Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 168 B Bilag 12
Offentligt
Til: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Att.: Departementet / Lovkontoret
Kopi: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget v/ Folketingets Udvalgssekretariat
Vedrørende: Krav om fornyet høringsfrist ifm. deling af L 168 i L 168 A og L 168
B
På vegne af
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller
skal vi hermed rette
henvendelse med krav om, at der fastsættes en ny og meningsfuld høringsfrist for de nu
opdelte lovforslag
L 168 A
og
L 168 B,
som udgår fra det oprindelige forslagL
168
Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi m.v.
Baggrund
Den oprindelige samlede lovtekst er nu delt i to særskilte forslag med hver sin
formålsbestemmelse, anvendelsesområde og retsvirkning. Denne deling indebærer en
væsentlig ændring af både
lovteknisk, materiel
og
praktisk karakter
og har
betydning for:
Hvem der berøres af hvilket lovforslag,
Hvordan rettigheder og pligter fordeles,
Og hvilken konkret høringsmæssig stillingtagen der er nødvendig for de enkelte
forslag.
Krav om fornyet og udskudt høringsfrist
Vi skal derfor anmode om, at der snarest:
1.
Fastlægges en ny høringsfrist
for hvert af de to lovforslag (L 168 A og L 168
B),
2.
At denne frist fastsættes således, at høringsberettigede aktører får reel mulighed
for at gennemgå og forholde sig særskilt og substansielt til indholdet,
3.
At den kommende lovbehandling respekterer fristen og indarbejder de
høringssvar, der måtte blive afgivet.
Begrundelse
Det følger af almindelige principper om god forvaltningsskik og reel borgerinddragelse, at
der ved væsentlige ændringer i et lovforslag
herunder deling
gives mulighed for
fornyet høring.
Dette understøttes bl.a. af vejledningen om lovkvalitet fra
Justitsministeriet samt Folketingets praksis for behandling af delte forslag.
En fortsættelse af lovbehandlingen uden ny høringsfase vil efter vores opfattelse stride
mod kravet om høringsmæssig legitimitet og udgøre en tilsidesættelse af grundlæggende
demokratiske hensyn.
L 168b - 2024-25 - Bilag 12: Henvendelse af 14/5-25 fra Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller
Vi ser frem til en bekræftelse på, at der fastsættes en ny høringsfrist og stiller os
naturligvis til rådighed for dialog.
Med venlig hilsen
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller
Karsten Drøjdal