Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 160
Offentligt
3007470_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 134
Den 22. april 2025
Hermed sendes besvarelse af L 160 spørgsmål nr. 15, som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har
stillet til ministeren for grøn trepart den 8. april 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne
Bigum (SF).
L 160 Spørgsmål nr. 15 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvordan
forventer Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø at sikre, at der ikke forekommer
arter, beskyttet under habitatdirektivets bilag 4, i de fredsskovområder, hvor styrelsen fremover skal
give tilladelse til at opføre anlæg eller bygninger?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som oplyser:
”Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø skal i forbindelse med godkendelse af beliggenheden
af de omfattede anlæg og byggeri vurdere den evt. påvirkning af bilag IV-arter, jf. habitatbekendtgørel-
sens § 10, jf. § 7, stk. 1, nr. 3 og 4. Det gælder især den mulige tilstedeværelse af yngle- og rasteområder.
Vurderingerne skal fremgå af godkendelserne, jf. habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 4, og § 10, stk. 2.
I praksis betyder det, at det skal undersøges, om der er registrerede fund af bilag IV-arter i eller i nær-
heden af projektområdet
her bruger styrelsen f.eks. Arter.dk. Herefter undersøger styrelsen, om pro-
jektet ligger inden for det naturlige udbredelsesområde for andre bilag IV-arter end dem, der er regi-
streret. Er dette tilfældet, skal det undersøges, om der i eller i nærheden af projektområdet er områder,
der er egnet som levested for en eller flere af de arter, der har deres naturlige udbredelse i området.
Hvis styrelsens indledende vurdering viser, at bilag IV-arter kan blive påvirket af det ansøgte, belyser
styrelsen sagen nærmere og foretager en nærmere vurdering af, om yngle- eller rasteområder bliver be-
skadiget eller ødelagt, eller om forskellige livsstadier af bilag IV-planter bliver ødelagt.
Hvis denne nærmere vurdering viser, at projektet kan beskadige eller ødelægge bilag IV-plantearter eller
yngle- eller rasteområder for bilag IV-dyrearter, kan projektet som udgangspunkt ikke tillades. Hvis en
tilpasning ikke er mulig, skal det undersøges, om den økologiske funktionalitet af området kan opret-
holdes ved hjælp af afværgeforanstaltninger. Hvis afværgeforanstaltningerne ikke med en høj grad af
sikkerhed må forventes at ville virke i tilstrækkeligt omfang, skal der som udgangspunkt meddeles af-
slag. I visse særlige tilfælde vil det dog være muligt at fravige beskyttelsen, jf. habitatbekendtgørelsens
§ 11.
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk
L 160 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om sikring af, at der ikke forekommer arter, beskyttet under habitatdirektivets bilag 4, i de fredsskovområder, hvor styrelsen fremover skal give tilladelse til at opføre anlæg eller bygninger
Herudover undersøger styrelsen om arealet er beliggende i et Natura 2000-område. Både hvis arealet
er eller ikke er omfattet af et Natura 2000-område, foretager styrelsen en vurdering af, om projektet
indebærer en forringelse af naturtyper eller levesteder for arter, eller om det medfører betydelig forstyr-
relse af arter, som området er udpeget for.”
Jeppe Bruus
/
Charlotte Brøndum
2