. Det gode fysiske såvel som det
psykosociale arbejdsmiljø skal prioriteres, så nedslidning forebygges og reduceres.
Det er nødvendigt i takt med, at pensionsalderen hæves. Virksomheder skal
indrette arbejde og produktion, så det fremmer arbejdsglæde, sundhed og
Side 1 ud af 2