Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 149
Offentligt
3016093_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025-936
6. maj 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 19
(L 149), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 19:
”Hvilke
konkrete muligheder mener ministeren, at der bør gives for et karriere-
mæssigt skifte/efteruddannelse, herunder ift. eksempelvis ordblinde og personer,
der ikke er bogligt stærke?”
Svar:
Der findes forskellige muligheder for voksen- og efteruddannelse under Børne- og
Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort. I det
danske voksen- og efteruddannelsessystem eksisterer der for voksne muligheder
for løbende efteruddannelse, ajourføring af kompetencer og decideret omskoling til
nye brancher og job. Uddannelsesudbuddet strækker sig fra grundskoleniveau til
videregående niveau. I forhold til personer med ordblindhed eller personer, som
har brug for et løft af deres basale færdigheder, er der konkret uddannelsestilbud-
dene
almen voksenuddannelse
(avu),
Ordblindeundervisning for Voksne
(OBU) og
Forberedende Voksenundervisning
(FVU), som kan være relevante.
Er man i beskæftigelse, og vil deltage i voksen- og efteruddannelse, eksisterer der
forskellige økonomiske støttemuligheder, der bl.a. kan kompensere medarbejderen
eller virksomheden, hvis der betales løn under uddannelsen. De forskellige støtte-
muligheder afhænger af uddannelsestypen samt kursistens uddannelsesbaggrund,
men f.eks. er der
VEU-godtgørelse
og
statens voksenuddannelsesstøtte
(SVU). Der
eksisterer også en række kompetencefonde, som overenskomstdækkede medarbej-
dere kan have mulighed for at søge til voksen- og efteruddannelse.
På Beskæftigelsesministeriets område eksisterer der også forskellige ordninger og
puljer, der kan give mulighed for at tage en uddannelse eller opkvalificere sig, hvis
man bliver ledig. Der er forskellige målgrupper og afgrænsninger for ordningerne
og puljerne, men eksempelvis er der
ret til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge,
som giver dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller fag-
lærte med forældet uddannelse mulighed for at tage en erhvervsuddannelse inden
for et område med mangel på arbejdskraft mens de modtager 110 pct. af deres dag-
pengesats. Derudover kan jobcentrene inden for
den regionale uddannelsespulje
give ledige tilbud om korte erhvervsrettede kurser indenfor fagområder, hvor der er
L 149 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om, hvilke konkrete muligheder ministeren mener, at der bør gives for et karrieremæssigt skifte/efteruddannelse
mangel på arbejdskraft eller gode jobmuligheder regionalt. I arbejdsskadeaftalen
fra 2022 indførte man også
uddannelsesgodtgørelse,
som giver tilskadekomne med
en méngrad på mindst 10 pct., der ikke længere kan varetage et job inden for deres
hidtidige fag, bedre muligheder for at blive omskolet, så de i højere grad kan ud-
nytte deres arbejdsevne og opnå varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Endelig
kan ledige efter en konkret, individuel vurdering af, hvad der kan bringe personen
hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet, få tilbud om vejledning og opkvalificering,
herunder ordinære uddannelsesforløb.
Konkret i forhold til personer med ordblindhed eller personer med behov for et løft
af deres basale færdigheder, har de fleste målgrupper i beskæftigelsesindsatsen ret
til tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test viser behov
for et sådant kursus.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2