Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 160
Offentligt
3007267_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2024 - 134
Den 22. april 2025
Hermed sendes besvarelse af L 160 spørgsmål nr. 4, som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har
stillet til ministeren for grøn trepart den 8. april 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne
Bigum (SF).
L 160 Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil
ministeren kommentere på, at et dansk bidrag til naturgenopretningsforordningens målsætning
om, at mindst 20 pct. af EU’s land-
og havområder skal genoprettes inden 2030, samt Danmarks for-
pligtelser i forhold til den internationale biodiversitetskonvention og den Europæiske Biodiversitets-
strategi for 2030, nødvendigvis må være at i 2030 skal 30 pct. af Danmarks landareal, inklusive søer og
vandløb, og 30 pct. af Danmarks havareal være beskyttede områder og en tredjedel heraf, dvs. 10 pct.
være strengt beskyttede områder?”
Svar
EU’s naturgenopretningsforordning
indeholder en EU-fælles
målsætning om, at mindst 20 pct. af EU’s
land- og havområder senest i 2030 skal være dækket af genopretningsforanstaltninger. Det bindende
danske bidrag hertil er, at der senest i 2030 skal indføres genopretningsforanstaltninger på mindst 30
pct. af det samlede areal af de forordningsomfattede naturtyper på land og i havet, som ikke er i en god
tilstand.
Kunming-Montreal-aftalen
under FN’s Biodiversitetskonvention indeholder en målsætning om 30 pct.
beskyttede områder på globalt plan senest i 2030.
EU’s
Biodiversitetsstrategi for 2030 indeholder mål
om
beskyttelse af 30 pct. af EU’s land-
og havareal, heraf en tredjedel strengt beskyttet, samt opfordring
til, at EU-medlemslandene bidrager til dette fælles mål. Det fremgår af
Aftale om et Grønt Danmark
af
den 24. juni 2024, at regeringen i den kommende natur- og biodiversitetslov vil sætte et mål om, at
mindst 20 pct. af Danmarks landareal skal være beskyttet natur. Med den brede politiske aftale om Dan-
marks Havplan fra 2023 er der udlagt i alt ca. 31,7 pct. beskyttet havnatur, hvoraf 6 pct. er strengt be-
skyttet, stigende til 10 pct. i 2030.
Jeppe Bruus
/
Charlotte Brøndum
Ministeriet for Grøn Trepart
Vester Voldgade 123
• 1552
København V
[email protected]
www.mgtp.dk
L 160 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om dansk bidrag til naturgenopretningsforordningens målsætning om, at mindst 20 pct. af EU’s land- og havområder skal genoprettes inden 2030
2