Til lovforslag nr.
L 162
Folketinget 2024-25
Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 20. maj 2025
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og
lov om mediestøtte
(Etablering af tilsyn og supplerende bestemmelser med henblik på efterlevelse af forordning om gennemsigtighed og
målretning i forbindelse med politisk reklame og den europæiske forordning om mediefrihed)
[af kulturministeren (Jakob Engel-Schmidt)]
1. Ændringsforslag
Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 1 ændrings-
forslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, SF, M, KF, LA og Jeppe Søe
(UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Flertal-
let vil stemme imod det stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (DD og ALT) indstiller lovforsla-
get til
vedtagelse
med det stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (EL) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for det stillede ændringsforslag.
Et
tredje mindretal
i udvalget (DF) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
det stillede ændringsforslag.
Et
fjerde mindretal
i udvalget (RV) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil
ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til
det stillede ændringsforslag.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at EU-
forordningens intention om at synliggøre, hvad der er poli-
tisk reklame, er velmenende, men udførelsen er administra-
tivt tung, bøvlet og potentielt hæmmende for den levende
demokratiske samtale, som vi bryster os af i Danmark. Kon-
sekvenserne af lovens vedtagelse er uigennemskuelige, men
sikkert er det, at det bliver sværere for især små partier –
for ikke at tale om lokallister – at stille op til valg. Dette
skyldes, at der nu stilles store krav til betalte reklamers
grafiske udtryk og henvisninger med information om rekla-
mens geografiske udbredelse, tidsperiode, målgruppe og det
ansvarlige parti og den ansvarlige person for reklamen m.m.
Oplysninger skal gemmes i hele 7 år. DF bemærker, at den
gennemsnitlige anciennitet for folketingsmedlemmer er da-
lende og ved valget i f.eks. 2015 kun var på ca. 8 år. De
fleste politikere, eller deres partier, skal altså gemme oplys-
ninger om hver eneste (betalte) reklame i, hvad der stort set
svarer til en politikers hele aktive periode. Det mener vi ikke
er hensigtsmæssigt.
Loven ærgrer Dansk Folkeparti, for vi er tilhængere af
et frit, levende og direkte demokrati. DF mener ikke, at
der er behov for at trække en stor administrativ byrde ned
over mennesker, som er så modige, at de vil lade sig væl-
ge. Tværtimod mener vi, at det er uklædeligt at højne krave-
ne for danskernes adgang til at blive hørt. Vi mener ikke, at
lovens indhold og konsekvenserne af at bryde den står mål
med den risiko, der rent faktisk er i Danmark. Dansk Folke-
parti kan ikke genkende de problematikker med finansiering
af politisk reklame fra fordækte og gedulgte pengemænd,
som nogle EU-medlemslande muligvis har.
AX031410