Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 936
6. maj 2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. maj 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 31
(L 149
–
bilag 13), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Be-
skæftigelsesudvalget.
Spørgsmål nr. 31:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 2/5-25 fra 3F Bygningsarbejderne
Fyn, jf. L 149 - bilag 13?”
Svar:
Først vil jeg gerne kvittere for alle bidragene til debatten om fremtidens pensions-
system. Det, synes jeg, er positivt. Særligt når bidragene kommer fra de dele af ar-
bejdsmarkedet som 3F Bygningsarbejderne Fyn repræsenterer, der oplever nedslid-
ningen på egen krop.
Vi skal have et pensionssystem, som ikke alene tager højde for alder, men også, i
højere grad, for de forskellige arbejdsliv, vi har. Velfærdsaftalen er knap 20 år
gammel, og tiden er kommet til, at vi skal se på, hvordan pensionssystemet kan ju-
steres, så det bliver mere socialt retfærdigt og realistisk. Vi ønsker derfor at genfor-
handle Velfærdsforliget frem mod 2030, hvor der næste gang skal tages stilling til
reguleringen af folkepensionsalderen.
Det er afgørende for mig som minister, at vi har mulighed for en værdig tilbage-
trækning for alle, også dem, der har arbejdet hårdest og længst. Vi indførte tidlig
pension som den første beskyttelsesring for danskerne, der har været længst tid på
arbejdsmarkedet.
Noget af det vigtigste, når man går på arbejde, er, at der er et godt arbejdsmiljø.
Det spiller en afgørende rolle for, hvor længe man kan fortsætte på arbejdsmarke-
det. Derfor er det også afgørende, at vi sørger for at prioritere, at der skabes et godt
arbejdsmiljø, og på den måde sikrer, at særligt ufaglærte og faglærte har gode ar-
bejdsbetingelser. Derfor indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale i
2023 om et lønløft til en række velfærdsfag, for blandt andet at gøre det lettere at
tiltrække og fastholde pædagoger. I aftalen blev der også afsat 200 mio. kr. til ar-
bejdsmiljøet i kommuner og regioner. Derudover afsatte et bredt flertal i Folketin-
get også sidste år en historisk stor bevilling på ca. 1,3 mia. kr. i perioden 2023-
2026 til blandt andet at sikre et bedre arbejdsmiljø.