Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
Web
: www.kum.dk
28. april 2025
Folketingets Kulturudvalg har 31. marts 2025 stillet mig følgende spørgsmål 2 ad L
162, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren oplyse, hvornår forordningen vedr. politisk reklame finder anvendelse
fra, og om kommunalvalget 2025 eventuelt kan undtages fra de nye regler, da planlæg-
ningen allerede er i gang?
Svar:
Forordningen finder anvendelse fra den 10. oktober 2025. Da forordninger har direkte
retsvirkning i dansk ret, er det ikke muligt at indføre nationale regler om at undtage
kommunalvalget fra forordningen.
Jeg er enig i, at det er en vanskelig opgave at skulle omstille sig til nye regler så kort
tid før kommunalvalget. Særligt når vi fortsat afventer gennemførelsesretsakter fra Eu-
ropa-Kommissionen om, hvordan mærkningen og gennemsigtighedsmeddelelserne, som
skal ledsage politisk reklame, i praksis skal se ud.
Jeg har derfor rejst bekymringerne over forordningens ikrafttrædelsestidspunkt og det
forestående danske kommunal- og regionsrådsvalg over for Kommissionen og opfordret
til, at forordningens ikrafttrædelse udskydes, så det sikres, at aktørerne får den for-
nødne tid til at indordne sig
Jeg bemærker desuden, at der med lovforslaget lægges op til et reaktivt tilsyn. Det be-
tyder, at Radio- og tv-nævnet ikke vil skulle foretage systematiske eller rutinemæssige
undersøgelser af politiske reklamer, men i udgangspunktet alene skal foretage tilsyn på
baggrund af konkrete henvendelser, anmeldelser eller anden dokumenteret informa-
tion, der giver grundlag for mistanke om overtrædelse af forordningens bestemmelser.
Med venlig hilsen
Jakob Engel-Schmidt
Dok. nr. 217544