Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
L 172 Bilag 5
Offentligt
3017821_0001.png
Til Uddannelses- og Forskningsudvalget
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025
2303
9. maj 2025
Anmodning om optagelse af bidrag i betænkningen over lovforslag nr. L 172
Der har vist sig behov for at præcisere den fremadrettede ret til dagpenge på
dimittendvilkår for dimittender fra nye og eksisterende erhvervskandidatud-
dannelser som følge af L 172 (Kandidatuddannelse på 75 ECTS-point, nye
erhvervskandidatuddannelser og andre elementer fra aftale om reform af
universitetsuddannelserne i Danmark m.v.)
Efter gældende regler kan der ikke opnås ret til dagpenge på dimittendvilkår
på baggrund af en erhvervskandidatuddannelse. Det skyldes, at disse uddan-
nelser er deltidsuddannelser og ikke giver ret til SU.
Med
Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Dan-
mark
bliver det muligt for universiteterne at udbyde nye heltidskandidatud-
dannelser på 75 ECTS-point og nye fleksible erhvervskandidatuddannelser
på 75-120 ECTS-point. Ambitionen er, at i 2028 skal 10 pct. af de kandidat-
studerende optages på en kandidatuddannelse på 75 ECTS-point og 10 pct.
på en fleksibel erhvervskandidatuddannelse. Efter gældende regler ville di-
mittender fra erhvervskandidatuddannelserne og kandidatuddannelserne på
75 ECTS-point ikke kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på bag-
grund af uddannelsen.
Hensigten med reformen er ikke, at dimittenderne fra disse uddannelser skal
stilles ringere end dimittender fra heltidskandidatuddannelser på 120 ECTS.
I lovforslaget lægges der derfor op til at ændre reglerne, så dimittender, der
har gennemført en af de nye uddannelser, vil kunne opnå ret til dagpenge på
dimittendvilkår.
Som L 172 sprogligt er formuleret, vil der kunne opnås ret til dagpenge på
dimittendvilkår på baggrund af alle kandidat- og erhvervskandidatuddannel-
ser, der er normeret til mindst 12 måneders varighed. Det betyder, at lov-
forslaget også omfatter de eksisterende erhvervskandidatuddannelser, der
hidtil ikke har givet ret til dagpenge på dimittendvilkår. Dette har imidlertid
ikke entydigt fremgået af hverken den politiske aftale, af selve lovforslags-
teksten eller af bemærkningerne hertil.
L 172 - 2024-25 - Bilag 5: Anmodning om optagelse af bidrag i betænkningen over lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren
3017821_0002.png
Det præciseres derfor, at vedtagelsen af L 172 vil betyde, at der vil kunne
opnås ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund af alle erhvervskandi-
datuddannelser pr. 1. juli 2025.
Da de studerende har beskæftigelse under erhvervskandidatuddannelsen,
kan de i tilfælde af ledighed efter uddannelsens afslutning alternativt have
ret til dagpenge på ordinære vilkår på baggrund af arbejde under uddannel-
sen. Ved dagpenge på ordinære vilkår stilles der krav om en indtægt på
mindst 273.504 kr. inden for de sidste 3 år, hvor der højst kan medregnes
knap 22.792 kr. pr. måned (2025-niveau).
Efter den gældende lovgivning skal de studerende på en erhvervskandidat-
uddannelse være i relevant beskæftigelse mindst 25 timer om ugen i gen-
nemsnit, eller være iværksætter med en faglig relevant selvstændig virksom-
hed eller være tilknyttet et offentligt eller privat iværksættermiljø.
Data fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at blandt 313 nyud-
dannede erhvervskandidater i 2024 var der færre end 10 dimittender, der
ikke ville kunne opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet for ret til dag-
penge på ordinære vilkår ved dimission, når der måles på lønindkomst. Det
er muligt, at disse personer ville kunne opfylde indkomst- eller beskæftigel-
seskravet ud fra overskud i selvstændig virksomhed eller beskæftigelse i ud-
landet. Det vurderes derfor, at langt størstedelen af dimittenderne fra de ek-
sisterende erhvervskandidatuddannelser i kraft af deres sideløbende beskæf-
tigelse vil have ret til dagpenge på ordinære vilkår, såfremt de bliver ledige
efter afsluttet uddannelse.
Det følger herved, at der ikke vurderes at være dimittender fra de eksiste-
rende erhvervskandidatuddannelser, der vil gøre brug af retten til dagpenge
på dimittendvilkår, eftersom dagpenge på ordinære vilkår vil være mere for-
delagtigt. På den baggrund vurderes præciseringen ikke at indebære offent-
lige merudgifter.
På ovenstående baggrund anmodes der om, at følgende tekst optages som
bidrag til betænkningen:
”Jeg vil gerne præcisere, at bemyndigelsen i det foreslåede § 3, nr. 1, efter
Beskæftigelsesministeriets opfattelse giver ret til dagpenge på dimittendvil-
kår på baggrund af alle erhvervskandidatuddannelser på 75 ECTS eller
derover pr. 1. juli 2025.
Det gælder også dimittender fra eksisterende erhvervskandidatuddannelser,
der hidtil ikke har haft ret til dagpenge på dimittendvilkår.”
2