Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 936
6. maj 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 29
(L 149
–
bilag 12), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Be-
skæftigelsesudvalget.
Spørgsmål nr. 29:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 30/4-25 fra Forsikring & Pension
(F&P), jf. L 149 - bilag 12?”
Svar:
Forsikring & Pension opfordrer i sin henvendelse til, at Beskæftigelsesudvalget
sikrer klare og afgrænsede lovhjemler for fravigelse af den absolutte forældelses-
frist og retlig behandling af "forlængelser" af kapitaliserede erstatninger - eventuelt
med inddragelse af Justitsministeriet.
Jeg kan hertil oplyse, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at forældelses-
fristen på 30 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 1, ikke vil være til hinder for,
at tilskadekomne og efterladte har ret til at få forlænget deres erstatning m.v. efter
de foreslåede §§ 84 b og 84 c. Det vil sige, at i de tilfælde, hvor der er gået mere
end 30 år siden ulykken, vil tilskadekomne og efterladte alligevel kunne få forlæn-
get deres erstatning efter de foreslåede bestemmelser. Det skyldes, at hele formålet
med loven og lovgivers hensigt er, at hvis man er berettiget til et års ekstra erstat-
ning, så skal man også have det, selvom ens sag ligger mere end 30 år tilbage.
Ovenstående gælder både i de tilfælde, hvor tilskadekomne og efterladte får udbe-
talt deres forlængede erstatning som løbende erstatning, og i de tilfælde, hvor til-
skadekomne og efterladte får omsat deres forlængede erstatning til et yderligere ka-
pitalbeløb.
Forsikring & Pension anfører i deres henvendelse herudover, at det er nødvendigt
at få afklaret med Datatilsynet, om forsikringsselskaberne har hjemmel i Databe-
skyttelsesforordningen og persondataloven til at opbevare gamle arbejdsskadesager
ud over den almindelige forældelsesfrist. Baggrunden er, at Forsikring & Pension
vurderer, at den hypotetiske mulighed for en fremtidig lovændring næppe kan ud-
gøre tilstrækkelig begrundelse for fortsat opbevaring.
Beskæftigelsesministeriet finder, at selskaberne bør opbevare sager så længe, der
potentielt set kan være et krav om yderligere erstatning i det omfang de alminde-
lige regler om behandling af personoplysninger i persondataforordningen og data-
beskyttelsesloven giver mulighed herfor. Hvis Forsikring & Pension går i dialog