Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 149
Offentligt
3016095_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 936
6. maj 205
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 18
(L 149), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 18:
”Hvilke
overvejelser gør ministeren sig om, at lønarbejdere til foretræde for Be-
skæftigelsesudvalget giver udtryk for, at de økonomiske rammer relateret til at be-
nytte sig af retten til tidlig pension er for lille?”
Svar:
Først vil jeg gerne kvittere for alle bidragene til debatten om fremtidens pensions-
system. Det, synes jeg, er positivt. Vores arbejdsliv er forskellige, og for mig er det
afgørende, at alle har mulighed for en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Det var derfor, vi lavede retten til tidlig pension, der sikrer en værdig tilbagetræk-
ning for alle, også dem, der har haft de længste og hårdeste liv på arbejdsmarkedet.
Derfor er jeg er glad for interessen for tidlig pension. Det er en ordning, vi skal
værne om, og som jeg er meget stolt af.
Tidlig pension er fortsat under indfasning, og vi følger løbende med i, hvordan ord-
ningen udvikler sig, og om den er med til at skabe de rette balancer i pensionssyste-
met. Samtidig er Velfærdsaftalen knap 20 år gammel, og tiden er kommet til, at vi
skal se på, hvordan pensionssystemet kan justeres, så det bliver mere socialt retfær-
digt og realistisk.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister