L 179 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2024-25
L 179 Bilag 2
Offentligt

DRC Dansk Flygtningehjælp

Borgergade 10

DK 1300 København K

Danmark

T: +45 3373 5000

[email protected]

www.drc.ngo

14. april 2025

Sendt til:

[email protected], [email protected],

[email protected]

Sagsnr. 2025-648

Hermed DRC Dansk Flygtningehjælps bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af

udlændingeloven, repatrieringsloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpelse af

bortfaldsregler for udlændinge med asyl, herunder regler om tilbagebetaling af udbetalt hjælp til

repatriering, og udvidelse af adgangen til straksudsendelse)

Udlændinge- og Integrationsministeriet har d. 17. marts 2025 sendt ovenstående udkast til lovforslag i høring

med en frist for eventuelle bemærkninger d. 14. april 2025. DRC Dansk Flygtningehjælp sætter pris på

muligheden for at fremkomme med bemærkninger til det fremsendte lovforslag.

Indledende bemærkninger

DRC Dansk Flygtningehjælp skal først og fremmest beklage, at lovforslaget allerede den 27. marts er blevet

fremsat for Folketinget, dvs. inden høringsfristen er udløbet. Ministeriet har dermed ikke haft mulighed for

inden fremsættelsen at vurdere om indkomne bemærkninger giver anledning til ændringer. Den i

fremsættelsestalen oplyste begrundelse for den tidlige fremsættelse af lovforslaget, synes utilstrækkelig

overfor hensynet til en ordentlig og seriøs høringsprocedure og et vel gennemarbejdet lovforslag.

De skærpede bortfaldsregler

Med det foreslåede lovforslag sker der en ganske betydelig skærpelse af udlændingelovens bortfaldsregler.

Med de gældende bortfaldsregler bortfalder en flygtnings opholdstilladelse alene, hvis enten flygtningen

frivilligt har taget bopæl i hjemlandet, svarende til bortfaldsreglerne i Flygtningekonventionens art. 1C, eller

hvis flygtningen har opnået beskyttelse i et tredjeland, hvorved det ligeledes sikres, at flygtningen ikke ender

i en situation uden den nødvendige beskyttelse.

I bemærkningerne til det fremsatte lovforslag fremhæves det, at bortfaldsreglerne for flygtninge med de

foreslåede regler vil blive ligestillet med andre udlændinge, samt at de gældende bortfaldsregler for

flygtninge særligt tilsiger ikke at svække deres motivation for at repatriere. I disse betragtninger og i store

dele af lovforslagets bemærkninger i det hele taget synes man således at overse flygtninges særlige situation

og deres grundlæggende behov for sikkerhed mod at miste den opholdstilladelse, som er deres beskyttelse

mod at blive sendt tilbage (refouleret) til forfølgelse og overgreb, og som netop er grunden til

Flygtningekonventionens særlige bortfaldsregler.

Med de foreslåede regler kan en flygtnings opholdstilladelse bortfalde allerede efter mere end 6 måneders

ophold uden for EU og de andre lande, der er tilsluttet Dublinforordningen, også selv om flygtningen ikke har

opnået beskyttelse i et andet land. En syrisk flygtning, der har været i Danmark i adskillige år og fx rejser på

et længere besøg hos en syg slægtning i Tyrkiet, risikerer med de foreslåede regler at miste sin

opholdstilladelse efter 6�½ måned. Dette uanset at bopælen i Danmark er bevaret, uanset om intentionen har

L 179 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

været at vende tilbage til Danmark, hvor familien måske stadig opholder sig og uanset om flygtningen har

mulighed for fortsat at opholde sig lovligt i Tyrkiet.

Som det også fremgår af afsnit 3 i bemærkningerne, er ophørsbestemmelserne i Flygtningekonventionen art.

1C udtømmende opregnet og skal fortolkes restriktivt. Helt centralt i konventionens art. 1C er det, at

flygtningen har fundet reel beskyttelse enten i oprindelseslandet eller i form af et nyt statsborgerskab, eller

ikke længere har et behov for beskyttelse. Den restriktive fortolkning fremgår bl.a. af UNHCRs Håndbog om

procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus kapitel III, hvor det også fremgår, at grunden til

dette er nødvendigheden af at forsikre flygtninge om, at deres status ikke underkastes stadige undersøgelser

som følge af midlertidige forandringer. Forud for opholdet i Danmark har mange flygtninge oplevet

forfølgelse, overgreb og usikkerhed, så hensynet til at sikre stabilitet og ro er i høj grad velbegrundet.

DRC Dansk Flygtningehjælp vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt til at sikre overensstemmelse med

Flygtningekonventionen, at en vurdering af betingelserne i ophørsbestemmelsen i Flygtningekonventionens

art. 1C indgår i den afgørelse, som skal træffes i overensstemmelse med den foreslåede § 17 b, da dette alene

er tilfældet, hvis flygtningen har været i stand til at komme tilbage til Danmark.

I lyset af, at art. 1C skal fortolkes restriktivt, er der ikke belæg for at mene, at retten til ikke at miste sin

opholdstilladelse som flygtning efter Flygtningekonventionen skulle være begrænset til en flygtning, der

opholder sig i Danmark.

DRC Dansk Flygtningehjælp vurderer, at de foreslåede regler om bortfald af flygtninges opholdstilladelser er

i strid med Flygtningekonventionen art. 1C.

Flygtningehjælpens kommentarer til lovforslagets bemærkninger om Danmarks internationale forpligtelser:



Flygtningekonventionens regler om udstedelse af rejsedokumenter må ses som udtryk for, at flygtninge

efter at være blevet anerkendt og have bosat sig i et nyt land, igen skal have mulighed for at benytte

deres ret til fri bevægelighed og rejse sikkert rundt i verden. At anvende reglerne om flygtninges

rejsedokumenter til at retfærdiggøre, at Danmark lader flygtninges opholdstilladelse bortfalde, uanset

kriterierne i konventionens art. 1C ikke er opfyldt, synes både grundløst og urimelig, og kan desuden

ende med at begrænse flygtninges ret til fri bevægelighed.

Det fremgår videre af afsnit 3 i bemærkningerne, at de foreslåede regler, hvor en flygtnings

opholdstilladelse kan bortfalde uanset, at flygtningen ikke har taget frivilligt bopæl i hjemlandet, og at

der således ikke foreligger en ophørsgrund i overensstemmelse med Flygtningekonventionens art. 1C,

vurderes at være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, fordi personen uanset

bortfaldet stadig vil anses for at have flygtningestatus i henhold til Flygtningekonventionen.

Ræsonnementet synes meningsløst. Den helt centrale rettighed for en flygtning er beskyttelsen mod

udsendelse til et land, hvor vedkommendes liv er i fare. Hvis en flygtningestatus ikke kan udgøre

beskyttelse mod refoulement har den ingen reel værdi.

Den afsluttende bemærkning i afsnittet om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser om at

Danmark ikke vil ifalde ansvar for en situation, hvor en flygtning opholder sig i et land, der ikke

respekterer rettighederne efter flygtningekonventionen og som refoulerer en i Danmark anerkendt

flygtning til sit hjemland, er DRC Dansk Flygtningehjælp heller ikke enige i. Flygtningehjælpen finder

tværtimod, at der kan være risiko for, at Danmark vil ifalde ansvar efter både Flygtningekonventionens

og den Europæiske Menneskerettighedskonventions non-refoulements forbud, hvis fx ovennævnte

syriske flygtning efter 6�½ måneds ophold i Tyrkiet og et afslag på ej-bortfald fra Danmark med henvisning

til perioden, blev udsendt til og udsat for forfølgelse eller overgreb i Syrien. Det synes på ingen måde at

være overbevisende, når der i bemærkningerne konkluderes, at Danmark ikke vil være ansvarlig i et

sådan tilfælde ud fra en sammenligning med en situation, hvor der efter de gældende regler (og

Flygtningekonventionens art. 1C) er sket bortfald som følge af, at flygtningen frivilligt har taget bopæl i



2/3

L 179 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

hjemlandet. Forskellen på de to situationer er netop, at sidstnævnte er i overensstemmelse med

Flygtningekonventionen, at flygtningen i denne situation har truffet et bevidst valg og i al fald i første

omgang har opnået sikkerhed.

Forskellen på konventionsflygtninge og andre flygtninge

Med de foreslåede regler om udvidet adgang til at lade flygtninges opholdstilladelse bortfalde, og den

foreslåede regel i § 17b, hvorefter art. 1C vil indgå i afgørelsen af om en ny opholdstilladelse skal meddeles,

vil der blive gjort væsentlig forskel på konventionsflygtninge og andre flygtninge.

DRC Dansk Flygtningehjælp finder det beklageligt og helt unødvendigt, at man udvider området for, hvor der

gøres forskel på konventionsflygtninge og andre flygtninge. Andre flygtninge har præcis samme behov for ro

og stabilitet og en følelse af sikkerhed i forhold til deres opholdstilladelse, som konventionsflygtninge har, og

som er baggrunden for Flygtningekonventionens art. 1C.

Fastsættelsen af en frist for klager til Flygtningenævnet over afgørelser om bortfald

Det foreslås i lovforslaget at fastsætte en frist for at klage til Flygtningenævnet på 4 uger fra flygtningen har

fået meddelelse om afgørelsen om bortfald. Særligt, hvis flygtningen opholder sig udenfor Danmark, kan 4

uger være kort tid til både at sætte sig ind i afgørelsen, søge bistand og få skrevet en klage og sendt den

afsted. DRC Dansk Flygtningehjælp skal derfor foreslå, at klagefristen i stedet fastsættes til 8 uger, som også

er standardklagefristen i bortfaldssager ved Udlændingenævnet.

Afsluttende bemærkninger

Lovforslaget åbner for en markant udvidelse af de situationer, hvor flygtninge kan miste deres

opholdstilladelse. Det rejser ikke alene retssikkerhedsmæssige spørgsmål, men kan efter Flygtningehjælpens

vurdering også udgøre en farlig præcedens, hvis Danmark bevæger sig væk fra de beskyttelsesprincipper, der

ligger til grund for Flygtningekonventionen, og sender et signal om at en stat egenhændigt kan skræddersy

nye ophørsgrunde, hvorved det internationale asylsystem undermineres og beskyttelsen for flygtninge

undergraves.

Med henblik på at sikre Danmarks overholdelse af og respekt for internationale forpligtelser og med henblik

på at undgå at flygtninge uforvarende ender i et limbo i mere eller mindre tilfældige lande uden den

nødvendige beskyttelse, skal DRC Dansk Flygtningehjælp opfordre til, at de nugældende bortfaldsregler for

flygtninge bevares.

Hensynet til at sikre at repatrieringshjælp kun udbetales til personer, der reelt udrejser fra Danmark, samt at

udbetalt repatrieringshjælp kan kræves tilbagebetalt, hvis personer fortryder repatriering, bør kunne

varetages uden de foreslåede ændringer i udlændingelovens § 17.

Med venlig hilsen,

Charlotte Slente

Generalsekretær

DRC Dansk Flygtningehjælp

3/3

L 179 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ZESLAW

OZON

OMERSK

KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN

. K

ONGEVEJ

DK-1610 K

ØBENHAVN

Udlændinge- og

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

10. april 2025

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven,

repatrieringsloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Ændring af bortfaldsregler for

udlændinge med asyl, herunder regler om tilbagebetaling af udbetalt hjælp til

repatriering, og udvidelse af adgangen til straksudsendelse). Sagsnummer 2025-648

På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i

ovennævnte høring.

Vi mener, at det er Danmarks opgave som et humanitært og kristent land at værne om

de svagestes rettigheder og dermed også om flygtninges muligheder for at opnå og

bevare beskyttelse i Danmark. Derfor vil vi opfordre regeringen til at trække sit forslag

om en ændring af bortfaldsreglerne for udlændinge med asyl tilbage og i stedet bevare

de nuværende regler, hvorefter en udlænding kun mister sin opholdstilladelse, hvis

vedkommende har taget bolig i sit hjemland eller opnået beskyttelse i et tredje land.

Med de venligste hilsner

+ Czeslaw Kozon

Romersk-katolsk biskop af København

TLF

(+45) 33 55 60 80 ·

FAX

(+45) 33 55 60 86 ·

MAIL

[email protected]

GIRO

500-1471

L 179 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

E-mail:

[email protected], [email protected]

[email protected]

Wilders Plads 8K

1403 København K

Telefon 3269 8888

Mobil 91325719

[email protected]

menneskeret.dk

Dok. nr. 25/00768-2

11. april 2025

Høringssvar over lovudkast om ændring af bortfaldsregler for udlændinge

med asyl m.v.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 17. marts 2025 anmodet

om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til forslag

til lov om ændring af udlændingeloven, repatrieringsloven og lov om fuldbyrdelse

af straf m.v. (Ændring af bortfaldsregler for udlændinge med asyl, herunder regler

om tilbagebetaling af udbetalt hjælp til repatriering, og udvidelse af adgangen til

straksudsendelse).

Instituttet bemærker indledningsvist, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har

fremsat lovforslaget for Folketinget inden høringsperiodens udløb, og at

lovforslaget er planlagt til 1. behandling d. 29. april 2025.

Instituttets bemærkninger retter sig mod den del af lovforslaget, der handler om at

ændre reglerne for bortfald for udlændinge med asyl.

Sammenfatning

Med lovforslaget lægger Udlændinge- og Integrationsministeriet op til at udvide

bortfaldsreglerne for flygtninge, så opholdstilladelsen for udlændinge med asyl

også skal bortfalde, når udlændingen har taget bopæl uden for lande omfattet af

Dublinforordningen eller har opholdt sig uden for disse lande i enten 6 eller 12 på

hinanden følgende måneder.

Flygtningekonventionen oplister imidlertid udtømmende og indskrænkende,

hvornår flygtningestatus ophører. Det er bl.a. tilfældet, når en flygtning har

erhvervet en ny statsborgerret og nyder godt af det lands beskyttelse, i hvilket

pågældende er blevet statsborger, eller at en flygtning frivilligt på ny har bosat sig i

Se Folketingets behandling af lovforslaget,

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l179/index.htm.

L 179 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

det land, som vedkommende har forladt, eller udenfor hvilket flygtningen er

forblevet af frygt for forfølgelse.

Lovforslaget lægger således op til, at opholdstilladelse for flygtninge skal bortfalde i

videre omfang, end reglerne om ophør efter Flygtningekonventionen tillader.

Med lovforslaget lægges der samtidig op til, udlændingemyndighedernes

vurdering skal afhænge af om flygtningen opholder sig i Danmark eller ej. For

flygtninge i Danmark skal der foretages en vurdering af ophørsgrundene i

Flygtningekonventionen samtidig med vurderingen af bortfald. For flygtninge uden

for Danmark skal der ikke foretages en sådan vurdering. Det vil først ske på et

muligt senere tidspunkt, hvis den pågældende flygtning på ny indrejser til Danmark

og ansøger om, at opholdstilladelsen ikke skal være bortfaldet.

Instituttet vurderer, at Danmark har et ansvar for at overholde

Flygtningekonventionen på det tidspunkt, hvor udlændingemyndighederne

inddrager opholdstilladelsen for en flygtning, og at det er på det tidspunkt, at

udlændingemyndighederne skal vurdere, om Flygtningekonventionens

ophørsgrunde er til stede.

Det er på den baggrund instituttets vurdering, at den ordning, som lovforslaget

lægger op til, er i strid med Flygtningekonventionen.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Folketinget ikke vedtager den del

af lovforslaget, der handler om at udvide bortfaldsgrundene for flygtninge.

Ministeriets forslag om at udvide bortfaldsregler for flygtninge

Med lovforslaget lægger Udlændinge- og Integrationsministeriet op til, at

opholdstilladelsen for udlændinge med asyl skal bortfalde, når udlændingen har

taget bopæl uden for lande omfattet af Dublinforordningen eller har opholdt sig

uden for disse lande i 6 eller 12 på hinanden følgende måneder.

Det skyldes, at der efter regeringens opfattelse bør være grænser for, i hvilke

tilfælde en udlænding bør bevare en opholdstilladelse i Danmark, når pågældende

forlader Danmark. Dette gør sig ikke mindst gældende, hvis udlændingen har

modtaget fuld økonomisk hjælp til repatriering.

Ministeriet nævner i lovforslaget, at der i Flygtningekonventionen er en oplistning

af de situationer, hvor flygtningestatus ophører.

Det kan ske i følgende seks

situationer, hvor den pågældende flygtning;

Lovforslagets forslag til ny § 17, stk. 4, i udlændingeloven.

Lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 1.

Flygtningekonventionens artikel 1 C. Se også de almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 2.3.3.

L 179 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

1) på ny frivilligt har søgt det lands beskyttelse, i hvilket han har statsborgerret,

2) efter at have mistet sin statsborgerret frivilligt har generhvervet denne,

3) har erhvervet en ny statsborgerret og nyder godt af det lands beskyttelse, i

hvilket han er blevet statsborger,

4) frivilligt på ny har bosat sig i det land, som han har forladt, eller udenfor hvilket

han er forblevet af frygt for forfølgelse,

5) ikke længere kan afslå at søge det lands beskyttelse, i hvilket han har

statsborgerret, fordi de omstændigheder, ifølge hvilke han er blevet anerkendt som

flygtning, er bortfaldet eller,

6) uden at være i besiddelse af nogen statsborgerret er i stand til at vende tilbage

til det land, i hvilket han tidligere har haft fast bopæl, fordi de forhold, som førte til,

at han er blevet anerkendt som flygtning, ikke længere er til stede.

Som det også fremgår af lovforslaget, er ophørsbestemmelserne udtømmende

opregnet og fortolkes restriktivt (indskrænkende), ligesom ingen andre grunde

analogt kan anføres som årsag til at tilbagekalde flygtningestatus.

Ministeriet skriver, at forslaget vil indebære, at en flygtnings opholdstilladelse i

Danmark som udgangspunkt vil bortfalde, såfremt betingelserne i

udlændingelovens § 17, stk. 1, er opfyldt. I modsætning til gældende ret betyder

dette, at en flygtnings opholdstilladelse vil kunne bortfalde, uanset at udlændingen

ikke frivilligt har taget bopæl i hjemlandet, og der således ikke foreligger en

ophørsgrund i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 1 C, nr. 4.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at ordningen vil være forenelig

med Danmarks internationale forpligtelser. Dette begrunder ministeriet særligt med

fire argumenter.

For det første er det vurderingen fra ministeriet, at bortfald af en opholdstilladelse i

Danmark ikke vil betyde, at udlændingen ikke længere vil kunne anses at have

flygtningestatus i henhold til Flygtningekonventionen.

For det andet vurderer ministeriet, at reglerne for ophør af flygtningestatus ikke i

sig selv kan antages at indeholde nogen ret til at bevare en opholdstilladelse for en

udlænding, der har valgt at rejse fra Danmark.

For det tredje vurderer ministeriet, at det ikke kan antages at være formålet med

ophørsgrundene, at en flygtning skal kunne opholde sig uden for et land, hvor

De almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 2.3.3.

L 179 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

pågældende er blevet anerkendt som flygtning, i en ubegrænset periode og

samtidig bevare sin opholdstilladelse i det pågældende land.

Endelig vurderer ministeriet for det fjerde, at det som det klare udgangspunkt er en

forudsætning for at kunne beråbe sig Flygtningekonventionens rettigheder over for

et givent land, at flygtningen opholder sig inden for det pågældende lands

grænser.

Institut for Menneskerettigheders vurdering af de udvidede bortfaldsregler

Flygtningekonventionen oplister udtømmende og indskrænkende, hvornår

flygtningestatus ophører. Det er bl.a. tilfældet, når en flygtning har erhvervet en ny

statsborgerret og nyder godt af det lands beskyttelse, i hvilket pågældende er

blevet statsborger, eller at en flygtning frivilligt på ny har bosat sig i det land, som

vedkommende har forladt, eller udenfor hvilket flygtningen er forblevet af frygt for

forfølgelse.

Lovforslaget lægger op til, at flygtninges opholdstilladelse også skal bortfalde, når

udlændingen har taget bopæl uden for lande omfattet af Dublinforordningen eller

har opholdt sig uden for disse lande i 6 eller 12 på hinanden følgende måneder.

Lovforslaget lægger således op til, at opholdstilladelse for flygtninge skal bortfalde i

videre omfang, end reglerne om ophør efter Flygtningekonventionen tillader. Det er

på den baggrund instituttets vurdering, at lovforslaget er i strid med

Flygtningekonventionen.

Det skyldes, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1,

sker som en anerkendelse af, at den pågældende er at betragte som flygtning efter

Flygtningekonventionen.

Hvis der herefter sker inddragelse af denne

opholdstilladelse, må den pågældendes flygtningestatus i Flygtningekonventionens

forstand anses for at være ophørt.

Flygtningekonventionen har som sit overordnede formål at sikre, at der er et land,

der kan sikre flygtninges beskyttelse og rettigheder, så de ikke er tvunget til at tage

tilbage til det land, som de er flygtet fra. Flygtningekonventionen anerkender

samtidig, at der i særlige tilfælde kan være grund til at anse en flygtningestatus for

ophørt. For at sikre flygtninges beskyttelse er grundene til ophør udtømmende

oplistet.

Disse ophørsgrundene er baseret på den betragtning, at international beskyttelse

ikke skal gives, når det ikke længere er berettiget eller nødvendigt.

Det er således

Se også lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2.

Handbook on Procedures and Criteria for Determining Refugee Status and Guidelines on International Protection

under the 1951 Convention and the 1967 Protocol Relating to the Status of Refugees, 1st April 2019 (UN Doc

HCR/1P/4/ENG/REV. 4), præmis 111.

L 179 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

først, når flygtningen ikke længere har behov for international beskyttelse, eller har

sikret sig national beskyttelse i et andet land, at ophørsgrundene finder anvendelse.

Desuden skal ophørsgrundene fortolkes restriktivt, fordi der er behov for at give

flygtninge sikkerhed for, at deres status ikke konstant kan blive taget op til fornyet

vurdering på baggrund af midlertidige – og ikke grundlæggende – ændringer i

situationen i deres oprindelsesland.

En flygtnings rettigheder kan således kun efterleves i et konkret land, og hvis dette

land inddrager flygtningens opholdstilladelse i videre omfang end

Flygtningekonventionen lægger op til, kan den pågældende ikke længere være

sikker på at nyde den beskyttelse, som Flygtningekonventionen kræver.

Danmark er samtidig ansvarlig for at overholde sine internationale forpligtelser på

tidspunktet, hvor udlændingemyndighederne inddrager en opholdstilladelse som

bortfaldet. Det er således på dette tidspunkt, at myndighederne skal vurdere, om en

af de ovennævnte ophørsgrunde i Flygtningekonventionen er til stede.

Der lægges med lovforslaget samtidig op til, at den vurdering, som

udlændingemyndigheder skal foretage, skal afhænge af, om flygtningen opholder

sig i Danmark eller ej. For flygtninge, der opholder sig i Danmark, skal

udlændingemyndighederne tage stilling til ophør af flygtningestatus samtidig med

vurderingen af bortfald. For flygtninge, der opholder sig uden for Danmark, vil der

ikke i forbindelse med vurderingen af bortfald blive taget stilling til, om en af

grundene til ophør i Flygtningekonventionen er opfyldt. Det vil først ske på et

muligt senere tidspunkt, hvis den pågældende flygtning på ny indrejser til Danmark

og ansøger om, at opholdstilladelsen ikke skal være bortfaldet.

Denne forskel i vurderingen indebærer efter instituttets vurdering en alvorlig risiko

for, at flygtninge kan blive placeret i et limbo, hvor der ikke er noget land, der sikrer

flygtningens beskyttelse, og hvor flygtningen samtidig kan risikere at blive sendt

tilbage til det land, som pågældende er flygtet fra, hvilket understøtter instituttets

vurdering af, at lovforslaget er i strid med Flygtningekonventionen.

Man kan således forestille sig en lang række konkrete eksempler, hvor en flygtning,

som har mistet sin opholdstilladelse i Danmark som følge af ophold af en vis

periode eller bopæl i landet, kan stå i en usikker situation i et andet land, hvor

flygtningen eksempelvis kun har en midlertidig opholdstilladelse.

Hvis

udlændingemyndighederne inddrager flygtningens opholdstilladelse og

flygtningens midlertidige opholdstilladelse herefter ophører, er der ikke noget land,

der yder den pågældende beskyttelse. Det kan i den forbindelse også være

tilfældet, at landets respekt for Flygtningekonventionen har ændret sig, mens

Handbook on Procedures and Criteria for Determining Refugee Status and Guidelines on International Protection,

præmis 112.

Forslag til ny § 17 b og § 53 a, stk. 2, 2. pkt., i udlændingeloven.

L 179 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

flygtningen opholder sig der, og det kan således være svært for en person at

forudsige, om et land respekterer Flygtningekonventionen.

Man kan eksempelvis forestille sig, at en flygtning har fået en arbejdstilladelse i

Storbritannien og på den baggrund har taget bopæl der eller opholder sig uden for

Danmark i mere end 12 måneder. Hvis udlændingemyndighederne inddrager

flygtningens opholdstilladelse og flygtningens arbejdstilladelse herefter ophører, er

der ikke noget land, der yder den pågældende beskyttelse. Det kan i sidste ende

betyde, at personen er nødt til at tage tilbage til det land, som de danske

myndigheder har anerkendt, at vedkommende er flygtet fra.

Instituttet deler desuden ikke ministeriets opfattelse af, at Danmark ikke har et

ansvar, når Danmark inddrager opholdstilladelsen for en flygtning, som har taget

varigt ophold i et land, der ikke har tiltrådt eller respekterer rettighederne efter

Flygtningekonventionen, og flygtningen dermed kan risikere at blive refouleret til

det land, som pågældende er flygtet fra. Instituttet deler endvidere ikke ministeriets

opfattelse af, at denne situation ikke adskiller sig væsentligt fra et tilfælde, hvor en

flygtnings opholdstilladelse efter gældende regler bortfalder, fordi flygtningen har

taget ophold i hjemlandet.

Instituttet vurderer som nævnt ovenfor, at lovforslaget lægger op til, at

opholdstilladelse for flygtninge skal bortfalde i videre omfang, end reglerne om

ophør efter Flygtningekonventionen tillader. Instituttet vurderer samtidig, at

Danmark har et ansvar for at sikre flygtningens rettigheder på tidspunktet, hvor

Danmark inddrager opholdstilladelsen for en flygtning, og at det er på det

tidspunkt, at udlændingemyndighederne skal vurdere, om Flygtningekonventionens

ophørsgrunde er til stede.

Det er på den baggrund instituttets vurdering, at lovforslaget er i strid med

Flygtningekonventionen.

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Folketinget ikke vedtager den del

af lovforslaget, der handler om at udvide bortfaldsgrundene for flygtninge.

Med venlig hilsen

Louise Holck

Direktør

Se lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.

L 179 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

NOTAT

14. april 2025

Side 1 af 4

Høringssvar til forslag om ændring af repatrieringsloven

Aarhus Kommune fremsender hermed høringssvar til forslag til Lov om

ændring af udlændingeloven, repatrieringsloven og lov om fuldbyrdelse af

straf m.v. (Ændring af bortfaldsregler for udlændinge med asyl, herunder

regler om tilbagebetaling af udbetalt hjælp til repatriering, og udvidelse af

adgangen til straksudsendelse), som Udlændinge- og Integrationsministeriet

har sendt i høring d. 19. marts 2025.

Aarhus Kommune vurderer generelt, at det i fremsendte lovforslag kunne

præciseres i hvilke sager borger kan repatriere, bevare sin opholdstilladelse

og kommunen ved genindrejse kan have rejst et tilbagebetalingskrav uden

hjemmel hertil. Aarhus Kommune peger desuden på, at kommunerne har

været og fremadrettet også vil være helt afhængige af opdaterede og

fyldestgørende oplysninger fra Udlændingestyrelsen om borgers

opholdstilladelse. Derudover synes der at være uoverensstemmelse mellem,

at en borger som repatrierer, har mulighed for at bevare sin opholdstilladelse

samtidig med, at der underskrives en frafaldserklæring. Slutteligt opfordrer

Aarhus Kommune til, at ministeriet sikrer en rimelig tidsfrist ved en eventuel

inddragelse af kommunerne i sin forestående undersøgelse.

Nedenfor uddybes kommunens opmærksomhedspunkter til lovforslaget.

1. Sager hvor opholdstilladelsen ikke er bortfaldet ved repatriering

Det fremgår af § 17 stk. 4 i Udlændingeloven, at for flygtninge betinges

bortfald af opholdstilladelsen af, at den pågældende har taget bopæl i sit

hjemland eller har opnået beskyttelse i et tredje land. Det fremgår af

fremsatte lovforslag, at de gældende bortfaldsregler indebærer en

uhensigtsmæssighed, der gør, at en flygtning i visse tilfælde kan opholde sig

uden for landet i en ubegrænset periode uden at miste sin opholdstilladelse,

uanset at pågældende ikke længere har nogen tilknytning til Danmark eller

har modtaget fuld økonomisk hjælp til repatriering.

Det er imidlertid ikke tydeligt i lovforslaget i hvilke sager, dette kan være

tilfældet. Efter repatrieringsloven fraskriver alle, der repatrierer (med eller

uden fortrydelsesret) deres opholdstilladelse. Når de repatrierer fra

kommunerne, afleveres borgers opholdskort og borger underskriver konkret

en frafaldserklæring, hvor vedkommende dels skriver under på, at

opholdstilladelsen frafalder, dels erklærer, at bopælen i Danmark opgives.

SOCIALE FORHOLD OG

BESKÆFTIGELSE

Fagligt sekretariat

Aarhus Kommune

Kvalitet og Jura

Jægergården, Værkmestergade

15 B

8000 Aarhus C

Direkte e-mail:

[email protected]

Sagsbehandler:

Emilie Bloksgaard Schlie

L 179 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Alle flygtninge har efter repatrieringsloven fortrydelsesret. Samtidig er det en

betingelse for udbetaling af anden rate, at borger sender en erklæring til

kommunen om fortsat at være bosiddende i det pågældende land, samt at

borger ikke er sigtet eller tiltalt for et strafferetligt forhold, der helt eller delvist

har fundet sted i perioden efter afgørelse om hjælp til repatriering.

Efter Aarhus Kommunes vurdering, er det således svært at se hvilke

flygtninge, der ikke kan siges at have taget bopæl i deres hjemland.

Det fremgår af lovforslaget, at der vurderes at være en særlig udfordring i

forhold til borgere, der har repatrieret med fleksibel udbetaling. Disse

borgere vil dog som udgangspunkt nærmest altid repatriere til deres

hjemland og må derfor efter Udlændingelovens § 17 stk. 4 antages at have

mistet deres opholdstilladelse, når de frivilligt har taget bopæl i hjemlandet.

I lovforslaget peger ministeriet på, at et konkret eksempel er de tilfælde, hvor

en udlænding repatrierer til et land, hvor den pågældende ikke er

statsborger, men har en nær familiemæssig tilknytning. Såfremt borger ikke

har opnået beskyttelse i tredjelandet, peger ministeriet på, at pågældende

kan bevare sin opholdstilladelse selvom fortrydelsesretten er udløbet.

Aarhus Kommune er enig i, at der kan være en problematik ved, at visse

borgere kan bevare sin opholdstilladelse ved at bosætte sig i et andet land

end hjemlandet. Kommunen stiller imidlertid spørgsmålstegn ved om

ministeriet reelt kan pege på andre tilfælde, hvor borger bevarer sin

opholdstilladelse i forbindelse med repatriering end de sager, hvor borger

repatrierer til et tredjeland, hvor de har en familiemæssig tilknytning, ikke

opnår beskyttelse og genindrejser efter udløb af fortrydelsesretten?

I forhold til repatrieringssagerne er det med andre ord meget uklart i hvilke

tilfælde borger kan repatriere, bevare sin opholdstilladelse og kommunen

ved genindrejse kan have rejst et tilbagebetalingskrav uden hjemmel hertil.

Er der alene tale om tilfælde, hvor borger har repatrieret til et tredjeland og

genindrejser efter udløb af fortrydelsesretten, bør dette fremgå tydeligere.

2. Udfordring ift. tilbagebetalingskrav og tilgængelige oplysninger i UIP

Det fremgår af lovforslaget, at ændringerne i bortfaldsreglerne ikke kun har

betydning for spørgsmålet om bevarelse af en opholdstilladelse, men

ligeledes for spørgsmålet om tilbagebetaling af den udbetalte hjælp til

repatriering. Der henvises i lovforslaget i den forbindelse til

repatrieringslovens § 9, stk. 1, 2. pkt. om, at kommunalbestyrelsen skal

træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, hvis en

udlænding anvender fortrydelsesretten i udlændingelovens § 17 a.

Det understreges i den forbindelse, at repatrieringslovens § 9 ikke kun

forpligter kommunerne til at rejse tilbagebetalingskrav i tilfælde, hvor borger

14. april 2025

Side 2 af 4

L 179 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

anvender sin fortrydelsesret efter § 17 a stk. 1 eller 2. Kommunerne er også

forpligtet til at stille et tilbagebetalingskrav i de tilfælde, hvor der på ny

indgives en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark inden for de første to

år efter udrejsen og i forlængelse heraf meddeles opholdstilladelse.

I kommunerne vil det ved genindrejse kunne ses i UIP om, borger tidligere

har repatrieret og om borger ved genindrejse har lovligt ophold.

Det vil imidlertid ikke nødvendigvis være tydeligt for kommunerne om, den

gældende opholdstilladelse er et nyt opholdsgrundlag eller den samme

opholdstilladelse, som er bevaret. Da udgangspunktet som beskrevet

tidligere er, at borger frivilligt frafalder opholdstilladelsen ved repatriering, har

vi i Aarhus Kommune langt til grund, at når de genindrejser, og der er lovligt

ophold, så har de søgt om et nyt opholdsgrundlag. Efter § 9 i

repatrieringsloven vil kommunen derfor rejse et tilbagebetalingskrav.

På baggrund af lovforslaget kan Aarhus Kommune forstå, at der kan være

sager, hvor der dermed er rejst et tilbagebetalingskrav uden hjemmel hertil.

Aarhus Kommune vurderer det generelt problematisk, hvis en

opholdstilladelse ud fra én lovgivning må antages at være bortfaldet, men

efter en anden være bevaret. Det påpeges i den forbindelse, at kommunerne

er helt afhængige af, at Udlændingestyrelsen videregiver sådanne

oplysninger til kommunerne eller sikrer, at det fremgår af UIP.

Det understreges desuden, at kommunerne generelt ved genindrejse efter

repatriering oplever mange udfordringer, særligt grundet af at borger ikke

nødvendigvis genindrejser til samme kommune. Det er således væsentligt,

at kommunerne kan tilgå relevante oplysninger i sagen og Aarhus Kommune

opfordrer derfor Udlændingestyrelsen til at sikre, at de informationer som

kommunerne kan tilgå i UIP i højere grad er opdateret og fyldestgørende.

3. Problematik i forhold til frafaldserklæringerne

I forbindelse med repatriering udleverer Dansk Flygtningehjælp

frafaldserklæringer, som borger skriver under på. Aarhus Kommune vurderer

det uhensigtsmæssigt, at der i nogle sager er brugt tid på at få disse

underskrevet uden, at det reelt har haft nogen betydning.

I forbindelse med fremsendte lovforslag opfordrer, Aarhus Kommune

således ministeriet til også at kigge frafaldserklæringerne igennem. Trods de

foreslåede ændringer, vurderes det, at der fremadrettet fortsat kan være

enkelte sager, hvor borger kan genindrejse uden at have mistet sin

opholdstilladelse. Som det fremgår af lovforslaget, vil en flygtning fortsat

kunne bevare sin opholdstilladelse, hvis vedkommende ikke kan anses at

have taget bopæl uden for EU, ikke har opholdt sig uden for EU i de nævnte

tidsrum efter Udlændingelovens § 17 stk. 1 og samtidig heller ikke har

opnået beskyttelse i et land udenfor Danmark.

14. april 2025

Side 3 af 4

L 179 - 2024-25 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

4. Bortfald af tilbagebetalingskrav med tilbagevirkende kraft

Det fremgår af lovforslaget, at Udlændinge- og Integrationsministeriet vil

undersøge, om der bagudrettet er krævet tilbagebetaling af hjælp til

repatriering i sager, hvor der ikke har været hjemmel hertil, og i så fald sikre,

at sådanne evt. tilbagebetalingskrav bortfalder med tilbagevirkende kraft.

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan ministeriet nærmere har tænkt sig

at foretage denne undersøgelse og hvilken rolle kommunerne får heri.

Aarhus Kommune forventer imidlertid ikke, at det vil være oplysninger, som

ministeriet selv ligger inde med. I den forbindelse understreges, at det heller

ikke er oplysninger, som kommunerne nemt kan trække ud, men at det vil

kræve en større manuel gennemgang af alle sager.

Hvis ministeriet beder kommunerne om at gennemgå disse sager, anmodes

derfor om en rimelig tidsfrist til at fremskaffe oplysningerne. Derudover bør

ministeriet tage stilling til, hvor langt tilbage en sådan undersøgelse, skal gå.

Siden 2017 har kommunerne skulle stille krav om fuld tilbagebetaling af

repatrieringsstøtten, men før 2017 skulle kommunen foretage en konkret og

individuel vurdering om eventuel tilbagebetaling i hver enkelt sag.

14. april 2025

Side 4 af 4