Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
L 153
Offentligt
3007653_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 1. april 2025 har udvalget efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG) stillet
mig følgende spørgsmål:
L 153 spørgsmål 2
Ministeren hævder i lovforslaget (afsnit 2.3.2 s. 11), at Akkrediteringsrådets
uafhængighed skal tydeliggøres og understøttes, selvom ministeren får øget ind-
flydelse på sammensætningen af Akkrediteringsrådet. Kan ministeren præcisere,
hvordan øget politisk kontrol over rådets udpegning styrker dets uafhængighed?
Svar
Jeg kan indledningsvist bemærke, at det følger af de gældende regler i akkredite-
ringslovens § 4, stk. 3, som blev indført ved lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner i 2013, at ministeren udpeger medlemmerne af Akkredi-
teringsrådet, dog således at 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra de stude-
rende.
Med L 153 foreslås det med § 4, stk. 3, at 3 medlemmer udpeges efter indstilling
fra relevante organisationer, herunder aftagerorganisationer og videregående ud-
dannelsesinstitutioner.
Det foreslåede vil indebære, at det vil fremgå direkte af loven, at ministeren forud
for udpegning af nye medlemmer af Akkrediteringsrådet forpligtes til at sikre, at 3
ud af rådets 7 medlemmer til enhver tid er udpeget efter indstilling af relevante or-
ganisationer, herunder aftagerorganisationer og videregående uddannelsesinstitu-
tioner. De studerende vil som hidtil udpege 2 medlemmer til ministerens godken-
delse.
Det er dermed min vurdering, at forslaget vil tydeliggøre og understøtte Akkredite-
ringsrådets uafhængighed. Med forslaget får ministeren ikke yderligere beføjelser i
forbindelse med udpegning af medlemmer af Akkrediteringsrådet end i dag, og jeg
kan ikke tilslutte mig præmissen om, at der med forslaget vil blive tale om øget po-
litisk kontrol.
22. april 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
2025 - 2061
Side 1/2
L 153 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm., om organisatorisk uafhængighed som afgørende for universiteternes uafhængighed
3007653_0002.png
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2