Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 149
Offentligt
3016081_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 936
6. maj 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. april 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
11 (L 149), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 11:
”Vil
ministeren skønne over, hvordan uligheden i forventet levetid og dermed antal
år med ret til folkepension på tværs af uddannelsesbaggrund (både eksl. og inkl.
førtidspensionister) har udviklet sig, siden man begyndte at forhøje folkepensions-
alderen, og vil ministeren desuden oplyse sin forventning til, hvordan denne ulig-
hed vil udvikle sig fremover, optimalt set inden for hele fremskrivningsperioden
(dvs. frem mod 2130) eller så mange år frem, som et skøn over dette er muligt at
foretage?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Finansministeriet, der oplyser
følgende:
”Den forventede
fremtidige
levetidsudvikling kan i DREAM og Danmarks Stati-
stiks befolkningsfremskrivning, som ligger til grund for Finansministeriets mellem-
fristede fremskrivninger, ikke opdeles på uddannelse. Det er muligt at uddannelses-
opdele skøn for forventet levetid i et historisk år, når disse opgøres ved et
tværsnit
på baggrund af registerdata for året. Tværsnitsberegningen er et udtryk for, hvor
længe man i gennemsnit forventes at leve fra en bestemt alder, hvis man for hvert
alderstrin i resten af livet har samme overlevelsessandsynlighed som gjorde sig
gældende på alderstrinnene i det anvendte datagrundlag.
En tværsnitsopgørelse opdelt på uddannelsesniveau vil dermed være bagudrettet i
den forstand, at den afspejler de observerede dødeligheder i det anvendte dataår for
ældre aldersgrupper med samme uddannelsesniveau. Det stigende uddannelsesni-
veau i befolkningen betyder, at uddannelsesgrupperne ændrer størrelse og sammen-
sætning over tid. Fx var 28 pct. af de 60-årige ufaglærte i 2022, sammenlignet med
42 pct. af de 80-årige. Hvis gruppen af ufaglærte 60-årige derfor er en gennemsnit-
ligt mindre ressourcestærk gruppe end ufaglærte var tidligere
–
og restlevetiden
derfor i højere grad kan være koncentreret i bunden af levetidsfordelingen
–
kan
den opgjorte restlevetid for ufaglærte 60-årige potentielt være overvurderet isoleret
set som følge heraf.
 L 149 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om ministeren vil skønne over, hvordan uligheden i forventet levetid og dermed antal år med ret til folkepension på tværs af uddannelsesbaggrund (både eksl. og inkl. førtidspensionister) har udviklet sig, siden man begyndte at forhøje folkepensionsalderen
3016081_0002.png
Derudover skal det bemærkes, at tværsnitsopgørelser af restlevetiden ikke inklude-
rer eventuelle levetidsforbedringer fra opgørelsestidspunktet og frem. Når der er en
tendens til, at dødeligheden for en given aldersgruppe falder over tid, vil tværsnits-
opgørelsen af levetiden systematisk være lavere end kohortens reelle levetid.
Tværsnitsopgørelsen af udviklingen af den forventede levetid for 60-årige i 2018-
2022 viser en omtrent uændret restlevetid på tværs af uddannelsesgrupper. For
gruppen af mænd med lang videregående uddannelse viser opgørelsen dog en be-
skeden stigning i den forventede levealder på 0,3 år,
jf. figur 1-2.
Figur 1
Forventet levetid for 60-årige
mænd
fordelt på
uddannelse, 2018-2022
År
90
88
86
84
År
90
88
86
84
Figur 2
Forventet levetid for 60-årige kvinder fordelt på
uddannelse, 2018-2022
År
90
88
86
84
År
90
88
86
84
82
80
78
2018
2019
2020
Ufaglært
Faglært
2021
KVU/MVU
2022
LVU
82
80
78
82
80
78
2018
2019
2020
Ufaglært
Faglært
2021
KVU/MVU
2022
LVU
82
80
78
Anm.: Forventet levetid er beregnet på tværsnitsdata for 2018-2022. Der er anvendt følgende forkortelser: KVU:
korte videregående uddannelser, MVU: mellemlange videregående uddannelser og LVU: lange videregående
uddannelser.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.
En opdeling af den opgjorte restlevetid med/uden førtidspensionister vil kræve et
omfattende dataarbejde, da man vil skulle opdele hele befolkningen på alderstrin
over opgørelsesalderen på deres førtidspensionsstatus inden de nåede folkepensi-
onsalderen. Det har ikke været muligt at foretage en sådan opgørelse inden for tids-
fristen.
I stedet vises nedenfor en uddannelsesopdeling af den forventede pensionsperiode,
når førtidspension inkluderes. Figurerne viser, at de førtidige tilbagetrækningsord-
ninger, herunder særligt førtidspensionsordningen, bidrager til at udjævne forskelle
i pensionsperioden mellem uddannelsesgrupperne. Hvor forskellen i forventet rest-
levetid mellem ufaglærte og personer med lang videregående uddannelser er 5 år
for mænd og 4 år for kvinder i 2022, opgøres forskellen i den forventede pensions-
periode til 1 år for mænd og 0 år for kvinder
jf. figur 3-4.
2
 L 149 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om ministeren vil skønne over, hvordan uligheden i forventet levetid og dermed antal år med ret til folkepension på tværs af uddannelsesbaggrund (både eksl. og inkl. førtidspensionister) har udviklet sig, siden man begyndte at forhøje folkepensionsalderen
3016081_0003.png
Figur 3
Forventet restlevetid for 60-årige mænd opdelt
på uddannelse, fordelt på status 2022
År
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
0
Figur 4
Forventet restlevetid for 60-årige kvinder
opdelt på uddannelse, fordelt på status 2022
År
50
45
40
Restlevetid
2
4
5
0
År
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
0
År
50
45
40
Restlevetid
2
35
Restlevetid på pension
2
30
25
1
20
15
10
5
0
35
4
0
1
4
Restlevetid på pension
1
2
0
30
25
20
15
10
5
0
Arbejdsmarkedet
Efterløn
Folkepension
Øvrig
Tidlig pension
Førtidspension
Seniorpension
Arbejdsmarkedet
Efterløn
Folkepension
Øvrig
Tidlig pension
Førtidspension
Seniorpension
Anm.: Der er anvendt følgende forkortelser: KVU: korte videregående uddannelser, MVU: mellemlange
videregående uddannelser og LVU: lange videregående uddannelser. Restlevetid på pension dækker over
perioder på førtidspension, seniorpension, efterløn, tidlig pension og folkepension. Forventet restlevetid på
de forskellige tilbagetrækningsydelser er beregnet på tværsnitsdata for 2022, ved at kombinere antallet af
overlevende på hvert alderstrin med aldersspecifikke andele af personer på de givne ordninger. Dødeligheds-
information og andele på de forskellige ordninger er i beregningen uddannelsesopdelt op til alder 98 år. Tal-
lene over søjlerne viser forskellen i år til gruppen af ufaglærte.
Kilde: Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 475 (Alm. del) af 19. september 2024.
”
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
3